Slip eventyrene løs - et idékatalog

Transkript

1 Amtscentret for Undervisning Slip eventyrene løs - et idékatalog

2 Citat: I myter, legender og sagn fortæller vi hinanden historier om hinanden. Vi bliver klogere på liv og skæbne. Ofte rummer billedfortællingen og symbolsproget en stærkere evne til at afdække fragmenter af den store sandhed, alle tings mening. Derfor vil der altid blive malet billeder, for de bærer længslen efter skønhed og harmoni i sig. Det uberørte billedes hvide kliniske tomhed skriger efter sit eget univers. Skabelsen af det kommende billede er en rejse i et jomfrueligt land. Her er jeg min egen herre. Jo længere, jeg når ind, jo flere stier dukker op. Jeg er midt i eventyret og befinder mig godt. Jeg ser nye sider af virkeligheden og lader fantasien råde. Esben Hanefelt Kristensen

3 Slip eventyrene løs Projektet Slip eventyrene løs er udviklet for Amtscentret for Undervisning i Nordjyllands Amt af Karin Sanden, pædagogisk konsulent Helle Toppenberg, pædagogisk konsulent Else Marie Hinge, lærer, Privatskolen i Sæby Illustrationer: Plakat: Esben Hanefelt Kristensen Eventyrtegninger: Hans Henrik Hinge Fotos: Gitte Munkholm Nielsen, Privatskolen i Sæby, hvor projektet blev afprøvet i 2. klasse Copyright: Eventyrtegningerne må kun bruges på skolen i forbindelse med eventyrprojektet. Indhold i kufferten 1 idékatalog hvid mappe 1 hvid mappe med aktivitetskort 1 eventyrplakat Slip eventyrene løs af Esben Hanefelt Kristensen 1 bog: Grimms bedste eventyr, 2. udgave, 2001, Gyldendal 1 bog: H. C. Andersens eventyr, 1. udgave, 2001, Gyldendal 1 kasse med 72 eventyrkort + 6 røde og 6 grønne kort i A4 format 1 kasse med 72 dominokort i A5 format 1 æske med 72 billedkort og 72 ordkort i A6 format 2 sæt pile til aktantmodel (rød: 4 lange og 1 kort, blå: 4 lange og 1 kort) 1 skumterning

4 Indholdsfortegnelse: Formål og idé... 5 Det overordnede formål for læringsrummet... 5 Målgruppe... 5 Fælles Mål for dansk og Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling... 5 Læringssyn... 6 Idégrundlag for læringsrummet... 6 Introduktion til eventyrgenren... 7 Analysemodeller...12 Aktantmodellen...12 Spørgetræet...15 Berettermodellen...16 Kontraktmodellen...16 Eventyrets bro...17 Pædagogisk anvendelse...18 Forundringsrum forforståelse...19 Gå på eventyrjagt i billedet!...19 Slip eventyrene løs i et fortolkningsfællesskab...19 Andre idéer til at arbejde med billedet...21 Fortolknings- og fordybelsesrum...22 Idéer til undervisningsforløb...22 Askepot...22 Fyrtøjet...25 Aktiviteter...27 Forvandlingsrum...35 Portfolio logbog/dagbog...35 Bilag Nr. Litteraturliste... 1 Eventyrbroen... 2 Boganmeldelse... 3 Spørgetræet... 4 Evalueringsark til portfolio... 5 Ideer til meddigtning... 6 Opgaver til eventyrpakken Cd er med musik... 8 Oversigt over musiknumre på Cd erne... 9 Transparenter med ansigter...10 Eventyrtegninger uden farve...11 Transparenter med akvareller...12 Cd-rom med eventyrbilleder...13 Skriveark (rammer fra Corell Clipart, Gallery Magic, 6500)...14

5 Formål og ide Det overordnede formål for læringsrummet Slip eventyrene løs Formålet er at etablere et pædagogisk tilrettelagt læringsrum inden for dansk sprog og kommunikation som en del af Amtscentrets informations- og formidlingsvirksomhed. Læringsrummet er bygget op over genren eventyr og skal give mulighed for, at eleverne udvikler deres musisk/kreative evner og tør åbne sig for det ukendte, i et samspil mellem den sociale, den kognitive og følelsernes intelligens. Læringsrummet skal give mulighed for at eksperimentere og arbejde med forskellige medier. Eleverne skal have mulighed for at: Undres Eksperimentere Tilegne sig viden Være kreative Indgå i et socialt fællesskab Målet er at stimulere fantasi, kreativitet og nysgerrighed gennem arbejdet med eventyrenes univers, så eleverne herved udvikler deres kommunikative og musisk/kreative kompetencer. Idékataloget indeholder to eksemplariske forløb, der tager udgangspunkt i eventyrene, Askepot og Fyrtøjet. Målgruppe Slip eventyrene løs henvender sig til børnehaveklassen 5. klasse, specialundervisning samt undervisning af tosprogede elever. Fælles Mål for dansk og Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling Læringsrummet skal udvikle elevernes faglige kvalifikationer og styrke deres alsidige personlige udvikling. Det talte sprog Bruge talesprog i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse Give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser Sprog, litteratur og kommunikation Udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling Udvikle nysgerrighed og lyst til at lære Udvikle evnen til at tænke og handle kreativt Udvikle evnen til at reflektere over egen læring Udvikle evnen til aktivt at indgå i fællesskaber 5

6 Læringssyn Dialog og interaktion er grundlag for læringsrummets opbygning. Læring forstås som en proces, hvor lærerens opgave er at stimulere elevernes nysgerrighed og formidle ny viden. Der lægges vægt på at skabe dialog mellem elever, lærer og stof, således at eleverne konstruerer deres egen kundskab ved at koble ny viden sammen med den viden, de har i forvejen. Idégrundlag for læringsrummet Forundringsrum Forforståelse Eventyrjagt i Esben Hanefelt Kristensens plakat, musikoplevelse, film, fortælling, oplæsning Fordybelsesrum Analyse og fortolkning Arbejde med fagets redskaber Undervisningsforløb over udvalgte eventyr Aktiviteter til uddybende arbejde Forvandlingsrum Evaluering, samtale og dokumentation ud fra portfolio, logbog, dagbog. De tre rum er grundlæggende i forløbet. Forundringsrummet giver forforståelsen, som er et vigtigt fundament for arbejdet med eventyrgenren. Læreren er formidler og bygger stilladset sammen med eleverne under hele forløbet, så de efterhånden kan arbejde selvstændigt med forskellige opgavetyper og aktiviteter. Brug af logbog og portfolio kan introduceres i starten af forløbet og inddrages dagligt (se side 35). Det er en god ide at orientere sig i hele idékataloget, før man går i gang, idet processen er tænkt som en vekselvirkning mellem de tre rum. Samtale og evaluering bør således ske løbende ligesom logbog-skrivning og indsamling til portofolio-mappen. Som en fælles start på at slippe eventyrene løs anbefales Esben Hanefelt Kristensens plakat. Forslag til et forløb er nævnt under den pædagogiske anvendelse side 19. Plakaten har herefter sin naturlige plads i klasseværelset, så eleverne kan vende tilbage til den og få inspiration til deres eget kreative arbejde. 6

7 Introduktion til eventyrgenren Elevernes erfaringer med genren skal spire, dyrkes og gro gennem klassens og den enkelte elevs oplevelse og læsning af tekster og gennem efterfølgende samtale om genkendelige træk samt ligheder og forskelle. Det følgende afsnit om eventyr er til lærerens rygsæk og ikke formidlingsstof til eleverne, altså en tjekliste i forbindelse med det fællesskab, der opstår under samværet i læringsrummet. Det er vigtigt, at lærerens bagage er klar til brug. Derfor er den følgende gennemgang af de vigtigste eventyrtræk tænkt som hjælp og inspiration. Hvad er et eventyr? Eventyr er fortællinger, som handler om menneskelige problemer. Det er en af grundene til, at de er blevet fortalt blandt almindelige mennesker. De rummer livsvisdom, som folk kan nikke genkendende til, og de eventyr, som er værd at bringe videre, er blevet fortalt fra generation til generation. Eventyr er lykkefortællinger, en opfyldelse af ønskedrømme i fantasiens verden, en mulighed for flugt fra virkeligheden. Lykken er dog mere drivkraft end endemål. Eventyrene fremstiller IKKE tilværelsen og livet som en idyl. Tværtimod er de fulde af gru og rædsler. Eventyrets helte erhverver lykken gennem gode handlinger, men skal dog gøre sig fortjent hertil. Eventyr handler tit om undertrykkelse og om at skulle klare sig alene mod stærkere magter, men problemerne kan overvindes. Budskabet, giv aldrig op, dukker op i utallige eventyr. Det er, som om eventyret vil sige, at går du ind for en sag, som er værd at kæmpe for, så kæmp, giv ikke op. Ved at handle modigt, fast og ærligt, så bliver problemerne løst på bedste måde, og du vil måske opnå det, du kæmper for. I eventyr er der ikke altid logisk tænkning. En frø behøver ikke at være en frø. Den kan godt vise sig at være en mand, når den bliver kysset af en ung jomfru. Eventyr belyser ofte menneskets skyggesider og tager ofte kampen op mellem det gode og det onde. Overført til virkeligheden er det en skildring af kampen mellem godt og ondt, som foregår i ethvert menneske og mennesker imellem. Mange mennesker tror ikke eller vil ikke tro, at de har det onde i sig. I forsøget på at fortrænge dette onde islæt kan kampen blive så hård, at det kan ende i en personlighedsspaltning. Kun ved at se i øjnene, at mennesket er, som det er på godt og ondt, kan man bruge alle sine mentale kræfter til at kæmpe for det gode og ikke spilde sin styrke på noget destruktivt. Et eventyr kan karakteriseres ved: En kort fortælling, ofte med et fantastisk indhold. Den foregår et ukendt sted i en ukendt (for)tid. Personerne (aktørerne) er forenklede. 7

8 Eventyr opdeles i to hovedformer: Folkeeventyr og kunsteventyr Folkeeventyr er vandrehistorier, som er fortalt fra mund til mund gennem århundreder. Først i romantikken, i løbet af 1800-tallet, blev de nedskrevet af bl.a. de tyske brødre Grimm, nordmændene Asbjørnsen og Moe og danskeren Svend Grundtvig. Indholdet er alment menneskelige visioner og vilkår, tro og overtro, kærlighed og had, lykke og sorg, liv og død. Kunsteventyr opstod i romantikken. Forfattere omdigtede og digtede videre på folkeeventyrene og skrev egne eventyr. I modsætning til folkeeventyrene er forfatteren kendt, og derfor er arbejdet med sproget bevidst og karaktertegningen mere uddybet. Forfatteren benytter folkeeventyrets form og opbygning til at få sine egne meninger og holdninger frem. En af de mest kendte, der skrev kunsteventyr, er H. C. Andersen ( ). I 1819 rejste H. C. Andersen til København. Hans mål var at blive berømt som sanger, danser eller skuespiller. Efter et par år ved Det Kongelige Teater blev han sendt til Slagelse Lærde Skole for at tage studentereksamen. Han var allerede på det tidspunkt begyndt at skrive og viste tydelige tegn på talent, men megen mangel på kundskaber. H. C. Andersen befandt sig dårligt på latinskolen, derfor sørgede direktøren for Det Kongelige Teater, Jonas Collin for, at han kom tilbage til København, hvor han blev student i Samme år udkom hans første bog, Fodrejse fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager. Denne bog gjorde ham straks berømt. Nogle af de mest kendte eventyr han har skrevet er: Fyrtøjet, Kejserens nye klæder, Den grimme ælling, Tommelise, Den lille havfrue, Svinedrengen m.fl. 8

9 En punktvis opstilling af de to eventyrformer kan se således ud: Folkeeventyr: Kunsteventyr: * Ukendt forfatter * Skrevet af en bestemt forfatter * Mundtligt overleveret mange varianter * Straks nedskrevet findes kun i én form * Indeholder noget fællesmenneskelig * Indeholder noget personligt/individuelt kan indeholde noget fællesmenneskeligt * Indholdet er tidløst/eviggyldigt * Indholdet bærer præg af sin tids kulturelle, politiske og sociale forhold * Folkelig fortælling *Personlig fortælling kan bygge på en folkelig fortælling Nogle typer af eventyr: Dyreeventyr svarer til fabler, hvor man lader dyr karikere menneskers adfærd. (f.eks. Haren og skildpadden) Trylleeventyr overnaturlige væsener (trolde, hekse, drager m.fl.) optræder, hovedpersonen benytter sig af magiske midler, og alt kan ske på mystisk vis! (f.eks. Askepot) Novelleeventyr kan minde om kærlighedsnoveller eller Middelalderens ridderromaner. Beslægtede med trylleeventyr, men mere realistiske. (f.eks. Espen Askepuster) Skæmteeventyr en person gør grin med alle de andre. Ofte kritiseres magthaverne (herremænd, præst, munk m.fl.). De kan være samfundskritiske. Til tider gør de nar af seksuelle forhold (tabu) ved at bryde dem. De kan være kønspolitiske. (f.eks. Goddag mand økseskaft!) Formel- og remseeventyr Rim og remser. Fokus på formen indholdet ofte det rene nonsens. (f.eks. Pandekagen) 9

10 Handlingsmønsteret i eventyr Indledning: Der var engang - den magiske indgang til en anden verden! Det trefasede forløb: HJEMME (ro/kosmos/kultur) UDE (uro/kaos/natur) HJEMME (ro/kosmos/forening) Sagt på en anden måde En rejse ud i fantasilandet og hjem igen En rejse i psykens verden en rejse i det ubevidste og hjem til bevidstheden igen Handlingen repræsenterer ofte overgange for mennesket BARNDOM PUBERTET VOKSEN DØDEN hvor mennesket gribes af angst og beskytter sig med ritualer: dåb modenhedsprøver (konfirmation) bryllup begravelse. Især overgangen fra barndommens uselvstændighed og afhængighed til voksenalderens selvstændighed og ansvar er et centralt tema. Puberteten betragtes som den farlige alder, hvor det er nødvendigt at udvikle gode egenskaber for at blive en voksen, der kan magte livet. Fortælletekniske træk: Komposition: Handlingens sted, tid og rum fjernes fra det konkrete. Personerne er faste figurer med faste egenskaber (arketyper) Handlingen sættes i gang af en konflikt Enstrenget handling (ingen spring mellem forskellige handlingsforløb) man følger som regel én person (hovedpersonen) alle andre personer er bipersoner, som skal belyse hovedpersonen Spændingshistorie med stigende spændingskurve og kulmination. Handlingen starter roligt, men hurtigt aner man fare. Spændingen stiger ved hjælp af: 1. gentagelser 2. forudsigelser 3. katastrofen truer og nærmer sig det bliver farligere og farligere 4. læseren ved, at katastrofen kommer, før hovedpersonen ved det 5. forudviden enten fra regibemærkninger eller kendskab fra andre eventyr Miljøer: Der er fire grundmiljøer i folkeeventyr: Det rige miljø (slottet, herregården, o.l.) Det fattige miljø (brændehuggerens hus, fæstegården o.l.) Naturen (skoven, stranden o.l.) Den magiske verden (bjergmandens høj, havtroldens slot på bunden af havet o.l.) Faste stiltræk: Klare modsætninger Magi og trylleri Vers og trylleformularer Symboler Ordvalget er letforståeligt Eventyrene tilpasses det miljø, det land og den egn, det fortælles i /nedskrives i 10

11 Symboler Eventyr er ofte fyldt med symboler. Nedenfor findes eksempler på de mest almindeligt forekommende. 3-tal helt heltinde dæmon, liv død genopstandelse, legeme sjæl ånd, 3 forsøg 4-tal 7-tal Guld Rød Blå jord vand luft - ild (de 4 elementer) metaller - planeter kærlighed lykke - visdom kvindeligt symbol sejr mandligt symbol (prinsessen i blå kjole er parat til at modtage prinsen i modsætning til Rødhætte, der tager hjem til sin mor igen) Sort, hvid og rød (eller kobber, sølv og guld) viser sammen personlighedsudvikling fra mørke, uvidenhed via oplysning til kongeværdighed Bjerg Vand Skov Brønd Sværd Spejl Ild Træ Hest det uoverkommelige livskraften - driften det dunkle og ubevidste livets dyb det ubevidste retfærdighedssymbol skæbnesymbol livskraft det fortærende/rensende livskraft livskraft drift Spinderok/tråd livets gang Glaskiste det utilnærmelige Fløjte, lampe og nøgle det åbne og indsigtsgivende Personer, dyr og dæmoner symbolsk betydning, ofte som gode og dårlige egenskaber hos mennesker 11

12 Analysemodeller Aktantmodellen En aktant er en rolle i et narrativt (fortællende) forløb. GIVER OBJEKT MODTAGER HJÆLPER SUBJEKT MODSTANDER Modellen viser en struktur, som er typisk for eventyr, her eksemplificeret i forhold til eventyret, Askepot: Subjektet (Askepot) har et projekt (hun vil have prinsen) i forhold til objektet (prinsen). Modstander -en/-ne (stedmoderen og stedsøstrene) vil forhindre projektet. Hjælperen/hjælperne (Askepots mor/fuglene) vil hjælpe med projektets gennemførelse. Projektet lykkes, når subjektet modtager objektet af giveren (kongen). Der er tre akser: Projektaksen mellem subjekt og objekt Konfliktaksen mellem hjælper og modstander Transportaksen mellem giver og modtager Man skal være opmærksom på, at aktantmodellen er en statisk model. Den siger ikke noget om handlingens fremadskriden, men om aktanternes relationer! 12

13 Brug af aktantmodellen: Et forløb med aktantmodellen kan struktureres således: Et udvalgt eventyr læses eller fortælles af læreren Aktantmodellen udfyldes. Eleverne deltager i samtalen Idéen er, at eleverne skal have et helt konkret forhold til aktantmodellen. De skal lege med pile og erfare, hvordan man skruer et eventyr sammen. (Brug de laminerede pile). Modellen er tænkt som en hjælp til at nærlæse eventyrene. Aktantmodellens pile lægges på gulvet. Læreren fortæller et eventyr og lægger undervejs eventyrkort/ting på de tomme pladser. Af konkrete ting kan anvendes: kroner, legetøjssværd, -skjolde, -hjelme, kæp med madpose osv. Eksempel: Læg f.eks. en kongekrone på GIVERENS plads en prinsessekrone på OBJEKTETS plads Fortæl at kongen vil give prinsessen væk, måske til til en prins. Læg en prinsekrone på SUBJEKTETS plads et godt væsen, fx en fugl/frø på HJÆLPERENS plads en troldmand eller lignende ondt væsen på MODSTANDERENS side Fortæl at prinsens projekt er, at han gerne vil have prinsessen. Nogen vil forhindre det (her troldmanden), men heldigvis er der også hjælpere (her fuglen/frøen). kongekrone prinsessekrone (prinsen) fugl/frø prinsekrone troldmand 13

14 Stop i fortællingen kan være afsæt for meddigtning, f.eks. den varme stol. En elev kan være en af personerne ved at tage billedet/tingen. I den varme stol skal personen fortælle om sig selv og modtage spørgsmål fra resten af gruppen/klassen. Aktantmodellen og drama: I aktantmodellen udfyldes nogle pladser, andre står tomme. Fyld de tomme pladser ud. Fortæl/agér eventyret Aktantmodellen og eksperimenter med RUM FIGUR FORLØB 1 Brug spørgetræet (side 15 og bilag 4) til at øve spørgeteknik RUM: FIGUR: Hvad skal dette rum forestille? Lav en brainstorm sammen med eleverne, så det fiktive rum bliver til i fantasien. Snak om, hvor de forskellige ting er placeret, hvordan de ser ud? o.s.v.! Lad eleverne gå tur i rummet to og to og fortælle, hvad de oplever undervejs. Hvem kommer ind? Rummet er blevet til i fantasiens verden, nu skal det befolkes med fiktive figurer. Lav igen en brainstorm med eleverne. Hvem skal vi placere i rummet? Hvor skal de være? Hvordan ser de ud? Hvordan er de? o.s.v. Hvem vil være figurerne? Personerne beskriver sig selv ( Den varme stol ), og resten af eleverne spørger ind ved hjælp af spørgetræet. FORLØB: Hvad skal der ske? (Eleverne foreslår nu, hvad der skal ske - det fiktive forløb!) Aktantmodellen udfyldes med forslagene! (Brug de laminerede pile) Eventyrets bro bruges i forbindelse med handlingen! (side 17 og bilag 2) Eventyret sættes i gang! Aktantmodellen og eventyrets bro kan også bruges som afsæt for at skrive eventyr, måske på eventyrpapir! (bilag 14 ) 1 Rum, figur og forløb er hentet fra Mads Haugsteds bog Sprog på spil, DLF

15 Spørgetræet Spørgetræet fra bilag 4 kan bruges som hjælper til at stille spørgsmål f.eks. i forbindelse med brugen af den varme stol. Træet indeholder spørgeordene: Hvor (om sted) Hvornår (om tid) Hvad (om handling) Hvem (om personer) Hvorfor (om baggrunden) Hver gren kan uddybes ved at snakke med eleverne om, hvordan man kan spørge om de enkelte punkter! Hvad vil du gerne vide om personen? Det indre? Det ydre, udseendet? Hvor personen bor? Hvad vil du vide om stedet?...o.s.v. 15

16 Berettermodellen Handlingsgangen: Den lodrette akse betegner spændingen og den vandrette forløbet i tid. Temaet slås an personer og konflikter præsenteres, og handlingen uddybes. Fra point of no return er der ingen mulighed for at undgå konflikten. Spændingen stiger frem mod højdepunktet og konfliktløsningen inden den afsluttende udtoning og afrunding. Kontraktmodellen kontrakt (hjemme) genetableret kontrakt (hjemme igen) kontraktbrud (ude det farlige) Kontraktmodellen viser handlingens fremadskriden. Tredelingen demonstrerer, at kontrakten om harmoni i begyndelsen ophæves ved et brud. For at genoprette kontrakten og harmonien, skal hovedpersonen gennemgå et antal prøver. Berettermodellen og kontraktmodellen viser, hvordan handlingen skrider frem. Her vælges en lettere model, eventyrets bro eller handlingens bro. 16

17 Eventyrets bro Aktantmodellen koncentrerer sig om aktanternes relationer. Et bevidst arbejde med selve handlingen kan tage udgangspunkt i handlingens bro, her kaldet eventyrbroen. 2 Skematisk fremstilling af eventyrbroen: Handlingen sættes i gang Ude i den store verden Men så en dag. Hjemme Der var engang Hjemme igen De levede lykkeligt.. Indledning: Hvem, hvor? Handling: Hvad sker der? Slutning: Hvordan går det til sidst? Eleverne kan tegne eventyrbroen som en rigtig bro og tegne eller skrive stikord til deres eventyr. Det kan være en god hjælp i forbindelse med mundtlig fortælling, en slags manuskript! Broen kan også inddrages efter fortælling/læsning af et eventyr. Lad eleverne give forslag til, hvordan broen kan udfyldes: Find indledningen: Hvem er personerne? Hvad skal de klare? Gå på eventyrbroen: Hvor starter handlingen? Hvor mange episoder er der? Hvad handler de om? Hvad er den vigtigste episode? Nu er I kommet over broen! Hvad sker der i slutningen? Eventyrbro i A4 og A3 format med plads til at skrive notater findes som bilag 2. Brug eventuelt de laminerede kort i arbejdet med eventyrbroen. Vælg i fællesskab de tegninger, som har en plads i eventyret og læg dem i forlængelse af hinanden i den rækkefølge, de optræder. 2 Idé fra Elisabeth Hansen: Sammenhæng mellem læsning og skrivning fra Veje ind i skriftkulturen, Forskningsskrift for Danmarks Lærerhøjskole, feb

18 Pædagogisk anvendelse 18

19 Forundringsrum forforståelse Gå på eventyrjagt i billedet! at skabe et stemningsfyldt rum, hvor elevernes nysgerrighed vækkes, så de får lyst til at bruge deres fantasi og gå med på opdagelse i eventyrenes univers. Esben Hanefelt Kristensens plakat Slip eventyrene løs 2 Cd er med musik (se bilag 8 og 9) Slip eventyrene løs i et fortolkningsfællesskab Elevernes nysgerrighed vækkes i et fortolkningsfællesskab, hvor de får mulighed for at udtrykke sig mundtligt/dramatisk/kreativt i forhold til spørgsmålene: Hvad ser du? Hvad hører du? Hvilke tanker har du gjort dig? Hvilke følelser vækker billedet i dig? Hvordan kan du omsætte disse tanker og følelser til kreative udtryk/sceniske billeder? Hvilke rum findes i billedet? Hvilke figurer? Hvad foretager figurerne sig? Hvordan får vi skabt den stemning, vi føler? Hvilken musik/lyde/belysning/farver/ bevægelser vil du bruge for at skabe den stemning, du føler? 19

20 Plakaten placeres et egnet sted, så alle kan se helheden og detaljerne. Eleverne sidder på gulvet, mens musik fra en af de vedlagte Cd er afspilles. Giv god tid til at nyde både billede og musik! Under afspilningen kan eleverne skiftes til at udpege de steder, der passer bedst til musikken. Efter hvert nummer drøftes valget. Når de 2 Cd er er afspillet, diskuteres billedet i sin helhed. Hvad forestiller plakaten? Hvorfor er der så mange personer? Hvad handler den om? O.s.v. Snak derefter med eleverne om 3 begreberne RUM FIGUR FORLØB og del det indledende forløb op i disse tre faser: 1. RUM (hvor: sted/ univers) Hvor kunne du tænke dig at være i billedet? Hvorfor? Tegn eller skriv (angiv et passende antal minutter, så alle er færdige). Vis og fortæl parvis/gruppevis eller for hele klassen. 2. FIGUR (hvem: person/dyr/eventyrvæsen) Hvem i billedet kunne du tænke dig at være? Hvorfor? Dramatiser, tegn eller skriv (angiv et passende antal minutter, så alle er færdige). Vis og fortæl parvis/gruppevis eller for hele klassen. 3. FORLØB (hvad sker der?) Hvad oplever du i billedet? Tegn eller skriv (angiv et passende antal minutter, så alle er færdige). Vis og fortæl parvis/gruppevis eller for hele klassen. 3 Idéen til brugen af begreberne: rum, figur, forløb er hentet fra Mads Haugsteds bog Sprog på spil, DLF

21 Andre idéer til at arbejde med billedet Tøm billedet for steder/personer/eventyrfigurer/dyr. farver. Snak eventuelt om kolde og varme farver, og om hvordan de virker på vores følelser. for gode steder/figurer. for onde steder/figurer. Tøm billedet for ordklasser navneord. Snak om, hvordan man kan kende navneord: krone, kjole, prinsesse tillægsord. Hvad kan tillægsord? Snak om, hvad de kan bruges til: smuk, ung, sød udsagnsord. Hvad kan udsagnsord bruges til: snakke, smile, ride, svømme Tøm billedet for ordklasser kan være afsæt for elevernes egne ordbogsplakater Prøv også at vælge et sted eller en figur og fortælle om det/den. Brug så mange af dine ord fra de foregående punkter som muligt. at snakke om symboler. Kender eleverne nogen symboler? Kan de findes i billedet? Forvandlingsrum (side 35) Børnene reflekterer over deres aktiviteter og oplevelser i forundringsrummet. Når elevernes nysgerrighed er vakt, fortsættes arbejdet med eventyrene i fordybelsesrummet. 21

22 Fortolknings- og fordybelsesrum At give eleverne rum og mulighed for at leve sig ind i, genskabe, digte med på og fordybe sig i eventyr At eleverne tilegner sig redskaber til analyse og fortolkning af eventyr Idéer til undervisningsforløb Askepot Eventyret om Askepot er meget gammelt og har måske sin oprindelse i Kina, hvor det blev nedskrevet i det 9. århundrede. Den lille sko var her et tegn på dyd, høj byrd og skønhed og sammenkædedes med kvindernes snørede fødder. Navnet Askepot har været i dansk sprog længe før eventyret. Det har eksisteret som navn for den ilde behandlede steddatter eller småsinken, som passede hjemmets arne og sov ved den. Askepots mandlige pendant blev kaldt Askefis. Der er mange varianter af Askepot, ca. 345 udgaver (ifølge den engelske forsker Roalf Cox). Den udgave, som de fleste elever kender, er nok Disneys tegnefilm med glasskoen! Interessant i denne forbindelse er det, at en oversætterfejl sandsynligvis er skyld i den ukomfortable glassko! Fra den oprindelige udgave på fransk er ordet vair(=gråværk, skind fra gråhårede dyr) blevet forvekslet med verre (=glas)! I samtalen med eleverne vil Disneys udgave nok stå stærkest, men det kan give anledning til at snakke om, hvordan folkeeventyrene er blevet til! Her er anvendt udgaven fra brødrene Grimm. En mulig fortolkning Efter Jungs teorier vil fortolkningen kortfattet være således: Den gode datter bliver gjort til skygge, men får magisk hjælp, der styrker hendes jeg og hendes Persona. Askepot får sin rette identitet, mens søstrene gøres til hendes skygger. Askepot bevarer i sit sind en erindring om sin mor. Hun fortrænges til arnestedet, hvor hun må passe ilden, hente vand og lave mad, mens stedsøstrene hersker i stuen. Selv om arnestedet er husets centrum, vurderes det lavt, som et snavset sted. I overført betydning vil det sige, at Askepot ikke accepteres. Ved at jage Askepot ud af stuen gør stedsøstrene hende til deres ikke anerkendte skygge. 22

23 Askepot vander træet på moderens grav med sine tårer. Træet symboliserer kontakten med moderen (den Store Moder, naturen, væksten, kvindeligheden). Den hvide fugl kan opfattes som et symbol på moderens sjæl, som drager omsorg for den ensomme pige. Fuglens hvide farve indikerer renhed, men også ny begyndelse og psykisk vækst. Lige indtil kongen inviterer alle landets jomfruer til bal på slottet, har Askepot fundet sig i at være skygge for stedsøstrene. Nu tager hun imidlertid initiativ hun beder om at komme med, for nu drejer det sig om mødet med kærligheden. Fuglen på moderens grav hjælper hende. Den giver hende masken mod verden, Persona. Hendes fromme og gode sider får en fremtrædelsesform, der svarer til det indre. Stedsøstrene, derimod, har kun den ydre overflade. Deres masker skjuler et hårdt sind! Hos Askepot er der ikke en sådan spaltning mellem ydre og indre væsen. Stedmoderen lader sine døtre lemlæste sig selv i kampen om en ægtemand. I overført betydning får de et amputeret forhold til omverdenen. Askepot, derimod, står i forbindelse med det positivt kvindelige, husets centrum, den gode mor. Hun udvikler sit kvindelige væsen til en harmonisk helhed. At hun passer skoen og bliver dronning betyder, at hun erobrer sin fulde identitet. Stedsøstrene bliver til hendes skyggesider. Faderen har en næsten irriterende tilbagetrukket rolle, men indirekte er han en hjælper. Han bringer grenen til Askepot og sørger for, at hun til slut bliver hentet for at prøve skoen. Den strukturalistiske narratologi 4 interesserer sig for den overordnede struktur i teksten. Metoden finder det især vigtigt at spørge til ligheder og forskelle for derefter i analysen at undersøge, hvorledes aktanterne er organiseret. Som abstrakte modeller anvendes aktantmodellen, kontraktmodellen og sommerfuglemodellen eller S-modellen, om betydningens grundstruktur. Sommerfuglemodellen egner sig mest til brug i de ældste klasser, men herunder følger en kort indføring i princippet. I S-modellen opstilles hovedmodsætningerne og værdistrukturen i betydningsuniverset, fx ydmygelse over for ophøjelse. Ydmygelsen kan ophæves ved handlekraft/udvikling og ophøjelsen neutraliseres ved passivitet/mangel på udvikling. I eventyret om Askepot handler det om søskendejalousi om heltinden, der bliver ydmyget af sin stedmoder og sine stedsøstre, men vinder til sidst, fordi hun er aktiv og handlende. Af skinsyge til Askepot ophøjer stedmoderen sine egne døtre, men situationen er ikke holdbar. Døtrene er passive og gennemgår ingen indre udvikling. De bliver ved med at være grimme af sind. Det er Askepot, der har et projekt. Den hvide fugl fra graven symboliserer moderens ånd og fungerer sammen med de andre fugle som hendes hjælpere, så projektet lykkes, trods stærk modstand fra stedmoderen og stedsøstrene. Askepot må udføre hårde og vanskelige opgaver, før hun er værdig til et lykkeligt liv. Hun er den selvstændigt handlende, som klarer alle trængslerne på eget initiativ. 4 Læsefrugter, Martin Jørgensen og Ole Pedersen, Kvan og DLF 1993 (s. 170 ff.) 23

24 Før fortælling/oplæsning af eventyret Snak med eleverne om, hvad de forbinder med titlen: Hvad tænker I på, når I hører navnet Askepot? Hvad tror I eventyret handler om? Gæt på rum, figur, forløb! Skriv/tegn/fortæl! Under fortællingen/oplæsningen Stop eventyret efter indledningen og lad eleverne gætte på fortsættelsen og slutningen. Brug aktantmodellen, som lægges på gulvet. Snak om, hvordan den kan udfyldes. Brug eventuelt eventyrbillederne eller elevernes egne tegninger. Det er ikke altid let at udfylde alle huller, og det kan gøres på forskellige måder! Et forslag: GIVER OBJEKT MODTAGER Kongen prinsen den han vælger til brud (Askepot) HJÆLPER SUBJEKT MODSTANDER fuglene/ moderen Askepot stedmoderen og stedsøstrene Fortæl/læs eventyret i sin helhed. Efter fortællingen/oplæsningen Brug eventyrbroen (bilag 2). Tegn den på tavlen, eller klip en stor model til gulvet. Udfyld den med tegninger/ord. Snak om, hvad der sætter handlingen i gang, og hvordan man kommer over broen! Lad eleverne genfortælle eventyret i makkerpar Hvem skal i den varme stol? Eleverne vælger selv personer fra eventyret! Øvelsen kan også foretages i grupper på tid. Bagefter fortæller én fra gruppen om deres person! Synsvinkler: Hvad sker der, hvis stedmoderen fortæller? Stedsøstrene? Prinsen? Faderen? Giv tid til forberedelse fortæl eventuelt i grupper. Hvad fortæller Askepot sin mor, når hun sidder ved graven? Brug legen: Hvem er jeg? (se aktivitet nr. 8). Forvandlingsrum Reflekter og evaluer (se side 35) 24