Sundhedsudvalget

Transkript

1 Sundhedsudvalget Drøftelse af, hvad forslaget til økonomisk politik betyder for s økonomi og service

2 Budget for Udfordringer og effektiviseringer

3 Udfordringer Pres udefra Genoptræning efter udskrivelse fra sygehus Budgetudfordringer på genoptræningsområdet Antal genoptræningsplaner er steget med 163% siden 2007 Udgifter til ambulant genoptræning er steget med 167 % siden 2007 Botilbud og bostøtte Udgifter er steget 5,2 mio. kr. årligt fra

4 Genoptræning Antallet af genoptræningsplaner er steget med 163 % fra Udgifter til ambulant genoptræning er steget med 167 % fra , eller 4 mio. kr. årligt i gennemsnit. Der har i 2013 været et merudgifter på 5,5 mio. kr. Det forventes, at udgifterne fortsat stiger. Stiger udgifter med samme beløb vil merudgiften i 2018 udgøre 25,5 mio. kr Antal genoptræningsplaner 40,0 35,0 30,0 Udgifter til ambulant genoptræning Mio. kr. 25,0 20,0 15,0 10, Aarhus 2007 Kommune ,0 0,

5 Genoptræning To typer ambulant genoptræning: - Specialiseret genoptræning: Hospitalerne beslutter og udfører. finansierer - Ambulant genoptræning: Hospitalerne beslutter. Sundhed og Omsorg udfører og finansierer genoptræningen Genoptræning understøtter: - At vi skal understøtte borgerne i at klare sig selv bedst muligt - Hjælper borgerne tilbage på arbejdsmarkedet og tilbage i eget liv..men giver også en budgetudfordring..

6 Genoptræning - forslag Sikre budgetmæssig balance Budgetudfordring på 5,5 mio. kr. i 2013 finansieres af Sundhed og Omsorg - Tilførsel af 4 mio. kr. ekstra pr. år fra Hvis vækst i genoptræningsplaner ikke er stagneret i 2016, skal der udarbejdes budgetreguleringsmodel, der regulerer budgettet fra 2019 i forhold til antal genoptræningsplaner Hvis ikke tilføres midler: - Skal byrådet reducere serviceniveauet i

7 Bostøtte og botilbud

8 Botilbud og bostøtte Udgifterne til ældre handicappede i botilbud og modtagere af bostøtte er kraftigt stigende. Steget med 133 % fra 2008 til har haft et merforbrug på 13,5 mio. kr og fortsætter med at finansiere dette. Skal effektivisere for henholdsvis 31,2 mio. kr. og 36,9 mio. kr. i 2015 og 2016 (statuskorrektion bortfalder). Merudgifterne skønnes at stige til 44,7 mio. kr. i 2018 = 107 Sosu- assistenter Udgift Budget Budget inkl. statuskorrektion

9 Botilbud og bostøtte Sociale Forhold og Beskæftigelse visiterer til bostøtte og botilbud til borgere over 67 år og finansierer. Budgetmæssig balance Mio. kr Forventet udgift til køb af botilbud og bostøtte 57,9 64,0 70,3 74,5 78,6 Budget 32,2 32,8 33,4 33,7 33,9 Forventet statuskorrektion jf. kompensationsaftale 12,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Forventede merudgifter i fht. budgettet inkl. statuskorrektion 13,7 31,2 36,9 40,8 44,7 Andel MSO selv finansierer 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 Budgettilførsesbehov 0,2 17,7 23,4 27,3 31,2 Hvis der ikke tilføres midler til området vil byrådet skulle reducere serviceniveauet i

10 Vedtagne effektiviseringer

11 Vi har skåret ind til benet De sidste 8 år har gennemført konkrete byrådsvedtagne effektiviseringer, der i 2014 udgør 357 mio. kr. Det svarer til 15 procent af det samlede budget.

12 Konkrete byrådsvedtagne effektiviseringer Effektiviseringer typologi Effektivisering af drift 190,2 Administrativ effektivisering Velfærdsteknologi/rehabil itering Effektivisering fra Stat/KL 2014 Eksempler på effektiviseringer (mio. kr) 100,4 43,6 23,2 Budget 2007: Visitationspraksis for hjemmesygeplejen (7,3 mio.) Budget 2012: Optimering af sunhedsklinikker (6,8 mio.) Budget 2013: Investering i kontinensplejen (3 mio. i 2014) Budget 2007: Organisationsændring (17,5 mio.) Budget 2007: Samling visitation 3 steder (2,1 mio.) Budget 2011: Loftlifte i alle plejeboliger (3 mio) Budget 2011: Hjælpemiddel til af- og påtagning af kompressionsstrømper (3 mio.) Budget 2011: Nattevagt i mindre plejeboligenheder, teknologi (5,6 mio) Budget 2011: Enklere regler for visitation på ældreområdet (1,5 mio.) Budget 2013: Forenkling af frit valg (7,5 mio.) Samlet effektivisering 357,4 -

13 Og gennemført generelle effektiviseringer.(1) Budget 2007: Budgetmodellerne blev beskåret, så man fremover kun får 45 procent af budgetmodels beløb, når der kommer én ny ældre I 2014 er udgiften pr. 67+ årige i gennemsnit kr. kompenseres med nuværende budgetmodel for kr. pr. borger Budgetmodellen skal undgå udhuling af serviceniveau når der kommer flere ældre.

14 Og gennemført generelle effektiviseringer (2) Reduceret prisfremskrivning fra og med 1995 vedtaget af byrådet Manglende kompensation i MSO for prisstigninger 129 mio. kr. Reduceret prisfremskrivning Effektiviseringskrav som følge af bostøtte og træning på i alt 19 mio kr. årligt.

15 og potentialet til yderligere effektiviseringer er mindre og mindre. bruger i dag kr. (18 procent) mindre pr. ældre end for 5 år siden Ældreudgifter (netto) pr. 65+årige Københavns Kommune Esbjerg Kommune Aalborg Kommune Odense Kommune *Note: Tal for er korrigeret for indberetning vedr. socialområdet i perioden

16 Økonomisk politik

17 Introduktion til økonomisk politik Baggrund Kortlægning fra KL og fagministerier af Økonomistyring i 10 kommuner Ejerskab dybere forankring i kommuner med økonomiske målsætninger Proces 1. Drøfte diskussionsoplæg i Magistraten og udvalg. 2. Udarbejde egentlig politik, som forelægges Byrådet, foråret 2014

18 Mulige konsekvenser af økonomisk politik for? De største knaster for MSO: - Yderligere effektiviseringer af lønsum. - Budgetmodellerne.

19 Økonomisk politik: Effektivisering af lønsum? Skal der indføres et fast årligt effektiviseringskrav i form af budget-/rammereduktioner af en given størrelse? I givet fald, hvad vurderes som en realistisk størrelse? er allerede pålagt effektivisering af lønsum på i alt 2,5 procent i 2015 og fremover. De 2,5 procent svarer til 127 SOSU-stillinger i Hvis der skal være yderligere fx 1 procent i effektivisering, svarer det til 51 SOSU-stillinger i 2015.

20 Vedtagne effektiviseringer af lønsum Forlig om budget : Etablering af buffer og finansiering af udviklingspulje. 0,75 % 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% Forlig om budget : Videreføre buffer til uforudsete udgifter Magistratens forslag B : Øgede frihedsgrader for forbrug af opsparing Forlig om budget : Afbureaukratisering mv. Statslige initiativer i regi af Moderniseringsaftale - - 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% - 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% - - 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% I alt 0,8% 1,8% 2,5% 2,5% 2,5% 2,5% I alt i kroner 15,4 37,1 51,7 52,3 52,4 52,4 I alt stillinger

21 Hvis yderligere 0,5 % hvert år 100,0 90,0 80,0 70,0 mio. kr. 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Vedtagede effektiviseringer af lønsummen + 0,5 % akumuleret pr. år i perioden Vedtagede effektiviseringer af lønsummen - R2013 B2014 B2015 B2016 B2017 B2018

22 Ændring i budgetmodeller Spørgsmål i økonomisk politik om budgetmodeller: Er der et ønske om færre eller flere budgetmodeller? På hvilke områder? Er der behov for at justere nogle af de eksisterende budgetmodeller? I givet fald hvilke(n)? Budget 2007: Budgetmodellerne blev beskåret, så man fremover kun får 45 procent af budgetmodels beløb, når der kommer én ny ældre Dvs. der er allerede en skjult besparelse hvert år nu er der risiko for at den bliver endnu større, alt efter hvordan eksisterende budgetmodel justeres. Budgetmodellen skal sikre mod udhulning af serviceniveau, når der kommer flere ældre.

23 Budgetmodel med effektiviseringskrav Antal borgere over 65 år stiger 13% i perioden : Udvikling i antal borger over 65 år i Aarhus Kommune R2013 B2014 B2015 B2016 B2017 B2018

24 Eksisterende budgetmodel Men der er færre midler pr. borger, hvis budgetmodel falder bort. Udgifterne pr. 65+ årig falder fra kr. i 2013 til forventet kr. i Udgift pr. +65-årig (2014-pl) Kr R2013 B2014 B2015 B2016 B2017 B2018

25 Budgetmodellers betydning de næste 10 år I 2014 er udgiften pr. 67+ årige i gennemsnit kr. kompenseres med nuværende budgetmodel for kr. pr. borger Der flere 67+ årige de næste 10 år (26 procent) Dermed stiger effektiviseringskrav til 316 mio. kr. om ti år. Det er 700 SOSU er Uden budgetmodel skal effektiviserer yderligere 239 mio. kr. de næste 10 år. I alt 555 mio. kr. det svarer til en fjerdedel af MSO budget og mere end hjemmehjælpere. Hvorfor skal område med demografi-afhængige udgifter spare?

26 Hvad betyder den økonomiske politik for borgerne? Flere effektiviseringer og fjernelse af budgetmodeller skal give råderum til politisk prioritering. Men giver følgende problemer: Lavere serviceniveau Demografiafhængige områder skal spare Budgetusikkerhed risikerer at give tilbageholdenhed og manglende investeringer Adskillelse mellem besparelse og plusforslag. Demokratisk underskud ved skjulte nedskæringer Magistratsafdelinger har forskellige udgangspunkter

27 En anden vej frem Fortsættelse af praksis med omprioriteringskataloger, når økonomiske mål tilsiger handling Fordele: Større gennemsigtighed for borgerne om besparelser Politisk ansvar hvor det hører til i byrådet. Målrettede effektiviseringer, der hvor de er mulige: Ingen grønthøster.

28 Hvad tænker udvalg om fordele vs. ulemper? Flere effektiviseringer og fjernelse af budgetmodeller skal give råderum til politisk prioritering. Men giver følgende problemer: Lavere serviceniveau Demografiafhængige områder skal spare Budgetusikkerhed risikerer at give tilbageholdenhed og manglende investeringer Adskillelse mellem besparelse og plusforslag. Demokratisk underskud ved skjulte nedskæringer Magistratsafdelinger har forskellige udgangspunkter