DI ANALYSE SAMARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI ANALYSE SAMARBEJDE"

Transkript

1 DI ANALYSE Offentligprivat SAMARBEJDE Redegørelse 2011

2 > August 2011 Offentlig-Privat samarbejde 2011 Offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011

3 Udgivet af DI Redaktion: Peter Bay Kirkegaard Tryk: P.J. Schmidt A/S ISBN

4 forord Offentlig-privat samarbejde er i fortsat vækst. I 2010 blev omkring en fjerdedel af alle offentlige opgaver konkurrenceudsat. Det er godt, men ikke godt nok. Potentialet for øget konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor er langt fra udtømt. Det vidner de betydelige forskelle i konkurrenceudsættelse mellem sammenlignelige offentlige enheder om. Øget offentlig-privat samarbejde er ikke et mål i sig selv, men et middel til at sikre, at opgaverne løses bedst og billigst. Det er i sidste ende til gavn for os alle som borgere. Spørger man befolkningen lyder svaret, at frem for at tilføre flere penge til den offentlige sektor vil de foretrække, at den offentlige sektor bliver mere effektiv. Og her ser befolkningen øget offentlig-privat samarbejde som en af vejene. At der er noget at hente ved offentlig-privat samarbejde dokumenteres løbende af de offentlige myndigheder, når de opgør erfaringerne. De hidtidige erfaringer peger på, at der kan hentes besparelser på omkring 15 pct. ved at konkurrenceudsætte opgaverne, uden at det går ud over serviceniveauet. Besparelser som bl.a. er afgørende for, at vi fortsat kan opretholde et højt offentligt serviceniveau samtidigt med, at antallet af pensionister stiger. Effektiviseringsgevinsterne kommer imidlertid ikke af sig selv. De forudsætter, at de offentlige myndigheder skaber rum for, at konkurrenceudsættelse bliver en katalysator for et effektivt og innovativt offentlig-privat samarbejde. Der er behov for, at den offentlige sektor i sine udbud har mindre fokus på, hvordan opgaverne skal løses og i stedet fokuserer på, hvad det er man gerne vil opnå med opgavevaretagelsen. Øget offentlig-privat samarbejde omkring varetagelsen af offentlige velfærdsopgaver skal ikke alene ses som et middel til at skabe en mere effektiv offentlig sektor. Hvis vi i tide giver danske virksomheder mulighed for at gøre sig erfaringer med at løse opgaver i den offentlige sektor, kan vi skabe grundlaget for morgendagens globale velfærdsvirksomheder. Det kommer i sidste ende os alle til gode gennem en bedre offentlig sektor, der bæres frem af en større vækst i den private sektor. August 2011 Karsten Dybvad Adm. direktør

5 Indhold 7 Holdninger til offentlig-privat samarbejde 8 Befolkningen er positiv overfor offentlig-privat samarbejde 12 Kommunerne vil øge konkurrenceudsættelsen for at spare penge og øge kvaliteten 17 Status for offentlig-privat samarbejde 18 Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse 19 Konkurrenceudsættelse i kommunerne 30 Konkurrenceudsættelse i regionerne 32 Konkurrenceudsættelse i staten 37 Offentlige-private samarbejdsformer 38 Generelt om udbud af offentlige opgaver 45 Offentlig-private samarbejdsformer 59 Offentlig-privat samarbejde på it-området 60 It-erhvervet 60 Den offentlige sektors køb af it-ydelser 68 Effekten af offentlig-privat samarbejde på it-området 71 It løser kerneopgaver i den offentlige sektor 77 Offentlig-privat samarbejde i vandsektoren 78 Vand- og spildevandsforsyningen 81 Nye muligheder for offentlig-privat samarbejde indenfor vandsektoren 83 Eksport af dansk vandteknologi 87 Brug af videnrådgivning i den offentlige sektor 88 Videnrådgivererhvervet 89 Den offentlige sektors køb af videnrådgivning 90 Effekten for den offentlige sektor ved køb af videnrådgivning 94 Strategisk indkøb af videnrådgivning 99 Offentlig-privat samarbejde på ældreområdet 100 Kommunale udgifter til pleje og omsorg 101 Offentlig-privat samarbejde på plejecentre 105 Offentlig-privat samarbejde indenfor hjemmeplejen

6

7 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 7 Holdninger til offentligprivat samarbejde Der er stigende fokus på fordele og ulemper ved offentlig-privat samarbejde, herunder hvordan samarbejdet kan bidrage til at skabe en mere effektiv opgavevaretagelse i den offentlige sektor. Befolkningen mener, at vejen til bedre offentlig velfærdsservice går gennem en mere effektiv offentlig sektor frem for gennem tilførslen af flere penge. Derfor ser befolkningen gerne, at flere offentlige opgaver bliver sendt i udbud, fordi det i deres øjne kan være med til at løfte kvaliteten af den offentlige service og få pengene til at række længere. Også blandt kommunerne er der stigende fokus på de økonomiske og kvalitetsmæssige fordele, der er ved at inddrage private virksomheder i opgavevaretagelsen. Otte ud af ti kommunaldirektører mener således, at det samlet set har været en fordel for deres kommune at sende opgaver i udbud. Et tilsvarende antal mener, at flere opgaver bør sendes i udbud.

8 Side 8 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Befolkningen er positiv overfor offentlig-privat samarbejde En undersøgelse gennemført i begyndelsen af 2011 viser, at befolkningen i stigende omfang mener, at vejen til bedre offentlig velfærdsservice går gennem en mere effektiv offentlig sektor frem for gennem tilførslen af flere penge. Undersøgelsen er gennemført af Epinion på vegne af DI Service, et branche fællesskab under DI. Befolkningen: Pengene bør bruges mere effektivt Således mener et flertal af befolkningen (59 pct.), at den offentlige service bør forbedres gennem effektiviseringer, mens 32 pct. mener, den skal forbedres gennem tilførslen af flere penge. Befolkningens syn på, hvad der skal til for at effektivisere den offentlige velfærdsservice, er blevet skærpet på dette område. En tilsvarende DI-undersøgelse fra 2009 viste således, at 54 pct. mente, at den offentlige service burde forbedres ved at bruge pengene bedre, mens 40 pct. mente, at der var behov for at tilføre flere midler. Figur 1.1 > Pengene skal række længere Mener du, at kvaliteten af den offentlige service skal øges ved at få mere ud af de penge, der i dag går til det offentlige eller ved at tilføre flere penge til det offentlige? Ved at tilføre flere penge til det offentlige Ved at få mere ud af de penge, der i dag går til det offentlige Epinion for DI Service, 2009 og 2011 pct.

9 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 9 Af samme undersøgelse fremgår også, at hovedparten af befolkningen mener, at kommunerne kan løse deres opgaver mere effektivt. Således mener 78 pct., at kommunerne i høj eller nogen grad kan løse deres opgaver mere effektivt. Kun én procent mener ikke, at kommunerne har mulighed for at være mere effektive, end de er i dag. Befolkningen: Velfærds opgaverne kan løses mere effektivt Opgaverne kan løses mere effektivt < Figur 1.2 I hvilken grad mener du, at kommunerne kan løse deres opgaver (børnepasning, folkeskole, ældrepleje mv.) mere effektivt? Pct I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Epinion for DI Service, 2011 Befolkningen peger også på, hvordan den offentlige sektor kan blive mere effektiv. 60 pct. mener således, at kommunerne i høj grad eller nogen grad vil kunne få pengene til at strække længere, hvis de øger samarbejdet med den private sektor. Blot 7 pct. mener slet ikke, at øget offentlig-privat samarbejde vil kunne give mere kvalitet for pengene. Befolkningen: Øget samarbejde kan få pengene til at strække længere Øget samarbejde giver mere kvalitet for pengene < Figur 1.3 I hvilken grad mener du, at et samarbejde mellem den offentlige sektor og den private sektor kan give mere kvalitet for pengene? Pct I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Epinion for DI Service, 2011

10 Side 10 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Samtlige aspekter kan forbedres ved at inddrage private Ifølge befolkningen er det samtlige aspekter af den offentlige service, der kan forbedres ved at inddrage private aktører. Både når det gælder service, kvalitet og brugertilfredshed er andelen, der mener, at øget samarbejde med private vil have en positiv effekt dobbelt så stor som andelen, der mener det modsatte. Og når det gælder effektivitet og udvikling i opgaveløsningen er befolkningsandelen, der tror på den positive effekt af øget privat inddragelse, hele tre gange så stor som andelen, der tror på en negativ effekt. Figur 1. 4 > Private kan give et bredt løft til velfærden Hvilken effekt tror du, at et øget samarbejde mellem den offentlige sektor og private virksomheder vil have for effektiviteten service for borgeren udvikling i opgaveløsning kvalitet for borgeren brugertilfredshed Positiv effekt Neutral effekt/ ved ikke Negativ effekt Epinion for DI Service, pct. En Gallup-måling gennemført i januar 2011 for Berlingske giver et tilsvarende billede af befolkningens holdninger til offentlig-privat samarbejde. Stor tillid til, at private kan løse opgaverne Undersøgelsen viste, at befolkningen har størst tillid til, at de private virksomheder kan løse deres opgaver tilfredsstillende. Mens 69 pct. har høj eller nogen tillid til, at den offentlige sektor kan løse sine opgaver tilfredsstillende, så har hele 82 pct. af befolkningen høj eller nogen tillid til, at den private sektor kan løse sine opgaver tilfredsstillende. Figur 1. 5 > Stor tillid til, at private kan løse opgaverne I hvilken grad har du tillid til, at den offentlige sektor og den private sektor løser sine opgaver tilfredsstillende? I høj grad I nogen grad Den private sektor I ringe grad Slet ikke Ved ikke Den offentlige sektor Gallup-måling gennemført på vegne af Berlingske januar blandt respondenter pct.

11 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 11 Befolkningen har desuden stor tillid til, at den private sektor kan være med til at løfte kernevelfærden. 70 pct. har således i høj eller nogen grad tillid til, at den private sektor kan løse kommunale velfærdsopgaver som eksempelvis ældrepleje og børnepasning. Stor tillid til, at private kan løfte kernevelfærden Kernevelfærden kan løftes af private < Figur 1. 6 I hvilken grad har du tillid til, at den private sektor kan løse kommunale velfærdsopgaver som eksempelvis ældrepleje og børnepasning? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Gallup-måling gennemført på vegne af Berlingske januar blandt respondenter pct. Undersøgelsen viser desuden, at en stor andel af befolkningen mener, at flere kommunale opgaver bør konkurrenceudsættes. 40 pct. mener således, at flere opgaver bør udliciteres, mens 26 pct. mener, at færre opgaver bør udliciteres. Flere opgaver bør udliciteres < Figur 1. 7 Mener du, at kommunerne bør udlicitere flere eller færre opgaver til private leverandører i fremtiden? Flere opgaver bør udliciteres Som i dag Færre opgaver bør udliciteres Ved ikke pct. Gallup-måling gennemført på vegne af Berlingske januar blandt respondenter.

12 Side 12 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Kommunerne vil øge konkurrenceudsættelsen for at spare penge og øge kvaliteten Også i kommunerne er man opmærksomme på de økonomiske og kvalitetsmæssige fordele, der er ved at inddrage private virksomheder i opgavevaretagelsen. Konkurrenceudsættelse har givet bedre kvalitet og lavere udgifter En undersøgelse fra september 2010 foretaget for Ugebrevet A4 af Kaas Mulvad blandt alle landets kommunaldirektører viser således, at 64 pct. af kommunaldirektørerne mener, at konkurrenceudsættelse samlet set har bidraget til at skabe en bedre kvalitet i opgaveløsningen. 80 pct. mener, at konkurrenceudsættelse har bidraget til at spare kommunen for udgifter. 51 pct. mener desuden, at konkurrenceudsættelsen har været med til at give kommunen ny inspiration til, hvordan opgaverne kan løses. Figur 1.8 > Bedre kvalitet og lavere udgifter gennem udbud Samlet set mener du så, at konkurrenceudsættelsen af opgaver i din kommune, har bidraget til: Bedre kvalitet i opgaveløsningen? At spare kommunen for udgifter? Vise nye måder at løse opgaver på til inspiration for kommunens egne ansatte? I høj eller nogen grad I ringe grad Slet ikke Ved ikke Kaas Mulvad for Ugebrevet A4 blandt 41 kommunaldirektører, pct. Kommunerne: Det har været en fordel at sende opgaver i udbud Samlet set mener 78 pct., at det har været en fordel for deres kommune at sende opgaver i udbud blot 2 pct. mener, det har været en ulempe. Figur 1.9 > Udbud har givet klare gevinster I hvor høj grad vil du helt overordnet vurdere, at det er en fordel eller ulempe for din kommune at sende offentlige opgaver i udbud? I høj eller nogen grad en fordel Hverken eller I nogen eller høj grad en ulempe Ved ikke Kaas Mulvad for Ugebrevet A4, 2010, n= pct.

13 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 13 Undersøgelsen viser desuden, at kommunaldirektørerne mener, at flere opgaver bør sendes i udbud. Der blev spurgt til en række forskellige kommunale opgaveområder, og i gennemsnit mener 75 pct., at flere opgaver bør sendes i udbud ud fra en økonomisk betragtning, mens 58 pct. mener, at flere opgaver bør sendes i udbud ud fra en kvalitetsmæssig betragtning. Eksempelvis vil alle sende flere opgaver i udbud på området for vej, teknik og miljø for at spare penge, og 87 pct. vil gøre det for at fremme kvaliteten. Men også på de borgernære områder er der et udpræget ønske om at sende flere opgaver i udbud. Mest udtalt på ældreområdet, hvor 86 pct. vil sende flere opgaver i udbud for at spare penge, og 64 pct. vil gøre det for at fremme kvaliteten. Kommunerne: Flere opgaver bør sendes i udbud... både på tekniske og borgernære områder Flere opgaver bør sendes i udbud < Figur 1.10 Bør din kommune sende flere opgaver i udbud indenfor følgende områder: Administration Kultur- og fritid Skoler Ud fra en økonomisk betragtning bør flere opgaver sendes i udbud (pct. andel der har svaret ja) Børnepasning Ud fra en kvalitetsmæssig betragtning bør flere Sundhed Ældreomsorg Socialområdet opgaver sendes i udbud (pct. andel der har svaret ja) Miljø Vej, teknik og byplan Jobcentre Integration Kaas Mulvad for Ugebrevet A4 blandt 41 kommunaldirektører, Antallet af besvarelser på dette spørgsmål spænder mellem 24 og pct.

14 Side 14 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2010 Kommunerne vil sendes flere opgaver i udbud En KL-undersøgelse fra januar 2011 peger i samme retning. 63 pct. af kommunerne har i 2010 besluttet at konkurrenceudsætte opgaver, som kommunen hidtil selv har udført, mens 68 pct. har aktuelle planer om at gøre det, uden at der er truffet endelig beslutning. Mange af kommunerne er gengangere, men samlet set har 84 procent af kommunerne enten allerede i 2010 truffet beslutning om at konkurrenceudsætte nye opgaver eller har aktuelle planer om det. Figur 1.11 > Kommunerne vil udbyde nye opgaver Har i 2010 besluttet at konkurrenceudsætte opgaver, som kommunen hidtil selv har udført 63 pct. KL s nyhedsbrev Momentum, januar Undersøgelsen består af svar fra 70 kommunaldirektører. Planlægger/overvejer i øjeblikket at konkurrenceudsætte nye opgaver, der ikke er truffet beslutning om Har i 2010 besluttet eller overvejer i øjeblikket at konkurrenceudsætte nye opgaver, der ikke er truffet endelig beslutning om 68 pct. 84 pct. Arbejdet med at konkurrenceudsætte de kommunale opgaver er bl.a. blevet lagt i mere faste rammer gennem de udbudsstrategier, som alle landets kommuner udarbejdede i løbet af Der er med andre ord tydelige tegn på, at offentlig-privat samarbejde i stigende grad anerkendes og anvendes som et værktøj, der kan være med til at forbedre og effektivisere den offentlige sektors opgavevaretagelse.

15 Redegørelse 2010 offentlig-privat samarbejde side 15 Holbæk Kommune vil sende endnu flere opgaver i udbud med ny udbudsstrategi Ligesom alle andre kommuner vedtog Holbæk Kommune i 2010 en ny udbudsstrategi. Med strategien lægges der op til, at alle opgaver skal i udbud, hvis der er potentiale for at opnå besparelser eller kvalitetsforbedringer. < Case 1.1 Den nye strategi betyder, at konkurrenceudsættelsen i højere grad skal være en drivkraft for udvikling og fornyelse. Strategien skal desuden medvirke til at skærpe fokus på kvalitet og ressourceanvendelse. Med en konkurrenceudsættelsesgrad på 29,0 pct. i 2010 bidrog Holbæk Kommune positivt til at opfylde målet om, at kommunernes konkurrenceudsættelse under ét skulle nå 26,5 pct. i Med strategien ønsker kommunen at bidrage yderligere til at øge konkurrenceudsættelsen. Dette gøres ved at konkurrenceudsætte alle udbudsegnede serviceområder, hvis der er mulighed for at opnå lavere omkostninger, højere kvalitet og/eller nye løsningsmodeller. Selvom vi allerede er kommet langt med at konkurrenceudsætte kommunens opgaver, skal vi hele tiden se på, om der er basis for at forvalte skattekronerne bedre, siger borgmester Søren Kjærsgaard (V). Han peger desuden på, at en forbedring af effektiviteten i den kommunale opgavevaretagelse er afgørende i indsatsen for at forbedre kommunens økonomi. Opgaverne skal løses bedst og billigst uagtet om der er tale om en privat eller en kommunal serviceyder. Så alt er i princippet i spil lige fra byudvikling til sociale og administrative opgaver, siger borgmesteren. Kommunaldirektør Hans Søie understreger, at forarbejdet er meget vigtigt. I forarbejdet indgår undersøgelser af mulige gevinster. Ligesom det afklares, om de udvalgte opgaver er egnet til konkurrenceudsættelsen. Dette vil dog afhænge af, hvorvidt opgaven kan specificeres, og om opgaven kan udbydes i et konkurrencepræget marked med egnede leverandører mv. Den vedtagne udbudsstrategi er knyttet til byrådets funktionsperiode, dvs. frem til slutningen af 2013, men kan til enhver tid revideres.

16

17 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 17 Status for offentlig-privat samarbejde Den offentlige sektor i Danmark udgør 29,4 pct. af BNP og er dermed den største blandt EU15-landende. Det er derfor væsentligt, at der til stadighed er fokus på at forbedre effektiviteten i den offentlige sektors opgavevaretagelse. Det kan bl.a. ske gennem øget offentlig-privat samarbejde. Omkring en fjerdedel af alle offentlige opgaver er i dag omfattet af fri konkurrence. Potentialet for at øge konkurrenceudsættelsen er dog fortsat stort, i det der er meget store forskelle på, hvor langt eksempelvis kommunerne er i forhold til at konkurrenceudsætte deres opgaver. Kommunerne kunne således øge deres konkurrenceudsættelse med 37,4 mia. kr., hvis alle kommuner gjorde, som de, der er længst fremme. Tilsvarende kunne regionerne øge deres konkurrenceudsættelse med 1,6 mia. kr. ved at efterligne de bedste regioner. Erfaringerne viser, at den offentlige sektor kan opnå en effektiviseringsgevinst på omkring 15 pct. ved at konkurrenceudsætte opgaverne, uden at det behøver gå ud over serviceniveauet. Effekten opstår, fordi selve udbudsprocessen er med til at fokusere den offentlige sektors efterspørgsel og fordi man ved at spørge markedet, sikrer sig, at man opnår den bedste og billigste løsning af opgaven. Øget konkurrenceudsættelse vil dermed kunne frigøre 5,6 mia. kr. i kommunerne og 245 mio. kr. i regionerne.

18 Side 18 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse Hver fjerde offentlig opgave konkurrenceudsættes De seneste tal for konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor viser, at offentlig-privat samarbejde omkring varetagelsen af offentlige velfærdsopgaver er stigende. Hvor det i 2008 var 22,9 pct. af opgaverne, der blev konkurrenceudsat, blev 24,4 pct. af opgaverne konkurrenceudsat i Tabel 2.1 > Den offentlige sektors konkurrenceudsættelse Konkurrence- Muligt at Pct. Konkurrence- Muligt at Pct. Konkurrence- Muligt at Pct. udsat konkurrence- udsat konkurrence- udsat konkurrence- (mia. kr.) udsætte (mia. kr.) udsætte (mia. kr.) udsætte (mia. kr.) (mia. kr.) (mia. kr.) Kommunerne 52,9 213,1 24,8 pct 57,2 229,1 25,0 pct 61,2 238,2 25,7 pct Regionerne 12,3 77,6 15,8 pct 16,1 84,5 19,1 pct 16,1* 84,5* 19,1 pct* Staten 18,5 75,1 24,7 pct 20,3 78,3 25,9 pct 19,6 74,3 26,4 pct I alt 83,8 365,8 22,9 pct 93,6 391,9 23,9 pct 96,9 396,9 24,4 pct Note Der var ved redaktionens slutning ikke offentliggjort tal for regionernes konkurrenceudsættelse i 2010, hvorfor der anvendes 2009 tal. Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, Danske Regioner, Økonomistyrelsen samt DI-beregninger.

19 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 19 Konkurrenceudsættelse i kommunerne Kommunerne konkurrenceudsatte i ,7 pct. af deres opgaver. De samlede driftsudgifter udgjorde 238 mia. kr., hvoraf 61 mia. kr. var omfattet af fri konkurrence. Konkurrenceudsættelsen steg således med 0,7 pct. point fra 2009 svarende til, at opgaver for yderligere 4 mia. kr. blev konkurrenceudsat i 2010 i forhold til ,7 pct. af opgaverne er omfattet af konkurrence Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse fra , totalt og fordelt på opgaveområder < Tabel 2.2 IKU 2009 IKU 2010 Ændring fra 2009 (pct. point) Byudvikling 38,2 pct. 36,0 pct. -2,2 pct. Forsyning 51,5 pct. 50,5 pct. -1,0 pct. Trafik og infrastruktur 39,3 pct. 45,8 pct. 6,5 pct. Undervisning og kultur 17,4 pct. 17,0 pct. -0,4 pct. Sundhed 16,5 pct. 16,0 pct. -0,5 pct. Sociale opgaver 22,5 pct. 23,7 pct. 1,2 pct. Administration 22,7 pct. 22,2 pct. -0,5 pct. Total 25,0 pct. 25,7 pct. 0,7 pct. Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger Den stigende konkurrenceudsættelse fra 2009 til 2010 kan primært henføres til en stigning i konkurrenceudsættelse indenfor det sociale område på 1,2 pct. Området står for omkring 55 pct. af kommunernes driftsudgifter, hvorfor ændringer på dette område har stor indvirkning på den samlede konkurrenceudsættelse. Den stigende konkurrenceudsættelse fra 2009 til 2010 er en videreførelse af den udvikling, der har været i kommunernes konkurrenceudsættelse igennem de seneste 10 år, hvor konkurrenceudsættelsen årligt er steget med 0,7 pct. point. Hvis den udvikling fortsætter vil kommunerne under et konkurrenceudsætte 29,5 pct. i Stigningen er sket på det sociale område Konkurrenceudsættelse steget med 0,7 pct. point per år i de seneste 10 år Udvikling i konkurrenceudsættelse fra og fremskrevet til 2015 < Figur 2.1 Pct Konkurrenceudsættelse Konkurrenceudsættelse frem mod 2015 Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger

20 Side 20 offentlig-privat samarbejde Redegørelse mål for kommunernes konkurrenceudsættelse KL har aftalt med regeringen, at man i 2015 skal konkurrenceudsætte 31,5 pct. af de kommunale opgaver. Aftalen er dog betinget af, at en øget konkurrenceudsættelse på hjemmehjælpsområdet kan understøttes gennem politiske initiativer. Parterne har desuden aftalt, at de kommuner, der i dag konkurrenceudsætter mindst, skal løfte sig mest frem mod Et mål om at konkurrenceudsætte 31,5 pct. i 2015 er ikke urealistisk. Der er således megen læring at hente, blandt de kommuner der historisk har løftet sig mest. De 10 kommuner der i perioden 2000 til 2010 har løftet sig mest, har således øget deres konkurrenceudsættelse med 1,4 pct. point per år. De 10 kommuner der har haft den langsomste udvikling har løftet sig med 0,1 pct. point per år. Hvis alle kommuner havde løftet deres konkurrenceudsættelse med 1,4 pct. point årligt i perioden 2000 til 2010, havde kommunerne konkurrenceudsat 32,6 pct. af deres opgaver i mål blev næsten opfyldt Konkurrenceudsættelse i de enkelte kommuner Regeringen og KL aftalte i 2006, at kommunerne med udgangen af 2010 under ét skulle konkurrenceudsætte 26,5 pct. af deres opgaver. Mens det ikke samlet set er lykkedes for kommunerne at opfylde dette mål, lykkedes det alligevel for lidt under en tredjedel af kommunerne (30 kommuner) selvstændigt at opfylde målet. 13 pct. points forskel mellem top 10 og bund 10 Blandt de 10 kommuner, der i 2010 var flittigst til at konkurrenceudsætte deres opgaver, blev i snit 33,5 pct. af opgaverne konkurrenceudsat. Blandt de 10 kommuner, der var mindst tilbøjelige til at konkurrenceudsætte de kommunale opgaver var det i snit blot 20,5 pct. at opgaverne, der blev konkurrenceudsat. De enkelte kommuners konkurrenceudsættelse fremgår af nedenstående rangordnede tabel samt Danmarkskortet på næste side.

21 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 21 Konkurrenceudsættelse i kommunerne 2009 og 2010 < Tabel 2.3 Placering 2010 Placering Ændring Ændring Ændring (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct.) (pct. (pct. (pct. point) point) point) 1 Jammerbugt 37,6 41,3 3,6 34 Brøndby 25,4 26,2 0,7 67 Høje-Taastrup 25,3 24,0-1,3 2 Gribskov 37,7 38,0 0,3 35 Ballerup 26,2 26,1-0,1 68 Syddjurs 21,3 24,0 2,7 3 Fanø 38,3 35,1-3,2 36 Lolland 31,3 25,9-5,3 69 Viborg 23,3 24,0 0,7 4 Odder 26,4 34,3 7,9 37 Lyngby-Taarbæk 24,2 25,9 1,6 70 Guldborgsund 23,4 23,9 0,6 5 Solrød 32,0 31,9-0,1 38 Ringsted 24,1 25,7 1,6 71 Bornholm 23,2 23,7 0,5 6 Ishøj 25,7 31,8 6,1 39 Lemvig 24,5 25,7 1,1 72 Herning 23,0 23,7 0,7 7 Vesthimmerlands 27,8 30,9 3,0 40 Herlev 28,4 25,7-2,7 73 Ærø 23,6 23,5-0,1 8 Hørsholm 27,9 30,7 2,8 41 Gentofte 24,9 25,6 0,7 74 Lejre 24,2 23,5-0,7 9 København 28,6 30,6 2,0 42 Vordingborg 25,3 25,5 0,2 75 Dragør 21,3 23,4 2,1 10 Frederiksberg 28,5 30,2 1,7 43 Randers 27,9 25,5-2,4 76 Næstved 22,3 23,3 1,0 11 Læsø 31,1 29,9-1,2 44 Struer 25,8 25,4-0,4 77 Aabenraa 23,1 23,2 0,1 12 Holstebro 26,4 29,6 3,2 45 Esbjerg 27,6 25,4-2,2 78 Glostrup 22,6 23,1 0,5 13 Odsherred 28,5 29,4 0,9 46 Helsingør 25,3 25,3 0,0 79 Gladsaxe 23,6 23,0-0,6 14 Holbæk 27,3 29,0 1,7 47 Faaborg-Midtfyn 23,5 25,1 1,6 80 Ringkøbing-Skjern 24,2 22,8-1,4 15 Furesø 29,1 28,5-0,6 48 Mariagerfjord 22,6 25,0 2,4 81 Kerteminde 20,5 22,6 2,1 16 Egedal 24,3 28,1 3,9 49 Rudersdal 25,3 25,0-0,3 82 Nordfyns 23,1 22,1-1,0 17 Samsø 26,7 27,6 0,9 50 Skanderborg 22,0 25,0 3,0 83 Skive 19,7 22,0 2,4 18 Stevns 26,8 27,6 0,8 51 Århus 27,1 24,9-2,1 84 Vallensbæk 23,3 22,0-1,2 19 Greve 27,7 27,5-0,2 52 Odense 24,1 24,9 0,8 85 Hjørring 22,4 22,0-0,3 20 Vejen 27,3 27,5 0,2 53 Allerød 26,7 24,8-1,8 86 Ikast-Brande 24,2 22,0-2,2 21 Kalundborg 24,8 27,5 2,7 54 Slagelse 25,2 24,8-0,4 87 Sønderborg 20,3 22,0 1,7 22 Hillerød 24,8 27,4 2,6 55 Varde 23,0 24,8 1,8 88 Faxe 19,9 21,8 1,9 23 Halsnæs 25,4 27,2 1,8 56 Morsø 23,5 24,8 1,3 89 Rødovre 18,7 21,7 3,0 24 Fredensborg 27,3 27,0-0,3 57 Haderslev 21,9 24,7 2,8 90 Fredericia 20,3 21,4 1,0 25 Køge 27,7 26,9-0,8 58 Vejle 23,6 24,6 1,0 91 Tårnby 21,8 21,1-0,7 26 Horsens 23,2 26,9 3,7 59 Aalborg 20,3 24,5 4,2 92 Norddjurs 18,1 20,8 2,7 27 Albertslund 27,7 26,8-0,9 60 Sorø 24,9 24,5-0,5 93 Hvidovre 21,6 20,7-1,0 28 Brønderslev 26,3 26,7 0,3 61 Favrskov 22,6 24,4 1,9 94 Silkeborg 20,1 20,6 0,5 29 Billund 24,9 26,5 1,6 62 Kolding 23,2 24,2 1,0 95 Thisted 19,3 20,2 0,9 30 Hedensted 25,9 26,5 0,6 63 Assens 23,9 24,2 0,3 96 Svendborg 19,6 19,8 0,2 31 Roskilde 26,8 26,4-0,3 64 Langeland 23,0 24,2 1,2 97 Nyborg 17,8 19,6 1,8 32 Frederikshavn 25,6 26,4 0,8 65 Rebild 25,1 24,1-1,0 98 Tønder 20,7 18,8-2,0 33 Frederikssund 25,1 26,2 1,1 66 Middelfart 24,8 24,1-0,7 Hele landet 25,0 25,7 0,7 Placering 2010 Note Jammerbugt Kommune har frem til 2010 anvendt en konteringspraksis, hvorefter deres IKU er højere, end hvis man havde anvendt samme konteringspraksis som andre kommuner. Kommunen har standset denne konteringspraksis fra og med regnskabsåret for Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger

22 Side 22 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Kommunernes konkurrenceudsættelse 2010 < Figur ,0 19,9 pct 20,0 24,9 pct 25,0 29,9 pct 30,0 34,9 pct 35,0 > pct Allerød 24,8 (-1,8) Hørsholm 30,7 (+2,8) Rudersdal 25,0 (-0,3) Note I parentes er anført ændring i konkurrenceudsættelse fra 2009 til Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger. Thisted 20,5 (+0,9) Jammerbugt 41,3 (+3,6) Hjørring 22,0 (-0,3) Frederikshavn 26,4 (+0,8) Brønderslev 26,7 (+0,3) Aalborg 24,5 (+4,2) Læsø 29,9 (-1,2) Herlev 25,7 (-2,7) Egedal 28,1 (+3,9) Høje Taastrup 24,0 (-1,3) Furesø 28,5 (-0,6) Albertslund 26,8 (-0,9) Ishøj 31,8 (+6,1) Rødovre 21,7 (+3,0) Brøndby 26,2 (-0,7) Hvidovre 20,7 (-1,0) Vallensbæk 22,0 (-1,2) Lyngby-Taarbæk 25,9 (+1,6) Gladsaxe Gentofte 23,0 25,6 (+0,7) (-0,6) Ballerup 26,1 (-0,1) København Glostrup 30,6 (2,0) 23,1 (+0,5) Frederiksberg 30,2 (+1,7) Tårnby 21,1 (-0,7) Dragør 23,4 (+2,1) Morsø 24,8 (+1,3) Skive 22,0 (+2,4) Vesthimmerland 30,9 (+3,0) Rebild 24,1 (-1,0) Mariagerfjord 25,0 (+2,4) Anholt (Norddjurs) Lemvig 25,7 (+1,1) Struer 25,4 (-0,4) Viborg 24,0 (+0,7) Randers 25,5 (-2,4) Norddjurs 20,8 (+2,7) Holstebro 29,6 (+3,2) Favrskov 24,4 (+1,9) Syddjurs 24,0 (+2,7) Ringkøbing-Skjern 22,8 (-1,4) Herning 23,7 (+0,7) Ikast- Brande 22,0 (-2,2) Silkeborg 20,8 (+0,5) Skanderborg 25,0 (+3,0) Horsens 26,9 (+3,7) Århus 24,9 (-2,1) Odder 34,3 (+7,9) Samsø 27,6 (+0,9) Odsherred 29,4 (+0,9) Gribskov 38,0 (+0,3) Frederikssund 26,2 (+1,1) Helsingør 25,3 (0,0) Halsnæs Fredensborg 27,2 (+1,8) Hillerød 27,0 (-0,3) 27,4 (+2,6) Varde 24,8 (+1,8) Fanø 35,1 (-3,2) Esbjerg 25,4 (-2,2) Billund 26,5 (+1,6) Vejen 27,5 (+0,2) Tønder 18,8 (-2,0) Vejle 24,6 (+1,0) Kolding 24,2 (+1,0) Haderslev 24,7 (+2,8) Aabenraa 23,2 (+0,1) Hedensted 26,5 (+0,6) Fredericia 21,4 (+1,0) Nordfyns Middelfart 22,1 (-1,0) 24,1 (-0,7) Sønderborg 22,0 (+1,7) Assens 24,2 (+0,3) Odense 24,19 (+0,8) Faaborg- Midtfyn 25,1 (+1,6) Kerteminde 22,6 (+2,1) Nyborg 19,6 (+1,8) Svendborg 19,8 (+0,2) Ærø 23,5 (-0,1) Langeland 24,2 (+1,2) Kalundborg 27,5 (+2,7) Slagelse 24,8 (-0,4) Holbæk 29,0 (+1,7) Lejre (-0,3) 23,5 (-0,7) Greve Sorø 27,5 (-0,2) 24,5 (-0,5) Køge Solrød Ringsted 26,9 (-0,8) 31,9 (-0,1) 25,7 (+1,6) Stevns 27,6 (+0,8) Lolland 25,9 (-5,3) Næstved 23,3 (+1,0) Roskilde 26,4 Faxe 21,8 (+1,9) Guldborgsund 23,9 (+0,6) Vordingborg 25,5 (+0,2) Bornholm 23,7 (+0,5)

23 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 23 Udvikling i konkurrenceudsættelse for de enkelte kommuner Stigningen i konkurrenceudsættelse fra 2009 til 2010 på 0,7 pct. point dækker over væsentlige forskelle kommunerne imellem. De 10 kommuner, som har haft den største fremgang i konkurrenceudsættelsen fra 2009 til 2010, har i gennemsnit øget konkurrenceudsættelsen med 4,1 pct. point. Stigning på 4,1 pct. blandt de 10 bedste Der er i øvrigt tale om en konstant høj fremgang i konkurrenceudsættelsen i disse kommuner. I perioden 2000 til 2010 har de i gennemsnit haft en årlig stigning i konkurrenceudsættelsen på 1,3 pct. point, dvs. på niveau med de 10 kommuner der i perioden 2000 til 2010 har løftet sig mest med 1,4 pct. point per år, jf. ovenfor. Kommuner med største fremgang i konkurrenceudsættelse fra 2009 til 2010 < Tabel 2.4 Kommune IKU (pct.) Ændring i IKU fra (pct. point) Odder 34,3 7,9 Ishøj 31,8 6,1 Aalborg 24,5 4,2 Egedal 28,1 3,9 Horsens 26,9 3,7 Jammerbugt 41,3 3,6 Holstebro 29,6 3,2 Vesthimmerlands 30,9 3,0 Rødovre 21,7 3,0 Skanderborg 25,0 3,0 Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger De 10 kommuner, som har haft den største tilbagegang i konkurrenceudsættelsen fra 2009 til 2010, er i gennemsnit gået tilbage med 2,5 pct. point. Generelt har disse kommuner haft en relativt lavere årlig vækst i deres konkurrenceudsættelse end kommunerne ovenfor. I perioden 2000 til 2010 har de således alene løftet sig med 0,6 pct. point per år i gennemsnit. Tilbagegang på 2,5 pct. blandt de 10 dårligste

24 Side 24 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Tabel 2.6 > Kommuner med størst tilbagegang i konkurrenceudsættelse fra 2009 til 2010 Danmarks Statistik, Indenrigsog Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger Kommune IKU (pct.) Ændring i IKU fra (pct. point) Lolland 25,9-5,3 Fanø 35,1-3,2 Herlev 25,7-2,7 Randers 25,5-2,4 Ikast-Brande 22,0-2,2 Esbjerg 25,4-2,2 Århus 24,9-2,1 Tønder 18,8-2,0 Allerød 24,8-1,8 Ringkøbing-Skjern 22,8-1,4 Kommunernes forskellige opgaver opgøres indenfor hovedkonti Kommunernes konkurrenceudsættelse på forskellige opgaveområder Kommunerne løser en bred vifte af opgaver, som kan konkurrenceudsættes. I opgørelsen af hvor stor en andel af kommunernes opgaver, der konkurrenceudsættes, tages der udgangspunkt i kommunernes regnskaber. De viser, hvor store udgifter kommunerne har til deres forskellige opgaver, herunder i hvilket omfang disse opgaver er konkurrenceudsat.

25 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 25 Opgaverne kan kategoriseres inden for en række overordnede opgaveområder. Disse områder betegnes også som hovedkonti i kommunernes regnskaber. Kommunernes opgaveområder opdelt på hovedkonti < Boks 2.1 Hovedkonto 0 Byudvikling Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger som bl.a. omfatter jordforsyning (dvs. byggemodning af arealer til bolig- og erhvervsformål), faste ejendomme, fritidsområder og -faciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse, vandløb og redningsberedskab. Hovedkonto 1 Forsyning Forsyningsvirksomheder mv. som bl.a. omfatter gas-, el-, vand-, og varmeforsyning, spildevandsanlæg og affaldshåndtering. Hovedkonto 2 Transport og infrastruktur Transport og infrastruktur som bl.a. omfatter kommunale veje, kollektiv trafik og havne. Hovedkonto 3 Undervisning og kultur Undervisning og kultur som bl.a. omfatter folkeskolen, ungdomsuddannelser, folkebiblioteker, kulturel virksomhed, folkeoplysning og fritidsaktiviteter. Hovedkonto 4 Sundhed Sundhedsområdet som bl.a. omfatter genoptræning, tandpleje og forebyggelse. Hovedkonto 5 Sociale opgaver Sociale opgaver og beskæftigelse som bl.a. omfatter dagtilbud til børn og unge, tilbud til børn og unge med særlige behov, tilbud til ældre og handicappede, rådgivning og tilbud til voksne med særlige behov, tilbud til udlændinge, Revalidering mv., arbejdsmarkedsforanstaltninger mv. Hovedkonto 6 Administration Fællesudgifter og administration som bl.a. omfatter administrativ organisation, erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter.

26 Side 26 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Tabel 2.7 > Konkurrenceudsættelse på hovedkonti, 2010 Konkurrence- Potentiale IKU Andel af udsat (mia. kr) (mia. kr.) i pct. kommunernes udgifter i pct. Byudvikling 2,7 7,6 36,0 3,2 Forsyning 8,2 16,3 50,5 6,8 Trafik og infrastruktur 5,4 11,8 45,8 5,0 Undervisning og kultur 5,6 32,8 17,0 13,8 Sundhed 1,0 6,2 16,0 2,6 Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger Sociale opgaver 31,0 130,6 23,7 54,8 Administration 7,3 33,0 22,2 13,8 Total 61,2 238,2 25,7 100,0 46 pct. af ikke-borgernære opgaver konkurrenceudsættes 22 pct. af borgernære opgaver konkurrenceudsættes De tre første hovedkonti hører til det, der almindeligvis betegnes som ikkeborgernære opgaver. Her har det været en længere praksis for at konkurrenceudsætte opgaver, og derfor er det også på dette område, at man finder den højeste konkurrenceudsættelse samlet 45,9 pct. Hovedkonto 3 til 5 omfatter opgaver inden for mere borgernære områder, hvor kommunerne generelt har været mere tilbageholdende med at konkurrenceudsætte. Her konkurrenceudsættes der samlet 22,1 pct. Udvikling i konkurrenceudsættelse af opgaver Støt stigende konkurrenceudsættelse på de borgernære områder Både på de borgernære og de ikke-borgernære områder har der i de seneste 10 år været en stigende konkurrenceudsættelse. Det gælder særligt på de borgernære områder, hvor stigningen har været på omkring 70 pct. Figur 2.3 > Udvikling i konkurrenceudsættelse af borgernære og ikke-borgernære opgaver, Pct. 50 Ikke-borgernære opgaver (HK 0-2) 40 Administration (HK 6) 30 Borgernære opgaver (HK 3-5) Danmarks Statistik, Indenrigsog Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger

27 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 27 De borgernære opgaveområder udgør desuden hovedparten af de kommunale udgifter, nærmere betegnet 71 pct. i Ser man på udviklingen i de kommunale udgifter i de seneste 10 år er tendensen, at de borgernære opgaveområder udgør en stigende andel af de kommunale udgifter, mens de ikke-borgernære områder til gengæld udgør en faldende andel. De administrative udgifter er stort set konstante. Stigende andel af udgifterne går til borgernære opgaver Eftersom de borgernære opgaveområder udgør en voksende andel af de kommunale udgift, sammenholdt med at konkurrenceudsættelsen fortsat er relativt lav, er det nærliggende, at kommunerne retter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelsen af de borgernære opgaver kan fremmes. Udvikling i kommunernes udgifter til forskellige opgavetyper, < Figur 2.4 Pct Borgernære opgaver (HK 3-5) Ikke-borgernære opgaver (HK 0-2) Administration (HK 6) Danmarks Statistik, Indenrigsog Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger Potentiale for øget offentlig-privat samarbejde i kommunerne Som tidligere anført er der store forskelle på konkurrenceudsættelsen kommunerne imellem. Der er ikke noget, der tyder på, at dette kan tilskrives strukturelle forhold, geografiske forhold, endsige politiske forhold. Som udgangspunkt har alle kommuner de samme forudsætninger for at kunne konkurrenceudsætte opgaverne. Ensartede forudsætninger for konkurrenceudsættelse i kommunerne Der kan således hentes megen læring ved at se på de kommuner, som er længst fremme med hensyn til at konkurrenceudsætte deres opgaver.

28 Side 28 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Erfaringer fra kommuner der er længst fremme viser, at 41,4 pct. kan konkurrenceudsættes i dag Hvis man antager, at man havde en fiktiv kommune, som var lige så langt fremme med at konkurrenceudsætte sine opgaver som gennemsnittet for de ti kommuner, som inden for hvert hovedområde er bedst, så ville denne fiktive kommune have en gennemsnitlig konkurrenceudsættelse på 41,4 pct. Der er med andre ord gode muligheder for at hæve konkurrenceudsættelsen i kommunerne ved at gøre som dem, der i dag er længst fremme inden for de enkelte opgaveområder. Tabel 2.8 > Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger Konkurrenceudsættelse i bedste praksis kommuner, 2010 Kommunale hovedområder Gns. for alle kommuner Gns. for de 10 bedste kommuner Byudvikling 36,0 pct. 73,7 pct. Forsyning 50,5 pct. 97,0 pct. Transport og infrastruktur 45,8 pct. 79,1 pct. Undervisning og kultur 17,0 pct. 29,0 pct. Sundhed 16,0 pct. 33,6 pct. Sociale opgaver 23,7 pct. 35,5 pct. Administration 22,2 pct. 39,9 pct. Total 25,7 pct. 41,4 pct. Yderligere 37 mia. kr. kan konkurrenceudsættes ved at gøre som de bedste Hvis kommunerne under ét konkurrenceudsatte 41,4 pct. af deres opgaver, ville der blive konkurrenceudsat for samlet 98,6 mia. kr. Det skal ses i forhold til, at der i 2010 blev konkurrenceudsat for samlet 61,2 mia. kr. Kommunerne ville med andre ord kunne øge deres konkurrenceudsættelse med 37,4 mia. kr., hvis de gjorde som de kommuner, der er længst fremme. Tabel 2.9 > Note I forbindelse med beregningen af den øgede konkurrenceudsæt telse er IKU for hvert hovedområde anvendt jf. de procentsatser, der fremgår af tabel 2.8. Der er således ikke anvendt en procentsats på 41,4 pct. ved beregningen af potentialet under byudvikling, men en procentsats på 73,7 pct. og så fremdeles på de øvrige hovedkonti. Danmarks Statistik, Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal samt DI-beregninger. Potentialet for øget konkurrenceudsættelse Kommunale I dag Ved IKU på Yderligere potentiale hovedområder (mia. kr.) 41,4 pct. (mia. kr.) (mia. kr.) Byudvikling 2,7 5,6 2,9 Forsyning 8,2 15,8 7,6 Transport og infrastruktur 5,4 9,3 3,9 Undervisning og kultur 5,6 9,5 3,9 Sundhed 1,0 2,1 1,1 Sociale opgaver 31,0 46,4 15,4 Administration 7,3 9,8 2,5 Total 61,2 98,6 37,4

29 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 29 Øget velfærd gennem konkurrenceudsættelse En række undersøgelser viser, at konkurrenceudsættelse oftest skaber en mere effektiv opgavevaretagelse. Det sker i første omgang, fordi offentlige institutioner i forbindelse med udbud af opgaver beskriver og definerer den opgave, som de vil have løst. Denne proces er med til at få skåret opgaven til, så opgaveløsningen bliver afgrænset til de forhold, der i sidste ende skaber værdi for borgerne. Den øgede effektivitet kommer også ved at opgaver, der udsættes for konkurrence, naturligt bliver løst mere effektivt end tidligere. Det skyldes bl.a., at man får nye bud på, hvordan opgaven kan løses billigere, bedre og mere effektivt. Udbudsprocessen retter fokus på det, der giver værdi for borgerne Der arbejdes løbende på at skabe større viden om de positive og negative effekter ved konkurrenceudsættelse. Erfaringerne fra de hidtidige udbud kan bruges til at vise, hvordan man forløser det fulde potentiale i et offentligprivat samarbejde. Når udbud gennemføres rigtigt, kan det således være med til at skabe nye og bedre måder at løse opgaverne på, enten for de samme eller færre penge. Eventuelle besparelser kan kanaliseres over til andre serviceområder og kan dermed bidrage til at holde udviklingen i den offentlige sektors udgifter i ro. Et godt bud på hvad gevinsten er ved at konkurrenceudsætte opgaverne, kommer fra Udbudsportalens dokumentationsdatabase. Her har kommunerne offentliggjort en række gode og dårlige erfaringer med at konkurrenceudsætte borgernære og ikke-borgernære opgaver. Der er tale om både førstegangsudbud samt udbud af opgaver, der tidligere har været i udbud. Blandt casene er både opgaver, der er tildelt private leverandører, og opgaver der er tildelt kommunale enheder, som har vundet opgaven gennem et kontrolbud. Kommunale erfaringer med konkurrenceudsættelse Primo august 2011 var der ialt 98 cases på Udbudsportalen. Casene er selvsagt ikke repræsentative, hverken i antal, geografisk fordeling eller med hensyn positive og negative konsekvenser ved konkurrenceudsættelse. Der er imidlertid tale om det bredeste erfaringsgrundlag, der ind til videre foreligger, og casene viser, hvad der kan komme ud af offentlig-private samarbejder. For de i alt 57 cases, hvor der er opgjort positive og negative effekter ved at konkurrenceudsætte opgaverne, er der i snit opnået en besparelse på 17 pct. Der er tale om et uvægtet gennemsnit (dvs. effekten af små og store udbud tæller lige meget i opgørelsen), hvor omkostningerne til at gennemføre selve udbuddet også er indregnet. Et vægtet gennemsnit viser en gennemsnitlig besparelse på 14 pct. Med udgangspunkt i de dokumenterede erfaringer fra kommunerne, kan man således forvente en besparelse på omkring 15 pct. ved at konkurrenceudsætte offentlige velfærdsopgaver. Effekten vil formentlig være størst ved førstegangsudbud. Hvis kommunerne øgede deres konkurrenceudsættelse med 37,4 mia. kr., jf. tabel 2.9 ovenfor, ville de således kunne opnå besparelser på omkring 5,6 mia. kr. 15 pct. at spare gennem konkurrenceudsættelse 5,6 mia. kr. kan spares ved at gøre som de bedste

30 Side 30 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Konkurrenceudsættelse i regionerne To mål for regionernes konkurrenceudsættelse Omkring 90 pct. af regionernes udgifter ligger inden for sundhedsområdet. De seneste tal for regionernes konkurrenceudsættelse stammer fra 2009, hvor der blev anvendt to forskellige mål for konkurrenceudsættelse. RIKU (Regionernes indikator for konkurrenceudsættelse) viser regionernes konkurrenceudsatte bruttodriftsudgifter uden sygesikringsområdet, dvs. uden privatpraktiserende læger og privathospitaler. PTI (Regionernes indikator for privat opgavevaretagelse af tjenesteydelser) viser den andel af regionernes bruttodriftsudgifter, der varetages af private, dvs. her er sygesikringsområdet medtaget. Uden praksissektor konkurrenceudsættes 19,1 pct. Med praksissektor konkurrenceudsættes 34,6 pct. Ser man bort fra udgifterne til privatpraktiserende læger mv. (RIKU-metoden) konkurrenceudsatte regionerne i 2009 opgaver svarende til en værdi af 16,1 mia. kr. ud af et samlet potentiale på 84,5 mia. kr. Det svarer til, at 19,1 pct. af opgaverne blev konkurrenceudsat. Medtages udgifterne til privatpraktiserende læger mv. (PTI-metoden) konkurrenceudsatte regionerne i 2009 opgaver svarende til en værdi af 36,2 mia. kr. ud af et samlet potentiale på 104,6 mia. kr. Det svarer til, at 34,6 pct. af opgaverne blev konkurrenceudsat. Figur 2.5 > Regionernes konkurrenceudsættelse , med og uden praksissektor Pct PTI (+ praksissektor) RIKU ( praksissektor) Danske Regioner samt DI-beregninger

31 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 31 Som led i aftalen om det økonomiske grundlag for driften af regionerne i 2012 har regeringen og regionerne aftalt, at der skal fastsættes et konkret mål for regionernes konkurrenceudsættelse. Målet vil blive fastsat, når der er opnået enighed om det rette grundlag for måling af konkurrenceudsættelse. Mål for regionernes konkurrenceudsættelse og ny metode Der er betydelige forskelle på, hvor meget der konkurrenceudsættes i de enkelte regioner. Opgjort ved hjælp af RIKU-metoden konkurrenceudsatte Region Sjælland i ,6 pct. af sine opgaver, mens Region Hovedstaden konkurrenceudsatte 13,4 pct. af opgaverne. Store forskelle på regionernes konkurrenceudsættelse Udvikling i de enkelte regioners konkurrenceudsættelse < Figur 2.6 Pct Sjælland Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Danske Regioner samt DI-beregninger Alle regioner har øget deres konkurrenceudsættelse i perioden Stigningen er dog særligt sket fra I gennemsnit er konkurrenceudsættelsen steget med 2,2 pct. point per år i regionerne. Region Nordjylland, Syddanmark og Sjælland har alle øget deres konkurrenceudsættelse over gennemsnittet i perioden. Hvis Region Midtjylland og Region Hovedstaden havde løftet deres konkurrenceudsættelse i samme omfang som disse tre regioner, ville regionerne samlet have konkurrenceudsat 21,0 pct. af deres opgaver, svarende til, at opgaver for yderligere 1,6 mia. kr. var blevet konkurrenceudsat. Under antagelse af en effektiviseringsgevinst på 15 pct. vil det frigøre 245 mio. kr. i regionernes budgetter. 1,6 mia. kr. mere i udbud, hvis alle havde løftet over gennemsnittet

32 Side 32 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Staten konkurrenceudsætter 26,4 pct. af sine opgaver Konkurrenceudsættelse i staten Statens samlede driftsudgifter udgjorde i ,3 mia. kr. Heraf blev der købt vare- og tjenesteydelser hos private leverandører for 19,6 mia. kr. Det svarer til, at staten konkurrenceudsatte 26,4 pct. af sine driftsudgifter i Der er tale om en mindre stigning i forhold til 2009, hvor 25,9 pct. af opgaverne blev konkurrenceudsat. Over de seneste 10 år er statens konkurrenceudsættelse steget med 4 pct. point. Figur 2.7 > Statens konkurrenceudsættelse Pct Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Økonomistyrelsen Note For perioden 2000 til 2006 er anvendt data om Statens udliciteringsgrad, jf. Konkurrenceevneredegørelsen For årene 2005 og 2006 er medtaget en regnskabsteknisk korrektion på 3 pct., som skyldes en ændret regnskabspraksis i Banedanmark, og at universiteterne ikke længere indgår i statens driftsbudgetter. For årene 2007 til 2010 er anvendt data om Statens indikator for konkurrenceudsættelse (SIKU).

33 Redegørelse 2011 offentlig-privat samarbejde side 33 Konkurrenceudsættelse for de enkelte ministerier Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte ministerier konkurrenceudsætter deres opgaver. Integrationsministeriet er længst fremme med en konkurrenceudsættelse på 63 pct., mens Statsministeriet har en konkurrenceudsættelsesgrad på 14 pct. Store forskelle på ministeriernes konkurrenceudsættelse Konkurrenceudsættelse for statslige myndigheder, 2010 < Figur 2.8 Integrationsministeriet Transportministeriet Undervisningsministeriet Min. f Videnskab, Teknol. og Udvikl. Finansministeriet Miljøministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Klima- og Energiministeriet Kirkeministeriet Skatteministeriet Socialministeriet Kulturministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Udenrigsministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Fødevareministeriet Statsministeriet Finansministeriet Det giver dog ikke mening at se på forskellene i konkurrenceudsættelse ministerierne imellem, idet der er store forskelle i typen af opgaver, som de enkelte ministerier udfører. Således vil der i nogle ministerier og tilhørende styrelser være en meget stor andel af opgavevaretagelsen, der vedrør myndighedsudøvelse, hvor der kun vil være begrænsede muligheder for at konkurrenceudsætte opgaverne. Det kan derimod være mere relevant at se på de ministerier, hvor der er høje driftsudgifter og hvor blot en mindre procentuel stigning i konkurrenceudsættelsen vil have stor betydning for virksomhedernes markedsmuligheder. Forsvarsministeriets driftsudgifter udgør 20,3 mia. kr. årligt, dvs. lidt over en fjerdedel af de samlede statslige driftsudgifter. Heraf konkurrenceudsættes 18,2 pct. af opgaverne. Hovedparten af driftsudgifterne (17,8 mia. kr.) ligger på Forsvarskommandoens område, hvor 17,9 pct. af opgaverne konkurrenceudsættes. Store driftsudgifter i Forsvarsog Justitsministeriet, men lav konkurrenceudsættelse Med driftsudgifter på 12,2 mia. kr. har Justitsministeriet de næsthøjeste driftsudgifter i staten. Heraf konkurrenceudsættes 18,6 pct. De væsentligste udgiftsposter er her politi og anklagemyndighed, hvor konkurrenceudsættelsen er hhv. 11 pct. og 12 pct.

34 Side 34 offentlig-privat samarbejde Redegørelse 2011 Både Forsvars- og Justitsministerier varetager i vidt omfang myndighedsopgaver, hvorfor potentialet for at øge konkurrenceudsættelsen kan være begrænset. Med tanke på de væsentlige driftsudgifter vil et øget fokus på at identificere udbudsegnede opgaver indenfor disse to ministerområder imidlertid kunne give et væsentligt bidrag til statens samlede konkurrenceudsættelse. Eksempelvis vil en stigning på 1 pct. i Forsvarsministeriets konkurrenceudsættelse svare til en stigning på 0,3 pct. point i statens samlede konkurrenceudsættelse. Høje driftsudgifter og høj konkurrenceudsættelse i Transportministeriet Transportministeriet har de tredje højeste driftsudgifter på 8,3 mia. kr. Heraf konkurrenceudsættes 50,3 pct. af opgaverne. Størstedelen af driftsudgifterne i Transportministeriet dækker drift og vedligehold af offentlig infrastruktur og potentialet for konkurrenceudsættelse er derfor relativt stort her.

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

STATUS FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I KOMMUNERNE

STATUS FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I KOMMUNERNE DI ANALYSE STATUS FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I KOMMUNERNE Siden 2007 har en række kommuner i langt højere grad end de øvrige benyttet muligheden for at styrke kernevelfærden med offentlig-privat samarbejde.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

STATUS FOR KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS FOR KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE DI ANALYSE STATUS FOR KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Konkurrenceudsættelsen i kommunerne er reelt stagneret. Der er desuden stor forskel på, i hvilket omfang kommunerne sender serviceopgaver i udbud.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Region Hovedstaden. Kommune

Region Hovedstaden. Kommune Dan Yu Wang April 2017 Region Hovedstaden Albertslund 12 14 13 6,1 7,3 7,1-3% 150 152 144 1,9 2,2 2,2-3% Allerød 6 6 7 3,2 3,6 4,6 27% 77 75 93 0,9 0,9 1,2 26% Ballerup 17 14 14 5,0 4,4 4,4-2% 123 92 88

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion

Personer registreret i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion 15 Personer i RKI register med sager opdelt og rangeret efter bopælsregion Danmark Juli 2014-5,21% Juli 2015-5,15% Juli 2016-4,95% Juli 2017-4,68% Juli 17 Sag-snit Snit beløb diffe- Kode Region ring ring

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Faktaark til RKI analyse

Faktaark til RKI analyse Faktaark til RKI analyse 1. Antal personer i RKI registret 2. Antal registrerede fordelt på regioner og kommuner 3. Top 10 over kommuner med hhv. flest og færrest registrerede 4. Antal registrerede fordelt

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt jj.nr. 09-048258 Dato : 24.03.2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 25. februar 2009. (Alm. del).

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer. 3. Asylkontor Til Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene 29. september 2019 Kommunekvoter for 2020 Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 125 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 14. januar 2019

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt

Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt 22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.

Læs mere

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering

Læs mere

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016 Oversigt: antal omsorgstandplejepatienter pr. kommune og region, absolutte

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013 jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

Experians RKI-statistik, august 2019

Experians RKI-statistik, august 2019 Experians RKI-statistik, august 2019 Statistikken viser udviklingen i RKI-registret i perioden: juli 2016 juli 2019 1 Experian Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere