Prøver - Evaluering Undervisning

Transkript

1 Prøver - Evaluering Undervisning Dansk Maj juni 2014 Ved læringskonsulenter Pernille Tjellesen og Jette Henriksen 1

2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Læsning og retskrivning 4 Retskrivning 4 De klassiske staveproblemer 4 De klassiske og typiske retskrivningsproblemer 5 Komma 5 Ét eller flere ord 5 Punktum og stort begyndelses bogstav 6 Rigtig form 6 Ret en tekst 6 Læsning 6 Tekst 1. Forældre vrager folkeskolen (artikel) 6 Tekst 2. De syv ravne (eventyr) 7 Tekst 3. Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte? (artikel) 7 Tekst 4. Se på Kristian (novelle) 7 Tekst 5. Kulturkampen i entreen (klumme) 7 Karakteroptælling, læse- og retskrivningsprøven maj klasseprøven i skriftlig fremstilling 9 Fordeling af besvarelser og karaktere 9 Køn, opgavevalg og karakterer, dansk skriftlig fremstilling, maj Skriftlig fremstilling maj Opgave 1. Mennesket version 2.0, debatindlæg 10 Opgave 2. Intolerance, klumme 11 Opgave 3. Succes, erindring 11 Opgave 4. Aften på Nørreport Station, reportage 11 Opgave 5. Skal jeg gå ind 12 Opgave 6. Mig A/S, åbent brev 13 Layout og orden 13 FP10 skriftlig prøve 14 Prøvedel A læsning og sprogbrug 14 Rigtig form 14 Find fejlen 14 Komma 14 Idiomer/talemåder 15 Ret en tekst 15 Læseopgaver 15 Rubrikker, Brugte man doping i antikken? Lad mig dog være fed i fred 15 2

3 Prøvedel B Modtagerrettet kommunikation 16 Prøvedel C Skriftlig fremstilling 16 Fordeling af besvarelser 16 Opgave 1. Dovenskab, kommentar 17 Opgave 2. Forskel, essay 17 Opgave 3. Min mor siger, dagbog 18 Layout 18 Mundtlig dansk klasseprøve og 10.-klasseprøve 19 Prøveform A og prøveform B 19 Samarbejdet mellem lærer og censor 20 Tekstopgivelser og prøveoplæg 20 Hovedværker 21 Hovedværker skrevet i elevernes samtid 21 Top 5 for hovedværker FP9, Fordybelsesområder 22 Eksempler på brede fordybelsesområder 22 Eksempler på fordybelsesområder fordelt på de fire kasser 23 Elevernes tilgang til tekstarbejdet fordybelse og indsigt 23 Perspektivering 24 Oplæsning et begrundet blik på tekstens genre og indhold 24 Samtalen om det faglige stof 24 Afrunding 25 3

4 Forord Årets PEU bygger på de tilbagemeldinger, som de beskikkede censorer har sendt til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, da folkeskolens prøver 2014 var afviklet. Erfaringerne og evalueringer er læst, sammenskrevet og bearbejdet. De beskikkede censorers tilbagemeldinger omkring de danskfaglige og prøverelaterede områder kan bidrage til danskfagets fortsatte udvikling på skolerne og være med til at kvalificere faglærernes fokusområder. Sidste års erfaring med en mere komprimeret og digital form bliver gentaget i år. For yderligere informationer omkring de skriftlige og mundtlige prøver henvises til Vejledning til prøverne i faget dansk. an2015_samt_bilag3.pdf Læsning og retskrivning Opgavesættet var velkendt, både hvad angår første og anden del af retskrivningsprøven. De fagligt udfordrede elever giver ganske enkelt op i læseprøven, mens de forsøger sig med retskrivningsprøven ofte med et resultat til 02. Retskrivning En diktat på et fornuftigt niveau beskikket censor. Rigtig mange elever er ganske gode til at stave, men de stavefejl, der er, peger i retning af elevernes manglende kendskab til ordenes oprindelse eller manglende kendskab til betydningen af ordene. Også i år har der været enkelte ord, som flere elever har haft svært ved, selvom eleverne ud fra tekstens kontekst måske burde kunne regne det ud. De klassiske staveproblemer Årets prøve i retskrivning hed Den danske skole. Dette er et tema og område, som er velkendt for eleverne, og som man derfor kan forvente, at eleverne har en viden om også set i lyset af 200 året for den danske folkeskole. Mange af ordene er velkendte for eleverne. Det er ord, som man må formode, at de selv bruger i deres hverdagssprog fx lære, Lærer og forkælelse. Ikke desto mindre var der overraskende mange fejl i netop lære og Lærer. Det var måske mere forventeligt, at ord som gejstlig, reelle og kolossalt har voldt problemer. For mange censorer har det været overraskende, at ordet fåtal har været så problematisk. 4

5 De klassiske og typiske retskrivningsproblemer Mange elever har fortsat svært ved de typiske fejltyper som fx: Sammensatte ord Ene/ende Skelnen mellem ene/ende og sammensatte ord er fortsat en stor udfordring. Mange elever kan stadig ikke vurdere, om et ord er et substantiv og ender på ene eller verbum i lang tillægsform, der ender på ende. Endelser Eleverne har stadig svært ved verbets nutids-r, men også substantivers flertals-r volder også mange problemer. Komma Igen i år har der været fokus på, om eleverne krydser af i enten Jeg sætter startkomma, eller Jeg sætter ikke startkomma. Hvis eleverne ikke overholder dette, får det konsekvenser i forhold til antallet af rigtige besvarelser. Det tyder på, at budskaber er hørt og forstået af eleverne, for færre elever undlader helt at sætte kryds. Selvom det gode budskab tilsyneladende er kommet frem, så er der dog stadig lang vej i forhold til sammenhængen mellem det satte kryds og elevernes placering af komma. Og der er desværre stadig en tendens til, at for mange elever sætter kryds i Jeg anvender ikke startkomma, selvom deres besvarelse netop vidner om det. Det virker, som om eleverne har en viden om, hvordan der skal sættes komma, og at der arbejdes godt med det i undervisningen, da mange elever opnår at komme gennem opgaven med en eller to fejl. Ikke overraskende var udeladelse af det henførende stedord i opgave 4 et faktum, der gjorde, at mange elever, som sætter startkomma, ikke opdagede, at der var tale om en indskudt sætning. 4. En af de bøger eleverne skulle læse i dansktimerne var en lærebog om forfædrenes dyder og bedrifter. Ét eller flere ord Sammensatte ord på dansk er en udfordring for mange elever og det gælder også for denne opgave. Sammensatte ord er et karakteristika ved det danske sprog, som autokorrekturen ikke altid accepterer, hvilket måske kan være med til at forklare, at forholdsvis mange elever har udfordringer med retskrivningen, når de skriver fx længere tekster. Opgaven bliver af mange censorer betegnet som god, men længden af opgaven problematiseres også, fordi det virker som om navnlig fagligt udfordrede elever bruger lang tid på at skrive teksten af. Der er også elever, som ganske enkelt ændrer i tekstens ordlyd (fx dagens daglige opgaver) i stedet for kun at tage stilling til sammenskrivning eller ej. Det kan også være, fordi de ikke kender ordet dagligdagens. 5

6 Punktum og stort begyndelsesbogstav Punktummet er et vigtigt tegn, og et af de første eleverne lærer i de mindre klasser. Mange censorer har bemærket, at forholdsvis mange elever faktisk glemte det sidste punktum, selvom det ellers skulle være meget naturligt at afslutte med punktum. Mange elever glemmer ganske enkelte også at begynde med stort begyndelsesbogstav. Opgaven kan pege i retning af, at eleverne mangler omhyggelighed i forhold til at få sat punktummerne korrekt og skrevet med stort begyndelsesbogstav. Omhyggelighed er en væsentlig del i forhold til retskrivning. Rigtig form Hvor den forrige opgave peger i retning af manglende omhyggelighed, så er rigtig form en opgavetype, der for alvor sorterer eleverne i over middel og middel. De dygtige elever har grammatisk viden og indsigt, som gør dem i stand til at klare opgaven næsten uden fejl. For de øvrige elever er det karakteristisk, at der er store endda meget store problemer med at bøje ordene korrekt uanset, hvilken ordklasse ordet tilhører. Ret en tekst Ret en tekst er måske den opgavetype, der er den mest autentiske. Der skal læses korrektur på en skreven tekst og fejlene skal rettes. En opgavetype som findes i virkeligheden. Eleverne skal med denne opgavetype vise deres sproglige kompetence, når de skal anvende deres grammatiske færdigheder og viden for at rette de fejl, der er. Fejlene, som eleverne skal finde er igen de klassiske fejltyper. Det største problem i denne opgave har ifølge censorerne været at skelne mellem hans/sin. Læsning En del censorer har bemærket, at prøven i læsning tilsyneladende har fundet et rimeligt niveau i forhold til sværhedsgrad og længde. Flere censorer kommenterer også variationen af teksterne, som roses for at være nærværende og autentiske for eleverne. Tekst 1: Forældrene vrager folkeskolen (artikel) Tekst 1 er en prøve i punktlæsning, hvor eleverne så hurtigt som muligt skal søge enkeltinformationer i en tekst med tilhørende grafik og grafer. Teksten, som eleverne skal finde oplysningerne i, er fra en artikel i Søndagsavisen. Mange censorer beretter om, at eleverne har forholdsvis få fejl i opgaven, selvom teksten er multimodal, og de derfor skal kunne orientere sig i både billede, grafer og tekst. 6

7 Tekst 2: De syv ravne (eventyr) Tekst 2 er et eventyr og dermed en genre som rigtig mange elever er meget fortrolige med, hvilket måske også forklarer, hvorfor der er så få fejl i netop denne opgave. Eventyret er overkommeligt at læse, selvom spørgsmålenes rækkefølge i svarhæftet kan være en udfordring. Enkelte elever havde dog fejl i opgave 2.6, hvor det måske i kampens hede under læseprøven virker usandsynligt, at pigen åbner glasbjerget med sin afskårne lillefinger. Tekst 3: Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen? (artikel) Tekst 3 er en artikel, som behandler et aktuelt fagligt område for både elever i og uden for skolen. Emnet er hukommelse og teksten problematiserer, hvorfor vi husker noget mens andet glemmes. Mens tekst 1 og 2 af mange censorer er blevet karakteriseret som forholdsvis lette, så strammes grebet i denne opgave. Flere peger på kompleksiteten i at skelne mellem, hvad vi husker, og hvad vi glemmer. Censorerne angiver at distraktorerne i svarene kan være en forklaring på elevernes fejl. Eleverne læser ikke grundigt nok og bliver dermed fanget i svar, der er plausible, men ikke rigtige. Tekst 4: Se på Kristian (novelle) Tekst 4 er en novelle, som umiddelbart virker til at være en nærværende tekst for eleverne, da hovedpersonen er nogenlunde jævnaldrende med eleverne selv. Mange censorer påpeger, at eleverne tilsyneladende begynder at komme under tidspres nu og derfor sætter krydserne mere vilkårligt, end de ellers kunne have gjort. En stor del af eleverne virker heller ikke til, at de har fået ordentligt fat i jeg-personens forhold til broderen Kristian. Der er mange fejl i 4.7, hvor eleverne skal vurdere, hvilke personlige egenskaber, der kendetegner hovedpersonen. Tekst 5: Kulturkampen i entreen (klumme) Tekst 5 er en klumme. Genren klumme er eleverne bekendt med, da denne genretype har været anvendt i folkeskolens prøver tidligere. Klumme er karakteriseret ved at beskrive hverdagsagtige områder gerne lidt humoristisk. Størstedelen af eleverne er meget under tidspres, hvilket ses i helt elementære områder, som manglende besvarelse af en eller flere af opgaverne. De overser ganske enkelt parenteserne og opnår dermed ikke muligheden for at score point. Teksten er svær, hvilket fx kan ses på kompleksiteten i syntaksen og ordvalget. Mange elever er udfordret af forskellen på ordenes betydning og gætter derfor på enten det ene eller det andet. Ord som krævementalitet og meningsfælle ved eleverne måske ikke helt, hvad betyder, hvilket også er med til at cementere, at denne opgave løser de allerdygtigste elever korrekt. 7

8 Karakteroptælling læse- og retskrivningsprøven maj 2014 Karakter Læsning i procent Retskrivning i procent Karakter 12 10,5 % 11,2 % Karakter 10 20,2 % 20,1 % Karakter 7 28,3 % 31,8 % Karakter 4 25,4 % 19,28 % Karakter 02 12,4 % 14,1 % Karakter 00 2, 4 % 3,5 % Karakter -03 0,8 % 0,02 % Ovenstående tabel viser den procentvise fordeling af karaktererne i læse- og retskrivningsprøven. Der er ca elever på en årgang og ca. 44 % af retskrivningsopgaverne er talt op, mens det drejer sig om ca. 43 % af læseprøverne. Umiddelbart er der en nogenlunde jævn fordeling mellem elevernes præstationer i læsning og retskrivning. En del censorer bemærker dog, at det er helt tydeligt, at der gennem de senere år er sendt flere meget svage elever til prøve, som tidligere ville være blevet fritaget. Denne gruppe af elever ser ud til at klare retskrivningsprøven bedre end læseprøven. Flere beskikkede censorer udtaler, at opgavesættet rammer bredt og giver muligheder og udfordringer for alle elever. Nogle efterlyser dog essayet, der gennem flere år har været en opgavemulighed, men samtidig skal opgavesættet også indeholde en vis grad af uforudsigelighed, som en censor udtaler. 8

9 9.-klasseprøven i skriftlig fremstilling Opgavesættet maj 2014 har god variation i genrer og indeholder relevante temaer for eleverne. Det er tydeligt, at mange elever har noget på hjertet og er blevet inspireret af oplæggene. For andet år i træk er vurderingen af layout en del af den samlede bedømmelse. Det skaber fortsat udfordringer, da der nogle steder opleves uklarhed om, at layout netop skal indgå i den samlede helhed. Det er ikke kun indholdssiden, der skal vægtes. Dette vidner om, at layout og bevidstheden om, hvordan layout fremmer og understøtter kommunikationen fortsat er noget, eleverne skal lære, og som skal have plads i undervisningen. Også i maj 2014 har eleverne haft mulighed for at vælge mellem seks forskellige opgavetyper. Denne gang er der tale om: debatindlæg, klumme, erindring, reportage, novelle og et åbent brev. Fordelingen af besvarelser og karakterer Ca elevbesvarelser danner baggrund for følgende beregning af opgavefordelingen. Det svarer til ca. 16% af eleverne på årgangen i Mennesket version 2.0 (debatindlæg) 1280 elever 2. Intolerance (klumme) 330 elever 3. Succes (erindring) 2759 elever 4. Aften på Nørreport Station (reportage) 1018 elever 5. Skal jeg gå med ind? (novelle) 3481 elever 6. Mig A/S (åbent brev) 677 elever 9

10 Nedenstående tabel giver et indblik i, hvordan fordelingen af piger og drenge har været i forhold til de enkelte opgaver, samt hvordan fordelingen af karakterer har været, både hvad angår køn og opgavetype. Køn, opgavevalg og karakterer, dansk skriftlig fremstilling maj 2014 Opgave 1. Mennesket version 2.0 debatindlæg Gode besvarelse i denne opgave. Gode indlevelsesmuligheder for den enkelte elev. En god opgave. - Beskikket censor Opgaven om Mennesket version 2.0 stiller krav om, at eleverne gør sig overvejelser over, hvilke konsekvenser og dilemmaer den ny teknologi kan medføre. Skal alle have lige rettigheder her, eller er det kun mennesker med handicap, der fx har ret til et nyt og bedre organ? Dette er bl.a. noget af det, eleverne skal forholde sig til, og der lægges således op til personlig stillingtagen og diskussion, som skal omsættes til et debatindlæg i en avis. Flere censorer peger på, at det er en lidt svær, men god opgave, og derfor er den overvejende valgt af de fagligt stærkeste og mest diskussionslystne elever, som mestrer genren. En del elever er dog generelt udfordrede, når de gælder debatindlægget som genre. Der kommenteres og refereres mere end der debatteres, og det kan være svært at holde den røde tråd i indholdet. 10

11 Opgave 2. Intolerance - klumme Opgaven er svær for en del elever. Klummegenren er svær, og at oplægget var et debatindlæg, fik en del elever til at skrive en kommentar i stedet for en klumme. - Beskikket censor Afsættet for elevbesvarelsen er et debatindlæg om intolerance, som eleverne først må læse og forholde sig til for herefter at skrive en klumme med samme tema. Ydermere stilles der i opgaveformuleringen en række spørgsmål, som også kan bruges af eleven som inspiration. Som oversigten over antal elever, der har valgt hvilke opgaver, viser, er dette en opgave, som kun få elever har skrevet. Der peges på, at den store tekstmængde i debatindlægget gør, at eleverne fravælger opgaven. Samtidig nævnes det i tilbagemeldingerne fra nogle af censorerne, at begrebet intolerance er svært for elever på 15 år at forholde sig til, selv om det både er et godt og aktuelt emne. Flere nævner, at klummen er en genre, eleverne er usikre på og har svært ved at skrive, og derfor glemmer flere elever genretrækkene og forholder sig kun til indholdet og egne oplevelser med intolerance. Opgave 3. Succes - erindring Én af favoritopgaverne, netop fordi de her kan skrive ud fra egne oplevelser, og det er både fint og troværdigt. - Beskikket censor I denne opgave er udgangspunktet for elevens tekst en succesoplevelse fra elevens eget liv. Eleverne skal skrive om baggrunden for oplevelsen, og hvad den efterfølgende har haft af betydning. Som støtte er der nogle konkrete eksempler, der kan inspirere eleverne, når opgaven skal skrives. Der lægges således ikke op til en fiktiv besvarelse, hvor eleven kan digte løs, hvilket flere censorer har oplevet, at mange elever har gjort. Det fremhæves derfor, at det kunne have været tydeligere, at der skulle være tale om noget selvoplevet. Med stor skriveglæde har eleverne, og især drengene, kastet sig over opgaven og har skrevet noveller, beretninger eller reportager om fodboldkampe uden tanke for opgavens genrekrav og todeling. Netop denne todeling peger flere censorer på, som en af opgavens udfordringer. Nogle elever opdager det som sagt ikke, og i flere opgavebesvarelser er denne del den mindst fyldige. Eleverne får ganske enkelt ikke reflekteret over, hvad oplevelsen har haft af betydning for deres liv. Opgave 4. Aften på Nørreport Station - reportage Et godt opgaveforlæg med gode muligheder for de sprogligt stærke elever. Også gode layoutmuligheder. Svært for mange elever at skelne mellem nyhedsartikel og reportage. - Beskikket censor 11

12 I denne opgave er genrekravet en reportage, der skal handle om en aften på Nørreport Station. Som inspiration er der i opgaveforlægget medtaget noget fakta om stationen fra Wikipedia, og derudover er der en række fotos af forskellige situationer og mennesker på Nørreport. Eleverne skal altså forestille sig, at de er journalister, der, som fluen på væggen, skal berette om og beskrive en aften på undergrundsstationen bl.a. ved hjælp af et eller flere interviews, hvilket der også er krav om, at reportagen skal indeholde. En del censorer har bemærkninger til den geografiske placering, da denne giver en hel del elever en særlig udfordring, idet de ikke kender Nørreport Station og storbyens puls. Censorerne melder om lidt blandede besvarelser. Der har været mange gode tekster med sanselige beskrivelser og med brug af interview, som vidner om god genrebevidsthed hos en del elever. Samtidig nævnes det dog, at der også er usikkerhed i forhold til at skelne mellem reportagen og nyhedsartiklen. Her er elevernes genrekendskab ikke sikkert, og de skriver nyhedsartikler i stedet for en reportage. Desuden peges der på, at opgaven har givet gode layoutmuligheder, hvilket ses i flere besvarelser med inspirerende og flot layout. Opgave 5. Skal jeg gå med ind Det er stadig en rigtig svær genre for mange, men den fiktive genre er vigtig også at evaluere på gennem FP9, når man tager i betragtning, hvor meget fiktionen vægter i undervisningen. - Beskikket censor Eleverne får i denne opgave et tekstuddrag, og opgaven er at skrive en novelle, der handler om, hvad det er gået forud for situationen i uddraget. Derudover skal eleverne give deres novelle en titel. For at besvare opgaven korrekt kræver det, at tekstuddraget nærlæses, da det dels er afsættet for elevens egen tekst og dels skal have sammenhæng med denne. Elevernes meddigtningskompetence sættes på prøve i opgaven. Adskillige censorer fremhæver, at dette er en udfordring for eleverne, selv om det er tydeligt oplyst i opgaveforlægget. En hel del elever overser ganske enkelt forud og skriver en fortsættelse af tekstuddraget. Opgaven har givet mange besvarelser af forskellig karakter: både fantasifulde og begrædelige historier om voldelige forældre, men også fine skildringer af hovedpersonen Asks forhistorie, hvor eleverne viser deres fiktionskompetence og evne til indlevelse og identifikation med situationen. Flere censorer peger i den forbindelse på, at elevernes fiktionsskrivning fortsat bør være et indsatsområde, så eleverne kan skrive en tekst, der er værd at læse. En del elever tror, at de bare kan digte en historie. - Beskikket censor. Endelig nævnes navnet Ask som en udfordring for nogle elever, da det ikke er et alment kendt navn, og i nogle tilfælde har det givet anledning til uklarheder. Word did not find 12

13 any entries for your table of contents.også i år er novellen en af opgavesættets topscorer Opgave 6. Mig A/S - åbent brev Et rigtig godt oplæg. Og interessante besvarelser. Her var der elever, som evnede at reflektere og argumentere. - Beskikket censor Opgaven består i, at der skal skrives et åbent brev til forældregenerationen, om hvad der karakteriserer nutidens unge. Afsættet er et spørgsmål til eleven samt nogle teksteksempler på andres meninger om unge. Disse eksempler kan eleven lade sig inspirere af i sin besvarelse. Genren er et åbent brev og som støtte til opgaveløsningen, kan eleven finde en definition af et åbent brev nederst på siden. Genren, et åbent brev, er ikke så kendt, og det kan være en forklaring på, hvorfor den ikke vælges af mange elever. For nogle af de elever, der har valgt at prøve kræfter med opgaven, er der udfordringer med at fastholde den specifikke modtagergruppe - nemlig elevens forældres generation, samtidig med at det skal være et brev, der er åbent. En stor del af censorerne er enige om, at det er en god opgave, som kræver lidt mod at give sig i kast med. Flere elever formår at få løst opgaven rigtig godt på engageret og interessant vis med et tydeligt budskab til deres forældres generation. Der er næsten tale om politiske indlæg ind imellem. Layout og orden Som nævnt i indledningen har denne del igen skabt udfordringer, hvilket fortæller, at layout fortsat skal have opmærksomhed i danskundervisningen. Eleverne skal vide, hvad der vurderes, og på hvilken måde de kan komme i mål med denne del af opgaveløsningen. Dette kan bl.a. ske ved, at eleverne kender tegnene på, hvad god layout er. I Vejledningen til prøverne i faget dansk side 30 er kravene til layout og orden skitseret: proever/forberedelse/proevevejledninger Der er meget bevidst arbejdet med layout - særligt i forhold til den genre, der skrives i Teksten er skrevet med harmonisk højrekant Der anvendes orddeling ved linjeskift Overskriften er harmonisk i forhold til teksten, og der er balance mellem højde og bredde i teksten Afsnit er markeret konsekvent Skrifttypen er velvalgt, tegn anvendes korrekt, og mellemrum anvendes korrekt i forbindelse med tegn. 13

14 FP10 skriftlig prøve Generelt et godt opgavesæt med alsidige udfordringer til alle. Opgavesættet til FP10 viser et bredt udvalg af opgaver i læsning og sprogbrug, et læserbrev til en lokal avis og valget mellem en kommentar, et essay og en dagbog i prøvedel C. Som sidste år klarer mange elever læsedelen godt. Der er tilfredshed med niveau, sværhedsgrad og opgavernes indhold fra censorerne. En del censorer påpeger, at den manglende angivelse af ord i B-prøven og derved også en hjælp til strukturering af tid bevirker, at en del elever skriver for lange læserbreve og derved ikke får disponeret deres tid ordentligt til resten af prøvesættet. Prøvedel A - Læsning og sprogbrug Prøven i læsning og sprogbrug består af 70 items, som fordeler sig over fem opgaver i sprogbrug, 40 items, og tre opgaver i læsning, 30 items. Ved prøven skal eleverne vise, at de kan overskue de forskellige prøvedeles krav, og at de evner at disponere deres tid, så alle tre dele arbejdes grundigt igennem. Rigtig form God sværhedsgrad. Her blev det tydeligt, hvem der kender huskeregler, og hvem der kender deres grammatik. Eleverne skal vise, at de kender reglerne for ordklassernes bøjning og kan anvende dem. Eleverne har stadig problemer med både nutids-r og lang tillægsform, og det er vigtigt, at de er blevet godt trænet i ordbogsopslag, er godt hjemme i ordbogens funktioner, og at de kan løse opgaven uden de store problemer. Find fejlen Besvarelserne gav indtryk af, at eleverne har svært ved at spotte fejl. Opgaven viser meget klart, at rigtigt mange elever har svært ved at analysere sig frem til fejltypen. Der gættes, og det giver forholdsvis mange fejl. I år var ordet kræser den helt store udfordring. Næsten alle elever kendte ganske enkelt ikke ordet. Censorerne påpeger opgavens relevans i forhold til at kunne mestre en tilfredsstillende korrektur, hvor eleverne skal vise, at de har viden og færdigheder om sprogbrug og sproglige nuancer, så de kan arbejde med egen sproglige bevidsthed. Komma Mange elever er blevet bedre til kommatering og skelnen mellem de to kommatyper. 14

15 Censorerne glæder sig over, at der er fremgang i elevernes kommatering, og at der tydeligvis er blevet rettet fokus på viden om kommatering og færdigheder i kommatering i den daglige undervisning. Censorerne bemærker, at en signifikant majoritet af elever anvender startkomma. Idiomer/talemåder God opgave. Er svær for eleverne, da de ikke kender den oprindelige betydning af idiomerne - og derfor vælger ud fra logikken. Fx stå med hatten i hånden må være at være på vej ud. Censorerne påpeger at denne opgave volder eleverne problemer og særligt elever med anden etnisk baggrund end dansk er udfordret i denne opgave. Flere angiver en relevant sammenhæng til fiktionslæsning og de nationale test. En censor tolker på sagen og udtrykker, at talemåder er tillagt en del tid i begynderundervisningen, men at der måske mangler at blive fulgt op på dette på de efterfølgende klassetrin. Ret en tekst Mange elever har fejl i denne opgave. De retter rigtig mange ord - ofte rigtige ord. Forholdsvis mange elever opgiver helt denne opgave. Censorerne oplever, at mange elever springer denne opgavetype over, selvom de betragter den som meget nyttig, og de påpeger opgavens relevans i forhold til at skærpe elevernes sproglige iagttagelsesevne. En enkelt censor glæder sig over den fokusering omkring opgavetypen, som er blevet ekspliciteret i forenklede fælles Mål omkring færdighedsvidens målparret korrektur og udtrykker forventning om en forbedring de kommende år, når de nye mål træder i kraft. Læseopgaverne Rubrikker, Brugte man doping i antikken? Lad mig dog være fed i fred. I læseprøvedelen scorer eleverne generelt godt. Det er glædeligt! Mange elever klarer læseopgaverne fejlfrit og med stor sikkerhed. En del censorer påpeger, at den øgede fokus på læsetræning i skolerne har båret frugt. Nogle censorer anbefaler, at i takt med elevernes generelle øgede læsesikkerhed at skærpe sværhedsgraden. Der henvises til den sidste læseopgave, som er en clozetest, hvor der er klar fremgang i forhold til foregående år, og mange løser den fejlfrit. 15

16 Prøvedel b - Modtagerrettet kommunikation Mange havde hverken afsender eller modtager, og således var genrekravet ikke opfyldt. Desuden var det indholdsmæssigt et problem, at eleverne stort set gentog det, der stod i forlægget. Det handlede om de fire kritisable forhold, som også blev gentaget i de nye råd til festivalkomiteen. Eleverne havde meget svært ved at komme med nye, kreative idéer til besvarelsen, så alt i alt var det en meget kedelig læsning. Censorerne oplever, at mange elever var udfordret på at formulere sig velovervejret og præcist i forhold til læserbrevsgenren og de modtagerrettede forhold. Næsten ingen elever havde overvejet, hvilket medie læserbrevet var beregnet for, og i stedet for at skrive i læserbrevsgenren valgte mange oplevelses- og erindringsgenren. Mange af opgavebesvarelserne havde karakter af en narrativ struktur, der starter om morgenen og slutter ved aftenstide. En opgave, der viser, at der skal arbejdes en del med modtagerrettet kommunikation og forskellige teksttypers indhold og form. En del censorer påpeger, at den manglende maximum grænse for ord medførte nogle lange besvarelser. I rettearket er der taget højde for dette forhold, og der angives, hvad der skal vurderes i forhold til opgaven, når der ikke er angivet antal ord i opgaven. Prøvedel c - Skriftlig fremstilling Fordeling af besvarelser På baggrund af elevbesvarelser er følgende fordeling beregnet. Opgave 1 Dovenskab kommentar Opgave 2 Forskel essay Opgave 3 Min mor siger dagbog 4100 elevbesvarelser 5982 elevbesvarelser 5668 elevbesvarelser Opgaverne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem drenge og piger. Fordelingen af karakterer på de tre opgaver i del c og i forhold til piger og drenge ser således ud. Tendensen fra FP9, hvor pigerne generelt får højere karakterer, og drengene ligger noget under ses også i FP10. 16

17 Opgave 1. Dovenskab - kommentar God opgave, der for mange gjorde det muligt at arbejde helt konsekvent med avisens layout. Opgaven var ligeledes relevant for målgruppen, og det var tydeligt, at de fleste elever har nået en alder og en indsigt, der gjorde besvarelserne spændende og vedkommende. Et debatindlæg i Politiken er udgangspunkt for denne opgave. Baseret på egne erfaringer problematiserer en gymnasieelev, ved en række udsagn, den manglende ansvarlighed for egen læring i gymnasiet. Opgaven er at kommentere nogle af disse udsagn og dernæst selv at inddrage oplevelser fra egen skoletid. Opgaven blev ikke valgt af så mange. De elever, der havde valgt denne opgave, var overvejende ganske genrestærke, men ind imellem var der også elever, der ikke forstod kommentarens genretræk og ramme. Flere undlod helt at tage udgangspunkt i debatindlægget. De valgte i stedet at skrive deres egne debatindlæg. Censorerne anbefaler, at der arbejdes med elevernes færdigheder og viden om forskellige teksttyper. Opgave 2. Forskel essay En del bruger ikke billeder og tekst i oplægget, men skriver bare om forskel. Nogle er meget generaliserende og overfladiske, men heldigvis er der også nogle, som på flot vis rammer sprogtonen i et essay og får et spændende budskab frem. 17

18 Et citat fra Evalina Gold i NØD sammen med to faktabokse, hvor den ene definerer ulighed, og den anden viser nogle statistiske udsagn omkring ulighed samt 7 situationsbilleder fra forskellige egne af Afrika, danner afsæt for opgavens krav om skrivning af et essay. Eleverne udfordres med denne opgave til at reflektere over de mange komplekse forhold - strukturelle, sociale og politiske - der medfører forskel. Censorerne oplever, at mange elever efterhånden føler sig trygge i essaygenren. Flere har fine overvejelser og er velformulerede, men en del elever forsøger sig med essaygenren uden at have helt styr på denne. Censorerne påpeger, at det kniber med at lade sig inspirere af opslagets tekst og billeder, som var en del af opgavebeskrivelsen. Ikke mindst er elevernes afsæt som udgangspunkt for essayet, noget der volder en del kvaler. Opgave 3. Min mor siger dagbog Det er mit indtryk, at de fleste elever opfatter dagbogsgenren som 'let'. Men der var meget langt imellem besvarelser, som havde opfattet den noget anstrengte tone mellem mor og datter. De fleste dagbøger blev en lidt monoton fortælling om en mor, som glæder sig meget, en vranten teenagedatter og shoppeture. Et uddrag fra en roman af Stine Pilgaard fra 2012, Min mor siger, danner afsæt for at skrive moderens dagbog gennem nogle dage, hvor datteren bor hos moderen. Uddraget finder sted inden datteren er ankommet. Opgaven er valgt af mange, og genren har udfordret en del elever. Censorerne oplever, at mange elever har haft visse vanskeligheder med at læse mellem linjerne i tekstuddraget. Dagbogsgenren er bl.a. karakteriseret ved en udtrykt indforståethed i form af sproglige virkemidler som ufuldstændige sætninger, slang, og udbrud, samt et indhold der præges af personlige overvejelser, hvilket har faldet mange elever svært. Layout Censorerne oplever, at elevernes layout har forbedret sig, og at flere og flere har styr på de forskellige genres layout. Dog var censorerne ikke specielt imponerede over, hvad eleverne præsterede i forhold til dagbogsgenren. En genre hvor de har mulighed for at slå sig mere løs med håndskriftslignende skrifttyper osv. 18

19 Mundtlig dansk 9.-klasseprøve og 10.-klasseprøve De sidste års tendenser med et øget indpas af prøveform B til fordel for prøveform A er stadig støt stigende. Ligesom de sidste års evalueringer viser tilbagemeldingerne fra 2014 også, at ikke fiktion-tekster og andet sagstof end sagtekster står svagest, når faglærernes opgivelser granskes. Perspektiveringen opleves hos de fleste mere sikker og relevant, og eleverne udviser overblik i forhold til at henvise til temaer, perioder eller læste tekster. Det kan stadig anbefales at have fokus på at lære eleverne relevante danskfaglige nedslag i forhold til perspektiveringen. Oplæsningen er styrket ikke mindst i prøveform B og flere elever inddrager de valgte tekststykker i deres gennemgang. Det er dog stadig et felt, der kan arbejdes med. I prøveform A bemærkes det, at oplæsningen, ikke lige så konsekvent, er tænkt ind i analysen og fortolkningen under prøveafviklingen. I 10. klasse ses en tendens til, at oplæsningen ikke er vægtet særligt højt i elevernes præsentationer. Der har været positive tilbagemeldinger på elevernes evne til at disponere fremlæggelserne, så der også har været god tid til den efterfølgende samtale. Tilbagemeldingerne fra censorerne i 10. klasse peger på meget af det samme som censorerne i FP9 vedr. prøveform B. Prøveform A og prøveform B Der er læst 64 censorrapporter i FP9 svarende til 2504 elever, og fordelingen af prøveform A og prøveform B er noteret i skemaet. Tendensen viser, at prøveform B er langt den mest udbredte prøveform i mundtlig dansk. Årstal Prøveform A Prøveform B Antal optalte elever % 51% % 57% % 65% % 76% % 86%

20 Samarbejdet mellem lærer og censor God dialog. Alle faglærere er meget lydhøre, og vi lærer af hinanden. Samarbejdet mellem lærer og censor er centralt for forberedelsen og afviklingen af den mundtlige prøve. De censorer, der har været proaktive i kontakten med faglærerne og haft startet en tidlig dialog omkring udarbejdelsen af tekstopgivelser og valg af prøveoplæg, er yderst tilfredse med den faglige sparring med faglæreren, og de påpeger den tydelige indflydelse, det har på en god afvikling af den mundtlige prøve. Dialogen mellem censor og lærer skærper muligheden for at tilføre nye tekster og prøveoplæg for at øge teksternes relevans i forhold til prøvevejledningen. Det er her, der er mulighed for at få afklaret problemstillinger i en faglig hensigtsmæssig retning. Denne sparring kan være med til at udvikle danskfaget rundt omkring i landet og er til gavn for både faglærere og censorer, der lærer af hinanden. Tekstopgivelser og prøveoplæg Andet sagstof end sagtekster er stadig underprioriteret. Ligesom ikke-fiktion/ tekster har tendens til kun at være rene nyhedsartikler. Ærgerligt, når man tænker på, hvor mange spændende, vedkommende og relevante undergenrer kassen rummer i forhold til danskfaglige indgange. Det er et krav, at samtlige af de faglige mål i Fælles Mål skal være repræsenteret i tekstopgivelser, fordybelsesområder og prøveoplæg. Denne repræsentation skal fremgå af tekstopgivelserne, der danner grundlag for indholdet og afviklingen af prøven i mundtlig dansk. I prøvevejledningen henvises til oversigten de fire kasser, som et brugbart styringsredskab, når undervisningens og prøvens indhold tilrettelægges. Fokus rettes mod tekstopgivelserne og prøveoplæggenes alsidighed. Det betyder, at faglæreren sørger for, at der er flere eksempler fra de nederste kasser med andet sagstof end sagtekster og sagstof. I prøvevejledningen er det tydeligt ekspliciteret, at der skal være mindst to repræsentationer fra hver af de 4 kasser. Systematisk samarbejde om danskfaget i fagteams øger muligheden for at lade sig inspirere og kunne videndele gode erfaringer i arbejdet med nye udtryk, temaer og perioder. Sådanne faglige samarbejder sikrer, at eventuelle fejl og mangler løbende rettes inden prøverne afvikles. På side 32 i Vejledning til prøverne i dansk 2014 kan man finde eksempler på stofområder inden for de fire kasser. 20