LITTERATURGUIDE. Trine May. Oscar K. og Dorte Karrebæk Knokkelmandens Cirkus
|
|
- Margrethe Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LITTERATURGUIDE Trine May Oscar K. og Dorte Karrebæk Knokkelmandens Cirkus 1
2 Litteraturguide til Oscar K. og Dorte Karrebæk: Knokkelmandens Cirkus Trine May og Høst & Søn/rosinante & co, København udgave, 2014 Omslagstegning: Dorte Karrebæk Grafisk tilrettelæggelse: Christensen Grafisk Høst & Søn er et forlag i rosinante & co Købmagergade 62, 3. Postboks 2252 DK-1019 København K rosinante-co.dk 2
3 Indhold 4 Indledning 5 Oscar K. og Dorte Karrebæk et nyskabende makkerpar 5 Flere modaliteter i spil 7 Billedbogen som medie 8 Knokkelmandens Cirkus i undervisningen 10 Rammer for diskussion 22 Komposition intertekstualitet 24 Supplerende ideer 25 Note 3
4 Indledning Denne litteraturguide præsenterer en ny og anderledes billedbog af makkerparret Oscar K. og Dorte Karrebæk, og den giver vinkler på, hvordan billedbogen kan indgå i et fokuseret forløb i faget dansk og/eller indgå i litteratursamtaler på skolebiblioteket. Knokkelmandens Cirkus er så rummeligt et værk, at det kan læses på samtlige trin i skolen, og det kan give muligheder for danskfaglig fordybelse på mange forskellige niveauer. Billedbogen kan læses i indskolingen som en absurd og anderledes historie, og den kan læses på mellemtrinnet eller i udskolingen og være genstand for analytisk fordybelse i fx fortællingens sprog, struktur og samspil ord og billeder imellem. Forløbet her er udarbejdet så åbent, at der kan vælges og sorteres i aktiviteterne, så de passer til det klassetrin og de elever, man har. Der vil naturligvis være spørgsmål og aktiviteter, som er for fagligt krævende for indskolingselever, mens andre opgaver er så åbne, at de kan løses og drøftes på mange niveauer. 4
5 Oscar K. og Dorte Karrebæk et nyskabende makkerpar Oscar K. og Dorte Karrebæk har med deres fælles produktion af billedbøger rykket grænserne for, hvordan man kan formidle fortællinger for børn og unge, og hvilke temaer man kan tage op i børne- og ungdomslitteraturen. Med titler som Børnenes bedemand, Idiot! og Lejren har de sat tabuiserede og under belyste temaer på dagsordenen og har formidlet dem på et højt kunstnerisk niveau. Derfor har de opnået stor anerkendelse hos mange og måske skabt forundring hos andre. Makkerparret har med andre ord sat nye standarder for billed bogen og har været udtryk for et paradigmeskifte i dansk børnelitteraturhistorie. Flere modaliteter i spil I billedbøger er der to udtryksformer, der sammen formidler en historie: ord og billeder. I ældre billedbøger var det gerne teksten, der bar fortællingen, mens billederne gengav ordene visuelt, altså fungerede som illustrationer. I nyere og mere eksperimenterende billedbøger forholder det sig dog anderledes, idet de to udtryksformer ofte indgår i et dialogisk spil og dermed er fælles om at formidle en historie. Den ene modalitet supplerer eller udvider den anden, og det giver derfor ikke 5
6 mening kun at opholde sig ved teksten i læsningen af bogen så får man kun den halve historie. Hvis et sådant værk skal indgå i en undervisningssammenhæng, har dette naturligvis konsekvenser for klassens analytiske arbejde. Så må der ikke alene arbejdes med værkets tekst, og hvad det indebærer af fordybelse i sprog, genre, personskildring osv., men naturligvis også med billederne, og her må billedanalytiske værktøjer tages i anvendelse. Det kan fx være med overvejelser over og drøftelser af billedernes farver, materialer, perspektiv, billedudsnit, billedsymbolik osv. Faktisk er det heller ikke tilstrækkeligt at fordybe sig isoleret i henholdsvis tekst og billeder hver for sig. Der bør også stilles skarpt på den såkaldte ikonotekst, som er udtryk for netop det spændingsforhold, der opstår de to udtryksformer imellem. I børnelitteraturforskningen har man skelnet mellem den symmetriske (eller duplikative), den kompletterende, den udvidende, den kontrapunktiske og den ambivalente billedbog. I undervisningssammenhæng i folkeskolen vil det være relevant at skelne mellem tre typer billedbøger: Den symmetriske, som udtryk for den type billedbøger, hvor billederne viser det samme som teksten (illustrerer den), den udvidende som udtryk for, at billederne fortæller andet og mere end teksten, altså udvider den, og den kontrapunktiske som udtryk for, at ord og billeder står i et modsætningsforhold (se evt. Trine May: Læs genrer med CL Billedbøger, Gyldendal, 2014). 6
7 Billedbogen som medie I en del nyere billedbøger er selve bogen som fysisk objekt også blevet en vigtig del af historien, der fortælles. Der kan leges med bogens format, og historiens indpakning dens omslag, ryg, for- og bagsats, titelblad osv. kan alt sammen være en del af fortællingen og kan medvirke til at spore læseren ind på temaer. Derfor kan det være svært at afgøre, hvor historien egentlig begynder og slutter. En billedbog kan således ses som et medie, hvor utallige modaliteter som tekst, billeder, grafisk opsætning, format, omslag, titelblad, kolofon, for- og bagsats osv. udgør ét samlet værk eller én samlet multimodal fortælling. Et nyere medie som ipad en har de senere år også været en mulig og til tider også velegnet platform for billedbogslæsning, men her vil bogen som medie, med alt hvad det indebærer af ovennævnte, naturligvis gå tabt. Måske kan Knokkelmandens Cirkus ses som en kommentar hertil. Dette værk lader sig simpelt hen ikke læse fra et digitalt medie. Digitale medier kan noget, som trykte bøger ikke kan, mens trykte bøger kan noget, som digitale medier ikke kan, og Knokkelmandens Cirkus er et oplagt eksempel på sidstnævnte. Bogen er nemlig i sin fysiske udformning helt unik: Den holdes sammen af to elastikker og har således ingen ryg og ingen sider, man kan bladre i, men er én lang frise, der er foldet som en harmonika, der kan trækkes ud, og så kan den læses både forfra og bagfra. På den ene led har den billeder og sparsom tekst, på den anden led mere tekst, men ingen billeder. Dem 7
8 skal læseren selv indsætte, idet de er vedlagt i en medfølgende mappe, og læseren kan evt. supplere yderligere ved selv at tegne i bogen eller sætte andet ind. På den måde vil der måske komme forskellige historier ud af bogen, afhængig af de valg for billedernes placering, den enkelte læser har truffet. Og netop derfor er bogen velegnet som afsæt for drøftelser om samspil mellem tekst og billeder og om læserens rolle som medskaber af et litterært værk. Knokkelmandens Cirkus i undervisningen Baggrund for forløbet Billedbogen har med dens helt specielle udformning og dens sproglige og billedlige leg og dialogiske spil et godt potentiale for undervisning. Undervisningsideerne her falder i tre dele: Før-læsningsaktiviteter (til henholdsvis del 1 og del 2) Her aktiveres elevernes forhåndsviden om billedbøger og deres umiddelbare tanker om og forventninger til Knokkelmandens Cirkus, og billedbogen som medie drøftes. Under-læsningsaktiviteter (til henholdsvis del 1 og del 2) Her arbejder eleverne, med inspiration fra Ivar Bråtens forskning i læseforståelse, med at opsummere tekstens handling og persongalleri. Desuden slås i 2. del ned på sproglige træk 8
9 i teksten, og eleverne skal løbende forholde sig til samspillet mellem ord og billeder, mens værket læses op. Efter-læsningsaktiviteter (til henholdsvis del 1 og del 2) Her arbejdes der med analytiske nedslag i tekstens sprog, fortællestruktur, intertekstuelle lag og samspil med billeder. I Fælles Mål fra 2014 er danskfaget splittet op i fire overordnede kompetencer: Læsning, Fortolkning, Fremstilling og Kommunikation. Forløbet her tager afsæt i kompetencen Fortolkning. Det er således ikke målet, at eleverne skal lære at læse i teknisk forstand, men at de skal lære at fortolke en billedbog. Derfor bør bogens tekst læses op af en god læser, fx læreren eller skolebibliotekaren, og undervejs i oplæsningen bør der gøres ophold, så der kan dvæles ved billederne. Fortolkningsprocessen ses i Fælles Mål som et forløb, der på alle klassetrin består af fem faser: 1) Oplevelse og indlevelse 2) Undersøgelse 3) Fortolkning 4) Vurdering 5) Perspektivering Disse faser optræder på samtlige trin i skoleforløbet og er brudt op i henholdsvis færdigheds- og vidensmål. Forløbet her lægger sig i særlig grad op af et udvalg af disse, som findes som en note bagest. 9
10 I alle tre dele (før-, under- og efterlæsning) kan der naturligvis sorteres og justeres i aktiviteterne, så de passer til netop den elevgruppe, man har. Rammer for diskussion Aktiviteterne veksler mellem mundtlige spørgsmål og andre aktiviteter. Fremfor blot at stille spørgsmålene i plenum, hvor kun få elever kommer til orde, kan de med fordel drøftes i forudgående makkersamtaler. Herved får alle elever får sat egne ord på deres tanker og får måske inspiration fra deres makker til at nuancere deres eget syn, som kan bruges i en efterfølgende plenumsamtale. Der kan også med fordel organiseres rammer for drøftelserne ved inddragelse af ideer fra Cooperative Learning. Her kan spørgsmålene skrives på kort, som fordeles mellem eleverne, hvorefter de går rundt mellem hinanden, stiller spørgsmål til én, de møder, svarer på hans/hendes spørgsmål, drøfter svaret, bytter kort og møder en ny makker. Efter nogle runder følges op på spørgsmålene i plenum. Spørgsmålene kan også drøftes i elevgrupper, fx á fire elever. Kortene med spørgsmål placeres i en bunke på bordet mellem eleverne, som på skift trækker et kort, læser spørgsmålet op, og gruppen drøfter det. Også her samles efterfølgende op i plenum. En anden måde at organisere spørgsmål på er, at lade eleverne (stadig i firemandsgrupper) lægge et A3-papir på bordet og lade dem hver især tage noter til det eller de spørgsmål, de skal forholde sig til, i hver sit hjørne af papiret. Aftal et fastsat 10
11 tidsrum til dette, fx fem minutter. Herefter præsenterer de på skift deres tanker for de tre øvrige gruppemedlemmer. Til sidst bliver gruppens medlemmer enige om, hvad de vil dele med klassen, og dette formuleres i midten af papiret. Grupperne præsenterer herefter på skift deres arbejde for klassen. 1) Før-læsning Knokkelmandens Cirkus inviterer til en drøftelse af, hvad en billedbog er og kan. Spørgsmål, der kan drøftes på samtlige trin i skolen, kan fx være: Hvad er en billedbog? Hvilke billedbøger kender I? Hvilke billedbøger har gjort særligt indtryk på jer? Hvad er forskellen på at få en historie i en novelle/en roman og i en billedbog? Hvem henvender billedbøger sig til? Hvordan læser man en billedbog? Hvad har I sædvanligvis hæftet jer mest ved, når I har læst/ hørt/set en billedbog ordene eller billederne? Kender I fortællinger i andre medier, hvor billeder spiller en vigtig rolle? Forklar herefter eleverne, at billedbøger i gamle dage oftest henvendte sig til mindre børn, og mens teksten blev læst op, kunne barnet kigge på billederne, som viste det samme, som ordene fortalte. Mange moderne billedbøger er anderledes. For det første kan de henvende sig til alle aldersgrupper, og for det andet viser billederne ikke nødvendigvis det samme som ordene, men kan måske fortælle videre på historien, der hvor ordene har sluppet vise noget helt modsat af det, ordene fortæller 11
12 indeholde symboler, der kan tolkes have et andet tidsforløb, end det forløb bogens tekst fortæller. Vis nu eleverne billedbogen Knokkelmandens Cirkus, og de vil opdage, at den ikke ligner traditionelle bøger: Den har ikke sider, men kan trækkes ud, og den kan læses både forfra og bagfra. Den holdes sammen af to elastikker, og der medfølger en mappe bagest i bogen med billeder og tape. Lad evt. eleverne scanne den QR-kode, der ligeledes findes bagest i bogen. Bag QR-koden er en booktrailer, der både viser bogens specielle udformning og dens interaktive muligheder og med indsatte korte tekster fortæller om bogens handling. Klippet findes også på YouTube. Med afsæt i nedenstående spørgsmål kan eleverne sætte ord på deres forventninger til værket (se evt. afsnittet Rammer for diskussion): Hvilket indtryk får du af bogens handling gennem booktraileren? Hvilken stemning giver booktraileren dig indtryk af, at bogen har? Booktraileren har også underlægningsmusik. Hvorfor har man valgt det? Passer musikken godt til dit indtryk af bogens stemning? Giver booktraileren dig lyst til at læse bogen? Hvem har produceret booktraileren? Hvad bruger man en booktrailer til? Se nu på bogens forside, og lad eleverne sætte ord på deres indtryk af Knokkelmanden: 12
13 Hvad er en knokkelmand? Hvilket indtryk får du af ham? Der er også kors og øjne på forsiden. Hvad kan de symbolisere? Hvilke følelser vækker ordet cirkus i dig? Hvad får det dig til at tænke på? Hvordan er stemningen i et cirkus? for publikum? for artisterne? Der er noget magisk over cirkus. Hele menageriet rejser rundt fra sted til sted, pakker op og pakker ned og optræder med deres forunderlige cirkusnumre. Hvilke medvirkende er der sædvanligvis i et cirkus? Læs nu bogens bagsidetekst op: KNOKKELMANDENS CIRKUS er en interaktiv billedbog af Oscar K. og Dorte Karrebæk. Den kan mærkes, læses forfra og bagfra og trækkes ud i en to meter lang billedfrise. Den vejer ikke mere end en ipad og bruger hverken strøm eller batterier. Og læseren kan selv klistre billeder ind i den. Herefter kan disse spørgsmål drøftes (se evt. afsnittet Rammer for diskussion): Hvad vil det sige, at en bog er interaktiv? Kender du andre interaktive fortællinger? 13
14 Hvori består interaktiviteten? Hvordan tolker du det sidste afsnit i bagsideteksten? Er det vigtigt, at bøger kan mærkes? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan? 2) Under-læsning (af bogens første del) Bogen skal nu læses op fra den forreste ende. Denne del er en præsentation af hele cirkuspersongalleriet. Der er mange personer at holde styr på, og flere af dem har mærkelige eller fremmedartede navne. Så for at få et overblik over persongalleriet, kan eleverne hver især, i grupper eller fælles i klassen udfylde et notatark, hvorpå de lister personerne/figurerne op undervejs. I den første spalte noteres personens/figurens navn, i den anden spalte, noteres hvad vi får at vide om vedkommende (i både ord og billeder). Den sidste spalte gemmes til senere brug. Hvem er cirkusartisten? Elefanten Willy Knyst Hvad får vi at vide om artisten? i ord? I billeder Ord: Har mistet hovedet og begge forben Billede: hoved og snabel holdes oppe af hjul og snore Ord: Cirkustjener, flot tøj Billede: er ikke glad Forsvindingsnummer 14
15 3) Efter-læsning (af bogens første del) Teksten har ingen handling og dermed intet tidsforløb, men er en præsentation af alle artisterne i Knokkelmandens Cirkus. Eleverne skal bruge deres noter fra notatarket i forbindelse med disse spørgsmål: Hvem er med i Knokkelmandens Cirkus? Er der følelser og stemninger i teksten? Hvilke? Er der i følelser og stemninger i billedet? Hvilke? Hvordan har artisterne det? Ville du få samme indtryk, hvis billedet var væk, og du kun læste teksten? Hvilken virkning har det, at der er ét langt billede, frem for mange billeder på forskellige sider, som tilfældet er i de fleste billedbøger? Teksten har flere eksempler på, at noget kan forstås dobbelt. Hvad vil det sige at have mistet hovedet? at tage små skridt? Forklar både en konkret og en symbolsk betydning af de to sætninger. Hvad er Verdens Timeglas? Hvorfor trækker Elvira Verdens Timeglas efter sig? Kan det have en symbolsk betydning? Vi hører også om Den Store Globus. Hvilken funktion har den? Minder historien dig om andre historier, du kender? er der dele i historien eller personer/figurer, du har hørt om i andre historier? 15
16 Da denne del af historien ikke har den store handling, men er en præsentation af cirkusartisterne, er en stor del af tekstens verber stillestående verber. Det er verber som er, har, hedder. De har ingen handling, og derfor kan man ikke mime dem, modsat handlingsverber som hopper, cykler og danser. I hvilke sammenhænge (både skrevne tekster og mundtlige genrer) bruger man ellers stillestående verber? Nu skal bogen læses fra den anden led. 1) Før-læsning af bogens anden del Når bogen skal læses fra den anden led, er der på titelbladet et uddrag af et lille engelsk børnerim af Frank Green: Ten little nigger boys went out to dine. One choked his little self and then there were nine. Lad eleverne drøfte, om rimet vækker associationer hos dem. Lad dem evt. google rimet og læse det i dets fulde længde. Kom gerne ind på disse spørgsmål: Kender I danske børnerim, der ligner? Hvorfor mon uddraget er bragt? Relatér til de oplysninger, de fik om bogen gennem booktraileren. Forklar eleverne, at bogen nu skal læses fra den anden led, og at vi nu skal høre historien om de personer, de allerede har fået 16
17 præsenteret. Vis dem først billederne fra den indsatte mappe, og læs teksten der står på mappen: Når du vender bogen og læser videre, vil du opdage, at personerne i historien forsvinder én efter én. Men på siderne mangler de allerede. Det er nemlig dig, der skal sætte billederne af dem ind. I denne mappe finder du en masse illustrationer. Dem kan du klistre ind på de tomme pladser, sådan som du synes, de skal sidde. Det er din billedbog. Du bestemmer. Velkommen til Knokkelmandens Cirkus. I den lille tekst betyder de tomme pladser helt konkret, at der er ledig plads på de hvide sider til elevernes indplacering af billeder. Forklar eleverne, at begrebet tomme pladser også bruges i litteraturteorien. Her er ikke nødvendigvis en konkret ledig plads på siden den kan være tætskrevet, men her er en tom plads udtryk for noget i en historie, forfatteren ikke har skrevet, men derimod overladt til læseren selv at udtænke. Så må læseren selv digte med, og når det sker, udfylder han eller hun tekstens tomme pladser. Ofte helt ubevidst. Altså bliver læseren en slags medforfatter af bogen. Mange moderne børnebøger er netop kendetegnet ved at have mange tomme pladser. Sådan kan begrebet også forstås i ovenstående tekst. Ved at klistre billeder ind i bogen, har læseren både konkret og symbolsk udfyldt tekstens tomme pladser. Og faktisk er det ofte sådan i moderne billedbøger (bl.a. Oscar K. s og Dorte Karrebæks), at billederne udfylder en del af tekstens tomme pladser. Teksten er gerne sparsom og nøgtern, mens billederne viser stemnin- 17
18 ger og følelser. Relatér dette til klassens samtale om første del af bogen. Lad eleverne komme med eksempler på tekster, de har læst, som har haft mange tomme pladser og tekster uden mange tomme pladser. Under-læsning af bogens anden del Læs nu bogen op for eleverne, men gør ophold efter hver side, for her skal de vælge, hvilke billeder, de vil sætte ind. Til hvert afsnit er nogle spørgsmål, der kan drøftes, inden billederne sættes ind. Har man flere eksemplarer af bogen, kan eleverne indsætte billederne gruppevis, har man kun ét eksemplar, må klassen blive enige. Lad eleverne tænke nøje over og drøfte, hvilke billeder, de synes passer på siden. Vælger de et billede, der viser det samme som teksten fortæller, eller vælger de et andet? Overvej også, hvor på siden billedet/billederne skal placeres. Mange af billederne er i to størrelser: Et stort og et lille. Overvej og drøft, hvilken størrelse de finder bedst egnet. Nogle af billederne kan fungere som symboler, fx er der billeder af øjne. Hvad ellers? Hvad kan de symbolisere? Synes eleverne indimellem, der mangler nogle billeder (evt. med symboler), kan de jo tegne dem selv. Overvej, om der allerede på titelbladet skal være billeder. Udover overvejelser om valg af billeder og deres indplacering i bogen, noteres under læsningen i hvilken rækkefølge artisterne forsvinder. Hertil bruges det tidligere anvendte notatarks tredje spalte (se side 14). Den første, der forsvinder, er Damen uden Underliv, så ud for hende skal eleverne skrive 1, og sådan fortsætter de. 18
19 I: Hvad mon artisterne ønsker sig, når de ser et stjerneskud? Hvad drømmer de, når der er fuldmåne? Hvorfor er der kors på markerne? II: Hvilken stemning præger afsnittet? Nævn nogle tillægsord, som passer på Elvira, Willy og Knyst, og skriv dem på tavlen. III: Hvad vil det sige at være i søgelyset? Hvorfor får Sam tårer i øjnene? Hvad vil det sige at have lugtet lunten? Hvilket navn sætter Knokkelmanden x ud for i aften? IV: Hvordan kan Knokkelmandens sprog karakteriseres? Hvilket navn sætter Knokkelmanden x ud for i aften? V: Kan det have en symbolsk betydning, at den hvide klovn bliver sort i hovedet? Hvad vil det sige at have mistet livslysten? Hvorfor har And mistet livslysten? VI: Er der intertekstuelle referencer i afsnittet? Hvorfor opfører Familien Kleinen sig som aber? 19
20 VII: Genfortæl nummeret Besøg hos de vilde. Hvad går det ud på? Hvordan er stemningen hos publikum? hos de optrædende? Oscar K. har brugt gentagelser som virkemiddel i afsnittet. Fx gør Arnold sig bælgøjet, skeløjet, vindøjet, skævøjet, blåøjet og rødøjet. Hvad betyder de forskellige ord? Hvilken virkning har denne opremsning? Også ordet træt gentages utallige gange: Arnold er træt. Træt af at sluge frøer og sabler. Træt af at rulle med øjnene. Træt af at spise søm, og træt af at være neger. Hvilken virkning har disse gentagelser for historiens handling? for tekstens rytme? Har opremsningerne og gentagelserne andre effekter? VIII: Hvordan er stemningen i afsnittet? Hvilke følelser har Knyst? Elvira? Knokkelmanden? Sammenlign med tillægsordene, der er i forbindelse med afsnit II. 20
21 Sproget er meget varieret i afsnittet: Knokkelmanden taler ikke, men skratter og rasler (med sin visne stemme). Knyst raver rundt, trommehvirvlerne snerrer, og det indgår også lydord som wuaang. Hvad opnår Oscar K. med disse virkemidler? IX: I dette afsnit er et flashback. Genfortæl Radis og Goshos historie. Hvad ender afsnittet med? X: Knyst nynner nu slutningen på det engelske børnerim. Der er en del tomme pladser i afsnittet, bl.a. i slutningen. Hvad sker der her? Hvorfor har Oscar K. valgt at lade det stå som en tom plads, frem for at fortælle, hvad der sker? Hvad symboliserer Verdens Timeglas her? XI: Nærlæs afsnittet. Hvordan vil I karakterisere sproget i dette afsnit? Hvilke virkemidler benytter Oscar K.? Efter-læsning Ord og billeder og deres samspil Eleverne har nu indsat billeder i Oscar K. s tekst. 21
22 Valgte de overvejende billeder, der viste det samme som teksten? Eller valgte de billeder, der udvidede teksten (udfyldte tommer pladser i teksten)? Her er en figur: Tekst Billeder Den ene linje er udtryk for teksten, den anden for billederne. I figurens top er de to linjer smeltet sammen til én, så det er udtryk for, at ord og billeder er identiske (viser/fortæller det samme). Jo længere linjerne kommer fra hinanden, jo større afstand er der mellem ord og billeder. Tegn figuren på tavlen, og vælg nogle afsnit i billedbogens anden del, hvori eleverne har indsat billeder. Hvor på figuren vil de placere afsnittene? Skriv tal for afsnittene (fx IV, VII og IX) på figuren, der hvor de synes, de passer. Komposition intertekstualitet I bogens første del lukkes personerne ind i fortællingen én efter én, så når denne del af bogen er slut, og bogen er helt foldet ud, har vi hele cirkustruppen samlet. I bogens anden del er det omvendt: her forsvinder de én efter én og til sidst er der kun 22
23 Knokkelmanden, som drager videre ud i verden, og en ny bog kan begynde. Bogens anden del er bygget op efter en ældgammel fortællestruktur, hvor man mister noget ved hvert afsnit, jf. det engelske børnerim på bogens titelblad. Kender eleverne andre tekster, der er bygget op efter denne skabelon? Er det uhyggeligt eller sjovt, at Oscar K. har benyttet denne skabelon for sin fortælling? I modsætning til bogens første del har anden del et tidsforløb. Derfor er der mange flere handleverber, og Oscar K. har varieret dem meget. Find eksempler på sjældne verber, han har brugt. Hvad betyder de? Og hvad betyder de for elevens oplevelse af historien? Tema Er der en mening med denne historie eller er det mere formen, der er vigtig? Kan den sige noget om virkelighedens verden? Hvordan? Eller er den det rene nonsens? Hvorfor tror eleverne, Oscar K. og Dorte Karrebæk har lavet bogen? Hvad vil de fortælle læseren med den? Har den en dybere mening? Eller er det i højere grad en leg med ord, billeder og form? 23
24 Ordet på bordet Hvad synes de om denne særlige billedbog? Eleverne skal hver især skrive ét velvalgt tillægsord om bogen på en lille post-it. Bagefter skal de gå sammen i grupper på 5-6 elever. De skal lægge deres sedler ind på midten af bordet, på skift læse deres tillægsord op, og hver især uddybe, hvorfor de synes, som de gør. Alternativt (og evt. med ældre elever) kan man lade dem vælge blandt disse tillægsord, hvilke de synes, passer bedst på bogen. Naturligvis skal de argumentere for deres holdning: Spændende, moderne, vedkommende, genial, uvedkommende, gammeldags, uhyggelig, morsom, velskrevet, søgt, nytænkende, tankevækkende, abstrakt, udfordrende, aktuel, absurd. Supplerende ideer Forløbet her har præsenteret et tekstnært arbejde med bogen. Den kan også være afsæt for omskabende arbejde. Fx kan eleverne hver især vælge en af de medvirkende artister fra Knokkelmandens Cirkus og skrive hans eller hendes historie og dermed udfylde tomme pladser. De kan skrive en anmeldelse (en argumenterende tekst) af bogen. Det vil ligeledes være oplagt at dramatisere bogens anden del. Fordel så de 12 afsnit på grupper i klassen, og lad hver gruppe bidrage til én fælles forestilling. Her skal eleverne være op- 24
25 mærksomme på, at både bogens tekst- og billedudsagn skal frem i deres drama. Med sådanne aktiviteter bevæger man sig dog længere væk fra værket og også væk fra kompetencen Fortolkning (Fælles Mål, 2014) og over mod Fremstilling og Kommunikation. Note Undervisningsideerne har taget afsæt i kompetencen Fortolkning i Fælles Mål, 2014, og læner sig bl.a. op ad nedenstående færdigheds- og vidensmål. Hertil kan den enkelte lærer udfærdige egne læringsmål, tilpasset sine elever klasse Undersøgelse: Færdighedsmål: Eleven kan få øje på sproglige træk Vidensmål: Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler Vurdering: Færdighedsmål: Eleven kan udtrykke egen opfattelse af teksten Vidensmål: Eleven har viden om måder at begrunde sin opfattelse på klasse Oplevelse og indlevelse: Færdighedsmål: Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Vidensmål: Eleven har viden om tomme pladser og tekstens tid og rum 25
26 Fortolkning: Færdighedsmål: Eleven kan forklare sin tekstforståelse Vidensmål: Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskaber i tekster klasse Oplevelse og indlevelse: Færdighedsmål: Eleven kan udtrykke en æstetisk teksts stemning Vidensmål: Eleven har viden om måder at udtrykke teksters stemning på Vurdering: Færdighedsmål: Eleven kan vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid Vidensmål: Eleven har viden om måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid Perspektivering: Færdighedsmål: Eleven kan sætte teksten i forhold til andre værker Vidensmål: Eleven har viden om intertekstualitet klasse Oplevelse og indlevelse: Færdighedsmål: Eleven kan formulere egne oplevelser og sansninger i æstetisk sprog Vidensmål: Eleven har viden om æstetisk sprogbrug 26
27 Følg med om nyt inden for børnelitteraturen på vores blog: laerervaerelset.dk 27
Indskoling et legende og lærende univers
Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereNivemaskinen. af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen. Pædagogisk vejledning. Høst & Søn 2017
Nivemaskinen af Anita Krumbach & Cato Thau-Jensen Høst & Søn 2017 Nivemaskinen er en særdeles voldsom og alvorlig fortælling om frygt og tyranni. En bog, der ikke bare bør læses op uden mulighed for bearbejdning
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereMateriale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet. Sæt lyd til Mørkebarnet
Materiale til brug før og efter jeres besøg på Musikmuseet Sæt lyd til Mørkebarnet Introduktion (til læreren) Inden I besøger Musikmuseet for at opleve forløbet Sæt lyd til Mørkebarnet, giver dette materiale
Læs mereDet gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare
Læs mereBarske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler
Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers
Læs mereOm essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:
Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Venus (2.-3. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Danskfaget Kunsteventyr Eleverne lærer at finde rundt på danskfaget.dk Fremstilling: Fortolkning:.
Læs mereSmag på læsningen - oplæsning og smagsprøver
Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereDansk 5. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 Social Star 19 33 (fase 2) 34 Kommunikation Dialog (fase 2) It og kommunikation (fase 1) It og kommunikation
Læs mereÅrsplan med Fandango 4
Årsplan med Fandango 4 På side 44-53 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 4. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango
Læs mereIntro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse
Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereTitlen. Diamanthulen
Bogen handler om: Da de finder hulen, melder spørgsmålet sig: Hvor mange diamanter må de tage? Og hvad skal de bruges til? Men mellemkomsten af en tredje og lidt ældre dreng, Yakup, bringer Philip i en
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Else og plageånden af John Kenn Mortensen forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye INTRO Formål Eleverne får øjnene op for, hvordan skrift og billeder sammen
Læs mereÅrsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold
Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd
Læs mereFÆLLES MÅL DANSK (EFTER 2. KLASSE) KOMPETENCE- MÅL KOMPETENCE- OMRÅDE FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDE
FÆLLES Forløbet om ensomhed tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (EFTER 2. KLASSE) VIDENS
Læs mereKig på forsidebilledet og titlen. Hvad tænker du om romanen og hvad tror du fortællingen kan handle om.
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Familierelationer, ensomhed Dansk 4.-5. klasse Data om læremidlet: Forfatter: Bjarne Reuter Forlag: Gyldendal, 2016 Faglig relevans/kompetenceområder Litteraturundervisning
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereTegn på læring til de 4 læringsmål
Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke
Læs mereIDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling 4 EVER og elevernes
Læs mereNina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?
Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur
Læs mereÅrsplan Dansk 3. klasse 2015/2016
Årsplan Dansk 3. klasse 2015/2016 1. læse faglig viden Afkodning læse ord i tekster til klassetrinnet sikkert og hurtigt. sammensætning af ord. Forberedelse strukturere sin baggrundsviden. metoder til
Læs mereJeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt
Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereINSPIRATIONSMATERIALE
INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer
Læs merefærdigheds- og vidensområde
Fælles mål Forløbet om ensomhed tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan forberede læsning
Læs mereDansk 3. klasse årsplan 2019/2020
Måned Uge nr. Forløb August 33 Sprog og 34 kommunikation Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 12 Kommunikation Dialog Krop og drama Sproglig bevidsthed Læringsmål Kanon Læseforløb
Læs mereIDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling TO og elevernes egne kreative
Læs mereFørlæsning. Dias 1. Dias 2. Dias 3 Jeg har en plan. Teknologien skal sættes i spil i forhold til danskfaget så det giver mening
1 Når it åbner tekster - fiktion på mellemtrinnet Flere "sprog" at tale med Fortolkning Kommunikation Fremstilling Læsning Dansklærernes dag, CFU-Sjælland, tirsdag d.09.09.2014, Lone Nielsen 2 Kender du
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereUndervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater
Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige
Læs mereLille Bamse, Thomas Winding Undervisningsforslag
Målgruppe: børnehaveklasse og 1. klasse. Fortællingerne har et meget enkelt fortælleforløb og en enkel komposition, hvilket gør historierne særlig velegnede at arbejde med i forhold til litteratur i børnehaveklassen
Læs mereParis Belinda Hansen er en pige der, hverken er pæn eller rig eller boglig begavet. Hvad fortæller denne sætning om hovedpersonen?
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Venskab, familie, skilsmisse Dansk 3.-4. klasse Data om læremidlet: Forfatter: Anne Sofie Hammer Høst og Søn, 2014 Faglig relevans/kompetenceområder Vejledningen tager sit afsæt
Læs mereet undervisningsforløb
et undervisningsforløb Her skal du arbejde med en af tidens helt store fortællinger, nemlig Lene Kaaberbøls Skammerens datter. Forløbet er som en tretrinsraket: Først skal du læse begyndelsen af romanen
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs merePædagogisk vejledning
Pædagogisk vejledning Sara Sejrskild Rejsenhus september 2013 Indhold Information til læreren... 3 Gå på opdagelse.... 4 Når litteraturen bliver digital... 4 Symmetri og kontrapunkt i fortællingen....
Læs mereUNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Udskoling
UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Udskoling Introduktion til materialet Materialet er udformet som et diskussions- og opgaveark,
Læs mereÅrsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH
Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mereKompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august
Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation
Læs mereKAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff
Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereUGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål
Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 1.-3. klasse til Den Kække Panda af Mette Hegnhøj og Mette Damsgaard Nielsen METTE HEGNHØJ OG METTE DAMSGAARD NIELSEN Den Kække Panda forløb af Marianne Eskebæk og Kenneth Jakobsen Bøye
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 2. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid kan finde forskelle og ligheder i de læste tekster
Læs mereReklameanalyse - trykte reklamer
Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3
Læs mereIDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.
IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN - 7.-10. KLASSETRIN. OPGANG2 TURNETEATER vil gerne invitere dine elever med på en rejse, hvor dilemmaer fra elevernes hverdag, teaterforestilling HABIBI og elevernes
Læs mereJeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.
Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid Korrektur ved, hvordan man bruger afkodningsstrategien
Læs mereInspiration til arbejdet med engelske billedbøger. i 2. 3. klasse
Inspiration til arbejdet med engelske billedbøger Kan bruges til følgende titler i samlingen: i 2. 3. klasse There was an Old lady who Swallowed a Fly The Very Hungry Caterpillar Itchy Bear On the Farm
Læs mereÅrsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Læs mereSara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,
Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.
Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give
Læs mereÅrsplan med Fandango 3
Årsplan med Fandango 3 På side 55-64 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 3. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango
Læs mereLæringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål
Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig
Læs mereLITTERATURFORLØB klasse
LITTERATURFORLØB 2.-4. klasse til Hundeliv af Bent Haller og Cato Thau-Jensen BENT HALLER OG CATO THAU-JENSEN BENT HALLER & CATO THAU-JENSEN Hundeliv Hundeliv 9 788723 527257 forløb af Marianne Eskebæk
Læs merePROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE DANSKFORLØB 4. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et danskforløb til 4. klasse, som er udviklet
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereFaglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.
Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen
Læs mereSkrædder i Helvede 2. Undervisningsforløb til indskolingen. Udarbejdet af Dorte Sofie Mørk Emus
FORLAG Skrædder i Helvede 2 Undervisningsforløb til indskolingen. Udarbejdet af Dorte Sofie Mørk Emus Introduktion Antologien Skrædder i Helvede - Antologi til børn med billeder og korte tekster er blevet
Læs mereDREJEBOG TIL BIBLIOTEKAR
DREJEBOG TIL BIBLIOTEKAR Litteratur i digital transformation er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og er udviklet i et samarbejde mellem Litteratursiden.dk Aarhus Kommunes Biblioteker Helsingør Biblioteker
Læs mereØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm
ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,
Læs mereFrøken Ignora. Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse. Sammensat af Kathrine Møller Meyer
Frøken Ignora Et undervisningsforløb på ipad i 2. klasse Sammensat af Kathrine Møller Meyer Materialet er lavet med tilladelse fra Forfatter Katrine Marie Guldager, Illustrator Charlotte Pardi og Forlaget
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereINSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM
INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen
Læs mereVi samler billeder og laver katalog/planche/novelle
Side: 1/6 Vi samler billeder og laver katalog/planche/novelle Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Undervisningsforløbet er udviklet i samarbejde med Klavs Styrbæk og Pia Styrbæk.
Læs mereUndervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert
Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert Målgruppe: 2.-3. klasse Lavet af Christine Lund Jakobsen Aktiviteter 1. Forforståelse Tænd et stearinlys. Rul gardinerne for, og saml børnene tæt omkring
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler
Klasse: Mars (6.-7. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Poetry Slam Hvad underviser skal lære eleven Læsning:. Fremstilling: Fortolkning: Hvordan lærer
Læs mereINDHOLD. I INTRO side 2
INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereUndervisning på J.F. Willumsens Museum 2013
Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,
Læs mereSmag på reklamen - analyse og fortolkning
Side: 1/10 Smag på reklamen - analyse og fortolkning Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Reklamer Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: I denne aktivitet skal
Læs mereFaglig relevans/kompetenceområder
, Bjørn Ousland Fag: Dansk Målgruppe: 2.-4. klasse Billedbog:, Bjørn Ousland, Cappelen Damm AS, 2012 Faglig relevans/kompetenceområder Titlen kan opfylde mål inden for kompetenceområderne kommunikation,
Læs mereEventyr. et forløb i 1.klasse. ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe. Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland
Eventyr et forløb i 1.klasse ipad, Tørresnor og Det fortællende tæppe Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om eventyr Forløbet om eventyr er et
Læs mereUndervisningsforløb. - Eventyr i en modtageklasse. Baggrund for forløbet:
Undervisningsforløb - Eventyr i en modtageklasse Baggrund for forløbet: Forløbet er udarbejdet af Mette Pedersen til en modtageklasse på mellemtrinnet på Dagmarskolen i Ringsted. Forud for forløbet besluttes
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereBilledanalyse og portrættering
Billedanalyse og portrættering Titel: Billedanalyse og portrættering et undervisningsforløb med værkstedsarbejde Kort beskrivelse af emnet: I danskfaget indgår billedanalyse på flere klassetrin. I dette
Læs mereSyng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers
Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Føl ( g)mi g AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 5. 6. k l as s e Føl(g) mig Føl(g) mig - Et undervisningsforløb hvor der igennem drama stilles skarpt på stemmen og kroppen som kommunikationsmidler. Målgruppe
Læs mereUndervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at
Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed
Læs merePlan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog
Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,
Læs mereÅrsplan med Fandango 3. klasse (fokus markeret med rød)
Årsplan med Fandango 3. klasse (fokus markeret med rød) Kapitel og fokus Antal uger Kompetenceområder Færdigheds-/vidensmål Fandango 3 - Grundbog og arbejdsbog A + B Kapitel 1: Om personkarakteristik 4-5
Læs mereDansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)
Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De
Læs mereHvis jeg flytter i en flaske
Undervisningsmateriale til Hvis jeg flytter i en flaske Lavet af Christine Lund Jakobsen Målgruppe: (0.) 1.-2. klasse Introduktion I dette materiale kan du finde ideer til, hvordan der kan arbejdes med
Læs mereDansk 3. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Garmanns 33 hemmelighed Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder 12 Læsning Sammenhæng Læringsmål Kanon Læsetræningstekster Træningsøvelser Jeg kan vurdere,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 28. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1
Uge 28 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 28 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge28_familie_arbejde.indd 1 06/07/10 11.44 Uge 28 l Familie og
Læs mere