DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE"

Transkript

1 DEN KGL. MØNT OG DENS FØRSTE REDUKTIONSMASKINE af ph.d. Michael Märcher, museumsinspektør på Nationalmuseet, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Den Kgl. Mønt på Gammelholm i starten af det 20. århundrede. Den fortsat eksisterende bygning ( nu Herluf Trolles Gade 11 ) blev efter 1923 forhøjet. Nu huser den SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Fotografi af Frederik Riise ( ). Det Kongelige Bibliotek. 14

2 Årbog 2009 T eknisk Museum modtog i 2009 en velholdt reduktionsmaskine af mærket V. Janvier, der har været i brug på Den Kgl. Mønt fra 1904 og helt frem til 1980 erne. Erhvervelsen har givet anledning til et historisk tilbageblik på møntfremstillingen i Danmark. Mønter er produceret i det danske rige siden tallet, og det har foregået mange forskellige steder. Der har været møntfremstilling i København siden Kong Hans ( ), og siden 1860 erne har Den Kgl. Mønt i København været landets eneste møntfabrik. Danmark afstod i løbet af 1800-tallet Norge ( 1814 ), kolonien Trankebar i Indien ( 1845 ) og i 1864 hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og der havde været møntproduktion alle de steder. Den Kgl. Mønt i København lå fra midten af 1700-tallet til 1923 på Gammelholm i det indre København, og møntbygningen fra findes fortsat. Fra starten af 1920 erne og cirka 50 år frem blev rigets mønter produceret på Amager Boulevard i en dertil opført fornem fabriksbygning, der i disse år forandres betydeligt. Danmarks Nationalbank, der siden sin oprettelse i 1818 har stået for landet seddeludstedelse, overtog i 1975 møntproduktionen fra staten. Nationalbanken byggede derefter en ny møntfabrik på Solmarksvej i Brøndby, som fortsat er i drift. Frem til 1870 erne var det danske pengevæsen generelt baseret på sølv og derefter på guld indtil erne. Siden tiden omkring 1. Verdenskrig ( ) er der ikke produceret mønter i ædelmetal til den almindelige omsætning i Danmark. Det danske pengeomløb var frem til starten af 1900-tallet domineret af sølvmønter, mønter i uædle metaller ( kobber og fra 1850 erne bronze ) og pengesedler, sidstnævnte kom på banen i 1700-tallet. Checks, veksler o.l. indgik også i pengeomløbet, og der blev også produceret guldmønter i riget. Guldmønter blev fra 1870 erne primært brugt som sikkerhed for Jernform til støbning af to tene. Én ten er placeret deri. Fra Den Kgl. Mønt i København før Danmarks Tekniske Museum. 15

3 seddeludstedelsen, det vil sige, at de sammen med guldbarrerne lå i Nationalbankens kælder som sikkerhed for landets pengevæsen. Tidligere og også efter 1870 erne blev guldmønter benyttet til international handel. De indgik som regel ikke i det almindelige møntomløb. Fremstilling af mønter Stempel- og medaljepresse, formentlig fra Foto fra cirka 1925, Den Kgl. Mønt på Amager Boulevard. Pressen er siden ombygget fra remtræk til elektromotor. Den bruges fortsat næsten dagligt til medaljeprægning på Den Kgl. Mønt, og den har antagelig 100 års fødselsdag i Fotoet er fra Danmarks Tekniske Museums billedsamling. Møntproduktionen var vigtig for hele samfundet og bestod primært af masseproduktion af helt ens metalvarer af høj kvalitet. Derfor var møntproduktionen en af de første brancher, der blev mekaniseret og moderniseret i løbet af 1800-tallet. Det forandrede imidlertid ikke grundforløbet af møntfremstillingsprocessen, der i grove træk fortsat forløb, som den havde gjort siden middelalderen. Først blev ædelmetallets lødighed grundigt undersøgt ( probering ) af Møntguardejnen. Derefter blev der ved smeltning og legering skabt en flydende metalmasse, der i metal, vægt og legering, f.eks. 875 sølv og 125 kobber, svarede til de ønskede mønter. De producerede mønter skulle på alle måder være i fuldkommen overensstemmelse med den officielle møntfod. Kravene til det korrekte ædelmetalindhold af mønterne var meget høje og fordrede stor præcision i møntfremstillingens forskellige led. Når den flydende masse havde den korrekte legering, blev den i forme støbt til tene, hvilket var lange smalle metalbånd. Tenene blev derefter valset, trukket og / eller udhamret, så de blev mere holdbare, og indtil de i tykkelse svarede til de kommende mønter. Af tenene blev der udstanset blanketter, det vil sige metalskiver uden præg, som efter rensning og grundig kontrol i forhold til vægt, legering og andre fejl var klar til prægningen. Fra starten af 1800-tallet blev blanketterne før eller under prægningen forsynet med en ophøjet kant, og mønternes rand blev eventuelt forsynet med en dekoration. Den dekoration kunne f.eks. være en rifling, det vil sige en række tværgående riller som på flere af de nuværende danske mønter, der alle har 16

4 Årbog 2009 ophøjet kant. Den ophøjede kant og randdekorationen øgede mønternes holdbarhed, mindskede slidtagen på mønternes motiv, gjorde dem nemmere at stable og skelne fra hinanden samt skulle forhindre affilning af ædelmetal fra mønternes kant. I møntproduktionen var selve prægningen og præget motivet noget særligt. Ved prægningen blev blankettens to blanke sider forsynet med et præg, og derved blev metalskiven til en mønt, hvis værdi, gyldighed, høje kvalitet og eventuelle ædelmetalindhold var garanteret af staten. Derfor skulle præget være tydeligt og fuldstændigt samt så langtidsholdbart og ensartet som muligt. Desuden skulle det meget gerne være æstetisk tiltalende og kunstnerisk udført, så det var både tillidsvækkende og vanskeligt at eftergøre. Prægningen foregik under stort tryk fra to møntstempler, hvis vigtige motiv var graveret af Møntens medaljør. Møntstemplerne var i tallet af godt stål, og de blev efter graveringen hærdede, kontrollerede og opbevaret under stor sikkerhed. Møntstempler blev dengang som regel fremstillet ved, at medaljøren graverede en matrice, der var et negativt moderstempel. Negativt vil sige, at graveringen ligesom på det endelige prægestempel og modsat motivet på de færdige mønter var foretaget ned ( fordybet / incust ) i stemplet. Matricens motiv blev fra starten af 1800-tallet ved flere først forsigtige og derefter kraftigere og kraftigere slag i en stempelpresse overført til en poinçon, der var et positivt moderstempel. Det kaldes at optrække eller at opslå en poinçon. Med poinçonen kunne helt ens møntstempler, der skal være negative, fremstilles ved slag i stempelpressen. Det kaldes at sænke et stempel. Efter gravering og indslåning af motiv blev stemplerne hærdede. De nødvendige råstempler blev smedet af Møntens smed af det bedst mulige stål. En vellykket matrice kunne bruges til fremstilling af flere ens poinçoner og dermed hundredvis af ens prægestempler, der kunne præge millionvis af blanketter. Et prægestempel kunne i 1800-tallet som regel bruges til titusindvis og til tider hundredtusindvis af prægninger. I nutidens møntproduktion præger et møntstempel som regel et sted mellem en kvart million og en million blanketter. Reduktionsmaskinen af mærket V. Janvier, som Teknisk Museum modtog i 2009, har været brugt til reduktion af kunstnerens model til stempel i møntstørrelse. 17

5 Reduktionsmaskiner Reduktionsmaskinen i nærbillede. Til højre på maskinen har modellen været monteret, og dens motiv blev aflæst med en føler og via den bevægelige arm overført til en fræseanordning, der samtidig skar en formindsket udgave af motivet i et i venstre side monteret stålstykke ( stempel ). Det er sandsynligvis den første og en af meget få reduktionsmaskiner, der har været brugt i Danmark. På denne maskine er der foretaget reduktioner til en stor del af de mønter og medaljer, der i 1900-tallet blev fremstillet på Den Kgl. Mønt. Den blev anskaffet i 1904 og anvendt helt frem til 1980 erne. 18 Selve fremstillingen af stemplerne med statens officielle præg og garanti var således en helt afgørende del af møntproduktionen. Den del af processen blev revolutioneret, da Den Kgl. Mønt i 1904 købte sin første reduktionsmaskine fra fabrikanten V. Janvier i Paris. En reduktionsmaskine er og blev i 1904 på Mønten kaldt for en formindskelsesmaskine. Den kunne på baggrund af større positive udgaver skære positive kopier i stål i forskellige størrelser, som i stempelpressen kunne bruges til at fremstille matricer. Derved behøvede matricerne ikke længere at blive håndgraveret i stål, i negativ og i samme størrelse som de kommende mønter. Reduktionsmaskinen sparede således megen tid ved graveringen, da medaljøren nu kunne modellere motivet i stort og positivt format i f.eks. voks, hvilket var nemmere. Der skulle dog eftergraveres lidt på de reducerede kopier og matricerne. Hvis originalmaterialet var negativt, kunne en positiv afstøbning fremstilles og bruges i maskinen. Da maskinen kunne fremstille ens kopier i forskellige størrelser, muliggjorde den, at møntrækkernes forskellige pålydender kunne få præcist samme motiv. Maskinen forbedrede således møntproduktionen både kvalitativt og kvantitativt. Maskiner til skæring af møntstempler blev udviklet før år 1800, især på møntstedet i Paris, og egentlige reduktionsmaskiner blev ret udbredte på europæiske møntsteder i løbet af 1800-tallet. Selvom de var en stor fordel i møntproduktionen og blev

6 Årbog 2009 brugt ind i det 21. århundrede og fortsat bruges på adskillige møntsteder, så var det først i 1904, at en reduktionsmaskine blev installeret på et dansk møntsted. Rigets møntproduktion klarede sig således i 1800-tallet uden egne reduktionsmaskiner og fremstillede næsten alle matricer, poinçoner og prægestempler ved gravering i stål og efterfølgende kopiering på stempelpresse. Ansatte på møntstederne kendte ellers godt til reduktionsmaskinernes eksistens. Der synes alligevel ikke at have været tanker fremme om køb af reduktionsmaskiner, selvom de kvalitetsmæssigt og nok også økonomisk havde været en fordel i størstedelen af 1800-tallet. Forklaringen er formentlig, at møntpolitikkens efterspørgsel på kopier i forskellige størrelser var begrænset, og at reduktionsmaskinerne endnu ikke var så gode, det vil især sige hurtige og præcise, at det var bydende nødvendigt eller for alvor kunne svare sig at bruge dem til fremstilling af poinçoner, der kun skulle bruges i én størrelse altså til enkelte mønttyper eller medaljer. Der var i 1800-tallet kun få tilfælde, hvor det var planlagt, at der skulle fremstilles en ny række mønter med samme motiv. Rigets møntvæsen benyttede sig tilsyneladende kun én gang i 1800-tallet af en reduktionsmaskine til møntfremstilling. Den dygtige og initiativrige medaljør F.C. Krohn ( ) på Den Kgl. Mønt i København foreslog i 1849, at én af ham graveret poinçon i speciedalerstørrelse ( den største mønttype ) med Frederik den Syvendes ( ) portræt blev sendt til møntstedet i Stockholm, for der at blive kopieret ned i seks mindre størrelser. Hans argument var primært, at det, som noget nyt, ville skabe ensartethed i hele den nye konges møntrække. Desuden ville det fremskynde møntproduktionen, hvis Krohn ikke selv skulle gravere alle de nødvendige originaldele til de forskellige mønttyper. Møntstedet i Stockholm, der længe havde haft portrætskæremaskiner, var med på idéen, og det kostede ikke særlig meget. Krohn skrev desuden, at han ville have henvendt sig til møntstedet i Berlin, hvor en rigtig god maskine fandtes, hvis ikke det havde været for den 1. Slesvigske Krig ( ). Krohn fik af Øverst og nederst: Poinçon til 1 rigsbankdaler med Frederik den Syvendes portræt. Formentlig fremstillet på reduktionsmaskine på Mønten i Stockholm i I midten: Forsiden af en rigsbankdaler ( sølv, 29 mm ) fra 1849, fremstillet på Den Kgl. Mønt i København. Den kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet. 19

7 Finansministeriet lov til via Udenrigsministeriet at sende en poinçon med kongens portræt til Sverige. Der blev fremstillet i alt syv gode reduktioner deraf. De fleste af dem blev siden brugt med stor produktions- og kvalitetsmæssig succes til danske og dansk-vestindiske mønter. Trods succesen blev det tilsyneladende hverken ved næste kongeskifte eller reformerne i 1870 erne overvejet at indkøbe en reduktionsmaskine. Gunnar Jensen og den første maskine Herover: Bronzerelief givet til Gunnar Jensen på hans 65 års dag i Udført af Harald Salomon ( ), der i 1933 afløste G. Jensen som medaljør på Mønten. Modsat : Computerstyret fræsning af møntpoinçon på Den Kgl. Mønt. Poinçonen skal bruges til prægning af en af Den Kgl. Mønts temamønter : 20-kronen fra foråret 2008, hvor bagsidemotivet er det berømte motorskib Selandia fra Danmarks Nationalbank, Den Kgl. Mønt. 20 I 1886 blev gravør og billedhugger Gunnar Jensen ( ) ansat som medaljørassistent ved Den Kgl. Mønt, og i 1901 blev han udnævnt til medaljør. Han skabte motiverne til store dele af de danske mønter fra første halvdel af 1900-tallet, og under fransk påvirkning fornyede han rigets medaljekunst. Det lykkedes ham at komme på flere studierejser. Han var blandt andet i Frankrig omkring århundredeskiftet for at uddanne sig yderligere som medaljør, især møntmedaljør, og der fokuserede han i særlig grad på fremstillingen af møntstempler. Det var således formentlig i Paris omkring år 1900, at Gunnar Jensen stiftede nøje bekendtskab med og blev overbevidst om reduktionsmaskinens fortræffeligheder. Få år efter studierejsen og medaljørudnævnelsen skulle der i 1904 opføres et medaljøratelier på Den Kgl. Mønt, og Gunnar Jensen fik i den forbindelse lov til at indkøbe Møntens første reduktionsmaskine. Den var af den meget udbredte Janviertype, og den blev for omtrent kroner købt direkte hos V. Janvier, Gravure en Medailles, Réductions Artistiques i Paris. Handlen og opsætningen gik uden større problemer, og allerede i juni 1904 var både atelieret og reduktionsmaskinen klar til brug. Maskinen blev brugt, og det varede ikke længe, før den kvalitativt og kvantitativt forbedrede Den Kgl. Mønts produktion. Reduktionsmaskinen blev ikke kun anvendt af Gunnar Jensen, der i 1933 stoppede som medaljør på Mønten. Den blev brugt indtil cirka 1981, hvor den blev afløst af en ny reduktionsmaskine, der dog allerede i 1989 blev afløst af Den Kgl. Mønts tredje reduktionsmaskine.

8 Årbog 2009 Den tredje maskine er for nyligt blevet udfaset, da Den Kgl. Mønt i de senere år har indført stempelfremstilling ved hjælp af computerteknik, blandt andet 3D-skanning af modeller og efterfølgende computerstyret fræsning af poinçoner. Derfor er reduktionsmaskinernes dage i møntproduktionen så småt ved at været talte. De har imidlertid haft en meget stor betydning. Den Kgl. Mønts første reduktionsmaskine var i drift cirka og således dybt involveret i motivudformningen og stempelfremstillingen til størstedelen af 1900-tallets danske mønter og f.eks. også en lang række medaljer samt grønlandske og islandske mønter. Med andre ord har denne reduktionsmaskine spillet en central rolle for den kunstneriske udformning af de mange millioner mønter, som danskerne benyttede i 1900-tallet. Artiklen er udarbejdet på grundlag af følgende litteratur og kildemateriale : Michael Märcher : De kongelige møntsteder i Altona og København Teknik og produktion. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, Forventes udgivet som monografi i Rigsarkivet, Den Kgl. Mønt, Information fra Den Kgl. Mønt. 21

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 Møntkatalog 2014 5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 13 MØNTSÆT 2 21 GAMLE GULDMØNTER 25 SEDLER 31 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 apple Den 27. maj 2014 fik Den Kgl. Mønt en ny webshop. I webshoppen er det bl.a. muligt

Læs mere

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog FORÅR 2009

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog FORÅR 2009 Den Kgl. Mønt Møntkatalog FORÅR 2009 Indhold Velkommen... 2 Nyheder... 3 Færøske sedler... 4 Børnemøntsæt... 5 Komplet samlersæt... 6 Tårnmøntsæt... 6 Eventyrmøntsæt... 7 Proof møntsæt... 8 Møntsæt...

Læs mere

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 15 MØNTSÆT 23 GAMLE GULDMØNTER 29 SEDLER 35 UDSENDELSESPLAN FOR 2015

5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 15 MØNTSÆT 23 GAMLE GULDMØNTER 29 SEDLER 35 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 Møntkatalog 2015 5 TEMA- & ERINDRINGSMØNTER 15 MØNTSÆT 2 23 GAMLE GULDMØNTER 29 SEDLER 35 UDSENDELSESPLAN FOR 2015 apple I webshoppen er det muligt at læse om de aktuelle mønter, pengesedler, gamle guldmønter

Læs mere

Møntkatalog. Efterår/Vinter 2012. Den Kgl. Mønt

Møntkatalog. Efterår/Vinter 2012. Den Kgl. Mønt Møntkatalog Efterår/Vinter 2012 Den Kgl. Mønt Indhold Nyt fra Den kgl. mønt...5 Tolvte skibsmønt...7 Fiskekutter...9 Tankerne bag motivet...11 Re-design af 10- og 20-kronerne...13 Møntsæt 2012...15 Børnemøntsæt

Læs mere

Gianelli vikarierede for Bauert

Gianelli vikarierede for Bauert numismatisk rapport 93 5 - hidtil ubeskrevne Gianelli-mønter Efter nogle travle år ved Mønten i Altona i slutningen 1780 erne stilnede aktiviteterne betydeligt af op gennem 1790 erne og nåede et lavpunkt

Læs mere

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog. efterår/vinter 2010

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog. efterår/vinter 2010 Den Kgl. Mønt Møntkatalog efterår/vinter 2010 Indhold Velkommen... 2 Nyheder... 3 Salg af pengesedler... 4 Færøske pengesedler... 5 Personlig medalje... 6 Erindringsmønter... 7 Møntsæt... 8 Tårnmøntsæt...

Læs mere

FORÅR/SOMMER 2010 FORÅR/SOMMER

FORÅR/SOMMER 2010 FORÅR/SOMMER Den Kgl. Mønt Møntkatalog FORÅR/SOMMER 2010 Indhold Velkommen... 2 Nyheder... 3 Erindringsmønter... 4 Portræt... 5 Salg af pengesedler... 6 Børnemøntsæt... 7 Proof møntsæt... 8 Møntsæt... 9 Tårnmøntsæt...

Læs mere

Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2011. Den Kgl. Mønt

Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2011. Den Kgl. Mønt Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2011 Den Kgl. Mønt Indhold Velkommen...2 Nyt fra Den Kgl. Mønt...3 40-års regeringsjubilæum...4 70-års fødselsdag...9 Møntsæt 2011...10 Møntsæt proof 2011...11 Børnemøntsæt...12

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016

Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Ved auktionen har kun medlemmer af foreninger tilsluttet Nordisk Numismatisk Union ret til at købe Auktion 513 Lørdag 27. februar 2016 Bethesda Rømersgade 17 Israels Plads Kære venner i Dansk Numismatisk

Læs mere

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5.

Du kan bruge filen ISKIOSK eller svararket ved besvarelsen af opgave 1.2 til 1.5. I en iskiosk gør ejeren dagens salg op hver aften. På den måde kan han sammenligne salget på de enkelte ugedage og i forskellige uger Tabellen viser salget i uge 27 og uge 28. Tegning: Hans Ole Herbst

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Scripta varia numismatico Tuukka Talvio sexagenario dedicata

Scripta varia numismatico Tuukka Talvio sexagenario dedicata Suomen Numismaattisen Yhdistyksen julkaisuja n:o 6 Helsinki 2008 Publications of the Finnish Numismatic Society nr 6 Scripta varia numismatico Tuukka Talvio sexagenario dedicata Finland 1 mark 1922 enestående

Læs mere

Fortegnelse over stjålne smykker Beskrivelse af guld og sølv med stykværdi over 2.000 kr.

Fortegnelse over stjålne smykker Beskrivelse af guld og sølv med stykværdi over 2.000 kr. Læs vejledningen bagest Forsikringsselskabets navn og adresse Fortegnelse over stjålne smykker Beskrivelse af guld og sølv med stykværdi over 2.000 kr. Policenr. Anmeldelsesdato: Navn Journalnr.: Cpr.nr.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Nationalbankens bygning i København, tegnet af Arne Jacobsen og opført i årene 1965-1978.

Nationalbankens bygning i København, tegnet af Arne Jacobsen og opført i årene 1965-1978. Danmarks penge Nationalbankens bygning i København, tegnet af Arne Jacobsen og opført i årene 1965-1978. Danmarks Penge, 2. udgave, august 2005 Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at

Læs mere

Udvikling af bilers teknologi. Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen

Udvikling af bilers teknologi. Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen Udvikling af bilers teknologi Informationsteknologi Web integrator Lavet af. Mathilde K. Sørensen Indholdsfortegnelse Nutidens teknologi i biler 3 Bilers teknologi i gamle dage 4 Bilens teknologi for de

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog. forår/sommer 2011

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog. forår/sommer 2011 Den Kgl. Mønt Møntkatalog forår/sommer 2011 Indhold Velkommen...2 Nyt fra Den Kgl. Mønt...3 Salg af pengesedler...4 Danske sedler...5 Færøske sedler...6 Møntsæt...7 Gamle guldmønter...8 Børnemøntsæt 2011...9

Læs mere

DEN OMFATTENDE PENGEREFORM den

DEN OMFATTENDE PENGEREFORM den 303 Den Kgl. Mønt i Altonas produktion 1813-1848 1) Af Michael Märcher De var flittige på Den Kgl. Mønt i Altona efter Statsbankerotten i 1813. Museumsinspektør ved Nationalmuseet, Michael Märcher, fortæller

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Møntkatalog FORÅR/SOMMER 2012. Den Kgl. Mønt

Møntkatalog FORÅR/SOMMER 2012. Den Kgl. Mønt Møntkatalog FORÅR/SOMMER 2012 Den Kgl. Mønt Indhold Velkommen...2 Nyt fra Den Kgl. Mønt...3 Skibsmønter...4 Erindringsmønter...8 Færøernes seddelserie...10 Danske pengesedler...11 Gamle guldmønter...12

Læs mere

1949 annonce. 1951 annonnce

1949 annonce. 1951 annonnce Bobbere,, choppere, e, originalitet og moderniseringer Dette lille indlæg kom jeg på, fordi jeg under oprydning, faldt over nogle gamle chopper-tegninger samt en ret dårlig kopi fra aprilnummeret af Skandinavisk

Læs mere

Frihåndsfræsning med overfræseren

Frihåndsfræsning med overfræseren Nr. 111 Frihåndsfræsning med overfræseren A Beskrivelse Overfræseren kan anvendes til kreativ/kunstnerisk bearbejdning af træoverflader. Maskinen føres så med fri hånd uden anslag. Det ønskede motiv tegnes

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Til højre Kalman Hafner i værkstedet i 60erne.

Til højre Kalman Hafner i værkstedet i 60erne. 12 Vores erfaring garanterer det bedste resultat, fortæller alman Hafner. Firmaet støber således dagligt i mange forskellige legeringer herunder guld, sølv, platin, bronze og kobber samt firmaets specialitet;

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Bogvennen 1990 teknisk set

Bogvennen 1990 teknisk set Bogvennen 1990 teknisk set Manuskripterne er skrevet på en PC i tekstbehandlingsprogrammet Word Perfect 5.0, arkiveret på en 3 1/2 tomme diskette og overfort til sidebeskrivelseprogrammet Quark Xpress

Læs mere

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2009

Den Kgl. Mønt. Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2009 Den Kgl. Mønt Møntkatalog EFTERÅR/VINTER 2009 Indhold Velkommen... 2 Nyheder... 3 Salg af pengesedler... 4 Børnemøntsæt... 5 Komplet samlersæt... 6 Tårnmøntsæt... 6 Proof møntsæt... 7 Møntsæt... 7 Eventyrmønter...

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie.

Sølvsmedeteknik. Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Sølvsmedeteknik Før jeg vil beskrive sølvsmedeteknik vil jeg lige berette lidt om fagets historie. Tidligere brugte man betegnelsen guld- og sølvsmed i flæng og et værksted fremstillede både smykker og

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udkast 27.05.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed Udstedt af det faglige udvalg for metalsmed i henhold til bekendtgørelse nr. 157 af 15. februar 2015

Læs mere

TØ-opgaver til uge 46

TØ-opgaver til uge 46 TØ-opgaver til uge 46 Først laver vi en liste over de ligninger med mere i [ITP], der skal bruges: [1]: Ligning (2.5) på side 4. [2]: Sætning 3.1, ligning (3.3) på side 7. [3]: Sætning 3.1, ligning (3.4)

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1)

Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v. (* 1) LOV nr 308 af 17/05/1995 Gældende Offentliggørelsesdato: 18-05-1995 Økonomi- og Erhvervsministeriet www.retsinformation.dk LOV nr 1051 af 11/12/1996 Yderligere dokumenter: Alle bekendtgørelser m.v. og

Læs mere

danmarks nationalbank kongeriget danmarks penge

danmarks nationalbank kongeriget danmarks penge danmarks nationalbank kongeriget danmarks penge kongeriget danmarks penge 1. UDGAVE, 2. REVIDEREDE OPLAG, AUGUST 2012 danmarks nationalbank indledning sikre penge Sedler og mønter er mere end blot papir

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull

Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull Ejermærkning af Universitetsbibliotekets (ekskl. UB1) bøger og tidsskrifter af Torsten Schlichtkrull Der har i tidens løb været brugt mange forskellige stempler på UB / UB2 / DNLB (Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5

2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5 2-søjlede autolifte C-2.30 C-2.30A C-2.7 C-3.2 C-3.5 C-5 Alle rettigheder til denne manual forbeholdes. Hel eller delvis kopiering, uden tilladelse, er ikke tilladt..generelt. 1. Dette afsnit er gældende

Læs mere

Straarupringen. Side 1

Straarupringen. Side 1 Side 1 Straarupringen. I mine forældres hjem har Straarupringen ofte været omtalt og vist frem. Men hvad er egentlig den Straarupring for noget? Ja, som jeg kender den, er det et armbånd af sølv båret

Læs mere

Tysk-amerikaneren Trouble var den overlegne stjerne Kate S. var den suveræne debutant

Tysk-amerikaneren Trouble var den overlegne stjerne Kate S. var den suveræne debutant Åbningdagens seks væddeløb: Tysk-amerikaneren Trouble var den overlegne stjerne Kate S. var den suveræne debutant Af Lars Donatzky Det strømmede mod Lunden med mennesker ud på eftermiddagen den 24. maj

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater

Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater Det nuværende Kongelige Teater blev opført i årene 1872-74 i klassicistisk byggestil. Teaterbygningen er udsmykket med seks godt to meter høje sfinkser,

Læs mere

Katastrofer i historisk lys

Katastrofer i historisk lys Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Danmarks sjældneste helsag

Danmarks sjældneste helsag Danmarks sjældneste helsag Af Lars Engelbrecht Prædikatet Danmarks sjældneste helsag er ofte og yderst velfortjent givet en bestemt type af de tidlige, smalle konvolutter. Konvolutten har et blå værdistempel

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Professionelle tagrendeløsninger

Professionelle tagrendeløsninger Professionelle tagrendeløsninger FAKTA Dansk produceret NG PRO RAIN OM NG ZINK NG ZINK A/S er en dansk salgs- og produktionsvirksomhed, som repræsenterer førende europæiske producenter af tag og facadeprodukter

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Håndstempler og Prægeværktøj

Håndstempler og Prægeværktøj Håndstempler og Prægeværktøj Goliath Goliath Spejlvendt Goliath Pryor Mikro mærkning Pryor Kyk og Skandinaviske karakterer Omvendre karakterer fnger en tydelig spejlvendt skt. Karakterstørrelse Typografi

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museumsinspektør Liv Appel fra Gilleleje

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010

Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 Rigsdaler som betalingsmiddel i Danmark Sammenskrevet af Leif Christensen, 11. november 2010 R igsdaler, som betalingsmiddel i Danmark, er en betegnelse, som vi ofte støder på i forbindelse med slægtsforskning

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Holmegaards Glasværk. Labels. Af Verner Hansen & Ole Pilegaard Hansen

Holmegaards Glasværk. Labels. Af Verner Hansen & Ole Pilegaard Hansen Holmegaards Glasværk Labels Af Verner Hansen & Ole Pilegaard Hansen Forord Ideen til dette lille hæfte om glaslabels/mærkater opstod kort efter at Holmegaards Glasværk måtte opgive produktionen af kunstglas.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Kan det tegnes, kan det laves

Kan det tegnes, kan det laves Kan det tegnes, kan det laves Der er ingen begrænsninger, hvis man vælger teknologien rapid prototyping til sine modeller og prototyper (se nederst fakta om teknologien). Men det betyder ikke, at modellen

Læs mere

Ældredage 2012. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2012. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2012 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 4. oktober 5. oktober 8. oktober 9. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Tyge Brahe og Bonde-Practica

Tyge Brahe og Bonde-Practica http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson Tyge Brahe og Bonde-Practica Tycho Brahe-museet foto: per-olof johansson 2012 per-olof johansson:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08 Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent

Læs mere

Brev fra Victoria Økonomisk bæredygtighed

Brev fra Victoria Økonomisk bæredygtighed Brev fra Victoria Økonomisk bæredygtighed Hvorfor er der noget, der hedder penge? Victorias storebror får lommepenge. Victoria ved ikke helt, hvad det er, men hun vil også gerne have lommepenge. Hendes

Læs mere

Industrivej 3-9 DK-9460 Brovst Tlf.: 98 23 60 88 Fax: 98 23 61 44. Manual SCANTOOL 1065 COMBI

Industrivej 3-9 DK-9460 Brovst Tlf.: 98 23 60 88 Fax: 98 23 61 44. Manual SCANTOOL 1065 COMBI Industrivej 3-9 DK-9460 Brovst Tlf.: 98 23 60 88 Fax: 98 23 61 44 Manual SCANTOOL 1065 COMBI EF-overensstemmelseserklæring SCANTOOL A/S Industrivej 3-9 9460 Brovst Danmark www.scantool.dk Tlf: 98 23 60

Læs mere

KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009

KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009 KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) Appelkamrene AFGØRELSE truffet af Tredje Appelkammer den 15. juni 2009 I sag R 1713/2007-3 Top-Line Møbelproduktion Møldrup A/S Vestergade

Læs mere