Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr./Reg.no 4122"

Transkript

1 Skrás.nr./Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2012 Årsrapport for 2012 Avrit / Kopi Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Fundarstjóri / Dirigent: /

2 Innihaldsyvirlit / Indholdsfortegnelse Upplýsingar um felagið / Oplysninger om selskabet 2 Bræv frá stjórn / Brev fra direktion 3-8 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning 9-15 Váðastýring / Risikostyring Leiðslustørv / Ledelseshverv 21 Leiðsluátekning / Ledelsespåtegning 22 Átekning frá óheftum grannskoðara / Uafhængig revisors påtegning Rakstrarroknskapur / Resultatopgørelse 25 Fíggjarstøða / Balance Frágreiðing um eginogn / Egenkapitalopgørelse 28 Solvensur og kapitalkrav / Solvens og kapitalkrav 29 Notur / Noter

3 Upplýsingar um felagið / Oplysninger om selskabet Felagið / Selskabet P/F Suðuroyar Sparikassi Vágsvegur 60 FO-900 Vágur Skrásetingar nr. / Selskabsregistrerings nr V-tal / Skatteregistrerings nr Heimstaðarkommuna / Hjemstedskommune: Vágur Telefon / Telefon Heimasíða / Hjemmeside 7. roknskaparár / 7. regnskabsår Høvuðsdeild og deildir / Hovedkontor og filialer Høvuðsdeild / Hovedkontor Vágsvegur 60 Postboks 2 FO-910 Vágur Deildir / Filialer Niels Finsensgøta 31 Postboks 374 FO-110 Tórshavn Tvørávegur 21 FO-800 Tvøroyri Nevnd / Bestyrelsen Hans Petur Joensen, nevndarformaður / bestyrelsesformand Gudfinn Olsen, næstformaður / næstformand Óli Holm Mannbjørn Tausen Malfriður Danberg Stjórn / Direktion Søren L. Bruhn, stjóri / direktør Móðurvirki / Modervirksomhed Suðuroyargrunnurin, FO-900 Vágur Grannskoðan / Revision NUMO, Løggilt grannskoðanarvirki Sp/f / Statsautoriseret revisionsvirksomhed Sp/f 2

4 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen Søren L. Bruhn, stjóri / direktør Bræv frá stjórnini Árið Tá bjartskygni av álvara kom aftur 2012 gjørdist árið, tá bjartskygni av álvara vísti seg aftur í Suðuroynni. Týdningarmesta hendingin var tá nýggja uppsjóvarvirkið á Tvøroyri lat upp. Hetta virksemið spældi ein avgerandi leiklut fyri at arbeiðsloysið í Suðuroynni fall munandi frá 213 arbeiðsleysum í januar 2012 til 126 í desember Virkið er longu farið undir at víðka um sítt virksemið. Í Suðuroynni eru fleiri størri verkætlanir farnar av bakkastokki. T.d. mentanarhúsið SALT, útbygging av uppisjóvarvirkinum, útfylling av havnini á Tvøroyri, eins og nýggj og betri atløgubryggja verður bygd. Nýtt TB-hús, 50 metrar hylur í Vági, 12 leiguíbúðir, møguliga studentabústaður í Hovi og mangt annað. Alt hetta økir um bjartskygnið í oynni, og hugaligt hevur verið, at uppliva ta framgongd, sum hendi í fjør. Yvirskipaða støðan í Føroyum Arbeiðsloysið er fallið við 2 prosentstigum úr 6,6% í november 2011 til 4,5% í desember Útflutningurin, skip og flogfør ikki íroknaði, er í virði øktur við 5% samstundis sum innflutningurin, skip og flogfør ikki íroknaði, er øktur við 16% frá 2011 til Í 2012 er sølan av privatbilum økt við 28%, og sølan av vørubilum er økt við so mikið sum 48%. Ein orsøk til hetta kann vera, at seinastu árini eru ikki so nógvir bilar seldir. Meirvirðisgjald, tollur og onnur avgjøld eru økt við 8% í mun til Hendan øking sigur nakað um, at tað nú er farið at prutla undir lokinum, tá ræður um størri fíggjarligt virksemi. Brev fra direktionen Året 2012 Hvor optimismen for alvor kom tilbage 2012 blev året, hvor optimismen for alvor kom tilbage til Suderø. Den vigtigste begivenhed var åbningen af den nye pelagiske fiskefabrik på Tværø. Fabrikken medvirkede kraftigt til, at arbejdsløsheden på Suderø styrtdykkede fra 213 personer i januar 2012 til 126 personer i december Fabrikken er allerede i gang med at udvide yderligere. På Suderø igangsættes flere større investeringer de kommende år fx Kulturhuset SALT, udbygning af den pelagiske fabrik, bygning af 12 lejeboliger, udfyldningen af havnen på Tværø og bygningen af en bedre kaj, TBs nye klubhus, 50 meter langbane i Våg, muligvis kollegium i Hovi samt meget mere. Dette er alt sammen noget, som har støttet op om optimismen for området. Det er virkelig positivt at have oplevet den fremgang, som området har oplevet i løbet af Den generelle situation på Færøerne Arbejdsløsheden er faldet med 2 pct. point fra 6,6 % i november 2011 til 4,5 % i december Eksporten ekskl. skibe og fly er i værdi steget med 5 pct., mens import ekskl. skibe og fly er steget med 16 pct. fra 2011 til Salget af privatbiler er steget med 28 % i løbet af 2012, mens salget af varebiler er steget med hele 48 % i løbet af En del af salget kan skyldes, at udskiftningen i bilparken de seneste år har været på et lavt blus. Moms, told og afgifter er steget med 8 % i forhold til Denne stigning viser, at der igen er ved at komme en ulmende aktivitet i økonomien. 3

5 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen Fólkatalið í Føroyum er tó minkað við 0,3% í 2012 úr og niður í Hinvegin vaks fólkatalið í Suðuroynni í fjør við 0,4%, sum mest sæst á Tvøroyri, har fólkatalið í 2012 øktist við 3,1%. Fráflytingin úr Føroyum er tekin um ein bygnaðarligan trupulleika. Hetta kan fáa álvarsligar avleiðingar fyri samfelagið og neyðugt er, at politiskar avgerðir verða tiknar, sum kunnu venda gongdini. Størsti trupulleikin í tí føroyska búskapinum er tann lutfalsliga lága framleiðslumegin. Úrslitið er, at fíggjarliga er torført at kappast um arbeiðsorkuna við útlendsk virkir. Ein týdningarmikil fortreyt fyri at rinda høgar lønir er, at størri lønsemi fyri hvørt starvsfólk verður í mun til útlendsku kappingarneytarnar. Í dag arbeiða nógvir el - arbeiðarar t.d. í Noregi, har treytirnar eru munandi betri enn í Føroyum, tá ræður um løn og skattaviðurskifti. Stutt sæð er ótryggleikin í føroyska búskapinum framvegis rættiliga stórur. Stórur partur av ótryggleikanum liggur í teimum neiligu og enntá hóttandi útsøgnunum frá føroysku politikarunum um búskaparligu gongd og framtíðarútlit. Útsagnirnar bæði frá samgonguni og andstøðuni forða fyri vøkstrinum, tí brúkarin torir snøgt sagt ikki at gera íløgur, tá tey ikki vita, hvussu fortreytirnar í framtíðini fara at laga seg. Landsstýrið framdi í januar 2012 eina skattanýskipan, sum gjørdi skattastigan minni progressivan. Marginalskatturin minkaði munandi fyri inntøkur størri enn kr., og botnfrádrátturin varð hækkaður. Skattanýskipanin varð partvíst fíggjað av skatting av eftirlønum við inngjald. Vónirnar til skattanýskipanina eru, at fyrimunirnir av at marginalskatturin lækkar, fer at økja um útboðið av arbeiði. Vansarnir við føroysku skattaskipanini hava í mong ár verið, at dentur hevur verið lagdur á inntøkuskatt, uttan at hugsa um aðrar og minni avlagandi skattir og avgjøld. Hetta hevur ført við sær serliga høga marginalskatting av lønarinntøku. Landsstýrið fíggjaði skattanýskipanina við at skatta eftirlønir við inngjaldi. Hendan broyting ger, at landið fær skattainntøkurnar av eftirlønum her og nú, men fær tað minni seinri. Í longdini fer skatturin frá í dag at mangla, men arbeiðslønin um 30 ár verður eisini tá skattað av eftirlønum við inngjald, - eisini tær eftirlønir, sum verða útgoldnar um 60 ár o.s. fr. Hetta bøtir nakað um tørvandi skattainntøkurnar. Komandi tvungnu inngjaldingar til eftirløn, orsakað av eftirlønarnýskipanini, fara at økja um virðið av eftirlønarskattinum sum frálíðir, tí samlaða Det færøske indbyggertal er dog faldet med 0,3 % i løbet af 2012 fra til Indbyggertallet på Suderø går dog mod trenden, idet indbyggertallet er vokset med 0,4 %. Befolkningstilvæksten skyldes primært Tværø, hvor befolkningstallet er forøget med hele 3,1 % i løbet af Den generelle fraflytning fra Færøerne er et symptom på et strukturelt problem, som på sigt kan få alvorlige konsekvenser. Fraflytningen kræver aktiv politisk handlekraft for at behandle dette symptom. Det største problem i den færøske økonomi er den forholdsvise lave produktivitet. Resultatet er, at økonomien har svært ved at konkurrere med udenlandske virksomheder om arbejdskraften. En væsentlig forudsætning for at kunne udbetale store lønninger er, at virksomhederne genererer en større indtægt pr. ansat end deres udenlandske konkurrenter. I dag finder elektrikere arbejde i udlandet f.eks. Norge, hvor de har betydelig bedre vilkår end på Færøerne mht. løn /skatteforhold. På den korte bane er usikkerheden stadigvæk forholdsvis stor i den færøske økonomi. En stor del af usikkerheden skyldes de færøske politikeres negative/truende udtalelser om økonomien og fremtiden. Udtalelserne fra både landsstyre og opposition hæmmer og bremser væksten, idet forbrugerne ikke tør foretage større investeringer, når forbrugerne ikke kender forudsætningerne for fremtiden. Landsstyret gennemførte i januar 2012 en skattereform, hvorved skatteskalaen blev mindre progressiv. Den marginalindkomstbeskatning blev sænket betydeligt for indkomster over kr., og bundfradraget blev hævet. Skattereformen var delvist finansieret via en beskatning af pensioner ved indbetaling. Forventningen er, at sænkningen af marginalskatten øger arbejdsudbuddet. Fejlen i det færøske skattesystem har i mange år været en ensidig fokusering på indkomstskat uden at tænke i andre mindre forvridende skatter/afgifter. Dette har medført en tårnhøj marginalbeskatning af indkomst. Landsstyret finansierede skattereformen ved at beskatte pension ved indbetaling. Denne ændring fremrykker skatteindtægter på den korte bane på bekostning af fremtidig beskatning. På den lange bane kommer skatten fra i dag til at mangle, men arbejdslønnen om 30 år straksbeskattes - også for pensioner, som udbetales om 60 år, osv. Dette modvirker en del af den manglende skat. De kommende tvungne pensionsindbetalinger pga. pensionsreformen kommer desuden til at øge værdien af pensionsskatten på sigt, idet det samlede 4

6 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen eftirlønargrundarlagið hækkar við tvungnu uppsparingini. Tvungna uppsparingin bøtir eisini um neiligu avleiðingarnar í longdini, at eftirlønin verður skattað við inngjald. Um 30 ár, tá næstan allir pensionistar hava sí egna eftirløn, fer tvungna eftirlønaruppsparingin fyri ein part at viga upp ímóti neiligu avleiðingunum av demografisku gongdini. Skatta- og avgjaldsinntøkurnar eru teir fyrstu átta mánaðirnar í 2012 øktar við 4% í mun til sama tíðarskeið í Samlaði føroyski kommunuskatturin øktist við 2%. Í Suðuroy øktist kommunuskatturin við 5%. Í nøkrum kommunum við heilum 18% í 2011 í mun til Hall er framvegis á fíggjarlógini. Hallið økir um vandan fyri hægri skattum og somuleiðis at almenna nýtslan minkar. Føroysku politikararnir hava sett sær sum mál at fáa hallið burtur í Fíggjarætlanin fyri 2013 vísir eitt 218 mió. kr. stórt hall. Tað er 1,6% av BTÚ. Hallið er við hesum komið niður á eitt støði, sum kann góðtakast. Samlaða nýtslan hjá føroyingum er enn á einum lutfalsliga lágum støði. Hækkar nýtslan við 10 %, hevði tað fingið stóran týdning fyri mvg-inntøkur og inntøkuskattin. Eggjaðu føroysku politikararnir fólki at brúka nakað meira, hevði ein stórur partur av almenna hallinum verið burtur. Loysnin, fyri at fáa fólk at økja um nýtsluna, er jaligir tónar bæði frá landsstýrinum og andstøðuni. Løgtingsfólk hava ábyrgdina av, at vit fáa størri vøkstur í samfelagið, og tað gera tey ikki við dómadagsboðskapi. Landsstýrið hækkaði í desember 2012 skattingina hjá fíggjargeiranum. Fyrst við at gera fyribils hækkingina av lønhæddaravgjaldinum varandi, og síðani at hækka tað úr 10 upp í 12%. Hetta fyri at revsa bankarnar fyri at rentustuðulin hækkar, samstundis sum skatting av kapitali minkar. Hetta er kortini bert eitt úrslit av einari met lágari innlánsrentu, mótrokning av tapum av partabrøvum, serliga í samband við fall EIKs og einum politiskum kravi um, at tryggja fíggjargeiran betri, sum fyrst og fremst hendir við at økja um rentumarginalin. pensionsgrundlag stiger med den tvungne opsparing. Den tvungne opsparing modvirker også de negative konsekvenser på sigt af straksbeskatning af pension. Om 30 år, når næsten alle pensionister har egen pension, aflaster den tvungne pensionsopsparing også nogle af de negative konsekvenser af den demografiske udvikling. Skatte- og afgiftsindtægter er for de første otte måneder af 2012 steget med 4 % sammenlignet med Kommuneskatten på Færøerne er samlet steget med 2 %, mens skatten på Suderø er steget hele 5 %. Nogle kommuner på øen har oplevet stigninger på 18 % fra 2011 til Den offentlige sektor kører fortsat med underskud. Underskuddet øger forventningerne til stigende skatter og en reduktion i det offentlige forbrug. De færøske politikere har en målsætning om, at underskuddet er borte i Budgettet for 2013 viser et samlet underskud på 218 mio. kr. Det svarer til 1,6 % af BNP. Underskuddet er dermed i dag kommet ned på et acceptabelt niveau. Den færøske forbrugskvote er på et forholdsvist lavt niveau. En forøgelse af forbrugskvoten på 10 procentpoint vil få en betydelig positiv effekt på både moms og på indkomstskatten. En stor del af underskuddet i den offentlige sektor vil være borte, hvis blot politikerne kan snakke mere gang i privatforbruget. Nøglen til en forøgelse af forbrugskvoten er positive toner fra både landsstyret og oppositionen. Begge parter i Lagtinget gøder ikke jorden for vækst, med deres kritiske kriseudtalelser. De bærer begge ansvaret for at få mere vækst i samfundet. Landsstyret har i december 2012 hævet beskatningen af den finansielle sektor ved først at gøre den midlertidige forøgelse af lønsumsafgiften permanent og herefter at øge den yderligere fra 10 til 12 %. Argumentet er, at bankerne skal straffes for, at rentestøtten stiger, samtidig med at kapitalbeskatningen falder. Dette er dog blot resultatet af en rekord lav indlånsrente, modregning af tabene på aktier, primært i forbindelse med EIK s kollaps samt et politisk krav om en større polstring i sektoren, som primært sker gennem en forøgelse af rentemarginalen. At økja um skattingina av fíggjargeiranum er als ikki til at skilja, tí hesin komandi árini má hava stórt avlop fyri at røkka teirri trygd, sum nú verður kravd. Tann føroyski fíggjargeirin skal eftir hesum útvega sær mió. kr. í eyka kapitali áðrenn Tjóðbankin og Fíggjareftirlitið taka fult undir við, at bankarnir mugu forvinna meira pening fyri at standa seg Det er en total uforståelig handling at øge beskatningen, idet den færøske finansielle sektor de kommende år skal have store overskud for at kunne opnå den polstring, som kommende regulering kræver. Sektoren står samlet overfor at skulle skaffe mio. kr. i ekstrakapital inden Nationalbanken og Finanstilsynet har begge forståelse for, at bankerne må tjene flere penge for at polstre sig, 5

7 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen enn betri, og at rentumarginalurin av somu orsøk hækkar, er tekin um ábyrgdarkenslu heldur enn eitt tekin um landsskaðiligt virksemi. Ein partur av føroyska vinnulívinum vísir framvegis stór veikleikatekin. Fleiri fyritøkur hava hall í rakstrinum og ógvuliga avmarkaðan kapital. Fleiri fyritøkur eru tí í vanda fyri at fara av knóranum. Hetta fer at fáa neiliga ávirkan á føroyska búskapin, um ikki annað orsakað av vánaligum vónum um framtíðina, tá fjølmiðlarnir fara at borðreiða við fleiri neiligum søgum. At partar av vinnulívinum standa veikir, fer eisini at merkja fleiri tap fyri bankarnar, sum tí fara at avmarka útlánini. Fleiri ES-lond hava stórar trupulleikar. Hesir trupulleikar minka um evropeisku keypiorkuna, og harvið ávirka nakrar av føroysku útflutningsfyritøkunum, m.a. útflutningin til Spania. Higartil hevur tó eydnast at selja vørur á øðrum marknaðum. Av samlaðu innlánunum hjá peningastovnunum sæst, at ein partur av pengunum, sum eftir skattanýskipanini verða goldnar minni í skatti, fara til uppsparing. Innlánini í peningastovnunum eru í 2012 økt nakað, meðan útlánini eru nakað minni. Í samlaða føroyska fíggjargeiranum er talan um avlop í innláni. Gongdin í innflutninginum og serliga sølan av bilum, bendir á, at fólk so smátt hava fingið størri álit á búskaparligu gongdina og eru farin at brúka eitt sindur meira av pengum til privata nýtslu. Roknast kann við, at privatnýtslan tey komandi árini fer at økjast, tá brúkarin aftur fer at trúgva uppá, at framgongdin verður varandi. Somuleiðis er uppsparingin við til at fáa gongd á vøksturin. Tað, sum nú er eftir, er, at brúkarin fær eina størri tiltrúgv til eina bjartari framtíð. Hesum átti líkindi eisini at verið fyri, nú so mangt bendir á, at búskapurin fer at batna. Bjartskygnið spírar av álvara í Suðuroynni. Hetta er orsakað av tí økta arbeiðinum, eins og av teimum ætlanum sum liggja fyri framman. Alt hetta fer at gera sítt til, at tað fer at verða lættari at reka bankavirksemi í Suðuroynni. Komandi árini verða sera áhugaverd, tá hugsað verður um fíggjarligu vakstrarmøguleikarnar í føroyska samfelagnum og ikki minst í Suðuroyni, sum hevur ligið í dvala í nærum skjótt 20 ár. Sparikassin Í juli 2012 teknaðu vit 10 mió. í nýggjum partapeningi, sum bøtti um okkara solvens - úr 12,4% til 14,4%. Høvuðspartaeigari okkara, Suðuroyargrunnurin, teknaði nýggja partapeningin. Hetta styrkti eisini okkara og at rentemarginalen dermed stiger er nærmere et tegn på ansvarlighed end et tegn på landsskadelig virksomhed. En del af det færøske erhvervsliv udviser stadigvæk store svaghedstegn. Flere virksomheder kører med negativ drift og med en yderst spinkel kapitalstruktur. Flere virksomheder risikerer dermed at gå fallit. Det vil få en negativ indvirkning på økonomien, om ikke andet, så blot gennem en negativ forventning til fremtiden, idet borgerne kommer til at høre flere negative historier i pressen. Svagheden i en del af erhvervslivet kommer også til at påføre bankerne flere tab, og dermed til at dæmpe bankernes udlånsvækst. I Euro-områder har flere lande store problemer. Problemerne får en negativ indvirkning på den europæiske købekraft og dermed på nogle af de færøske eksportmarkeder fx Spanien. Det er dog endnu lykkedes at få afsat de færøske varer på andre eksportmarkeder. Det ses af pengeinstitutternes samlede indlån, at en del af de frigivne midler fra skattereformen er endt, som opsparing i pengeinstitutterne. Indlånene i pengeinstitutterne er øget i bankerne i løbet af 2012, mens udlånene er reduceret en smule. Der er et samlet indlånsoverskud i hele den færøske sektor. Udviklingen i importen og især handlen med biler peger i retningen af, at folk igen begynder at have mere tillid til en positiv økonomisk udvikling, og så småt igen tør at sætte mere gang i privatforbruget. Forventningen er, at privatforbruget de kommende år vil øges, når forbrugernes tro på fremtiden får et mere permanent positivt præg. Opsparingen til at iværksætte en moderat vækst er også til stede. Det eneste, som mangler, er forbrugernes tro på, at fremtiden er blevet mere lys på Færøerne. Det er svært ikke at se mere positivt på fremtiden, idet mange af indikatorerne peger i en opadgående retning for økonomien. Optimismen spirer for alvor på Suderø, som følge af den øgede beskæftigelse samt alle de planlagte projekter, som er ved at blive sat i søen. Det er alt sammen noget, som kommer til at få en positiv indvirkning på det at drive bank fra Suderø. De kommende år bliver yderst interessante med vækstpotentialet i det færøske samfund og særlig på Suderø, som har ligget i dvale i snart 20 år. Sparekassen Vi gennemførte i juli 2012 en aktieemission på 10 mio. kr. Emissionen løftede vores solvens fra 12,4 % til 14,4 %. Emissionen var rettet mod vores hovedaktionær, Suðuroyargrunnurin. Emissionen har styrket vores 6

8 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen kapitalgrundarlag, soleiðis at vit eisini framyvir verða ein sterkur og tryggur peningastovnur. Í sambandi við jóansøkuna í Vági í 2012 avdúkaðu vit Petursplássið beint uttanfyri Sparikassan. Plássið er til heiðurs fyri Petur Dahl, som stovnaði Sparikassan. Plássið er steinsett við reyðum gróti og á plássinum er sett standmynd av Petur Dahl, sum Gianfranco Nonne tilevnaði. Á hátíðarhaldinum hildu Hans Petur Joensen, formaður, Óli Holm, formaður í bygginevndini og Petur Hans Dahl, abbasonur Petur Dahl, røðu, og kirkjukórið Ljómur sang. Í sambandi við dagin, gav Sparikassin út faldara, sum greiðir frá íverksetaranum og vinnulívsmanninum Petur Dahl. Í oktober mánaða høvdu vit eina vanliga vitjan av Fíggjareftirlitinum. Vit vóru tá noydd at niðurskriva 2,5 mió. kr. meira enn frammanundan. Kortini eru vit sera væl nøgd við frágreiðingina frá Fíggjareftirlitinum. Vit skuldu tillaga nakrar fáar mannagongdir. Fíggjareftirlitið hevði ongar álvarsligar viðmerkingar til Sparikassan. Tað taka vit sum eitt herðaklapp fyri, at vit reka skilagott bankavirksemi. Vitjanin hjá Fíggjareftirlitinum gav okkum greiða ábending um, at vit eru á rættari kós við okkara visión, missión og virðum. Okkara visión er at vera Føroya tryggi, dugnaligi og hugnaligasti privatkundabanki. Missión okkara er, at vit skulu vera: Jarðbundin banki við nýskapanarvilja. Virðið okkara er: At vit vilja vera kend fyri at vera reiðilig, dugnalig og arbeiðssom. Dagliga arbeiða vit við alsamt at koma nærri okkara visión við útgangsstøði i okkara missión og virðum. Vit flyta okkum rætta vegin, hóast vit onkuntíð kundu hugsað okkum, at tað gekk eitt sindur skjótari. Roknskapur Sparikassans er tíverri aftur neiliga ávirkaður av fíggjarkreppuni. Kortini hava vit megnað at bøtt um grundraksturin hetta seinasta árið. Framtíðin tykist okkum bjørt. Úrslitið varð 108 tkr. í vinningi sammett við 1,1 mió. kr. í halli í Harvið kunnu vit í dag vísa á eitt betri roknskaparúrslit. Munurin millum ársúrslitið og fíggjarætlanina fyri 2012 er 2,9 mió. Tað kemst mest orsakað av størri niðurskrivingum enn vit mettu við ársbyrjan. Okkara niðurskrivingar eru lutfalsliga høgar, hóast hesar eru munandi lægri enn í Danmark sum heild. Vit nærkast nú munnanum á tunnlinum. Framvegis er tó ein ávísur ótryggleiki í danska bankaheiminum, hóast tiltøk alla tíðina verða gjørd fyri at tryggja geiran. Í 2002 vóru 202 peningastovnar í danska kapitalgrundlag, så vi også fremover vedbliver med at være stærke og trygge. I forbindelse med Jóansøkan i Våg 2012 indviede vi Peters plads ved siden af Sparekassen. Pladsen er opkaldt til ære for Petur Dahl, som var ophavsmand til Sparekassen. Pladsen er brolagt med røde herregårdssten, og der er en buste i bronze af Petur Dahl, som Gianfranco Nonne har lavet. Ved indvielsen talte formand Hans Petur Joensen, formand for byggeudvalget Óli Holm, samt Petur Hans Dahl, som er barnebarn til Petur Dahl. Kirkekoret Ljómur sang ved denne begivenhed, og vi publicerede en pjece om iværksætteren og erhvervsmanden Petur Dahls virke. Vi havde i oktober måned ordinært besøg af Finanstilsynet. Vi måtte nedskrive yderligere 2,5 mio. kr. som følge af besøget. Vi er dog yderst tilfredse med Finanstilsynets offentliggjorte resultat af undersøgelsen. Vi skulle tilpasse nogle enkelte forretningsgange. Tilsynet havde ingen graverende bemærkninger til Sparekassen. Det betragter vi som en blåstempling af den måde, som vi driver bank på. Tilsynets besøg understøtter os blot i, at vi er på den rette vej med vores vision, mission og værdier. Sparekassens vision er at være: Færøernes trygge, kompetente og hyggeligste privatkundebank. Sparekassens mission er at være: Jordbunden bank med vilje til nyskabelse. Sparekassens værdier er: Vi vil være kendt for at være redelige, dygtige og arbejdsomme. Vi arbejder dagligt for at komme nærmere vores vision med udgangspunkt i vores mission og værdier. Vi bevæger os i den rigtige retning, selvom det nogle gange tager længere tid, end vi kunne ønske os. Sparekassens regnskab er desværre igen negativt påvirket af den økonomiske krise. Vi har dog evnet at forbedre vores basisindtjening gennem det seneste år. Det tegner godt for fremtiden. Resultatet blev et overskud på 108 tkr. sammenlignet med et underskud på 1,1 mio. kr. i Sparekassens regnskab udviser dermed en positiv forbedring. Årets resultat afviger fra budgettet for 2012 med 2,9 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært et højere niveau for nedskrivninger, end det budgetterede ved årets begyndelse. Vores nedskrivninger er efter Sparekassens standard på et forholdsvist højt niveau, selvom det er markant lavere end for den danske sektor, som helhed. Vi begynder dog at være ude af tunnelen. Der er dog stadigvæk en usikkerhed i hele den danske banksektor. Der sker løbende en konsolidering af sektoren. I 2002 var der 202 pengeinstitutter i det 7

9 Bræv frá stjórn / Brev fra direktionen ríkinum og við ársenda 2012 vóru bert 101 eftir. Í 2012 eru ikki færri enn 30 peningastovnar horvnir úr danska fíggjarheiminum. Suðuroyar Sparikassi rundar tey sjeyti í 2013, og nógv er hent hesi árini síðani stovnanina í Suðuroyar Sparikassi er í dag heilt greitt minsti bankin í danska ríkinum, men kortini eru vit her enn og tað ætla vit eisini vera í mong ár framyvir. Vit halda, at úrslitið fyri 2013 verður positivt, tí Sparikassin hevur eitt gott inntøkugrundarlag. Vit rokna við, at framyvir koma niðurskrivingarnar niður á eitt lægri støði. Við ynski um framhaldandi gott samstarv. danske rige, mens der ved udgangen af 2012 kun er 101 tilbage. I løbet af 2012 er hele 30 pengeinstitutter forsvundet ud af sektoren. Suðuroyar Sparikassi fylder 70 år i Der er sket meget siden oprettelsen i Suðuroyar Sparikassi er i dag suverænt Danmarks mindste bank, men vi er her endnu, og det har vi tænkt os at vedblive med at være også mange år fremover. Vi vurderer, at årets resultat for 2013 bliver positivt, idet Sparekassen har en god basisindtjening, og forventningen er, at nedskrivningerne kommer ned på et mere normalt niveau igen fremover. Med ønsket om et forsat godt samarbejde. Søren L. Bruhn, stjóri Søren L. Bruhn, bankdirektør 8

10 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Leiðslufrágeiðing / Ledelsesberetning Høvuðsvirksemi Høvuðsvirksemið hjá Suðuroyar Sparikassa er at bjóða fíggjarligar tænastur serliga til privatkundar. Føroyar eru Sparikassans miðdepil. Suðuroyar Sparikassi bjóðar sínum kundum eitt breitt úrval av fíggjarligum tænastum saman við fíggjarligari ráðgeving. Gongdin í búskaparligu viðurskiftunum Ársúrslitið er ein vinningur á t.kr. 108 í mun til hall á t.kr. í Eisini 2012 var merkt av stórum niðurskrivingum. Tær eru øktar úr t.kr. í 2011 til t.kr. í Umroknað til ársverk eru 17 starvsfólk í Suðuroyar Sparikassa, tað sama sum í Hovedaktivitet Suðuroyar Sparikassis hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter primært til privatkunder. Sparekassens fokusområde er Færøerne. Suðuroyar Sparikassi tilbyder sine kunder et bredt sortiment af finansielle ydelser kombineret med finansiel rådgivning. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold Årets resultat er et overskud på 108 t.kr. mod et underskud på t.kr. i Resultatet er også i 2012 påvirket i negativ retning af store nedskrivninger fra t.kr i 2011 til t.kr. i Omregnet til årsværk er antallet af ansatte i Suðuroyar Sparikassi 17 det samme som i Útlán og innlán Mynd 1: Út- og innlán í mió. kr. Udlån og indlån Figur 1: Ud- og indlån i mio. kr. Mynd 2: Gongdin í út- og innlánum, index. 2008=100 Figur 2: Udvikling i ud- og indlån, index. 2008=100 Innlánini eru minkaði eitt sindur, úr 648 mió. kr. í 2011 til 643 mió. kr. í Hetta svarar til eina minking á 1%. Útlánini eru økt við 2% frá 477 mió. kr. í 2011 til 486 mió. kr. í Tann avmarkaði vøksturin í útlánunum er mest lántur til verandi kundar í Sparikassanum. Sparekassens indlån er faldet lidt fra 648 mio. kr. i 2011 til 643 mio. kr. i Dette svarer til et fald på 1%. Sparekassens udlån er steget fra 477 mio. kr. i 2011 til 486 mio. kr. i 2012, hvilket svarer til en stigning på 2%. Den begrænsede vækst i udlånene er primært sket til eksisterende kunder. 9

11 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Solvensur og eginogn Mynd 3: Solvensur í prosentum Solvens og egenkapital Figur 3: Solvens i procent Mynd 4: Eginognin í mió. kr. Figur 4: Egenkapital i mio. kr. Solvensurin við ársenda 2012 var 14,9 %. Lógarmarkið er 8 %, so Sparikassin hevur ein sterkan solvens. Eftir ársúrslitið á 108 t.kr. og hækkan av partapeninginum er eginognin nú t.kr. Ein tillaging er gjørd av mettari brúkstíð av avgreiðslubygningum, sum framyvir er mett til 50 ár. Broytingin hevur minkað um ársúrslitið eftir skatt í 2012 við t.kr. 27. Eginpeningur og javni eru minkaði við t.kr. 27 tann 31. desember Vinningsbýti Sparikassin er avmarkaður at gjalda vinningsbýti orsakað av, at framflutt úrslit er negativt við ársenda Corporate Governance Nevndin í Suðuroyar Sparikassa ynskir eitt neyvt samstarv við partaeigararnar, har teir kunnu hava sína ávirkan á sína íløgu. Hetta verður m.a. tryggjað við beinleiðis vali í nevndina á aðalfundinum. Á aðalfundinum hava partaeigararnir eisini møguleika at seta fram spurningar og fáa ymisk uppskot til viðgerðar. Góð upplýsing er eisini tryggjað við, Lovens krav til pengeinstitutternes solvens er 8 %. Suðuroyar Spairkassi har en solvens på 14,9 %, hvorved Sparekassen har en solid solvens. Efter årets resultat på 108 t.kr. og emissionen udgør Sparekassens egenkapital nu t.kr. Der er foretaget en tilpasning af skønnet over brugstid for domicilejendomme, som fremover er vurderet til 50 år. Ændringen har reduceret årets resultat efter skat i 2012 med t.kr. 27. Egenkapital og balance er reduceret med t.kr. 27 pr. 31. december Udbytte Sparekassen er begrænset i at udbetale udbytte på grund af, at de frie reserver er negative ved årets udgang i Corporate Governance Sparekassens bestyrelse ønsker en tæt dialog med sine aktionærer, hvor aktionærerne kan yde indflydelse på sin investering. Dette sikres f.eks. ved direkte valg på generalforsamlingen til bestyrelsen. På generalforsamlingen har aktionærerne også mulighed for at stille spørgsmål og få forslag med til behandling. Tæt 10

12 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning at Sparikassin hevur eina dagførda heimasíðu við viðkomandi upplýsingum og tíðindum. Sparikassin strembar eisini eftir at hava partaeigarafundir, so partaeigararnir altíð verða kunnaðir um fíggjarstøðuna og gongdina hjá Sparikassanum. Suðuroyar Sparikassi hevur í tráð við tilráðing frá Fíggjarráðnum valt at almannakunngera ymiskar Corporate Governance-upplýsingar, sum eru knýttar at tilráðing um punktini IV, V, VI sambært Punktini snúgva seg um nevndarinnar uppgávu og ábyrgd, hvussu nevndin er samansett og samsýning hjá nevnd og stjórn, og harumframt ein sjálvstøðug tilráðing frá Fíggjarráðnum um uttanhýsis grannskoðan. Í samsvar við tilráðingina skal Suðuroyar Sparikassi, í sambandi við fráboðan til aðalfund, halda seg til tilráðingarnar frá Finansráðnum um góða felagsleiðslu og uttanhýsis grannskoðan. Okkara støða til báðar tilráðingarnar er í høvuðsheitum jalig fyri peningastovnin og okkara lutaeigarar í felagnum (samskiftisfólk, viðskiftafólk, veitarar og nærsamfelagið), og samanspælið millum hesi er ein treyt fyri eini framhaldandi jaligari menning av peningastovninum. Sum lokalur peningastovnur gera vit okkum ómak at hava eitt gott persónligt samband við viðskiftafólkið, og tá vit jú liva av at veita viðskiftafólkunum álit og trygd, er neyðugt, at vit, umframt ábyrgd og fyrilit til partaeigararnar, eisini taka fyrilit til ynskir frá øðrum áhugaðum. Partaeigarar og onnur áhugað kunnu lesa meira um støðu peningastovnsins til tilmælini. Vit liva upp til so at siga øll tilmælini. Í sambandi við tey tilmæli, sum vit ikki fylgja, er nærri frágreiðing um, hví vit ikki gera tað. Hetta eftir meginregluni: Fylgið ella greiðið frá -meginregluni. Vit fylgja tilmælunum hjá Fíggjarráðnum um fylgið ella greiðið frá-meginregluni, tí vit niðanfyri greiða frá teimum ymisku punktunum, har íð vit hava valt at víkja frá tilmælunum. Corporate Governance tilmælini eru býtt upp í 8 fylgjandi høvuðspartar: I Partaeigaranna leiklutur og viðspæl við leiðslu felagsins II Íognarleiklutur og týdningur fyri felagið III Opinleiki og gjøgnumskygni IV Nevndarinnar uppgávur og ábyrgd V Samanseting av nevndini VI Samsýning til nevnd og stjórn VII Váðastýring VIII Grannskoðan information sikres også ved, at Sparekassen har en opdateret hjemmeside med relevante informationer og nyheder. Sparekassen tilstræber desuden at afholde aktionærmøder, så aktionærerne løbende bliver informeret omkring status og udvikling i Sparekassen. Suðuroyar Sparikassi har i tråd med Finansrådets anbefalinger valgt at offentliggøre forskellige Corporate Governance oplysninger, som er knyttet til anbefalingerne om punkterne IV, V, VI, jf. Punkterne handler om bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og direktionens vederlag, og indeholder endvidere en selvstændig anbefaling fra Finansrådet om ekstern revision. I henhold til anbefalingerne skal Suðuroyar Sparikassi i forbindelse med indkaldelsen til generalforsamling forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Vores holdning til begge sæt anbefalinger er generelt positiv, for pengeinstituttet og vores interessenter (medarbejdere, kunder, leverandører og lokalsamfund) og samspillet disse imellem er en forudsætning for pengeinstituttets fortsatte positive udvikling. Som lokalt pengeinstitut satser vi særligt på den personlige kundekontakt, og da vi lever af at leve op til kundernes tillid og tryghed, er det vigtigt, at der udover skyldig hensyntagen til aktionærerne også tages hensyn til ønsker hos vores øvrige interessenter. Aktionærer og andre interessenter kan i det følgende læse mere om pengeinstituttets holdning til anbefalingerne. Vi lever op til langt de fleste af anbefalingerne, og for de anbefalinger, som vi ikke lever op til, er der redegjort nærmere om baggrunden herfor i overensstemmelse med et følg eller forklar princip. Finansrådets anbefalinger lever vi op til efter et følg eller forklar princip, idet vi neden for redegør for de enkelte punkter, hvor vi har valgt at fravige anbefalingerne. Corporate Governance anbefalingerne er opdelt i følgende 8 hovedafsnit: I Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen II Interessenternes rolle og betydning for selskabet III Åbenhed og gennemsigtighed IV Bestyrelsens opgaver og ansvar V Bestyrelsens sammensætning VI Bestyrelsens og direktionens vederlag VII Risikostyring VIII Revision 11

13 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Tilmælini frá Finansráðnum útgreina nøkur viðurskifti í sambandi við Corporate Governance. Tilmælini pkt. IV, V og VI um nevndarinnar uppgávur og ábyrgd, samanseting av nevndini og samsýning til nevnd og stjórn. Harumframt er sjálvstøðugt tilmæli um uttanhýsis grannskoðan. Corporate Governance-tilmælini og tilmælini frá Fíggjarráðnum koma afturat teimum reglum, sum eru í lóggávuni fyri felagið um leiðsluna, umframt fíggjarligu lóggávuna hjá peningastovninum. Tilmælini frá Corporate Governance kunnu lesast á og tilráðingin frá Finansráðnum kann lesast á Um tilmælini, sum peningastovnurin ikki fylgir, skal serliga gevast gætur: Tilrátt verður, at nevndin á hvørjum ári samtykkir yvirskipaðar almennar karmar fyri tað, ið grannskoðarin letur av ikki-grannskoðaraveitingum, við tí fyri eyga at tryggja grannskoðarans gegni v.m. Peningastovnurin fylgir ikki tilmælinum, tí uttanhýsis grannskoðarans veitingar í fyrsta lagi viðvíkja rakstrar-, skatta- og roknskaparviðurskiftum. Tilrátt verður, at upplýsingar um høvuðsinnihaldið í fráfaringarskipanini verða alment fráboðaðar í ársfrásøgnini. Peningastovnurin fylgir tilmælinum. Tilrátt verður, at leiðslan og nevndin áseta eina mannagongd at eftirmeta samstarvið millum nevnd og leiðslu eina ferð um árið. Tað verður gjørt við formligari samrøðu millum stjóran og nevndarformannin. Úrslitið av samrøðuni verður lagt fyri samlaðu nevndina. Tilráðingin verður ikki fylgd. Nevndin heldur, at hon, við teimum mongu fundum og neyva samstarvi millum nevnd og stjóra, hevur neyðuga samskiftið um náddu úrslitini. Tilrátt verður, at nevndin ásetir eina tilgongd í sambandi við eftirmeting av úrslitum av arbeiðinum hjá formanni og hinum nevndarlimunum. Eftirmetingin verður regluliga og miðvíst skipað við tí fyri eyga, at bøta um nevndararbeiðið og at áseta greið krøv fyri eftirmetingina. Tilrátt verður, at eftirmetingin av nevndini verður gjørd eina ferð um árið, at nevndarformaðurin stendur fyri Finansrådets anbefalinger uddyber en række forhold i relation til Corporate Governance anbefalingernes punkt IV, V og VI om bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og direktionens vederlag og indeholder endvidere en selvstændig anbefaling om ekstern revision. Corporate Governance anbefalingerne og Finansrådets supplerende anbefalinger supplerer de regler, der findes i selskabslovgivningen om ledelsen, samt for pengeinstitutterne den finansielle lovgivning. Corporate Governance anbefalingerne kan ses på og Finansrådets anbefalinger kan ses på Om anbefalingerne som pengeinstituttet ikke følger skal særligt bemærkes: Det anbefales, at bestyrelsen årligt vedtager overordnede, generelle rammer for revisors levering af ikke-revisionsydelser med henblik på at sikre revisors uafhængighed mv. Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen, idet ekstern revisors ydelser primært relaterer sig til drifts-, skatte- og regnskabsmæssige forhold. Det anbefales, at oplysninger om fratrædelsesordningers væsentligste indhold offentliggøres i selskabets årsrapport. Pengeinstituttet følger anbefalingen. Det anbefales, at direktionen og bestyrelsen fastlægger en procedure, hvorved samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen én gang årligt evalueres ved en formaliseret dialog mellem den administrerende direktør og bestyrelsesformanden. Resultatet af evalueringen forelægges for den samlede bestyrelse. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen finder, at den med hyppige møder og det tætte samarbejde mellem bestyrelse og direktionen faciliteter den nødvendige dialog omkring de opnåede resultater. Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens og de individuelle medlemmers, herunder bestyrelsesformandens arbejde, resultater og sammensætning løbende og systematisk evalueres med henblik på at forberede bestyrelsesarbejdet og at der fastsættes klare kriterier for evalueringen. Det anbefales, at evalueringen af bestyrelsen foretages en gang årligt, at den forestås af bestyrelsesformanden eventuelt med inddragelse af ekstern bistand, at 12

14 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning eftirmetingini við møguligari hjálp uttanifrá, at øll nevndin umrøður úrslitið, og at mannagongdin fyri eftirmetingina verður lýst í ársfrásøgnini. Tilráðingin verður ikki fylgd. Sum er, heldur nevndin ikki, at tað í høvuðsheitum er neyðugt formliga at eftirmeta arbeiðið hjá nevndini, leiðsluni og samstarv teirra millum. Tilrátt verður, at nevndin, eina ferð um árið, eftirmetir arbeiðið og úrslitið hjá leiðsluni eftir frammanundan gjørdum mannagongdum. Tilráðingin verður ikki fylgd. Nevndin eftirmetir javnan úrslit og arbeiðið hjá leiðsluni, men ikki eftir føstum mannagongdum. Tilrátt verður, at nevndarlimur, sum eisini er limur í leiðsluni í øðrum vinnufelag, ikki er vanligur limur í fleiri enn trimum nevndum ella í einum føri formaður og hevur einstakan vanligan nevndarsess í feløgum, sum ikki eru ein partur av konsernini, uttan so, at serlig viðurskifti gera seg galdandi. Peningastovnurin fylgir ikki tilráðingini. Nevndin heldur tað vera týdningarmikið, at allir nevndarlimir hava alla ta orku, sum neyðug er, fyri at gera sítt besta í nevndararbeiðinum. Nevndin heldur kortini ikki, at tað er talið á nevndarsessum, men heldur arbeiðsbyrðan, sum fylgir við teimum, sum er viðkomandi. Javnan verður mett um onnur leiðslustørv og tíðarnýtslu hjá nevndarlimum. Suðuroyar Sparikassi hevur tann vanliga ársaðalfundin 29. apríl Á aðalfundinum í 2013 standa Mannbjørn Tausen og Hans Petur Joensen fyri vali. Nevndin mælir til, at teir verða afturvaldir. Tá nevndin viðmælir eitt valevni til nevndina, byggir tilmælið á fakligan førleika og áhuga, ið viðkomandi leggur í arbeiðið. Førleikin hjá nevndarlimunum: Hans Petur Joensen er fíggjarstjóri hjá Strandfaraskipum Landsins. Gudfinn Olsen er studentaskúlalærari og hevur áður verið stjóri í einum byggifelagi. Malfriður Danberg er bókhaldari og hevur áður arbeitt sum bankakvinna. Óli Holm er eftirløntur varaskúlastjóri og fyrrverandi landsstýrismaður. Hann hevur eisini havt mong resultatet drøftes i den samlede bestyrelse, og at der i årsrapporten oplyses om fremgangsmåde ved bestyrelsens selvevaluering. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen finder ikke pt. behov for skematiske evalueringer af bestyrelse, direktion og samarbejdet imellem disse. Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer direktionens arbejde og resultater efter i forvejen fastsatte klare kriterier. Anbefalingen følges ikke. Bestyrelsen evaluerer løbende direktionens resultater og arbejde, men ikke efter klare fastsatte kriterier. Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder mere end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost og én menig bestyrelsespost i selskaber, der ikke er en del af koncernen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen. Bestyrelsen finder det vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer har de nødvendige ressourcer til at kunne yde en aktiv indsats i bestyrelsen. Bestyrelsen finder imidlertid ikke, at det er antallet af poster, men derimod den dermed forbundne arbejdsmængde, der er relevant. Medlemmernes øvrige ledelseshverv og tidsforbruget hertil vurderes løbende. Suðuroyar Sparikassi afholder ordinær generalforsamling den 29. april På generalforsamlingen 2013 er Mannbjørn Tausen og Hans Petur Joensen på valg. Bestyrelsen anbefaler genvalg til bestyrelsen. Når bestyrelsen indstiller en kandidat til bestyrelsen, er kandidaten udpeget ud fra vedkommendes faglige kvalifikationer og ud fra en stor interesse i Sparekassen. Bestyrelsens kvalifikationer: Hans Peter Joensen er økonomichef hos Strandfaraskip Landsins. Gudfinn Olsen er gymnasielærer og tidligere direktør i en entreprenørvirksomhed. Malfriður Danberg er bogholder og tidligere bankansat. Óli Holm er pensioneret skoleinspektør, tidligere minister, og har bestridt et utal af forskellige tillidsposter. 13

15 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning álitisstørv. Mannbjørn Tausen er fyrisitingarleiðari í Sparikassanum, og fyrrverandi borgarstjóri í Vági. Hann hevur eisini havt fleiri álitisstørv. Nevndin hevur havt 18 nevndarfundir í Hon hevur sett sær sum mál at hava í minsta lagi ein fund hvørt fjórðingsár. Nevndarlimir kunnu sita í nevnd Sparikassans til komandi aðalfund eftir at teir hava fylt 70 ár. Nevndarlimir fáa eina árliga løn fyri at sita í nevnd Sparikassans. Formaðurin fær dupulta løn, og næstformaðurin fær 1½ løn samanborið við lønina hjá einum vanligum nevndarlimi. Nevndin fær kr um árið at býta. Sparikassin hevur onga bonusskipan við stjórnina, men lønin er grundløn umframt eftirløn. Í nevndini í Suðuroyar Sparikassa eru flestu limir heftir. Einastu óheftu limirnir eru Gudfinn Olsen og Hans Petur Joensen. Hans Petur Joensen hevur roknskaparligar førleikar. Hvør nevndarlimur eigur hesi partabrøv í Sparikassanum í krónum: Hans Petur Joensen, formaður kr Gudfinn Olsen, næstformaður kr Malfriður Danberg kr Óli Holm kr Mannbjørn Tausen kr Hvør nevndarlimur stendur fyri vali triðja hvørt ár upp á skift. Mannbjørn Tausen er administrationschef i Sparekassen og tidligere borgmester i Våg, samt har haft flere tillidsposter. Bestyrelsen har gennem 2012 afholdt 18 bestyrelsesmøder. Bestyrelsen tilstræber at afholde mindst et møde i hvert kvartal. Bestyrelsesmedlemmer kan sidde i Sparekassens bestyrelse til kommende generalforsamling efter de er fyldt 70 år. Bestyrelsesmedlemmerne får en årlig aflønning for at sidde i Sparekassens bestyrelse. Formanden får dobbelt aflønning, mens næstformanden får 1½ aflønning sammenlignet med et ordinært bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen får årligt kr til deling for deres arbejde. Sparekassen har ingen bonusaflønning af sin direktion, hvis løn består af grundløn + pension. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse består overvejende af afhængige medlemmer. De eneste to uafhængige medlemmer er Gudfinn Olsen og Hans Petur Joensen. Hans Petur Joensen har kvalifikationer indenfor regnskabsvæsen. Hvert bestyrelsesmedlem ejer følgende aktier i Sparekassen i kroner: Hans Petur Joensen, formand kr Gudfinn Olsen, næstformand kr Malfríð Danberg kr Óli Holm kr Mannbjørn Tausen kr Hvert bestyrelsesmedlem er på valg hvert tredje år på skift. Tænastualdurin hjá verandi nevnd er: Hans Petur Joensen, formaður Gudfinn Olsen, næstformaður Malfriður Danberg Óli Holm Mannbjørn Tausen 3 ár 10 ár 9 ár 17 ár 6 ár Den nuværende bestyrelses anciennitet er: Hans Petur Joensen, formand Gudfinn Olsen, næstformand Malfriður Danberg Óli Holm Mannbjørn Tausen 3 år 10 år 9 år 17 år 6 år Upplýsingar um leiðsustørv hjá stjórn og nevndarlimum eru at finna á aftastu síðuni í ársfrásøgnini. Grannskoðanarbólkur Í samsvar við lóggávu hevur Sparikassin stovnsett ein grannskoðanarbólk. Grannskoðanarbólkurin er mannaður av nevndarformanninum Hans Petur Joensen og nevndarliminum Malfriður Danberg. Grannskoðanarbólkurin fyrireikar viðgerðina hjá nevndini av grannskoðanar- og roknskaparviðurskiftum. Oplysninger om direktionens og bestyrelsesmedlemmernes ledelseserhverv findes i årsrapportens bagerste side. Revisionsudvalg I henhold til lovgivning har Sparekassen etableret et revisionsudvalg. Revisionsudvalget er bemandet af bestyrelsesformanden Hans Petur Joensen og bestyrelsesmedlemmet Malfriður Danberg. Revisionsudvalget forbereder bestyrelses behandling af revisions- og regnskabsmæssige forhold. 14

16 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Vitanar tilfeingi Týðandi vitanar tilfeingi av serligum týdningi fyri framtíðar inntøkum stendst einamest av okkara dugnaligu starvsfólkum og teimum tænastum, sum nýttar verða í samband við ráðgevingina. Solvensur og solvenstørvur Sparikassans solvensprosent er 14,9 % í mun til eitt lógarkrav á 8 %. Sparikassin skal gera sín individuella solvenstørv upp. Solvenstørvurin vísir metingina hjá leiðsluni av Sparikassans váðum. Sparikassans individuelli solvenstørvur er gjørdur upp eftir útrokningarmyndlinum hjá Lokale Pengeinstitutter og vegleiðingina hjá Finanstilsynet viðv. 8+ myndilin. Sparikassans individuelli solvenstørvur er gjørdur upp til 10,5 prosent av váðavektaðu ognunum. Solvensmálið hjá Sparikassanum liggur í intervallinum 13,5-16,5 %. Tað kann vera torført at samanbera individuella solvenstørvin við aðrar peningastovnar, tí hann er grundaður á tann váða, sum leiðslan í hvørjum peningastovni sær metir um við atliti til, hvar peningastovnurin virkar, kreditt- og marknaðarváða, umdømi og KT-skipanartrygd. Vidensressourcer Væsentlige vidensressourcer af særlig betydning for den fremtidige indtjening består hovedsageligt af vores engagerede medarbejdere samt de produkter, der anvendes i forbindelse med rådgivning. Solvens og solvensbehov Sparekassens solvensprocent er opgjort til 14,9 % i forhold til et lovkrav på 8 %. Sparekassen skal opgøre sit individuelle solvensbehov. Solvensbehovet udtrykker ledelsens vurdering af Sparekassens risiko. Sparekassens individuelle solvensbehov er opgjort ud fra Lokale Pengeinstitutters beregningsmodel og Finanstilsynets vejledning for 8+ modellen. Sparekassens individuelle solvensbehov er opgjort til 10,5 % af Sparekassens risikovægtede aktiver. Sparekassens solvensmål ligger i intervallet på 13,5-16,5 %. De individuelle solvensbehov kan være svære at sammenligne på tværs af pengeinstitutter, idet de afspejler den risiko, som hver ledelse i et pengeinstut vurderer, at pengeinstituttet er udsat for mht. fx geografisk koncentration, kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici som risiko forbundet til omdømme, IT systemnedbrud. 15

17 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Eftirlitsdiamanturin Fíggjareftirlitið gjørdi í 2010 ein eftirlitsdiamant við 5 ýtum, sum mælt varð peningastovnunum at halda seg innanfyri áðrenn árslok Hesi ýti knýta seg at markvirðum viðvíkjandi markvirði fyri stórar kundar, fíggjarútfalli, gjaldføri, útlánsvøkstur og útlán til fastognir. Sparikassin liggur innanfyri øll hesi 5 ýti við árslok Mynd 5: Eftirlitsdiamanturin Tilsynsdiamanten Finanstilsynet lavede i 2010 en tilsynsdiamant med fem peglemærker, som pengeinstitutter skal overholde inden udgangen af De fem peglemærker knytter sig til summen af støre engagementer, funding-ratio, likviditetsdækning, udlånsvækst og ejendomseksponering. Ved udgangen af 2012 opfylder Sparekassen diamantens grænser. Figur 5: Tilsynsdiamanten Óvissa við innrokning og máting Tann mest týðandi óvissan við innrokning og máting knýtir seg til útlánini. Suðuroyar Sparikassi arbeiðir alla tíðina við at betra háttin at meta um váðan og metir at óvissan er á einum støði, sum ikki hevur serligan týdning fyri ársfrásøgnina. Hendingar eftir roknskaparlok Frá degnum fyri fíggjarstøðuni til í dag er einki hent, sum hevur týðandi ávirkan á ársfrásøgnina. Usikkerheder ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til udlån. Suðuroyar Sparikassi arbejder løbende med at forbedre metoder til indregning og måling heraf, men vurderer at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til årsrapporten. Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Váðar og váðastýring Váðar og at stýra undan váðum er ein sera týdningarmikil partur av virkisætlan Sparikassans. Í visiónini hjá Sparikassanum verður beinleiðis sagt, at Sparikassin skal vera Føroya tryggi, dugnaligi og hugnaligasti privatkundabanki. Orðið tryggur er nevnt í visiónini fyri at leggja dent á, at Sparikassin altíð leggur seg eftir góðari og tryggari váðastýring. Nevnd Sparikassans ásannar, at ein góð og trygg stýring av váða minkar um tapsvanda, og sleppur Sparikassanum undan at nýta óneyðuga orku um vandi veruliga skuldi verið á ferð. Ein vánalig og ófullfíggja váðastýring kann seta Sparikassans grundarlag undir trýst. Risiko og risikostyring Risiko og styring af risici er en utrolig central del af Suðuroyar Sparikassis forretningsplan. I Sparekassens vision er det direkte nævnt, at Sparekassen skal være Færøernes trygge, kompetente og hyggeligste privatkundebank. Ordet tryg er med i visionen for at sikre, at Sparekassen altid har fokus på en god og tryg risikostyring. Sparekassens bestyrelse anerkender, at en god og sikker styring af risici reducerer tab og sparer Sparekassen for en unødvendig ressourceanvendelse på brandslukning. En dårlig og mangelfuld risikostyring kan sætte Sparekassens eksistens under pres. 16

18 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Nevndin í Suðuroyar Sparikassa ásetur við jøvnum millumbilum yvirskipaðar karmar og meginreglur fyri váða- og kapitalstýring. Nevndin fær javnan frágreiðingar um møguligar vandar, og hvussu leiðslan virkar eftir ásettu kørmunum í sambandi við váðar. Leiðslan letur partar av sínum heimildum víðari til starvsfólkini, sum taka sær av dagligu uppgávunum. Tummas Djurhuus hevur ábyrgdina av øllum viðurskiftum í sambandi við tann dagliga raksturin av Sparikassanum, meðan compliance ábyrgdarin í Sparikassanum hevur eftirlitið við MiFID, Góðum-Siði, og at innanhýsis reglur og mannagongdir verða fylgdar. Sparikassin nýtir dúgliga sínar dátukeldur at útvega sær kunning um fíggjarligu gongdina. Tað er av alstórum týdningi fyri avgerðir og menning Sparikassans, at væl verður fylgt við øllum viðkomandi upplýsingum, leiðbeiningum og forsøgnum, og at allar størri avgerðir byggja á eitt væl grundað dátugrundarlag og skikkaðar greiningar. Leiðararnir av deildum Sparikassans hava ofta innanhýsis fundir við ráðgevar og fylgja gongdini saman við teimum. Eitt neyvt eftirlit við, at Sparikassin fylgir mannagongdum og reglum, er av alstórum týdningi. Á heimasíðu Sparikassans ber til at lesa meira um Sparikassans váðastýring í frágreiðingunum: Risikorapport. Kredittváði Nevndin hevur yvirskipaðu ábyrgdina av størsta handilsøki Sparikassans, sum er at lata kredittir. Nevndin hevur latið leiðsluni ein part av heimildini. Leiðslan hevur so aftur latið deildarleiðarunum og starvsfólkum ein part av hesum heimildum. Sparikassans váðapolitikkur er skipaður fyri at tryggja, at viðskiftini við kundar og kredittfeløg alla tíðina halda seg innanfyri karmar og trygdir, sum nevndin hevur samtykt. Harafturat eftirkannar nevnd Sparikassans eina ferð um árið Sparikassans virksemi við serligum atliti til størstu kundaavtalurnar fyri at meta um møguligan váða. Ein peningastovnur er altíð í vanda fyri at missa í sambandi við sítt virksemi, av tí at ein peningastovnur virkar undir teimum viðurskiftum, at stovnurin, í besta føri, fær sítt útlán aftur uttan tap, og í ringasta føri við tapi. Nevndin í Suðuroyar Sparikassa hevur við sínum kredittpolitikki gjørt av, at kredittváðin skal vera lutfalsliga lítil, og at í øllum útlánsviðurskiftum skal tapsváði roknast við, men kortini ikki óneyðuga stórur. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse fastlægger løbende de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring. Bestyrelsen modtager jævnlig rapporteringer om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer fra direktionen. Direktionen delegerer dele af sine beføjelser videre til medarbejdere, som varetager den daglige aktivitet. Tummas Djurhuus er den risikoansvarlige i forhold til den daglige styring af Sparekassen, mens Sparekassens compliance ansvarlige internt følger op på MiFID, God- Skik og overholdelse af interne regler og politikker. Sparekassen bruger aktivt sine datakilder til at skaffe sig information omkring udviklingen. Styring og beslutninger grundet på analyser af valide data og løbende overvågning er en vigtig parameter i Sparekassens udvikling, idet alle større beslutninger bør bygge på et velfunderet datagrundlag og kvalificerede analyser. Lederne af filialerne har ofte interne møder med rådgiverne for at sparre og for at følge op på udviklingen. Det er utrolig vigtigt med en stærk og effektiv kontrol af, at Sparekassen arbejder efter sine politikker og regler. På Sparekassens hjemmeside er det muligt at læse nærmere om Sparekassens risikostyring i rapporten: Risikorapport. Kreditrisiko Bestyrelsen har det overordnede ansvar inden for Sparekassens største forretningsområde, som er kreditformidling. Bestyrelsen har delegeret en del af sin hjemmel til direktionen. Direktionen har igen videredelegeret en del af sin hjemmel til filialdirektørerne og de ansatte. Sparekassens risikostyringspolitik er tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Endvidere foretager Sparekassens bestyrelse en gang årligt en gennemgang af Sparekassens engagementer med særlig fokus på de største engagementer med henblik på vurdering af eventuelle risici. Et pengeinstitut vil altid være udsat for en kreditrisiko, idet et pengeinstitut lever under det forhold, at det i bedste fald får sit udlån tilbage uden tab og i værste fald med tab. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse har gennem Sparekassens kreditpolitik fastsat, at Sparekassens kreditrisiko skal være relativ lav, at i et hvert kreditengagement skal tabsrisikoen være kalkuleret og ikke unødvendig stor. 17

19 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Høvuðsevnini í kredittpolitikki Sparikassans eru: 1. Vilji og møguleiki hjá viðskiftafólkunum at rinda lán aftur, eins og møguligar trygdir fyri handlinum. 2. Viðskiftafólk skulu vera fíggjarliga væl fyri og góðan tiltakspening. 3. Lánsavtalan skal í rímiligan mun standa til kundans viðkomandi dygd og kapital- ella ognarfæ. 4. Har møguleiki er fyri at fáa trygd, skal hon eisini fáast til vega. Tó hjálpir Sparikassin ikki til at fíggja tiltøk, sum bert eru grundað á veðhald frá triðjapersóni. So vítt sum gjørligt skal sleppast undan at taka ímóti veðhaldi frá privatfólki, um serlig viðurskifti ikki tala fyri tí. 5. Tá ræður um vinnukundar, fylgir Sparikassin neyvt við gongdini. Sparikassin miðar ímóti, at ein og hvør vinnulig lánsavtala verður í mesta lagi kr., av tí at Sparikassin er ein privatkundabanki. Hovedelementerne i Sparekassens kreditpolitik er: 1. Kundernes vilje og evne til at tilbagebetale lån, samt mulige sikkerheder for engagementet. 2. Kunder skal have en sund økonomi og et solidt rådighedsbeløb. 3. Engagementet skal stå i et rimeligt forhold til kundens bonitet og kapital- eller formue-forhold. 4. Hvor der er mulighed for at tage sikkerhed, skal dette ske. Dog medvirker Sparekassen ikke til finansiering af engagementer, der alene baserer sig på kaution af tredjemand. Og modtagelse af kaution fra private personer skal så vidt muligt undgås, med mindre særlige forhold tilsiger det. 5. Når det gælder erhvervsengagementer, følger Sparekassen kunderne tæt. Sparekassen arbejder frem mod, at ethvert erhvervsengagement maksimalt udgør kr., idet Sparekassen er en privatkundebank. Sparikassin nýtir altíð varnar virðismetingar av settum trygdum, soleiðis at samlaði tapsváði Sparikassans verður minst møguligur. Sparikassin fer ikki upp í lánsavtalur við stórum tapsvanda, hóast útlit kunnu vera fyri stórum vinningi, tí tað er ikki í trá við visiónina um at vera tryggur. Ein neyv stýring av kredittváðanum er við til at tryggja, at umdømi Sparikassans ikki kemur í ringt ljós, og at framtíð Sparikassans ikki verður hótt av váðafullum útlánum. Drívmegin handan Sparikassans lánspolitikki er, at starvsfólk Sparikassans kenna síni viðskiftafólk væl og virðiliga, at tey eru dugnalig í sambandi við lánsveitingar, og eru før fyri at meta um, hvørja støðu viðskiftafólk eru í og teirra møguleikar at afturgjalda lán. Vilji og møguleikar hjá viðskiftafólkunum at afturrinda lán eru størstu fortreytirnar fyri lánsveitan Sparikassans. Harafturat koma tær trygdir, Sparikassin krevur fyri at Sparikassin stendur enn tryggari. Trygdir eru serliga ætlaðar til at avmarka váðar, sum standast av viðurskiftum, sum viðskiftafólk ikki eru harrar yvir. Eitt gott innlit og góður kunnleiki til viðskiftafólk, eins og neyvar útgreiningar, avmarka tap Sparikassans. Hetta er við til at tryggja Sparikassanum góðar møguleikar fyri vinningi og góðum sambandi og samstarvi við viðskiftafólk. Sparekassen bruger altid forsigtige værdiansættelser af stillede sikkerhed, så Sparekassen samlede beregnede tabsrisiko er konservativt vurderet. Sparekassen afstår fra at være involveret i højt risikofyldte engagementer, selvom den forventede indtjening er høj, idet dette ikke er i tråd med visionen om at være tryg. En stærk styring af kreditrisikoen er med til at sikre, at Sparekassens omdømme, som et trygt sted ikke kommer under anfægtning, og at Sparekassens eksistens aldrig bliver truet af dårlig kreditgivning. Drivkraften bag Sparekassens kreditgivning er, at Sparekassens ansatte kender deres kunder godt, og at de er dygtige og kompetente kredithåndværkere, som er i stand til at analysere kundernes situation og lave gode grundige vurderinger af kundens vilje og evne til at tilbagebetale sit lån. Kundernes vilje og evne til at kunne tilbagebetale lånet er den vigtigste forudsætning bag Sparekassens kreditbevilling. Dernæst kommer sikkerheder til at begrænse Sparekassens tabsrisiko yderligere. Sikkerheder skal primært bruges til at reducere risikoen forbundet med andre udefra kommende forhold, som kunden ikke er herre over. Et godt og grundigt kendskab til kunderne samt gode analytiske kompetencer begrænser Sparekassens tab. Dette medvirker til at sikre Sparekassen en solid indtjening og en stærk relation til sine kunder. 18

20 Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning Lánsrenta skal altíð standa í mun til mettan váða. Ivast Sparikassin í, um viðskiftafólk eru før fyri at afturrinda lán, verður eingin lánsavtala gjørd, hetta fyri at sleppa undan ivasomum handlum. Vánaligir handlar hava altíð øktan tapsvanda, óneyðuga arbeiðsorku og vanda fyri vánaligum umdømi við sær. At fylgja væl við í øllum lánsviðurskiftum er lyklaorðið til færri tap og størri inntøku. At fylgja væl við viðskiftafólkunum merkir eisini, at Sparikassin miðar eftir einki at missa, orsakað av óneyðugum váða. Sparikassin fylgir væl við sínum viðskiftafólkum fyri at bøta um sína váðastýring. Sparikassin kennir síni viðskiftafólk væl og virðiliga. Sparikassin nýtir kunda- og váðaprofilar fyri at lýsa sínar kundar. Hesir profilar verða loypandi dagførdar. Endamálið er at spjaða váðan mest møguligt og at hava ein stóran og góðan hóp av viðskiftafólki. Marknaðarváði Suðuroyar Sparikassi hevur nøkur ávís mørk at halda seg til í sambandi við hvat hann kann loyva sær av váða. Avlopið av tøkum peningi verður sett í virðisbrøv, fyri at hesin peningur gevur mest møguligt av sær. Nevnd og leiðsla Sparikassans hava sett greiðar reglur fyri hvørjar váðar Sparikassan kann átaka sær í sambandi við partabrøv, lánsbrøv, valuta, rentu v.m. Nevndin í Suðuroyar Sparikassa hevur ásett, at marknaðarváðin skal vera lítil. Hetta hevur við sær, at Sparikassin ikki skal vera við í sonevndum high-risk íløgum. Virðisskjøl Sparikassans verða sett í lutfalsliga trygg støð, hóast vinningurin harvið eisini verður avmarkaður. Málsetningur Sparikassans við sínum íløgum er, at Sparikassin fær eitt støðugt positivt avkast. Sambært Sparikassans visión er týdningarmikið, at viðskiftafólk kenna seg tryggan við Sparikassan. Tað merkir, at ársúrslit Sparikassans ikki má vera alt ov viðbrekið í mun til eitt negativt úrslit av íløgunum. Gjaldførisváði Gjaldførisváðin er váðin fyri ikki at megna at hava nóg mikið av tøkum peningi til dagliga útlánsvirksemið. Lógin um fíggjarligt virksemi 152 krevur, at ein peningastovnur hevur ein ráðiligan pening tøkan. Sparekassens betaling i form af renter for et kreditengagement skal altid afspejle den forventede risiko involveret i engagementet. Sparekassen skal dog i et engagement, hvor Sparekassen ikke føler sig helt sikker på, at kunden kan klare sine forpligtelser, hellere afstå fra en forretning end at lave en potentiel dårlig forretning. Dårlige forretninger medfører altid en forhøjet tabsrisiko, unødvendig ressourceanvendelse, samt en potentiel risiko for dårlig omtale. Opfølgningen er en af nøglerne til færre tab og mere indtjening. En stærk opfølgning på kunderne medfører også, at Sparekassen tilstræber en nultabsstrategi ved ikke at tage unødvendige risici. Sparekassen følger kunderne tæt for at forbedre sin risikostyring. Sparekassen har et stort og godt kendskab til sine kunder. Sparekassen bruger kundeprofiler og risikoprofiler til at beskrive kunderne. Profiler, som løbende opdateres. Målet er at sprede risikoen mest muligt og have en stor sund kundebase. Markedsrisiko Suðuroyar Sparikassi markedsrisiko styres dagligt via fastsatte limits for en lang række risikomål. Styring af Sparekassens overskudslikviditet indebærer placering af Sparekassens midler i værdipapirer for at optimere afkastet af Sparekassens likvide beholdninger. Sparekassens bestyrelse og direktion har fastlagt klare retningslinjer for, hvilke risici Sparekassen ønsker at acceptere på aktier, obligationer, valuta, rente m.v. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse har fastsat, at Sparekassens markedsrisiko skal være lav. Det følger heraf, at Sparekassen ikke skal være involverede i high-risk investeringer. Sparekassens portefølje skal investeres i relative sikre fordringer, selvom det forventede afkast dermed også bliver lavere. Suðuroyar Sparikassis målsætning med sine investeringer er, at Sparekassen sikres et stabilt positivt afkast. Det er ifølge Suðuroyar Sparikassis vision vigtigt, at kunderne kan føle sig trygge ved Sparekassen. Dette betyder, at Sparekassens årsresultat ikke må være alt for følsomt i forhold til et negativt resultat fra investeringerne. Likviditetsrisiko Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for ikke at kunne skaffe tilstrækkelig kapital i markedet til Sparekassens løbende udlånsvirksomhed. Lov om finansiel virksomhed 152 kræver, at et pengeinstitut har en forsvarlig likviditet. 19

Suðuroyar Sparikassi P/F

Suðuroyar Sparikassi P/F il Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2011 / Årsrapport for 2011 Ársfrásøgnn er góðkend á aðalfundi tann / Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den / - 2012 Fundarstjóri

Læs mere

Suðuroyar Sparikassi P/F

Suðuroyar Sparikassi P/F Fundarstjóri / Dirigent: / Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2014 Innihaldsyvirlit / Indholdsfortegnelse

Læs mere

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.no 4122

Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.no 4122 Skrás.nr. / Reg.no 4122 Ársfrásøgn fyri 2013 Årsrapport for 2013 Avrit / Kopi Ársfrásøgnin er góðkend á aðalfundi tann Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den Fundarstjóri / Dirigent: / Innihaldsyvirlit

Læs mere

Sagsøgeren har påstået sagsøgte dømt til at betale 42.400 kr. med procesrente fra den 26. juni 2003, subsidiært procesrente fra den 22. april 2008.

Sagsøgeren har påstået sagsøgte dømt til at betale 42.400 kr. med procesrente fra den 26. juni 2003, subsidiært procesrente fra den 22. april 2008. DOM Afsagt af retten på Færøeme den 22. december 2009 IBS-sagnr. 619/2008 Skatteyderi mod TAKS Samandráttur: Málið snýr seg partvís um saksøkjarin, skattagjaldari, skal rinda mvg av skrásetingaravgjaldinum

Læs mere

forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved afslutning af ansættelsen.

forbindelse med både ansættelse, ændring i ansættelsesforhold og ved afslutning af ansættelsen. Retningslinie Uppgávu- og ábyrgdarbýtið ímillum og eindir/leiðarar á LS, tá ið byrjar í starvi, broytir starv innanhýsis ella fer úr starvi / Opgave og ansvarsfordeling mellem medarbejdere og afdelinger

Læs mere

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009

God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 God selskabsledelse/corporate Governance redegørelse fra Frøs Herreds Sparekasse ultimo 2009 Side 1 af 7 God selskabsledelse God selskabsledelse i Frøs Herreds Sparekasse handler om de mål, som sparekassen

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar

Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir vita og halda um Føroyar og føroyingar OLE WICH 2013 Javnaðarflokkurin á Fólkatingi Færøerne for så vidt angår danskerne Kanning um hvat danir

Læs mere

Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging

Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging Tryggingartreytir fyri Bólkalívstrygging Galdandi frá 1. januar 2016 1. Tryggingaravtalan Stk. 1. Tryggingaravtalan fevnir um bólkalívsavtaluna og niðanfyristandandi tryggingartreytir. Stk. 2. Frávik til

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv.m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland

Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv.m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv.m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 6, 53, stk. 8, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

- Webundersøgelse, Fólkaskúlaráðið, oktober 2013. Fólkaskúlaráðið. Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på

- Webundersøgelse, Fólkaskúlaráðið, oktober 2013. Fólkaskúlaráðið. Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på Fólkaskúlaráðið Undersøgelse om læreres og skolelederes syn på og erfaringer med ressourcentre på skolerne 2013 Udarbejdet af Scharling Research for bestyrelsen i Fólkaskúlaráðið, oktober 2013 Scharling.dk

Læs mere

Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum

Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum LØGTINGIÐ 19 nevndin Kanning av Eik Grunninum og grunnaeftirlitinum 19 nevndin: Joen Magnus Rasmussen, formaður Kristina Háfoss, næstforkvinna Helgi Abrahamsen

Læs mere

Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens

Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens Mikudagin TANN 15. apríl verður ráðstevna á Hotel Føroyum um multiresistentar bakteriur og antibiotikaresistens Átøkini, ið verða framd til tess at fyribyrgja spjaðing av MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus

Læs mere

Gamlar myndir úr Norðuroyggjum

Gamlar myndir úr Norðuroyggjum Nr. 289 Hósdagur 20. mars 2003 10,- Síða 20 Símun Johan Wolles 70 ár Løgtingsmál viðvíkjandi fiskivinnu og -monnum Vit greiða frá teimum framløgdu tingmálunum, sum viðvíkja fiskimonnum. Síða 6-9 FF hevur

Læs mere

DOM. Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt påstand om:

DOM. Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt påstand om: DOM Afsagt den 14. juni 2011 i sag nr. BS 1270/2010: A, B, C, D, E, F, G, H, I, J og K mod TAKS Under denne sag, der er anlagt den 16. august 2010, har sagsøgerne, A, B, C, D, E, F, H, I, J og K, nedlagt

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

Klagan til TV2. Hvat kann gerast. Upplivdi illveðrið í 1932, ið beindi fyri formanni í FF. Livravirkið á Eiði. Frásøgn hjá Andrew Godtfred:

Klagan til TV2. Hvat kann gerast. Upplivdi illveðrið í 1932, ið beindi fyri formanni í FF. Livravirkið á Eiði. Frásøgn hjá Andrew Godtfred: Nr. 323 Hósdagur 5. august 2004 12,- Síða 13 Livravirkið á Eiði Nýggj roynd at gagnnýta livrina og aðrar úrdráttir. Vit hava verið á Eiði og hitt virkisleiðaran Onnu Katrin Matras. Síða 9 Frásøgn hjá Andrew

Læs mere

Inklusión, Relatiónir og Felagsskapurin. Rógvi Thomsen, cand.ped., pedagogiskur ráðgevi Hósdagur 16. januar 2014

Inklusión, Relatiónir og Felagsskapurin. Rógvi Thomsen, cand.ped., pedagogiskur ráðgevi Hósdagur 16. januar 2014 Inklusión, Relatiónir og Felagsskapurin Rógvi Thomsen, cand.ped., pedagogiskur ráðgevi Hósdagur 16. januar 2014 Integration og eksklusión versus inklusión Integratión merkir at vera so normalur, sum gjørligt,

Læs mere

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Indledning Sparekassen Bredebro skal forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse,

Læs mere

VIRKISÆTLAN. Frágreiðing og tilmæli um framtíðar elorkuskipanina í Føroyum

VIRKISÆTLAN. Frágreiðing og tilmæli um framtíðar elorkuskipanina í Føroyum VIRKISÆTLAN Frágreiðing og tilmæli um framtíðar elorkuskipanina í Føroyum Vinnumálaráðið januar 2015 Arbeiðssetningur og arbeiðsbólkur Vinnumálaráðið setti í 2012 ein arbeiðsbólk at gera virkisætlan og

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks

Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Dronninglund Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Indledning Vores garanter, kunder og andre interesserede kan i det følgende læse mere om, hvorledes Dronninglund Sparekasse forholder

Læs mere

Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya

Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit um stýrisskipanarviðurskifti Føroya Álit frá nevndini, landsstýrið setti 1. apríl 1993, at kanna stýrisskipanarviðurskifti Føroya. Sjúrður Rasmussen, adv.

Læs mere

Sigurd fekk medalju fyri sigling í krígstíð í Íslandi

Sigurd fekk medalju fyri sigling í krígstíð í Íslandi Síða 4 Ættarliðsskifti í Realinum Nr. 344 Hósdagur 9. juni 2005 12,- Mynd: Kristian M. Petersen Síða 9 Sigurd fekk medalju fyri sigling í krígstíð í Íslandi Sigurd Joensen sum umboðar FF við Johannu, fekk

Læs mere

Søgan um "Vesturhavið Blíða"

Søgan um Vesturhavið Blíða Síða 28 Nr. 284 Hósdagur 9. januar 2003 10,- Føroysk kirkjufólk á Filippinunum Grønlandstíðindi frá Kára við Stein Síða 23 Gamlar Havnarmyndir Carolina Heinesen greiðir m.a. frá, tá gamli Rubek, f. 1816,

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Aftaná eitt misálit Tað hjálpir einki bert at seta nýggjan landsstýrismann. Tað, sum ræður um, er ein fullkomilig umskipan av fiskimálaráðnum.

Aftaná eitt misálit Tað hjálpir einki bert at seta nýggjan landsstýrismann. Tað, sum ræður um, er ein fullkomilig umskipan av fiskimálaráðnum. Nr. 285 Hósdagur 23. januar 2003 10,- Grønlandstíðindi frá Kára við Stein Síða 23 Síða 21 Aftaná eitt misálit Tað hjálpir einki bert at seta nýggjan landsstýrismann. Tað, sum ræður um, er ein fullkomilig

Læs mere

Innihald / Indhold. Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.nr. 4122

Innihald / Indhold. Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.nr. 4122 Innihald / Indhold Suðuroyar Sparikassi P/F Skrás.nr. / Reg.nr. 4122 Hálvársfrásøgn 1. hálvár 2014 / Halvårsrapport 1. halvår 2014 1 Innihald / Indhold Leiðsluátekning / Ledelsespåtegning 3 Leiðslufrágreiðing

Læs mere

Grannskoðaraeftirlitið. Grannskoðaraeftirlitið. Ársfrágreiðing. Almannakunngjørd 23. juni 2017

Grannskoðaraeftirlitið. Grannskoðaraeftirlitið. Ársfrágreiðing. Almannakunngjørd 23. juni 2017 Grannskoðaraeftirlitið Ársfrágreiðing 2016 Almannakunngjørd 23. juni 2017 Skrivstovuhald: Skráseting Føroya Sigmundargøta 13 Boks 264 110 Tórshavn Tlf.: +298356010 E-mail: skr@skraseting.fo Innihaldsyvirlit

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.3. kvartal 2016 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Landsstýrismálanevndin hevur viðgjørt málið á fundum 30. oktober 2012, 22. januar, 21. mars og 11. apríl 2013.

Landsstýrismálanevndin hevur viðgjørt málið á fundum 30. oktober 2012, 22. januar, 21. mars og 11. apríl 2013. Jørgen Niclasen, landsstýrismaður, Fíggjarmálaráðið Aksel V. Johannesen, løgtingsmaður, Maritugøta 79, Hoyvík Eyðgunn Samuelsen, løgtingskvinna, Jørundsgøta 40, Klaksvík Kristina Háfoss, løgtingskvinna,

Læs mere

Ársfundur hjá Landsneti

Ársfundur hjá Landsneti Fundarfrásøgn frá ársfundi hjá Landsneti á Hotel Føroyum, fríggjadagin 14. februar 2014 kl. 12.55 15.45 Ársfundur hjá Landsneti 1 ÁRSFUNDUR 2014 Hilmar Høgenni, formaður: Eg skal sum formaður í brúkararáðnum

Læs mere

Ársfrágreiðing Årsberetning

Ársfrágreiðing Årsberetning Ársfrágreiðing Årsberetning 2003 FÍGGINGARGRUNNURIN FRÁ 1992 FINANSIERINGSFONDEN AF 1992 Skrásetingarnummar 2810 Fíggingargrunnurin frá 1992 Postboks 155 FO 110 Tórshavn Nevnd: John P. Danielsen, fíggjarstjóri,

Læs mere

Almannastovan. Almannastovan. Skjal 11. Dagur J. nr I. Almanna- & Heilsumálastýrið Fyrisitingardeildin Eirargarður Tórshavn

Almannastovan. Almannastovan. Skjal 11. Dagur J. nr I. Almanna- & Heilsumálastýrið Fyrisitingardeildin Eirargarður Tórshavn Skjal 11 Dagur 28-11-99 J. nr. 95.50.I Almanna- & Heilsumálastýrið Fyrisitingardeildin Eirargarður 2 100 Tórshavn Hjálagda tilfar verður við hesum sent til stýrið sum Almannastovunar viðmerkingar til ætlanirnar

Læs mere

GR HOLDING 2009 A/S. Østre Stationsvej Odense C. Årsrapport 1. januar december 2015

GR HOLDING 2009 A/S. Østre Stationsvej Odense C. Årsrapport 1. januar december 2015 GR HOLDING 2009 A/S Østre Stationsvej 1-5 5000 Odense C Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2016 Nicoline

Læs mere

OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE

OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE OVERSIGT OVER FORHOLD, SOM KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE ANBEFALER ADRESSERES I ÅRSRAPPORTEN OG/ELLER PÅ SELSKABETS HJEMMESIDE Oversigt over forhold, som Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler adresseres

Læs mere

Marius smíðar bát í Íslandi. ALS 10 ár. Stór frásøgn frá hátíðarhaldinum. Bjarni Djurholm má steðgast og fiskimonnum má vera tryggjað rættindi.

Marius smíðar bát í Íslandi. ALS 10 ár. Stór frásøgn frá hátíðarhaldinum. Bjarni Djurholm má steðgast og fiskimonnum má vera tryggjað rættindi. Síða 13 Nr. 282 Hósdagur 5. desember 2002 10,- Marius smíðar bát í Íslandi Sigurd Simonsen, seinasti partur. Síða 25 Fiskivunnuráðið: Noktað er fiskimanni sjúkraviðbót hóast lógarheimild Rættarstøðan hjá

Læs mere

Skrá. Vælkomin Malan Johansen, orðstýrari. Talgildar Tænastur Durita Tausen, varastjóri á Gjaldstovuni

Skrá. Vælkomin Malan Johansen, orðstýrari. Talgildar Tænastur Durita Tausen, varastjóri á Gjaldstovuni Skrá Vælkomin Malan Johansen, orðstýrari Um talgilding í Føroyum higartil, tørvin á eini strategi og Talgildu Føroyar Leif Abrahamsen, stjóri á Gjaldstovuni Talgilding og e-governance í einum altjóða høpi

Læs mere

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand PERIODEMEDDELELSE 3. kvartal 2011 for Spar Lolland Indhold Indholdsfortegnelse Periodemeddelelse 30. september 2011 side 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 30. september 2011 side 7 Balance pr.

Læs mere

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Anbefaling 1. Åbenhed og kommunikation 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal

Læs mere

11. december (Indsendelsesbekendtgørelsen) Kapitel 1 Anvendelsesområde

11. december (Indsendelsesbekendtgørelsen) Kapitel 1 Anvendelsesområde Nr. 1385 11. december 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om indsendelse og offentliggørelse af årsrapporter m.v. hos den færøske registreringsmyndighed, sum broytt við kunngerð nr. 32 frá 22. apríl 2014

Læs mere

Uppskot. til. Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar soljóðandi lóg:

Uppskot. til. Mælt verður ríkismyndugleikunum til at seta í gildi fyri Føroyar soljóðandi lóg: FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ Argir, 26. apríl 2005 Løgtingið Løgtingsmál nr. 98/2004: Uppskot til ríkislógartilmæli um at seta í gildi fyri Føroyar Lov om personalemæssige spørgsmål i forbindelse med de færøske myndigheders

Læs mere

OVERENSKOMST FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ FARMAKONOMFORENINGEN MELLEM

OVERENSKOMST FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ FARMAKONOMFORENINGEN MELLEM 2010 OVERENSKOMST MELLEM FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ og FARMAKONOMFORENINGEN 1 Ansættelse... 3 2 Løn... 3 Farmakonomer og defektricer... 3 Mellemledere... 3 Ledende farmakonom/souschef... 3 Systemansvarlige og undervisere...

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Ledelseskodeks for god selskabsledelse

Ledelseskodeks for god selskabsledelse Ledelseskodeks for god selskabsledelse Denne redegørelse er udarbejdet med udgangspunkt i Finansrådets anbefalinger, som anført i direktionsskrivelse af 22. november 2013. Denne redegørelse er en bestanddel

Læs mere

OVERENSKOMST 2011 til 2015

OVERENSKOMST 2011 til 2015 OVERENSKOMST 2011 til 2015 MELLEM FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ og FARMAKONOMFORENINGEN 1 Ansættelse... 3 2 Løn... 3 Farmakonomer og defektricer... 3 Mellemledere... 3 Ledende farmakonom/souschef... 3 Systemansvarlige

Læs mere

Skatta- og avgjaldsmál avgerðir

Skatta- og avgjaldsmál avgerðir Skatta- og avgjaldsmál avgerðir Mál nr.: Lóg: Avgerð tikin: 09-03-31-72 Meirvirðisgjaldslógin 12 29.11.2010 Sýtt útgjald av íløgu-mvg. Søla av virksemi. Próvbyrða. Samandráttur: Kært er um, at TAKS hevur

Læs mere

SÁTTMÁLI MILLUM FARMAKONOMFORENINGEN OG FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ

SÁTTMÁLI MILLUM FARMAKONOMFORENINGEN OG FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ SÁTTMÁLI MILLUM FARMAKONOMFORENINGEN OG FÍGGJARMÁLARÁÐIÐ 1 Ansættelse Stk. 1. Denne overenskomst omfatter farmakonomer og defektricer ansat i det færøske apotekervæsen. Stk. 2. Apoteket er forpligtet til

Læs mere

Bygnaðarbroytingar, tænastumenn og grundgevingar

Bygnaðarbroytingar, tænastumenn og grundgevingar Bjarni Mortensen Bygnaðarbroytingar, tænastumenn og grundgevingar Bjarni Mortensen 1 Úrtak. Greinin er skrivað sum partur av próvtøkuni á skeiði í føroyskum kollektivum arbeiðsrætti. Greinin viðger støðuna

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2017

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2017 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Riisfort Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. April 2015

Riisfort Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. April 2015 Riisfort Fonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a April 2015 1 Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse,

Læs mere

Út á Fagranes, har 7 fiskimenn mistu lívið í 1927

Út á Fagranes, har 7 fiskimenn mistu lívið í 1927 Nr. 300 Hósdagur 28. august 2003 10,- Síða 10 Umboð fyri Tony Blair á fund við FF Tony Blair hevur sovæl Irak sum føroysku fiskidagaskipanina í huganum. Seinasti partur av Onnu Evensen Út á Fagranes, har

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse

Anbefalinger for god fondsledelse Anbefalinger for god fondsledelse Dette notat er en beskrivelse af, hvordan Fonden for Entreprenørskab imødekommer fondsloven og rammene for anbefalinger for god fondsledelse: 1. Åbenhed og kommunikation

Læs mere

http://www.vagaportal.fo/pages/posts/oli-jacobsen-skrivar-v...

http://www.vagaportal.fo/pages/posts/oli-jacobsen-skrivar-v... Page 1 of 9 Mikudagur 26 August 2009 Set til startsíðu Lýsingar Um Vágaportalin Forsíða Vágatíðindi Onnur tíðindi Mentan Bøkur Tónleikur Framsýningar Ólavur í Beiti tann 06/06/2009 kl. 18:34 Tiltøk Krutl

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde

Anbefalinger for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde 20. august 2015 Side 1 1 er for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen for god Fondsledelse har i november 2014 udstedt de første anbefalinger til god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde.

Læs mere

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond Den Danske Maritime Fond Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en

Læs mere

ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN. Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin

ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN. Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin KAPPINGARÁRIÐ 2014-15 HEIMA Í HOYVÍK ATLANTIC AIRWAYS KAPPINGIN H71 - NEISTIN Sunnudagin 28. september kl. 16.00 Hoyvíkshøllin Pensjón Betri at hava gott í væntu 1. januar 2014 kemur nýggja pensjónslógin

Læs mere

Niko Holding ApS CVR-nr

Niko Holding ApS CVR-nr Niko Holding ApS CVR-nr. 29 40 11 60 Årsrapport 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 24. juni 2013. Niels Korsbæk Kristensen Dirigent Indholdsfortegnelse

Læs mere

Investeringsforvaltningsselskabet Invest Administration A/S CVR-nr

Investeringsforvaltningsselskabet Invest Administration A/S CVR-nr Investeringsforvaltningsselskabet Invest Administration A/S CVR-nr. 34 92 70 14 Halvårsrapport 2016 Indholdsfortegnelse Side Selskabsoplysninger... 1 Ledelsesberetning... 2 Ledelsespåtegning... 3 Hoved-

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Poul Erik Bech Fonden er ikke omfattet af den lovpligtige redegørelse om god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde, jf. årsregnskabslovens 77 a, men har valgt at forholde

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Pressemeddelelse Årsrapport

Pressemeddelelse Årsrapport Pressemeddelelse Årsrapport 2009 Incl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Underskud på trods af fortsat flot fremgang for basisforretningen På trods af et flot

Læs mere

Føroyskur saltfiskur væl umtóktur

Føroyskur saltfiskur væl umtóktur Nr. 294 Hósdagur 29. mai 2003 10,- Landsstýrið hevur sjálvt gjørt fakfeløg til mótpartar Síða 24 Søgan hjá Onnu Evensen Anna Evensen var dóttir tann fyrsta Lützen í Føroyum og mamma A. C. Evensen, sum

Læs mere

FISKER+ UDLEJNING ApS

FISKER+ UDLEJNING ApS FISKER+ UDLEJNING ApS Årsrapport 4. december 2012-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 16/05/2014 Anders Fisker Jørgensen Dirigent Side 2

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Minni um teir, sum sigldu og teir, sum doyðu undir krígnum Ferðin hjá "Johannu" eitt rimmar tiltak.

Minni um teir, sum sigldu og teir, sum doyðu undir krígnum Ferðin hjá Johannu eitt rimmar tiltak. Nr. 345 Hósdagur 23. juni 2005 12,- Baksíðan Býráðslimurin av Trøllanesi Signhild kann greiða frá hvussu útoyggjapoltikkur kann skipast. Mynd: Kristian M. Petersen Minni um teir, sum sigldu og teir, sum

Læs mere

Baggrund Danske Færøske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stilles i disse år over for en række udfordringer.

Baggrund Danske Færøske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stilles i disse år over for en række udfordringer. Tórshavn 19. desember 2013 Journalnr.: 13/00270-5 Vegleiðing um at eftirmeta vitan og royndir hjá nevndini í lívstryggingarfeløgum og tvørgangandi eftirlønargrunnumvejledning til evaluering af bestyrelsens

Læs mere

Skema for Anbefalinger for god Fondsledelse for Sea and Shore Marine Research

Skema for Anbefalinger for god Fondsledelse for Sea and Shore Marine Research Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Skema for Anbefalinger for god Fondsledelse for Sea and Shore Marine Research Anbefaling Fonden følger Fonden forklarer 1. Åbenhed

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Fonden Lille Vildmosecentret, CVR

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Fonden Lille Vildmosecentret, CVR Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Fonden Lille Vildmosecentret, CVR 29 41 43 78 Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens

Læs mere

4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar. 4.1. Overordnede opgaver og ansvar

4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar. 4.1. Overordnede opgaver og ansvar 4. Det øverste og det centrale ledelsesorgans opgaver og ansvar 4.1. Overordnede opgaver og ansvar 4.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan mindst en gang årligt fastlægger selskabets overordnede

Læs mere

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015

Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 Periodemeddelelse 3. kvartal 2015 CVR-nr. 65746018 Møns Bank vil åbne filial i Vordingborg hvor Allan Andersen, Mette Frank og Jan Nielsen allerede betjener kunder. Fondsbørsmeddelelse nr. 07/2015 RESUME,

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: INDUSTRIENS FOND (CVR. 14536175) Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

God fondsledelse i Augustinus Fonden

God fondsledelse i Augustinus Fonden God fondsledelse i Augustinus Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabsloven 77 a Augustinus er en erhvervsdrivende fond omfattet af erhvervsfondslovens og årsregnskabslovens bestemmelser

Læs mere

Thomas B. Thriges Fond

Thomas B. Thriges Fond Thomas B. Thriges Fond Årsrapport 2014/15 Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk!

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Følg eller forklar Det følger af

Læs mere

Realkreditt í Føroyum

Realkreditt í Føroyum Realkreditt í Føroyum Frágreiðing um umsitingargjaldið fyri realkredittslán 27. juni 2014 www.kapping.fo Útgevari: Kappingareftirlitið Skálatrøð 20 FO-110 Tórshavn Faroe Islands Telefon: +298 35 60 40

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Anbefaling Fonden følger

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse I Handshake

Anbefalinger for god Fondsledelse I Handshake Anbefalinger for god Fondsledelse I Handshake Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Anbefaling

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

Hoyringssvar til uppskot um broytingar í útlendingalógini

Hoyringssvar til uppskot um broytingar í útlendingalógini Tórshavn 22. august 2007 Innlendismálaráðið Postboks 159 FO-110 Tórshavn Hoyringssvar til uppskot um broytingar í útlendingalógini Samandráttur Fakfeløgini eru sera ivasom um ætlaðu broytingarnar í útlendingalógini,

Læs mere

TØMRERMESTER TOMMY ANDERSEN ApS

TØMRERMESTER TOMMY ANDERSEN ApS TØMRERMESTER TOMMY ANDERSEN ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26/06/2015 Tommy Andersen Dirigent Side 2 af

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2016

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2016 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2016 Anbefalinger

Læs mere

Løgtingsmál nr. 78/2000: Uppskot til ríkislógartilmæli um fjølmiðlaábyrgdarlóg. U p p s k o t. til. ríkislógartilmæli um fjølmiðlaábyrgdarlóg

Løgtingsmál nr. 78/2000: Uppskot til ríkislógartilmæli um fjølmiðlaábyrgdarlóg. U p p s k o t. til. ríkislógartilmæli um fjølmiðlaábyrgdarlóg Sambandsflokkurin Løgtingið Løgtingsmál nr. 78/2000: Uppskot til ríkislógartilmæli um fjølmiðlaábyrgdarlóg U p p s k o t til ríkislógartilmæli um fjølmiðlaábyrgdarlóg Mælt verður ríkismyndugleikunum til

Læs mere