UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Evalueringsrapport. Professionsbachelor i radiografi Januar 2017

Transkript

1 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Evalueringsrapport Professionsbachelor i radiografi Januar 2017

2 Indhold 1. Vurderinger og anbefalinger Evalueringspanelet Om uddannelsen Grundoplysninger om udbuddet: Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens opbygning Studieaktiviteter Om evaluering af hele uddannelser Evalueringernes genstandsfelt Vurderingsgrundlag Redegørelsen Panelets møde med uddannelsen Evalueringsrapport Kriterierne for evalueringen Kriterium 1: Videngrundlag Det faglige miljø Prioritering af vidensaktiviteter De studerende kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget Kriterium 2: Mål for læringsudbytte Bygger udbuddet videre på adgangsgrundlaget? Understøtter uddannelsens struktur den faglige sammenhæng for de studerende, så det er muligt for dem at nå uddannelsens samlede mål for læringsudbyttet? Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Er udbuddet hensigtsmæssigt tilrettelagt som fuldtidsstudium? Gennemførelse og frafald Kvalitet i undervisningens gennemførelse Udlandsophold Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret Klinisk undervisning/praktik Dokumentation fremlagt... 20

3 1. Vurderinger og anbefalinger Det er panelets indtryk, at University College Lillebælts udbud af uddannelsen til professionsbachelor i radiografi (herefter udbuddet), samlet set på de tre kriterier, er af høj uddannelsesfaglig kvalitet. Kriterium 1: Videngrundlag Udbuddet er baseret på ny viden fra professionen, og udviklings- og forskningsmiljøer. Underviserne er gode til at holde sig opdateret på ny viden i det hele taget og specifikt i ajourføring af viden fra professionen, hvilket bliver understøttet af de organisatoriske rammer. Udbuddet har i sin organisering skabt sammenhæng mellem de små fag og de større fagområder og ad denne vej etableret faglige fællesskaber, hvilket er yderst positivt. Tilrettelæggelsen af udbuddet varetages af faste undervisere, der er i kontakt med relevante videnmiljøer og de lever samlet set op til kravet om kvalifikationer og kompetencer som følger af regler for uddannelsen. Panelet anbefaler, at udbuddet sikrer sig viden om eksterne underviseres videngrundlag og kommunikerer dette til de studerende inden undervisningens start. De studerende er gennem teoretisk og klinisk undervisning i kontakt med de faglige miljøer og med videngrundlaget, der er tilknyttet udbuddet. Dog synes der blandt studerende at være begrænset viden om adgang til deltagelse i forskningsprojekter, konferencer og dialogmøder, der er tilbud ud over de fastlagte studieaktiviteter. Det vil være en styrke, hvis de studerendes kendskab til mulighederne for at deltage i vidensaktiviteter generelt øges. Kriterium 2: Mål for læringsudbytte Der er overensstemmelse mellem uddannelsens niveau og de studerendes forudsætninger på baggrund af adgangsgrundlaget. Panelet har ikke forholdt sig til uddannelsens struktur og læringsmål, da disse er fastsat i en national studie-ordning uden lokale tilpasninger. Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Udbuddet er tilrettelagt som fuldtidsstudium. Det er positivt, at frafaldet er faldet hen over de seneste år og positivt, at der arbejdes aktivt med at forebygge frafald og øge antallet af studerende, der gennemfører inden for normeret tid. Panelet anbefaler dog, at udbuddet får en tydeligere strategi for forebyggelse af frafald baseret på undersøgelse af, hvorfor studerende er ophørt. Ligeledes kan der være et potentiale i at undersøge, hvilke studerende, der gennemfører uddannelsen og inden for normeret tid. Det er muligt inden for den normerede studietid at gennemføre et udlandsophold. Adgang til informationer om ophold i udland kan gøres lettere tilgængelige for de studerende. Undervisningen er tilrettelagt, så undervisningsmaterialerne og studieaktiviteter understøtter, at den studerende kan nå mål for læringsudbytte. Der er et system, der sikrer, at evalueringsresultater bearbejdes og omsættes til handling. Kvaliteten i modulerne afspejler det tætte samarbejde med klinisk praksis og dermed afstemt relevans. Undervisningen på udbuddet er pædagogisk kvalificeret og varetages af undervisere, der er i høj grad er pædagogisk kompetente, velargumenterede og reflekterende over valg af metoder og tilrettelæggelse af undervisning. Det anbefales dog at rette opmærksomhed på de eksterne underviseres pædagogiske kvalifikationer. Udbuddet arbejder systematisk med kobling mellem teori og praksis, og dette sker på mange niveauer fra det meget konkrete samarbejde omkring den enkelte studerende til mere formelle fora, hvor faglige temaer drøftes. side 3

4 2. Evalueringspanelet Rapporten her er udarbejdet af Kvalitet og Evaluering, UCL i samarbejde med et eksternt panel bestående af: Uddannelsesleder Anne-Mette Briand, Professionshøjskolen Metropol Afdelingsradiograf Birthe Degn, Radiologisk afdeling, Odense Universitetshospital Formand for censorkorpset for Radiografuddannelsen, Peter Thomas Holm Butty Uddannelsesfaglig medarbejder Peder Berg, Fysioterapeutuddannelsen, University College Lillebælt Radiografstuderende Liv Nielsen, University College Nordjylland Panelet er sammensat, så medlemmerne har et indgående kendskab til uddannelsens fagområder, uddannelsestilrettelæggelse og gennemførelse samt forholdene på arbejdsmarkedet. Panelets medlemmer er udpeget af udbuddet og godkendt af vicedirektøren for området. 3. Om uddannelsen Af uddannelsesbekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi fremgår, at formålet med uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som radiograf og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for radiografi, kvalificere den studerende inden for teoretiske og kliniske kundskaber i radiografi. (BEK 307/24/4/2009) Endvidere at uddannelsen varer i 3½ år og består af en basisdel, hvor den studerende erhverver sig kompetencer i uddannelsens centrale fagområder og en studieretning (BEK 307/24/4/2009), hvor den studerende fordyber sig inden for et af følgende områder: 1) nuklearmedicinsk billeddiagnostik. 2) radiologisk billeddiagnostik. 3) stråleterapi. Uddannelsen udbydes tre steder i landet. 4. Grundoplysninger om udbuddet Udbudssted: Uddannelsen udbydes fra på Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Sprog: Undervisningen foregår på dansk. Hovedområde: Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige område. 4.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i radiografi har opnået i uddannelsen. Uddannelsen har udarbejdet redegørelsen med udgangspunkt i bekendtgørelsen fra 2009, da implementering af den nye uddannelsesbekendtgørelse sker fra og følger en overgangsordning, der er godkendt af UCLs direktion. side 4

5 Viden En nyuddannet professionsbachelor i radiografi har viden om og kan: Færdigheder 1) beskrive og reflektere over centrale områder inden for radiografi samt områder inden for sundhedsvidenskab, naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora med relevans for radiografi. 2) redegøre for og reflektere over generelle og specifikke radiografifaglige problemstillinger ud fra forskellige perspektiver. 3) redegøre for og reflektere over kontakten med og omsorgen for forskellige patientgrupper i en højteknologisk afdeling, hvor der foretages henholdsvis billeddiagnostik, billedvejledt behandling eller stråleterapi. 4) beskrive og reflektere over radiografens professionsudøvelse i lyset af såvel organisatoriske som administrative rammer og samfundsmæssige vilkår. 5) beskrive og reflektere over metoder og modeller til evaluering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i radiografi samt relatere denne viden til implementering af resultater fra forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis. 6) redegøre for og reflektere over dokumentationsstrategier, klassifikationssystemer og standarder af relevans for radiografens professionsudøvelse. 7) beskrive og reflektere over videnskabsteori og forskningsmetodologiske aspekter inden for radiografi. 8) redegøre for og reflektere over fagetiske udfordringer i forbindelse med patientforløb, hvor højteknologi indgår ved billeddiagnostik, billedvejledt behandling og stråleterapi. 9) redegøre for og reflektere over lovgrundlaget for professionsudøvelsen. 10) redegøre for og reflektere over radiografiens betydning i sundhedsvæsenet, professionens opgave og ansvarsområder samt ansvarsfordelingen blandt øvrige aktører i sundhedsvæsenet. En nyuddannet professionsbachelor i radiografi kan: 1) anvende, vurdere, begrunde og formidle radiografifaglige metoder. 2) planlægge, gennemføre og evaluere stråleterapeutiske eller billeddiagnostiske undersøgelses- og behandlingsforløb. 3) vurdere teknologiens muligheder, begrænsninger og anvendelse til optimal billeddiagnostik, billedvejledt behandling og stråleterapi. 4) begrunde valg af modalitet, teknik og metode ved udførelse af radiografisk undersøgelse eller behandling. 5) informere og kommunikere med patienter, pårørende og samarbejdspartnere omkring forberedelse, udførelse og efterbehandling ved billeddiagnostik, billedvejledt behandling og stråleterapi. 6) anvende analysemetoder og agere på forberedende laboratorieresultaters indvirkning på radiografifaglige problemstillinger. 7) mestre kontrastindgift og anden udvalgt medicinindgift, observere virkning og bivirkning samt iværksætte adækvate handlinger. 8) anvende, begrunde og dokumentere radiografifaglige standarder. side 5

6 Kompetencer 9) anvende udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. 10) planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og vejledning i radiografi. 11) fremstille billedmateriale til diagnostik og udføre behandling på baggrund af en vurdering af den enkelte borgers situation og den nødvendige teknologi. 12) fremstille billedmateriale til diagnostik og behandling og udføre radiografiske undersøgelser, behandlinger eller stråleterapi på baggrund af en vurdering af det enkelte menneskes situation og den nødvendige teknologi. 13) beskrive og dokumentere radiografi i relation til kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske. En nyuddannet professionsbachelor i radiografi har kompetence til at: 1) håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer med inddragelse af menneskelige og teknologiske aspekter. 2) identificere eget læringsbehov. 3) igangsætte og deltage innovativt i udvikling af radiografi. 4) udøve omsorg og pleje med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov i forbindelse med udførelsen af billeddiagnostik, billedvejledt behandling og stråleterapi. 5) samarbejde monofagligt og tværfagligt for at sikre kvalitet og sammenhæng i sundhedsydelser til det enkelte menneske. 6) tage initiativ til diskussion af etiske problemstillinger i radiografifaglig sammenhæng og initiativ til udvikling af eksisterende metoder. 7) arbejde kritisk analyserende, reflekterende, problemudforskende og problemløsende i relation til konkrete radiografifaglige problemstillinger. 8) tilrettelægge og udføre studier i forbindelse med radiografiske problemstillinger under hensyntagen til juridiske og etiske krav. 9) administrere menneskelige, tidsmæssige, materielle og økonomiske ressourcer og træffe kvalificerede valg på baggrund af faglige, etiske og juridiske betragtninger i den konkrete radiografiske kontekst. 10) lede og koordinere opgaver inden for henholdsvis radiologisk billeddiagnostik, nuklearmedicinsk billeddiagnostik og stråleterapeutisk praksis. 11) vurdere, prioritere og koordinere arbejdsopgaver ved konkrete billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger eller det konkrete stråleterapeutiske forløb. 12) anvende viden og færdigheder til udvikling af radiografisk praksis. 13) søge, udvælge, analysere og vurdere resultater af forskning og udvikling med relevans for radiografi. 14) søge, formidle udviklings og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver. 15) deltage i debatter om sundhedsvæsenets udvikling og den politiske prioritering ved at dokumentere og argumentere sagligt med udgangspunkt i professionens ansvars- og kompetenceområde. side 6

7 16) indgå i tværprofessionelt samarbejde med fokus på at løse sundhedsfaglige problemstillinger og opgaver. 17) anvende viden om ioniserende stråling til at træffe kvalificerede valg begrundet i faglige, etiske og juridiske betragtninger. 18) håndtere etiske dilemmaer, som knytter sig til radiografien. 19) fortsætte videreuddannelse på kandidat- og masterniveau. (Kilde: BEK nr. 307 af 24/04/2009 (Historisk)om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi) 4.2 Uddannelsens opbygning Uddannelsen er opbygget med 14 moduler af 10 ugers varighed svarende til 15 ECTS-point med undtagelse modul 13 og 14. Modul 13 er på 6 uger svarende til 10 ECTS-point og modul 14 på ca. 14 uger svarende til 20 ECTS-point. Modul 1: Menneske og omsorg i radiografi. Modul 2: Menneske og teknologi i radiografi Modul 3: Mødet med mennesket i radiografi. Modul 4: Omsorg for mennesket i radiografi. Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Modul 6: Mødet med mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv. Modul 7: Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8: Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis. Modul 9, 10 og 11: studieretningsrettede moduler inden for Nuklearmedicin, Radiologi eller Stråleterapi Modul 12: Kvalitet i radiografi Modul 13: Valgmodul Modul 14: Bachelorprojekt (Kilde: Redegørelsen) side 7

8 4.3 Studieaktiviteter Studieaktivitetsmodellen er et centralt redskab i tilrettelæggelse af læringsaktiviteterne for at sikre, at uddannelsen er et fuldtidsstudium. Modellen viser tilrettelæggelsesformer, læringsaktiviteter og roller for undervisere og studerende. På denne måde er studieaktivitetsmodellen et redskab for underviserne og de studerende. Nedenstående oversigt viser studieaktiviteterne i de 4 kategorier angivet i skemalagte timer til undervisning K1 og K4 og i de studerendes forventede tidsforbrug i forbindelse med opgavebesvarelse, forberedelse m.m. (K2 og K3) for alle radiografuddannelsens moduler. Modul Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 I alt Modul 1 (1,5 ECTS klinik) Modul Modul 3 (15 ECST klinik) Modul 4 (15 ECTS klinik) Modul 5 (3 ECTS klinik) Modul 6 (9 ECTS klinik) Modul Modul 8 (15 ECTS klinik) Modul 9NR Modul 9S Modul 10N (7,5 ECTS klinik) Modul 10R Modul 10S Modul 11N (7,5 ECTS klinik) Modul 11R Modul 11S Modul 12 (1,5 ECTS klinik) Modul Modul (Kilde: Redegørelsen) 5. Om evaluering af hele uddannelser Alle UCLs udbud af uddannelser evaluerer løbende de enkelte moduler/semestre og fag med fokus på de studerende oplevelse og vurdering. Evalueringen af hele uddannelser sikrer med kvalitetsvurderinger og udvikling af uddannelsens samlede mål, indhold og tilrettelæggelse. Der inddrages eksterne eksperter i denne type af evalueringer. Alle udbud af uddannelser, herunder diplom- og akademiuddannelser, skal evalueres mindst hvert sjette år. En uddannelse med flere udbud kan dog evalueres i samme proces. Evaluering af hele uddannelser sikrer således jævnlige helhedsvurderinger af uddannelseskvaliteten med inddragelse af relevante eksterne perspektiver. side 8

9 Formålet er at sikre, at uddannelserne fortsat har en høj uddannelsesfaglig kvalitet. En evaluering munder ud i en helhedsvurdering af kvaliteten. Evalueringsresultaterne skal bruges til at justere og udvikle uddannelserne. 5.1 Evalueringernes genstandsfelt De udvalgte kriterier for evaluering af udbuddene udgør: Vidensgrundlag Mål for læringsudbytte Tilrettelæggelse og gennemførelse Kvaliteten dokumenteres med udgangspunkt i det eksisterende kvalitetsarbejde. Og det eksterne panels opgave er at vurdere kvaliteten inden for disse områder. 5.2 Vurderingsgrundlag Redegørelsen Udbuddet har udarbejdet en redegørelse med bilag som grundlag for mødet med det eksterne panel Panelets møde med uddannelsen Mødet fandt sted den , hvor panelet mødtes med udbuddets leder og teamleder, seks lektorer samt syv studerende fra forskellige specialiseringer i uddannelsen. Lektorerne var udvalgt, så de repræsenterede specialiseringerne og de udvalgte cases. Studerende var tilfældigt udvalgt af studieadministrationen ud fra følgende kriterier: Alle skal have fødselsdag omkring november måned Alle studerende skal have gennemført modul 7 Minimum 1 skal have gennemført modul 12 Minimum 1 skal have gennemført modul 9S Mødernes varighed var ca. 1 time, hvor panelet havde lejlighed til at stille spørgsmål til og drøfte indhold i redegørelsen med repræsentanterne fra udbuddet Evalueringsrapport På baggrund af redegørelse og mødet på repræsentanterne fra udbuddet er der udarbejdet denne evalueringsrapport, som er godkendt af panel og har været til høring på uddannelsen inden endelig udformning. Rapporten danner grundlag for udbuddets beretning om justeringer og udviklingstiltag på uddannelsen. side 9

10 6. Kriterierne for evalueringen 6.1 Kriterium 1: Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, der følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: a. Uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. b. Uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer. c. De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Panelets vurdering Panelet vurderer, at udbuddet er baseret på ny viden fra professionen, samt udviklings- og forskningsmiljøer. Underviserne er gode til at holde sig opdateret på ny viden i det hele taget og specifikt i ajourføring af viden fra professionen. Udbuddet har i sin organisering beskrevet sammenhæng mellem de små fag og de større fagområder og ad denne vej etableret faglige fællesskaber, hvilket er yderst positivt. De fastansatte undervisere lever samlet set op til krav om kvalifikationer og kompetencer som følger af regler for uddannelsen. Tilrettelæggelsen af udbuddet varetages af de faste undervisere, der er i kontakt med relevante videnmiljøer. De studerende er gennem teoretisk og klinisk undervisning i kontakt med de faglige miljøer og med vidensgrundlaget, der er tilknyttet udbuddet. Dog synes der blandt studerende at være begrænset viden om yderligere adgang til deltagelse i forskningsprojekter, konferencer og dialogmøder, som ikke er skemalagte. Panelets anbefalinger Panelet anbefaler, at udbuddet sikrer sig viden om eksterne underviseres videngrundlag og kommunikerer dette til de studerende inden undervisningens start. Endvidere vil det være en styrke, hvis udbuddet informerer om og øger de studerendes kendskab til mulighederne for at deltage i vidensaktiviteter generelt, så det bliver kendt af alle. Det kunne være et fast punkt på dagsorden til holdmøder. Den samlede vurdering og anbefalinger er baseret på følgende: Uddannelsens indholdsområder Uddannelsens centrale indholdsområder udgør sundhedsvidenskab, naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Desuden er uddannelsen opdelt i tre studieretninger, som består af: Nuklearmedicinsk billeddiagnostik Radiologisk billeddiagnostik Stråleterapi side 10

11 6.1.1 Det faglige miljø Undervisernes videngrundlag Udbuddet har redegjort for, at alle indholdsområder er dækket ind af vidensaktiviteter i forhold til professionsviden, udviklingsviden eller forskningsviden jf. bilag 1.1 Den teoretiske undervisning i specialiseringen nuklearmedicin udbydes i samarbejde med anden professionshøjskole og undervisere fra klinisk praksis. Udbuddets koordinator for specialiseringen har et relevant videngrundlag inden for feltet og arbejder tæt sammen med koordinator på den anden professionshøjskole. Underviserne deltager i faglige netværk med kliniske afdelinger inden for de tre specialiseringer, hvor det primært er professionsviden og udviklingsviden, der indgår. Underviserne deltager desuden i kliniske prøver, hvilket giver indsigt i og opdateringer inden for professionen. En underviser er tilknyttet et udviklingsprojekt inden for referencedoser i samarbejde med radiologiske afdelinger. En underviser er tilknyttet et forskningsprojekt i samarbejde med Syddansk universitet og har formidlet resultaterne på en sundhedsfaglig konference. Undervisere har mulighed for og har benyttet sig af at være i praktik på afdelingerne. En underviser giver eksempel på, hvordan hun har lavet dataindsamling på afdelinger for at udarbejde modulbeskrivelse i nyt fag og derigennem sikre, at indholdet er relevant og bygger på seneste opdaterede viden. Underviserne deltager i erfa-grupper med klinikken bl.a. om humanistiske temaer. Undervisere kommer med eksempler på, hvordan kontakten med professionen har betydet justeringer i undervisningsmaterialet. Der benyttes ca gæstelærere på udbuddet, og heraf to portugisere. De eksterne underviseres videngrundlag er sikret primært gennem deres uddannelsesbaggrund som læge, fysiker eller forskere inden for et specialområde. Det er op til den modulansvarlige at sikre, at de eksterne underviseres videngrundlag er af høj kvalitet. Dette sikres bl.a. ved at deltage i undervisning med nye eksterne undervisere. De studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke har viden om, hvilke forudsætninger eksterne undervisere har, idet det fx ikke fremgår af modulbeskrivelser eller lign. Panelet vurderer, at udbuddet er baseret på ny viden fra professionen, udviklings- og forskningsmiljøer. Underviserne er gode til at holde sig opdateret på nye viden i det hele taget og specifikt i ajourføring af viden fra professionen. Udbuddet har i sin organisering beskrevet sammenhæng mellem de små fag og de større fagområder og ad denne vej etableret faglige fællesskaber, hvilket er yderst positivt. Panelet anbefaler dog udbuddet at sikre sig viden om eksterne underviseres videngrundlag og kommunikerer det ud via ex modulbeskrivelser, så studerende har viden herom inden undervisningen. Ligeledes anbefales, at udbuddet sikrer, at der ved brug af flere eksterne undervisere inden for samme fagområde sker yderligere koordinering mellem eksterne underviseres indhold og materialer Prioritering af vidensaktiviteter Alle fastansatte undervisere er uddannet på niveau højere end professionsbachelor som enten master, kandidat eller ph.d. med undtagelse af tre, der er i gang med masteruddannelse. Udbuddet har foretaget en prioritering af de kommende to års videnaktiviter for at sikre uddannelsens faglige områder og de pædagogiske kompetencer. Specifikt er planlagt kompetenceudvikling inden for mammografi, sonografi og humanistisk radiografi, hvor sidstnævnte er planlagt som ph.d. uddannelse. (jf. bilag 1.1) side 11

12 Underviserne er organiseret i modulteams, hvor der udveksles viden i relation til undervisningens elementer og i fagteams primært koblet til studieretninger. Der er således mange fora for videndeling i organiseringen. Underviserne uddyber, at der også sker videndeling gennem dialogmøder og på pædagogiske møder. Udbuddet har redegjort for, at ansvaret for udbuddets tilrettelæggelse er placeret hos uddannelseschefen, der har uddelegeret opgaven til de modulansvarlige undervisere. Tilrettelæggelsen af modul drøftes først med modulets undervisere for at sikre sammenhæng og dernæst i fagteams for at sikre progression i fagene hen over uddannelsen. Udbuddet har ligeledes redegjort for de modulansvarliges videngrundlag. (Redegørelsen s ) Panelet vurderer, at de fastansatte undervisere samlet set lever op til de krav som følger af kravene for uddannelsen. Tilrettelæggelsen af udbuddet varetages af faste undervisere, der er i kontakt med relevante viden miljøer, som er redegjort for i ovenstående De studerendes kontakt til det faglige miljø og videngrundlaget De studerende har kontakt med det faglige miljø primært gennem undervisning på teoretiske moduler med de faste undervisere, men også gennem eksterne undervisere. Desuden har studerende mulighed for at søge om deltagelse i udbudte forsknings- og udviklingsaktiviteter i relation til deres bachelorprojekter samt deltagelse i talentforløb. Denne mulighed var uklar for de studerende, der deltog i mødet. Enkelte studerende har oplyst, at de gennem deres BA-projekt er tilknyttet et forskningsprojekt, hvilket først blev klart for dem efter start. Studerende har ligeledes mulighed for at deltage i dialoggrupper med undervisere og kliniske undervisere, men ingen studerende havde ved mødet viden om denne mulighed. Alle studerende har mulighed for at deltage i studietur til European Congress of Radiology, og her deltager ca studerende fra modul 9 og 11 og studerende på stråleterapeutisk og nuklearmedicinsk studieretning. De studerende var bekendt med studieturene og roste dem meget, som værende givtige i forhold til det faglige og det sociale udbytte. De studerendes kontakt med professionsviden sker primært gennem den kliniske undervisning, men også gennem eksterne undervisere og de fastansatte underviserne på uddannelsen. Panelet vurderer, at studerende gennem teoretisk og klinisk undervisning er kontakt med de faglige miljøer og md vidensgrundlaget, der er tilknyttet udbuddet. Dog synes der blandt studerende at være begrænset viden om adgang til at deltage i forskningsprojekter og dialogmøder, som ikke er skemalagte. Panelet anbefaler, at udbuddet informerer om og øger de studerendes kendskab til mulighederne for at deltage i vidensaktiviteter generelt, så det bliver kendt af alle. Punktet kunne være et fast punkt på dagsorden til holdmøder. side 12

13 6.2 Kriterium 2: Mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte Uddybning: a) Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser b) Der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte Panelets vurdering Panelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens niveau og de studerendes forudsætninger på baggrund af adgangsgrundlaget. Panelet har ikke forholdt sig til uddannelsens struktur og læringsmål, da disse er fastsat i en national studie-ordning uden lokale tilpasninger. Den samlede vurdering er baseret på vurdering af følgende forhold: Bygger udbuddet videre på adgangsgrundlaget? Adgangsgrundlaget til radiografuddannelsen er en gymnasial uddannelse eller individuel kompetencevurdering (IKV) og på dette grundlag kan optagelse ske som kvote 1på baggrund af optagelseskvotient eller som kvote 2 ved vurdering af ansøgerens samlede kvalifikationer. Indtil 2016 blev 65 % af de studerende optaget via kvote 1 og 35 % via kvote 2, der kræver følgende: Adgangsgivende eksamen suppleret med 12 måneders aktivitet, som kan være erhvervsarbejde, højskoleophold, ophold i udland eller anden studierelevant aktivitet. Social- og sundhedsassistentuddannelsen med dansk på c-niveau, engelsk på d- niveau samt to af følgende fag: Matematik B, fysik B, biologi B, bioteknologi A, geovidenskab A eller kemi B. Godkendt udenlandsk eksamen sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen (herunder også International Baccalaureate IB) og sprogkundskaber på tilstrækkeligt niveau. Fra 2016 er fordelingen ændret, så der optages 50 % studerende fra begge kvoter. Dette er sket for at mindske frafald. Grænsekvotienten for kvote 1 var i ,1 og i 2016 var denne steget til 7,6. Det fremgår af redegørelsen, at der er store forskelle på de studerendes faglige kompetencer, forudsætninger og tilgange til at være studerende frem for elev. Udbuddet imødekommer dette blandt andet gennem tilrettelæggelsen af arbejdsformerne i modul 1, hvor der er flere lektioner med en underviser end på de senere moduler. Forskelligheden blandt de studerende tilgodeses gennem variation i undervisningsformer, læringsaktiviteter og studieaktiviteter. side 13

14 De studerende bekræftede ved mødet, at der var variation i undervisningsformer gennem laboratorier, anvendelse af teknologier til bl.a. repetition og simulationsbaseret undervisning, og gav udtryk for stor tilfredshed med rammerne i de ny-etablerede laboratorier samt brug af apps og andre læringsteknologier. Udbuddet har herudover etableret en række studiestøttende tiltag, hvor nævnes undervisningsassistenter, obligatoriske strukturerede trivselssamtaler på modul 2, og skemalagte holdmøder. Der gennemføres ligeledes trivselsundersøgelser ved hjælp af Stud_Puls to gange i løbet af studietiden. De studerende giver ved mødet udtryk for, at der er meget lille deltagelse i Stud_Puls, og interessen er forsvundet, da resultaterne ikke er blevet brugt. Resultat omkring de fysiske rammer var taget op på holdmøde, og det havde været positivt. Generelt gav de studerende ved mødet udtryk for tilfredshed med de individuelle trivselssamtaler og holdmøderne, hvor også mere generelle ting ex. studiemiljøet var blevet taget op. Panelet vurderer, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens niveau og de studerendes forudsætninger på baggrund af adgangsgrundlaget. Udbuddet har stor opmærksomhed på de studerendes forudsætninger gennem tilrettelæggelse af studieaktiviteter og studiestøttende tiltag Understøtter uddannelsens struktur den faglige sammenhæng for de studerende, så det er muligt for dem at nå uddannelsens samlede mål for læringsudbyttet? Redegørelsen er baseret på radiografuddannelsens studieordning af 2009 med nationalt fastsatte modulbeskrivelser. Denne del af evalueringen er derfor ikke besvaret. 6.3 Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelse og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: a) Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point. b) Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret c) Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid d) Dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden Panelets vurdering Panelet vurderer, at uddannelsen er tilrettelagt som fuldtidsstudium. Det er positivt, at frafaldet er mindsket hen over de seneste år og positivt, at der arbejdes aktivt med at forebygge frafald og øge antallet af studerende, der gennemfører inden for normeret tid. Det er muligt inden for den normerede studietid at gennemføre et udlandsophold. Undervisningen er tilrettelagt, så undervisningsmaterialerne og studieaktiviteter understøtter, at den studerende kan nå målene for læringsudbytte. Der er et system, der side 14

15 sikrer, at evalueringsresultater bearbejdes og omsættes til handling. Kvaliteten i modulerne afspejler det tætte samarbejde med klinisk praksis og dermed afstemt relevans. Undervisningen på udbuddet er pædagogisk kvalificeret og varetages af undervisere, der er pædagogisk kompetente, velargumenterede og reflekterende over valg af metoder og tilrettelæggelse af undervisning. Udbuddet arbejder systematisk med kobling mellem teori og praksis, og dette sker på mange niveauer fra det meget konkrete samarbejde omkring den studerende til mere formelle fora, hvor faglige temaer drøftes. Panelets anbefalinger Panelet anbefaler, at udbuddet får tydeligere strategi for forebyggelse af frafald baseret på undersøgelse af årsagerne til, at studerende er ophørt. Ligeledes kan der lægge et potentiale i at undersøge, hvilke studerende, der gennemfører uddannelsen og inden for normeret tid. Det er et godt initiativ at følge den årgang, der er optaget efter den nye fordeling af kvote 1 og 2 og screening med optagelsessamtale. Panelet anbefaler endvidere, at adgang til informationer om ophold i udland gøres lettere tilgængelige for de studerende. I forhold til den forsatte pædagogiske kvalificering af lektorer, så kan programmet for seniorlektorer være værdifuldt. Det anbefales også, at de eksterne underviseres pædagogiske kvalifikationer vedligeholdes og dokumenteres. Den samlede vurdering er baseret på vurdering af følgende forhold: Tilrettelæggelse som et fuldtidsstudium Er udbuddet hensigtsmæssigt tilrettelagt som fuldtidsstudium? Udbuddet har redegjort for, at studiet er et fuldtidsstudie bestående af moduler på 10 ugers varighed svarende til 15 ECTS - undtaget modul 13 på 6 uger på 10 ECTS og modul 14 på 14 uger svarende til 20 ECTS. Tilrettelæggelsen af udbuddet sker ud fra professionshøjskolernes studieaktivitetsmodel, og alle moduler er beskrevet i forhold til skemalagt undervisning (K1 og K4) og de studerendes forventede tidsforbrug i forbindelse med opgavebesvarelse, forberedelse mm (K2 og K3) jf. skema side 6. Tidsforbruget er opgjort til 40 timer pr. uge svarende til 400 timer pr. 10 uger fordelt på undervisningstimer de fleste moduler og de resterende timer på øvelser, forberedelse mv. Underviserne redegør ved mødet for studieaktiviteternes indhold og tilrettelæggelse, så der er sammenhæng mellem aktiviteterne fra undervisning, opgaver, laboratorieøvelser og forberedelse. Under mødet giver studerende udtryk for, at den anvendte studietid er forskellig fra modul til modul afhængig af egen indsats og evt. transport til klinikken, men de er klar over, at det er et fuldtidsstudium. De studerende oplever, at der er flest K1 og K2 aktiviteter i modul 1 og i efterfølgende moduler kommer flere K4 aktiviteter. Udbuddet har redegjort for, at 90 % af de studerende har en arbejdsuge på 35 studietimer eller mere. side 15

16 De studerende ved mødet har ikke oplevet, at de er blevet præsenteret for studieaktivitetsmodellen i den kliniske undervisning. De er blevet præsenteret for modellen i begyndelsen af deres studietid, men ikke senere. Panelet vurderer, at udbuddet er tilrettelagt som fuldtidsstudium Gennemførelse og frafald Udbuddet har redegjort for, at frafald på 2. semester i er faldet til 13 % mod tidligere %. UCLs målsætning for frafald er12 %. Udbuddet peger på, at årsagerne til frafald er overflytning til andet udbud, anden uddannelse, manglende interesse for uddannelsen og overraskelse over, hvordan praksis fungerer. Lederne oplyser under mødet, at udbuddet optager 72 studerende årligt, og frafaldet svarer til ca. 5 studerende efter 2. semester. Udbuddet har to handletiltag mod frafald. Det ene handler om at få optaget de rigtige studerende. Dette gøres ved målrettet kommunikation om uddannelsens indhold og form og anvendelse af studentervejledere ved eksterne rekrutteringstiltag samt screeningssamtale med kvote 2 ansøgere. Det andet handler om at fastholde de studerende på uddannelsen gennem trivselssamtaler på 1. semester og i igangsættelse af evt. SPS støtte allerede fra studiestart. Ændringen i fordelingen af kvote 1 og kvote 2 optag er endnu ikke slået igennem, men udbuddet følger frafaldet på denne årgang, men der foreligger ikke resultater på dette endnu. Undervisere peger under mødet på, at de i undervisningen arbejder med at opbygge relationer til de studerende og bruger trivselssamtalerne til blandet andet at forberede de studerende på at skulle ud i klinikkerne, blive udfordret på tid og geografi. Underviserne oplever, at klinikken kan udfordre sårbare studerende. Undervisere er på besøg i klinikken på modul 4 og 8. De studerende fortæller ved mødet, at de oplever det som positivt at få besøg i klinikken af underviserne. De har alle viden om, at de kan kontakte en vejleder på udbuddet, mens de er i klinik og at vejlederen altid reagerer på en henvendelse. 59 % af studerende med studiestart 2011 gennemførte uddannelsen på normeret tid. Målsætningen for UCL er 60 %. Panelet vurderer, at det er positivt, at frafaldet er mindsket hen over de seneste år og positivt, at der arbejdes aktivt med at forebygge frafald og øge antallet af studerende, der gennemfører inden for normeret tid. Panelet anbefaler, at udbuddet får tydeligere strategi for forebyggelse af frafald. Årsagerne til frafald bygger i højere grad på antagelser end fakta, idet det ikke er undersøgt, hvorfor studerende er ophørt. Ligeledes kan der ligge et potentiale i at undersøge, hvilke studerende, der gennemfører uddannelsen og inden for normeret tid. Det er et godt initiativ at følge den årgang, der er optaget efter den nye fordeling af kvote 1 og 2 og screening med optagelsessamtale Kvalitet i undervisningens gennemførelse Udbuddet har redegjort for kvaliteten i undervisningens gennemførelse gennem følgende moduler: Modul 7: Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb side 16

17 Det sidste teoretiske modul i den grundlæggende del af radiografuddannelsen. Her er fokus på komplicerede undersøgelser og røntgenmodaliteter. De studerende arbejder teoretisk med blandt andet CT, mammografi, DR og intervention. Modulet afsluttes med en ekstern teoretisk prøve hvor de studerende i grupper bearbejder en teoretisk problemstilling med anvendelse af nyeste viden, som forsvares mundtligt og individuelt. Modul 8: Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Det sidste kliniske modul i den grundlægende del af radiografuddannelsen. Her er fokus på komplicerede undersøgelser og røntgenmodaliteter i praksis. De studerende arbejder i praksis med CT, mammografi, DR og intervention. Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve Modul 9S: Stråleterapi Det første modul i studieretningen stråleterapi. Her er fokus på teori indenfor studieretningen. Udvalgt som et eksempel på studieretning. Modulet afsluttes med en intern teoretisk mundtlig prøve Modul 12: Kvalitet i radiografi Modulet har fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og lader de studerende eksperimentere med udviklingsprojekter i klinisk praksis. Modulet afsluttes med en intern teoretisk mundtlig prøve, med udgangspunkt i en skriftlig opgave. De studerende bearbejder en selvvalgt klinisk problemstilling og udfører et lille empirisk studie. Projektet formidles som en del af prøven til klinisk praksis. Klinisk uddannelsesansvarlige er bi-eksaminator. Ved mødet fortæller lederne, at der er udarbejdet procedurer for evaluering og kvalitetssikring af undervisningen. Det er den modulansvarlige, der har ansvaret for, at der er sammenhæng mellem læringsmål og evalueringerne og det er den modulansvarlige, der skal forholde sig til evalueringsresultaterne. Hvis der er kritiske forhold omkring samme tema to gange, så skal den modulansvarlige kontakte leder eller den pædagogisk leder, afhængig af om det handler om medarbejder eller indhold, og drøfte situationen. Underviserne skal lave mundtlig evaluering af moduler og resultater skal bearbejdes i fagog modulteams. Der skal foreligge dokumentation herfor og der skal udarbejdes handleplaner, hvis der er forhold der skal justeres. Disse lægges på den fælles læringsplatform. De studerende påpeger ved mødet, at de oplever undervisningen relevant - også i forhold til klinisk praksis med en enkelt undtagelse. Arbejdsformerne understøtter læringen. De studerende har viden om, hvilke mål, der skal nås på modulerne. De studerende deltager i evalueringer af forløb og har viden om, at der ved et modul har været mødepligt ved evalueringen. De studerende oplever, at modulplanerne ikke altid er opdaterede i forhold til litteratur, men de altid får de ønskede oplysninger, hvis de spørger. Underviserne redegør ved mødet for den eksisterende evalueringspraksis og har eksempler, hvor evalueringen har betydet justeringer i undervisningens tilrettelæggelse eller indhold. Panelet vurderer, at undervisningen er tilrettelagt, så undervisningsmaterialerne og studieaktiviteter understøtter, at den studerende kan nå mål for læringsudbytter. Der er et system, der sikrer, at evalueringsresultater bearbejdes og omsættes til handling. Kvaliteten i modulerne afspejler det tætte samarbejde med klinisk praksis og dermed afstemt relevans. side 17

18 6.3.4 Udlandsophold Udbuddet har redegjort for to typer af internationalisering: Erasmus Radiografy Group, der er et mobilitetsforløb, der udbydes hvert år fra januar til april gennem samarbejde med 16 institutioner fordelt på 14 lande. Free-mover, som er udveksling den studerende selv aftaler og anbefales afviklet i modul 5, 8, 11, 13 og 14. Ingen af de studerende ved mødet havde været på udlandsophold, men alle havde kendskab til andre, der havde været afsted. De havde deltaget i faglige trivselsdage på tværs af uddannelsen, hvor der er tradition for videndeling og herunder også fra studerende, der har været på udlandsophold. De studerende gav udtryk for, at de ikke var informeret om, hvilke muligheder der er og det er lidt tilfældigt, hvordan de er informeret. Panelet vurderer, at det er muligt inden for den normerede studietid at gennemføre et udlandsophold. Panelet anbefaler, at udbuddet gør adgang til informationer om ophold i udland lettere tilgængelige Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret Radiografuddannelsen har 15 fuldtidsbeskæftigede medarbejder, hvoraf 11 er lektorer, en konsulent, to adjunkter og en underviser. Nye medarbejdere ansættes som adjunkter med krav om lektorgodkendelse inden for fire år gennem adjunktprogrammet i UCL med tilknyttet vejleder. Lederen peger på, at UCL er i gang med overvejelser om et senior-lektor forløb for yderligere at kvalificere og opdatere lektorernes pædagogiske kompetencer. Udbuddet har redegjort for sit pædagogiske værdigrundlag, der omfatter såvel kliniske vejledere som teoretiske undervisere, som også har været inddraget i udformningen. Udbuddet har en række pædagogiske-didaktiske aktiviteter, som gennem de seneste tre år er implementeret i studieaktiviteterne og tilbyder andre metoder end klassisk undervisning. Som eksempler er nævnt netbaserede læringsmetoder og teknologier, simulationsbaseret undervisning og læringslaboratorier. Under mødet redegør underviserne for valg af metoder, videndeling om pædagogiske problemstillinger og didaktiske strategier for planlægning af studieaktiviteter herunder for anvendelse af metoder, der kombinerer flere læringsstile og differentieret undervisning. Endvidere redegøres for, hvordan de fysiske rammer i ex. laboratorierne kan understøtte de pædagogiske aktiviteter. Underviserne har deltaget i en række udviklingsprojekter under UCLs MOVE program, der også har haft en pædagogisk-didaktisk sigte og bl.a. udvikling af tværgående elementer til studieordningerne for sundhedsuddannelserne. Udbuddet benytter eksterne undervisere og sikrer den indholdsmæssige del ved bl.a. at overvære undervisningen og efterfølgende give sparring, hvis der er brug for det. Panelet vurderer, at undervisningen på udbuddet er pædagogisk kvalificeret og varetages af undervisere, der i høj grad er pædagogisk kompetente, velargumenterede og reflekterende over valg af metoder og tilrettelæggelse af undervisning. Panelet anbefaler, at der arbejdes videre med den forsatte pædagogiske kvalificering af lektorer samt, at de eksterne underviseres pædagogiske kvalifikationer sikres. side 18

19 6.3.6 Klinisk undervisning/praktik Udbuddet har redegjort for den kliniske undervisning på uddannelsen, som indgår på følgende moduler Antal uger ECTS-point Bemærkning Modul 1 1 uge 1,5 ECTS Afvikles som én uges observationsklinik Modul 3 10 uger 15 ECTS Klinisk modul, intern skriftlig refleksionsprøve Modul 4 10 uger 15 ECTS Klinisk modul, ekstern klinisk prøve Modul 5 2 uger 3 ECTS De kliniske point indgår i tværprofessionelle valgfag forløb hvor de studerende på tværs i UCL samarbejder med klinisk praksis om innovationsprojekter Modul 6 6 uger 9 ECTS Afvikles med to uger i stråleterapi, 2 uger i nuklearmedicin og 2 uger i somatisk klinik Modul 8 10 uger 15 ECTS Klinisk modul, intern klinisk praktisk prøve Modul 10N 5 uger 7,5 ECTS Klinisk undervisning i nuklearmedicin, ekstern klinisk prøve Modul 10R 10 uger 15 ECTS Klinisk modul, ekstern klinisk prøve Modul 10S 8 uger 12 ECTS Klinisk modul, ekstern klinisk prøve Modul 11N 5 uger 7,5 ECTS Klinisk undervisning i nuklearmedicin, intern klinisk prøve Modul 11R 10 uger 15 ECTS Klinisk modul, intern klinisk prøve Modul 11S 8 uger 12 ECTS Klinisk modul, intern klinisk prøve Modul 12 1 uge 1,5 ECTS Afvikles i forbindelse med indhentning af empiri og formidling i klinikken Herudover er der mulighed for kliniske forløb i udbud af valgfag samt i forbindelse med bacheloropgaven, som altid udarbejdes i samarbejde med klinisk praksis. Den studerende udarbejder en individuel studieplan med individuelle læringsmål og udarbejder flere portfolio-opgaver gennem det kliniske forløb, og disse indgår i den afsluttende prøve på modulet. Udbuddet har etableret flere typer af samarbejdsfora med deltagelse fra klinisk praksis for at koble teori og praksis og for i samarbejde at udvikle semesterbeskrivelser, prøvekriterier og læringsudbytter. Dette sker i mødefora omkring klinisk udbud, på pædagogisk temamøder, i dialoggrupper, udviklingsgrupper og gennem de studerendes råd med studenterrepræsentation fra hvert hold. side 19

20 Underviserne kommer ved mødet med eksempler på det tætte samarbejde med kliniske vejledere. Vejlederne har adgang til udbuddets læringsplatform, så det er muligt at følge med i de studerendes forudsætninger. Udviklingstendenser drøftes på dialogmøder og i erfa-grupper og giver mulighed for justeringer i undervisning og materialer. Underviserne gør brug af mulighed for at tage i praktik og derigennem observere og opnå viden om klinisk praksis og implementere dette i den teoretiske undervisning. Der er ledelsesmæssig opbakning til denne type af samarbejde og tilegnelse af viden. De studerende fortæller ved mødet, at de oplever sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og den praksis de møder i klinikken og der er progression i forløbene. Dog gør de opmærksom på den forskel på viden som de har mulighed for at erhverve sig på de forskellige sygehuse. De studerende oplever, at der bliver kompenseret for forskelle i den efterfølgende teoretiske undervisning ex. ved undervisning i CT-scanning til de studerende, der ikke var blevet præsenteret for dette i klinikken. De studerende ved mødet har ikke viden om samarbejdsfora med klinisk praksis og har som følge deraf ikke deltaget Panelets vurderer, at udbuddet systematisk arbejder kobling mellem teori og praksis og dette sker på mange niveauer fra det meget konkrete samarbejde omkring den studerende til formelle fora, hvor faglige temaer og om nye tiltag i praksis drøftes. 7. Dokumentation fremlagt Redegørelsen: Evaluering af hele uddannelser. Radiografuddannelsen. Redegørelse november Bilagsoversigt Bilag 0.1 Udbudsbekendtgørelsen for professionsudbud til radiograf Bilag 0.1A National studieordning for radiografuddannelsen 2009 (omtalt side 14) Bilag 1.1 Bilag 1.2 Sikring af uddannelsens videngrundlag Nuklearmedicinsk samarbejdsaftale mellem PH Metropol og UCL Bilag 1.3 Modul 1 Bilag 1.4 Modul 2 Bilag 1.5 Modul 3 Bilag 1.6 Modul 4 Bilag 1.7 Modul 5 Bilag 1.8 Modul 6 Bilag 1.9 Modul 7 Bilag 1.10 Modul 8 Bilag 1.11 Bilag 1.12 Modul 10N Modul 11N Bilag 1.13 Modul 13 side 20

21 Bilag 1.14 Bilag 1.15 Bilag 1.16 Bilag 1.17 Bilag 1.18 Bilag 1.19 Modul 9 RN Modul 10R Modul 11R Modul 9S Modul 10S Modul 11S Bilag 1.20 Modul 12 Bilag 1.21 Modul 13 Bilag 1.22 Modul 14 Bilag 2.23 Bilag 2.24 Bilag 2.25 Bilag 2.26 Beskrivelse af trivselssamtale Refleksionsspørgsmål til trivselssamtale Flowchart til trivselssamtaler Holdmødekoncept Bilag 3.28 Bilagsoversigt modul 7 (Case bilag ) Bilag 3.29 Modul 7 Bilag 3.30 Bilag 3.31 Bilag 3.32 Bilag 3.33 Bilag 3.34 Bilag 3.35 Bilag 3.36 Bilag 3.37 Bilag 3.38 Bilag 3.39 Bilag 3.40 Lektionsplan kritisk litteraturlæsning Lektionsplan Brush up rgt. fysik Lektionsplan radiografisk anatomi og fysiologi Lektionsplan farmakologi Lektionsplan Radiologisk billeddannelse Lektionsplan strålebeskyttelse Lektionsplanradiografisk billeddannelse Lektionsplan statistik Lektionsplan radiografi mammografi Lektionsplan patalogi mammo TBL case Bilag 3.41 Evaluering modul 7 Bilag 3.42 Evalueringsguide modul 7 Bilag 3.43 Handlingstiltag for modul 7 Bilag 3.44 Bilagsoversigt modul 8 (case bilag ) Bilag 3.45 Modul 8 beskrivelse side 21

22 Bilag 3.46 Portfolie CT Bilag 3.47 Samarbejdsportfolie modul 8 Bilag 3.48 Bilag 3.49 Bilag 3.50 Portfolie gennemlysning Portfolie DR Portfolie mammografi Bilag 3.51 Bilagsoversigt 9S (Case bilag ) side 22

23 Vestre Engvej 51 C Vejle Telefon ucl.dk