Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner"

Transkript

1 Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning og sammenfatning I 2015 var der ca borgere, som boede i et alment boligområder, omfattet af en boligsocial helhedsplan støtte af Landsbyggefonden. Det svarer til knap 4 pct. af hele befolkningen og 23 pct. af alle beboere i almene boligområder. Disse områder er bl.a. kendetegnet ved en markant højere andel af børn og unge end i resten af Danmark. (27 pct. mod 20 pct. i DK). Samtidig har de unge en noget anderledes etnisk baggrund end resten af den almene sektor og den ikke almene sektor. Som det fremgår af figur 1, er næsten 2/3 af de unge i almene boligområder med en boligsocial helhedsplan ikke-vestlige indvandrer eller efterkommere. I den øvrige almene sektor er har ¾ af de unge vestlig baggrund, mens det gælder 95 pct. af de unge udenfor den almen sektor. Den almene sektors boligsociale indsatser har således i høj grad et integrationsformål. Figur 1. Etnisk sammensætning af unge årige fordelt på boligform (2015) Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Anm. En person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Hverken indvandrere eller efterkommere har én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Forskellen mellem indvandrere og efterkommere er, at indvandrere er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark. Nedenfor er vist nogle overordnede centrale indikatorer for udviklingen i de almene boligområder, som i 2015 havde boligsociale helhedsplaner. Udviklingen er vist for 2008 til 2015, og sammenligner udviklingen i almene boligområder med og uden boligsociale helhedsplaner. Der fokuseres på udviklingen i de unges uddannelsesniveau og kriminalitet. Der har generelt været en meget positiv udvikling blandt de unge i de almene områder med boligsociale helhedsplaner. Det gælder ikke mindst de unge indvandrere af ikke-vestlig herkomst, og både for drengene og pigerne. Andelen af de ca årige i HP-områderne, som har gennemført en ungdomsuddannelse på bare 7 år steget fra 29 pct. til 41 pct. Denne stigning giver en samfundsøkonomisk gevinst via stigende livsindkomster på 3,5 mia. kr. pr. ungdomsårgang (se bilag 2). 1

2 2. Folkeskolen (15 årige) Tabel 1 ser på de unge som 15 årige, dvs. i 9 klasse. Der måles på folkeskolens afgangskarakterer i dansk og matematik, da en række analyser har dokumenteret, at disse har afgørende betydning for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Som det fremgår, har der i perioden været en meget markant positiv udvikling i de områder, som i 2015 har en boligsocial helhedsplan. Udviklingen er markant mere positiv end i almene boligområder uden en boligsocial helhedsplan og i Danmark som helhed. Det betyder, at de unge i de socialt udsatte boligområder, har hentet mærkbart ind på de unge udenfor disse boligområder. De nærmer sig kraftigt de almene boligområder som helhed, mes der for den almene sektor generelt, er et stort set uændret og ganske markant efterslæb i fht. den ikke-almene boligsektor. Tabel 1. Andelen af 9.klasses elever med minimum 4 i dansk og matematik (afgangsprøve) Ændring (pct.) Almen m. Helhedsplan 37 % 47 % +27 % Almen u. helhedsplan 49 % 55 % +12 % Ikke-almene 69 % 75 % + 8 % I tabel 2 er udviklingen opdelt på køn. Som det fremgår, har der både blandt drengene og pigerne været en markant positiv udvikling i de almene boligområder med en boligsocial helhedsplan, dog kraftigst blandt pigerne. Både drengene og pigerne i områderne med boligsociale indsatser hvoraf 2/3 har ikke-vestlig baggrund nærmer sig niveauet i den øvrige almene boligsektor. Tabel 2. Andelen af 9.klasses elever med minimum 4 i dansk og matematik opdelt på køn Drenge Piger Ændring Ændring Almen m. Helhedsplan 36 % 43 % + 21 pct. 39 % 52 % + 32 pct. Almen u. helhedsplan 46 % 51 % + 11 pct. 51 % 58 % + 14 pct. Ikke-almene 66 % 71 % + 8 pct. 72 % 79 % + 9 pct. I tabel 3 er vist udviklingen i folkeskolen blandt de forskellige etniske grupper i de forskellige boligområder. Ser man på de etniske danskere, har der været en pæn fremgang i de almene boligområder med boligsociale indsatser. Man nærmer sig niveauet for den øvrige almene sektor, hvor godt halvdelen af 9.klasseseleverne opnår minimum 4 i dansk og matematik, mens der fortsat er langt op til niveauet blandt de unge i den ikke almene sektor, hvor tre ud af fire elever opnår minimum 4 i de to afgørende fag. Blandt indvandrerne af ikke-vestlig herkomst har der siden 2008 været en næsten eksplosiv fremgang blandt de unge i områderne med boligsociale indsatser, nemlig en stigning på næsten 50 pct., som opnår 4 i både dansk og matematik. 2

3 Tabel 3. Andelen af 9.klasses elever med minimum 4 i dansk og matematik fordelt på etnicitet Dansk/vestlig Indvandrere Efterkommere vækst vækst vækst Almen m. Helhedsplan 41% 47% +15% 30% 44% +48% 38% 48% +27% Almen u. helhedsplan 52% 57% +9% 33% 41% +26% 43% 52% +20% Ikke-almene 70% 75% +8% 37% 45% +21% 53% 66% +24% Det betyder, at de unge indvandrere i de udsatte boligområder, nu klarer sig ligeså godt som de unge indvandrere i den øvrige almene sektor, og også udenfor den almene sektor. Det skal bemærkes, at indvandrerne i den ikke almene sektor kun udgør en meget lille andel af de unge (1 pct.). Også efterkommere med ikke-vestlig baggrund udgør en meget beskeden andel af de unge i den ikke almene sektor (3 pct.), og at man må forvente, at forældrene som udgangspunkt er mere ressourcestærke end forældrene i de mest udsatte almene boligområder. 3. Ungdomsuddannelse (20 årige) I tabel 4 er vist udviklingen i andelen af de 20 årige, som enten har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Også her har der været en meget markant positiv udvikling i almene boligområder med en boligsocial helhedsplan, nemlig fra godt halvdelen af de unge i 2008 til 2/3 af de unge i Uddannelsesfrekvensen blandt de unge i de socialt udsatte boligområder nærmer sig hermed kraftigt frekvensen blandt de unge i den øvrige almene sektor. Tabel 4. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Ændring Almen m. Helhedsplan 55 % 68 % + 24 pct. Almen u. helhedsplan 65 % 73 % + 11 Pct. Ikke almene 77 % 84 % + 9 Pct. I tabel 5 er vist udviklingen opdelt på køn. Som det fremgår, er der tale om en markant fremgang hos både drenge og piger. Tabel 5. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Drenge Piger Ændring Ændring Almen m. Helhedsplan 51 % 64 % + 26 pct. 59 % 72 % + 22 pct. Almen u. helhedsplan 62 % 70 % + 13 pct. 69 % 75 % + 9 pct. Ikke-almene 74 % 80 % + 11 pct. 82 % 86 % + 7 pct. 3

4 Ser man på udviklingen fordelt på etnisk baggrund, har der især været en eksplosiv udvikling blandt de unge indvandrere af ikke-vestlig baggrund, dvs. unge som er født i udlandet. Her er andelen af 20 årige, som enten har gennemført eller påbegyndt en uddannelse steget fra ca. halvdelen til 2/3 af de unge. Tabel 6. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Dansk/vestlig Indvandrere Efterkommere vækst vækst vækst Almen m. Helhedsplan 58 % 68 % +18 % 47 % 67 % +43 % 58 % 68 % +16 % Almen u. helhedsplan 67 % 74 % +10 % 55 % 68 % +25 % 64 % 68 % + 5 % Ikke-almene 78 % 85 % + 9 % 54 % 69 % +27 % 66 % 75 % +13 % Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at både de unge indvandrere og efterkommere i områderne med boligsociale indsatser, i 2015 nu har indhentet de unge indvandrere og efterkommere i de øvrige almene boligområder, og også de unge med ikke-dansk/vestlig baggrund i de udsatte boligområder. Der er fortsat et stykke vej op til de unge med dansk/vestlig baggrund i de ikke almene boliger (jf. figur 1 har 95 pct. af de unge i de ikke almene boligområder dansk/vestlig baggrund), men afstanden er især for de unge indvandrere blevet markant mindre. Man kunne frygte, at den positive udvikling primært skyldes en stigning i andelen af 20 årige, som er i gang med en ungdomsuddannelse (typisk EUD), og ikke andelen som gennemfører en uddannelse. Dette er imidlertid ikke tilfældet, snarere tværtimod. Som det fremgår af tabel 7, skyldes den positive udvikling i de socialt udsatte boligområder, især en markant stigning i andelen af de 20-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse nemlig fra 29 pct. til 41 pct. Stigningen skyldes alene en stigning i andelen, som har gennemført en gymnasial uddannelse. Som det fremgår af bilag 2, er det samfundsøkonomiske afkast pr. ung der gennemfører en gymnasial uddannelse sammenlignet med ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, 9,3 mill. kr. Der bor ca unge 20-årige i HP-områderne. Stigningen betyder, at 360 flere af disse unge har gennemført en gymnasial uddannelse i 2015 sammenlignet med Det giver en samfundsøkonomisk gevinst i form af stigende livsindkomster på ca. 3,5 mia. kr. pr. ungdomsårgang. Tabel 7. Andelen af 20-årige som har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse Fuldført I gang Ej i gang Almen m. Helhedsplan 29 % 41 % 25 % 27 % 45 % 32 % Almen u. helhedsplan 38 % 45 % 28 % 27 % 35 % 27 % Danmark i alt 50 % 58 % 24 % 23 % 26 % 19 % 4

5 4. Mønsterbrydere (25 årige) Tabel 8 ser på uddannelsesstatus hos de 25 årige med ufaglærte forældre, dvs. forældre som ikke selv har en uddannelse ud over grundskolen. Som det fremgår, har de ugen med svage hjemmebaggrund i de udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan, i dag næsten indhentet ikke alene den øvrige almene sektor, men også resten af Danmark, målt på evnen til at bryde den sociale arv. Mens der i almene boligområder med boligsociale helhedsplaner siden 2008 har været en stigning i andelen af unge af ufaglærte forældre, der som 25 årig har gennemført en ungdomsuddannelse, har der i samme periode i Danmark som helhed været et fald på 3 pct.! Tabel 8. Andelen af 25 årige med ufaglærte forældre, som har gennemført en ungdomsuddannelse Ændring (pct.) Almen m. Helhedsplan 38 % 47 % +23 % Almen u. helhedsplan 46 % 49 % +6 % Danmark i alt 57 % 56 % -3 % 5. Videregående uddannelse (27-30 årige) Også i forhold til at gennemføre en videregående uddannelse, har der siden 2008 været en markant stigning i andelen af unge, som har gennemført en videregående uddannelse. Som det fremgår af tabel 9, har der i de socialt udsatte boligområder været en stigning på 44 pct., hvilket er det dobbelte af de almene boligområder uden boligsociale helhedsplaner, og 3 gange så stor en stigning blandt de unge udenfor den almene sektor. Tabel 9. Andelen af årige som har gennemført en videregående uddannelse Ændring Almen m. Helhedsplan 15 % 22 % + 44 pct. Almen u. helhedsplan 22 % 27 % + 22 Pct. Ikke almene 38 % 44 % + 16 Pct. Også her har stigningen været kraftigst blandt de unge med ikke-vestlig baggrund. Som det fremgår af figur 2, har stigningen blandt de unge mænd med ikke-vestlig baggrund som er bosat i almene boligområder med boligsociale helhedsplaner været 50 pct. (fra 10 pct. til 15 pct.), mens stigningen blandt de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund i disse boligområder har været over 100 pct., nemlig fra 10 pct. i 2008 til 22 pct. i

6 Figur 2. Andelen af årige med ikke-vestlig baggrund som har gennemført en videregående uddannelse (bosat i almene boligområder med en boligsocial indsats) Mand Kvinde 6. Ungdomskriminalitet (10-17 årige) Rigspolitiet opgør hvert år kriminaliteten blandt de årige. Der ses både på antal kriminelle og antallet af kriminelle forhold. Danmarks Almene Boliger har i samarbejde med AE-Rådet opgjort udviklingen i ungdomskriminaliteten i almene boligområder med boligsociale helhedsplaner. Der er i alt ca. 90 af disse boligområder, omfattende ca beboere, hvoraf ca er unge i aldersgruppen år, svarende til ca. 4 pct. af de årige i Danmark. 2/3 af de unge har ikke-vestlig baggrund. Figur 3. Udvikling i andel af kriminelle unge (10-17 år) Helhedsplaner Danmark Den almene sektor har via sine boligsociale helhedsplaner i et tæt samarbejde med kommunerne og politiet fokus på udviklingen blandt de unge i de mest socialt udsatte boligområder. Det er da også lykkes at begrænse kriminaliteten i disse områder samlet set. Siden 2012 er der tale om et fald i anden af de unge, som hvert års registreres for et eller flere kriminelle forhold, på 16 pct., hvilket svarer til faldet i Danmark som helhed. Som det fremgår af figur 3, er andelen af de unge årige, som i løbet af det pågældende år er registreret for et eller flere kriminelle forhold, i boligområder med boligsociale helhedsplaner faldet fra 5,4 pct. i 2008 til 3,5 pct. i 2015, svarende til et fald på 35 pct. 6

7 Bilag 1. Udviklingen i 6 konkrete boligområder Tingbjerg: unge (0-18 årige) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 22 pct. 38 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 51 pct. 63 pct. videregående uddannelse: (andel årige) 10 pct. 19 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af årige) 5,1 pct. 2,9 pct. Urbanplanen: unge (0-18 årige) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 46 pct. 59 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 52 pct. 75 pct. videregående uddannelse: (andel årige) 13 pct. 24 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af årige) 8,3 pct. 3,9 pct. Gellerup/Toveshøj: unge (0-18 år) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 25 pct. 46 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 50 pct. 69 pct. Videregående uddannelse: (andel årige) 10 pct. 19 pct. Ungdomskriminalitet: (andel af årige) 5,1 pct. 2,9 pct. Vollsmose: unge (0-18 år) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 28 pct. 40 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 51 pct. 70 pct. videregående uddannelse: (andel årige) 10 pct. 17 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af årige) 5,9 pct. 4,8 pct. 7

8 Byliv Kolding: unge (0-18 år) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 36 pct. 52 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 53 pct. 73 pct. videregående uddannelse: (andel årige) 13 pct. 17 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af årige) 5,0 pct. 2,9 pct. Ringparken (Esbjerg): unge (0-18 år) Folkeskolen: (Minimum 4 i dansk og mat.) 39 pct. 64 pct. Ungdomsuddannelse: (20 årige) 57 pct. 70 pct. videregående uddannelse: (andel årige) 20 pct. 26 pct. Ungdomskriminalitet: (Andel af årige) 4,0 pct. 1,3 pct. 8

9 Bilag 2. Samfundsøkonomisk afkast af stigende andel unge i de udsatte boligområder som gennemfører en ungdomsuddannelse En stigende uddannelsesfrekvens hos de unge, er både værdifuldt for de unge og for samfundet. Nedenfor er beregnet den samfundsøkonomiske gevinst ved at en ung gennemfører en gymnasieuddannelse sammenlignet med at den unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse ud over folkeskolen. Den samfundsøkonomiske gevinst opgøres ved den forventede stigning i livsindkomsten fratrukket uddannelsesomkostningerne. I tabel 1 kan man se den aktuelle uddannelsesmæssige status for de ca studenter, som blev færdige i Som det fremgår, har 83 pct. 14 år senere - dvs. i gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, 6 pct. er i gang med en uddannelse og 11 pct. har kun en gymnasial uddannelse. Fordelingen på uddannelser er vist i tabel 1. Tabel 1. Uddannelsesstatus i 2015 for unge der i 2001 bestod en gymnasial uddannelse. Erhvervsfaglige uddannelser Kort videregående uddannelse, KVU Mellemlang videregående uddannelse, MVU Bacheloruddannelser, BACH Lang videregående uddannelse, LVU Samlet Intet færdiggjort men i gang Intet færdiggjort og ikke i gang Samlet Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 18 pct. 6 pct. 26 pct. 4 pct. 30 pct. 83 pct. 6 pct. 11 pct. 100 pct. I tabel 2 er opgjort den samfundsøkonomiske gevinst af de alternative erhvervskompetencegivende uddannelser fra tabel 1. Som det fremgår, skaber en ung som ikke gennemfører en uddannelse ud over grundskolen en livsværditilvækst på 8,4 mill. kr. opgjort som livsindkomsten fratrukket uddannelsesomkostningerne. Tabel 2. Livsværditilvækst for forskellige uddannelsesniveauer Livsværdi fratrukket uddannelsesomkostninger Grundskole 8,4 Faglært 14,2 KVU og 16,6 MVU Ba, LVU og Ph.d. 25,8 Kilde: AE-rådet 9

10 Til sammenligning er livsværditilvæksten for en person, som gennemfører en lang videregående uddannelse i gennemsnit 25,8 mill. kr., dvs. godt det 3-dobbelte af en ung uden uddannelse. Sammenholdes fordelingen på uddannelser, for de unge som gennemfører en gymnasial uddannelse jf. tabel 1, med livsværditilvæksten for de forskellige uddannelser jf. tabel 2, fås det gennemsnitlige samfundsøkonomiske afkast af at en ung gennemfører en gymnasial uddannelse. Denne gevinst er vist i tabel 3. Tabel 3. Livsværditilvækst ved gymnasieuddannelse Ingen uddannelse ud over grundskolen 8,4 mio. kr. Gymnasieuddannelse 17,7 mio. kr. Gevinst gymnasie 9,3 mio. kr. Kilde: AE- rådet og egne beregninger I gennemsnit fordobles livsværditilvæksten for en person fra 8,4 mio. kr. uden uddannelse til 17,7 mio. kr. for den gennemsnitlige person med en færdiggjort gymnasial uddannelse. Den markante stigning i andelen af unge i de udsatte boligområder, som har gennemført en gymnasial uddannelse, er ikke kun en stor gevinst for den enkelte unge, men også for samfundsøkonomien som helhed. Der bor ca unge 20-årige i de almene boligområder med en boligsocial helhedsplan. Jf. tabel 7 ovenfor er andelen af de 20 årige, som har gennemført en ungdomsuddannelse steget med 12 pct.-point fra 2008 til Det svarer til, at 360 flere unge i HP-områderne har gennemført en gymnasial uddannelse, som vist i tabel 3 ovenfor, er den gennemsnitlige gevinst 9,3 mio. kr. pr. unge. Dvs. at den samfundsøkonomiske gevinst pr. ungdomsårgang af den stigende uddannelsesfrekvens i HP områderne er ca. 3,5 mia. kr. 10

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger

Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang

ANALYSENOTAT Rengøringsbranchen i fremgang ANALYSENOTAT i fremgang AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG KONSULENT MALENE JÆPELT Efter en række stagnationsår har rengøringsbranchen oplevet fremgang i 2014, 2015, og i første halvår af 2016. Der er dog

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Unges uddannelsesvalg. Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Unges uddannelsesvalg Fredag d. 9. september - Uddannelsesdebatten V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Unges uddannelsesvalg Uddannelsesniveau. Social arv. Geografi. Dimittendledighed

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer

Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom og forældres jobsituation har stor betydning for børns chancer Fattigdom i opvæksten og forældre, der står uden for arbejdsmarkedet store dele af opvæksten, sætter tydelige spor i børns chancer

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)

Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter) Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE

STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE 11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere