Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
|
|
- Claus Dalgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning og sammenfatning I 2015 var der ca borgere, som boede i et alment boligområder, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden. Det svarer til knap 4 pct. af hele befolkningen og 23 pct. af alle beboere i almene boligområder. Disse områder er bl.a. kendetegnet ved en markant højere andel af børn og unge end i resten af Danmark. (27 pct. mod 20 pct. i DK). Samtidig har de unge en noget anderledes etnisk baggrund end resten af den almene sektor og den ikke almene sektor. Som det fremgår af figur 1, er næsten 2/3 af de unge i almene boligområder med en boligsocial helhedsplan ikke-vestlige indvandrer eller efterkommere. I den øvrige almene sektor er har ¾ af de unge vestlig baggrund, mens det gælder 95 pct. af de unge udenfor den almen sektor. Den almene sektors boligsociale indsatser har således i høj grad et integrationsformål. Figur 1. Etnisk sammensætning af unge årige fordelt på boligform (2015) Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Anm. En person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Hverken indvandrere eller efterkommere har én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Forskellen mellem indvandrere og efterkommere er, at indvandrere er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark. Nedenfor er vist nogle overordnede centrale indikatorer for udviklingen i de almene boligområder, som i 2015 havde boligsociale helhedsplaner. Udviklingen er vist for 2008 til 2015, og sammenligner udviklingen i almene boligområder med og uden boligsociale helhedsplaner. Der fokuseres på udviklingen i de unges uddannelsesniveau og kriminalitet. Der har generelt været en meget positiv udvikling blandt de unge i de almene områder med boligsociale helhedsplaner. Det gælder ikke mindst de unge indvandrere af ikke-vestlig herkomst, og både for drengene og pigerne. Andelen af de ca årige i HP-områderne, som har gennemført en ungdomsuddannelse på bare 7 år steget fra 29 pct. til 41 pct. Denne stigning giver en samfundsøkonomisk gevinst via stigende livsindkomster på 3,5 mia. kr. pr. ungdomsårgang (se bilag 2). 1
2 2. Folkeskolen (15 årige) Tabel 1 ser på de unge som 15 årige, dvs. i 9 klasse. Der måles på folkeskolens afgangskarakterer i dansk og matematik, da en række analyser har dokumenteret, at disse har afgørende betydning for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Som det fremgår, har der i perioden været en meget markant positiv udvikling i de områder, som i 2015 har en boligsocial helhedsplan. Udviklingen er markant mere positiv end i almene boligområder uden en boligsocial helhedsplan og i Danmark som helhed. Det betyder, at de unge i de socialt udsatte boligområder, har hentet mærkbart ind på de unge udenfor disse boligområder. De nærmer sig kraftigt de almene boligområder som helhed, mes der for den almene sektor generelt, er et stort set uændret og ganske markant efterslæb i fht. den ikke-almene boligsektor. Tabel 1. Andelen af 9.klasses elever med minimum 4 i dansk og matematik (afgangsprøve) Ændring (pct.) Almen m. Helhedsplan 37 % 47 % +27 % Almen u. helhedsplan 49 % 55 % +12 % Ikke-almene 69 % 75 % + 8 % I tabel 2 er udviklingen opdelt på køn. Som det fremgår, har der både blandt drengene og pigerne været en markant positiv udvikling i de almene boligområder med en boligsocial helhedsplan, dog kraftigst blandt pigerne. Både drengene og pigerne i områderne med boligsociale indsatser hvoraf 2/3 har ikke-vestlig baggrund nærmer sig niveauet i den øvrige almene boligsektor. Tabel 2. Andelen af 9.klasses elever med minimum 4 i dansk og matematik opdelt på køn Drenge Piger Ændring Ændring Almen m. Helhedsplan 36 % 43 % + 21 pct. 39 % 52 % + 32 pct. Almen u. helhedsplan 46 % 51 % + 11 pct. 51 % 58 % + 14 pct. Ikke-almene 66 % 71 % + 8 pct. 72 % 79 % + 9 pct. I tabel 3 er vist udviklingen i folkeskolen blandt de forskellige etniske grupper i de forskellige boligområder. Ser man på de etniske danskere, har der været en pæn fremgang i de almene boligområder med boligsociale indsatser. Man nærmer sig niveauet for den øvrige almene sektor, hvor godt halvdelen af 9.klasseseleverne opnår minimum 4 i dansk og matematik, mens der fortsat er langt op til niveauet blandt de unge i den ikke almene sektor, hvor tre ud af fire elever opnår minimum 4 i de to afgørende fag. Blandt indvandrerne af ikke-vestlig herkomst har der siden 2008 været en næsten eksplosiv fremgang blandt de unge i områderne med boligsociale indsatser, nemlig en stigning på næsten 50 pct., som opnår 4 i både dansk og matematik. 2
3 Tabel 3. Andelen af 9.klasses elever med minimum 4 i dansk og matematik fordelt på etnicitet Dansk/vestlig Indvandrere Efterkommere vækst vækst vækst Almen m. Helhedsplan 41% 47% +15% 30% 44% +48% 38% 48% +27% Almen u. helhedsplan 52% 57% +9% 33% 41% +26% 43% 52% +20% Ikke-almene 70% 75% +8% 37% 45% +21% 53% 66% +24% Det betyder, at de unge indvandrere i de udsatte boligområder, nu klarer sig ligeså godt som de unge indvandrere i den øvrige almene sektor, og også udenfor den almene sektor. Det skal bemærkes, at indvandrerne i den ikke almene sektor kun udgør en meget lille andel af de unge (1 pct.). Også efterkommere med ikke-vestlig baggrund udgør en meget beskeden andel af de unge i den ikke almene sektor (3 pct.), og at man må forvente, at forældrene som udgangspunkt er mere ressourcestærke end forældrene i de mest udsatte almene boligområder. 3. Ungdomsuddannelse (20 årige) I tabel 4 er vist udviklingen i andelen af de 20 årige, som enten har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Også her har der været en meget markant positiv udvikling i almene boligområder med en boligsocial helhedsplan, nemlig fra godt halvdelen af de unge i 2008 til 2/3 af de unge i Uddannelsesfrekvensen blandt de unge i de socialt udsatte boligområder nærmer sig hermed kraftigt frekvensen blandt de unge i den øvrige almene sektor. Tabel 4. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Ændring Almen m. Helhedsplan 55 % 68 % + 24 pct. Almen u. helhedsplan 65 % 73 % + 11 Pct. Ikke almene 77 % 84 % + 9 Pct. I tabel 5 er vist udviklingen opdelt på køn. Som det fremgår, er der tale om en markant fremgang hos både drenge og piger. Tabel 5. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Drenge Piger Ændring Ændring Almen m. Helhedsplan 51 % 64 % + 26 pct. 59 % 72 % + 22 pct. Almen u. helhedsplan 62 % 70 % + 13 pct. 69 % 75 % + 9 pct. Ikke-almene 74 % 80 % + 11 pct. 82 % 86 % + 7 pct. 3
4 Ser man på udviklingen fordelt på etnisk baggrund, har der især været en eksplosiv udvikling blandt de unge indvandrere af ikke-vestlig baggrund, dvs. unge som er født i udlandet. Her er andelen af 20 årige, som enten har gennemført eller påbegyndt en uddannelse steget fra ca. halvdelen til 2/3 af de unge. Tabel 6. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Dansk/vestlig Indvandrere Efterkommere vækst vækst vækst Almen m. Helhedsplan 58 % 68 % +18 % 47 % 67 % +43 % 58 % 68 % +16 % Almen u. helhedsplan 67 % 74 % +10 % 55 % 68 % +25 % 64 % 68 % + 5 % Ikke-almene 78 % 85 % + 9 % 54 % 69 % +27 % 66 % 75 % +13 % Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at både de unge indvandrere og efterkommere i områderne med boligsociale indsatser, i 2015 nu har indhentet de unge indvandrere og efterkommere i de øvrige almene boligområder, og også de unge med ikke-dansk/vestlig baggrund i de udsatte boligområder. Der er fortsat et stykke vej op til de unge med dansk/vestlig baggrund i de ikke almene boliger (jf. figur 1 har 95 pct. af de unge i de ikke almene boligområder dansk/vestlig baggrund), men afstanden er især for de unge indvandrere blevet markant mindre. Man kunne frygte, at den positive udvikling primært skyldes en stigning i andelen af 20 årige, som er i gang med en ungdomsuddannelse (typisk EUD), og ikke andelen som gennemfører en uddannelse. Dette er imidlertid ikke tilfældet, snarere tværtimod. Som det fremgår af tabel 7, skyldes den positive udvikling i de socialt udsatte boligområder, især en markant stigning i andelen af de 20-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse nemlig fra 29 pct. til 41 pct. Stigningen skyldes alene en stigning i andelen, som har gennemført en gymnasial uddannelse. Som det fremgår af bilag 2, er det samfundsøkonomiske afkast pr. ung der gennemfører en gymnasial uddannelse sammenlignet med ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, 9,3 mill. kr. Der bor ca unge 20-årige i HP-områderne. Stigningen betyder, at 360 flere af disse unge har gennemført en gymnasial uddannelse i 2015 sammenlignet med Det giver en samfundsøkonomisk gevinst i form af stigende livsindkomster på ca. 3,5 mia. kr. pr. ungdomsårgang. Tabel 7. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Fuldført I gang Ej i gang Almen m. Helhedsplan 29 % 41 % 25 % 27 % 45 % 32 % Almen u. helhedsplan 38 % 45 % 28 % 27 % 35 % 27 % Danmark i alt 50 % 58 % 24 % 23 % 26 % 19 % 4
5 4. Mønsterbrydere (25 årige) Tabel 8 ser på uddannelsesstatus hos de 25 årige med ufaglærte forældre, dvs. forældre som ikke selv har en uddannelse ud over grundskolen. Som det fremgår, har de ugen med svage hjemmebaggrund i de udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan, i dag næsten indhentet ikke alene den øvrige almene sektor, men også resten af Danmark, målt på evnen til at bryde den sociale arv. Mens der i almene boligområder med boligsociale helhedsplaner siden 2008 har været en stigning i andelen af unge af ufaglærte forældre, der som 25 årig har gennemført en ungdomsuddannelse, har der i samme periode i Danmark som helhed været et fald på 3 pct.! Tabel 8. Andelen af 25 årige med ufaglærte forældre, som har gennemført en ungdomsuddannelse Ændring (pct.) Almen m. Helhedsplan 38 % 47 % +23 % Almen u. helhedsplan 46 % 49 % +6 % Danmark i alt 57 % 56 % -3 % 5. Videregående uddannelse (27-30 årige) Også i forhold til at gennemføre en videregående uddannelse, har der siden 2008 været en markant stigning i andelen af unge, som har gennemført en videregående uddannelse. Som det fremgår af tabel 9, har der i de socialt udsatte boligområder været en stigning på 44 pct., hvilket er det dobbelte af de almene boligområder uden boligsociale helhedsplaner, og 3 gange så stor en stigning blandt de unge udenfor den almene sektor. Tabel 9. Andelen af årige som har gennemført en videregående uddannelse Ændring Almen m. Helhedsplan 15 % 22 % + 44 pct. Almen u. helhedsplan 22 % 27 % + 22 Pct. Ikke almene 38 % 44 % + 16 Pct. Også her har stigningen været kraftigst blandt de unge med ikke-vestlig baggrund. Som det fremgår af figur 2, har stigningen blandt de unge mænd med ikke-vestlig baggrund som er bosat i almene boligområder med boligsociale helhedsplaner været 50 pct. (fra 10 pct. til 15 pct.), mens stigningen blandt de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund i disse boligområder har været over 100 pct., nemlig fra 10 pct. i 2008 til 22 pct. i
6 Figur 2. Andelen af årige med ikke-vestlig baggrund som har gennemført en videregående uddannelse (bosat i almene boligområder med en boligsocial indsats) Mand Kvinde 6. Ungdomskriminalitet (10-17 årige) Rigspolitiet opgør hvert år kriminaliteten blandt de årige. Der ses både på antal kriminelle og antallet af kriminelle forhold. Danmarks Almene Boliger har i samarbejde med AE-Rådet opgjort udviklingen i ungdomskriminaliteten i almene boligområder med boligsociale helhedsplaner. Der er i alt ca. 90 af disse boligområder, omfattende ca beboere, hvoraf ca er unge i aldersgruppen år, svarende til ca. 4 pct. af de årige i Danmark. 2/3 af de unge har ikke-vestlig baggrund. Figur 3. Udvikling i andel af kriminelle unge (10-17 år) Helhedsplaner Danmark Den almene sektor har via sine boligsociale helhedsplaner i et tæt samarbejde med kommunerne og politiet fokus på udviklingen blandt de unge i de mest socialt udsatte boligområder. Det er da også lykkes at begrænse kriminaliteten i disse områder samlet set. Siden 2012 er der tale om et fald i anden af de unge, som hvert års registreres for et eller flere kriminelle forhold, på 16 pct., hvilket svarer til faldet i Danmark som helhed. Som det fremgår af figur 3, er andelen af de unge årige, som i løbet af det pågældende år er registreret for et eller flere kriminelle forhold, i boligområder med boligsociale helhedsplaner faldet fra 5,4 pct. i 2008 til 3,5 pct. i 2015, svarende til et fald på 35 pct. 6
7 Bilag 1. Udviklingen i 6 konkrete boligområder Tingbjerg: unge (0-18 årige) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 22 pct. 38 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 51 pct. 63 pct. videregående uddannelse: (andel årige) 10 pct. 19 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af årige) 5,1 pct. 2,9 pct. Urbanplanen: unge (0-18 årige) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 46 pct. 59 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 52 pct. 75 pct. videregående uddannelse: (andel årige) 13 pct. 24 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af årige) 8,3 pct. 3,9 pct. Gellerup/Toveshøj: unge (0-18 år) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 25 pct. 46 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 50 pct. 69 pct. Videregående uddannelse: (andel årige) 10 pct. 19 pct. Ungdomskriminalitet: (andel af årige) 5,1 pct. 2,9 pct. Vollsmose: unge (0-18 år) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 28 pct. 40 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 51 pct. 70 pct. videregående uddannelse: (andel årige) 10 pct. 17 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af årige) 5,9 pct. 4,8 pct. 7
8 Byliv Kolding: unge (0-18 år) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 36 pct. 52 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 53 pct. 73 pct. videregående uddannelse: (andel årige) 13 pct. 17 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af årige) 5,0 pct. 2,9 pct. Ringparken (Esbjerg): unge (0-18 år) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 39 pct. 64 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 57 pct. 70 pct. videregående uddannelse: (andel årige) 20 pct. 26 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af årige) 4,0 pct. 1,3 pct. 8
9 Bilag 2. Samfundsøkonomisk afkast af stigende andel unge i de udsatte boligområder som gennemfører en ungdomsuddannelse En stigende uddannelsesfrekvens hos de unge, er både værdifuldt for de unge og for samfundet. Nedenfor er beregnet den samfundsøkonomiske gevinst ved at en ung gennemfører en gymnasieuddannelse sammenlignet med at den unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse ud over folkeskolen. Den samfundsøkonomiske gevinst opgøres ved den forventede stigning i livsindkomsten fratrukket uddannelsesomkostningerne. I tabel 1 kan man se den aktuelle uddannelsesmæssige status for de ca studenter, som blev færdige i Som det fremgår, har 83 pct. 14 år senere - dvs. i gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, 6 pct. er i gang med en uddannelse og 11 pct. har kun en gymnasial uddannelse. Fordelingen på uddannelser er vist i tabel 1. Tabel 1. Uddannelsesstatus i 2015 for unge der i 2001 bestod en gymnasial uddannelse. Erhvervsfaglige uddannelser Kort videregående uddannelse, KVU Mellemlang videregående uddannelse, MVU Bacheloruddannelser, BACH Lang videregående uddannelse, LVU Samlet Intet færdiggjort men i gang Intet færdiggjort og ikke i gang Samlet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 18 pct. 6 pct. 26 pct. 4 pct. 30 pct. 83 pct. 6 pct. 11 pct. 100 pct. I tabel 2 er opgjort den samfundsøkonomiske gevinst af de alternative erhvervskompetencegivende uddannelser fra tabel 1. Som det fremgår, skaber en ung som ikke gennemfører en uddannelse ud over grundskolen en livsværditilvækst på 8,4 mill. kr. opgjort som livsindkomsten fratrukket uddannelsesomkostningerne. Tabel 2. Livsværditilvækst for forskellige uddannelsesniveauer Livsværdi fratrukket uddannelsesomkostninger Grundskole 8,4 Faglært 14,2 KVU og 16,6 MVU Ba, LVU og Ph.d. 25,8 Kilde: AE-rådet 9
10 Til sammenligning er livsværditilvæksten for en person, som gennemfører en lang videregående uddannelse i gennemsnit 25,8 mill. kr., dvs. godt det 3-dobbelte af en ung uden uddannelse. Sammenholdes fordelingen på uddannelser, for de unge som gennemfører en gymnasial uddannelse jf. tabel 1, med livsværditilvæksten for de forskellige uddannelser jf. tabel 2, fås det gennemsnitlige samfundsøkonomiske afkast af at en ung gennemfører en gymnasial uddannelse. Denne gevinst er vist i tabel 3. Tabel 3. Livsværditilvækst ved gymnasieuddannelse Ingen uddannelse ud over grundskolen 8,4 mio. kr. Gymnasieuddannelse 17,7 mio. kr. Gevinst gymnasie 9,3 mio. kr. Kilde: AE- rådet og egne beregninger I gennemsnit fordobles livsværditilvæksten for en person fra 8,4 mio. kr. uden uddannelse til 17,7 mio. kr. for den gennemsnitlige person med en færdiggjort gymnasial uddannelse. Den markante stigning i andelen af unge i de udsatte boligområder, som har gennemført en gymnasial uddannelse, er ikke kun en stor gevinst for den enkelte unge, men også for samfundsøkonomien som helhed. Der bor ca unge 20-årige i de almene boligområder med en boligsocial helhedsplan. Jf. tabel 7 ovenfor er andelen af de 20 årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse steget med 12 pct.-point fra 2008 til Det svarer til, at 360 flere unge i HP-områderne har gennemført en gymnasial uddannelse, som vist i tabel 3 ovenfor, er den gennemsnitlige gevinst 9,3 mio. kr. pr. unge. Dvs. at den samfundsøkonomiske gevinst pr. ungdomsårgang af den stigende uddannelsesfrekvens i HP områderne er ca. 3,5 mia. kr. 10
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder
Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder 1. Indledning I 1 var der ca.2. borgere, som boede i et alment boligområde, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden.
Læs mereSamfundsmæssige investeringer i den almene sektor
Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk
Læs mereSociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereBent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord
Bent Madsen 1. april 2019, Greve Nord alment samfundsansvar Boligsocialt arbejde i nyt gear Kortlægning og evaluering Boligsociale helhedsplaner Omfatter ca. 80 boligområder 220.000 beboere Mange børn
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereKarakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget
Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereOpvækst i ghettoområder
Opvækst i ghettoområder På den seneste ghettoliste pr. 1. december 217 indgår i alt 22 boligområder med samlet set 55. indbyggere. Det er almene boligområder med mindst 1. beboere, som er kendetegnet ved,
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereVoksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang
ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund
NOTAT Klar sammenhæng mellem børns karakterer i grundskolen og forældres uddannelsesbaggrund 26. april 2016 Den Sociale Kapitalfond Analyse Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereUngdomsuddannelser otte år efter 9.klasse
Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereElever i grundskolen, 2015/16
Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler
Læs mereAndel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16
Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereVedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard
Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereVOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel
VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereHVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?
NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereUngdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De
Læs mereUnges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Unges uddannelsesvalg Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Unges uddannelsesvalg Uddannelsesniveau. Social arv. Geografi. Dimittendledighed
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereØkonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereNydanske unge på erhvervsuddannelserne
Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereFattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer
Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer
Læs mere