MAJ Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
|
|
- Eva Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
2 Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU) (Høgskolen i Hedmark), Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (Aalborg Universitet), RCIW Research and Capability in Inclusion and Wellfare (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag Redaktion Ole Hansen (ansvarshavende redaktør) Ratib Lekhal Thomas Nordahl Anita Norlund Bengt Persson Lars Qvortrup Tidsskriftets artikler er fagfællebedømte, og tidsskriftet er pointgivende i den bibliometriske forskningsindikator Tekstredaktion Sophie Ellgaard Soneff Principlayout Bodil Nordstrøm Grafisk opsætning Dafolo A/S Abonnement Tidsskriftet udkommer to gange årligt (maj og november) Årsabonnement DKK 350 Årsabonnement, studerende DKK 200 Løssalg DKK 180 Tryk, distribution og bestilling Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Mail: Forlag@dafolo.dk 2015 Paideia og forfatterne Kopiering må kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer Varenummer 7193 ISSN
3 INDHOLD Leder: Temanummer om synlig læring 4 Synlig læring i dag 9 John Hattie Baggrund for og diskussioner af Visible Learning med særligt henblik på lærings- og vidensbegrebet 22 Lars Qvortrup Er Hattie og co. gyldige i Danmark? 34 Per Fibæk Laursen Hatties brug af effect size som grundlag for rangordning af pædagogiske indsatser 42 Peter Allerup Vad hände efter Hattierevolutionen? Undervisningsrenässansen i det svenska skolutvecklingsarbetet 52 Jan Håkansson Visible Learning som grunnlag for evidens og forbedringsarbeid i utdanningssystemet 61 Thomas Nordahl Synlig læring og læringens anatomi 70 Kjeld Fredens Kjønnsforskjeller i skolefaglige prestasjoner forklaringer i elevenes holdninger til og væremåte i skolen, samt relasjonelle forhold 76 Ann Margareth Aasen May Britt Drugli Ratib Lekhal Thomas Nordahl Bogomtaler 90
4 Leder Temanummer om synlig læring Overalt i uddannelsesverdenen synes der at foregå en udvikling i retning af det såkaldte synlig-lærings-paradigme. Både i uddannelsesreformer og i pædagogisk praksis stilles spørgsmålene: Hvad er vores læringsmål? Hvordan gør vi dem synlige? Hvordan når vi dem i kraft af vores pædagogiske indsatser? Hvordan ved vi, at målene er nået? Og hvordan gør vi læring og læringsmål synlige også for vores elever? Der kan næppe være tvivl om, at den forsker, som har haft størst indflydelse på denne udvikling, er den newzealandske uddannelsesforsker John Hattie, som i 2009 efter mange års forarbejde publicerede sin verdenskendte bog Visible Learning. Stor var derfor vores glæde, da John Hattie sagde ja til at skrive en artikel specielt til Paideia om synlig læring og den status, den har i dag. Vi besluttede straks at bygge et temanummer op omkring Hatties forskning og den modtagelse, den har fået af forskere, uddannelsespolitikere, uddannelsesledere og undervisere. I Hatties artikel Synlig læring i dag (side 9) sammenfatter han sine mange resultater. Han understreger, at det mest interessante ikke er at identificere enkeltfaktorers betydning for læring i de ranglister, der ellers har gjort Visible Learning kendt. Det vigtigste er, at den enkelte lærer forstår, at hans eller hendes rolle er at evaluere sin virkning. Når man forbereder sin undervisning, eller når man står i klassen, må man hele tiden anlægge dette perspektiv: Hvilken effekt har det for elevernes læring, at min pædagogiske praksis er udformet på én og ikke på en anden måde? Forudsætningen er, at man som underviser har et klart billede af elevernes læring, når man starter. At man sætter sig præcise læringsmål og gør dem tydelige for eleverne. At man løbende vurderer de mange mulige pædagogiske interventioner. Og at man evaluerer effekten af det, man gør ikke mindst via mange forskellige former for feedback. Desuden, understreger Hattie, må lærerne arbejde sammen: En virkelig effekt opnår man først, når lærerne i fællesskab anlægger et læringssyn på eleverne, og når de koordinerer deres indsatser. Endelig kommer Hattie også ind på den kritik af hans arbejde, der er blevet fremført. Meget af det, der er blevet sagt, beror på fejllæsninger af Visible Learning-bøgerne. Men Hattie anerkender, at der er brug for at arbejde videre med videns- og læringsbegrebet i synlig læring, fordi mange effektanalyser baserer sig på såkaldt overfladelæring og ikke på dyb læring. De måler, hvilken effekt pædagogiske indsatser har på tilegnelse af faktuel viden snarere end på tilegnelse af for eksempel metakognitiv viden. Men Hattie skriver også, at dette er et felt, som hans forskergruppe har meget fokus på at videreudvikle. 4
5 I sin artikel Baggrund for og diskussioner af Visible Learning med særligt henblik på læringsog vidensbegrebet (side 22) fortsætter Lars Qvortrup denne diskussion. Først gennemgår han de to vigtigste typer af indvendinger mod synlig læring: Den ene type indvendinger kan kaldes ideologiske. De afviser hele projektet ud fra en afvisning af overhovedet at tale om læringseffekter og at anskue undervisning som en målrettet aktivitet. Den anden type indvendinger kan man kalde metodiske. De hævder, at man ikke kan sammenligne pædagogiske indsatser i forskellige kontekster, hvad enten det er forskellige kontekster i tid eller i geografi. Begge disse typer indvendinger kan overbevisende afvises. Vigtigere er det imidlertid, at Qvortrup giver et bud på en dynamisk model af videns- og læringsformer, der overskrider problemet med, at de fleste effektanalyser fokuserer på overfladelæring, men som også afviser, at man kan tale om, at læring altid foregår på et bestemt niveau. Nej, meget tyder på, at læring altid foregår på flere niveauer på én gang, og disse niveauer er dynamisk forbundne. Dette har både betydning for vurderingen af pædagogiske indsatser og for analysen af læringseffekten af forskellige indsatser. I artiklen Er Hattie og co. gyldige i Danmark? (side 34) tager Per Fibæk Laursen fat på indvendingen om, at Hatties metaanalyser primært stammer fra en vestlig, anglo-amerikansk kontekst, og at de derfor ikke er gyldige i andre socio-geografiske kontekster. Specifikt tager han udgangspunkt i den antagelse, at vi i de nordiske lande er langt mere antiautoritære og egalitære end for eksempel i USA, og at resultater fra USA derfor ikke skulle gælde hos os. Laursen tager udgangspunkt i undersøgelser, der er foretaget i Danmark, og som kan sammenlignes med Hatties. Han påviser, at resultaterne er stort set de samme. De pædagogiske effektsammenhænge gælder med andre ord også i de nordiske lande, og Hatties resultater er alt andet lige også gyldige i de nordiske lande. Der er derfor god grund til at antage, at undersøgelserne ikke er så kontekstafhængige, som kritikerne har påstået. I artiklen Hatties brug af effect size som grundlag for rangordning af pædagogiske indsatser (side 42) gør Peter Allerup Hatties brug af begrebet effect size til genstand for en undersøgelse. Effect size er et helt centralt begreb hos Hattie. Det effect size-barometer, som Hattie præsenterer i Visible Learning bruges til at sige, om læringseffekten af en bestemt type eller klasse af pædagogiske indsatser er stor eller lille. Er den større end 0,4 er den stor, hvorfor den pågældende indsats er ønskelig. Er den derimod under 0,4, er den beskeden og kan tilskrives den typiske lærereffekt, det vil sige den effekt, som tilstedeværelse af en lærer typisk har, eller den kan tilskrives effekten af elevens naturlige udvikling. I artiklen understreger Allerup, at læringseffekten af en indsats er et udtryk for et gennemsnit af en normalfordelings- 5
6 kurve, hvorfor man altid skal huske, at der er en betydelig spredning af individuelle effekter omkring dette gennemsnit. Desuden sammenholder han begrebet effektstørrelse med begrebet om statistisk signifikans. Med hvilken grad af sikkerhed kan man med andre ord sige, at en given indsats har en effekt? Endvidere viser han, at resultater ikke altid fordeler sig som en normalfordelingskurve. Det giver naturligvis en særlig udfordring, hvis for eksempel effekten af en bestemt indsats fordeler sig skævt omkring fordelingskurvens toppunkt. Endelig fremhæver han, at mange undersøgelser for eksempel PISA viser resultatet med en angivelse af resultatets usikkerhed. Dette gør Hattie ikke. Alt dette anfægter ikke metoden i Visible Learning, men det gør det tydeligt, at det er hensigtsmæssigt for dem, der bruger Hatties resultater, at kende noget til de statistiske forhold omkring denne metode, det vil sige med hvilke forbehold, man skal fortolke resultaterne. Jan Håkansson undersøger i sin artikel Vad hände efter Hattierevolutionen? Undervisningsrenässansen i det svenska skolutvecklingsarbetet (side 52), hvilke effekter Hattie-revolutionen har haft i det svenske uddannelsessystem. Hans svar er, at man kan se en udvikling i retning af meget mere klasserumsnære strategier i skoleudviklingsarbejdet, ligesom der lægges øget vægt på lærernes kollektive indsatser, når der arbejdes med undervisningsudvikling. Tilsyneladende bruges den viden, som er frembragt af Hattie og andre forskere, i skoleudviklingsaktiviteter. Der synes også at være en tendens til en professionalisering af arbejdet på skolerne, for eksempel i retning af kollegasupervision, undertiden kombineret med videoobservation og -analyse. Håkansson fremhæver i øvrigt, at også andre end Hattie har bidraget til den metaanalytiske tilgang, som Hattie i særlig grad har fået lov til at repræsentere. Blandt andet bør den omfattende britiske forskningsoversigt Children. Their World. Their Education (Alexander 2010) nævnes. Thomas Nordahl fremhæver i sin artikel Visible Learning som grunnlag for evidens og forbedringsarbeid i utdanningssystemet (side 61), at uddannelse aldrig har været så vigtig som i dag. Vor tids arbejdsmarked forudsætter, at man har gennemført en kompetencegivende uddannelse, og det samme gør sig gældende for den aktive deltagelse i det sociale og demokratiske fællesskab. Forskningen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem på den ene side læring og mestring i skolen og på den anden side den enkeltes fremtidige livskvalitet. Derfor er det afgørende, at skolerne er så gode som muligt. Uddannelsessystemet skal blive bedre, og en af forudsætningerne er, at underviserne har stærkere fokus på elevernes læring. Derfor er det vigtigt, at politikere, skoler og undervisere tager udgangspunkt i de meget stærke forskningsresultater, der er frembragt de seneste år. Vi ved rent faktisk mere om effekter af pædagogiske indsatser, end vi gjorde tidligere. Endelig anmelder den danske hjerneforsker Kjeld Fredens John Hattie og Gregory Yates bog Synlig læring og læringens anatomi (side 70). Som Fredens siger: Denne bog er så interessant, at politikere bør vente med at udtale sig om skole og uddannelse, indtil de har læst den. 6
7 Bogen præsenterer ikke én teori om læring, men præsenterer en række teorier og emner, som alle er meget relevante for undervisere og uddannelsespolitikere: Hvordan virker den såkaldt sociale hjerne"? Hvorfor er selvkontrol vigtig for den elev, der tilegner sig viden? Hvorfor er feedback helt essentiel i undervisning, og hvilke feedbackformer er virksomme? Hvordan tilegner man sig komplekse færdigheder? Og sidst, men ikke mindst: Hvordan får man den vigtige og relevante viden fra uddannelsesforskningen ind i den pædagogiske praksis? Uden for temaet og til sidst i dette nummer (side 76) finder man en artikel om kønsforskelle i skolefaglige præstationer af Ann Margareth Aasen, Ratib Lekhal, May Britt Drugli og Thomas Nordahl. Artiklen har overskriften Kjønnsforskjeller i skolefaglige prestasjoner forklaringer i elevenes holdninger til og væremåte i skolen, samt relasjonelle forhold, og den præsenterer nogle resultater af en stor norsk undersøgelse af elever fra 5. til 10. klasse. Artiklen spørger, hvilke faktorer knyttet til elevernes holdninger til og væremåde i skolen samt relationelle forhold der kan bidrage til at forklare forskelle og ligheder i skolefaglige præstationer hos drenge og piger. Resultaterne viser, at lærerne i gennemsnit vurderer pigernes skolefaglige præstationer højere end drengenes, selvom der er klar forskel mellem fag. Resultaterne viser også, at der er væsentligt større forskelle mellem drenge og piger, hvad angår sociale og adfærdsmæssige færdigheder, når man spørger lærerne, end når man spørger eleverne. I øvrigt er det ikke nødvendigvis sådan, at drengene mangler disse færdigheder, men at de måske i højere grad end pigerne undlader at vise dem. Konklusionen er, at der ikke er behov for en særlig drenge- eller pigepædagogik. Men der er brug for, at lærerne tilegner sig mere kundskab om drenges adfærd, så de lettere kan forstå og fortolke den og forholde sig til den, i stedet for at forsøge at få dem til at tilpasse sig pigernes adfærd. Men tilbage til temaet om John Hattie og synlig læring: Thomas Nordahl afslutter sin artikel med at fremhæve, at de folk, som afviser at bruge Hatties og andre resultater, påtager sig et betydeligt moralsk ansvar. Det drejer sig om konkrete børns fremtid. Nordahl skelner mellem tre tendenser. Repræsentanter for den ene tendens som svarer til en af kategorierne i Qvortrups artikel er ideologiske. De vælger at se bort fra læringsresultater og læringsudbytte, fordi de ikke vil anskue skole og undervisning i et nytte- eller et effektperspektiv. De fravælger bevidst og eksplicit at anvise metoder til at styrke undervisningen. Herved svigter de skolen og dens elever. Repræsentanter for den anden tendens er politiske. De hylder et New Public Management-paradigme. Det betyder, at de anviser positive og negative incitamenter, men undlader at forholde sig til det, der foregår inde i skolen eller klasselokalet, det vil sige den pædagogiske praksis. De bygger på en antagelse af, at underviserne og skolerne alene mangler motivation, men har de nødvendige kundskaber. Forskningen siger, at dette ikke korrekt. Den store udfordring i den moderne skole er knyttet til undervisernes pædagogiske kundskaber og færdigheder, både individuelt og kollektivt. Derfor er nøgleordet synlig læring, og de nødvendige indsatser omfatter ting som kundskabsmobilisering, professionelle læringsfællesskaber, Capacity Building, blended learning, kundskabstransformation, pædagogisk udvikling 7
8 og opbygning af professionel kapital. Som grundlag for hele denne indsats er John Hatties arbejde med synlig læring et uomgængeligt udgangspunkt. Ole Hansen, Ratib Lekhal, Thomas Nordahl, Anita Norlund, Bengt Persson og Lars Qvortrup Litteratur Alexander, R.J. (red). (2010): Children, their World, their Education. Final report and recommendations of the Cambridge Primary Review. Routledge. Hattie, J. (2013): Synlig læring. For lærere. Dafolo. Hattie, J. & Yates, G. (2014): Synlig læring og læringens anatomi. Dafolo. 8
Tema: Synlig læring MAJ 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
Tema: Synlig læring 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis 09 MAJ 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver
Læs mereNOV. 2015. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
10 NOV. 2015 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU)
Læs mereNOV 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
04 NOV 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereMAJ 2012. Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
03 MAJ 2012 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (Høgskolen
Læs mereNOV Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis
14 NOV. 2017 Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Paideia - Tidsskrift for professionel pædagogisk praksis Udgiver Tidsskriftet udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU)
Læs mereDet ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen
Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren
Læs merePædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Læs mereLæreren som leder af klasser og undervisningsforløb
Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
Læs mereDet ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:
Læs mereVurdering for læring
Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat
Læs mereAnerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset
LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.
Læs mereDet ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo
Læs mereFeedback og vurdering for læring
Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen
Læs mereTEMA: INKLUSION OG EVALUERING
TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 15 NOVEMBER 13 TEMA: INKLUSION OG EVALUERING n Seks positioner i forhold til evidens n Ledelse, tid og evaluerings anvendelse n Portfolioen n Cooperative learning
Læs mereUndervisning: Udøvelse af professionel
Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en
Læs mereDet ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal
Læs mereTorsdag d.26/ kl
Torsdag d.26/4 2018 kl. 08.30 KONFERENCE Har vi behov for to typer af undervisning i en inkluderende skole? Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, er vært ved konferencen, som rammesætter
Læs mereResultater. Succesfaktorer
Forskningsbaseret ledelse og udvikling af læringsmiljøet på erhvervsgymnasiet, EUC Nord i samarbejde med Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mereFeedback i erhvervsuddannelserne
Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback
Læs mereVibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget
Vibeke Christensen (red.) Feedback i danskfaget Mette Bak Bjerregaard, Vibeke Christensen, Grete Dolmer, Sofia Esmann, Johannes Fibiger, Stig Toke Gissel, Jens Jørgen Hansen, Søren Pjengaard, Nadia Raphael
Læs mereKonference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014. Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk
Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april 2014 Børn skal have en opdragelse, der svarer ikke til den nuværende, men derimod den fremtidigt muligt bedre tilstand for menneskeheden.
Læs mereBilleder af situationen i den danske grundskole
Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels
Læs mereVuggestuen som læringsmiljø
Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber
Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling
Læs mereProfessionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden
UNDERVISNING OG LÆRING THOMAS R.S. ALBRECHTSEN (RED.) Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden Thomas R.S. Albrechtsen (red.) Professionelle læringsfællesskaber og fagdidaktisk viden Linda
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereArtikelsamling om læringsstile
Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile
Læs mereDagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk
Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereUNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET
UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING DIDAKTIK: AT FINDE OG GIVE SVAR Vigtigt er det i første omgang bare, at der i undervisningens øjemed ikke bare kan gøres, hvad man lige har lyst
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereLP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse
LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen
Læs mereProgram for læringsledelse
Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik
Læs mereGymnasier får øjnene op for evidens
26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars
Læs mereDet ved vi om. Social arv. Af Morten Ejrnæs. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social arv Af Morten Ejrnæs Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Morten Ejrnæs Det ved vi om Social arv 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion: Ole
Læs meretil medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.
Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mereNye sociale teknologier i folkeskolen
Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereLise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde
Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Læs mereVurdering for læring i klasserummet
Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til
Læs mereJames Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup
James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring?
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereSofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereLearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet
vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet er et forskningsbaseret tidsskrift med fokus på læremidler, didaktik og teknologi. Læremidler defineres som: Medier og
Læs mereSkole & Klub Roskilde Kommune November 2016
Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mereUdsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen
Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer
Læs merePædagogisk praksis i skolen. Differentiering i fagene Onsdag den 30/ kl
Pædagogisk praksis i skolen Differentiering i fagene Onsdag den 30/09-2015 kl. 09.00-16.00 Præsentation Læs mere på www.leneheckmann.dk Eller på www.facebook.com/leneheckmann mail@leneheckmann.dk Indhold
Læs mereFra stress til trivsel
Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden 1. udgave, 1. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og forfatteren Forsideillustration:
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereLeder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4. Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup
INDHOLD Leder: Hvordan reducerer vi frafaldet i uddannelsessystemet? 4 Stephen Dobson, Ole Hansen, Thomas Nordahl og Lars Qvortrup Gennemførelse i uddannelsessystemet hvilke barrierer er der? 8 Niels Egelund
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereUdviklingsarbejde og innovationsprocesser
Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen
Læs mereTeamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Læs mereMålstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com
Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning
Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning Om styring af skolens kerneopgave fredag d. 19. februar 2015 Herlev forløb 2014-2015 Ledelse & Organisation/KLEO
Læs mereCharlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven
Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer
Læs mereLene Skovbo Heckmann. Den gode time
Lene Skovbo Heckmann Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration: Søren Bach Svendsen
Læs mereUnni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen
Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereLæseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær
Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet
Læs mereSkolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring
Skolereformen under pædagogisk lup Hvad betyder bevægelsen fra undervisning til læring Cand. pæd. psyk. Peter Wick And-wi-pep@parknet.dk Tel. 4143 9272 Den store reform og Den lille reform Forskellige
Læs mereMette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen
Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereMESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET
1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse
Læs mereOplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune
Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse
Læs mereUlla Sjørup. Drengene efter pigerne
Ulla Sjørup Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Fotos: Ulla Sjørup og Jan Thorsøe Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises
Læs mereSKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013
SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE Første måling, december 2013 OPLÆG FRA ULLERUP BÆK SKOLEN 1. Oplæg om LSP undersøgelsen for medarbejderne på UBS (Jan) Indledning
Læs mereAlle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K
Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...
Læs mereTeam et som professionelt læringsfællesskab
Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Hvis man som skoleleder vil styrke skoler og uddannelsesinstitutioner i forhold til elevernes læringsudbytte og trivsel, er en af de vigtigste indsatser at styrke
Læs mereBoost!Camp! Evaluering!af!en!coachingworkshop!for!udskolingselever 1!
BoostCamp Evalueringafencoachingworkshopforudskolingselever 1 Denne evaluering har til formål at give et billede af deltagernes oplevelse og udbytte af en Boost Camp 2 forto9.klasser, der fandt sted d.
Læs mereKvalitet i dagtilbuddet
Kvalitet i dagtilbuddet set med børneøjne En kortlægning af pilotprojektet: LP-modellen i de kommunale dagtilbud LSP Thomas Nordahl Anne Kostøl Anne-Karin Sunnevåg Hege Knudsmoen Trond Johnsen Lars Qvortrup
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereOm God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO
Om God undervisning Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen Fokus på: læring og læringsmålsstyret undervisning at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser,
Læs merePædagogik og pædagoger
Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter
Læs mereKære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens
UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: 07.04.2015 Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens Vi er i fuld gang med at gøre en god skole bedre. Derfor indgår Horsens Kommunes skoler de kommende 4 år i
Læs mereEDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV
EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV AGENDA Kort præsentation Hvad er EDU IT? i et internationalt perspektiv og på AU Eksempler fra AU Mere EDU IT - hvad kræver det? KORT PRÆSENTATION Educational
Læs mereSkovbakkeskolen, Odder
Dagens program: Skovbakkeskolen, Odder 17.00 Velkomst 17.10-18.00:Oplæg om v/ Bente Sloth 18.00-18.15: Pause med frugt 18.15-18.30: Introduktion til arbejde i mindre grupper 18.30-19.45: Gruppearbejde
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereTjørring Skole gode overgange
Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde
Læs mereSofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år
Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereDe videregående uddannelser Institut for læring
De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis
Læs mereJørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen
Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mere