Forsvarsministeriet, AG DIMSUN. Rapport om dimensionering af det statslige redningsberedskab

Transkript

1 Forsvarsministeriet, AG DIMSUN Rapport om dimensionering af det statslige redningsberedskab Capacent 2. juni 2008

2 Indhold Summary 1 1. Indledning Baggrund Analysens formål Metode Disposition for rapporten 8 2. Redningsberedskabet i Danmark Baggrund og fakta Det niveaudelte beredskab Samarbejde med nabolande Risiko- og trusselsbilledet Indledning Nationale trusler Hændelser, tendens og følgevirkninger Hændelser og risici Hændelser og varsel Risiko- og trusselsbilledet internationalt Indledning Vurdering af hændelserne, varslets længde og udviklingstendensen Sammenfatning om hændelserne Opgaver og kapaciteter Indledning Brandopgaver Redningsopgaver Miljøopgaver Øvrig assistance Bistand til andre myndigheder Generelt om ledelses- og logistikopgaver Internationale opgaver Opsamling 40

3 5. De kommunale støttepunkter Beskrivelse Behovet for støttepunkterne Placering og antal Sammenfattende om kommunale støttepunkter Statens beredskabscentre Beskrivelse Behovet for assistance fra beredskabscentre Placering og antal Sammenfattende om statslige beredskabscentre Myndigheds- og udføreropgaven Baggrund og formål Begreber, metode og disponering Den aktuelle organisering Myndighedsopgaver Operative opgaver Myndighedsinhabilitet Fordele og ulemper ved en større adskillelse Vurderinger Konklusioner Sammenfattende om organisering af redningsberedskabet Kriterier for organisering af redningsberedskabet Forskellige modeller for det statslige redningsberedskab Anbefalet løsningsmodel Perspektiver for øget samarbejde med forsvaret 81 A. Niveau 3-materiel 83 B. Om BUM-organisering 86 B.1 Konceptbeskrivelse 86 B.2 Fordele og ulemper 88 C. Organisation 91 C.1 Myndighedsopgavernes organisatoriske placering 91 C.2 Operative opgavers organisatoriske placering 92 D. Koordinations- og samarbejdsfora i det statslige redningsberedskab 94

4 Summary I lyset af det nuværende billede af trusler, risici og sårbarheder er der behov for at vurdere, hvilke hændelser og afledte opgaver det statslige redningsberedskab skal kunne håndtere i fremtiden, og de heraf afledte krav til nødvendigt materiel, mandskab og geografisk placering. Formålet med denne dimensioneringsundersøgelse af det statslige redningsberedskab er overordnet set at sikre, at beredskabets niveauer i det samlede redningsberedskab komplementerer hinanden i opgaveløsningen. Præmisser for dimensionering Præmisserne for dimensioneringen er: Et statsligt operativt redningsberedskab Et kommunalt redningsberedskab Et enstrenget system, hvor det statslige og kommunale løser opgaverne i fællesskab Værnepligtige som en forudsætning for redningsberedskabet Optimal ressourceudnyttelse gennem god koordination Høj kvalitet gennem professionalisme og en enstrenget indsats Fleksibel organisering og planlægning. I analysen af redningsberedskabets kommunale støttepunkter (niveau 2) og statslige beredskabscentre (niveau 3) identificeres en række ændrede behov som følge af den gennemførte trussels- og risikoanalyse samt undersøgelsens dataindsamling 1. På den baggrund udpeges kapaciteter, der er kritiske 1 Herunder spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommunale beredskabschefer, uddybende kvalitative interview og ekspertpanelet indkaldt til denne undersøgelse. 1

5 for at kunne håndtere ændrede behov, herunder materiel, uddannelse og udvikling samt mulig organisering og placering af kapaciteterne. Ændret placering af støttepunkter og tilførsel af udvalgt materiel Capacent anbefaler, at der blot gennemføres justeringer af det eksisterende redningsberedskabs kapaciteter, herunder placering, men ikke radikale ændringer af den nuværende struktur. For niveau 2 anbefales, at støttepunktet i Fredericia nedlægges på grund af overkapacitet i trekantsområdet, og støttepunktet i Greve flyttes til Hedehusene for at styrke hovedstaden, samt at der oprettes et støttepunkt i Hjørring for at styrke dækningen i Vendsyssel, herunder Skagen. Hertil foreslås, at der tilføjes øget lænsekapacitet, kemikalieindsatsdragter til støttepunkterne samt rense- og dekontamineringsmateriel til Hedehusene (kan også kategoriseres som niveau 3-kapacitet). Beredskabscentres materiel opjusteres Øget fokus på uddannelse og metodeudvikling Fordele ved anbefalingerne Kvalitet højnes Bedre ressourceanvendelse Højnelse af viden og kompetencer Capacent anbefaler, at de statslige beredskabscentres nuværende placering bevares, men at der tilføres moderne afstivnings- og løfteværktøj, kraftig lænsekapacitet, terrængående vandtransport til Nord- og Vestjylland, nyt opsamlingsmateriel ved olieforurening til søs og avanceret sporingsmateriel. Hertil kommer nye krav til uddannelse og udvikling af kompetencer i forhold til opsamling af slukningsvand (for at imødekomme miljøhensyn), stabilisering og afstivning af store bygninger, øvelse og uddannelse for redningsområdet generelt og på alle niveauer, anvendelse af måleresultater ved sporing af CBRN, stabsarbejde og tværfaglig beredskabstænkning på tværs af sektorer. Ved at gennemføre disse justeringer opnås en række fordele. Ved blot at justere den nuværende struktur bevares det enstrengede beredskab med en statslig operationel kapacitet til at assistere de kommunale redningsberedskaber. Tillige bevares uddannelsen og anvendelsen af værnepligtige, hvilket er med til at gøre det danske redningsberedskab til et omkostningseffektivt redningsberedskab. Justeringerne vil højne kvaliteten af det samlede redningsberedskabs ydelser, da kapaciteten (materiel og uddannelse) i højere grad tilpasses det aktuelle trusselsbillede, og redningsberedskabet vil derfor bedre kunne håndtere hændelser afledt af klimaforandringer og terrorisme. De anbefalede justeringer vil medføre en bedre ressourceudnyttelse ved at omplacere niveau 2-materiel, så der opnås en generelt bedre dækning af hele landet, samtidig med at en opgradering af Hedehusene til at råde over niveau 2- og 3-materiel vil styrke hovedstadsområdets robusthed, og dermed tages der højde for terrortruslen, der er størst i hovedstaden. Ved at lade niveau 2 kompensere for uhensigtsmæssig geografisk dækning for niveau 3 frem for at flytte på beredskabscentrene optimeres ressourceanvendelsen. De øgede og ændrede krav til uddannelse og udvikling bør varetages af beredskabscentrene, der fordeler disse specialuddannelser imellem sig for at øge den kritiske masse og videndeling på den enkelte uddannelse. Der er in- 2

6 gen grund til, at alle beredskabscentre etablerer efteruddannelse i eksempelvis anvendelse af avanceret luftsporingsmateriel. Ved at højne viden- og kompetenceniveauet øges redningsberedskabets fleksibilitet med hensyn til at håndtere nye uventede trusler og risici. Anbefalinger er ikke omkostningsneutrale De foreslåede justeringer forudsætter ingen større anlægsinvesteringer. Dog vil der eventuelt kunne opstå behov for at udvide kapaciteten i garageanlæg ved opgraderinger med nyt udstyr. Til gengæld vil der opstå behov for at finansiere det efterspurgte materiel på niveau 2 og 3 samt for at afholde omkostninger til et øget uddannelses- og forskningsniveau. Der er omvendt ikke fundet egentlige besparelsespotentialer i den gennemførte analyse. Aktørerne har ikke kunnet anvise egentlige overflødige områder i redningsberedskabets indsats. Det vil dog også typisk være svært at drøfte overkapacitet i forhold til ukendte risici. Skal kvaliteten af det statslige redningsberedskab højnes og det samlede redningsberedskab rustes til et ændret risikobillede, vil det således kræve ekstra ressourcer og en ændret prioritering af ressourceanvendelsen. 3

7 1. Indledning 1.1 Baggrund Forliget om redningsberedskabet for har bl.a. indebåret, at der i Forsvarsministeriets regi er nedsat en arbejdsgruppe (AG DIMSUN), der skal gennemføre en undersøgelse af dimensioneringen af det statslige redningsberedskab. Dimensionering defineres som organisation, struktur og kapaciteter. Det samlede redningsberedskab er organiseret på tre niveauer: Organisering Niveau 1-beredskabet er dimensioneret og finansieret af kommunerne. Kommunalreformen har reduceret antallet af kommuner fra 271 til 98. Forsvarsministeriet forventer, at kommunernes bæredygtighed derved øges, og at det kommunale beredskab bliver mere målrettet og effektivt til løsning af dagligt forekommende redningsopgaver. Niveau 2-beredskabet er fastlagt i et samarbejde mellem staten og kommunerne, hvor mandskabet er ansat af kommunerne, og materiellet er stillet til rådighed af Beredskabsstyrelsen. Staten finansierer indsatserne. Niveau 3-beredskabet er dimensioneret og finansieret af staten. Strukturen Kapacitet Strukturen i det operationelle statslige redningsberedskab udgøres i dag af fem regionale beredskabscentre, Frivilligcenter Hedehusene samt ni kommunale støttepunktsberedskaber geografisk placeret rundt i landet. Kapaciteterne udgøres af materiel (anlæg og udstyr) samt mandskab (fastansatte, værnepligtige og frivillige). Med dimensionering forstås ikke detailspecifikationer eller detailanvisninger vedrørende beredskabet. 4

8 I lyset af det nuværende billede af trusler, risici og sårbarheder har Forsvarsministeriet behov for at vurdere, hvilke hændelser og afledte opgaver det statslige redningsberedskab skal kunne håndtere i fremtiden og de heraf afledte krav til nødvendigt materiel, mandskab og geografisk placering. Nedenstående model illustrerer tre problemstillinger, som Forsvarsministeriet ser på beredskabsområdet. Det statslige- og kommunale beredskab Opgaver Materiel Mandskab Geografi Organisering Omfattende ulykker også internationalt Responstid < 2 timer i DK (~1500/år) Særligt udstyr (nuklear, kemisk, biologisk etc.) Fastansatte, værnepligtige, statslige frivillige og 2 frivillige indsatsstyrker 6 lokationer (5 statslige centre og 1frivilligcenter i Hedehusene) Staten Niveau 3 Større hændelser, responstid < 1 time (~190/år) Ekstra udstyr Lokale kommunes egen bemanding 9 kommunale støttepunkter Fælles Niveau 2 Lokale hændelser, reaktion på < 20 min. (~30.000/år) Rednings- og slukningsmateriel Redningsmandskab og lokale frivillige 98 kommuner (+lokale kapaciteter) Kommunalt Niveau 1 Figur 1.1 Det statslige og kommunale beredskab Nye risici og opgaver? Kapacitetsfaktorernes dimensionering? Ansvar/roller? Dimensioneringen af niveau 2- og 3-beredskabet er statens ansvar, men samtidig skal den statslige dimensionering af redningsberedskabet ses ud fra et helhedsperspektiv, som også inkluderer den aktuelle dimensionering på niveau 1. Supplerende til ovenstående spørgsmål har der gennem årene været en debat om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at myndighedsopgaven og statens operative opgaver er organiseret i samme ledelsessystem, hvilket der er gennemført tidligere undersøgelse af i 1998 og Analysens formål På baggrund af ovennævnte problemstillinger har Forsvarsministeriet nedsat en arbejdsgruppe AG DIMSUN for at undersøge ovennævnte problemstillinger og udarbejde sagkyndige indstillinger. Som et led i sit arbejde har AG DIMSUN bedt Capacent gennemføre to undersøgelser: En undersøgelse af det statslige redningsberedskabs organisation, struktur og kapaciteter, dels i forhold til risici og trusler, dels i forhold til det kommunale redningsberedskabs kapaciteter (risikobaseret dimensionering), samt fremsættelse af forslag om eventuelle ændringer 5

9 En undersøgelse af fordele og ulemper ved eventuelt at adskille de nuværende myndighedsopgaver og operative opgaver i Beredskabsstyrelsen samt fremsætte anbefaling herom. Formålet med dimensioneringsundersøgelsen af det statslige redningsberedskab er overordnet set at sikre, at beredskabets niveauer i det samlede redningsberedskab komplementerer hinanden i opgaveløsningen. I undersøgelsen indgår også overvejelser om, hvordan kapaciteten i det statslige redningsberedskab kan anvendes i forbindelse med Danmarks bidrag til internationale redningsoperationer. Nedenfor ses et overblik over undersøgelsen af dimensioneringen af det statslige beredskab, herunder myndighedsopgavens placering. Overblik over undersøgelsen af dimensioneringen af det statslige redningsberedskab 1. Risiko- og trusselsbilledet 2. Redningsopgaver og dimensionering af de statslige redningskapaciteter 3. Organisering af det statslige redningsberedskab Figur 1.2 Undersøgelse af dimensioneringen af det statslige redningsberedskab 4. Myndighedsopgavens placering Første fase i figuren er udarbejdelse af risiko- og trusselsbilledet, hvilket indebærer vurdering af væsentlige hændelser (naturskabte, menneskeskabte og teknologiske hændelser) samt vurdering af, hvilke hændelser/trusler der udgør de største risici nationalt og internationalt. Anden fase omhandler en vurdering af redningsopgaver, samt hvorledes det statslige redningsberedskab skal være dimensioneret i forhold til disse redningsopgaver. Herunder indgår følgende overvejelser: Hvilke opgaver skal det statslige redningsberedskab være rustet til at kunne håndtere i forbindelse med væsentlige hændelser, jf. risiko- og trusselsbilledet? 6

10 Hvilke kapaciteter skal det statslige redningsberedskab have til rådighed for at kunne håndtere væsentlige hændelser? Hvilke redningskapaciteter skal det statslige redningsberedskab have til rådighed for at kunne supplere det kommunale redningsberedskab i forbindelse med væsentlige hændelser? Hvilke redningskapaciteter skal det statslige redningsberedskab have til rådighed for at kunne bidrage til gennemførelse af internationale redningsoperationer? Hvilke statslige redningskapaciteter skal det statslige redningsberedskab have til rådighed for at kunne assistere andre statslige myndigheder? Tredje fase har fokus på organiseringen af redningskapaciteterne i det statslige redningsberedskab. Fjerde fase er en vurdering af placeringen af Beredskabsstyrelsens myndighedsopgave. Nedenfor ses, hvordan Capacent har grebet opgaven an, og hvilke metoder og fremgangsmåder der er blevet benyttet. Risiko- og trusselsbilledet 1.3 Metode Risiko- og trusselsbilledet er blevet afdækket gennem interview med en række myndigheder 2, som har særlig indsigt i det aktuelle trusselsbillede. Forud for interviewene har Capacent orienteret sig i relevant materiale, herunder den Nationale Sårbarhedsudredning, Denne del af undersøgelsen vedrører dels det nationale risiko- og trusselsbillede med relevans for det nationale redningsberedskab, dels det internationale risiko- og trusselsbillede, som er relevant for Danmarks bistand til internationale operationer. Undersøgelse af redningsberedskabet i Danmark Niveau 1- og 2-redningsberedskabet i Danmark er blevet afdækket gennem en spørgeskemaundersøgelse med følgende temaer: Kommunernes egen kapacitet til at håndtere store hændelser Kommunernes behov for supplerende statslig kapacitet, herunder behovet for niveau 2 i redningsberedskabet Kommunernes vurdering af Beredskabsstyrelsens opgavevaretagelse (myndighedsopgaven og de operative opgaver på niveau 2 og 3). 2 Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet, Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Energistyrelsen, IT- og Telestyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, EU og FN. 7

11 Spørgeskemaet blev sendt til 98 kommuner. Heraf har 94 kommuner svaret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 96. Capacent har gennemført opfølgende interview med beredskabschefer og chefer for statslige beredskabscentre vedrørende de to sidstnævnte temaer. Supplerende er der via Beredskabsstyrelsen indsamlet statistisk materiale om kapaciteter og indsatser relateret til beredskabscentre og støttepunkter. Ekspertpanel vurderer trusler, opgaver og kapaciteter Capacent har gennemført en todagesworkshop med et ekspertpanel bestående af beredskabseksperter fra forskellige dele af det danske redningsberedskab. Opgaven for ekspertpanelet var at sammenholde risiko- og trusselsbilledet med den foretagne afdækning af redningsberedskabet i Danmark. På den baggrund har ekspertpanelet udarbejdet vurderinger af behovet for kapaciteter inden for brand, redning og miljø. Hertil kommer andre former for kapaciteter, behovet for bistand til andre myndigheder 3 og Danmarks bidrag til internationale redningsopgaver. Myndighedsopgaven og de operative opgavers organisatoriske relation Myndighedsopgaven og de operative opgaver på niveau 2 og 3 indgår i et samlet ledelsessystem i Beredskabsstyrelsen. I dette afsnit drøftes fordele og ulemper ved den eksisterende organisering af Beredskabsstyrelsens operative opgaver og myndighedsopgaver på baggrund af resultater af spørgeskemaundersøgelsen, kvalitative interview, høringssvar og relevante dokumenter. Afsnittet forholder sig til argumenter for og imod, herunder mulige årsager til den fremsatte kritik af den nuværende organisering. 1.4 Disposition for rapporten I kapitel 2 gives en introduktion til det danske redningsberedskab, herunder overordnede fakta om dets dimensionering og anvendelse. I kapitel 3 beskrives væsentlige ændringer i trusselsbilledet, som en række eksperter forudser. Ændringer, som vil afstedkomme nye, flere eller eventuelt færre opgaver for det danske redningsberedskab. I kapitel 4 vurderes kravene til de redningskapaciteter, der følger af risikoog trusselsbilledet. Kapaciteterne gennemgås inden for hovedområderne brand, redning, miljø og øvrige alle opgaver, hvor det statslige beredskab aktiveres som støtte for det kommunale redningsberedskab, til støtte for sektorberedskaberne eller til støtte for internationale redningsindsatser. På baggrund af den forventede udvikling i opgaveporteføljen (kapitel 4) og de deraf afledte kritiske kapaciteter i det statslige beredskab gennemgås hvert af de to statslige beredskabsniveauer. 3 Jf. princippet om det sektordelte redningsberedskab. 8

12 I kapitel 5 vurderes de ni kommunale støttepunkter med hensyn til formål, styring, antal støttepunkter, geografisk placering og kapaciteter. Et centralt spørgsmål er, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opretholde de nuværende ni kommunale støttepunkter, eller om kapaciteterne i form af materiale her kan organiseres bedre. I kapitel 6 gennemgås de statslige beredskabscentre med hensyn til formål, styring, antal og placering samt kapaciteter i form af materiel og mandskab. Spørgsmålet er ikke, om beredskabscentrene skal opretholdes, men om der er kapaciteter, der med fordel kan dimensioneres eller fordeles anderledes. Endelig vurderes, om den nuværende beliggenhed af centrene er hensigtsmæssig. I kapitel 7 behandles Beredskabsstyrelsens overordnede organisering vedrørende myndighedsopgaven og de operative opgaver. Formålet er at undersøge og systematisere den kritik, der har knyttet sig til, at styrelsen både varetager myndighedsopgaver og operationelle opgaver. Hvor udbredt er kritikken? Hvad går den mere præcist ud på? Hvad er det for alternativer til den nuværende organisering, som kritikerne har i tankerne? I kapitel 8 sammenfatter Capacent synspunkter og analyseresultater vedrørende organisering og dimensionering af det statslige redningsberedskab. 9

13 2. Redningsberedskabet i Danmark I dette kapitel giver vi en kort introduktion til det danske redningsberedskab, herunder overordnede fakta, den historiske baggrund, organiseringen og redningsberedskabets opgaver. 2.1 Baggrund og fakta Ansvaret for redningsberedskabet i den civile sektor i Danmark er delt mellem staten og kommunerne. I redningsberedskabet indgår således dels det statslige redningsberedskab, dels det kommunale redningsberedskab. Det statslige operative redningsberedskab blev etableret med udgangspunkt i det tidligere civilforsvarskorps, som blev oprettet i 1938 som en del af totalforsvaret. Værnepligtige og frivillige i Civilforsvarskorpset er ændret til de værnepligtige og frivillige, der indgår i Beredskabsstyrelsens centre. Beredskabsstyrelsen har forskellige hovedopgaver Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og forestår koordineringen af den civile sektors beredskab. Endvidere varetager Beredskabsstyrelsen opgaver i relation til Forsvarsministeriets departement, tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale redningsberedskaber og andre myndigheder m.fl., generel udvikling på det beredskabsfaglige område og en række operative opgaver. Beredskabsloven er det lovmæssige grundlag for Beredskabsstyrelsens virke. Ifølge beredskabslovens 1 er redningsberedskabets hovedopgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø såvel ved ulykker og katastrofer i hverdagen som ved eventuelle krigshandlinger. Beredskabsstyrelsen hører under Forsvarsministeriet. Styrelsen består af en tilsyns- og rådgivningsafdeling, en operativ afdeling, en administrativ afdeling og et direktionssekretariat. Styrelsens centrale del er placeret i Birkerød. Herudover er der ni decentrale afdelinger fem beredskabscentre, to 10

14 skoler og et frivilligcenter. Som en del af det operative beredskab opretholder styrelsen også et kemisk og et nukleart beredskab. Der er ca. 600 ansatte i Beredskabsstyrelsen. Hertil kommer 750 værnepligtige og 510 frivillige. Det statslige beredskab koster knap 0,5 mia.kr. om året Styrelsens nettoudgiftsbevilling var i 2007 på 461,2 mio.kr. Det overordnede billede af statens redningsberedskab og de assistancemodtagere, der samarbejdes med, er illustreret nedenfor. Det statslige redningsberedskab Departem ent Styrelse A ssistance o g materiel Udenrigsm inisteriet. (international ass.) C entre Frivillige Assistance A ssistance Frivillige Kom Kommuner muner Kommunale muner beredskaber Assistance Sektoransvarlige myndigheder Assistance Assistance Figur 2.1 Det statslige redningsberedskab og assistancemodtagere Det statslige redningsberedskab har tre hovedopgaver: Beredskabet støtter de kommunale redningsberedskaber med materiel og direkte assistance Beredskabet indgår beredskabsaftaler med andre sektoransvarlige myndigheder (Fødevarestyrelsen, Søværnets Operative Kommando, politiet m.fl.) Det statslige redningsberedskab støtter i internationale operationer gennem bl.a. Udenrigsministeriet, FN, EU og NATO. Opgaverne dækker overordnet assistance ved brand, redning og miljøulykker uanset årsagerne (terror, vejrforhold, uheld m.v.). 11

15 Det kommunale beredskab er det primære Niveau 2-støtte med supplerende eller specialmateriel Niveau 3-støtte ved omfattende/langvarig indsats eller ved krav om specialmateriel 2.2 Det niveaudelte beredskab Redningsberedskabet er opdelt i tre niveauer. Det primære beredskab er placeret i kommunerne som niveau 1 og er kommunalbestyrelsens ansvar. Her varetages den brand- og redningsindsats, der ydes af kommunens eget redningsberedskab, eventuelt suppleret med mellemkommunal hjælp eller assistance fra et statsligt regionalt beredskabscenter (svarende til mellemkommunal hjælp). På niveau 2 kan det kommunale redningsberedskab assisteres med forstærkning fra 14 støttepunktsberedskaber (fem statslige regionale beredskabscentre samt ni kommunale støttepunktsberedskaber) med supplerende materiel og specialmateriel og med en geografisk dækning på ca. en time. Materiellet er statsligt finansieret, men bemandet med kommunalt mandskab i de ni kommunale støttepunkter. På niveau 3 ydes assistance fra de fem statslige regionale beredskabscentre, dels ved mandskabskrævende og langvarige miljø-, brand- og redningsindsatser, dels ved indsatser, der kræver specialudstyr og specialuddannet mandskab. Niveau 3 suppleres med støtte fra Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene og Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) Øst og Vest. Akut og almindelig assistance ydes bedst fra niveau 1 Hvorfor niveauopdeling? Principperne i det niveaudelte, sammenhængende redningsberedskab bygger på en sondring mellem håndteringen af de almindeligt forekommende ulykker og de store relativt sjældent forekommende ulykker og katastrofer. Niveau 1 i beredskabet skal således kunne håndtere de dagligdags ulykker, mens der ved omfattende ulykker og katastrofer skal kunne trækkes på assistance fra niveau 2 og 3. I betænkning nr. 1226/1991 om katastrofeberedskabet er det om ideen bag et niveaudelt beredskab anført, at baggrunden er: Sjældne og vanskelige ulykker håndteres bedst med centrale ressourcer (kritisk masse) "En vurdering af de potentielt forekommende ulykkers omfang, hyppighed, kompleksitet og udviklingshastighed. vil det være hensigtsmæssigt at organisere beredskabet på flere niveauer, således at indsatsen mod sjældent forekommende ulykker eller meget komplekse ulykker koncentreres færre steder i landet. Herved vil der kunne opbygges en større faglig viden ved at uddanne specialister til løsning af disse opgaver". "Endvidere vil det. være økonomisk uhensigtsmæssigt at opbygge store lokale beredskaber, således at de kan klare ulykker af ethvert omfang, hvorfor der opretholdes regionale beredskaber, som kan indsættes som assistance i tilfælde af sådanne hændelser." Ledige ressourcer kan udnyttes som assistance til andre myndigheder På baggrund af en vurdering af de ulykker m.v., der kan forekomme i Danmark, er det således fundet hensigtsmæssigt med statslige regionale beredskabscentre som et supplement til det kommunale redningsberedskab og 12

16 som assistancemulighed for andre statslige beredskabsaktører, herunder politiet. Det statslige redningsberedskab er således et overbygningsberedskab i forhold til de store ulykker og katastrofer, som måske ikke optræder hyppigt, men som erfaringsmæssigt altid indtræffer. Opgavedelingen mellem kommuner og stat Det kommunale redningsberedskab skal efter beredskabsloven kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale redningsberedskabs opgaver omfatter indsats mod ulykker som f.eks. brande og eksplosionsulykker, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og uheld, der kan medføre udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer. Det integrerede, enstrengede redningsberedskab indebærer, at det kommunale redningsberedskab skal kunne indsættes såvel i fred som under krig. Kommunale beredskaber skal kunne løse "almindelige" ulykker De kommunale redningsberedskaber skal dermed kunne løse de almindeligt forekommende ulykker i lokalsamfundet, dvs. opgaver på niveau 1. Det er de lokale forhold i kommunen, der er afgørende for dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab, og det er således kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at der kan ydes en forsvarlig indsats i kommunen. Ved enhver ulykke, der er omfattet af beredskabsloven, varetages førsteindsatsen af det kommunale redningsberedskab. Den kommunale indsatsleder har uanset ulykkens omfang ansvaret for den samlede indsats under hele forløbet fra start til slut. Indsatslederen tilkalder eventuelt assistance fra nabokommuner, kommunale støttepunkter og statslige beredskabscentre. Efter beredskabsloven skal det statslige regionale redningsberedskab dertil kunne yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger. Når indsatsen kræver bistand med særligt materiel, som den enkelte kommune eller nabokommune ikke råder over, eller materiel, som kommunen eller nabokommunen ikke har tilstrækkeligt af, kan der ydes assistance fra ni kommunale støttepunkter med statsligt finansieret materiel og fra de fem statslige beredskabscentre (niveau 2). Det statslige regionale redningsberedskab skal endvidere yde assistance dels ved mandskabskrævende og langvarige miljø- og redningsindsatser, dels ved indsatser, der kræver specialudstyr og specialuddannet mandskab (niveau 3), eventuelt suppleret med frivillige fra Beredskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehusene. I nedenstående tabel er karakteristika ved de tre niveauer beskrevet. 13

17 Niveau 1: Almindelige hændelser Beredskabsenheder Udrykningstid Materiel Bemanding 242 beredskabsstationer Kommunalbestyrelsens og 74 hjælpeberedskabsstationer. Hertil mellem- beslutning. kommunal assistance ved større opgaver. Niveau 2: Ekstra materiel Fem statslige regionale beredskabscentre og ni kommunale støttepunktsstationer. Niveau 3: Store mandskabsstyrker og specialmateriel Tabel 2.1 Det niveaudelte beredskab Fem statslige regionale beredskabscentre og et frivilligcenter. Placeret, så der kan ydes støtte inden for ca. en time. Førsteudrykning omfatter Kommunalbestyrelsens typisk autosprøjte samt beslutning. vandtankvogn, slangetender eller drejestige, afhængigt af områdets karakter. Vandtankvogn, trykluft-, lys- og slangemateriel, rense- og venteplads. Førsteudrykning inden for Særligt brand-, redningsfem minutter. Geografisk og miljømateriel samt dækning, så der kan ydes CBRN-materiel afhængigt af hændelse. støtte inden for ca. to timer. Nødvendig bemanding til betjening af materiel. Døgnbemandede udrykningsvagter. De statslige beredskabscentres opgaver er desuden snævert knyttet til den hovedopgave, som Beredskabsstyrelsen har med hensyn til uddannelse af værnepligtige. De værnepligtige er dermed et væsentligt element i varetagelsen af det statslige redningsberedskabs opgaver på niveau 3. Omvendt giver det også en række bindinger, idet beredskabscentrene dermed skal råde over øvelsesarealer og materiel til håndtering af brand-, rednings- og miljøopgaver. 2.3 Samarbejde med nabolande Der er indgået aftaler om at kunne modtage og yde redningsassistance til en række nabolande. Det gælder i forhold til Tyskland, Sverige, Norge, Island og Finland, hvor der ved katastrofer eller særligt alvorlige ulykker kan udveksles kapacitet indbyrdes. Ligeledes kan der anmodes om assistance via forskellige internationale organisationer, herunder EU's fællesskabsordning, som er en aftale mellem EU-landene, der har til formål at sikre gensidig bistand. Fællesskabsordningen kan også aktiveres på baggrund af en anmodning om hjælp fra et tredjeland, og Beredskabsstyrelsen løser ofte internationale opgaver i samarbejde med andre lande og forskellige organisationer. Iværksættelse af sådan assistance sker bl.a. gennem Rigspolitiet. 14

18 3. Risiko- og trusselsbilledet 3.1 Indledning Baggrunden for denne trusselsvurdering er 12 kvalitative interview med sektoransvarlige myndigheder samt to internationale kvalitative interview med Europa-Kommissionen og OCHA, FN. Hertil er disse vurderinger blevet gennemgået og behandlet af et ekspertpanel, der bestod af udvalgte kommunale beredskabschefer, kolonnechefer fra statslige beredskabscentre, Rigspolitiet, Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Informationer og vurderinger giver grundlag for at skitsere et risiko- og trusselsbillede, men materialet giver ikke basis for en udtømmende og komplet oversigt over trusler, som Danmark kan risikere at blive udsat for i nærmeste fremtid, eller som er aktuelle i det internationale samfund. De skitserede risiko- og trusselsbilleder viser et bud på de væsentligste trusler, som redningsberedskabet kan forventes at skulle forholde sig til. I interviewene er hændelser blevet kategoriseret ud fra hovedårsag (naturskabte, menneskeskabte og teknologiske), efter hvor langt varsel der er, før hændelsen indtræffer, og udviklingstendensen over de sidste fem år. Trusselsbilledet er således resultatet af en samlet vurdering af en række væsentlige hændelser; risikoen for, at de indtræffer; og konsekvenserne, hvis de indtræffer. 15

19 3.2 Nationale trusler Nedenfor vises en ROS 4 -matrice med de trusler, der udgør de største risici. Det er en opsummering af væsentlige hændelser, som er blevet nævnt i de gennemførte interview. Hvis der er et tal i parentes efter den enkelte hændelse, eksempelvis 2, betyder det, at der er to myndigheder, der har indplaceret hændelsen på samme sted i ROS-matricen. ROS-matricen er inddelt i farver, der indikerer alvorligheden af en trussel. De alvorligste trusler befinder sig i det røde område i øverste højre hjørne, og de mindst alvorlige trusler findes i det hvide område i det nederste venstre hjørne. Hvilke trusler udgør de største risici? Meget sandsynlig (5) Overvejende sandsynlig (4) Sandsynlig (3) Isvintre Overvejende usandsynlig (2) Meget usandsynlig (1) Menneskeepidemier Atomudslip Begrænsede konsekvenser (1) Skybrud Isslag Menneskeepidemier f.eks. influenza Strømafbrydelser It-angreb (isolerede) Trafikulykker Menneskeepidemier f.eks. SARS, Ebola Fugleinfluenza (kontrolleret) Store brande (2) CBRN-hændelser Trafikulykker Tropesygdomme Sammenstyrtninger Terrorangreb (2) Eksplosioner Strømsvigt via udlandet Isvintre Moderate konsekvenser (2) Snestorm Kraftig nedbør Ekstrem vandstand (indre farvande) Trafikulykker Længerevarende nedbrud af mobiltelefoni Udslip af farlige stoffer Sammenstyrtninger Svinepest Terrorangreb (3) Alvorlige konsekvenser (3) Orkan Stormflod (Vesterhavet) Store brande It-angreb (koordinerede) Kraftigt snefald Miljøkatastrofer (NUC, kemi) Olieudslip Store brande Store brande Mund- og klovesyge Fødevareforurening Vandforurening Terrorangreb Strømafbrydelse Husdyrepidemier It-systemfejl Meget alvorlige konsekvenser (4) Orkan Oversvømmelser Terrorangreb Strømafbrydelse (2) Terrorangreb (2) Husdyrepidemier It-svigt Længerevarende nedbrud af internettet Terrorangreb CBRN Radiologisk- / nuklear hændelse Kritiske konsekvenser (5) Figur 3.1 Oversigt over trusler 4 Risiko- og Sårbarhedsmatrice. 16

20 Af ROS-matricen ses, at orkan, stormflod, oversvømmelser, store brande, koordinerede it-angreb og klassiske terrorangreb vurderes at udgøre de alvorligste risici. Terrorangreb med CBRN vurderes som mindre sandsynlige, men med kritiske konsekvenser, hvis de indtræffer. Da terror er et komplekst og flertydigt begreb, henvises der til Forsvarets Efterretningstjeneste, der vedrørende terrorisme skriver i Efterretningsmæssig risikovurdering 2007: "Erfaringen viser, at både simple terrorangreb og mere komplekse angreb kan finde sted, uden at der foreligger efterretningsmæssige indikationer. Desuden kan angreb foretaget med bomber lavet af lettilgængelige materialer, f.eks. kemikalier til husholdningsbrug og kunstgødning, forårsage alvorlig skade, ikke blot ved direkte angreb, men også gennem den psykologiske virkning på den brede offentlighed." "Improviserede bomber er stadig det mest anvendte terrorvåben. Simple kemiske og biologiske våben udgør også en trussel." "Sunniekstremistiske netværk bruger typisk improviserede bomber og sprængstoffer i deres aktioner. De improviserede bomber omfatter mange forskellige typer våben, f.eks. vejsidebomber, bilbomber, brandbomber eller bomber smuglet ombord på fly... Der er tale om våben, der bliver stadig mere avancerede og vanskelige at bekæmpe. De udgør en betydelig risiko, også for de mest moderne pansrede køretøjer." "Mere enkelt er det for terrorister at fremstille kemiske terrorvåben af giftstoffer, der kan fås i fri handel. F.eks. har militante sunniekstremister i det centrale Irak siden oktober 2006 forsøgt at benytte improviserede kemiske våben baseret på klorgas. For terrorister har klor den fordel, at det ikke skal forarbejdes, men kan benyttes i de cylindre og tanke, som det leveres i. Det er ikke sandsynligt, at militante sunniekstremister i Irak vil være i stand til at udvikle et effektivt kemisk våben baseret på klor, da klorgas kræver en meget høj koncentration for at være dræbende. Derimod er det sandsynligt, at de fortsat vil udnytte terrorvirkningen. Militante sunniekstremister forsøger sig også med andre stoffer, der er almindeligt tilgængelige, men de har formentlig endnu ikke tilstrækkelig viden eller erfaring til at gennemføre angreb med store tab af menneskeliv til følge. På grund af deres lette tilgængelighed og muligheder som terrorvåben udgør disse giftstoffer dog en betydelig risiko." Placering af hændelser i ROS-matricen er udtryk for myndighedernes vurdering, der i høj grad afspejler myndighedernes fokus og arbejdsområde. Derfor placeres flere hændelser forskellige steder af forskellige myndigheder. 17

21 3.2.1 Hændelser, tendens og følgevirkninger Nedenstående tabel skitserer mulige sammenhænge mellem forskellige hændelser, herunder hvad der er en udløsende faktor, heraf afledte hændelser samt hændelser, der er følgevirkning. Hertil er der en angivelse af udviklingstendensen for den enkelte hændelse. Udviklingstendensen kan være vurderet forskelligt af myndighederne. F.eks. vurderer nogle, at niveauet er uændret, og andre, at niveauet er højere end tidligere. I disse tilfælde er udviklingstendensen markeret med en skrå pil som udtryk for en mellemposition mellem disse to vurderinger. Udløsende faktor/ Hændelser grupper af hændelser Voldsomt vejr Orkaner/storme Store vandmængder Is og sne Udviklings-Følgevirkningetendens Mange forskellige følgevirkninger, f.eks. oversvømmelser, væltede træer, sammenstyrtninger, strømafbrydelser m.v. Oversvømmelser, kraftig nedbør, skybrud, stormflod (Vesterhavet), ekstrem vandstand (indre farvande). Isslag, kraftigt snefald, snestorme, isvintre. Terror Epidemier Terrorangreb (klassisk) Terrorangreb (it) Terrorangreb (CBRN) Husdyrepidemier Mange forskellige typer hændelser, f.eks. med eksplosiver som den udløsende faktor. Angreb med virus, hacking, fysisk ødelæggelse af it-infrastruktur. Kan have kritiske følgevirkninger, men hændelsen er mindre sandsynlig. Fugleinfluenza, mund- og klovesyge, svinepest. Uheld og ulykker Menneskeepidemier CBRN-hændelser Tropesygdomme, malaria, Ebola, HIV, AIDS, influenza, SARS. Atomudslip, udslip af farlige stoffer, miljøkatastrofer (NUC, kemi). Olieudslip Olieforurening. Teknologiske svigt Store redningsopgaver Store brande Fødevareforurening It-svigt Strømafbrydelser Sammenstyrtninger, skibsulykker, trafikulykker m.v. Store brande. Fødevareforurening, vandforurening. It-svigt, it-systemfejl, længerevarende nedbrud af internettet, længerevarende nedbrud af mobiltelefoni. Strømafbrydelser, strømsvigt via udlandet. Tendens = Lavere niveau end tidligere = Uændret niveau = Lidt højere niveau end tidligere = Højere niveau end tidligere Tabel 3.1 Hændelsers kategorisering, sammenhæng og tendens 18

22 3.2.2 Hændelser og risici I figur 3.2 er de overordnede trusselsgrupperinger opløst i de enkelte hændelser. Der er tale om sammenvejning af få kvalitative informationer, og derfor skal hændelsernes placeringer tages med forbehold. Figuren skal primært ses som en illustrativ sammenfatning af myndighedernes subjektive vurderinger. Figur 3.2 viser, at de grupperede hændelser ligger forholdsvis tæt, og at de alle er placeret inden for tre felter i det gule bånd, som er tæt på midten af både sandsynligheds- og konsekvensskalaen ( middel risiko). Hvilke trusler udgør de største risici? Hvilke trusler udgør de største risici? Meget sandsynlig (5) Meget sandsynlig (5) Terrorangreb - ITangreb Store vandmængder Overvejende sandsynlig Sandsynlig (4) (4) Menneskeepidemier Is og sne Store brande Olieudslip Orkan Sandsynlig (3) Overvejende usandsynlig Overvejende (2) usandsynlig (2) CBRN-hændelser Store redningsopgaver Terrorangreb - klassisk Husdyrepidemier Strømafbrydelser Fødevareforurening IT-svigt Terrorangreb - CBRN Meget (1) usandsynlig (1) Begrænsede konsekvenser (1) konsekvenser (1) Moderate konsekvenser (2) Alvorlige konsekvenser (3) (2) (3) Meget alvorlige konsekvenser (4) Kritiske konsekvenser (5) (5) Figur 3.2 Største risici fordelt på hændelser Den største skadevolder er orkaner med efterfølgende store vandmængder. Det er en type hændelse, som optræder med "et vist varsel", således at det samlede beredskab har mulighed for at klargøre til indsats. Det er således en type hændelse, hvor beredskabet ikke behøver at være 100% parat, og hvor beredskabet har tidsmæssig mulighed for at indkalde ekstra mandskab. Den 19

23 eneste hændelse, der ellers findes i eller på kanten af hændelser med kritiske konsekvenser, er terrorangreb med CBRN, der dog vurderes som mindre sandsynlig. I kategorien "hændelser med meget alvorlige konsekvenser" ses olieudslip, fødevareforurening, strømafbrydelser, it-svigt og husdyrepidemier. I modsætning til voldsomt vejr-hændelser er terrorangreb, olieudslip, fødevareforurening, strømafbrydelser og it-svigt hændelser, som optræder "uden varsel". Det er derfor hændelser, som stiller krav om et beredskab, der kan indsættes umiddelbart, og som skal kunne forstærkes/suppleres med meget kort varsel. I kategorien "hændelser med alvorlige konsekvenser" ses terrorangreb itangreb, store vandmængder, store brande, CBRN-hændelser og terrorangreb klassisk (med anvendelse af eksplosiver). Store vandmængder vurderes som meget sandsynlig, og CBRN samt terrorangreb klassisk vurderes til sandsynlig. CBRN-hændelser og store brande optræder uden varsel, og de stiller krav om et beredskab, der kan indsættes umiddelbart. I kategorien alvorlige konsekvenser findes menneskeepidemier, is og sne samt store redningsopgaver. Hertil blev det blandt deltagerne i det føromtalte ekspertpanel anført, at man i redningsberedskabet ligeledes betragtede gadeoptøjer som en trussel. Den slags optøjer, herunder brandstiftelse, så man i forbindelse med urolighederne efter rømningen af Ungdomshuset i 2007 og i starten af Disse mange samtidige eller næsten samtidige små hændelser belaster tilsammen redningsberedskabet i væsentlig grad. Der er dog ikke tale om en egentlig trussel, men det er mere et spørgsmål om udstrækning og belastningsgrad ved brandslukning og redningsaktioner samt assistance med logistik, ledelse og materiel til politiet Hændelser og varsel Hændelser, der forekommer uden varsel Hændelser, der forekommer uden varsel, stiller krav til et beredskab, der kan indsættes hurtigt. Den mest uforudsigelige type hændelse er terrorangreb, som kan vise sig på forskellige måder, selv om brug af eksplosiver og it-angreb formentlig er blandt de mest sandsynlige former. Terrorangreb kan udløse mange samtidige hændelser (sammenstyrtninger, personskade, gasudslip, strømafbrydelse m.v.), som gør det ekstra vanskeligt for redningsberedskabet at være forberedt til at håndtere opgaven. Hændelsen strømafbrydelse kan have meget vidtrækkende effekter, hvis strømmen ikke hurtigt bliver retableret. Ved længerevarende strømafbrydelser kan der komme store følgevirkninger for samfundet. Fordi uafbrudt 20

24 strømforsyning er så væsentlig, er der indbygget selvbeskyttelse og robusthed i elnettet, og mange steder (f.eks. mobilsendemaster og hospitaler) er der nødstrømsanlæg, der kan klare nogle timers drift. Men netop nødstrømsforsyning er et område, hvor der er tvivl om, hvorvidt den tilstrækkelige beredskabskapacitet er til stede. Hændelser, der forekommer med kort varsel Hændelser, der forekommer med kort varsel, stiller krav om en anden form for beredskab. Dels er der et vist varsel, dels kan nogle af følgevirkningerne måske forebygges (f.eks. sandsække mod oversvømmelser som følge af orkaner). Men samtidig kan følgevirkningerne af f.eks. en orkan være meget voldsomme og dermed stille krav til en betydelig kapacitet (materiel, mandskab, geografisk placering) i den efterfølgende redningsindsats. Øvrige hændelser De mange øvrige hændelser, der er afdækket i undersøgelsen, skal naturligvis også tages alvorligt, men de er ikke i samme kategori som ovennævnte, når det gælder graden af sandsynlighed og omfanget af konsekvenser. 3.3 Risiko- og trusselsbilledet internationalt Indledning Med forbehold for, at trusler og risici internationalt i mange sammenhænge hænger sammen med trusler og risici i Danmark, har første del af dette notat omhandlet hændelser, der kan indtræffe i Danmark. I dette afsnit er det ambitionen at skitsere væsentlige trusler og risici for det internationale samfund 5. Med andre ord hændelser, som det internationale samfund må forholde sig til og reagere på, og hvor der kan blive behov for et dansk bidrag til en international redningsoperation. I det følgende gives en oversigt over internationale trusler og risici. Herefter kategoriseres de væsentligste hændelser, der herefter gennemgås enkeltvis. 5 Det internationale risiko- og trusselsbillede er belyst gennem interview med repræsentanter for følgende myndigheder/organisationer: - Forsvarsministeriet, Internationale Operationer - Udenrigsministeriet, Borgerservice - Udenrigsministeriet, Humanitærbistand og NGO-samarbejde - EU-Kommissionen, DG Environment - FN, Office for the Coordination of Humanitarian Affairs (OCHA). 21

25 Afslutningsvis gennemgås overvejelser, som respondenterne i nogle tilfælde har haft om det internationale beredskab, og Danmarks deltagelse heri Vurdering af hændelserne, varslets længde og udviklingstendensen Interviewene har afdækket en lang række forskellige hændelser i det globale samfund, der indebærer en indsats fra det statslige redningsberedskab. Hovedårsagsgruppe Hændelser uden varsel Hændelser med kort varsel Hændelser med langt varsel Naturskabte hændelser Tsunami (B) Jordskælv (B) Klimaskabte hændelser(b) Fødevaremangel (C) Epidemier f.eks. malaria (B) Menneskeskabte hændelser Teknologiske hændelser Udviklingstendens Terrorangreb generelt (C) Overraskelsesangreb (B) Oversvømmelser (C) Strømsvigt (B) Miljøkatastrofer (B) Borgerkrig (B) Pandemier, f.eks. Ebola, influenza (C) (A) = Lavere niveau end tidligere, (B) = Uændret niveau, (C) = Højere niveau end tidligere Flygtningestrømme (B) Humanitære kriser og konflikter (C) Epidemier HIV/AIDS, influenza (C) Tabel 3.2 Internationale hændelser med varsel Hovedparten af hændelserne er vurderet at være på et uændret niveau i forhold til tidligere (B). Fem hændelser er vurderet til at forekomme oftere end tidligere (C). Overordnet kan hændelserne grupperes i seks trusselskategorier: Voldsomt vejr, terror, epidemier, uheld og ulykker, tekniske svigt samt kriser og konflikter. Udløsende faktor Hændelseskategorier Tendens Eksempler på hændelser Voldsomt vejr Orkaner Store vandmængder Mange forskellige følgevirkninger, f.eks. oversvømmelser, væltede træer, sammenstyrtninger, strømafbrydelser m.v. Oversvømmelser, kraftig nedbør, tsunami. Terror Jordskælv Terrorangreb (klassisk) Terrorangreb (it) Terrorangreb (CBRN) Stigende befolkningstæthed i store byer i mindre- og mellemudviklede lande øger konsekvenserne ved jordskælv. Mange forskellige typer hændelser. Kan være virus, hacking m.v. med nedbrud til følge. Kan have kritiske konsekvenser, men er vanskelig at udføre. Epidemier Epidemier og pandemier Tropesygdomme, malaria, Ebola, HIV, AIDS, influenza, SARS. 22

26 Udløsende faktor Hændelseskategorier Tendens Eksempler på hændelser Uheld og ulykker Teknologiske svigt CBRN-hændelser Olieudslip Store brande It-svigt Strømafbrydelser Atomudslip, udslip af farlige stoffer, miljøkatastrofer (NUC, kemi). Olieforurening til havs og på land. Store brande, herunder skovbrande. It-svigt, it-systemfejl, længerevarende nedbrud af internettet, længerevarende nedbrud af mobiltelefoni. Strømafbrydelser. Kriser og konflikter Borgerkrig Flygtningestrømme Fødevaremangel Konkret er borgerkrig i Pakistan, Kenya, Somalia, Østtimor og Kosovo mest sandsynligt. Humanitære katastrofer en mulig følgevirkning. Flygtningestrømme, f.eks. Irak og Afghanistan, har vist sig begrænsede. Internt fordrevne er primært et politisk problem i forhold til, om det accepteres internationalt. Humanitære katastrofer er mulige følgevirkninger. Fødevaremangel vil med overvejende sandsynlighed opstå i Afrika inden for fem år. Humanitær katastrofe er mulig følgevirkning. Tendens = Lavere niveau end tidligere = Uændret niveau = Lidt højere niveau end tidligere = Højere niveau end tidligere Tabel 3.3 Internationale hændelser med tendenser og afledte hændelser Inden for alle kategorier af hændelser er trusselsniveauet højere end tidligere. I den følgende figur kan man se, hvorledes de internationale trusler placeres i ROS-matricen. 23

27 Hvilke trusler udgør de største risici? Hvilke trusler udgør de største risici? Meget sandsynlig (5) Meget sandsynlig (5) Overvejende sandsynlig Sandsynlig (4) (4) Terror Voldsomt vejr Sandsynlig (3) Teknologisk svigt Uheld og ulykker Epidemier Kriser og konflikter Overvejende usandsynlig Overvejende (2) usandsynlig (2) Meget (1) usandsynlig (1) Begrænsede konsekvenser (1) konsekvenser (1) Moderate konsekvenser (2) Alvorlige konsekvenser (3) (2) (3) Meget alvorlige konsekvenser (4) Kritiske konsekvenser (5) (5) Figur 3.3 Internationale hændelser og risici Det ses, at truslerne placeres relativt samlet midt i matricen. Dette må til dels skyldes, at det kan være svært at forudsige sandsynlighed og konsekvenser i forhold til de internationale trusler, hvorfor vurderingerne bliver relativt ens midt i matricen. Ligesom ved sammenvejningen af vurderingerne af de nationale trusler i ROS-matricen skal der tages forbehold for placeringen af de internationale trusler, da der er tale om konklusioner på baggrund af en række kvalitative udsagn. Selv om truslerne ikke er særlig spredt, kan man fremhæve voldsomt vejr som en meget væsentlig trussel, der udgør stor risiko internationalt. Terrorisme vurderes til at have næsten samme sandsynlighed, men konsekvenserne er mindre end ved voldsomt vejr. 24

28 3.4 Sammenfatning om hændelserne Afdækningen af risiko- og trusselsbilledet for Danmark har vist, at de væsentligste risici kan sammenfattes i fem kategorier: Voldsomt vejr, terror, epidemier, uheld og ulykker (herunder CBRN-hændelser, store brande og olieudslip) samt teknologiske svigt. Heraf er voldsomt vejr (især orkaner og store vandmængder), teknologisk svigt (især strømafbrydelser og it-svigt) og terrorhandlinger de kategorier af hændelser, der samlet set fremtræder som de største risici. Det er således i høj grad voldsom blæst og kraftige skybrud, begge med oversvømmelser til følge, der i stigende grad vil generere opgaver for redningsberedskabet. En af de afledte hændelser af oversvømmelser er typisk strømsvigt, der kan have fatale konsekvenser på grund af samfundets grundlæggende afhængighed af strøm. Terrorisme skal ligeledes nævnes, men det er en meget flertydig og uforudsigelig størrelse. I forbindelse med terrorangreb er det mere sandsynligt, at der anvendes hjemmelavede bomber frem for anvendelsen af CBRN-våben. Risiko- og trusselsbilledet uden for Danmark er især præget af øget forekomst af naturkatastrofer (primært jordskælv), voldsomme vejrfænomener, humanitære katastrofer, olieforurening og epidemier. Den danske deltagelse i internationale operationer sker gennem anmodninger via f.eks. FN, EU og NATO. Danmark bidrager med en lang række kapaciteter: Vand og sanitet, olieopsugning og oprensning, logistik, infrastruktur og kommunikation, camp management, telte til ramte borgere i katastrofeområdet, ledelsesindsats, medicinsk indsats, mobilhospitaler, evakuering, flytransport og humanitær assistance. I tilfælde af behov for international assistance til Danmark ved meget store hændelser vil regeringen kunne anmode om international assistance fra andre lande. 25