Slip eventyrene løs - et idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slip eventyrene løs - et idékatalog"

Transkript

1 Amtscentret for Undervisning Slip eventyrene løs - et idékatalog

2 Citat: I myter, legender og sagn fortæller vi hinanden historier om hinanden. Vi bliver klogere på liv og skæbne. Ofte rummer billedfortællingen og symbolsproget en stærkere evne til at afdække fragmenter af den store sandhed, alle tings mening. Derfor vil der altid blive malet billeder, for de bærer længslen efter skønhed og harmoni i sig. Det uberørte billedes hvide kliniske tomhed skriger efter sit eget univers. Skabelsen af det kommende billede er en rejse i et jomfrueligt land. Her er jeg min egen herre. Jo længere, jeg når ind, jo flere stier dukker op. Jeg er midt i eventyret og befinder mig godt. Jeg ser nye sider af virkeligheden og lader fantasien råde. Esben Hanefelt Kristensen

3 Slip eventyrene løs Projektet Slip eventyrene løs er udviklet for Amtscentret for Undervisning i Nordjyllands Amt af Karin Sanden, pædagogisk konsulent Helle Toppenberg, pædagogisk konsulent Else Marie Hinge, lærer, Privatskolen i Sæby Illustrationer: Plakat: Esben Hanefelt Kristensen Eventyrtegninger: Hans Henrik Hinge Fotos: Gitte Munkholm Nielsen, Privatskolen i Sæby, hvor projektet blev afprøvet i 2. klasse Copyright: Eventyrtegningerne må kun bruges på skolen i forbindelse med eventyrprojektet. Indhold i kufferten 1 idékatalog hvid mappe 1 hvid mappe med aktivitetskort 1 eventyrplakat Slip eventyrene løs af Esben Hanefelt Kristensen 1 bog: Grimms bedste eventyr, 2. udgave, 2001, Gyldendal 1 bog: H. C. Andersens eventyr, 1. udgave, 2001, Gyldendal 1 kasse med 72 eventyrkort + 6 røde og 6 grønne kort i A4 format 1 kasse med 72 dominokort i A5 format 1 æske med 72 billedkort og 72 ordkort i A6 format 2 sæt pile til aktantmodel (rød: 4 lange og 1 kort, blå: 4 lange og 1 kort) 1 skumterning

4 Indholdsfortegnelse: Formål og idé... 5 Det overordnede formål for læringsrummet... 5 Målgruppe... 5 Fælles Mål for dansk og Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling... 5 Læringssyn... 6 Idégrundlag for læringsrummet... 6 Introduktion til eventyrgenren... 7 Analysemodeller...12 Aktantmodellen...12 Spørgetræet...15 Berettermodellen...16 Kontraktmodellen...16 Eventyrets bro...17 Pædagogisk anvendelse...18 Forundringsrum forforståelse...19 Gå på eventyrjagt i billedet!...19 Slip eventyrene løs i et fortolkningsfællesskab...19 Andre idéer til at arbejde med billedet...21 Fortolknings- og fordybelsesrum...22 Idéer til undervisningsforløb...22 Askepot...22 Fyrtøjet...25 Aktiviteter...27 Forvandlingsrum...35 Portfolio logbog/dagbog...35 Bilag Nr. Litteraturliste... 1 Eventyrbroen... 2 Boganmeldelse... 3 Spørgetræet... 4 Evalueringsark til portfolio... 5 Ideer til meddigtning... 6 Opgaver til eventyrpakken Cd er med musik... 8 Oversigt over musiknumre på Cd erne... 9 Transparenter med ansigter...10 Eventyrtegninger uden farve...11 Transparenter med akvareller...12 Cd-rom med eventyrbilleder...13 Skriveark (rammer fra Corell Clipart, Gallery Magic, 6500)...14

5 Formål og ide Det overordnede formål for læringsrummet Slip eventyrene løs Formålet er at etablere et pædagogisk tilrettelagt læringsrum inden for dansk sprog og kommunikation som en del af Amtscentrets informations- og formidlingsvirksomhed. Læringsrummet er bygget op over genren eventyr og skal give mulighed for, at eleverne udvikler deres musisk/kreative evner og tør åbne sig for det ukendte, i et samspil mellem den sociale, den kognitive og følelsernes intelligens. Læringsrummet skal give mulighed for at eksperimentere og arbejde med forskellige medier. Eleverne skal have mulighed for at: Undres Eksperimentere Tilegne sig viden Være kreative Indgå i et socialt fællesskab Målet er at stimulere fantasi, kreativitet og nysgerrighed gennem arbejdet med eventyrenes univers, så eleverne herved udvikler deres kommunikative og musisk/kreative kompetencer. Idékataloget indeholder to eksemplariske forløb, der tager udgangspunkt i eventyrene, Askepot og Fyrtøjet. Målgruppe Slip eventyrene løs henvender sig til børnehaveklassen 5. klasse, specialundervisning samt undervisning af tosprogede elever. Fælles Mål for dansk og Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling Læringsrummet skal udvikle elevernes faglige kvalifikationer og styrke deres alsidige personlige udvikling. Det talte sprog Bruge talesprog i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse Give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser Sprog, litteratur og kommunikation Udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling Udvikle nysgerrighed og lyst til at lære Udvikle evnen til at tænke og handle kreativt Udvikle evnen til at reflektere over egen læring Udvikle evnen til aktivt at indgå i fællesskaber 5

6 Læringssyn Dialog og interaktion er grundlag for læringsrummets opbygning. Læring forstås som en proces, hvor lærerens opgave er at stimulere elevernes nysgerrighed og formidle ny viden. Der lægges vægt på at skabe dialog mellem elever, lærer og stof, således at eleverne konstruerer deres egen kundskab ved at koble ny viden sammen med den viden, de har i forvejen. Idégrundlag for læringsrummet Forundringsrum Forforståelse Eventyrjagt i Esben Hanefelt Kristensens plakat, musikoplevelse, film, fortælling, oplæsning Fordybelsesrum Analyse og fortolkning Arbejde med fagets redskaber Undervisningsforløb over udvalgte eventyr Aktiviteter til uddybende arbejde Forvandlingsrum Evaluering, samtale og dokumentation ud fra portfolio, logbog, dagbog. De tre rum er grundlæggende i forløbet. Forundringsrummet giver forforståelsen, som er et vigtigt fundament for arbejdet med eventyrgenren. Læreren er formidler og bygger stilladset sammen med eleverne under hele forløbet, så de efterhånden kan arbejde selvstændigt med forskellige opgavetyper og aktiviteter. Brug af logbog og portfolio kan introduceres i starten af forløbet og inddrages dagligt (se side 35). Det er en god ide at orientere sig i hele idékataloget, før man går i gang, idet processen er tænkt som en vekselvirkning mellem de tre rum. Samtale og evaluering bør således ske løbende ligesom logbog-skrivning og indsamling til portofolio-mappen. Som en fælles start på at slippe eventyrene løs anbefales Esben Hanefelt Kristensens plakat. Forslag til et forløb er nævnt under den pædagogiske anvendelse side 19. Plakaten har herefter sin naturlige plads i klasseværelset, så eleverne kan vende tilbage til den og få inspiration til deres eget kreative arbejde. 6

7 Introduktion til eventyrgenren Elevernes erfaringer med genren skal spire, dyrkes og gro gennem klassens og den enkelte elevs oplevelse og læsning af tekster og gennem efterfølgende samtale om genkendelige træk samt ligheder og forskelle. Det følgende afsnit om eventyr er til lærerens rygsæk og ikke formidlingsstof til eleverne, altså en tjekliste i forbindelse med det fællesskab, der opstår under samværet i læringsrummet. Det er vigtigt, at lærerens bagage er klar til brug. Derfor er den følgende gennemgang af de vigtigste eventyrtræk tænkt som hjælp og inspiration. Hvad er et eventyr? Eventyr er fortællinger, som handler om menneskelige problemer. Det er en af grundene til, at de er blevet fortalt blandt almindelige mennesker. De rummer livsvisdom, som folk kan nikke genkendende til, og de eventyr, som er værd at bringe videre, er blevet fortalt fra generation til generation. Eventyr er lykkefortællinger, en opfyldelse af ønskedrømme i fantasiens verden, en mulighed for flugt fra virkeligheden. Lykken er dog mere drivkraft end endemål. Eventyrene fremstiller IKKE tilværelsen og livet som en idyl. Tværtimod er de fulde af gru og rædsler. Eventyrets helte erhverver lykken gennem gode handlinger, men skal dog gøre sig fortjent hertil. Eventyr handler tit om undertrykkelse og om at skulle klare sig alene mod stærkere magter, men problemerne kan overvindes. Budskabet, giv aldrig op, dukker op i utallige eventyr. Det er, som om eventyret vil sige, at går du ind for en sag, som er værd at kæmpe for, så kæmp, giv ikke op. Ved at handle modigt, fast og ærligt, så bliver problemerne løst på bedste måde, og du vil måske opnå det, du kæmper for. I eventyr er der ikke altid logisk tænkning. En frø behøver ikke at være en frø. Den kan godt vise sig at være en mand, når den bliver kysset af en ung jomfru. Eventyr belyser ofte menneskets skyggesider og tager ofte kampen op mellem det gode og det onde. Overført til virkeligheden er det en skildring af kampen mellem godt og ondt, som foregår i ethvert menneske og mennesker imellem. Mange mennesker tror ikke eller vil ikke tro, at de har det onde i sig. I forsøget på at fortrænge dette onde islæt kan kampen blive så hård, at det kan ende i en personlighedsspaltning. Kun ved at se i øjnene, at mennesket er, som det er på godt og ondt, kan man bruge alle sine mentale kræfter til at kæmpe for det gode og ikke spilde sin styrke på noget destruktivt. Et eventyr kan karakteriseres ved: En kort fortælling, ofte med et fantastisk indhold. Den foregår et ukendt sted i en ukendt (for)tid. Personerne (aktørerne) er forenklede. 7

8 Eventyr opdeles i to hovedformer: Folkeeventyr og kunsteventyr Folkeeventyr er vandrehistorier, som er fortalt fra mund til mund gennem århundreder. Først i romantikken, i løbet af 1800-tallet, blev de nedskrevet af bl.a. de tyske brødre Grimm, nordmændene Asbjørnsen og Moe og danskeren Svend Grundtvig. Indholdet er alment menneskelige visioner og vilkår, tro og overtro, kærlighed og had, lykke og sorg, liv og død. Kunsteventyr opstod i romantikken. Forfattere omdigtede og digtede videre på folkeeventyrene og skrev egne eventyr. I modsætning til folkeeventyrene er forfatteren kendt, og derfor er arbejdet med sproget bevidst og karaktertegningen mere uddybet. Forfatteren benytter folkeeventyrets form og opbygning til at få sine egne meninger og holdninger frem. En af de mest kendte, der skrev kunsteventyr, er H. C. Andersen ( ). I 1819 rejste H. C. Andersen til København. Hans mål var at blive berømt som sanger, danser eller skuespiller. Efter et par år ved Det Kongelige Teater blev han sendt til Slagelse Lærde Skole for at tage studentereksamen. Han var allerede på det tidspunkt begyndt at skrive og viste tydelige tegn på talent, men megen mangel på kundskaber. H. C. Andersen befandt sig dårligt på latinskolen, derfor sørgede direktøren for Det Kongelige Teater, Jonas Collin for, at han kom tilbage til København, hvor han blev student i Samme år udkom hans første bog, Fodrejse fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager. Denne bog gjorde ham straks berømt. Nogle af de mest kendte eventyr han har skrevet er: Fyrtøjet, Kejserens nye klæder, Den grimme ælling, Tommelise, Den lille havfrue, Svinedrengen m.fl. 8

9 En punktvis opstilling af de to eventyrformer kan se således ud: Folkeeventyr: Kunsteventyr: * Ukendt forfatter * Skrevet af en bestemt forfatter * Mundtligt overleveret mange varianter * Straks nedskrevet findes kun i én form * Indeholder noget fællesmenneskelig * Indeholder noget personligt/individuelt kan indeholde noget fællesmenneskeligt * Indholdet er tidløst/eviggyldigt * Indholdet bærer præg af sin tids kulturelle, politiske og sociale forhold * Folkelig fortælling *Personlig fortælling kan bygge på en folkelig fortælling Nogle typer af eventyr: Dyreeventyr svarer til fabler, hvor man lader dyr karikere menneskers adfærd. (f.eks. Haren og skildpadden) Trylleeventyr overnaturlige væsener (trolde, hekse, drager m.fl.) optræder, hovedpersonen benytter sig af magiske midler, og alt kan ske på mystisk vis! (f.eks. Askepot) Novelleeventyr kan minde om kærlighedsnoveller eller Middelalderens ridderromaner. Beslægtede med trylleeventyr, men mere realistiske. (f.eks. Espen Askepuster) Skæmteeventyr en person gør grin med alle de andre. Ofte kritiseres magthaverne (herremænd, præst, munk m.fl.). De kan være samfundskritiske. Til tider gør de nar af seksuelle forhold (tabu) ved at bryde dem. De kan være kønspolitiske. (f.eks. Goddag mand økseskaft!) Formel- og remseeventyr Rim og remser. Fokus på formen indholdet ofte det rene nonsens. (f.eks. Pandekagen) 9

10 Handlingsmønsteret i eventyr Indledning: Der var engang - den magiske indgang til en anden verden! Det trefasede forløb: HJEMME (ro/kosmos/kultur) UDE (uro/kaos/natur) HJEMME (ro/kosmos/forening) Sagt på en anden måde En rejse ud i fantasilandet og hjem igen En rejse i psykens verden en rejse i det ubevidste og hjem til bevidstheden igen Handlingen repræsenterer ofte overgange for mennesket BARNDOM PUBERTET VOKSEN DØDEN hvor mennesket gribes af angst og beskytter sig med ritualer: dåb modenhedsprøver (konfirmation) bryllup begravelse. Især overgangen fra barndommens uselvstændighed og afhængighed til voksenalderens selvstændighed og ansvar er et centralt tema. Puberteten betragtes som den farlige alder, hvor det er nødvendigt at udvikle gode egenskaber for at blive en voksen, der kan magte livet. Fortælletekniske træk: Komposition: Handlingens sted, tid og rum fjernes fra det konkrete. Personerne er faste figurer med faste egenskaber (arketyper) Handlingen sættes i gang af en konflikt Enstrenget handling (ingen spring mellem forskellige handlingsforløb) man følger som regel én person (hovedpersonen) alle andre personer er bipersoner, som skal belyse hovedpersonen Spændingshistorie med stigende spændingskurve og kulmination. Handlingen starter roligt, men hurtigt aner man fare. Spændingen stiger ved hjælp af: 1. gentagelser 2. forudsigelser 3. katastrofen truer og nærmer sig det bliver farligere og farligere 4. læseren ved, at katastrofen kommer, før hovedpersonen ved det 5. forudviden enten fra regibemærkninger eller kendskab fra andre eventyr Miljøer: Der er fire grundmiljøer i folkeeventyr: Det rige miljø (slottet, herregården, o.l.) Det fattige miljø (brændehuggerens hus, fæstegården o.l.) Naturen (skoven, stranden o.l.) Den magiske verden (bjergmandens høj, havtroldens slot på bunden af havet o.l.) Faste stiltræk: Klare modsætninger Magi og trylleri Vers og trylleformularer Symboler Ordvalget er letforståeligt Eventyrene tilpasses det miljø, det land og den egn, det fortælles i /nedskrives i 10

11 Symboler Eventyr er ofte fyldt med symboler. Nedenfor findes eksempler på de mest almindeligt forekommende. 3-tal helt heltinde dæmon, liv død genopstandelse, legeme sjæl ånd, 3 forsøg 4-tal 7-tal Guld Rød Blå jord vand luft - ild (de 4 elementer) metaller - planeter kærlighed lykke - visdom kvindeligt symbol sejr mandligt symbol (prinsessen i blå kjole er parat til at modtage prinsen i modsætning til Rødhætte, der tager hjem til sin mor igen) Sort, hvid og rød (eller kobber, sølv og guld) viser sammen personlighedsudvikling fra mørke, uvidenhed via oplysning til kongeværdighed Bjerg Vand Skov Brønd Sværd Spejl Ild Træ Hest det uoverkommelige livskraften - driften det dunkle og ubevidste livets dyb det ubevidste retfærdighedssymbol skæbnesymbol livskraft det fortærende/rensende livskraft livskraft drift Spinderok/tråd livets gang Glaskiste det utilnærmelige Fløjte, lampe og nøgle det åbne og indsigtsgivende Personer, dyr og dæmoner symbolsk betydning, ofte som gode og dårlige egenskaber hos mennesker 11

12 Analysemodeller Aktantmodellen En aktant er en rolle i et narrativt (fortællende) forløb. GIVER OBJEKT MODTAGER HJÆLPER SUBJEKT MODSTANDER Modellen viser en struktur, som er typisk for eventyr, her eksemplificeret i forhold til eventyret, Askepot: Subjektet (Askepot) har et projekt (hun vil have prinsen) i forhold til objektet (prinsen). Modstander -en/-ne (stedmoderen og stedsøstrene) vil forhindre projektet. Hjælperen/hjælperne (Askepots mor/fuglene) vil hjælpe med projektets gennemførelse. Projektet lykkes, når subjektet modtager objektet af giveren (kongen). Der er tre akser: Projektaksen mellem subjekt og objekt Konfliktaksen mellem hjælper og modstander Transportaksen mellem giver og modtager Man skal være opmærksom på, at aktantmodellen er en statisk model. Den siger ikke noget om handlingens fremadskriden, men om aktanternes relationer! 12

13 Brug af aktantmodellen: Et forløb med aktantmodellen kan struktureres således: Et udvalgt eventyr læses eller fortælles af læreren Aktantmodellen udfyldes. Eleverne deltager i samtalen Idéen er, at eleverne skal have et helt konkret forhold til aktantmodellen. De skal lege med pile og erfare, hvordan man skruer et eventyr sammen. (Brug de laminerede pile). Modellen er tænkt som en hjælp til at nærlæse eventyrene. Aktantmodellens pile lægges på gulvet. Læreren fortæller et eventyr og lægger undervejs eventyrkort/ting på de tomme pladser. Af konkrete ting kan anvendes: kroner, legetøjssværd, -skjolde, -hjelme, kæp med madpose osv. Eksempel: Læg f.eks. en kongekrone på GIVERENS plads en prinsessekrone på OBJEKTETS plads Fortæl at kongen vil give prinsessen væk, måske til til en prins. Læg en prinsekrone på SUBJEKTETS plads et godt væsen, fx en fugl/frø på HJÆLPERENS plads en troldmand eller lignende ondt væsen på MODSTANDERENS side Fortæl at prinsens projekt er, at han gerne vil have prinsessen. Nogen vil forhindre det (her troldmanden), men heldigvis er der også hjælpere (her fuglen/frøen). kongekrone prinsessekrone (prinsen) fugl/frø prinsekrone troldmand 13

14 Stop i fortællingen kan være afsæt for meddigtning, f.eks. den varme stol. En elev kan være en af personerne ved at tage billedet/tingen. I den varme stol skal personen fortælle om sig selv og modtage spørgsmål fra resten af gruppen/klassen. Aktantmodellen og drama: I aktantmodellen udfyldes nogle pladser, andre står tomme. Fyld de tomme pladser ud. Fortæl/agér eventyret Aktantmodellen og eksperimenter med RUM FIGUR FORLØB 1 Brug spørgetræet (side 15 og bilag 4) til at øve spørgeteknik RUM: FIGUR: Hvad skal dette rum forestille? Lav en brainstorm sammen med eleverne, så det fiktive rum bliver til i fantasien. Snak om, hvor de forskellige ting er placeret, hvordan de ser ud? o.s.v.! Lad eleverne gå tur i rummet to og to og fortælle, hvad de oplever undervejs. Hvem kommer ind? Rummet er blevet til i fantasiens verden, nu skal det befolkes med fiktive figurer. Lav igen en brainstorm med eleverne. Hvem skal vi placere i rummet? Hvor skal de være? Hvordan ser de ud? Hvordan er de? o.s.v. Hvem vil være figurerne? Personerne beskriver sig selv ( Den varme stol ), og resten af eleverne spørger ind ved hjælp af spørgetræet. FORLØB: Hvad skal der ske? (Eleverne foreslår nu, hvad der skal ske - det fiktive forløb!) Aktantmodellen udfyldes med forslagene! (Brug de laminerede pile) Eventyrets bro bruges i forbindelse med handlingen! (side 17 og bilag 2) Eventyret sættes i gang! Aktantmodellen og eventyrets bro kan også bruges som afsæt for at skrive eventyr, måske på eventyrpapir! (bilag 14 ) 1 Rum, figur og forløb er hentet fra Mads Haugsteds bog Sprog på spil, DLF

15 Spørgetræet Spørgetræet fra bilag 4 kan bruges som hjælper til at stille spørgsmål f.eks. i forbindelse med brugen af den varme stol. Træet indeholder spørgeordene: Hvor (om sted) Hvornår (om tid) Hvad (om handling) Hvem (om personer) Hvorfor (om baggrunden) Hver gren kan uddybes ved at snakke med eleverne om, hvordan man kan spørge om de enkelte punkter! Hvad vil du gerne vide om personen? Det indre? Det ydre, udseendet? Hvor personen bor? Hvad vil du vide om stedet?...o.s.v. 15

16 Berettermodellen Handlingsgangen: Den lodrette akse betegner spændingen og den vandrette forløbet i tid. Temaet slås an personer og konflikter præsenteres, og handlingen uddybes. Fra point of no return er der ingen mulighed for at undgå konflikten. Spændingen stiger frem mod højdepunktet og konfliktløsningen inden den afsluttende udtoning og afrunding. Kontraktmodellen kontrakt (hjemme) genetableret kontrakt (hjemme igen) kontraktbrud (ude det farlige) Kontraktmodellen viser handlingens fremadskriden. Tredelingen demonstrerer, at kontrakten om harmoni i begyndelsen ophæves ved et brud. For at genoprette kontrakten og harmonien, skal hovedpersonen gennemgå et antal prøver. Berettermodellen og kontraktmodellen viser, hvordan handlingen skrider frem. Her vælges en lettere model, eventyrets bro eller handlingens bro. 16

17 Eventyrets bro Aktantmodellen koncentrerer sig om aktanternes relationer. Et bevidst arbejde med selve handlingen kan tage udgangspunkt i handlingens bro, her kaldet eventyrbroen. 2 Skematisk fremstilling af eventyrbroen: Handlingen sættes i gang Ude i den store verden Men så en dag. Hjemme Der var engang Hjemme igen De levede lykkeligt.. Indledning: Hvem, hvor? Handling: Hvad sker der? Slutning: Hvordan går det til sidst? Eleverne kan tegne eventyrbroen som en rigtig bro og tegne eller skrive stikord til deres eventyr. Det kan være en god hjælp i forbindelse med mundtlig fortælling, en slags manuskript! Broen kan også inddrages efter fortælling/læsning af et eventyr. Lad eleverne give forslag til, hvordan broen kan udfyldes: Find indledningen: Hvem er personerne? Hvad skal de klare? Gå på eventyrbroen: Hvor starter handlingen? Hvor mange episoder er der? Hvad handler de om? Hvad er den vigtigste episode? Nu er I kommet over broen! Hvad sker der i slutningen? Eventyrbro i A4 og A3 format med plads til at skrive notater findes som bilag 2. Brug eventuelt de laminerede kort i arbejdet med eventyrbroen. Vælg i fællesskab de tegninger, som har en plads i eventyret og læg dem i forlængelse af hinanden i den rækkefølge, de optræder. 2 Idé fra Elisabeth Hansen: Sammenhæng mellem læsning og skrivning fra Veje ind i skriftkulturen, Forskningsskrift for Danmarks Lærerhøjskole, feb

18 Pædagogisk anvendelse 18

19 Forundringsrum forforståelse Gå på eventyrjagt i billedet! at skabe et stemningsfyldt rum, hvor elevernes nysgerrighed vækkes, så de får lyst til at bruge deres fantasi og gå med på opdagelse i eventyrenes univers. Esben Hanefelt Kristensens plakat Slip eventyrene løs 2 Cd er med musik (se bilag 8 og 9) Slip eventyrene løs i et fortolkningsfællesskab Elevernes nysgerrighed vækkes i et fortolkningsfællesskab, hvor de får mulighed for at udtrykke sig mundtligt/dramatisk/kreativt i forhold til spørgsmålene: Hvad ser du? Hvad hører du? Hvilke tanker har du gjort dig? Hvilke følelser vækker billedet i dig? Hvordan kan du omsætte disse tanker og følelser til kreative udtryk/sceniske billeder? Hvilke rum findes i billedet? Hvilke figurer? Hvad foretager figurerne sig? Hvordan får vi skabt den stemning, vi føler? Hvilken musik/lyde/belysning/farver/ bevægelser vil du bruge for at skabe den stemning, du føler? 19

20 Plakaten placeres et egnet sted, så alle kan se helheden og detaljerne. Eleverne sidder på gulvet, mens musik fra en af de vedlagte Cd er afspilles. Giv god tid til at nyde både billede og musik! Under afspilningen kan eleverne skiftes til at udpege de steder, der passer bedst til musikken. Efter hvert nummer drøftes valget. Når de 2 Cd er er afspillet, diskuteres billedet i sin helhed. Hvad forestiller plakaten? Hvorfor er der så mange personer? Hvad handler den om? O.s.v. Snak derefter med eleverne om 3 begreberne RUM FIGUR FORLØB og del det indledende forløb op i disse tre faser: 1. RUM (hvor: sted/ univers) Hvor kunne du tænke dig at være i billedet? Hvorfor? Tegn eller skriv (angiv et passende antal minutter, så alle er færdige). Vis og fortæl parvis/gruppevis eller for hele klassen. 2. FIGUR (hvem: person/dyr/eventyrvæsen) Hvem i billedet kunne du tænke dig at være? Hvorfor? Dramatiser, tegn eller skriv (angiv et passende antal minutter, så alle er færdige). Vis og fortæl parvis/gruppevis eller for hele klassen. 3. FORLØB (hvad sker der?) Hvad oplever du i billedet? Tegn eller skriv (angiv et passende antal minutter, så alle er færdige). Vis og fortæl parvis/gruppevis eller for hele klassen. 3 Idéen til brugen af begreberne: rum, figur, forløb er hentet fra Mads Haugsteds bog Sprog på spil, DLF

21 Andre idéer til at arbejde med billedet Tøm billedet for steder/personer/eventyrfigurer/dyr. farver. Snak eventuelt om kolde og varme farver, og om hvordan de virker på vores følelser. for gode steder/figurer. for onde steder/figurer. Tøm billedet for ordklasser navneord. Snak om, hvordan man kan kende navneord: krone, kjole, prinsesse tillægsord. Hvad kan tillægsord? Snak om, hvad de kan bruges til: smuk, ung, sød udsagnsord. Hvad kan udsagnsord bruges til: snakke, smile, ride, svømme Tøm billedet for ordklasser kan være afsæt for elevernes egne ordbogsplakater Prøv også at vælge et sted eller en figur og fortælle om det/den. Brug så mange af dine ord fra de foregående punkter som muligt. at snakke om symboler. Kender eleverne nogen symboler? Kan de findes i billedet? Forvandlingsrum (side 35) Børnene reflekterer over deres aktiviteter og oplevelser i forundringsrummet. Når elevernes nysgerrighed er vakt, fortsættes arbejdet med eventyrene i fordybelsesrummet. 21

22 Fortolknings- og fordybelsesrum At give eleverne rum og mulighed for at leve sig ind i, genskabe, digte med på og fordybe sig i eventyr At eleverne tilegner sig redskaber til analyse og fortolkning af eventyr Idéer til undervisningsforløb Askepot Eventyret om Askepot er meget gammelt og har måske sin oprindelse i Kina, hvor det blev nedskrevet i det 9. århundrede. Den lille sko var her et tegn på dyd, høj byrd og skønhed og sammenkædedes med kvindernes snørede fødder. Navnet Askepot har været i dansk sprog længe før eventyret. Det har eksisteret som navn for den ilde behandlede steddatter eller småsinken, som passede hjemmets arne og sov ved den. Askepots mandlige pendant blev kaldt Askefis. Der er mange varianter af Askepot, ca. 345 udgaver (ifølge den engelske forsker Roalf Cox). Den udgave, som de fleste elever kender, er nok Disneys tegnefilm med glasskoen! Interessant i denne forbindelse er det, at en oversætterfejl sandsynligvis er skyld i den ukomfortable glassko! Fra den oprindelige udgave på fransk er ordet vair(=gråværk, skind fra gråhårede dyr) blevet forvekslet med verre (=glas)! I samtalen med eleverne vil Disneys udgave nok stå stærkest, men det kan give anledning til at snakke om, hvordan folkeeventyrene er blevet til! Her er anvendt udgaven fra brødrene Grimm. En mulig fortolkning Efter Jungs teorier vil fortolkningen kortfattet være således: Den gode datter bliver gjort til skygge, men får magisk hjælp, der styrker hendes jeg og hendes Persona. Askepot får sin rette identitet, mens søstrene gøres til hendes skygger. Askepot bevarer i sit sind en erindring om sin mor. Hun fortrænges til arnestedet, hvor hun må passe ilden, hente vand og lave mad, mens stedsøstrene hersker i stuen. Selv om arnestedet er husets centrum, vurderes det lavt, som et snavset sted. I overført betydning vil det sige, at Askepot ikke accepteres. Ved at jage Askepot ud af stuen gør stedsøstrene hende til deres ikke anerkendte skygge. 22

23 Askepot vander træet på moderens grav med sine tårer. Træet symboliserer kontakten med moderen (den Store Moder, naturen, væksten, kvindeligheden). Den hvide fugl kan opfattes som et symbol på moderens sjæl, som drager omsorg for den ensomme pige. Fuglens hvide farve indikerer renhed, men også ny begyndelse og psykisk vækst. Lige indtil kongen inviterer alle landets jomfruer til bal på slottet, har Askepot fundet sig i at være skygge for stedsøstrene. Nu tager hun imidlertid initiativ hun beder om at komme med, for nu drejer det sig om mødet med kærligheden. Fuglen på moderens grav hjælper hende. Den giver hende masken mod verden, Persona. Hendes fromme og gode sider får en fremtrædelsesform, der svarer til det indre. Stedsøstrene, derimod, har kun den ydre overflade. Deres masker skjuler et hårdt sind! Hos Askepot er der ikke en sådan spaltning mellem ydre og indre væsen. Stedmoderen lader sine døtre lemlæste sig selv i kampen om en ægtemand. I overført betydning får de et amputeret forhold til omverdenen. Askepot, derimod, står i forbindelse med det positivt kvindelige, husets centrum, den gode mor. Hun udvikler sit kvindelige væsen til en harmonisk helhed. At hun passer skoen og bliver dronning betyder, at hun erobrer sin fulde identitet. Stedsøstrene bliver til hendes skyggesider. Faderen har en næsten irriterende tilbagetrukket rolle, men indirekte er han en hjælper. Han bringer grenen til Askepot og sørger for, at hun til slut bliver hentet for at prøve skoen. Den strukturalistiske narratologi 4 interesserer sig for den overordnede struktur i teksten. Metoden finder det især vigtigt at spørge til ligheder og forskelle for derefter i analysen at undersøge, hvorledes aktanterne er organiseret. Som abstrakte modeller anvendes aktantmodellen, kontraktmodellen og sommerfuglemodellen eller S-modellen, om betydningens grundstruktur. Sommerfuglemodellen egner sig mest til brug i de ældste klasser, men herunder følger en kort indføring i princippet. I S-modellen opstilles hovedmodsætningerne og værdistrukturen i betydningsuniverset, fx ydmygelse over for ophøjelse. Ydmygelsen kan ophæves ved handlekraft/udvikling og ophøjelsen neutraliseres ved passivitet/mangel på udvikling. I eventyret om Askepot handler det om søskendejalousi om heltinden, der bliver ydmyget af sin stedmoder og sine stedsøstre, men vinder til sidst, fordi hun er aktiv og handlende. Af skinsyge til Askepot ophøjer stedmoderen sine egne døtre, men situationen er ikke holdbar. Døtrene er passive og gennemgår ingen indre udvikling. De bliver ved med at være grimme af sind. Det er Askepot, der har et projekt. Den hvide fugl fra graven symboliserer moderens ånd og fungerer sammen med de andre fugle som hendes hjælpere, så projektet lykkes, trods stærk modstand fra stedmoderen og stedsøstrene. Askepot må udføre hårde og vanskelige opgaver, før hun er værdig til et lykkeligt liv. Hun er den selvstændigt handlende, som klarer alle trængslerne på eget initiativ. 4 Læsefrugter, Martin Jørgensen og Ole Pedersen, Kvan og DLF 1993 (s. 170 ff.) 23

24 Før fortælling/oplæsning af eventyret Snak med eleverne om, hvad de forbinder med titlen: Hvad tænker I på, når I hører navnet Askepot? Hvad tror I eventyret handler om? Gæt på rum, figur, forløb! Skriv/tegn/fortæl! Under fortællingen/oplæsningen Stop eventyret efter indledningen og lad eleverne gætte på fortsættelsen og slutningen. Brug aktantmodellen, som lægges på gulvet. Snak om, hvordan den kan udfyldes. Brug eventuelt eventyrbillederne eller elevernes egne tegninger. Det er ikke altid let at udfylde alle huller, og det kan gøres på forskellige måder! Et forslag: GIVER OBJEKT MODTAGER Kongen prinsen den han vælger til brud (Askepot) HJÆLPER SUBJEKT MODSTANDER fuglene/ moderen Askepot stedmoderen og stedsøstrene Fortæl/læs eventyret i sin helhed. Efter fortællingen/oplæsningen Brug eventyrbroen (bilag 2). Tegn den på tavlen, eller klip en stor model til gulvet. Udfyld den med tegninger/ord. Snak om, hvad der sætter handlingen i gang, og hvordan man kommer over broen! Lad eleverne genfortælle eventyret i makkerpar Hvem skal i den varme stol? Eleverne vælger selv personer fra eventyret! Øvelsen kan også foretages i grupper på tid. Bagefter fortæller én fra gruppen om deres person! Synsvinkler: Hvad sker der, hvis stedmoderen fortæller? Stedsøstrene? Prinsen? Faderen? Giv tid til forberedelse fortæl eventuelt i grupper. Hvad fortæller Askepot sin mor, når hun sidder ved graven? Brug legen: Hvem er jeg? (se aktivitet nr. 8). Forvandlingsrum Reflekter og evaluer (se side 35) 24

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Eventyrgenren Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Årsplan dansk 2015-16

Årsplan dansk 2015-16 Årsplan dansk 2015-16 Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer

Læs mere

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland

Eventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et

Læs mere

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig!

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Denne BOG tilhører... Hvad er der i bogen? Skabeloner

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Det gør man i et eventyr.

Det gør man i et eventyr. I hvilken form for fortælling møder man ænder, der lægger guldæg, bønnestager, der vokser ind i himlen, eller frøer, som bliver til prinser? Det gør man i et eventyr. De fleste mennesker elsker en god

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i dansk og engelsk. Taktile materialer

JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET. i dansk og engelsk. Taktile materialer JEANNETTE STEEN CAMILLA SIMONSEN BRUG LÅGET i dansk og engelsk Taktile materialer Jeannette Steen og Camilla Simonsen BRUG LÅGET i dansk og engelsk Taktile materialer 1 Jeannette Steen og Camilla Simonsen

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Bevægelse og læring kroppen i undervisningen

Bevægelse og læring kroppen i undervisningen Bevægelse og læring kroppen i undervisningen - Nedenstående øvelser har den fordel, at de kan anvendes på alle alderstrin og alle fag. - Øvelserne er udformet, så de kan indgå i den daglige undervisning

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege Luciaoptog Nattergalen skal findes sæsonprogram børn efterår 2015 furesø bibliotek & borgerservice Zebra-ze-ze ARV Brætspilscafé Mis med de blå øjne R barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere