WORKFLOW GRAFISK. TEMAfarvestyring. Denne artikel er downloadet fra Grafisk Workflows website. Tidsskriftet kan købes i abonnement

Transkript

1 Temamagasin indenfor grafisk workflow og teknologi 4. årgang Nr. 24 Juni 2005 WORKFLOW GRAFISK Lys og farver En pixels rejse Introduktion til farvestyring Tools of the Trade Farvestyring i trykkeriet PDF-AKTUELL Myter om farvestyring 2 Småoffset TEMAfarvestyring

2 farveføring Trykmaskine #1 Online måling Trykark FARVESTYRING TEMA: FARVESTYRING R: 2 G: B: 2 En 4 Introduktion til farvestyring En indføring i elementerne i et moderne ICC-baseret workflow pixels rejse Et eksempel på hvorledes farveinformationer håndteres fra foto til print Tools of the Trade Kortlægning af markedet for udstyr og software til farvestyring og kvalitetskontrol 26 Lys og farver Teorisk indføring i menneskets opfattelse af farver og lysets betydning herfor 30 Farvestyring i trykkeriet Løsninger til automatiseret kontrol og justering af farver i trykningen 36 Case: Standardisering, hvad sker internationalt Indblik i hvorledes branchen i andre lande har valgt at udvikle brugen af standardiseret farvestyring 50 Brevkassen Spørgsmål, svar, kommentarer og holdninger 50 Læsertilbud Juni måneds tilbud til Grafisk Workflows læsere: Styr på farverne på skærmen PDF-Aktuell Kommentarer til Acrobat 7, muligheder og faldgruber ved opgradering Myter om farvestyring, del 2 Gensvar på en række af de myter der florerer omkring farvestyring Nye muligheder med småoffset Små trykmaskiner og CtP kan være et alternativ til digitaltryk Grafisk Workflow nr. 25 udkommer august TEMA: Grafisk portal er den professionelle grafiske branches tematidsskrift. Hvert nummer behandler indgående ét aktuelt emne. Artiklerne skrives af konsulenter, fagspecialister og eksperter i det specifikke tema. Grafisk Workflow udkommer med 6 temanumre om året. Nr. 1: PDF (aug. 2001) Nr. 2: Farvestyring & Kvalitetssikring (okt. 2001) Nr. 3: Variabelt Digitaltryk (dec. 2001) Nr. 4: Workflow systemer (feb. 2002) Nr. 5: Input-teknologi (apr. 2002) Nr. 6: Output-teknologi (juni 2002) Nr. 7: PDF II (aug. 2002) Nr. 8: Tryk (okt. 2002) Nr. 9: Grafisk IT (dec. 2002) Nr. 10: Korrektur (feb. 2003) Nr. 11: Preflight (apr. 2003) Nr. 12: Web Content Management (juni 2003) Nr. 13: PDF III (aug. 2003) Nr. 14: CIP4 (okt. 2003) Nr. 15: Skrifter (dec. 2003) Nr. 16: Prøvetryk (feb. 2004) Nr. 17: Tendenser (apr. 2004) Nr. 18: Billeder (juni 2004) Nr. 19: Digitaltryk (aug. 2004) Nr. 20: Computer to Plate (okt. 2004) Nr. 21: PDF IV (dec. 2004) Nr. 22: Tryk II (feb. 2005) Nr. 23: Ombrydning (apr. 2005) Nr. 24: Farvestyring (juni 2005) Nr. 25: Grafisk portal (udkommer august 2005) Fagtidsskrift om grafisk produktion - for professionelle og beslutningstagere Udgiver Sankt Knuds Vej Frederiksberg C Tlf Fax mail@meditpublishing.dk Medit Publishing udgiver faglitteratur indenfor mediebranchen Redaktion Klavs Holm (Ansv. redaktør) kh@grafiskworkflow.dk Skribenter dette nummer Bård Blytt Sandstad Thomas Haase Stephan Jaeggi Steve Upton Design og Grafisk produktion Hakon Holm ApS Borgmester Nielsens Vej 24, 3700 Rønne Tlf produktion@grafiskworkflow.dk Oplag eksemplarer Papir Impuls 115 gram og 250 gram leveret af Klippan Paper Annoncesalg DG Media as Tlf Fax epost@dgmedia.dk Annoncemateriale: annonce@grafiskworkflow.dk Tlf Abonnementservice Oxygen Media Service Tlf abonnement@grafiskworkflow.dk Abonnementstyper Årsabonnement (6 tematidsskrifter): 1 stk.: Kr. 425,- (eks. moms) 3 stk.: Kr. 999,- 5 stk.: Kr ,- 10 stk.: Kr ,- ISSN: Eftertryk eller anden brug af indholdet i dette blad, kræver forudgående skriftlig tilladelse fra redaktionen.

3 LEDER Standardisering uden kompromis Da vi sidst havde farvestyring som tema i Grafisk Workflow, oktober 2001, havde den grafiske branche først lige fået værktøjerne til at kunne arbejde professionelt med ICC-baseret farvestyring. Forud var gået en lang årrække, hvor de fleste var enige om at fremtiden lå i denne teknologi, men hvor brugerne skuffet måtte konstatere at f.eks. de grafiske ombrydnings- og billedbehandlingsprogrammer kun gav mulighed for en meget lidt brugervenlig anvendelse af ICC-profiler, oven i købet med tvivlsomme resultater. Siden er værktøjerne som sagt kommet på plads, og det er tydeligt at ovennævnte programmer har farvekonvertering og simulering med ICC-profiler som en særdeles central feature. Langt de fleste ICC-skeptikere er da også siden blevet overbevist, og i dag må det betragtes som en selvfølge at grafiske virksomheder arbejder seriøst med anvendelse af ICC-baseret farvestyring. Skulle der stadig være enkelte der ønsker at fravælge brugen af ICCprofiler i workflowet, må det korte svar være: Dine programmer er baseret på ICC-profiler uanset om du ønsker det eller ej, valget står således alene om hvorvidt du ønsker at tage kontrol over konverterings/separationsprocessen eller du vil lade resultatet være op til en»tilfældig«opsætning i programmerne? En af de negative erfaringer en del dog har gjort sig omkring anvendelse af ICC-profiler er, at det kan være særdeles vanskeligt at håndtere i det daglige. Halv- og helfærdigt materiale udefra, uden kendskab til ophav, gør det ofte til rent gætværk når input ICCprofilen skal identificeres. Ændrede indkøbsvaner hvor trykkeri vælges sent i processen, og der veksles mellem en langt større leverandørkreds gør det ligeledes særdeles vanskeligt at håndtere brug af enhedsprofiler (f.eks. trykprofiler). Det har øget behovet for at standardisere farvestyringen, og åbnet op for brugen af standard ICC-profiler. Den helt store drivkraft i denne proces er lanceringen af den nye ISO standard, der er væsentligt mere entydigt i sine kvalitetskrav end tidligere. Det er således i høj grad blevet muligt at tale om en egentlig branchestandard for farvegengivelse og kvalitet. Kravene til kalibrering og opmåling af ICC-profiler i den enkelte virksomhed er ikke blevet mindre med den nye ISO standard. Men det giver mulighed for et langt mere entydig workflow og forudsigelige resultater, når flere parter er involveret i produktionen af et grafisk produkt. Jeg oplever selv en enorm efterspørgsel på standardisering af farvestyring i min konsulentvirksomhed. Og det mest interessante i den forbindelse er i virkeligheden, at det er et behov som udtrykkes lige stærk hos tryksagskøberen, bureauet, fotografen og trykkeriet. Koblingen af ICC-teknologien med standardiseret grafisk produktion, f.eks. udtrykt i ISO , ser således ud til at være en rigtig win/win situation for alle involveret i den grafiske proces. ICC-teknologien og standardiseret grafisk produktion er en win/win situation for alle involveret i den grafiske proces I dette nummer af Grafisk Workflow giver vi dels en grundig indføring i farveteori og betingelserne for anvendelse af ICC-baseret farvestyring. Dels giver vi anvisning til, hvorledes teknologi og værktøjer kan udnyttes fuldt ud i de enkelte produktionsprocesser, hvor kvalitet, effektivitet og forudsigelighed er i fokus. God fornøjelse Klavs Holm Redaktør JUNI 2005 GRAFISK WORKFLOW NR. 24 3

4 Baggrunden for at bruge farvestyring er simpel nok, vi ønsker at få de»rigtige farver«på tryk. Input og output skal komme tættest på hinanden, altså originallighed. Desuden prøver vi ofte at forudsige hvordan vores tryk, print eller digitale udgivelse kommer til at blive - ved at lave et prøvetryk. Af: Bård Blytt Sandstad Bård B. Sandstad er konsulent hos Medit Consult, primært indenfor kvalitetssikring, farvestyring og rådgivning i trykteknologi. Han er uddannet Grafonom (GTL) fra Den Grafiske Højskole. bbs@meditconsult.dk og Thomas Haase Thomas Haase er konsulent hos Medit Consult, hvor han bl.a. tilbyder rådgivning indenfor farvestyring og kvalitetssikring. Uddannet Grafonom (GTØ) og Premedia Manager fra Den Grafiske Højskole. th@meditconsult.dk Problemet er at grafisk produktionsudstyr har sine individuelle egenskaber - lige som mennesker. Hvis det samme billede scannes på tre forskellige scannere vil resultatet med stor sandsynlighed blive tre forskellige digitale billeder. Hvilket er det farvemæssigt rigtige? Farveligheden bliver først vurderet på en skærm - men giver skærmen et rigtigt billede? Måske bliver der lavet et hardcopy prøvetryk af billedet, typisk en form for print. Her er der endnu flere usikkerhedsmomenter: Er konverteringen i Photoshop eller prøvetryks-rip en korrekt? Er printeren korrekt kalibreret? Forudsiger den trykprocessen korrekt? Problem: Modeller og gamut Processen kompliceres af at vi allerede her, i starten af produktionsforløbet, skal forholde os til flere farvemodeller. De forskellige typer udstyr opfatter og reproducerer farver efter nogle grundlæggende principper der er meget forskellige. Input enheder som scannere og digitalkameraer har RGB-baserede sensorer. De opererer dermed efter de samme additive principper som monitorer, TV-skærme og projektorer. Den grundlæggende idé i additive farverum er at man starter med sort (eksempelvis en slukket skærm). Derefter dannes farvenuancer ved gradvist at lægge til - addere - lys. Når der er fuld blus i både Resumé Artiklen giver en kortfattet introduktion til teorien bag farvestyring og de tilhørende begreber. Efter end læsning af artiklen har man dermed en forståelse af forskellen mellem additiv og subtraktiv farveblanding, gamut, ICC-profiler og rendering intents. Den teoretiske gennemgang er ledsaget af en introduktion til farvestyring i praksis. Endelig giver artiklen en introduktion til relevante standarder indenfor farvestyring: ICC-standarden og ISO rødt, grønt og blåt lys, blandes dette til hvidt lys. Trykning, hvad enten der er tale om en lille bordprinter eller store rotationstrykmaskiner, fungerer efter det subtraktive princip. Trykfarve og blæk fungerer som et filter der trækker farve ud af det hvide lys. Hvor udgangspunktet i RGB er sort, er det modsat med CMYK. Her starter vi med et hvidt papir. For at danne flere farvenuancer må vi subtrahere (trække fra) farve fra det hvide lys. Derfor benytter vi RGBs komplementærfarver: cyan, magenta og gul. Cyan er et rødfilter, der»spiser«den røde del af det hvide lys, og kun reflekterer grønt og blåt lys, som til sammen giver cyan. På samme måde fungerer 4 GRAFISK WORKFLOW NR. 24 JUNI 2005

5 RGB ICC profil (AdobeRGB) CMYK ICC profil (ISOcoated) RGB CIELab CIELab CMYK R G B L a b L a b C M Y K magenta som et grønfilter, og gul som et blåfilter. Rasterbaseret trykning er en blanding af additiv og subtraktiv farveblanding. De enkelte trykfarver fungerer som subtraktive filtre, mens den reflekterede farve fra de enkelte rasterpunkter blandes additivt med hinanden og papiret, når vi betragter trykket. Det er derfor vi kan trykke så mange farvenuancer med kun fire processfarver. At to enheder har samme farvemodel betyder ikke at de kan vise de samme farver. Skærme er RGB-enheder, men der er stor forskel på farverummets størrelse (gamut) fra model til model. Forskellige skærme har forskellig lysstyrke og kvalitet, hvilket resulterer i et forskelligt antal farvenuancer. Antallet af farvenuancer bestemmer størrelsen på farverummet, eller gamut en. Løsning: ICC-profiler ICC-profiler er et forsøg på at løse de nævnte problemer, i det de indeholder en beskrivelse af hvordan de enkelte enheder reproducerer farver. Så godt som alle farvekonverteringer i grafiske produktionsprocesser sker i dag ved hjælp af ICC-profiler, hvad enten det sker i programmer som Photoshop eller på workflow-/rip-niveau. Ideen bagved ICC-profiler, er at sammenfatte information om hvordan den enkelte enhed reproducerer farver. Profilerne består af tabeller hvor enhedens farvekodeværdier (eksempelvis CMYKværdier) oversættes til en enhedsuafhængig farvedefinition, typisk CIELAB. Dette er et farverum som er lavet for at repræsentere farveopfattelsen hos et gennemsnitsmenneske. CIELAB-værdier er dermed uafhængig den enkelte skærm, printer etc. Når et billede skal konverteres fra RGB til CMYK, slår vi først op i RGBprofilen for at finde de LAB-værdier der hører til pixlenes RGB-værdier. Med disse LAB-værdier, kan vi slå op i CMYK-tabellen og finde hvilke CMYK-værdier der bedst kan gengive de aktuelle LAB-værdier. Figur 1 viser hvordan vi via ICC-profilens tabeller for relativ kolorimetrisk konvertering kan komme fra RGB værdierne 10, 50, 150 til CMYK procenterne 99, 97, 0, 0. Fortolkningsmåder De enkelte enheders farverum har forskellig størrelse og form. Når farver skal konverteres fra et farverum til et andet, opstår der problemer med de farver der ikke kan gengives efter konvertering. Dette kan håndteres på flere måder, gennem de fire forskellige rendering intents som ICC har specificeret. Disse rendering intents repræsenterer fire forskellige måder at fortolke, eller konvertere, farver på. Konvertering af farve ved hjælp af ICC-profiler kan ikke udføres uden at man vælger en af disse fire (se skemaet nedenfor og figurerne øverst side 6). Rendering intent: Virkemåde: Bruges til: Perceptuelt (Sanselig) Med det perceptuelle rendering intent, prioriteres det sanselige højere end den farvemæssige nøjagtighed. Her skaleres alle farveafstande op eller ned, så hele scenen i et fotografi reproduceres troværdig. Dette intent er leverandørafhængig, idet forskellige profilgenereringsprogrammer laver forskellige konverteringstabeller. Billedkonvertering, når der er stor forskel på motivets farverum og destinationsfarverum. Relativt kolorimetrisk Absolut kolorimetrisk Saturation De kolorimetriske rendering intents reproducerer farver så nøjagtigt som muligt. De farver der kan gengives korrekt i destinationsfarverummet overføres direkte, mens de resterende farver»klippes«ind til farverummets kant. Absolut kolorimetrisk fungerer som det relativt kolorimetriske intent, med den forskel at et nyt hvidpunkt simuleres. Dvs. at alle farver flyttes i forhold til det nye hvidpunkt. Når konvertering sker med saturation valgt som rendering intent, bliver farverne reproduceret med så stor mætning som muligt. Alle stærke farver flyttes så langt ud i gamutten så muligt, selv om det ikke nødvendigvist er kolorimetrisk korrekt. Dette intent er leverandørafhængig, i det forskellige profilgenereringsprogrammer laver forskellige konverteringstabeller. Figur 1. Konvertering fra RGB til CMYK via ICC-profilens tabeller. Billedkonvertering, når der er lille forskel på motivets farverum og destinationsfarverummet Prøvetryk, uden simulering af papirhvid (altså prøvetryk på oplagspapir) Prøvetryk, med simulering af papirhvid (altså prøvetryk på papir, der ikke svarer til oplagspapiret - typisk fordi det er»hvidere«) Konvertering af grafik, diagrammer etc. JUNI 2005 GRAFISK WORKFLOW NR. 24 5

6 ICC-systemet Opbygningen af ICC-profiler specificeres af International Color Consortium (ICC). Teknisk bygger ICC-systemet på Apples ColorSync-teknologi, men teknologien er en de facto branchestandard som næsten alle leverandører følger. Fra de oprindelige 8 stiftende medlemmer (Adobe, Agfa, Apple, Kodak, Taligent, Microsoft, Sun og Silicon Graphics samt FOGRA), er konsortiet vokset til nærmere 70 medlemmer. Et af de nye medlemmer er mobilproducenten Nokia, så teknologien har betydning også udenfor den traditionelle grafiske produktion. Elementerne i et ICC-baseret farvestyringssystem er: Profile Connection Space. Det enhedsuafhængige»oversættelsesfarverum«. CIEXYZ eller CIELAB. ICC-profiler. Disse beskriver de enkelte enheder. Rendering intents. Ved konvertering ved hjælp af profiler kan der vælges mellem flere mulige fortolkningsmuligheder. Color Managing Module (CMM). Dette er regnemaskinen, der laver de matematiske mellemregninger fra profil til profil. En profil kan ikke indeholde alle tænkelige farvekombinationer, så der vil altid være et element af omregning under konvertering. De forskellige rendering intents har flere måder at fortolke hvidpunktet på. Det er ikke beskrevet i ICC-specifikationen, hvordan sortpunktet skal håndteres. Derfor har Adobe tilføjet Black Point Compensation som en mulighed i deres programmer. Når BPC er slået til, vil også sortpunktet overføres fra kildetil destinationsfarverum uden at de helt mørke nuancer forsvinder, eller bliver for grå. Profilgenerering Da ICC-profilerne i dag styrer al separation af flerfarvetryk, skal de informationer der styrer separationen være»indbygget«i profilen. Dermed er det ICCprofilen som bestemmer om sortgenereringen skal ske med GCR eller UCR (akromatisk eller kromatisk repro). Dette er noget der skal tages hånd om når profilen genereres. Dette sker i et profilgenereringsprogram, der kan indhente måleresultaterne fra et reproduceret testkort. Målefilen kan være resultatet af opmålingen af et trykt testkort, som et IT8- eller ECI-chart. På baggrund af de opmålte værdier, kan der genereres en profil, efter at man typisk har taget stilling til: Sortgenerering, GCR/UCR, hvis det er en CMYK output profil Maksimal farvemængde, til alle slags tryk- og printerprofiler Om profilen skal være baseret på tabeller (LUT) eller kurver (matrix), når der er tale om monitorprofiler. De kurvebaserede TRC/ Matrix-profilerne giver små profiler der godt kan bruges til en skærm, men bliver for begrænsede til andet udstyr. Version af ICC-specifikationen. I 2004 blev denne specifikation opdateret, og profiler som er lavet efter denne får versionsnummer 4. Det kan give problemer i nogle tilfælde, med software som kun kan håndtere de tidligere version 2-profilerne. ICC-profilene skabes ved at opmåle testkort, der bliver fotograferet, scannet eller printet / trykt. Dermed bliver ICCprofilernes kvalitet selvfølgelig afhængig af forholdene da testkortet blev reproduceret. ICC-profilene skabes ved at opmåle testkort, der bliver fotograferet, scannet eller printet / trykt. Dermed bliver ICC-profilernes kvalitet selvfølgelig afhængig af forholdene da testkortet blev reproduceret. 6 GRAFISK WORKFLOW NR. 24 JUNI 2005

7 Profilklasser Der findes syv forskellige typer ICC-profiler. De tre vigtigste er enhedsprofilerne til input, visning og output. Input Device Profiles. Disse karakteriserer scannere og digitalkameraer. Display Device Profiles. Display-profiler definerer skærme og projektorer. I denne profilklassen finder vi også»working spaces«som AdobeRGB og ColorMatchRGB.»Arbejdsfarverum«eller»redigeringsfarverum«er ingen ICC-defineret profilklasse som sådan. I praksis kan vi derfor skelne mellem to typer display-profiler; de enhedsprofiler vi jævnligt udarbejder til skærme ved kalibrering, og standardrgb farverum der er velegnede til redigering og arkivering. Output Device Profiles. Output dækker alle former for print og tryk. I tillæg til disse tre findes der også fire profilklasser til specielle formål. Device Link Profiles. Konverterer direkte fra et enhedsfarverum til et andet, f.eks. CMYK-til-CMYK. Color Space Conversion Profiles. Konverterer fra et ikke-enhedsfarverum til PCS (Profile Connection Space). Abstract Profile. Konverterer fra PCS til PCS, for eksempel en LAB-til-LAB konvertering, som påfører billeder specielle effekter. Named Color Profiles. Konverterer spotfarver (»named colors«). Når et billede konverteres ved hjælp af ICC-profiler, taler vi også om kilde- og destinationsfarverum. Kildefarverummet er den profil som billedet har vedhæftet, mens destinationsfarverummet er den profil vi konverterer til. Dette er ikke det samme som input- og output-profiler. I teorien kan man godt bruge en output-profil som kildeprofil og en input-profil som destination. Det sker f.eks. hvis man konverterer fra en printerprofil til AdobeRGB. De tre K er Udstyrets varierende gamutstørrelse kan som sagt gøre det svært at konvertere farver mellem enhederne. Derudover kommer det problem, at udstyret heller ikke er konstant over tid. Skærme slides og mister lysstyrke. Inkjetprinternes formåen varierer med blæk- og papirtype. Laserprintere er følsomme for temperatur, luftfugtighed og statisk elektricitet. Når det gælder offsetmaskiner, er trykresultatet afhængig af en næsten uendelig række faktorer, der alle er»ustabile«og dermed påvirker resultatet: farve, papir, fugtevandstilsætning, temperatur, vedligehold, luftfugtighed etc. Derfor er en kalibrering af produktionsudstyret til en kendt tilstand en helt nødvendig forudsætning for farvestyringen. Printere, skærme og CtP-anlæg skal typisk kalibreres til én kendt tilstand. Trykmaskiner benytter ofte så forskellige råvarer, at man må bruge flere grundindstillinger, typisk afhængig af papir. I det mindste bør der være ICCprofiler, og grundindstillinger til trykmaskinen (target værdier), til bestrøget og ubestrøget papir. Kalibrering af produktionsudstyret til en kendt tilstand, er en helt nødvendig forudsætning for farvestyringen Kalibrering af udstyret er en forudsætning for at farvestyringen fungerer. En typisk farvestyringsproces kører derfor ofte efter opskriften i de tre K er: Kalibrering - karakterisering - konvertering. Kort fortalt indebærer det, at man starter med at indstille udstyret til en kendt og dokumenteret grundindstilling, karakteriserer denne grundindstilling i form af en ICC-profil og til sidst bruger denne profil til at konvertere farverne, så de passer til enheden. Et spørgsmål som ofte bliver stillet er, hvor ofte man skal skifte ICC-profiler? Til skærme skiftes profilen hver gang skærmen kalibreres, gerne 1-2 gange om måneden. Profilen skabes under ka- 8 GRAFISK WORKFLOW NR. 24 JUNI 2005

8 librering, så det er ikke så meget arbejde i det. Anderledes er det med tryk-profiler. At gennemføre en tryktest kan være tidkrævende, så her skal profilerne kunne bruges over tid. Øvelsen ligger så i at sørge for, at forholdene under trykning af testkortet er repræsentative. For både tryk og prøvetryk gælder det, at det kan være en god idé at føre en form for kvalitetsstatik. Dermed får man indikationer om, at processen er udenfor de fastsatte rammer. Statistikken vil også give et erfaringsgrundlag for, hvor ofte man skal kalibrere eller profilere printere og trykmaskiner. Fremtid Hvad vil fremtidens farvestyring bringe? Closed loop-løsninger indebærer at cirkelen sluttes i mere eller mindre selvkørende og selvkalibrerende systemer. Integrationen mellem styresystemerne i trykkeriet og i prepressafdelingens workflow-løsning er et eksempel på denne tendens. Et andet er ideen om certificeret prøvetryk. De fleste leverandører har en eller form for certificeringsløsning, hvor man kan opmåle et prøvetryk, og derefter lave en rapport om, hvor godt dette prøvetrykket simulerer en kendt trykproces. I markedsføringsmaterialet fremhæves ofte, at prøvetrykket certificeres efter trykstandarden ISO Det er lidt af en overdrivelse, da certificeringen sker på baggrund af nogle indirekte targetværdier, og ikke selve standarden. At køre 100% efter standarden kræver tilpasning i den enkelte virksomhed, også på prøvetrykssiden. Den ICC-baserede farvestyring er en effektiv teknologi, som løser mange problemer med farvehåndteringen. Det er også en ret kompleks teknologi, som kan være tung at håndtere. Frem til i dag har udviklernes fokus nok ligget mere på grundteknologien, end på brugervenlighed og usability. Derfor kan vi sikkert forvente, at der vil blive gjort meget for at forenkle håndteringen af farvestyringsteknologi i de nærmeste år. At køre 100% efter standarden kræver tilpasning i den enkelte virksomhed, også på prøvetrykssiden JUNI 2005 GRAFISK WORKFLOW NR. 24 9