VIRKSOMHEDSPLAN

Transkript

1 VIRKSOMHEDSPLAN

2 Indeks Indeks... 1 Indledning... 2 Skolens organisation... 3 Oversigt over Sydfyns ErhvervsForskoles uddannelsestilbud... 8 Samlet beskrivelse af produktionsuddannelsens kerneydelser... 9 Kontor Pædagog, SOSU & Sundhed Grafik, Foto og Medie Ejendomsservice & Håndværk Produktion & Udvikling Levnedsmiddel Natur & Friluft Bygge & Anlæg Musik Praktik Ekskursioner Almenundervisningen Ordblindeundervisningen Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse Sundhedsindsatsen Uddannelsessamarbejde og kombinationsforløb Almenvejledningen Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) Skolens finansiering, økonomi og succeskriterier Skolens administration og administrative systemer Kompetenceudvikling af personalet Ejendommen - Nuværende og kommende etableringer Energiindsatsen Der henvises i øvrigt til følgende materialer: Bekendtgørelse om Produktionsskoler ( Skolens vedtægter ( Produktionsskole-diskursen ( Informationsfolder ( Skolens hjemmeside ( Virksomhedsplan Side 1/59

3 Indledning Denne virksomhedsplan udspringer af lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 456 af 23. maj 2012, med de ændringer, der følger af lov nr af 16. december Loven kræver, at produktionsskolens bestyrelse udarbejder en plan for skolens virksomhed. Denne virksomhedsplan skal som det mindste give en beskrivelse af skolens mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Formålet med virksomhedsplanen er dels at sikre skolen et planlægnings- og evalueringsredskab og dels give bestyrelsen mulighed for løbende at følge med i, hvilke aktiviteter skolen påtænker at igangsætte i det kommende år samt baggrunden for valget af disse aktiviteter. Samtidig kan andre interesserede og involverede i produktionsskolens dagligdag (f.eks. forældre) orientere sig om skolens mål og om, hvordan disse opfyldes. I forbindelse med det daglige arbejde på skolen skal virksomhedsplanen medvirke til, at medarbejderne i større udstrækning er i fælles fodslag og har genkendelige, fælles mål. Virksomhedsplanen vil være udgangspunkt for evaluering med henblik på at udvikle og forbedre de forskellige undervisningsaktiviteter i forhold til målene. Virksomhedsplanen er ikke statisk eller udarbejdet én gang for alle. Den er et arbejdsredskab, som revideres og udvikles i forbindelse med, at såvel olens aktiviteter som omverdenen ændrer sig. Virksomhedsplanen skal være med til at inspirere alle "skolens folk" og være så rummelig, at den giver plads til gode idéer. Ved hjælp af virksomhedsplanen har forstanderen, ledergruppen og skolens medarbejdere mulighed - og også ansvar - for at sikre, at interessenternes (kommunernes, forældrenes, elevernes) forventninger til skolen og dens medarbejdere er realistiske. Realistiske forventninger er en forudsætning for, at skolen kan få succes. Virksomhedsplanen er således et ledelsesredskab for forstanderen, ledergruppen og skolens medarbejdere, som viser, hvordan mål og principper indfries i forhold til planlægningen af aktiviteterne. Virksomhedsplanen tages løbende op på ledermøder, medarbejdermøder og i samarbejdsudvalget. Virksomhedsplan Side 2/59

4 Skolens organisation Organisations- og ledelsesstruktur Produktionsskolen Sydfyns ErhvervsForskole er en selvejende institution med egen bestyrelse. Bestyrelsen er skolens øverste myndighed med ansvar overfor undervisningsministeriet. Bestyrelsens sammensætning Udpeget af Svendborg Byråd: Udpeget af Langeland Byråd: Udpeget af arbejdstagerorganisation: Udpeget af arbejdsgiverorganisation: Personer med særlige forudsætninger: 2 personer 1 person 2 personer 2 personer 2 personer På bestyrelsesmøderne deltager i øvrigt skolens forstander, souschef og pædagogiske leder, økonomi- og administrationschef og tillidsmand. Bestyrelsen konstituerer sig med: Forretningsudvalg: Formand Næstformand Formanden og næstformanden er sammen med et øvrigt bestyrelsesmedlem identisk med skolens forretningsudvalg. Der afholdes 4 årlige bestyrelsesmøder og forretningsudvalgsmøder efter behov. Virksomhedsplan Side 3/59

5 Ledelsen Forstanderen har det overordnede pædagogiske, økonomiske og administrative driftsansvar og varetager det daglige skolepolitiske arbejde med ansvar overfor bestyrelsen. Sekretæren refererer direkte til skolens forstander, hvis opgaver hun primært varetager. Souschefen og den pædagogiske leder er stedfortræder for forstanderen ved dennes fravær. Som pædagogisk leder varetages den daglige drift for vejledning, undervisning og pædagogik med ledelsesansvar overfor forstanderen. Økonomi- og administrationschefen er leder for skolens økonomi, administration og personaleadministration med ledelsesansvar overfor forstanderen. Uddannelses- og driftslederen er leder for Kombineret Ungdomsuddannelse på Syd- og Midtfyn med ledelsesansvar overfor forstanderen for tovholderskolen Sydfyns ErhvervsForskole. Organisationsdiagram over Fællesadministrationen Økonomi- og administrationschef Sekretariat Bogholderi, kasse, elevadministration HR, skoleydelse, EGU, reception Virksomhedsplan Side 4/59

6 Organisationsdiagram over værkstedslinjer, almenundervisningen, erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og vejledningen Virksomhedsplan Side 5/59

7 Øvrige medarbejdere Skolen har i øvrigt en række medarbejdere ansat med et skånehensyn, som henholdsvis har funktioner på linjer, i vejledningen, administrationen og IT. Herudover har skolen medarbejdere indenfor pedelfunktionen, udendørs anlægsarbejde og en særlig servicefunktion for elever og vikararbejde. Teamorganisation og mødevirksomhed Skolen er organiseret i en række teams, der varetager forskellige ansvarsområder. Medarbejderteam for alle skolens ansatte. Dette team afholder 2 månedlige møder fra kl. 15:00-16:30 om skolens almene drift. Områdeteam, hvor henholdsvis linjeledere, almenvejledere, EGU-vejledere, almenundervisere og administrationen mødes en gang i måneden fra kl. 15:00-16:30. Lederteam, der mødes hver 14. dag. Temateam, der mødes ad hoc for at planlægge og udføre arrangementer og særlige indsatsområder. Skolen har endvidere hvert år afsat en række pædagogiske dage, hvor skolens udvikling er til drøftelse og planlægning. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Der afholdes medarbejderudviklingssamtaler for hver medarbejder hvert andet år. Linjelederne varetager alene eller i samarbejde med kollega på linjen den daglige drift af linjen. Linjen bygger på et praksisfællesskab med særlig fokus på pædagogik, undervisning, arbejdsmiljø, udvikling og økonomi. Linjelederne deltager i fællesskoleudviklingen og refererer til skolens pædagogiske leder. Vejlederne varetager i fællesskab skolens vejledningsområde. Vejledningen omfatter bl.a. erhvervsvejledning, personlig/social vejledning, visitation samt ind- og udskrivningsarbejde. Vejlederne deltager i fællesskoleudviklingen samt udviklingen af skolens vejledningsindsats. Vejlederne refererer til skolens pædagogiske leder. EGU-vejlederne varetager i fællesskab skolens EGU-område. EGU-vejlederne deltager i fællesskoleudvikling samt udviklingen af skolens EGU-indsats. EGU-vejlederne refererer til skolens pædagogiske leder. Almenunderviserne varetager i fællesskab skolens undervisning i dansk og matematik samt den dertil hørende administration. Almenunderviserne deltager i fællesskoleudviklingen samt udviklingen af skolens undervisningsindsats. Almenunderviserne refererer til skolens pædagogiske leder. Virksomhedsplan Side 6/59

8 Skolens samarbejdsudvalg Udvalget har følgende sammensætning: o Forstander o Tillidsmand o Souschef og pædagogisk leder o Økonomi- og administrationschef o 2 øvrige medarbejderrepræsentanter Udvalget afholder ét møde hvert kvartal samt ad hoc møder efter behov. Udvalgets arbejde er organiseret omkring nedenstående årshjul. Årshjul Skolens elevråd Der er etableret et elevråd på skolen. Elevrådet kan komme med ønsker/forslag til konkrete indsatser. Dette efter drøftelse i elevrådet, hvor også den demokratiske proces drøftes. Ofte vil der være en indstilling til lærerrådet. Det er afgørende, at rådet bruges som et positivt forum med fokus på nye og frugtbare tiltag. Hver linje vælger en repræsentant til rådet. En fast medarbejder indgår i rådet for en periode på minimum1 år. Medarbejderen fungerer som tovholder og er vejledende i forhold til de demokratiske processer. Der afholdes møde i elevrådet ca. hver 6 uge. Virksomhedsplan Side 7/59

9 Oversigt over Sydfyns Erhvervs- Forskoles uddannelsestilbud Virksomhedsplan Side 8/59

10 Samlet beskrivelse af produktionsuddannelsens kerneydelser Faglig udvikling gennem arbejde og produktion Det bærende element i produktionsuddannelsesforløbet er, at eleverne deltager i værkstedsundervisningen/værkstedsproduktionen, der foregår på forskellige brancheopdelte produktionslinjer på skolen. På værkstederne indgår eleverne i et forpligtende arbejdsfællesskab og lærer den stil, tone og tradition at kende, der præger et bestemt fagområde. Arbejdet tilrettelægges, så der er arbejdsopgaver både af forskellig art og af en stigende sværhedsgrad. Der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og individuelle udviklingstempo. Eleverne lærer ansvarlighed og kvalitetskrav ved udførelsen af de konkrete, praktiske arbejdsopgaver. Dernæst lærer de alsidighed (f.eks. forskellige opgaver/flere værksteder) og at arbejde selvstændigt. Endelig kan værkstederne foretage en mere målrettet, faglig kvalificering af en elev og dermed give eleven bedre muligheder for at komme videre. Ofte arrangeres arbejdspraktikker for eleven i private eller offentlige virksomheder. Produktionsopgaverne er ikke altid begrænset til selve fremstillingen. Eleverne deltager også i længere forløb fra idé, tegning og materialeberegning over indkøb og fremstilling til markedsføring, salg og levering - eller dele heraf. Det er vigtigt, at de fremstillede produkter kan sælges og derfor er af en kvalitet, som kan leve op til almindelig markedsstandard. At varer og tjenesteydelser bliver brugt og solgt, er for eleverne en anerkendelse af, at de har udført reelt arbejde - at der er brug for deres indsats på arbejdsmarkedet. Ved afslutningen af et skoleforløb får eleven et kompetencebevis, der dokumenterer de faglige kompetencer, eleven har erhvervet sig indenfor værkstedsarbejdet. De sociale og personlig kompetencer, undervisningen i dansk og matematik samt deltagelse i aktiviteter i øvrigt beskrives i kompetencebeviset. Social og personlig udvikling gennem arbejde og produktion I produktionsskolens værkstedsundervisning handler det om at skabe et dynamisk og anderledes skolemiljø for unge, der har behov for et nyt syn på betydningen af at have kompetencer og viden. For produktionsskolerne er det en hovederfaring, at så godt som alle unge har betydelige læringsmæssige resurser, når blot de får de rette læringsbetingelser. Der lægges derfor i høj grad vægt på at undgå yderligere marginalisering af uddannelsessvage elever. Værkstedsarbejdet tilbyder deltagerne at indtræde i forpligtende arbejdsfællesskaber, hvor de både skal bidrage fagligt til løsning af værkstedsopgaver og samtidig bidrage socialt til fællesskabet og samarbejdet i værkstedet. Produktionsskolen tager med andre ord udgangspunkt i, at læring skal ses som en social praksis. Virksomhedsplan Side 9/59

11 Kontor Linjeledere Birgitte Gibe Pedersen: Elevløn, medarbejderløn, indberetning til ministeriet, INFO en. Trine Møller Larsen: Bogholderi, statistisk materiale, udslusningstaxameter, support ERS og skolens intranet, referater. Niels Christian Bie: Bogføring, forsikringer, fleksjobrefusion, anlægskartotek, postadministration, referater. Kontorlærling: Ordinær allround kontorlærling (se beskrivelse under lærlinge nedenfor). Fælles for alle på kontorlinjen er reception- og telefonbetjening. Elevnormering 2 elever og en kontorlærling Arbejdsopgaver På kontoret arbejdes der med forskellige opgaver indenfor fagets hovedopgaver. Kontoret har en bred basisproduktion, da linjen varetager skolens administration, herunder skolens daglige drift i form af lønadministration, administration af ind- og udgående fakturaer, bogføring af kasse, bank, kreditorer og interne fakturaer, reception og telefon, kopiering, post, servicering til møder hos skolens forstander mm. Vi er opmærksomme på, at alle elever får så meget ud af undervisningen på værkstedet som muligt. Derfor tilbyder vi elever og lærlinge at rotere blandt linjelederne på kontoret, så de hver især får indsigt i de forskellige linjeleders funktioner. Færdigheder For at være elev på kontoret kræves det, at eleven har interesse for faget og har grundlæggende talog ordforståelse. Kontoret er skolens ansigt udadtil, og det første man møder, når man kommer til skolen. Eleverne skal lære at servicere de gæster, kunder og elever, der kommer til skolens kontor. Eleverne på kontoret sidder ved egen pc og bliver fortrolige med at bruge tekstbehandling, regneark og internet. Eleverne tilegner sig erfaringer og viden indenfor følgende områder: o Arkivering o Oprettelse af debitorer C5 o Afstemning af diverse konti o Bogføring bank, kreditorer og interne fakturaer o Administration af ind- og udgående fakturaer o Diverse opgaver i Microsoft Office (Word, Excel, outlook) o Informationssøgning på internettet o Reception- og telefonbetjening o Indgående- og udgående postbehandling o Administration af diverse lister o Kunne betjene tekniske hjælpemidler såsom kopimaskine, fax, frankeringsmaskine og IT-anvendelse o Intern og ekstern korrespondance på brev og mail Virksomhedsplan Side 10/59

12 o Oprettelse af elevmapper og oplysninger til lønkontoret o Bestilling af kontorartikler o Statistikker o Tjekke elevers timesedler o Serviceopgaver, rengøring, kaffe til møder o Deltagelse i elevrådsmøder. Lærlinge Kontoret har en ordinær allround kontorlærling, der indgår i medarbejdergruppen og deltager i den daglige drift på kontoret. I løbet af lærlingens 2-årige uddannelse kommer denne rundt om hele kontorets/-administrationens arbejdsområder, herunder også dele af økonomi- og administrationschefens opgaver i forbindelse med budgetlægning og årsregnskab. Ligeledes arbejder lærlingen med opgaver, som hører under skolens sekretærfunktion. Indsatsområder i I 2015 vil vi, såfremt vi har elever på linjen, etablere et kombinationsforløb indenfor det merkantile område. Vi vil så vidt det er muligt, tage af sted med elever fra andre linjer på skolen. Er det ikke muligt at få et forløb i stand på Svendborg Erhvervsskole, vil vi undersøge om muligheden for at tage til Tietgenskolen i Odense. Her ved vi, at tre andre produktionsskoler på Fyn har merkantile kombinationsforløb hvert år. Vi vil fortsætte med at holde fokus på synliggørelsen af dages arbejde for eleverne ved hjælp af daglig brug af kompetencetavlen. Som en del af sundhedsindsatsen på skolen, vil vi på kontoret dagligt lave øvelser med fokus på bevægeapparatet. Virksomhedsplan Side 11/59

13 Pædagog, SOSU & Sundhed Linjeledere: Anni Lykke Nyholm Elevnormering: 22 elever Arbejdsopgaver Linjen beskæftiger sig med praktiske opgaver inden for pædagog, SOSU & sundhedsområdet. Pædagog, SOSU o Salg og afholdelse af arrangementer for børn, unge og ældre o Produktion til videresalg. Fx sejl til salgsvogne, varmepuder, nisser og hjerter til julemarked o Rengøring af skolens fællesarealer. Sundhed Vi arbejder med elevernes egen sundhed. Eleven opsætter egne sundhedsmål. Vi arbejder med kost og motion og tager i fitnesscenter to gange, gå ture flere gange om ugen mm. Vi tilbyder sundhedsarrangementer til børn, unge og ældre (f.eks. børnefødselsdage, orienteringsløb for skoler, wellness og sundhed for ældre). Teamleder I det daglige, praktiske arbejde deles eleverne op i teams, og der udpeges en teamleder blandt eleverne til hvert team. Det er teamlederen, der leder og fordeler arbejdet og har ansvaret for, at arbejdet bliver udført korrekt samt oplæring af nye elever. Ungementor På linjen arbejder vi også med ungementor for nye elever. Der er udarbejdet en mentormappe, med de opgaver som mentor er ansvarlig for, når der kommer en ny elev. Personlige og sociale kompetencer Vi arbejder med elevernes personlige kompetencer, da de er en del af fagligheden i uddannelserne som Pædagog eller SOSU uddannet. Følgende arbejdsopgaver er udviklende for elevens personlige og sociale kompetencer: o Eleverne bliver gjort medansvarlige for uddelegeringen og planlægningen af arbejdsopgaver i størst muligt omfang. o Eleverne udarbejder egne arbejdsplaner. o Eleverne beslutter, planlægger, forbereder og udfører selv aktiviteter for linjens kunder med støtte fra linjelederne. o Eleverne er medansvarlige for linjens økonomi. o Eleverne er medansvarlige for modtagelsen af og oplæring af nye elever. Færdigheder: Eleverne udvikles fagligt, personligt og socialt igennem linjens praktiske opgaver, mundtlige og skriftlige evalueringer og faglige refleksioner efter arrangementer og opgaver, praktikker, kombinationsforløb, samt skolens sundhedsindsats. Virksomhedsplan Side 12/59

14 Eleverne opnår færdigheder i og faglig viden omkring: Pædagog, SOSU: o Arrangementer for børn, unge og ældre, herunder kommunikation, samarbejde, udvikling børn og ældre, planlægning, ansvar, planlægning og udførelse af aktiviteter og økonomi omkring arrangementerne. o Rengøring, herunder oprydning og orden, rengøringsmidler, korrekt dosering, arbejdsstillinger samt brug og vedligeholdelse af støvsuger o Håndtering af vasketøj, vaskemaskine samt tørretumbler Sundhed: o Motorisk bevidsthed o Kropsbevidsthed o Formidling af sundhed og motion o At træffe sundere valg inden for KRAMS områderne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Sex, Stress og Søvn) o Uddannelsesparathed o Netværksdannelse o Mestring af eget liv. Teamleder og ungementor: o Samarbejde o Ansvar og ansvarlighed o Kommunikation o Overblik Personlige og sociale kompetencer: o Personlig hygiejne o Ansvarlighed o Kommunikation o Samarbejde o Stabilitet Lærlinge: Vi tilbyder Produktionsbaseret Erhvervsuddannelse (PBE) til serviceassistent med speciale i virksomheds-service. Linjen er godkendt til 4 lærlinge Indsatsområder i 2015 SUNDHEDSINDSATSEN Arbejde målrettet med at blive sundhedscertificeret: Motion lægges ind i arbejdsplanen HVER dag og eleverne gøres medansvarlige for planlægning og tilrettelæggelse. Skære yderligere ned på mulighederne for rygning i samråd med eleverne LÆRLINGE Opstart af lærling nr. 3 og 4 i januar Fortsættelse af udviklingen af lærlingearbejdet Virksomhedsplan Side 13/59

15 ARRANGEMENTER Videreudvikling af de eksisterende arrangementer: Videreudvikling af kostumer og rekvisitter til mere professionelt look Videreudvikling af reklame: Hjemmesiden, brochure mm. Udvikling af wellness bussen hvor vi kører ud til plejehjemmene og dagcentrene med vores wellness arrangementer BASISPRODUKTION Vi afsøger yderligere muligheder for et bredere basisproduktionsgrundlag KROLFBANEN I samarbejde med Ejendomsservice og håndværk: Krolfbanen skal reetableres. Hullerne fyldes ved kanterne, hullerne nummereres, skiltene forlænges, banen trimmes, opsætning af bænke, beplantning. Reklamere for krolfbanen som en selvstændig produktion, evt. udlejning, opstart af krolfklub mm. Indsatsområder i 2016 Opstart af nye lærlinge Anlægge en petanquebane Virksomhedsplan Side 14/59

16 Grafik, Foto og Medie Linjeleder 2 linjeledere o Grafisk opsætning o Print og efterbehandling o Billedbehandling og manipulering o Foto Elevnormering: 20 elever Færdigheder: Vi arbejder med forståelse for kommunikation via det trykte medie, herunder ideudvikling og forståelsen for hvordan tryksager (plakater, postkort, visitkort, magasiner, m.m.), hjemmesider osv. opsættes for at få den ønskede kommunikation med målgruppen. Vi arbejder også med elevernes personlige og sociale kompetencer i forbindelse med mødestabilitet, produktionsniveau, overholdelse af deadlines, samarbejde omkring opgaver og logistikken i disse grupper, modtagelse af nye elever og ikke mindst teamlederroller omkring opgaver. Derudover arbejder vi meget med kulturen på linjen, samfundsorientering, debat, social dannelse samt pli, etik og moral-begreber. Arbejdsopgaver På værkstedet arbejdes der med opgaver inden for en række mediegrafiske områder. Vi trykker og opsætter plakater, postkort og visitkort, trykker og samler blade, overspiller videobånd til dvd, portrætfotograferer elever til skolens elevkartotek, skærer og monterer folie mm. samt arbejder med det fotografiske område. Som følgende beskriver: Tryksager Vi vil bibeholde denne som en stabil indtægtskilde, da den afføder nogle underproduktioner som skæring, falsning og hæftning, som eksempel. (Mindre) grafiske kampagner Til små kampagner for eksempelvis sportsklubber kan vi tilbyde en færdig pakke med flyers, visitkort, A4 prints, A3 prints samt storformatprint, som A2/A1 og stofbannere. Vi kan endvidere, på sigt, levere kvalitetsbilleder til disse kampagner og måske endda video. VHS og videokameraoverspilning, samt CD/DVD produktion Vores digitale overspilningsproduktioner er populære og vi kan levere en del til slutkunden, på forholdsvis kort tid. Folie Vores folieproduktion er vokset kraftigt og vi tror på, den vil stige med en webshop. Virksomhedsplan Side 15/59

17 T-shirt tryk Vi har en rigtig god fornemmelse for, at vi kan lave en stor, simpel T-shirt produktion. Vi mangler bare idéen! Derudover skal vi have markeret os flere steder, som eks. håndboldklubber som holder store arrangementer og giver deltagerne en T-shirt. Storformatprint Ved indkøb af den nye plotter kørte den fra start, dagligt. Vi tror den vil være en stabil, daglige indtægtskilde i værkstedet. Vi er ved at etablere samarbejde med enkelte fotografer, som får lavet lidt ekstra store billeder hos os, end de eller ville kunne. Hjemmesideproduktioner Vi har fået løbet en hjemmesideproduktion i gang. Vi har allerede nu, kvalificeret en håndfuld unge til arbejdet med hjemmesiderne. Der er fremtid og penge i at producere mindre hjemmesider, samt hjemmesider med en webshop. Vi tænker at vi vil sælge hjemmesider i prisklassen kroner. Indsatsområder i Basisproduktioner Der udvikles på følgende basisproduktioner: Salgbare kort (årstid, lejlighed, emne, generelle etc.) Plakater som bliver et must-have for kunder Der arbejdes løbende på udviklingen af gode basisproduktioner ligesom arbejdet med at få faste kunders faste produktioner ind, i en fast tidsmæssig rotation, på årsbasis. Faste produktioner Vi arbejder på faglig udvikling i forhold til: Fotografering Workshops/kombinationsforløb for skoler Vi tænker, at skolen har en del mere, at tilbyde en som så. Derfor vil vi gerne skrue nogle dagens forløb sammen, som skal tilbydes til skoler på Sydfyn. Det vil involvere en del af eleverne, men måske ikke alle. Lokalerne Der kan stadig lægges mere arbejdet i lokalernes indretning, udnyttelse af plads således at det tværfaglige arbejde, endnu bedre kan udnyttes i praksis. Dertil hører også, at vores udstyr skal være up-todate. Lokalerne skal i fremtiden endnu mere signalere grafisk produktion. Arbejdsmiljø og trivsel Grafik, Foto & Medie skal være et godt sted, hvor eleverne ikke vil undvære at møde op. Vi vil derfor fortsætte vores arbejde med at fokusere på kulturen på linjen, hvor der er brug for og plads til alle. Det er væsentligt for os, at vi har nogle fysiske og mentale rammer, som de unge føler sig tiltrukket af og trygge i bl.a. sørger vi for rolige, behagelige og hyggelige lokaler. Vi forventer en bred accept af individualitet. For at understøtte udviklingen på dette område, er det derfor vigtigt at vedligeholde og udvikle yderligere kompetencer. Virksomhedsplan Side 16/59

18 Ejendomsservice & Ha ndværk Linjeleder: Skipper Verner Jørgensen Elevnormering: 10 elever 2 lærlinge Arbejdsopgaver: Arbejdets indhold appellerer til unge, der kan lide at være både inde og ude og som befinder sig godt med fysisk såvel som manuelt arbejde. Linjens Arbejdsopgaver Pleje af skolens grønne arealer; plæner, hække, bede m.m. Tilsyn med og lettere vedligehold af skolen bygninger, heriblandt maleopgaver o. lign. Renholdning af udendørsarealer, snerydning, fejning m.m. Tilsyn og rengøring af skolens biler Etablering og vedligeholdelse af skolens lege- og aktivitetsområde, Idasletten, der består af 4 tønder land med skov, eng og sø. Løbende udbygning af egne værksteds- og mødefaciliteter Produktion og salg af brænde I 2015/2016 fortsættes etableringen af servicering og vedligehold af skolens bygninger og nære udenoms arealer, der nu er linjens kerneydelse. Færdigheder: Eleverne opnår færdigheder og faglig viden omkring betjening af mange forskellige slags værktøjer og maskiner. Den overordnede planlægning af linjens arbejde ligger hos linjelederen, men eleven vil med tiden lære at tage del i den kreative såvel som den praktiske proces omkring dette. På linjen kan du lære At bruge dine hænder og betjene mange forskellige slags værktøjer og maskiner Beskrivelse, planlægning og udførelse af en given opgave Betjening af savværk At samarbejde At realisere en ide At få kendskab til mindre håndværksmæssige løsninger At få kendskab til måltagning og simple beregninger At få nye gode kammerater Væsentligt på linjen er den personlige/sociale indsats for den unge. Vi arbejder løbende med at styrke de personlige/sociale kompetencer, ligesom arbejdet med den unges rolle i forhold til fællesskabet er helt centralt. Virksomhedsplan Side 17/59

19 Vi arbejder med ja-kultur på linjen forstået på den måde, at vi øver os i at møde dagen og de udfordringer, den byder på med positiv og deltagende energi. Linjen har lige som skolen en holdning til sundhed, både fysisk og mentalt, og der undervises derfor i yoga og afspænding én gang om ugen. Et jævnt energiniveau er en forudsætning for en stabil indsats i det daglige, hvorfor vi prioriterer god og nærende mad og indtager derfor ikke slik og sodavand i arbejdstiden. Lærlinge: Der er etableret læreplads for 2 ejendomsservicemedhjælper på linjen, i samarbejde med Bygge & Anlæg. Det første lærlingeforløb er igangsat 1. august 2013, næste lærlingeforløb er igangsat 1maj Se i øvrigt materialet Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39. Virksomhedsplan Side 18/59

20 Produktion & Udvikling Linjeleder og arbejdsområder: Kim Staus Jacobsen Metalfagene (se årsoversigt) Elevnormering: 10 Arbejdsopgaver: o Tegningsforståelse o Produktudvikling o Pladebearbejdning o Opmåling, opmærkning og afkortning o Fixtur bygning o Sammenføjning o Montage. o Se også bilag profilbeskrivelse Færdigheder: (Se bilag Kompetence tavle) Efter afsluttet ophold tilstræbes det, at eleverne har opnået: o 26 Uddannelse - Termisk sammenføjning - Slibning o Maskinkendskab (maskinkørekort) i henhold til vores udstyrsliste o Lettere tegningsforståelse o Grundlæggende kendskab til opmåling o Brug af fagenes specielværktøjer o Lettere materialeforståelse. Lærlinge: Straks efter nyindrettet værksted, udfærdiges endelig aftale med første lærling, smed produktion med mulighed for klejnsmed. Sundhed: Medio 2014 øget fokus på sundhed indledt med forbud mod energidrikke og 2 ugentlige motions timer. Indsatsområder i 2015 Konsolidering af linjen som selvstændigt arbejdsområde samt konsolidering af morgenrutine. Se bilag vedr. daglige rutiner. Etablering af fysiske rammer med særlig fokus på Miljø og Materiale håndtering moderne teknologi 3D print eller 3D CNC Fokus på udvikling af egne produkter - passende for opstart af lærling. Virksomhedsplan Side 19/59

21 Medio 2015 forventes første elev at starte og anden elev i Linjen vil i løbet af 2015 ligeledes fokusere på følgende områder: o Opkvalificering i vedrørende med CAD/CAM 3D Print. (KSJ) o Opkvalificering pædagogik (KSJ) o Sundhedscertificering. Virksomhedsplan Side 20/59

22 Virksomhedsplan Side 21/59

23 Levnedsmiddel Linjeledere og arbejdsopgaver: Lone Høgh Jensen og Silke Lüders Linjelederne har det overordnede ansvar for den daglige drift, bespisning af skolens elever, personale og gæster (ca personer) samt varetagelse af skolens interne og eksterne arrangementer indenfor den kulinariske del. Elevnormering: 22 elever og 4 cater lærlinge Arbejdsopgaver: Vi vægter: o Grundlæggende fødevarefremstilling baseret på friske og sæsonbestemte råvarer o Sund og varieret kost, hvor vi tilgodeser vegetarer samt andre kulturer/religioner, alt baseret på et økonomisk og rationelt grundlag o Egenkontrol, hygiejne og arbejdssikkerhed o Fokus på mødestabilitet, omgangstone og anerkendende tilgang elever og lærere imellem samt elev og elev imellem. o Højt serviceniveau o Fokus på de givne deadlines i forhold til daglige produktioner og arrangementer. Færdigheder: Eleverne får mulighed for at tilegne sig grundlæggende færdigheder indenfor et bredt kulinarisk spekter. Eleven tilbydes basislæring indenfor: o Koldt og varmt køkken o Brødbagning o Egenkontrol, f.eks. hygiejne, rengøring og produktionskontrol o Servicefunktioner o Menu sammensætning og planlægning omkring temaer og arrangementer. o Fagrelaterede virksomheds og messe besøg. Vi arbejder med at styrke og støtte elevens personlige, sociale og faglige udvikling gennem anerkendende, situationsbestemt værkstedsledelse, hvori den individuelle tilgang er i fokus. Vi søger at støtte og motivere eleven til personlig udvikling via praktikker i erhvervslivet, med henblik på at styrke elevens frustrations og robustheds kompetence og derigennem opfordre til videre stillingstagen omkring eget uddannelsesforløb. Lærlinge: o Vi udbyder den Produktionsbaserede Erhvervsuddannelse indenfor cater. o Vi er godkendt til 4 cater lærlinge, eventuelt med delmålet gastronomassistent. o Vi ønsker at styrke vores lærlinge i deres uddannelsesforløb såvel fagligt som socialt og personligt. Vi søger at motivere lærlingene til at påtage sig ansvar, samt udvise initiativ og engagement i egen udvikling. Vores lærlinge er i praktik hos slagtere, bagere, kantiner, fiskehandlere, delikatesser og på restauranter, idet vi som kantine med vekslende almindelige produktionsskoleelever kan have vores faglige begrænsninger. Virksomhedsplan Side 22/59

24 Indsatsområder i Forventet opstart af ny lærling i Forventet færdig uddannet 2 cater lærlinge i 2016 Forventet færdig uddannet cater lærling i Opkvalificering af kombinationsforløb på Levnedsmiddel skolen Opkvalificering af linjens ungementorordning Opsøgende arbejde i forhold til kontinuerlige interne og eksterne produktioner Opkvalificering af kompetence tavler Implementering af skolens sundhedsindsats herunder - Kostomlægning til grovere og grønnere tilbud - fokus på vegetar området - daglig motion på linjen - fokus på en arbejdsdag uden slik, chips og energidrik Skabe større bevidsthed, for eleven, omkring den ydre fremtoning i forhold til praktikpladser. Skabe opmærksomhed omkring madspild, både ved produktion men også ved buffeten. Virksomhedsplan Side 23/59

25 Natur & Friluft Linjeledere: Erik Steen Andersen og Ida Holmgaard List Elevnormering: 20 elever Arbejdsopgaver: Natur & Friluftlinjens værkstedsområde er skolens ca. 45 tdl. med tilhørende bygninger, hestestald, maskinhal og aktivitetshal. På linjen arbejdes der indenfor følgende hovedområder: Pasning, pleje og håndtering af heste. Vedligehold af udstyr og faciliteter. Friluftsarrangementer bestående af klatring, o-løb, bueskydning, øksekast og et bredt spektrum af samarbejdsøvelser tilpasset forskellige grupper fra skoler, børnehaver og virksomheder. Etablering af faciliteter til friluftsarrangementer. Entreprenørarbejde indenfor naturpleje, skov og anlægsgartnerområdet. Videreudvikling af skolens arealer til et rekreativt område med stier, naturbaser, MTB baner. Færdigheder: Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs ønsker og forudsætninger. Vi lægger vægt på respekt for naturen, hestene, linjens maskiner og faciliteter i øvrigt. Endvidere sætter vi det at have et godt arbejdsmiljø i højsæde, så linjen bliver et udviklende og rart sted at være både for elever og lærere. De mange kunder og de alsidige opgaver lærer eleverne at være servicemindede og fleksible. Eleverne kan opnå maskinkørekort og blive oplært i linjens forskellige maskiner og værktøj afhængig af elevens alder og ansvarlighed. For at den enkelte elev skal få størst udbytte af undervisningen evalueres eleven løbende, og dette visualiseres på linjens kompetencetavle. Lærlinge: Vi har afdækket at følgende lærlingeområder: natur- og friluftsformidler og dyrepasser med speciale i heste vil passe ind i linjens produktioner og vores kompetenceområder. Se endvidere afsnittet Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 37. Indsatsområder i Vi vil arbejde med elevernes trivsel, medmenneskelige forståelse og personlige udvikling. Vi ønsker et højt aktivitetsniveau og lægger stor vægt på mødestabilitet, engagement, kvalitet og samarbejde. Bygningsmæssigt ser vi frem til at få nye lokaler til vores maskiner m.m. Linjen vil i løbet af 2015/2016 ligeledes fokusere på følgende områder: o Grafisk visuelt årsplan ophængt på linjen, således at elever og gæster har mulighed for at følge årstidens produktioner o Videreudvikling af ungementorordningen o Vi vil opkvalificere eleverne til at forstå, hvorfor vi gør som vi gør og ikke kun hvad og hvordan o Opstart af 2 til 4 lærlinge indenfor relevante områder Virksomhedsplan Side 24/59

26 Visionsplan for Natur & Friluftslinjen Visionsplanen omfatter følgende punkter: Lokaler og materiel Vedligehold og udvikling af naturområder Aktivitetsbaner Stalde/folde Salg af produktioner og ydelser Opkvalificering af linjeledere. Lokaler og materiel Vi monterer en årslinje på væggen ved indgangen, så eleverne og gæster kan se kommende projekter og se billeder fra de afsluttede projekter. Der tages billeder dette vil også gøre det nemmere for vejledere at vise linjens aktiviteter Færdiggørelse af n/f-hal med klatrevæg, gulve og lofter herunder førstesalen Oprettelse af grejbank til håndtering af MTB og kajakker m.m. Digital kompetencetavle der medfører opsætning af projekter i samlingslokalet Vedligehold og udvikling af naturområder Vores vådområder skal oprenses og beskæres Nyplantning og fældning hvert år Nyplantning af frugthave med buske til brug i skolens køkken Nyetablering af markveje og vedligehold af eksisterende Etablering af køjekreds til brug af både skolen og gæster. Plantning af juletræer (Normannsgran og rødgran) Aktivitetsbaner Teknikbane og stier til MTB Naturspringsbane Aktivitetsbaser med elementer fra militærforhindringsbane m.m. Udkigstårn på åsen. Svinesti træningsbane med brug af naturens materialer Stalde og folde Renovering af A-huset Markplan med omlægning af folde Opsætning af det sidste hegn og låger. Salg af produktioner og ydelser Arrangementer rettet mod større voksengrupper/firmaer Arrangementer med heste både for enkeltvis og mindre grupper Brændeproduktion Naturplejeopgaver Flisproduktion Skovløbersæt Deltagelse i etablering af kløverstier i samarbejde med Sport Study Svendborg. Udbyg samarbejdet med Svendborg kommune i pasning af mindre arealer og opgaver Virksomhedsplan Side 25/59

27 Sundhedscertificering Løbeklub (frivilligt) Aktivitetsfredag (ej frivilligt) hvor det er muligt at træne på svinesti, rulleskøjter og mtb Intern skridttællekonkurrence i løbet af den almindelige arbejdsdag Opkvalificering af linjeledere Medicinhåndteringskursus Trailerkørekort Afdækning af manglende kompetencer i forhold til at have lærlinge. Virksomhedsplan Side 26/59

28 Bygge & Anlæg Linjeledere og arbejdsområde: John Lønberg Pedersen: Udlært tømrer o Vedligeholdelses- og tømreropgaver o Sikkerhed o Materialelære o Beslag og skruer/søm o Snedkeropgaver o Maleropgaver o Tegning (hånd- og computertegning, opsnøring (tegning i fuld størrelse)) Ekstern undervisning: o Stilladskursus o Kombinationsforløb med erhvervsskole og andre relevante samarbejdspartnere o Erhvervspraktik. Linjen er organiseret, så vi inden for bygge- og anlægsområdet kvalificerer eleverne til uddannelse indenfor tømrer-, snedker- og malerfagene på Erhvervsskolen. Elevnormering: 9 elever Arbejdsopgaver: John Lønberg Pedersen: Deltager i løbende vedligeholdelse/ombygning af skolens bygninger, herunder udskiftning af vinduer og døre, opbygning af nye vægge og lofter, tagarbejde etc. Arbejde for kunder: Nybygning og reparation af carporte, terrasser, udhuse m.m. Basisproduktioner: Bord/bænkesæt, ølkasser, fuglehuse samt nyudvikling af produkter. Bestillingsopgaver til kunder og skolen: Kulisser til teater, ridebanespring, borde, havemøbler, legepladsudstyr, inventar etc. Reparation og restaurering Malerarbejde for skolen og kunder Fællesopgaver/aktiviteter 2014: o Nybygning af Bygge & Anlægslinjens fællesfaciliteter (omklædning, møderum og kontor) o Opbygning af fødevaremarkedet o Opbygning af julemarkedet o Håndværkermesser. Færdigheder: På Bygge & Anlægslinjen kan eleven opnå kvalifikationer som er målrettet bygge- og anlægsindgangen på Erhvervsskolen: Personligt: o Mødestabilitet o Fremtoning o Samarbejde Virksomhedsplan Side 27/59

29 På værkstedet o Kvalitet o Sikkerhed: Maskinkørekort, stilladsbevis, og hvordan man begår sig på et værksted/byggeplads o Oplæring i brug af håndværktøj o Oplæring i brug af stationære maskiner Undervisningsmoduler o Tegningsforståelse og evt. tegnelære o Materialelære, beslag og skruer/søm o Sikkerhedsbestemmelser indenfor bygge- og anlægssektoren o Maskinkørerkort o Prisberegning af materiale/indkøb/tidsforbrug o Beregning af kostpris af produkter. Lærlinge: Har indgået samarbejde med ejendomsservice om lærlinge Indsatsområder i I 2014 arbejdes der for at alle forudsætninger for at igangsættelse af lærlingeforløb imødekommes. Se indsatsområdet Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse side 39. o Udvikling af samarbejdet med bygge- og anlægsindgangen på Erhvervsskolen. o Nye lokaler til Bygge & Anlægslinjen. Bygge & Anlæg skal bytte lokaler med metal. Den skal indeholde omklædning, møderum og kontor til linjeleder. Byggeriet forventes færdigt i o Samarbejde og fællesaktiviteter - Morgenmøde kl. 8:30 8:45 - Fyraftensmøde min. før fyraften - Arbejdssedler indarbejdes i hverdagen (medio 2015) - Infoskærm (2015) - Værkstedsmand - Ture ud af huset (februar 2014) - Fællesaktiviteter/sundhedsindsats hver uge (primo 2014) - Visuel årsplan - Undervisning Moduler planlægges og laves. Undervisningen tænkes som en forberedelse til Bygge- og Anlægsindgangen på Erhvervsskolen. Undervisningsmetoden vil være en kombination af internetsøgning, spørgeskema, opgaver ud fra praktiske eksempler og videoklip. Modulet vil som oftest munde ud i et brugbart produkt. Sikkerhed Maskinkørekort: Vi arbejder hen imod, at der for hver enkelt maskine laves en sikkerheds- og anvendelsesinstruktion/video, som skal være tilgængelig for eleven. Der skal udfærdiges en simpel test for hver maskine, som skal ligge til grund for maskinkørekort. Linjen vil i løbet af 2015 ligeledes fokusere på følgende områder: o Udvikling og beskrivelse af interne og eksterne basisproduktioner og brede produktioner. o Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 1. juli o Kvalificering af 14 dages samtalen. o Kvalificering af ungementorordningen. o Sundhed og motion. Virksomhedsplan Side 28/59

30 Musik Linjeledere: Caroline Abbew og Eik Skibdal Schwarz Arbejdsfunktioner: o Undervisning: Samspil, instrumental- og sangundervisning, rytmisk korledelse, hørelære, musik teori, lyd og teknik, IT. o Produktion: Booking, netværksdannelse, profilering af linjen mm. o Socialpædagogisk arbejde: Social og personlig udvikling gennem arbejde og produktion Elevnormering: 15 elever Arbejdsopgaver: På linjen arbejdes med forskellige opgaver indenfor fagets hovedområder. Vi har en bred basisproduktion ud af huset bestående af koncerter, workshops, indspilninger samt ved skolens arrangementer af social karakter. For at eleverne får mest ud af arbejdsopgaverne, er det vigtigt, at de er med i hele processen lige fra planlægning til gennemførsel og evaluering. Opgaverne tilpasses den enkelte elevs faglige, sociale og personlige færdigheder. Elevens fremtidsønsker inddrages i det daglige arbejde. Færdigheder: For at kunne gennemføre de forskellige arbejdsopgaver på en kvalificeret måde, arbejdes der med følgende faglige discipliner: Hovedinstrument, brugs klaver og guitar, kor og sang, percussion, ERT (Elementær Rytmisk Træning), hørelære, musikteori, studie- og lydteknik og elektronisk musik, herunder forskellige musikprogrammer. Der arbejdes særskilt med udtryk og performance. Der udfærdiges et individuelt undervisningsforløb som sikrer, at eleven får størst mulig udbytte af sit musikalske potentiale. Samtidig er der et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor samarbejde, sammenspil og fællesskab er de nødvendige rammer for at kunne spille og synge sammen. Indsatsområder i Forår 2015 o Opstart af lærlingeuddannelsen på Musiklinjen o Fastholdelse og pleje af et musikalsk miljø for unge mennesker på Sydfyn, hvor vi tilgodeser både nuværende og forhenværende elever og eventuelle fremtidige elever samt forældre. Vi har et godt samarbejde med spillestedet Harders, hvor vi har muligheden for at gennemføre arrangementer af forskellige karaktere, b.la. jamcafe, kurser inden for musik og lyd og koncerter Virksomhedsplan Side 29/59

31 o Profilering af Musiklinjen med fokus på linjens og musikmiljøets omdømme, herunder synlighed. Der er blevet udarbejdet en folder og en plakat der henvender sig til vores målgruppe af unge og meningen er at vi på linjen vil holde os ajour med hvad der er det attraktive ved musiklinjens tilbud til de unge o Vi arbejder kontinuerligt på at udbygge netværk og nye måder at markedsfører linjen på o Etablering og udvikling af samarbejde med nye samarbejdspartnere og uddannelsesinstitutioner o Fremlægge beskrivelse af indretning og etablering af et elektronisk musikværksted i foråret 2014 til drøftelse. Linjen vil i løbet af 2015/2016 ligeledes fokusere på følgende områder: o Udvikling og beskrivelse af interne og eksterne basisproduktioner og brede produktioner o Opstilling og fremlæggelse af årsplan for linjens produktion inden 15. januar 2016 o Kvalificering af ungementorordningen o Kvalificering og udbedring af de akustiske forhold i øvelokalerne. Vi vil fortsætte med at opkvalificere de akustiske forhold. Linjen vil i løbet af 2016 fokusere på følgende områder: Vi kunne tænke os at koncept udvikle en festival med afset i sommeren I udarbejdelsen og planlægningen tænkes en eventuel kommende lærling/lærlinge ind. Vi vil inddrage og udvide vores kombinations forløb i samarbejde med HG i konceptudviklingen af festivalen. Lydstudie Målet er at opbygge et brugervenligt samt professionelt lydstudie, hvor de unge med kyndig vejledning fra linjelederne har mulighed for at lave egne, men også bestilte produktioner. Med lydstudie menes både et stationært og et mobilt studie. Det stationære studie skal omfatte produktioner, hvor linjen selv har mulighed for at indspille egne numre samt arbejdsopgaver for andre linjer samt lokale bands og lignende udefra. Det mobile studie skulle dække produktioner uden for skolen, hvor lokaliteten gør at produktionen ikke kan forgå hjemme på matriklen. Denne produktion omfatter eksempelvis musical, koncerter, teater osv. Et tilkøb til det mobile studie kunne være et videokamera så både billede og lydsiden var dækket ind. Sundhed På linjen gør vi alt for at skabe en sund kultur, hvor vi i dagligdagen implementerer morgengymnastik, gåture og små løbeture. Vi taler også godt for, at eleverne melder sig til fitness. Virksomhedsplan Side 30/59

32 Praktik Formålet med erhvervspraktik er især at give eleverne mulighed for at undersøge uddannelses- og arbejdsforholdene indenfor det område, hvor de er i praktik. Samtidig kan det bruges som redskab i forbindelse med søgning af læreplads og faglig afklaring. o I henhold til Arbejdsdirektoratets cirkulære om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering er eleverne dækket mod ulykkes- og ansvarsrisiko. o Praktikken er ulønnet og er en del af skolens undervisning. Eleverne får almindelig produktionsskoleydelse under praktikopholdet. o Alle elever, der er indskrevet på Sydfyns ErhvervsForskole, og som vurderes klar til det af linjelederen, kan komme i praktik i op til en måned pr. påbegyndte halve år. Dog først efter de har været på skolen en måned. o Praktikken kan enten arrangeres som ugepraktik eller som et længerevarende forløb. o Praktikken skal bruges i videst muligt omfang for de elever, der vil kunne varetage de krav, som skolen og det pågældende praktiksted stiller. Elever, der gennemfører et produktionsskoleforløb på Sydfyns ErhvervsForskole tilbydes mest mulig praktiktid, med mindre særlige forhold taler herimod. o Praktikken skal primært bruges målrettet i forhold til uddannelsesafklaring og/eller i forbindelse med elevpladssøgning til eksempelvis EGU, men også som et pædagogisk redskab i eksempelvis motiverings- eller konfliktsituationer. o Idet praktikkerne skal ses som et led i elevens individuelle forløbsplan, udformes evalueringspapirer i forbindelse med alle elevens praktikforløb. o Fælles linjepraktikker kan planlægges på de linjer, hvor det bruges målrettet, og formen er hensigtsmæssig under forudsætning af, at der tilbydes et kvalificeret forløb for de elever, der bliver på skolen. Disse kan med fordel lægges ind i linjernes årsplaner. Formen giver samtidig mulighed for at de elever, der ikke er parate til et praktikforløb, kan deltage uformelt i praktikbesøg og på den måde møde eventuelle senere praktiksteder på sikker grund. o Elevernes praktikforløb planlægges som hovedregel i forbindelse med forløbssamtaler. Herved sikres størst mulig kontinuitet i alle elevens forløb Mål i Alle elever skal gennemgå et planlagt praktikbesøg i hver praktikperiode, hvor evalueringspapirerne gennemgås og udfyldes. Virksomhedsplan Side 31/59

33 Ekskursioner Sydfyns ErhvervsForskole tilrettelægger ekskursioner med forskellige formål. Disse aktiviteter tilrettelægges oftest af en eller flere linjer, der tager på fagfaglige besøg på virksomheder eller andre skoler. Det er en aktiv del af linjernes bidrag til elevernes uddannelses-/erhvervsvalg. Ekskursioner kan også have et bredere undervisningsfagligt sigte, som ikke er tilknyttet direkte til værkstedsundervisningen. Eksempler på ekskursioner kan være ekskursioner til væsentlige, samfundsmæssige og kulturbærende institutioner, som f.eks. Folketinget, retslige besøg eller museer. Forskellige linjer deltager i flere skolers fællesarrangement på én produktionsskole, f.eks. i forbindelse med aktiviteter, der er relevante i forhold til undervisningen og de deltagende skolers profiler. I alle tilfælde er aktiviteterne et led i et systematisk tilrettelagt forløb, der har til formål, at eleverne erhverver viden eller kompetencer. Hvert år i august/september måned er der tilrettelagt en ekskursion af 2-3 dages varighed, kaldet Intro-turen. Denne ekskursion har et indhold, som er knyttet direkte til det enkelte værksteds faglighed. I fritiden gennemføres aktiviteter, der ikke er værkstedsrelaterede, såsom oplevelse af seværdigheder eller udfoldelse af fysiske aktiviteter med det formål at ryste skolens elever og lærere sammen i et uformelt samvær. Det betyder, at ekskursioner bidrager til udvikling af elevens personlige, sociale og faglige kompetencer med henblik på at styrke mulighederne for fortsat uddannelse eller beskæftigelse. Derudover medvirker ekskursionen til at udvikle elevens interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt fremme international forståelse. Mål i 2015: På baggrund af evalueringen af intro-turen 2014 tilrettes intro-turen i 2015 således, at den igen får en varighed på 3 dage, og foregår på Sletten ved Gl. Ry. Mål 2016 og Evaluering og tilretning af linjerelaterede ekskursioner til elevernes bedste. 2. Se linjerelaterede ekskursioner i et overordnet skoleperspektiv for at udnytte skolens busser/biler mest effektivt også under hensyn til skolens øvrige aktiviteter. 3. Det er yderligere besluttet, at Introturen i efteråret 2016 bliver ændret fra en fælles skoletur til ture af 3 dages varighed som primært foregår i mindre grupper, hvor 2-3 linjer slår sig sammen. Turene skal foregå samtidig og afsluttes med et fælles arrangement på skolen. Virksomhedsplan Side 32/59

34 Almenundervisningen Antal lærere: Annette Muldager (matematiklærer) Trine Schou Sørensen (dansklærer) Medarbejdernes funktion og arbejdsområder: o Varetagelse af indkaldelse via linjelederes Outlook kalender. o Afklaring af elever og deres faglige niveau i henholdsvis dansk og matematik og udarbejdelse af kompetenceafklaring i dansk og matematik. Gemmes på Årsplan (Google Doc.) og skolens intranet. o Samarbejde, organisering og administration i Undervisningsregistrering (Google Doc.) og Årsplan (Google Doc.) med og for HF og VUC Fyn Svendborg omkring elever med ordblindeproblematikkers undervisning på SE-F. o Samarbejde, organisering og administration i Undervisningsregistrering (Google Doc.) og Årsplan (Google Doc.)med og for HF og VUC Fyn Svendborg omkring købt timelærer til elever med svage matematik fagligheder, som der ikke er plads til i Sydfyns ErhvervsForskoles almen undervisnings nuværende model. o Samarbejde og administration i Undervisningsregistrering (Google Doc.) og Årsplan (Google Doc.) med EGU -vejledere omkring kommende EGUelever, EGU intro undervisning, praktikker og almen undervisning af EGU-elever udefra. o Samarbejde og administration i Undervisningsregistrering (Google Doc.) og Årsplan (Google Doc.) med vejledere omkring elevernes forløbsplan, kombinationsforløb og praktikker. o Registrering af elevernes undervisningsplan i ERS (projekter). o Registrering og opfølgning af elevernes fremmøde til almen- og VUC-undervisning i Undervisningsregistrering (Google Doc.) og Årsplan (Google Doc.). o Registrering af nye, overførte og udskrevne elever i Undervisningsregistrering (google doc.) og Årsplan (Google Doc.). o Formidling til og samarbejde med linjeledere og vejledere angående aktuelle elever i undervisningen, kommunikationsform: Årsplan (Google Doc.), Intranettet og ERS (projekter). o Ajourføring med eleverne i forhold til afklaring, skolestart, overførsler mellem linjer og ophørte elever på Undervisningsregistrering, Årsplan (Google Doc.), ERS (projekter) og undervisnings- Outlook kalenderen. o Undervisning i dansk/matematik på individuelle niveauer (4.-9. klasse) i forhold til den enkelte elev og i særlige tilfælde 1-1 undervisning. Virksomhedsplan Side 33/59