Slip eventyrene løs - et idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slip eventyrene løs - et idékatalog"

Transkript

1 Amtscentret for Undervisning Slip eventyrene løs - et idékatalog

2 Citat: I myter, legender og sagn fortæller vi hinanden historier om hinanden. Vi bliver klogere på liv og skæbne. Ofte rummer billedfortællingen og symbolsproget en stærkere evne til at afdække fragmenter af den store sandhed, alle tings mening. Derfor vil der altid blive malet billeder, for de bærer længslen efter skønhed og harmoni i sig. Det uberørte billedes hvide kliniske tomhed skriger efter sit eget univers. Skabelsen af det kommende billede er en rejse i et jomfrueligt land. Her er jeg min egen herre. Jo længere, jeg når ind, jo flere stier dukker op. Jeg er midt i eventyret og befinder mig godt. Jeg ser nye sider af virkeligheden og lader fantasien råde. Esben Hanefelt Kristensen

3 Slip eventyrene løs Projektet Slip eventyrene løs er udviklet for Amtscentret for Undervisning i Nordjyllands Amt af Karin Sanden, pædagogisk konsulent Helle Toppenberg, pædagogisk konsulent Else Marie Hinge, lærer, Privatskolen i Sæby Illustrationer: Plakat: Esben Hanefelt Kristensen Eventyrtegninger: Hans Henrik Hinge Fotos: Gitte Munkholm Nielsen, Privatskolen i Sæby, hvor projektet blev afprøvet i 2. klasse Copyright: Eventyrtegningerne må kun bruges på skolen i forbindelse med eventyrprojektet. Indhold i kufferten 1 idékatalog hvid mappe 1 hvid mappe med aktivitetskort 1 eventyrplakat Slip eventyrene løs af Esben Hanefelt Kristensen 1 bog: Grimms bedste eventyr, 2. udgave, 2001, Gyldendal 1 bog: H. C. Andersens eventyr, 1. udgave, 2001, Gyldendal 1 kasse med 72 eventyrkort + 6 røde og 6 grønne kort i A4 format 1 kasse med 72 dominokort i A5 format 1 æske med 72 billedkort og 72 ordkort i A6 format 2 sæt pile til aktantmodel (rød: 4 lange og 1 kort, blå: 4 lange og 1 kort) 1 skumterning

4 Indholdsfortegnelse: Formål og idé... 5 Det overordnede formål for læringsrummet... 5 Målgruppe... 5 Fælles Mål for dansk og Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling... 5 Læringssyn... 6 Idégrundlag for læringsrummet... 6 Introduktion til eventyrgenren... 7 Analysemodeller...12 Aktantmodellen...12 Spørgetræet...15 Berettermodellen...16 Kontraktmodellen...16 Eventyrets bro...17 Pædagogisk anvendelse...18 Forundringsrum forforståelse...19 Gå på eventyrjagt i billedet!...19 Slip eventyrene løs i et fortolkningsfællesskab...19 Andre idéer til at arbejde med billedet...21 Fortolknings- og fordybelsesrum...22 Idéer til undervisningsforløb...22 Askepot...22 Fyrtøjet...25 Aktiviteter...27 Forvandlingsrum...35 Portfolio logbog/dagbog...35 Bilag Nr. Litteraturliste... 1 Eventyrbroen... 2 Boganmeldelse... 3 Spørgetræet... 4 Evalueringsark til portfolio... 5 Ideer til meddigtning... 6 Opgaver til eventyrpakken Cd er med musik... 8 Oversigt over musiknumre på Cd erne... 9 Transparenter med ansigter...10 Eventyrtegninger uden farve...11 Transparenter med akvareller...12 Cd-rom med eventyrbilleder...13 Skriveark (rammer fra Corell Clipart, Gallery Magic, 6500)...14

5 Formål og ide Det overordnede formål for læringsrummet Slip eventyrene løs Formålet er at etablere et pædagogisk tilrettelagt læringsrum inden for dansk sprog og kommunikation som en del af Amtscentrets informations- og formidlingsvirksomhed. Læringsrummet er bygget op over genren eventyr og skal give mulighed for, at eleverne udvikler deres musisk/kreative evner og tør åbne sig for det ukendte, i et samspil mellem den sociale, den kognitive og følelsernes intelligens. Læringsrummet skal give mulighed for at eksperimentere og arbejde med forskellige medier. Eleverne skal have mulighed for at: Undres Eksperimentere Tilegne sig viden Være kreative Indgå i et socialt fællesskab Målet er at stimulere fantasi, kreativitet og nysgerrighed gennem arbejdet med eventyrenes univers, så eleverne herved udvikler deres kommunikative og musisk/kreative kompetencer. Idékataloget indeholder to eksemplariske forløb, der tager udgangspunkt i eventyrene, Askepot og Fyrtøjet. Målgruppe Slip eventyrene løs henvender sig til børnehaveklassen 5. klasse, specialundervisning samt undervisning af tosprogede elever. Fælles Mål for dansk og Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling Læringsrummet skal udvikle elevernes faglige kvalifikationer og styrke deres alsidige personlige udvikling. Det talte sprog Bruge talesprog i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse Give mundtligt udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel Det skrevne sprog Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser Sprog, litteratur og kommunikation Udtrykke kendskab til samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation Fælles Mål for Elevernes alsidige personlige udvikling Udvikle nysgerrighed og lyst til at lære Udvikle evnen til at tænke og handle kreativt Udvikle evnen til at reflektere over egen læring Udvikle evnen til aktivt at indgå i fællesskaber 5

6 Læringssyn Dialog og interaktion er grundlag for læringsrummets opbygning. Læring forstås som en proces, hvor lærerens opgave er at stimulere elevernes nysgerrighed og formidle ny viden. Der lægges vægt på at skabe dialog mellem elever, lærer og stof, således at eleverne konstruerer deres egen kundskab ved at koble ny viden sammen med den viden, de har i forvejen. Idégrundlag for læringsrummet Forundringsrum Forforståelse Eventyrjagt i Esben Hanefelt Kristensens plakat, musikoplevelse, film, fortælling, oplæsning Fordybelsesrum Analyse og fortolkning Arbejde med fagets redskaber Undervisningsforløb over udvalgte eventyr Aktiviteter til uddybende arbejde Forvandlingsrum Evaluering, samtale og dokumentation ud fra portfolio, logbog, dagbog. De tre rum er grundlæggende i forløbet. Forundringsrummet giver forforståelsen, som er et vigtigt fundament for arbejdet med eventyrgenren. Læreren er formidler og bygger stilladset sammen med eleverne under hele forløbet, så de efterhånden kan arbejde selvstændigt med forskellige opgavetyper og aktiviteter. Brug af logbog og portfolio kan introduceres i starten af forløbet og inddrages dagligt (se side 35). Det er en god ide at orientere sig i hele idékataloget, før man går i gang, idet processen er tænkt som en vekselvirkning mellem de tre rum. Samtale og evaluering bør således ske løbende ligesom logbog-skrivning og indsamling til portofolio-mappen. Som en fælles start på at slippe eventyrene løs anbefales Esben Hanefelt Kristensens plakat. Forslag til et forløb er nævnt under den pædagogiske anvendelse side 19. Plakaten har herefter sin naturlige plads i klasseværelset, så eleverne kan vende tilbage til den og få inspiration til deres eget kreative arbejde. 6

7 Introduktion til eventyrgenren Elevernes erfaringer med genren skal spire, dyrkes og gro gennem klassens og den enkelte elevs oplevelse og læsning af tekster og gennem efterfølgende samtale om genkendelige træk samt ligheder og forskelle. Det følgende afsnit om eventyr er til lærerens rygsæk og ikke formidlingsstof til eleverne, altså en tjekliste i forbindelse med det fællesskab, der opstår under samværet i læringsrummet. Det er vigtigt, at lærerens bagage er klar til brug. Derfor er den følgende gennemgang af de vigtigste eventyrtræk tænkt som hjælp og inspiration. Hvad er et eventyr? Eventyr er fortællinger, som handler om menneskelige problemer. Det er en af grundene til, at de er blevet fortalt blandt almindelige mennesker. De rummer livsvisdom, som folk kan nikke genkendende til, og de eventyr, som er værd at bringe videre, er blevet fortalt fra generation til generation. Eventyr er lykkefortællinger, en opfyldelse af ønskedrømme i fantasiens verden, en mulighed for flugt fra virkeligheden. Lykken er dog mere drivkraft end endemål. Eventyrene fremstiller IKKE tilværelsen og livet som en idyl. Tværtimod er de fulde af gru og rædsler. Eventyrets helte erhverver lykken gennem gode handlinger, men skal dog gøre sig fortjent hertil. Eventyr handler tit om undertrykkelse og om at skulle klare sig alene mod stærkere magter, men problemerne kan overvindes. Budskabet, giv aldrig op, dukker op i utallige eventyr. Det er, som om eventyret vil sige, at går du ind for en sag, som er værd at kæmpe for, så kæmp, giv ikke op. Ved at handle modigt, fast og ærligt, så bliver problemerne løst på bedste måde, og du vil måske opnå det, du kæmper for. I eventyr er der ikke altid logisk tænkning. En frø behøver ikke at være en frø. Den kan godt vise sig at være en mand, når den bliver kysset af en ung jomfru. Eventyr belyser ofte menneskets skyggesider og tager ofte kampen op mellem det gode og det onde. Overført til virkeligheden er det en skildring af kampen mellem godt og ondt, som foregår i ethvert menneske og mennesker imellem. Mange mennesker tror ikke eller vil ikke tro, at de har det onde i sig. I forsøget på at fortrænge dette onde islæt kan kampen blive så hård, at det kan ende i en personlighedsspaltning. Kun ved at se i øjnene, at mennesket er, som det er på godt og ondt, kan man bruge alle sine mentale kræfter til at kæmpe for det gode og ikke spilde sin styrke på noget destruktivt. Et eventyr kan karakteriseres ved: En kort fortælling, ofte med et fantastisk indhold. Den foregår et ukendt sted i en ukendt (for)tid. Personerne (aktørerne) er forenklede. 7

8 Eventyr opdeles i to hovedformer: Folkeeventyr og kunsteventyr Folkeeventyr er vandrehistorier, som er fortalt fra mund til mund gennem århundreder. Først i romantikken, i løbet af 1800-tallet, blev de nedskrevet af bl.a. de tyske brødre Grimm, nordmændene Asbjørnsen og Moe og danskeren Svend Grundtvig. Indholdet er alment menneskelige visioner og vilkår, tro og overtro, kærlighed og had, lykke og sorg, liv og død. Kunsteventyr opstod i romantikken. Forfattere omdigtede og digtede videre på folkeeventyrene og skrev egne eventyr. I modsætning til folkeeventyrene er forfatteren kendt, og derfor er arbejdet med sproget bevidst og karaktertegningen mere uddybet. Forfatteren benytter folkeeventyrets form og opbygning til at få sine egne meninger og holdninger frem. En af de mest kendte, der skrev kunsteventyr, er H. C. Andersen ( ). I 1819 rejste H. C. Andersen til København. Hans mål var at blive berømt som sanger, danser eller skuespiller. Efter et par år ved Det Kongelige Teater blev han sendt til Slagelse Lærde Skole for at tage studentereksamen. Han var allerede på det tidspunkt begyndt at skrive og viste tydelige tegn på talent, men megen mangel på kundskaber. H. C. Andersen befandt sig dårligt på latinskolen, derfor sørgede direktøren for Det Kongelige Teater, Jonas Collin for, at han kom tilbage til København, hvor han blev student i Samme år udkom hans første bog, Fodrejse fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager. Denne bog gjorde ham straks berømt. Nogle af de mest kendte eventyr han har skrevet er: Fyrtøjet, Kejserens nye klæder, Den grimme ælling, Tommelise, Den lille havfrue, Svinedrengen m.fl. 8

9 En punktvis opstilling af de to eventyrformer kan se således ud: Folkeeventyr: Kunsteventyr: * Ukendt forfatter * Skrevet af en bestemt forfatter * Mundtligt overleveret mange varianter * Straks nedskrevet findes kun i én form * Indeholder noget fællesmenneskelig * Indeholder noget personligt/individuelt kan indeholde noget fællesmenneskeligt * Indholdet er tidløst/eviggyldigt * Indholdet bærer præg af sin tids kulturelle, politiske og sociale forhold * Folkelig fortælling *Personlig fortælling kan bygge på en folkelig fortælling Nogle typer af eventyr: Dyreeventyr svarer til fabler, hvor man lader dyr karikere menneskers adfærd. (f.eks. Haren og skildpadden) Trylleeventyr overnaturlige væsener (trolde, hekse, drager m.fl.) optræder, hovedpersonen benytter sig af magiske midler, og alt kan ske på mystisk vis! (f.eks. Askepot) Novelleeventyr kan minde om kærlighedsnoveller eller Middelalderens ridderromaner. Beslægtede med trylleeventyr, men mere realistiske. (f.eks. Espen Askepuster) Skæmteeventyr en person gør grin med alle de andre. Ofte kritiseres magthaverne (herremænd, præst, munk m.fl.). De kan være samfundskritiske. Til tider gør de nar af seksuelle forhold (tabu) ved at bryde dem. De kan være kønspolitiske. (f.eks. Goddag mand økseskaft!) Formel- og remseeventyr Rim og remser. Fokus på formen indholdet ofte det rene nonsens. (f.eks. Pandekagen) 9

10 Handlingsmønsteret i eventyr Indledning: Der var engang - den magiske indgang til en anden verden! Det trefasede forløb: HJEMME (ro/kosmos/kultur) UDE (uro/kaos/natur) HJEMME (ro/kosmos/forening) Sagt på en anden måde En rejse ud i fantasilandet og hjem igen En rejse i psykens verden en rejse i det ubevidste og hjem til bevidstheden igen Handlingen repræsenterer ofte overgange for mennesket BARNDOM PUBERTET VOKSEN DØDEN hvor mennesket gribes af angst og beskytter sig med ritualer: dåb modenhedsprøver (konfirmation) bryllup begravelse. Især overgangen fra barndommens uselvstændighed og afhængighed til voksenalderens selvstændighed og ansvar er et centralt tema. Puberteten betragtes som den farlige alder, hvor det er nødvendigt at udvikle gode egenskaber for at blive en voksen, der kan magte livet. Fortælletekniske træk: Komposition: Handlingens sted, tid og rum fjernes fra det konkrete. Personerne er faste figurer med faste egenskaber (arketyper) Handlingen sættes i gang af en konflikt Enstrenget handling (ingen spring mellem forskellige handlingsforløb) man følger som regel én person (hovedpersonen) alle andre personer er bipersoner, som skal belyse hovedpersonen Spændingshistorie med stigende spændingskurve og kulmination. Handlingen starter roligt, men hurtigt aner man fare. Spændingen stiger ved hjælp af: 1. gentagelser 2. forudsigelser 3. katastrofen truer og nærmer sig det bliver farligere og farligere 4. læseren ved, at katastrofen kommer, før hovedpersonen ved det 5. forudviden enten fra regibemærkninger eller kendskab fra andre eventyr Miljøer: Der er fire grundmiljøer i folkeeventyr: Det rige miljø (slottet, herregården, o.l.) Det fattige miljø (brændehuggerens hus, fæstegården o.l.) Naturen (skoven, stranden o.l.) Den magiske verden (bjergmandens høj, havtroldens slot på bunden af havet o.l.) Faste stiltræk: Klare modsætninger Magi og trylleri Vers og trylleformularer Symboler Ordvalget er letforståeligt Eventyrene tilpasses det miljø, det land og den egn, det fortælles i /nedskrives i 10

11 Symboler Eventyr er ofte fyldt med symboler. Nedenfor findes eksempler på de mest almindeligt forekommende. 3-tal helt heltinde dæmon, liv død genopstandelse, legeme sjæl ånd, 3 forsøg 4-tal 7-tal Guld Rød Blå jord vand luft - ild (de 4 elementer) metaller - planeter kærlighed lykke - visdom kvindeligt symbol sejr mandligt symbol (prinsessen i blå kjole er parat til at modtage prinsen i modsætning til Rødhætte, der tager hjem til sin mor igen) Sort, hvid og rød (eller kobber, sølv og guld) viser sammen personlighedsudvikling fra mørke, uvidenhed via oplysning til kongeværdighed Bjerg Vand Skov Brønd Sværd Spejl Ild Træ Hest det uoverkommelige livskraften - driften det dunkle og ubevidste livets dyb det ubevidste retfærdighedssymbol skæbnesymbol livskraft det fortærende/rensende livskraft livskraft drift Spinderok/tråd livets gang Glaskiste det utilnærmelige Fløjte, lampe og nøgle det åbne og indsigtsgivende Personer, dyr og dæmoner symbolsk betydning, ofte som gode og dårlige egenskaber hos mennesker 11

12 Analysemodeller Aktantmodellen En aktant er en rolle i et narrativt (fortællende) forløb. GIVER OBJEKT MODTAGER HJÆLPER SUBJEKT MODSTANDER Modellen viser en struktur, som er typisk for eventyr, her eksemplificeret i forhold til eventyret, Askepot: Subjektet (Askepot) har et projekt (hun vil have prinsen) i forhold til objektet (prinsen). Modstander -en/-ne (stedmoderen og stedsøstrene) vil forhindre projektet. Hjælperen/hjælperne (Askepots mor/fuglene) vil hjælpe med projektets gennemførelse. Projektet lykkes, når subjektet modtager objektet af giveren (kongen). Der er tre akser: Projektaksen mellem subjekt og objekt Konfliktaksen mellem hjælper og modstander Transportaksen mellem giver og modtager Man skal være opmærksom på, at aktantmodellen er en statisk model. Den siger ikke noget om handlingens fremadskriden, men om aktanternes relationer! 12

13 Brug af aktantmodellen: Et forløb med aktantmodellen kan struktureres således: Et udvalgt eventyr læses eller fortælles af læreren Aktantmodellen udfyldes. Eleverne deltager i samtalen Idéen er, at eleverne skal have et helt konkret forhold til aktantmodellen. De skal lege med pile og erfare, hvordan man skruer et eventyr sammen. (Brug de laminerede pile). Modellen er tænkt som en hjælp til at nærlæse eventyrene. Aktantmodellens pile lægges på gulvet. Læreren fortæller et eventyr og lægger undervejs eventyrkort/ting på de tomme pladser. Af konkrete ting kan anvendes: kroner, legetøjssværd, -skjolde, -hjelme, kæp med madpose osv. Eksempel: Læg f.eks. en kongekrone på GIVERENS plads en prinsessekrone på OBJEKTETS plads Fortæl at kongen vil give prinsessen væk, måske til til en prins. Læg en prinsekrone på SUBJEKTETS plads et godt væsen, fx en fugl/frø på HJÆLPERENS plads en troldmand eller lignende ondt væsen på MODSTANDERENS side Fortæl at prinsens projekt er, at han gerne vil have prinsessen. Nogen vil forhindre det (her troldmanden), men heldigvis er der også hjælpere (her fuglen/frøen). kongekrone prinsessekrone (prinsen) fugl/frø prinsekrone troldmand 13

14 Stop i fortællingen kan være afsæt for meddigtning, f.eks. den varme stol. En elev kan være en af personerne ved at tage billedet/tingen. I den varme stol skal personen fortælle om sig selv og modtage spørgsmål fra resten af gruppen/klassen. Aktantmodellen og drama: I aktantmodellen udfyldes nogle pladser, andre står tomme. Fyld de tomme pladser ud. Fortæl/agér eventyret Aktantmodellen og eksperimenter med RUM FIGUR FORLØB 1 Brug spørgetræet (side 15 og bilag 4) til at øve spørgeteknik RUM: FIGUR: Hvad skal dette rum forestille? Lav en brainstorm sammen med eleverne, så det fiktive rum bliver til i fantasien. Snak om, hvor de forskellige ting er placeret, hvordan de ser ud? o.s.v.! Lad eleverne gå tur i rummet to og to og fortælle, hvad de oplever undervejs. Hvem kommer ind? Rummet er blevet til i fantasiens verden, nu skal det befolkes med fiktive figurer. Lav igen en brainstorm med eleverne. Hvem skal vi placere i rummet? Hvor skal de være? Hvordan ser de ud? Hvordan er de? o.s.v. Hvem vil være figurerne? Personerne beskriver sig selv ( Den varme stol ), og resten af eleverne spørger ind ved hjælp af spørgetræet. FORLØB: Hvad skal der ske? (Eleverne foreslår nu, hvad der skal ske - det fiktive forløb!) Aktantmodellen udfyldes med forslagene! (Brug de laminerede pile) Eventyrets bro bruges i forbindelse med handlingen! (side 17 og bilag 2) Eventyret sættes i gang! Aktantmodellen og eventyrets bro kan også bruges som afsæt for at skrive eventyr, måske på eventyrpapir! (bilag 14 ) 1 Rum, figur og forløb er hentet fra Mads Haugsteds bog Sprog på spil, DLF

15 Spørgetræet Spørgetræet fra bilag 4 kan bruges som hjælper til at stille spørgsmål f.eks. i forbindelse med brugen af den varme stol. Træet indeholder spørgeordene: Hvor (om sted) Hvornår (om tid) Hvad (om handling) Hvem (om personer) Hvorfor (om baggrunden) Hver gren kan uddybes ved at snakke med eleverne om, hvordan man kan spørge om de enkelte punkter! Hvad vil du gerne vide om personen? Det indre? Det ydre, udseendet? Hvor personen bor? Hvad vil du vide om stedet?...o.s.v. 15

16 Berettermodellen Handlingsgangen: Den lodrette akse betegner spændingen og den vandrette forløbet i tid. Temaet slås an personer og konflikter præsenteres, og handlingen uddybes. Fra point of no return er der ingen mulighed for at undgå konflikten. Spændingen stiger frem mod højdepunktet og konfliktløsningen inden den afsluttende udtoning og afrunding. Kontraktmodellen kontrakt (hjemme) genetableret kontrakt (hjemme igen) kontraktbrud (ude det farlige) Kontraktmodellen viser handlingens fremadskriden. Tredelingen demonstrerer, at kontrakten om harmoni i begyndelsen ophæves ved et brud. For at genoprette kontrakten og harmonien, skal hovedpersonen gennemgå et antal prøver. Berettermodellen og kontraktmodellen viser, hvordan handlingen skrider frem. Her vælges en lettere model, eventyrets bro eller handlingens bro. 16

17 Eventyrets bro Aktantmodellen koncentrerer sig om aktanternes relationer. Et bevidst arbejde med selve handlingen kan tage udgangspunkt i handlingens bro, her kaldet eventyrbroen. 2 Skematisk fremstilling af eventyrbroen: Handlingen sættes i gang Ude i den store verden Men så en dag. Hjemme Der var engang Hjemme igen De levede lykkeligt.. Indledning: Hvem, hvor? Handling: Hvad sker der? Slutning: Hvordan går det til sidst? Eleverne kan tegne eventyrbroen som en rigtig bro og tegne eller skrive stikord til deres eventyr. Det kan være en god hjælp i forbindelse med mundtlig fortælling, en slags manuskript! Broen kan også inddrages efter fortælling/læsning af et eventyr. Lad eleverne give forslag til, hvordan broen kan udfyldes: Find indledningen: Hvem er personerne? Hvad skal de klare? Gå på eventyrbroen: Hvor starter handlingen? Hvor mange episoder er der? Hvad handler de om? Hvad er den vigtigste episode? Nu er I kommet over broen! Hvad sker der i slutningen? Eventyrbro i A4 og A3 format med plads til at skrive notater findes som bilag 2. Brug eventuelt de laminerede kort i arbejdet med eventyrbroen. Vælg i fællesskab de tegninger, som har en plads i eventyret og læg dem i forlængelse af hinanden i den rækkefølge, de optræder. 2 Idé fra Elisabeth Hansen: Sammenhæng mellem læsning og skrivning fra Veje ind i skriftkulturen, Forskningsskrift for Danmarks Lærerhøjskole, feb

18 Pædagogisk anvendelse 18

19 Forundringsrum forforståelse Gå på eventyrjagt i billedet! at skabe et stemningsfyldt rum, hvor elevernes nysgerrighed vækkes, så de får lyst til at bruge deres fantasi og gå med på opdagelse i eventyrenes univers. Esben Hanefelt Kristensens plakat Slip eventyrene løs 2 Cd er med musik (se bilag 8 og 9) Slip eventyrene løs i et fortolkningsfællesskab Elevernes nysgerrighed vækkes i et fortolkningsfællesskab, hvor de får mulighed for at udtrykke sig mundtligt/dramatisk/kreativt i forhold til spørgsmålene: Hvad ser du? Hvad hører du? Hvilke tanker har du gjort dig? Hvilke følelser vækker billedet i dig? Hvordan kan du omsætte disse tanker og følelser til kreative udtryk/sceniske billeder? Hvilke rum findes i billedet? Hvilke figurer? Hvad foretager figurerne sig? Hvordan får vi skabt den stemning, vi føler? Hvilken musik/lyde/belysning/farver/ bevægelser vil du bruge for at skabe den stemning, du føler? 19

20 Plakaten placeres et egnet sted, så alle kan se helheden og detaljerne. Eleverne sidder på gulvet, mens musik fra en af de vedlagte Cd er afspilles. Giv god tid til at nyde både billede og musik! Under afspilningen kan eleverne skiftes til at udpege de steder, der passer bedst til musikken. Efter hvert nummer drøftes valget. Når de 2 Cd er er afspillet, diskuteres billedet i sin helhed. Hvad forestiller plakaten? Hvorfor er der så mange personer? Hvad handler den om? O.s.v. Snak derefter med eleverne om 3 begreberne RUM FIGUR FORLØB og del det indledende forløb op i disse tre faser: 1. RUM (hvor: sted/ univers) Hvor kunne du tænke dig at være i billedet? Hvorfor? Tegn eller skriv (angiv et passende antal minutter, så alle er færdige). Vis og fortæl parvis/gruppevis eller for hele klassen. 2. FIGUR (hvem: person/dyr/eventyrvæsen) Hvem i billedet kunne du tænke dig at være? Hvorfor? Dramatiser, tegn eller skriv (angiv et passende antal minutter, så alle er færdige). Vis og fortæl parvis/gruppevis eller for hele klassen. 3. FORLØB (hvad sker der?) Hvad oplever du i billedet? Tegn eller skriv (angiv et passende antal minutter, så alle er færdige). Vis og fortæl parvis/gruppevis eller for hele klassen. 3 Idéen til brugen af begreberne: rum, figur, forløb er hentet fra Mads Haugsteds bog Sprog på spil, DLF

21 Andre idéer til at arbejde med billedet Tøm billedet for steder/personer/eventyrfigurer/dyr. farver. Snak eventuelt om kolde og varme farver, og om hvordan de virker på vores følelser. for gode steder/figurer. for onde steder/figurer. Tøm billedet for ordklasser navneord. Snak om, hvordan man kan kende navneord: krone, kjole, prinsesse tillægsord. Hvad kan tillægsord? Snak om, hvad de kan bruges til: smuk, ung, sød udsagnsord. Hvad kan udsagnsord bruges til: snakke, smile, ride, svømme Tøm billedet for ordklasser kan være afsæt for elevernes egne ordbogsplakater Prøv også at vælge et sted eller en figur og fortælle om det/den. Brug så mange af dine ord fra de foregående punkter som muligt. at snakke om symboler. Kender eleverne nogen symboler? Kan de findes i billedet? Forvandlingsrum (side 35) Børnene reflekterer over deres aktiviteter og oplevelser i forundringsrummet. Når elevernes nysgerrighed er vakt, fortsættes arbejdet med eventyrene i fordybelsesrummet. 21

22 Fortolknings- og fordybelsesrum At give eleverne rum og mulighed for at leve sig ind i, genskabe, digte med på og fordybe sig i eventyr At eleverne tilegner sig redskaber til analyse og fortolkning af eventyr Idéer til undervisningsforløb Askepot Eventyret om Askepot er meget gammelt og har måske sin oprindelse i Kina, hvor det blev nedskrevet i det 9. århundrede. Den lille sko var her et tegn på dyd, høj byrd og skønhed og sammenkædedes med kvindernes snørede fødder. Navnet Askepot har været i dansk sprog længe før eventyret. Det har eksisteret som navn for den ilde behandlede steddatter eller småsinken, som passede hjemmets arne og sov ved den. Askepots mandlige pendant blev kaldt Askefis. Der er mange varianter af Askepot, ca. 345 udgaver (ifølge den engelske forsker Roalf Cox). Den udgave, som de fleste elever kender, er nok Disneys tegnefilm med glasskoen! Interessant i denne forbindelse er det, at en oversætterfejl sandsynligvis er skyld i den ukomfortable glassko! Fra den oprindelige udgave på fransk er ordet vair(=gråværk, skind fra gråhårede dyr) blevet forvekslet med verre (=glas)! I samtalen med eleverne vil Disneys udgave nok stå stærkest, men det kan give anledning til at snakke om, hvordan folkeeventyrene er blevet til! Her er anvendt udgaven fra brødrene Grimm. En mulig fortolkning Efter Jungs teorier vil fortolkningen kortfattet være således: Den gode datter bliver gjort til skygge, men får magisk hjælp, der styrker hendes jeg og hendes Persona. Askepot får sin rette identitet, mens søstrene gøres til hendes skygger. Askepot bevarer i sit sind en erindring om sin mor. Hun fortrænges til arnestedet, hvor hun må passe ilden, hente vand og lave mad, mens stedsøstrene hersker i stuen. Selv om arnestedet er husets centrum, vurderes det lavt, som et snavset sted. I overført betydning vil det sige, at Askepot ikke accepteres. Ved at jage Askepot ud af stuen gør stedsøstrene hende til deres ikke anerkendte skygge. 22

23 Askepot vander træet på moderens grav med sine tårer. Træet symboliserer kontakten med moderen (den Store Moder, naturen, væksten, kvindeligheden). Den hvide fugl kan opfattes som et symbol på moderens sjæl, som drager omsorg for den ensomme pige. Fuglens hvide farve indikerer renhed, men også ny begyndelse og psykisk vækst. Lige indtil kongen inviterer alle landets jomfruer til bal på slottet, har Askepot fundet sig i at være skygge for stedsøstrene. Nu tager hun imidlertid initiativ hun beder om at komme med, for nu drejer det sig om mødet med kærligheden. Fuglen på moderens grav hjælper hende. Den giver hende masken mod verden, Persona. Hendes fromme og gode sider får en fremtrædelsesform, der svarer til det indre. Stedsøstrene, derimod, har kun den ydre overflade. Deres masker skjuler et hårdt sind! Hos Askepot er der ikke en sådan spaltning mellem ydre og indre væsen. Stedmoderen lader sine døtre lemlæste sig selv i kampen om en ægtemand. I overført betydning får de et amputeret forhold til omverdenen. Askepot, derimod, står i forbindelse med det positivt kvindelige, husets centrum, den gode mor. Hun udvikler sit kvindelige væsen til en harmonisk helhed. At hun passer skoen og bliver dronning betyder, at hun erobrer sin fulde identitet. Stedsøstrene bliver til hendes skyggesider. Faderen har en næsten irriterende tilbagetrukket rolle, men indirekte er han en hjælper. Han bringer grenen til Askepot og sørger for, at hun til slut bliver hentet for at prøve skoen. Den strukturalistiske narratologi 4 interesserer sig for den overordnede struktur i teksten. Metoden finder det især vigtigt at spørge til ligheder og forskelle for derefter i analysen at undersøge, hvorledes aktanterne er organiseret. Som abstrakte modeller anvendes aktantmodellen, kontraktmodellen og sommerfuglemodellen eller S-modellen, om betydningens grundstruktur. Sommerfuglemodellen egner sig mest til brug i de ældste klasser, men herunder følger en kort indføring i princippet. I S-modellen opstilles hovedmodsætningerne og værdistrukturen i betydningsuniverset, fx ydmygelse over for ophøjelse. Ydmygelsen kan ophæves ved handlekraft/udvikling og ophøjelsen neutraliseres ved passivitet/mangel på udvikling. I eventyret om Askepot handler det om søskendejalousi om heltinden, der bliver ydmyget af sin stedmoder og sine stedsøstre, men vinder til sidst, fordi hun er aktiv og handlende. Af skinsyge til Askepot ophøjer stedmoderen sine egne døtre, men situationen er ikke holdbar. Døtrene er passive og gennemgår ingen indre udvikling. De bliver ved med at være grimme af sind. Det er Askepot, der har et projekt. Den hvide fugl fra graven symboliserer moderens ånd og fungerer sammen med de andre fugle som hendes hjælpere, så projektet lykkes, trods stærk modstand fra stedmoderen og stedsøstrene. Askepot må udføre hårde og vanskelige opgaver, før hun er værdig til et lykkeligt liv. Hun er den selvstændigt handlende, som klarer alle trængslerne på eget initiativ. 4 Læsefrugter, Martin Jørgensen og Ole Pedersen, Kvan og DLF 1993 (s. 170 ff.) 23

24 Før fortælling/oplæsning af eventyret Snak med eleverne om, hvad de forbinder med titlen: Hvad tænker I på, når I hører navnet Askepot? Hvad tror I eventyret handler om? Gæt på rum, figur, forløb! Skriv/tegn/fortæl! Under fortællingen/oplæsningen Stop eventyret efter indledningen og lad eleverne gætte på fortsættelsen og slutningen. Brug aktantmodellen, som lægges på gulvet. Snak om, hvordan den kan udfyldes. Brug eventuelt eventyrbillederne eller elevernes egne tegninger. Det er ikke altid let at udfylde alle huller, og det kan gøres på forskellige måder! Et forslag: GIVER OBJEKT MODTAGER Kongen prinsen den han vælger til brud (Askepot) HJÆLPER SUBJEKT MODSTANDER fuglene/ moderen Askepot stedmoderen og stedsøstrene Fortæl/læs eventyret i sin helhed. Efter fortællingen/oplæsningen Brug eventyrbroen (bilag 2). Tegn den på tavlen, eller klip en stor model til gulvet. Udfyld den med tegninger/ord. Snak om, hvad der sætter handlingen i gang, og hvordan man kommer over broen! Lad eleverne genfortælle eventyret i makkerpar Hvem skal i den varme stol? Eleverne vælger selv personer fra eventyret! Øvelsen kan også foretages i grupper på tid. Bagefter fortæller én fra gruppen om deres person! Synsvinkler: Hvad sker der, hvis stedmoderen fortæller? Stedsøstrene? Prinsen? Faderen? Giv tid til forberedelse fortæl eventuelt i grupper. Hvad fortæller Askepot sin mor, når hun sidder ved graven? Brug legen: Hvem er jeg? (se aktivitet nr. 8). Forvandlingsrum Reflekter og evaluer (se side 35) 24

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Case: genreskrivning og responsgivning

Case: genreskrivning og responsgivning Case: genreskrivning og responsgivning Det er først i februar. 6. klasse er i gang med et forløb i dansk, hvor de har læst eksempler på eventyr og i lektionerne før disse to i dag begyndte eleverne på

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim.

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim. H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Checkliste: Kopiere Fyrtøjet Mælkekartoner Lim Limstifter Store stykker rødt papir Forskellige farver karton Stofrester til

Læs mere

Drageherren. Forløbet - generelt

Drageherren. Forløbet - generelt Drageherren Forløbet - generelt Som indledning tales der om fantasygenren. Der fortælles, at der kan være tale om to eller ét univers, hvor der sker ting, som ikke kan ske eller sker i vores verden. Der

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Hvad ved jeg om eventyr?

Hvad ved jeg om eventyr? Før jeg læser bogen Hvad ved jeg om eventyr? Tænk dig godt om. Kig på skemaet. Kig i bogen. Skriv eller tegn alt, hvad du ved om eventyr. Nina Sahl Gyldendal Hvad ved jeg om eventyr? Skriv navne på eventyr,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ

Dialogisk læsning - Lotte Salling. Mit stamtræ Dialogisk læsning - Lotte Salling Mit stamtræ OPLÆSNING MED DIALOG OG AKTIV DELTAGELSE. Samtaleideer og sprogaktiviteter til bogen Mit Stamtræ af Lotte Salling. For børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN

KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN KONG GULEROD OG TUDEPRINSESSEN INSPIRATIONSMATERIALE FOR 6-10 ÅRIGE Følgende inspirationsmateriale er forslag til øvelser, der støtter op om temaet eventyr og fantasi i forestillingen Kong Gulerod og Tudeprinsessen

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling Børnehavkl. Se teater hør historier mal og tal Mine monstre - interaktiv teaterfortælling. Jeg guider jer gennem historien og børnene tager aktivt del i hele forestillingen og spiller alle rollerne, samtidig

Læs mere

Eventyr genre og analyse. Et undervisningsforløb for udskolingen på Løkken Skole - Arne Dørup Jensen

Eventyr genre og analyse. Et undervisningsforløb for udskolingen på Løkken Skole - Arne Dørup Jensen Eventyr genre og analyse Et undervisningsforløb for udskolingen på Løkken Skole - Arne Dørup Jensen Genrekort Hvor er vi i genrelandskabet? Om genren Ordet "eventyr" kommer af det latinske adventure, der

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

AKTANTMODELLEN. Modellen er til pas skematisk, så det bliver lettere at overskue. PRØV DEN!!

AKTANTMODELLEN. Modellen er til pas skematisk, så det bliver lettere at overskue. PRØV DEN!! AKTANTMODELLEN Modellen her har været anvendt i skoler i Island, og eleverne er vilde med den, da den giver dem et visuelt billede af tekstens struktur, og de kan med denne model nemmere lave et referat/resume.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN

Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN Et undervisningsmateriale til forestillingen UNDERSKOVEN 1 KLASSETRIN: 3. -7. klasse VELEGNET TIL FAGENE: Dansk, Idræt, Musik og Drama. MEDVIRKENDE // PERFORMERE: Lars Gregersen Camila Sarrazin Filippa

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov.

fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov. fortællekort Ved inge benn thomsen fortælleplader med fortælleelementer til elever i alle aldre med alle sprog og med mange forskellige behov. MÅLGRUPPE StoryBoards 2 er til elever i alle aldre med alle

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne:

Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: LÆSEVEJLEDNING TIL TROLDERIM - egnet til brug med børn i indskolingsalderen. Sprogaktiviteterne omhandler både dialogisk læsning og mere praktiske sproglege indenfor kategorierne: - Rimord - Snak om ord,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 6 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge6_Eventyr.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 6 l Eventyr Hipp og Hopp står i læ under træet. Det

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru?

Gys og gru. Forforståelse. Hvad ved du om genren gys og gru? Gys og gru Forforståelse Hvad ved du om genren gys og gru? Har du læst nogen bøger fra genren? Skriv ja eller nej. Hvis ja, nævn en eller to. Kan du lide at læse gyser? Skriv ja eller nej. Hvorfor, eller

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for dansk i 1.kl. 2011-2012 Udarbejdet af Jane Kinnberg Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33,34,35 ROBOT emne. Vi indretter os. Lære bogstavernes lyde

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Bevægdi neor d or dkl as s er pånyemåder AfS of i ewi e s e Hans e n Mål gr uppe: 1. 3. k l as s e Undervisningsforløb 1.-3. klasse Bevæg dine ord ordklasser på nye måder Undervisningsaktiviteter til arbejdet

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: god tone blandt børn og voksne giver mindre mobning. forskel på, hvad børn og voksne synes er ok rent sprogligt. Formål Nogen vil måske mene, at sproget i kampagnen er

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Indskoling - et legende og lærende univers

Indskoling - et legende og lærende univers Indskoling - et legende og lærende univers Rammer for et positivt og fleksibelt læringsmiljø Sprogarbejde Litteraturundervisning Bogproduktion Læseundervisning Projektarbejde Mål og evaluering i børnehøjde

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: omsorg for andre. at lyve. forskellen på at sladre og hjælpe. Formål Når man er sammen hver dag, er det naturligt, at der indimellem opstår konflikter og uenigheder. Heldigvis

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys 1 Jagten på guldkruset af Jørn Jensen Før du læser 1. Kig på bogens forside og bagside. 2. Hvornår tror du historien foregår: (I fortiden,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Alle så en kat af Brendan Wenzel

Alle så en kat af Brendan Wenzel Alle så en kat af Brendan Wenzel Gyldendal 2016 Katten gik gennem verden med Knurhår, ører og poter.. Sådan lyder det rytmiske anslag, der går igen gennem denne fine og poetiske bog om, hvordan ting afhænger

Læs mere

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Eventyrgenren Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Elevhåndbog folkeeventyr

Elevhåndbog folkeeventyr Elevhåndbog folkeeventyr Navn: Klasse: Side 1 af 23 1 Eventyr Genren er epik, da der er en fortæller, en handling, som foregår i ukendt tid og sted. EVENTYR kommer af det latinske ADVENTURA, som betyder:

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Emneuge Gul Klåge Åge Denne emneuge sætter fokus på hvordan man lære på mange forskellige måder. Børnene prøver kræfter med forskellige værksteder i emneugen.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere