Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?"

Transkript

1 Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge?

2 Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grafisk opsætning: Tryk: Udgiver: Leicht Design GP-Tryk Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Udkærsvej 15, 8200 Århus N Tlf Fax Udgivet 2008 Bestilling: Pjecen er gratis og kan bestilles på eller

3 Siden 1999 har lovgivningen krævet, at danske landmænd skal tilføre mindre kvælstof, end afgrøderne har behov for. Desuden er der lovkrav om et vist areal med pligtige efterafgrøder. Efterafgrøderne kan være en hjælp til at få en bedre kvælstofudnyttelse, fordi de effektivt nedsætter udvaskningen og dermed bevarer kvælstof i dyrkningslaget. En del af det kvælstof, der ville være udvasket, bliver i stedet tilgængeligt for den afgrøde, der skal høstes i det følgende år. Vores viden om efterafgrøder øges hele tiden i kraft af bl.a. forsøg og forskning. Det er helt tydeligt, at der er stor forskel på forskellige plantearters egenskaber som efterafgrøde, og på hvordan efterafgrøderne virker under forskellige forhold, som f.eks. jordtype og nedbørsmængde om vinteren. Det er vigtigt, at jordbrugeren har mulighed for at vælge, hvilken efterafgrøde der er den rigtige i lige præcis den situation, han eller hun står i. Denne pjece fortæller, hvordan man bedst udnytter efterafgrødernes evne til at holde på kvælstoffet og gøre det tilgængeligt for de følgende afgrøder. I projektet Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet som kvælstofopsamler er det formålet at undersøge, hvilke efterafgrøder der er bedst til at opsamle kvælstof. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Forskningscenter Årslev og Dansk Landbrugsrådgivning - Heden & Fjorden, - LandboFyn, - Kolding Herreds Landbrugsforening og - Landscentret, Planteproduktion Denne pjece er en del af projektet, og såvel projekt som pjece er finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Hans Spelling Østergaard Kristian Thorup-Kristensen

4 Hvilken efterafgrøde skal jeg vælge? Når man skal vælge en efterafgrøde, skal man være opmærksom på, at der er nogle vigtige forskelle fra den ene efterafgrøde til den anden. Det drejer sig om: - Hvor hurtigt vokser efterafgrøden? Arter, der vokser langsomt i starten, egner sig ofte til undersåning i hovedafgrøden, mens hurtigt voksende arter egner sig til at så ud efter høst af hovedafgrøden. - Hvor dybt kommer rødderne? Arter med dyb rodvækst kan nå ned i mere end 2 meters dybde og optage nitrat, som mange hovedafgrøder ikke kan nå, og som er umiddelbart truet af udvaskning. Andre arter med rodvækst på ca. 1 meter har ikke den mulighed. - Hvor hurtigt frigives kvælstoffet igen? Arter med en høj kvælstofprocent (lavt C/N-forhold) frigiver hurtigere kvælstof og frigiver mere kvælstof efter nedmuldning end arter med en lav kvælstofprocent (højt C/N-forhold). - Hvor lang tid lever efterafgrøden? Arter, der er toårige, kan bruges som undersået efterafgrøde, fordi de ikke blomstrer første år som énårige arter. Vinterfaste arter holder også længere på kvælstoffet, hvilket især er vigtigt på sandjord. - Er de beslægtede med hovedafgrøderne i sædskiftet? Hvis man bruger de samme arter både som hovedafgrøde og efterafgrøde/grøngødning, er der risiko for opformering af sædskiftesygdomme og nematoder. Man bør derfor vurdere, om det er en fordel at bruge andre arter, som ikke er beslægtede med hovedafgrøderne. - Tæller de som efterafgrøde ifølge lovens krav? Loven stiller særlige krav. Læs mere side 18

5 Efterafgrøders rodvækst og typiske C/N-forhold Rodvækst Højt C/N (langsom frigivelse af kvælstof) Middel C/N (middel frigivelse af kvælstof) Lavt C/N (hurtig frigivelse af kvælstof) Dyb Cikorie Gul sennep Olieræddike Gul sennep Farvevajd Overfladisk Rajgræs Rug Rug Valg af efterafgrøde 1 Findes arealet i Syd-, Midt- eller Nordjylland? Ja Her vil efterafgrøder normalt kunne dyrkes med godt resultat. Langt det meste af efterårets kvælstof vil ellers udvaskes før foråret. Dyrk vinterfaste efterafgrøder, der først nedmuldes i det tidlige forår. Nej Ja 2 Er det sandjord? Nej Ja Efterafgrøder vil reducere udvaskningen, men vil ikke altid give en god eftervirkning. Det skyldes, at også uden efterafgrøder vil kun en del af efterårets kvælstof udvaskes, mens resten vil være tilgængeligt i jorden om foråret. 3 Har næste afgrøde overfladisk rodvækst, f.eks. kartofler, salat, porrer eller løg? Nej Det er vigtigt at udnytte de muligheder, der er for at forbedre eftervirkningen. Det kan man gøre ved at placere efterafgrøderne bedst muligt i sædskiftet og ved at vælge arter med et lavt C/N-forhold. Det kan også være en fordel at vælge udvintrende efterafgrøde eller at nedmulde efterafgrøderne sent på efteråret.

6 Almindelig rajgræs Plantefamilie: Græsser Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Almindelig rajgræs undersås (udlægges) i april-maj sammen med vårsæd eller i vintersæd. Metoden er billig, etableringen er sikker, og efterafgrøden er klar til vækst straks efter høst af hovedafgrøden. Det er en ulempe, at der kan være høstproblemer. Udsædsmængde: 10 kg pr. ha. Pris pr. kg: 25 kr. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? På sandjord og på lerjord i den vestlige del af landet: Så tidligt som muligt om foråret. På lerjord i de østlige egne af landet: Efter midten af november eller så hurtigt som muligt om foråret. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Almindelig rajgræs har ofte en lav kvælstofprocent (højt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives langsomt. Eftervirkning i første år efter ompløjning: På sandjord: 5-15 kg N pr. ha. På lerjord: kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Bemærk, at man på et planteavlsbrug på lerjord efter en nedbørsfattig vinter skal forøge gødningstilførslen med 5 kg N pr. ha. Har man haft en efterafgrøde af almindelig rajgræs i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Normalt påvirkes udbyttet af dæksæden kun lidt (1-3 hkg pr. ha), men i våde år kan græsudlægget give høstproblemer, hvis efterafgrøden gror op i afgrøden, eller afgrøden går i leje. I afgrøden året efter er merudbytter på 2-3 hkg korn pr. ha realistiske i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med, at udbyttet reduceres de første år efter, at man er begyndt at anvende almindelig rajgræs som efterafgrøde. Efter flere års anvendelse af almindelig rajgræs som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadevoldere? Ingen. Hvordan vokser den? Langsomt, bliver middel stor og har middel kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? 100 cm på lerjord og 50 cm på sandjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Flerårig med god vinterfasthed. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Ja. Under hvilke forhold er det særligt relevant at dyrke almindelig rajgræs? På sandjord i hele landet og på lerjord i det vestlige Danmark, hvor nedbøren er stor.

7 Almindelig rajgræs d. 9. november 2006, 13 uger efter høst af dæksæden. Ved udlæg af græs i korn opnåes en sikker fremspiring af efterafgrøden. (Foto: Per Skodborg Nielsen, Heden & Fjorden). Almindelig rajgræs d. 24. oktober uger efter høst. (Foto: Ditte Clausen, Kolding Herreds Landbrugsforening.)

8 Vinterrug Plantefamilie: Græsser Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Vinterrug sås lige efter høst af hovedafgrøden og er velegnet ved sen såning. Såning skal ske senest d. 1. september for at vinterrug effektivt kan optage kvælstof fra jorden. Udsædsmængde: 60 kg pr. ha. Pris pr. kg: 5 kr. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? På sandjord og på lerjord i den vestlige del af landet: Så tidligt som muligt om foråret På lerjord i de østlige egne af landet: Efter midten af november eller så hurtigt som muligt om foråret. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Vinterrug har middel kvælstofprocent (middel C/N-forhold), og kvælstoffet frigives hverken langsomt eller hurtigt (hurtigere end rajgræs og langsommere end de korsblomstrede efterafgrøder). Eftervirkning: På sandjord: kg N pr. ha. På lerjord: 0-15 kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Har man haft en efterafgrøde af vinterrug i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Det er realistisk at forvente et positivt merudbytte. Merudbyttet er størst i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med lavere eller intet merudbytte. Efter flere års anvendelse af vinterrug som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadegørere? Ingen. Hvordan vokser den? Meget hurtigt, bliver ikke ret stor og har middel kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? 100 cm på lerjord og 50 cm på sandjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Overvintrer, men der findes vårrug, der udvintrer. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Ja, hvis den sås senest d. 1. august. Under hvilke forhold er almindelig rajgræs særligt relevant at dyrke? På sandjord i hele landet og på lerjord i det vestlige Danmark, hvor nedbøren er stor. Godt alternativ, hvor man f. eks. af sædskiftemæssige grunde ikke ønsker at dyrke korsblomstrede efterafgrøder, eller hvor der er behov for et vinterfast alternativ til gul sennep eller olieræddike.

9 Demonstrationsparcel med vinterrug sået efter høst af vårbyg på et økologisk brug. Billedet er taget d. 27. september. (Foto: Inger Bertelsen. Landscentret, Økologi). Vinterrug sået efter høst af vårbyg på et økologisk brug. Billedet er taget d. 5. oktober. (Foto: Jan B. Jensen, Kronjysk Landboforening).

10 10 Olieræddike Plantefamilie: Korsblomstrede Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Olieræddike sås enten lige før eller lige efter høst af hovedafgrøden. Fordelen ved at så før høst er, at man er sikker på at få sået tidligt nok. Ulempen er, at fremspiringen er usikker. Ved såning efter høst skal der sås så tidligt som muligt og inden d. 20 august. I lune efterår kan man godt opnå en virkning ved at så frem til 10. september, men den tæller så ikke som efterafgrøde ifølge reglerne. Etableringen er sikrest, hvis jorden harves i forbindelse med såning. Udsædsmængde: kg pr. ha. Pris pr. kg: kr. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? Om foråret. Olieræddike udvintrer normalt og er ikke et ukrudsproblem. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Olieræddike har en høj kvælstofprocent (lavt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives hurtigt. Eftervirkning: På sandjord: kg N pr. ha. På lerjord: 0-25 kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Har man haft olieræddike eller andre korsblomstrede efterafgrøder i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Det er realistisk at forvente et positivt merudbytte. Merudbyttet er størst i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med lavere eller intet merudbytte. Efter flere års anvendelse af olieræddike som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadevoldere? Nematodresistente sorter af olieræddike anvendes i sædskifter med sukkerroer til bekæmpelse af roecystenematoder. Olieræddike tilhører samme familie som raps, men der er ingen eksempler på, at olieræddike forøger risikoen for kålbrok. Olieræddike er mindre modtaglig for kålbrok end gul sennep. Hvordan vokser den? Meget hurtigt, bliver stor og har en stor kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? Omkring 250 cm på lerjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Enårig og udvintrer normalt, men kan overvintre i milde vintre. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Ja, hvis den sås inden d. 20. august. Under hvilke forhold er den særlig relevant at dyrke? På lerjord i det østlige Danmark kan udvintrende arter være en fordel, fordi man slipper for selv at skulle stoppe efterafgrødens vækst ved jordbearbejdning på en årstid, hvor jorden er våd og ofte ikke tjenlig til jordbearbejdning. Kan også bruges på sandjord, men her er vinterfaste arter bedre.

11 Olieræddike. (Foto: Peter Karlsen, Sønderjysk Landboforening) Olieræddike d. 17. oktober 2006, 11 uger efter såning. Parcellerne fremstår som en blanding af olieræddike og spildkorn. Olieræddiken er sået d. 25. juli før høst og igen d. 2. august efter høst på grund af dårlig fremspiring. (Foto Ditte Clausen, Kolding Herreds Landbrugsforening). Olieræddike d. 9. november 2006, 14 uger efter høst. Olieræddiken er sået d. 11. august lige efter høst af vårbyg. (Foto: Per Skodborg Nielsen, Heden & Fjorden) 11

12 12 Gul sennep Plantefamilie: Korsblomstrede Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Gul sennep sås enten lige før eller lige efter høst af hovedafgrøden. Fordelen ved at så før høst er, at man er sikker på at få sået tidligt nok. Ulempen er, at fremspiringen er usikker. Gul sennep har små frø, og derfor er spredebredden ved såning med centrifugal spredere beskeden. Ved såning efter høst skal der sås så tidligt som muligt og inden d. 10. september. Etableringen er sikrest, hvis jorden harves i forbindelse med såning. Udsædsmængde: 8 kg pr. ha. Pris pr. kg kr. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? Gul sennep nedbringes om foråret. Gul sennep udvintrer normalt og udgør som regel ikke et ukrudsproblem. Ved tidlig såning er der risiko for frøsætning. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Gul sennep har en høj kvælstofprocent (lavt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives hurtigt. Eftervirkning: På sandjord: kg N pr. ha. På lerjord: 0-25 kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Har man haft en efterafgrøde af gul sennep eller andre korsblomstrede efterafgrøder i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Det er realistisk at forvente et positivt merudbytte. Merudbyttet er størst i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med lavere eller intet merudbytte. Efter flere års anvendelse af gul sennep som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadevoldere? Nematodresistente sorter af gul sennep anvendes i sædskifter med sukkerroer til bekæmpelse af roecystenematoder. Gul sennep tilhører samme familie som raps. Gul sennep er mere modtagelig for kålbrok end olieræddike, men der er dog ingen eksempler på, at gul sennep forøger risikoen for kålbrok. Hvordan vokser den? Hurtigt, bliver stor og har en stor kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? Omkring 200 cm på lerjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Enårig og udvintrende. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Ja, hvis den sås inden d. 20. august. Under hvilke forhold er den særligt relevant at dyrke? På lerjord i det østlige Danmark kan udvintrende arter være en fordel, fordi man slipper for selv at skulle slå efterafgrøden ihjel ved jordbearbejdning på en årstid, hvor jorden er våd og ofte ikke tjenlig til jordbearbejdning. Kan også bruges på sandjord, men det vil være bedre med vinterfaste arter.

13 Gul sennep. (Foto: Hans Spelling Østergaard, Landscentret) Gul sennep d. 21. november Sennepen er sået d. 14. juli før høst.(foto: Hans Spelling Østergaard, Landscentret) 13

14 14 Farvevajd Plantefamilie: Korsblomstrede Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Farvevajd undersås (lægges ud) i april-maj sammen med vårsæd eller i vintersæd. Metoden er billig, etableringen er sikker, og efterafgrøden er klar til vækst straks efter høst af hovedafgrøden. Det er en ulempe, at der kan være problemer med ukrudtsbekæmpelse, og der kan være høstproblemer, men risikoen vil være meget lille sammenlignet med rajgræs og cikorie. Udsædsmængde: 5 kg pr. ha. Pris pr. kg: Ukendt. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? På sandjord og på lerjord i den vestlige del af landet: Så tidligt som muligt om foråret. På lerjord i de østlige egne af landet: Efter midten af november eller så hurtigt som muligt om foråret. Blomstrer ikke første år, men genvækst af rodstykker kan være et problem. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Farvevajd har en høj kvælstofprocent (lavt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives hurtigt. Eftervirkning: På sandjord: kg N pr. ha. På lerjord: 0-25 kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Har man haft en efterafgrøde af farvevajd eller andre korsblomstrede efterafgrøder i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Det er realistisk at forvente et positivt merudbytte. Merudbyttet er størst i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med lavere eller intet merudbytte. Efter flere års anvendelse af farvevajd som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadegørere? Farvevajd er modtagelig for kålbrok, men det er usikkert om den som efterafgrøde vil kunne opformere sygdommen. Hvordan vokser den? Langsomt, bliver middel stor og har en god kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? Farvevajd har dyb rodvækst, omkring 250 cm på lerjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Toårig og overvintrer sikkert. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Nej. Under hvilke forhold er den særligt relevant at dyrke? På sandjord i hele landet og på lerjord i det vestlige Danmark, hvor nedbøren er stor. Med sin dybe rodvækst er farvevajd også meget interessant på lerjord, mens vinterfastheden gør, at den også er interessant på sandjord. Farvevajd er kun afprøvet i forsøg, men resultaterne ser lovende ud.

15 Farvevajd i stubben ved høst d. 9. august (Foto: Ditte Clausen, Kolding Herreds Landbrugsforening) Farvevajd. (Foto: Torkild Søndergaard Birkmose, Landscentret) 15

16 16 Cikorie Plantefamilie: Kurvblomstrede Spørgsmål Hvordan skal jeg så? Svar Cikorie undersås i april-maj sammen med vårsæd eller i vintersæd. Metoden er billig, etableringen er sikker, og efterafgrøden er klar til vækst straks efter høst af hovedafgrøden. Det er en ulempe, at der kan være problemer med ukrudtsbekæmpelse, og der kan være høstproblemer. Udsædsmængde: 5 kg pr. ha. Pris pr. kg: 140 kr. Hvordan skal efterafgrøden nedbringes? På sandjord og på lerjord i den vestlige del af landet: Så tidligt som muligt om foråret. På lerjord i de østlige egne af landet: Efter midten af november eller så hurtigt som muligt om foråret. Blomstrer ikke 1. år, men genvækst af rodstykker kan være et problem. Hvor meget kvælstof kan jeg spare? Cikorie har en lav kvælstofprocent (højt C/N-forhold), og kvælstoffet frigives langsomt. Eftervirkning: På sandjord: 5-15 kg N pr. ha. På lerjord: kg N pr. ha. Eftervirkningen er størst på husdyrbrug efter en nedbørsrig vinter og mindst på planteavlsbrug efter en nedbørsfattig vinter. Bemærk, at man på et planteavlsbrug på lerjord efter en nedbørsfattig vinter skal forøge gødningstilførslen med 5 kg N pr. ha. Har man haft en efterafgrøde af cikorie i mindst 5 år i træk, kan man regne med en eftervirkning på kg N på planteavlsbrug og kg N på husdyrbrug. Hvordan påvirkes udbyttet? Normalt påvirkes udbyttet af dæksæden ikke eller kun lidt, men i våde år kan udlægget give høstproblemer, hvis efterafgrøden gror op i afgrøden, eller afgrøden går i leje. I afgrøden året efter er merudbytter på 3-5 hkg korn pr. ha realistiske i situationer, hvor der er risiko for, at meget kvælstof kan udvaskes, dvs. på sandjord i nedbørsrige egne af landet. På lerjord i den østlige del af landet må man regne med, at udbyttet reduceres de første år efter, at man er begyndt at anvende cikorie som efterafgrøde. Efter flere års anvendelse af cikorie som efterafgrøde kan man regne med positive merudbytter. Er der problemer med skadegørere? Ingen. Hvordan vokser den? Relativt langsom etablering, men bliver stor og har en stor kvælstofoptagelse. Hvor dybt kommer rødderne? Cikorie har dyb rodvækst, omkring 250 cm på lerjord. Er den overvintrende eller udvintrende? Flerårig med god vinterfasthed. Tæller den som efterafgrøde ifølge loven? Ja. Under hvilke forhold er den særlig relevant at dyrke? På sandjord i hele landet og på lerjord i det vestlige Danmark, hvor nedbøren er stor. Med sin dybe rodvækst er cikorie også meget interessant på lerjord, og cikorie kan med sit kraftige rodsystem og store biomasseproduktion bidrage til forbedring af jordstrukturen, også på lerjord.

17 Cikorie i kornafgrøden ved høst af vårbyg d. 8. august Cikorien er udlagt (undersået) i korn d. 28. april. (Foto: Ditte Clausen, Kolding Herreds Landbrugsforening) Cikorie d. 24. september 2006, 8 uger efter høst. Cikorien er udlagt (undersået) i korn d. 28. april. (Foto: Ditte Clausen, Kolding Herreds Landbrugsforening) 17

18 Loven siger Fra efteråret 2005 har man som landmand pligt til at dyrke efterafgrøder på 10 % af arealgrundlaget, hvis man har 0,8 dyreenheder eller mere pr. ha. Har man op til 0,8 dyreenheder er kravet 6 %. Fra efteråret 2009 stiger kravet til henholdsvis 14 % og 10 %. Arealgrundlaget for efterafgrøder er hele arealet af følgende énårige afgrøder: Korn, majs, vår- og vinterraps, bælgsæd, tidlige kartofler, tidlige grønsager og andre afgrøder, som ikke selv har kvælstofoptagelse om efteråret. Man kan så korsblomstrede efterafgrøder eller rug ved høst. Eller man kan underså (udlægge) græs eller cikorie i korn, bælgsæd eller andre afgrøder med tilsvarende høsttidspunkt. Man kan også så efterafgrøder lige før eller efter høst. Da skal - korn og græs være sået senest d. 1. august, - korsblomstrede efterafgrøder være sået senest 20. august. Frøgræs kan også tælle som efterafgrøde, hvis det efterfølges af vårsæd. Man kan undgå kravet om at dyrke efterafgrøder eller få kravet nedsat, hvis man har tæt på 100 % grønne marker. Hvor i sædskiftet skal jeg placere efterafgrøderne? Efterafgrøder skal helst placeres det sted i sædskiftet, hvor der er meget kvælstof i jorden. Så opnår man den største eftervirkning i den efterfølgende afgrøde og reducerer kvælstofudvaskningen mest. Efterafgrøder skal især anvendes i marker, som har en forfrugt, der efterlader meget kvælstof i jorden (raps, ærter, kløvergræs, grønsager), har fået en stor mængde organisk gødning samme år, jævnligt har fået tilført husdyrgødning gennem årene, har et sædskifte, hvor kløvergræs, grønsager, ærter, raps eller andre afgrøder med en stor mængde kvælstofrige afgrøderester indgår. Når en eller flere af de faktorer er til stede, er risikoen for at miste kvælstof ved udvaskning stor, med mindre der er en afgrøde på marken om efteråret, der kan optage meget kvælstof. En veletableret efterafgrøde optager kvælstof fra jorden og bevarer det i dyrkningslaget. To slags efterafgrøder En efterafgrøde kan enten være udlæg undersået (udlagt) i f.eks. korn (f.eks. græsser, kålroer, cikorie og farvevajd), sået før eller efter høst af hovedafgrøde (f.eks. rug, vinterraps, gul sennep og olieræddike).

19 Der kan også være ulemper ved efterafgrøder I våde år kan det give høstproblemer, hvis efterafgrøden, sået som udlæg i f.eks. korn, gror op i afgrøden, eller afgrøden går i leje. Den høstede afgrøde skal evt. tørres mere. Kun få dyre ukrudtsmidler kan anvendes, når der er udlagt kløver som efterafgrøde. På økologiske ejendomme kan der ikke harves mod frøukrudt, når der er undersået kløver som efterafgrøde (blindstriling er dog mulig, og behovet for ukrudtsharvning reduceres faktisk). Man kan ikke bekæmpe rodukrudt om efteråret, hverken kemisk eller mekanisk, men behovet er også mindre. Nogle efterafgrøder kan opformere sædskiftesygdomme - et problem, man kan tage højde for i planlægningen, og når der vælges efterafgrøde. Hvordan får jeg den bedste eftervirkning? Eftervirkningen ved at dyrke efterafgrøder er bedst: Hvor der er efterladt meget kvælstof i jorden. Hvor efterafgrøden kan etableres tidligt og godt. Ved at bruge efterafgrøder med dybt rodsystem, fordi de kan optage mere kvælstof. Dette er særligt vigtigt, hvor det ekstra kvælstof tages fra stor dybde, hvor det ellers med næsten 100 % sikkerhed ville tabes. Forud for afgrøder med et overfladisk rodsystem. Efterafgrøden flytter kvælstof op i de øverste jordlag. Det betyder, at mere kvælstof flyttes ind i den efterfølgende afgrødes rodzone. Ved at anvende efterafgrøder med lavt C/N-forhold, sådan at en større andel af det kvælstof, de optager, når at frigives til den efterfølgende afgrøde. Ved at nedmulde efterafgrøden på det bedste tidspunkt, afhængigt af jordtype, nedbør og efterfølgende afgrøde. Hvis man nedmulder for tidligt, kan det kvælstof, der frigives fra efterafgrøden, blive udvasket inden foråret. Hvis man nedmulder for sent, kan efterafgrøden komme til at konkurrere med afgrøden om kvælstof. Læs mere! Efterafgrøder og grøngødning Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Landbrugsforlaget Bestilling via: eller Oversigt over Landsforsøgene 2007 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion og vælg afgrøder og derefter efterafgrøder. Her findes bl.a. dyrkningsvejledninger for efterafgrøder.

20

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere: Efterafgrøder Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forfattere: Hans S. Østergaard og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for planteavl og Kristian Thorup-Kristensen Danmarks

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28

Læs mere

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning

Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forklarende tekst til overheads S:\MIT\workshopefafgr\overheadkommentar.wpd Nr. Beskrivelse Overhead 1. Om baggrunden for bruge efterafgrøder

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater: Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Mobil grøngødning til grønsager og bær Økologisk Inspirationsdag Sorø 15. november 2016 Mobil grøngødning til grønsager og bær Jørn Nygaard Sørensen Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Baggrund Økologisk husdyrgødning Begrænset mængde

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

Målrettede efterafgrøder 2017

Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 Rodentilalt godt Rødder, kvælstof, vand og sædskifte Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 29/01/2017 2 Emner Afgrøders rødder generelt, - vækst og funktion Rødder og kvælstofoptagelse

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal

Læs mere

Sædskifte. Resistente Angriber Antal år uden. Afgrøde Sygdom/skadedyr. Korn (ikke havre) Vinterhvede Goldfodsyge - Korn (ikke havre) Knækkefodsyge (+)

Sædskifte. Resistente Angriber Antal år uden. Afgrøde Sygdom/skadedyr. Korn (ikke havre) Vinterhvede Goldfodsyge - Korn (ikke havre) Knækkefodsyge (+) Sædskifte Formålet med at gennemføre et sædskifte er at sikre en stabil planteproduktion og at undgå opformering af ukrudt, jordbårne sygdomme og skadedyr. Sædskiftet er grundpillen i integreret plantebeskyttelse,

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har

Læs mere

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl

REGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Efterafgrøder Forord I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem og efterafgrøder. Fordele og ulemper ved valg af efterafgrøder belyses. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk. 40229611 Vi står som på taget af et hus til en anden verden Jordbundens økosystem

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

øko PlanTeavl - sådan kan det gøres

øko PlanTeavl - sådan kan det gøres øko PlanTeavl - sådan kan det gøres Økologisk planteavl i praksis Projektet Oekoplanteavl.dk formidler inspiration og erfaringer omkring økologisk planteavl. Betingelserne for økologiske planteavlsbedrifter

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Vandplanlægning gennem gødningsloven Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Gødskning efter N-min-metoden

Gødskning efter N-min-metoden Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven

Vandplaner gennemført gennem gødningsloven Vandplaner gennemført gennem gødningsloven 4600 tons N af de 9000 tons N Total kvælstofm lstofmængde (kg ha- 78001) 8000 9000 10000 11000 12000 127002) 1)Ligevægtstilstand gtstilstand for plantebrug. 2)Ligevægtstilstand

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende borghvede og honningurt som efterafgrøder Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere