BEETHOVEN IN NEW YORK

Transkript

1 60 MINUTES NEWS 7. februar 8. februar 2013 BEETHOVEN IN NEW YORK TORSDAG 7. FEBRUAR 2013 FRA KL. 19:30 DRONNINGESALEN, DEN SORTE DIAMANT FREDAG 8. FEBRUAR 2013 FRA KL. 19:30 GALAKSEN, VÆRLØSE Solist / Uri Caine Dirigent / André de Ridder Beethoven Caine / Diabelli Variationer Michael Gordon / Rewriting Beethoven s 7th Symphony Support / Cellogruppen spiller jazz Lounge / DJ Skov jazz er 60 MINUTES OF BEETHOVEN IN NEW YORK Den store New York er pianist Uri Caine fyrer op for de jazzede toner sammen med Copenhagen Phil! Temaet er en af alle tiders største komponister: Beethoven denne aften tilsat jazz. New Yorks klassiske radiostation og musikblog, WQXR, satte med projektet Why Beethoven? fokus på Beethoven i en hel måned. Her fortalte musikere fra alle genrer, deriblandt mange New York ere, om Beethovens store betydning for dem og for musik generelt. Og netop dette ligger til grund for 60 minutes of Beethoven in New York. Koncerten præsenterer komponister fra byernes by, der har omskrevet Beethovens berømte værker. Vi møder en af hovedpersonerne på New Yorks jazzscene, Uri Caine, både som pianist og komponist. Caines version af Beethovens Diabelli Variationer er arrangeret som en slags hybrid mellem en klaverkoncert og en anden, genopdaget Beethoven symfoni en jazzet variation af variationen. Det klinger som et fuldt gyldigt, næsten helt nyt stykke musik, men med Beethovens klaversignatur. Og vi møder en anden New York er komponist: Michael Gordon medstifter af den genrebrydende kultfestival Bang-On-A-Can. Gordons Rewriting Beethoven s 7th Symphony indkapsler storstilet ambient og minimalistisk orkesterværk: En psykedelisk rejse gennem en verden bestående af Beethovens 7. symfoni ( Beethoven på syre, om man vil). Koncerten den 7. februar er en del af Copenhagen Vinterjazz Festival. BILLETTER København / Billetter 200 kr. Mad i Cafe Øjeblikket Værløse / Billetter 150 kr. i døren 175 kr. Mad i Cafe Mums Se menuer og priser på side 3. SOLISTHJØRNET: URI CAINE Uri Caine er født i 1956 i Philadelphia og er både klassiskog jazzpianist samt komponist. Han er jazzmusikkens enfant terrible, der føler sig hjemme i både jødisk folklore, jazz, klassisk, kabaret og rock og så har han spillet på utallige jazzfestivaler. Det er blevet sagt om ham, at han ikke bevæger sig mellem genrer han er en genre, der gerne demonstrerer sit kendskab til den klassiske europæiske musiktradition. Læs mere om Uri Caine på side 4. 1 MARKEDSPLADS OG LOUNGE Før koncerten åbner Den Musikalske Markedsplads med kunstnermøder, spisning og gratis adgang til Det tidlige frontløbere den både berømte og kontroversielle fotograf Edward Steichen. Den anmelderroste på nutidens fotografer. Efter koncerten er der jazzmusik i loungen. Læs mere om Edward Steichen udstillingen på side 6.

2 AFTENENS FORLØB REWRITING BEETHOVEN Aftenens koncert præsenterer Beethovens musik i en ny og jazzet / minimalistisk indpakning. Det sker i Uri Caines egen fortolkning af Beethovens værk, Diabelli Variationer, og i Michael Gordons omskrivning af Beethovens 7. symfoni. Uri Caine udfylder udover at være solist også rollen som komponist, når Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil denne aften inviterer inden for til orkestrets fjerde og sidste 60 minutes koncert denne sæson. Og det gør Caine med stil. Det sidste af Beethovens større klaverværker er de 33 variationer over et tema hører også til i improvisationsgenren og er derfor ikke langt fra jazzverdenen. Så det lå naturligt for, at Uri Caine gav sig i kast med den store komponist. Og gav sit bud på Beethovens Diabelli Variationer klassiske variationsværker. Uri Caines version af Diabelli Variationer er tilsat orkester, og det overbeviste BBC s anmelder, Andrew MacGregor, der i 2002 anmeldte indspilningen af værket: Spild ikke tiden med at læse denne anmeldelse, men skynd dig at købe cd en og hør den! Måske vil du først vide, hvad det er, Caine har gjort ved Diabelli Variationerne. Det er netop problemet, for hvis det bliver afsløret, vil det ødelægge det element af overraskelse, der er en så herlig del af det at høre sådan en cd for første gang. ( ) Når det gælder Diabelli, siger Caine, at han har studeret, hvordan Beethoven har parodieret det oprindelige (temmeligt uinteressante) tema og så lavet sin egen parodi af parodien. Det er brillant gjort: Oplysende, fascinerende og sommetider, så må man le højt. I modsætning til hans Goldberg Variationer holder Caine sig ret tæt til de originale variationer af Beethoven Det gør i hvert fald orkestret, mens Caine kommenterer, serverer spidende spydigheder og vittige sidebemærkninger fra sit fortepiano. Hvis du ikke kommer ud på den anden side med et grin fra øre til øre så er der nok ikke meget håb for dig. Det her er ikke for asketer. Nej vent: Det burde netop være obligatorisk for asketer. Michael Gordon omskriver Beethoven En anden New York er, komponisten Michael Gordon, har også givet sig i kast med at fortolke Beethoven en ikke helt nem opgave ifølge ham selv. Rewriting Beethovens 7th Symphony er aftenens andet værk, og det er blevet til på bestilling af Beethoven Festivalen i Bonn, som ønskede et værk, der på en eller anden måde refererede den store komponist. Værket indkapsler mønstre fra symfo- og minimalistisk orkesterværk: En rejse gennem en verden bestående af Beethovens 7. symfoni Beethoven på syre, om man vil. Gordon fortæller: Beethovens rå og kraftige musik har altid inspireret mig. Da den blev skrevet, var den sandsynligvis den mest magtfulde musik i verden. Hans orkestermusiks råstyrke brændte sig igennem tidens stil. En bestilling fra Beethoven Festivalen gav mig lejlighed til at stille spørgsmålet: Hvad nu hvis man, mens man var ved at skrive et stykke musik, tilfældigvis kom på det samme materiale, det som Beethoven havde brugt. Hvad nu hvis en eller anden uden at vide det komponerede ud fra det materiale nu, i New York? Jeg besluttede mig for at tage et tema fra hver af satserne i Beethovens 7. symfoni og arbejde med dem, som om de var mine egne. Fra første sats kunne jeg ikke modstå ideen om at arbejde med de enorme, barbariske åbningsakkorder. Fra den langsomme sats tog jeg den udsøgt smukke melodi. Ligesom Beethoven gentog jeg den mange gange, men med en fordrejning. I min version er temaet, hver gang det ender, vævet ind i en harmonisk spiral og er gået en tone op. Fra tredje sats tog jeg baggrundsakkompagnementet og satte det i forgrunden. Fra fjerde sats tog jeg hovedtemaet. Var det denne genkomponeren, der transformerede musikken, eller transformerede musikken mig? Under processen spurgte jeg mig selv: Hvem er jeg, at jeg drister mig til at tage disse dyrebare toner, ælte dem som ler og omforme dem? Men på et tidspunkt blev jeg så optaget af materialet og dets muligheder, at jeg glemte disse spørgsmål. Og jeg glemte alt om Beethoven. Michael Gordon var helt klar over, at det publikum, der overværede uropførelsen, var det mest konservative, han havde stået over for og blev glædeligt overrasket over modtagelsen. Der var stormende bifald kun en håndfuld tilhørere udvandrede demonstrativt under værket Gordons fascination af Beethoven er i lige så høj grad en betagelse af Beethovens musik som en beundring af mennesket Beethoven, der var den store fornyer både med sin musik og af kunstnerens rolle i samfundet. I dag bliver Beethovens musik brugt til at sælge Mercedes Benz er, men i samtiden lød meget af Beethovens musik bombastisk, skurrende og grov. Heldigvis for ham levede han i en tid, hvor et nyt publikum tørstede efter ny musik et nyt publikum, for hvem komponisten / kunstneren ikke var tjener. Der var ingen, der bestemte over Beethoven. MENU DEN SORTE DIAMANT / CAFE ØJEBLIKKET Fyldig gullashsuppe med brød & smør / 45 kr. Dagens mættende salat med brød & smør / 45 kr. MENU GALAKSEN / CAFE MUMS Koldrøget laks med tilbehør Okse Kylling med tapenade Hummus Grønsagstærte To salater med årstidens grønt Syltet grønt Chorizo med surt Lufttørret skinke Ost Frugt Nøddehonning Hjemmebagt koldhævet brød 19:30 DØRENE ÅBNES Mulighed for spisning og baren er åben 20:00 20:30 DEN MUSIKALSKE MARKEDSPLADS Kunstnermøde i foyeren med André de Ridder og Uri Caine i samtale med orkestrets musikchef, Uffe Savery Gratis adgang for koncertgæster til Det Nationale Fotomuseum (kun den 7. februar) 20:30 20:45 SUPPORT Cellogruppen spiller jazz Musik / Jazzede toner af Gershwin bl.a. uddrag af operaen Porgy & Bess 21:00 22:00 60 MINUTES OF BEETHOVEN IN NEW YORK Solist / Uri Caine Dirigent / André de Ridder Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phil Beethoven Caine Diabelli Variationer Michael Gordon Rewriting Beethovens 7 s Symphony 22:00 23:00 LOUNGE DJ / DJ Skov Åben bar og musik i loungen i foyeren Musikchef Uffe Savery (tv.) og chefdirigent Lan Shui. Madbillet 149 kr. / / tlf

3 7. februar 8. februar 2013 Derudover dirigerede han Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phils koncerter med Efterklang i oktober 2012, med Aaron og Bryce Dessner fra The National i december 2012 samt koncerten, 60 minutes of Connections, i december Her fortolkede Henrik Marstal og Hannah Schneider den store komponist, Gustav Mahlers, musik elektronisk (tilsat Dark Matters visuelle lysprojektioner) vs. det 100 mand store orkesters fortolkninger af samme komponist. André de Ridder er født i Tyskland, bosiddende i London og har studeret på Musik Akademiet i Wien og i London hos Leopold Hager og Sir Colin Davis. LOUNGE: DJ SKOV Brødrene Søren og Allan Skov forlænger aftenen med jazzede toner i loungen efter koncerten: Det er vildt spændende at få lov til at spille den musik, vi elsker og holder så meget af og som vi har samlet på med en nørdet tilgang i snart 20 år. Nysgerrigheden, legen, smerten og virtuositeten. Alle dele er til stede i jazzen, og i 60 erne er det som om, at blandingsforholdene er optimale: Blues, afrikanske, latin amerikanske, asiatiske og europæiske musiktraditioner. Allan og Søren fortæller her om aftenens musikvalg: Uri Caine jazzmusikkens enfant terrible er solist i sin egen fortolkning af Beethovens Diabelli Variationer. Uri Caine er født i 1956 i Philadelphia og er både klassiskog jazzpianist samt komponist. Han er jazzmusikkens enfant terrible, der føler sig hjemme i både jødisk folklore, jazz, klassisk, kabaret og rock. Det er blevet sagt om ham, at han ikke bevæger sig mellem genrer han er en genre, der gerne demonstrerer sit kendskab til den klassiske europæiske musiktradition. Uri Caine begyndte at spille klaver som 7-årig. Fem år senere startede han studierne hos pianist Bernard Peiffer og senere på University of Pennsylvania hos George bor i dag og startede livet som professionel. Caine har udgivet 22 albums og er blevet hyldet for sine eklektiske og innovative fortolkninger af det klassiske repertoire. I 1997 udgav han en hyldest til Mahler som han modtog en pris fra German Mahler Society for. Han har omskrevet Bachs Goldberg Variationer, Beethovens Diabelli Variationer (opført af bl.a. Cleveland Orchestra, Moscow Chamber Orchestra, CBC Orchestra i Canada og Det Svenske Kammerorkester) såvel som værker af Wagner, Schumann og Mozart. URI CAINE Solist Fra var Caine udnævnt som huskomponist ved Los Angeles Chamber Orchestra, hvor han havde premiere med Concerto for Two Pianos and Chamber Orchestra med Jeffrey Kahane i maj I 2009 blev han Grammy-nomineret for sin The Othello Syndrome, og i 2003 var han leder af Venedig Biennalen for Musik. Uri Caine har spillet på mange jazzfestivaler herunder The North Sea Jazz Festival, Montreal Jazz Festival, Monterey Jazz Festival, JVC Festival, San Sebastian Jazz Festival, Newport Jazz Festival samt klassiske festivaler som Salzburg Festival, Munich Opera, Holland Festival, Israel Festival, IRCAM og Great Performers at Lincoln Center. I 2001 arbejdede han sammen med trommeslager Zach Danziger omkring projektet Uri Caine Bedrock 3, der fusionerede live jungle- og drum n bass beats med fusionsjazz. De turnerede over hele verden med projektet sammen med den New York-baserede DJ, DJ Olive. André de Ridder er - foruden at være en eftertragtet og innovativ dirigent - også 60 minutes koncerternes kunstneriske leder. Foto / Marco Borggreve. ANDRÉ DE RIDDER Dirigent André de Ridder er en stærkt efterspurgt dirigent, der denne aften vender tilbage til Copenhagen Phils 60 minutes koncerter som han også er kunstnerisk leder af. Ridders fundament i det klassiske/romantiske repertoire kombineret med en lidenskab for grænseoverskridende kunstretninger har gjort ham kendt som en innovativ og fascinerende dirigent, der præsenterer utraditionelle programsammensætninger med både klassiske orkestre og rock bands. Han har samarbejdet med kunstnere og artister så forskellige som BBC Symphony Orchestra, det prisvindende engelske tegneserieband Gorillaz, med Dessner brødrene fra The National, These New Puritans, Efterklang, Mouse on Mars, jazzmusikeren Uri Caine og MusikFabrik. Ridder er chefdirigent for det engelske orkester, Sinfonia ViVA, og hans passion for at udvikle ny musik har bidraget til positionen som en af de mest fascinerende og alsidige dirigenter i verden i dag. Ridder har stået på dirigentpodiet for operaer på English National Opera, Teatro Real og Salzburg Festival af komponister som Henze, Gerald Barry og Mozart samt for en eftertragtet live orkesterudgave af Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey med Philharmonia Orchestra i I dirigerede han musikken til den visuelle popopera Monkey: Journey to the West komponeret af Damon Albarn (Blur), som blev opført på Manchester International Festival, Théâtre du Châtelet i Paris og Royal Opera House i Covent Garden. Musikkens overvældende succes resul- tegneserieband, Gorillaz, bl.a. på deres seneste album Plastic Beach fra 2010, hvor Ridder dirigerede musikken med Sinfonia ViVA. Albummet blev nomineret til en Grammy i I England er Ridder en hyppig gæst hos orkestre som Philharmonia, London Sinfonietta, Ulster Orchestra, BBC Philharmonic (bl.a. med BBC Proms), BBC NOW, Britten Sinfonia og Hallé Orchestra. Han har dirigeret bl.a. Kungliga Filharmonikerna i Stockholm, Tapiola Sinfonietta, Stavanger Symfoniorkester, SWR Sinfonieorchester Baden-Baden und Freiburg, Deutsche Kammerphilharmonie Bremen og herhjemme Det Kgl. Kapel. 60 MINUTES 60 minutes er Sjællands Symfoniorkester / Copenhagen Phils nye koncertformat, der blev introduceret i sæson 2011/ minutes nytænker symfonikoncertformatet og skaber nye koncertoplevelser. Ved at samarbejde med tidens skabere inden for musik, kunst, film og events gøres koncerterne til en dragende og spændende rejse ind i musikkens verden. 60 minutes aktualiserer symfoniorkestret og viser de mange måder, man kan bruge det på. Kenny Dorham, Afro Cuban Blue Note En overlegen forståelse for rytmer gør den her plade til det ypperste møde mellem jazz og latin. Du får lyst til at danse, men du kan ikke lade være med at stoppe op og lytte efter. Det er latin, og det er jazz det kommer an på, hvilket humør du er i. Yusef Lateef, Eastern Sounds Moods Ville Hvis Lateef blæste i en ballon, ville den blive til guld. Det er én af de smukkeste og mest melodiske jazzplader, jeg har. Stærkt inspireret af asiatiske musiktraditioner, Japan, det enkle. Alt sammen kommer det til udtryk gennem Lateefs fantastiske tone. Lateef er ydmyg og respektfuld. John Coltrane Prestige John Coltranes første plade i eget navn. Der er en friskhed og et overskud på denne plade, men også en insisteren og søgen. Du kan høre talentet, som endnu ikke har fundet sin form. 10 år senere er han død, men formår inden da at revolutionere jazzen mere end en gang. Charlie Rouse, Yeah Epic Man kan se røgtågerne i jazzklubben, når man hører pladen. Charlie Rouse var Monks faste saxofonist. Her er han knap så langt fremme i skoen som hos Monk, men mere tilbagelænet, støvet, cool og traditionel på en drillesyg måde. Pete la Roca, Basra Blue Note Soulfuld og melankolsk jazz. Modale eksperimenter med ekskursioner til Mellemøsten, Afrika og Latinamerika. Dybde og eftertænksomhed. En plade, som man kun kan blive forelsket i. 4 5

4 EDWARD STEICHEN SKØNHEDENS MESTER Som en del af Den Musikalske Markedsplads før koncerten har publikum gratis adgang til Det Nationale Fotomuseum på Den Sorte Diamant. Udstillingen som Politiken har belønnet med 5 stjerner præsenterer den berømte amerikanske fotograf Edward Steichens vidtspændende og fascinerende fotokunst. Han er forgudet og fordømt, men få vil betvivle hans af- århundrede. Den amerikanske pioner og fotograf, Edward Rembrandt, men samtidig udskældt for åndeligt fravær set en fotograf, der kunne håndtere så mange forskellige roller så mesterligt, som Steichen gjorde det gennem sin halvfjerdsårige karriere. Udstillingen præsenterer Steichen i hans mange roller: Fra kunstneren over den kommercielle fotograf, der hans rolle som fotokurator på New Yorks Museum of Modern Art. Her skabte han historiens største fotogra- Family of Man, der blev vist overalt i verden. Man kan således følge mesteren tilbage til hans piktorialistiske udgangspunkt i begyndelsen af det 20. har været udstillet og blive bragt tilbage til 1920 erne og 30 erne i selskab med tidens største personligheder gennem portrætter af blandt andre Winston Churchill, Greta Garbo og Charlie Chaplin. Det er første gang, Steichen kan opleves i større målestok i Danmark og gennem tiden illustreres ved møder mellem Steichens fotografer, danske såvel som internationale. Udstillingen baserer sig på værker fra Det Nationale Fotomuseums samling samt værker udlånt af Musée National d Historie et d Art i Luxembourg. Fotomuseet viser også relevante billeder af alle de fotografer, fra Henri Cartier-Bresson over Richard Avedon og videre frem, der gennem deres værk stadig betaler af på gælden til Steichen. Udstillingen vises fra 12. oktober 2012 til 9. februar 2013 og ved koncerten den 7. februar er der gratis adgang for 60 minutes koncertens gæster. EDWARD JEAN STEICHEN CHEFDIRIGENT Lan Shui 1. GÆSTEDIRIGENT Cristian Mandeal MUSIKCHEF Uffe Savery SJÆLLANDS SYMFONIORKESTER / COPENHAGEN PHIL 1. VIOLIN Erik Heide / Frederik Øland / Rune T. Sørensen / Jon Gjesme (koncertmestre) Anne Søe Iwan Dmitri Vaskovich Andreas Orlowitz Ulf Eriksson Kirsten Waaben John Bak Dinitzen Laura Aaberg Kærn Robert Vadasz 2. VIOLIN Yuko Yasui / Kirstine Futtrup Charlotte Ullner Helene M.-A. Bordonaro Wladyslaw Marchwinski Idinna Alsbirk Lützhøft Bolette Thurøe Janina Müller Jeanine Markley BRATSCH Bernd Rinne / Eva Katrine Dalsgaard Kathryn Ridley Ninnie Isaksson Charlotte Poulsen Kragh Rasmus Nørby CELLO Richard Krug / Toke Møldrup Nille Hovman Steffen Helmuth Halina Wigocka Wamberg Wiebke Vestergaard Lennart Jarde FLØJTE Kristina Ersson Anna Juuliska Nykvist Hanne Albek Husum OBO Andreas Fosdal Lars Algot Sørensen Birgitte Lindum KLARINET Vakant Jesper Helmuth Madsen Tage Christensen FAGOT Karen Lassen Signe Haugland Peter Busch HORN Jakob Keiding / Johan Åhnberg Piet Castillo Christian Vinther Thomas Ekman TROMPET Kjell-Åke Andersson Gorm Hovaldt Niels-Jørn Jessen BASUN Christian Schmiedescamp Jan Olov Lundberg Vakant TUBA Tonni Hellebek PAUKER Harry Teahan SLAGTØJ Rico Sindberg Benjamin Fox HARPE Berit Spælling Edward Steichen ( ) er én af de mest produktive, multifacetterede og indflydelsesrige figurer i hele fotografiets historie men også én af de mest kontroversielle. Steichen var en banebrydende og indflydelsesrig fotograf både inden for portræt- og modefotografi. Født i Luxembourg, men opvokset i Michigan i USA. Arbejdede derefter som maler og fotograf i Europa indtil Steichen gjorde militærtjeneste som fotograf under begge verdenskrige. Han nåede at prøve kræfter med farvefotografiet under en rejse til Mexico i 1938 et helt anderledes teknisk udfordrende fotografi end det, der senere blev hvermandseje. Leder af fotografiafdelingen på Museum of Modern Art i New York fra 1945 til KONTRABAS Olle Davidson Stephen Buckley Troels Nielsen Andrew Stalker århundrede. Her er det skuespillerinden Pola Negri (Polen/USA, ). Foto / Det Nationale Fotomuseum. Han grundlagde The American Photo-Secession Group sammen med den amerikanske fotograf, Alfred Stieglitz. Violin. 6 7

5 8