Første gang med RoboLab. RoboLab...1 Om systemet...1 Administration af klodserne...2 At bygge en robot...2 At lære programmet at kende...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første gang med RoboLab. RoboLab...1 Om systemet...1 Administration af klodserne...2 At bygge en robot...2 At lære programmet at kende..."

Transkript

1 Første gang med Robolab Af Christine Holm og Signe Kvist Mengel Virum Gymnasium, juni 2003

2 Indholdsfortegnelse RoboLab...1 Om systemet...1 Administration af klodserne...2 At bygge en robot...2 At lære programmet at kende...3 Vores forløb...3 Første onsdag med RoboLab Opgave: Opgave:...4 Anden onsdag med RoboLab...4 Tredje onsdag med RoboLab...4 Mere om konkurrenceopgaverne...5 Produktkrav...5 Undervisningsmateriale...5 Faglige mål...5 Almene kompetencer...6 Faglige kompetencer...6 Projektstyring og frihedsgrader...7 Værktøj til projektstyring...8 Konklusioner og anbefalinger...10 Noter...11 Bilag A: At lave et RoboLabprojekt en skematisk plan...12 Bilag B: RoboLab-vogn med én motor og omdrejningstæller...13 Signe Kvist Mengel og Christine Holm

3 Første gang med RoboLab Vi husker det, som var det i går. Midt på bordet i fysikdepotet stod de karakteristiske grønne kasser. Kasserne indeholdt skolens nyeste udstyr til matematik- og fysikundervisningen: RoboLab-systemet fra Lego. Vi skulle lave undervisning i vores 1.g klasse med dette udstyr, og opgaven så ikke let ud: Kasserne var fyldt med utallige poser med legoklodser med sære former og et for os ukendt anvendelsesområde. Ligeledes var det et åbent spørgsmål, hvad eleverne fagligt kunne få ud af at arbejde med RoboLab. Hvis du netop er blevet præsenteret for udstyret og en lignende opgave, vil det sikkert være spørgsmål af samme type, du stiller særligt hvis du heller ikke har brugt en stor del af din barndom i selskab med Lego Technics. Lad dig ikke afskrække. Vi har nu to gange lavet RoboLabforløb i vores 1.g klasser, og det har været to positive oplevelser. Mellem de to projekter er der sket en udvikling i vores fokus i arbejdet. Ved det første projekt brugte vi hovedparten af vores tid på det rent praktiske: at bygge et fornuftigt køretøj af Legoklodserne og at lære programmet at kende. Ved det andet projekt var vi i en position, hvor vi kunne fokusere mere på de faglige mål for forløbet. Målet med denne fortælling er at skildre, hvordan man hurtigt får tilstrækkeligt styr på det praktiske. Målet er således at gøre det så let som muligt for den kollega, der første gang skal bruge RoboLab i undervisningen både med hensyn til det praktiske og med hensyn til at sikre et klart fagligt fokus. Vi vil diskutere nogle mulige mål og nogle oplagte faldgruber, som vi har oplevet dem. Af hensyn til overskueligheden har vi i bilag A forsøgt at lave en skematisk plan for, hvordan man kan komme i gang med et simpelt forløb i sin 1.g klasse det er naturligvis ikke den eneste mulighed og givet vis slet ikke den bedste. Men den er et bud på en banet vej, som måske kan gøre, at du hurtigere selv finder på noget bedre. I vores arbejde med RoboLab har vi haft stor glæde af at trække på andres erfaringer. De kollegaer, som vi i særlig grad har stået på skuldrene af, er Bjarne Thams fra Vallensbæk HF og Peter Limkilde fra Odsherreds Gymnasium. Det er deres idéer og materiale, som danner grundlaget for vores projekter i. RoboLab Om systemet RoboLab står for Robot Laboratorium. Systemet består af en stor Legoklods med en minicomputer indeni (RCX-klodsen), en masse (rundt regnet 1000!) legoklodser, et programmeringssprog, der skrives på en almindelig computer samt en infrarød forbindelse mellem den almindelige computer og RCX-klodsen. Endvidere findes der et utal af sensorer, som kan sættes på RCX-klodsen. Herved bliver RCX-klodsen f.eks. i stand til at registrere tryk og farveforskelle. At lave en robot består af to dele: Dels skal man bygge robotten op omkring RCX-klodsen, dels skal man instruere robotten ved at skrive et program på computeren. Instruktionerne (dvs. programmet) overføres så til sidst til RCX-klodsen via den infrarøde forbindelse. På figuren på næste side ser du billeder af de vigtigste elementer: Signe Kvist Mengel og Christine Holm 1

4 Eksempel på program, der får en motor koblet til port A til at køre i 10 sekunder. RCX-klodsen Tårnet, der overfører programmet til RCX-klodsen Administration af klodserne Vi startede med at have 10 kasser, dvs. ca klodser. Det første praktiske problem var, hvordan vi (og eleverne) skulle holde styr på disse mange klodser. Vi overvejede mange løsninger, bl.a. at tildele hver kasse en farve og mærke hver eneste af kassens klodser med denne farve! Det blev imidlertid klart, at det ikke var nødvendigt, at klodserne var helt ligeligt fordelt mellem kasserne for at eleverne kunne bygge, hvad de skulle, ligesom det var praktisk at de mest vitale elementer af systemet var samlet ét sted, så vi let kunne kontrollere, at alt virkede. Vi endte med at udnævne 8 kasser til elevkasser og 2 kasser til reservedelskasser. Elevkasserne, de tilhørende RCX-klodser samt de oversigtsbilleder over klodserne, der lå i hver kasse, blev tydeligt nummereret fra 1 til 8. Hver gruppe fik en kasse og besked om, at kassen i princippet rummede alle de klodser, der var angivet på deres kasses oversigtsbillede. Hvis de manglede nogle af disse klodser måtte de tage dem fra en af reservedelskasserne. Hvis de havde for mange, skulle de lægge de overskydende i reservedelskasserne. Efter projektet skulle hver gruppe tilbagelevere en kasse, der var i bedre orden end den, de havde modtaget! De elementer, som vi valgte at samle udenfor kasserne, var sensorerne, lamperne, tårnene og RCX-klodserne. Denne administration har fungeret godt. At bygge en robot Endnu et praktisk problem var at bygge en god robot. Til de første kasser med RoboLab fulgte der et katalog med forslag til konstruktioner, men ved disse konstruktioner var RCX-klodsen ikke integreret. Til de nyere kasser er idékataloget ændret, så RCX-klodsen indgår som en integreret del. I dette katalog kan man få mange gode ideer til konstruktionen. Til de konkurrenceopgaver, som vi havde planlagt at udfordre vores elever med, var det nødvendigt at kunne lave en vogn, der kunne køre stabilt lige ud, som ikke brugte elastikker, og som havde en omdrejningstæller monteret på effektiv vis. Netop et sådan eksempel er der ikke i kataloget, og vi har derfor i bilag B vedlagt et billede af en vogn, der opfylder dette kriterium, og som vi har kæmpet længe for at få bygget. Vores erfaring er, at nogle af eleverne har tilsvarende problemer med at få bygget en god robot. Da vi rådede over ekstra RCX-klodser, byggede vi nogle vogne, som stod i lokalet til inspiration for Signe Kvist Mengel og Christine Holm 2

5 eleverne. Alternativt kunne man give eleverne adgang til idékataloget fra Lego eller/og billederne i bilag B. At lære programmet at kende Den næste udfordring var at lære programmet at kende. Vi læste omhyggeligt hele den på Cd-rom medfølgende manual igennem og lavede mange af øvelserne deri. Så var vi godt rustede men havde nok gjort mere end det nødvendige. Hvis man ikke som fagligt mål netop har algoritmer og programmering, kan man udmærket stille opgaver, der programmeringsmæssigt er meget enkle. I så fald er det heller ikke nødvendigt at man som lærer har arbejdet med alle faciliteter. I vores elevmateriale, jf. ii er der side 5 til 10 en beskrivelse af programmet, som vi også gerne vil anbefale som introduktion til lærere, der er nye i RoboLab sammenhæng. Det kan også anbefales at lave nogle af de tilhørende øvelser. I den officielle manual kan eksemplerne og opgaverne også være en udmærket inspiration. Der er facitliste til opgaverne i manualen. Eleverne har den fordel, at de kan få en demonstration af programmet af deres lærer. Vores erfaring er, at det foregår effektivt, hvis man tilslutter en projektor til den computer, hvorpå man allerede har RoboLabprogrammet og et tårn tilsluttet. Så kan en hel klasse på én gang følge med i, hvad der foregår. Det, vi viste med projektoren, var, hvordan man starter programmet og får de 3 vigtige elementer frem på skærmen, nemlig redskabsboksen, funktionsboksen og hjælpeboksen. Dernæst lavede vi et program, der fik en motor til at køre i 9 sekunder, overførte det til RCX-klodsen, monterede en motor på RCX-klodsen og demonstrerede, at programmet gjorde som forventet. Dernæst blev eleverne gruppevis sat til at lave nogle simple programmeringsopgaver (opgave 1 og 2 i kompendiet, jf. ii ) Hermed nåede eleverne ikke samtidigt frem til det punkt, som vi oplevede som det problematiske, nemlig overførslen af deres program til RCX-klodsen. Problemet var typisk, tårnet ikke var tilsluttet den port, som programmet forventede. iii Vores forløb For at give dig en fornemmelse af, hvad man kan lave i et RoboLabprojekt, følger her en beskrivelse af dette års projekt i 1.z på Virum Gymnasium. Alt benyttet materiale samt en mere udførlig beskrivelse af projektet er tilgængeligt jf. ii. Projektet var bygget op omkring dels to konkurrenceopgaver og dels en række frie øvelser. Vi havde tilrettelagt forløbet sådan, at vi begge kunne være tilstede i samtlige moduler. Det var en stor fordel med hensyn til den praktiske afvikling af forløbet. Eleverne havde på forhånd fået udleveret et 14. siders kompendium med programbeskrivelse og øvelser, som var deres lærebog under forløbet. Vi brugte i alt 6 moduler a 95 minutters varighed. Forløbet lå over tre onsdage med 2 moduler hver gang. Derudover blev der brugt lidt tid i det følgende til vejledning med rapportskrivningen. Første onsdag med RoboLab Vi indledte med en introduktion i plenum til RoboLab. Lærerne fremviste kasserne og fortalte om reglerne for deres brug jf. ovenfor. Endvidere introducerede vi programmet ved hjælp af en projektor. Herefter arbejdede eleverne i grupper med nogle indledende øvelser. Undervejs tjekkede vi at programmet og forbindelsen til RCX-klodsen virkede for alle grupper. Signe Kvist Mengel og Christine Holm 3

6 Dernæst blev første konkurrenceopgave præsenteret med PowerPoint - passende animeret. Opgaven lød: 1. Opgave: Kør 1 meter Hver robot kører to gange: Den robot, der samlet set kommer tættest på målet, har vundet. I må hverken bruge tryksensoren eller lyssensoren. I skal bygge en robot, der kører 1 meter på banen. Der blev sat et tidspunkt for afholdelse af konkurrencen. Tidspunktet blev valgt, så eleverne kom under noget tidspres for at øge effektiviteten og engagementet, og for at undgå at for megen tid gik med byggeri. Efter konkurrencen skrev grupperne journal og der blev udleveret diplomer til de sejrende. Dagen blev afsluttet med, at anden konkurrenceopgave blev præsenteret. Eleverne blev gennem spørgsmål i deres journal opfordret til at overveje deres strategi til løsning af denne opgave. 2. Opgave: Kør afstanden x, x ]10cm; 200cm[ I skal bygge en robot, der kører en bestemt strækning på banen. Hver robot kører to gange: Den robot, der samlet set kommer tættest på målet, har vundet. Først få minutter før konkurrencen får I oplyst strækningens længde Derefter må I KUN rette i programmet I må IKKE lave prøvekørsler. I SKAL bruge omdrejningssensoren Anden onsdag med RoboLab Først diskuterede vi fælles, hvordan arbejdet med anden konkurrenceopgave måtte organiseres på baggrund af elevernes journaler. Derefter arbejdede grupperne igen under tidspres med anden konkurrenceopgave. Dagen afsluttedes med konkurrence, diplomuddeling og journalskrivning. Tredje onsdag med RoboLab Vi præsenterede i plenum nogle mere komplicerede RoboLab programstrukturer vha. projektoren. Signe Kvist Mengel og Christine Holm 4

7 Efter konkurrencernes engagement, stress og underholdning, blev denne dag brugt til mere roligt arbejde med forskellige RoboLab øvelser, som brugte andre dele af programmet. I konkurrencerne var programmeringsdelen jo minimal. Dagen afsluttedes med journalskrivning. Mere om konkurrenceopgaverne De to konkurrenceopgaver er gengangere fra sidste års projekt på Virum Gymnasium (og andre steder), nemlig konkurrencen Kør 1 m og Kør afstanden x. Den sidste opgave er dog ændret i forhold til tidligere derved, at eleverne efter konkurrenceafstanden er opgivet IKKE må lave nogle prøvekørsler med bilen. (Se opgaveformuleringen herover). Denne ændring er lavet for at tvinge eleverne til at opbygge og bruge en matematisk model, så de ikke blot prøver sig frem. Produktkrav Efter hver dag skulle grupperne aflevere journal over dagens arbejde. På baggrund af disse journaler og vores tilbagemeldinger skulle de skrive rapport over hele forløbet. Rapporten blev afleveret i en foreløbig udgave som efter vores vejledning blev gennemskrevet til den endelige udgave. For at fremhæve, at ikke kun resultatet af konkurrencen var vigtig, men også dokumentationen af problemløsningen i den efterfølgende rapportskrivning, blev også de bedste grupperapporter hædret med diplomer. Undervisningsmateriale Vi har, som tidligere nævnt, valgt at samle et kompendium til eleverne, hvor RoboLab programmet præsenteres sammen med en række øvelser, og hvor projektforløbet og de praktiske oplysninger i forbindelse med afvikling af projektet beskrives. Vores erfaring er, at det ikke skal være for stort (vores fylder 14 sider), men at det er rart at have et materiale at kunne henvise til og holde eleverne fast på undervejs i arbejdet. Det er også praktisk at have et materiale at kunne opgive som læsepensum, evt. sammen med rapporterne, så arbejdet med RoboLab kan dokumenteres passende i pensumopgivelserne. Faglige mål Efter således at have forsøgt at give dig en fornemmelse af, hvordan arbejdet med RoboLab kan foregå i praksis, vil vi i det følgende diskutere nogle af de overvejelser, vi gjorde os under planlægningen af forløbet. Udgangspunktet for et projekt med RoboLab bør som for enhver anden undervisningsaktivitet være, at en række faglige og mere almene kompetencer skal tilgodeses. Hvis et RoboLab projekt skal bidrage til udvikling af de kernefaglige kompetencer, er det vigtigt, at man gør sig (og eleverne) klart, hvad der er ens faglige formål med projektet, og så tilrettelægger det derefter. Vi vil også gerne understrege, at et RoboLabprojekt bør være en blandt flere sammenhænge, hvor eleverne trænes i nogle kompetencer. Arbejdet med kompetencerne i forbindelse med RoboLab vil typisk kun blive til egentlig kompetence hos eleverne, hvis kompetencerne også trænes i andre sammenhænge. Det er derfor også i forbindelse med planlægningen af holdets øvrige arbejde vigtigt at have gjort sig klart, hvad de faglige mål i projektet var, og hvordan de kan indarbejdes i nye sammenhænge. Endvidere er det naturligt at søge at planlægge forløbet, så man udnytter det særlige potentiale som RoboLabsystemet har og de særlige muligheder, som det giver. RoboLab udgør et relativt enkelt Signe Kvist Mengel og Christine Holm 5

8 univers, hvor man kan stille letforståelige opgaver, der fremtræder som ægte problemer, dvs. problemer, hvis løsning ikke står i øvelsesvejledningen eller kan slås op i en facitliste. Eleverne oplever systemet som sjovt at arbejde med, og systemet får dem til at udvise stort engagement, kreativitet og refleksivitet (hvorfor virker skidtet ikke og hvordan får vi det til at virke). RoboLabforløbet kan selvfølgeligt tilrettelægges på mange forskellige måder og sådan at det er forskellige kompetencer der trænes. Almene kompetencer En række almene studiekompetencer kan komme i spil i mange RoboLabprojekter, f.eks. at samarbejde, selvstændigt at planlægge et arbejde og at arbejde med projekter. Vi vil her gerne diskutere mulighederne i projektarbejdsformen nærmere. I projektet SKOLEGO fra Vallensbæk HF var målet netop at bruge RoboLab til at starte indlæringen i projektarbejde. Følgende citat fra rapporten over dette forsøg er meget dækkende for vores opfattelse af projektarbejdet: At lære at bøje tyske verber indebærer et solidt element af gentagne øvelser, der stort set er identiske. Man træner ved at gentage. Det ved de fleste, men hvilke processer, det kræver at lave et godt projekt er ikke kendt. Derfor kræver det, at man øver eleverne i det iv. Vi havde valget mellem at gøre udviklingen af projektarbejdsformen til det egentlige mål for vores forløb eller at se forløbet som et sted, hvor eleverne gør sig nogle erfaringer med projektarbejdsformen, som så evt. tages op senere. Vi gjorde det sidste, dvs. vi fravalgte det eksplicitte fokus på refleksion over selve projektarbejdsformen. Vi mener, at en målsætning om at arbejde systematisk på at skabe gode projektarbejdere ud af eleverne bør være en fælles beslutning i lærergruppen omkring en given klasse. Opgaven vil være for tung at løfte for det enkelte fag alene. I en situation, hvor en sådan beslutning var truffet, ville vi overveje at gøre udviklingen af projektarbejdsformen til det egentlige mål for projektet, for RoboLab skaber ved sin enkelhed et lettilgængeligt projekt, og ved sine mange muligheder hurtigt en stor kompleksitet i projektet, som udfordrer eleverne til at arbejde hensigtsmæssigt og velstruktureret. v Faglige kompetencer Også mange faglige kompetencer kan komme i spil i RoboLabprojekter kun fantasien og klassens øvrige arbejde i faget sætter grænser. Vi vil i den forbindelse anbefale hjemmesiden for projektet Matematik og Naturfag i Verdensklasse, hvor der i skemaform findes en oversigt over de forløb, der er lavet under projektet ii. En af rubrikkerne er emner. I denne rubrik finder du en oversigt over de eksplicitte og implicitte faglige mål for det enkelte forløb. Et mål, som går igen i mange af disse projekter, er at træne nogle mere generelle naturvidenskabelige arbejdsmetoder i den relativt overskuelige kontekst som RoboLab udgør: Man skal indsamle data, opstille en teori, opstille simpel model, teste model ifht. til teori og empiri, udbygge model osv. Hvis dette arbejde skal tjene til udvikling af en faglig kompetence hos eleverne, der også kan overføres til andre faglige sammenhænge, er det selvfølgelig vigtigt, at det gøres klart for eleverne, hvad det er, som er eksemplarisk ved deres arbejde. Vores RoboLabforløb skulle ligge omkring efterårsferien i 1.g, hvor vi forinden havde arbejdet meget med proportionalitet og linearitet. Vi ønskede derfor, at RoboLabprojektet skulle give eleverne lejlighed til at bruge deres nyerhvervede viden i praksis. Vi ønskede også, at eleverne selv skulle opleve styrken ved den naturvidenskabelige arbejdsmetode i forhold til det simple mål at vinde konkurrencen. I den forbindelse havde vi som et væsentligt delmål, at eleverne skulle opstille Signe Kvist Mengel og Christine Holm 6

9 forskellige matematiske modeller for sammenhængen mellem to variable, og overveje, hvilken model, der var bedst. De to variable var omdrejningstal og kørelængde, og modellerne skulle være proportionalitet og lineær sammenhæng. Det er oplagt at tænke i proportionalitet, men det viser sig at den lineære model er mest præcis, hvilket nok skyldes bremselængde mv. Vi mente, at RoboLab i kombination med 2. konkurrenceopgave ville give et indlysende og enkelt kriterium for, hvad den bedste model var, nemlig den model, der gjorde det lettest at vinde konkurrencen. Det viste sig desværre, at vi på dette punkt tog meget fejl herom mere i sidste kapitel. Endnu et delmål i forbindelse med den naturvidenskabelige arbejdsmetode var, at eleverne skulle kunne dokumentere deres arbejde i en rapport. Vi ville derfor gennem løbende vejledning under projektet og brug af genafleveringer gøre eleverne bevidste om nytten af gennemskrivninger af en tekst, samt om nødvendigheden af at have styr på måledata etc. Konkurrenceopgaverne fordrede kun yderst enkle programmer. Vi fandt dette lidt tamt i forhold til programmets muligheder, ligesom algoritmetankegangen og herunder kontrolstrukturer er nyttige for begge fag. Derfor udnævnte vi også en introduktion til kontrolstrukturer til et fagligt mål. Projektstyring og frihedsgrader Et emne, der er nært knyttet til faglige mål, og som er lige så vigtigt, er, hvilken styring der skal til, og hvordan den skal etableres. Vores mål for projektet havde bragt os i et dilemma, som vi mener, at du også har stor sandsynlighed for at komme i. På den ene side ønskede vi, at eleverne selv skulle gøre sig deres erfaringer. De skulle selv opnå bevidsthed om, hvad der skal til at lave et godt projekt, og de skulle selv opleve styrke ved den Naturvidenskabelige arbejdsmetode. Dette fordrede efter vores mening, at eleverne fik mange frihedsgrader og selv stod for stor del af styringen. Ud fra en klart defineret opgave og produktkrav kunne vi lade eleverne selv finde ud af, hvad de ville gøre for at løse opgaven og så lade dem gøre det. Den støtte, vi i så fald kunne give, var at bringe eleverne i nogle situationer, hvor de skulle reflektere over, hvordan de arbejdede, og om dette var hensigtsmæssigt. På den anden side sagde vores erfaring fra det tidligere RoboLabprojekt, at elever i begyndelsen af 1.g ikke af sig selv systematisk opsamler måleresultater. Og hvis de endeligt gør, vil de oftest kun gemme deres endelige konklusion og ikke måleresultaterne og dermed ikke kunne dokumentere deres arbejde i en efterfølgende rapport. For at tilgodese de snævert faglige mål mente vi derfor, at det var nødvendigt med en højere grad af lærerstyring, således at eleverne f.eks. blev tvunget til at opsamle data, så de kunne dokumentere deres arbejde. Vores dilemma var kort sagt, at eleverne skulle have frihed til selv at finde en løsning på problemet, men samtidigt skulle styres, så de endte med at bruge vores metode. Vi formoder, at dette dilemma er generelt problem for projektarbejde. Særligt i forhold til RoboLab mener vi, at man skal være varsom med at vælge meget lukkede opgaver, da man i så fald netop ikke udnytter systemets styrker. Vi mener selv, at vi kom ud af dilemmaet på en rimelig måde ved at dele projektet op i de 3 elementer med forskellige frihedsgrader for eleverne. I 1. konkurrenceopgave Kør en meter, havde eleverne mange frihedsgrader. Kun opgave og produktkrav var fastlagt på forhånd. Eleverne skulle under/efter arbejdet skrive en journal. Journalen indeholdt kun spørgsmål til hvad de havde gjort, ikke forslag til, hvordan de skulle løse problemet. Signe Kvist Mengel og Christine Holm 7

10 I 2. konkurrenceopgave Kør afstanden x, havde eleverne færre frihedsgrader idet ikke kun opgave og produktkrav, men også arbejdsmetoden var fastlagt på forhånd. Arbejdsmetoden var fastlagt ved, at eleverne under arbejdet skulle skrive en journal, hvor det bl.a. blev forlangt, at de skulle udfylde et skema med sammenhørende værdier af kørelængde og omdrejningstal samt søge at finde en ligning for sammenhængen. Vi ville dog gerne have, at eleverne selv reflekterede over problematikken i 2. konkurrenceopgave, inden de fik vores metode foræret. Derfor skulle de efter konkurrencen var præsenteret og før journalen og arbejdet med klodserne begyndte svare på spørgsmål ang. hvilke ideer de havde til at løse problemet, herunder hvilke tanker de gjorde sig angående indsamling af måledata. Det sidste element var arbejdet med små programmeringsopgaver, hvor løsningen ikke blev gjort til genstand for konkurrence. Her var antallet af frihedsgrader igen højt, idet kun produktkravet var fastlagt på forhånd. Også under dette arbejde skulle eleverne skrive journal, der skulle indeholde kopier af de programmer eleverne havde lavet, samt en beskrivelse af programmet i ord. Ud over at vi således søgte at få en styring af arbejdet med opgaverne gennem spørgsmålene i journalerne, gav vi de enkelte grupper skriftlige kommentarer til deres journaler. Endvidere fik hver gruppe både skriftlige kommentarer til deres første rapportudkast og personlig vejledning af en af os i ca. 10 min, hvor kommentarerne til udkastet blev gennemgået. Værktøj til projektstyring Indholdet i styringen af projektet, dvs. hvilke frihedsgrader eleverne skal have, og hvilken vejledning (personlig eller skriftlig) man vil yde undervejs, er vel åbenlyst vigtige ting at forholde sig til under planlægningen. Men også formen, specielt hvilke værktøjer man vælger til styringen, kan have stor betydning for effekten. Til projektstyringen har du sandsynligvis brug for to ting: Dels et værktøj til at skrive journalspørgsmålene og elevernes svar på disse, og dels et værktøj til at holde styr på elevernes journaler og vores kommentar til disse. Vi havde umiddelbar adgang til flere værktøjer til projektstyring mulighederne var: Skriveværktøjer: Programmet LogBog vi, programmet Word, blyant og kopiark (eller kombinationer af disse 3) Administrationsværktøjer (Værktøjer til samling og opbevaring af journaler og kommentarer): En NetStudie vii -gruppe, et katalog pr. gruppe på skolens netværk, en fysik A4-mappe pr. gruppe med papirudskrifter af alt (eller kombinationer af disse) De egenskaber, som vi mener karakteriserer et nyttigt administrationsværktøj, er: 1. Både det af lærer og elever skrevne skal være tilgængeligt såvel i undervisningen som udenfor helst for alle på samme tid 2. det skal være nemt at bruge, 3. det skal gerne kunne bruges i andre sammenhænge, 4. det skal være overskueligt, således at det er let at se sammenhængen mellem spørgsmål i læreroplæg, elevernes svar og lærernes kommentarer til disse svar, Signe Kvist Mengel og Christine Holm 8

11 Vi besluttede at satse på rent elektroniske værktøjer, da vi under projektet alligevel var ved computerne. Vi valgte at bruge Word som skriveværktøj og NetStudier som administrationsværktøj. Begge programmer blev valgt primært fordi de er programmer, der alligevel skal inddrages i undervisningen på vores skole. På NetStudier hentede eleverne word-filer med de spørgsmål, de skulle besvare i journalerne. Eleverne skrev deres svar direkte i disse filer og lavede på den måde deres journaler. Journalerne anbragte hver gruppe efterfølgende i deres respektive NetStudiegruppe. Vi skrev vores kommentarer til journalerne som diskussioner i NetStudiegrupperne. Tilsvarende lagde eleverne deres første udkast til rapporten som en Word-fil på NetStudier. Vi skrev vores kommentarer til rapporten ind i selve rapportteksten med Words funktion til indsættelse af kommentarer. Denne kommenterede rapport anbragte vi også i NetStudiegrupperne ligesom hver gruppe fik en papirversion, som vi diskuterede med dem ved det personlige møde. Vores opfattelse er, at denne metode opfyldte kravene ovenfor. Eleverne gav i deres evaluering udtryk for, at NetStudier havde været let og behagelig at bruge, og at det var praktisk, at alle kunne nå alle filer også hjemmefra. Med det 4. krav, overskueligheden, var der derimod problemer. Vi oplevede selv strukturen som upraktisk. Da vi gav kommentarer til elevernes udkast til rapporten, oplevede vi, at stort set ingen af de kommentarer, vi havde givet til journalerne, var indarbejdet i dette udkast. En grund til dette kan ligge i den måde, vi anvendte NetStudier på. Elevernes journaler var gemt som filer, og vores kommentarer til disse var gemt som diskussioner man kunne ikke umiddelbart have journalerne og kommentarerne til dem på skærmen samtidigt. En anden grund kan naturligvis være, at eleverne ikke altid får det udbytte af lærerkommentarer, som vi forventer, når vi møjsommeligt skriver til dem men det er vel rimeligt at tro, at problemet er vokset pga. placeringen af lærerkommentarerne. Ved den endelige aflevering oplevede vi derimod, at eleverne i vid udstrækning brugte kommentarerne fra deres første rapportudkast til at forbedre den endelige rapport. Som nævnt blev disse kommentarer både indskrevet direkte i elevernes rapporter og diskuteret mundtligt med eleverne. Om det så kommentarernes placering i selve teksten, den personlige konfrontation eller kombinationen, der gav effekten, er et åbent spørgsmål. Vi konkluderer på baggrund af forløbet, at NetStudier eller generelt elektronisk kommunikation er fint til udveksling af filer, praktiske oplysninger mv. men egner sig dårligt til egentlig vejledning. Næste gang vi laver et sådant projekt, vil vi igen lade eleverne gemme relevante filer på NetStudier, men alt det den enkelte gruppe afleverer, skal samles i én A4-mappe, således at hver gruppe ender med at have én mappe, der rummer deres journaler, vores kommentarer til dem (med almindelig rød kuglepen), rapportudkast med kommentarer og den endelige rapport. Så er det let både for eleverne og os at finde ud af, i hvilken udstrækning kommentarer er blevet udnyttet. Måske findes der elektroniske værktøjer, der kan give overblik over mange filer og kommentarer til disse samtidigt. Vi ville gerne bruge et sådant værktøj, men kun hvis det giver et overblik, der er mindst lige så godt som det, der fås gennem ovennævnte traditionelle A4-mappe. Signe Kvist Mengel og Christine Holm 9

12 Konklusioner og anbefalinger Generelt endte eleverne i deres endelige rapporter med at opfylde de faglige mål for forløbet på et rimeligt niveau. Der var dog en enkelt vigtig undtagelse. Til vores store overraskelse kunne eleverne ikke diskutere og vurdere de to forskellige matematiske modeller, som de fik stillet op. Dette kan måske forklares af følgende citat fra HOT-materialet om modeller: Modeller tages for at være sande ikke hypotetiske. Så på dette niveau vil eleverne ikke kunne foretage kritisk sammenligning mellem alternative formelle modeller. (CND, 25. februar 2002, Jens Holbech, side 18, om 3A niveauet) viii. Påstanden er altså, at det kræver et meget højere abstraktionsniveau at kunne sammenligne og vurdere modeller end at kunne opstille og anvende dem. Dette giver en form for begrundelse for, at eleverne ikke kunne løse opgaven. Det er en problematik, som man er nødt til at forholde sig til. Det letteste vil være blot at opgive kravet om, at eleverne skal opstille og diskutere to matematiske modeller og gemme dette centrale emne til 2.g, hvor elevernes abstraktionsniveau alt andet lige må forventes at være højere. Alternativt må man i den forudgående undervisning forberede eleverne til at kunne håndtere modelproblematikken, ligesom man i den efterfølgende undervisning må tage modelproblematikken op. I så fald vil eleverne lettere kunne forholde sig til problematikken i 2.g. Vi har et par enkelte kommentarer, som ikke er fremgået af ovenstående angående dette års RoboLabforløb: Vi udnævnte en gruppeformand i hver gruppe. Disse udvalgte tog opgaven meget seriøst, og det var en stor hjælp for os, at vi havde én person, som kunne formidle oplysninger videre til hele gruppen. I år har vi med blot to konkurrencer haft færre konkurrencer end tidligere. Vores erfaring er, at konkurrencer giver engagement og er sjovt, men let fylder for meget og virker lidt stressende på nogle elever. Blandingen to hektiske RoboLabdage med konkurrencer og en RoboLabdag med ro til fordybelse virkede godt. Præsentationen af programmet blev i år delt op, så kun de simple funktioner, som var nødvendige for at løse konkurrenceopgaverne, blev introduceret i starten. Først da der på tredjedagen var behov for mere avancerede strukturer, blev disse præsenteret. Dette gav efter vores mening mere fokus. Til slut vil vi gerne endnu engang slå fast, at du kan tilrettelægge dit RoboLabforløb på mange forskellige måder. Efter vores mening er det afgørende, at man vælger klare faglige mål og sørger for at holde fokus på disse samtidigt med at man nyder, at RoboLab ER sjovt at arbejde med både for elever og lærere. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse. Signe Kvist Mengel og Christine Holm 10

Første gang med RoboLab. RoboLab...1 Om systemet...1 Administration af klodserne...2 At bygge en robot...2 At lære programmet at kende...

Første gang med RoboLab. RoboLab...1 Om systemet...1 Administration af klodserne...2 At bygge en robot...2 At lære programmet at kende... Indholdsfortegnelse RoboLab...1 Om systemet...1 Administration af klodserne...2 At bygge en robot...2 At lære programmet at kende...3 Vores forløb...3 Første onsdag med RoboLab...3 1. Opgave:...4 2. Opgave:...4

Læs mere

ROBOLAB rapport VIRUM SKOLE

ROBOLAB rapport VIRUM SKOLE ROBOLAB rapport VIRUM SKOLE Introduktion: Vi er tre 9 klasser på Virum Skole, der alle er deltagende i MAT-NAT verdensklasse. Vi havde bl.a., med baggrund i andre erfaringer med Robolab, besluttet os for

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder

3 Algebra. Faglige mål. Variable og brøker. Den distributive lov. Potenser og rødder 3 Algebra Faglige mål Kapitlet Algebra tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Variable og brøker: kende enkle algebraiske udtryk med brøker og kunne behandle disse ved at finde fællesnævner. Den distributive

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

YouYonder. så husker du det du lærer

YouYonder. så husker du det du lærer YouYonder så husker du det du lærer Lidt om kunsten at tage effektive noter Hvis du læser en artikel på internettet, ser en video, læser en bog eller hører et foredrag, så vil du kunne øge dit udbytte

Læs mere

https://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme...

https://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme... Side 1 af 6 Vis valgte Resultater: 260001 Advanced Herd Management E07-1 Skema A Kursusevaluering 15 kunne besvare dette evalueringsskema 13 har besvaret dette evalueringsskema 86.67 svarprocent: 13 /

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9

M a s t e r o f P u b l i c G o v e r n a n c e ( M P G ) L F G, h o l d 1, E 0 9 Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Var modulet fagligt interessant? Det første seminar var for meget "navlepilleri". Der kunne godt have været mere

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i

Læs mere

Computerspil som vindue til læring

Computerspil som vindue til læring Computerspil som vindue til læring Space Marines Stave Challenger Series Af Nikolaj Egholk Jakobsen og Suayb Köse Roskilde Tekniske Gymnasium Informationsteknologi B 9/1 2014 1 Indledning Analyse Danmark

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. 1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009

Prøver Evaluering Undervisning Håndarbejde maj-juni 2009 Af fagkonsulent Bo Ditlev Pedersen Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer Indhold INDLEDNING...3 PRØVEOPLÆGGENE...3 UNDERVISNINGSBESKRIVELSERNE...4

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 HTX

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Evalueringsrapport ved kursuslærerne Peter Limkilde og Toke Høiland-Jørgensen

MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Evalueringsrapport ved kursuslærerne Peter Limkilde og Toke Høiland-Jørgensen MIA Matematik i anvendelse (7,5 ECTS) Evalueringsrapport ved kursuslærerne Peter Limkilde og Toke Høiland-Jørgensen Den naturvidenskabelige Bacheloruddannelse Roskilde Universitet Juni 2013 MIA blev udviklet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke

Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke HTX Afsluttende projekt E-learning Komunikation/It C Helena, Katrine og Rikke 1.1 01-05-2013 Systemudvikling Indledende aktiviteter Kommunikationsplanlægning for projektet, Laswells fem spørgsmål. o Hvem

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan?

MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? Flemming Nielsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København To år med matematikskriveværktøjet MathCad i en pædagogisk praksis På seminaret præsenterede jeg kort, hvordan

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Naturvidenskabelig faggruppe på HF:

Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Magneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Magneter Undervisningsforløb til Natur/Teknik Magneter Undervisningsforløb til atur/teknik ide 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet tudierummet om indledning taler læreren og eleverne sammen om, hvor der bruges magneter

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

PDCA-spil - BESKRIVELSE

PDCA-spil - BESKRIVELSE PDCA-spil - BESKRIVELSE ACT PLAN CHECK DO PDCA-spil - Materiale Stor Stofpose med blandede LEGO klodser pr/gruppe. MEGET blandede klodser både form og farve. Posen skal kunne lukkes. Billeder til at bygge

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Brug af Word til matematik

Brug af Word til matematik Flex på KVUC, matematik C Brug af Word til matematik Word er et af de gængse tekstbehandlingssystemer der slipper bedst fra det at skrive matematiske formler. Selvfølgelig findes der andre systemer der

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Kom godt i gang med I-bogen

Kom godt i gang med I-bogen Kom godt i gang med I-bogen At åbne bogen Det allerførste, du skal gøre, for at kunne arbejde med i-bogen, er at aktivere den. Det gøres ved at oprette en konto på systime.dk og derefter aktivere bogen

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

En struktureret asperger -pædagogik

En struktureret asperger -pædagogik En struktureret asperger -pædagogik Lidt historik I 2008 startede Herning hf og vuc en 3-årig hf for unge med ASF. Uddannelsen skulle betales af kommunerne. Fra 2011 blev uddannelsen statsfinansieret,

Læs mere

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej

Teknologi Projekt. Trafik - Optimal Vej Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Projekt Trafik - Optimal Vej Af Nikolaj Seistrup, Henrik Breddam, Rasmus Vad og Dennis Glindhart Roskilde Tekniske Gynasium Klasse 1.3 7. december 2006 Indhold 1 Forord

Læs mere

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium

Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium Studiefællesskaber Midtfyns Gymnasium 2012-2013 Organisering 2 MA-klasser, 3 matematiklærere Parallellagt studiemodul 1 gang hver 14. dag Grundforløbet Ca. 20 elever pr gruppe Inddelt på grundlag af kort

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside Indledning...1 Sådan får du adgang...2 Dit KlasseWeb skrivebord Overblik...2 Dit arbejdsområde...3 Din hjemmeside på nettet...3 Sådan laver du en hjemmeside i 4 trin...3 Trin 1 Dit personlige billede på

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u Kapitel 1 AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u 1.1 Indgående fag I forløbet indgår fagene naturgeografi v. Mikkel Røjle Bruun (BR), samfundsfag v. Ann Britt Wolsing (AW) og matematik v. Flemming Pedersen (FP).

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2012 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning Indholdsfortegnelse Indledning...3 De formelle

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Porte folie et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K Denne skabelon for anvendelse af Porte folie metoden som

Læs mere