Første gang med RoboLab. RoboLab...1 Om systemet...1 Administration af klodserne...2 At bygge en robot...2 At lære programmet at kende...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Første gang med RoboLab. RoboLab...1 Om systemet...1 Administration af klodserne...2 At bygge en robot...2 At lære programmet at kende..."

Transkript

1 Første gang med Robolab Af Christine Holm og Signe Kvist Mengel Virum Gymnasium, juni 2003

2 Indholdsfortegnelse RoboLab...1 Om systemet...1 Administration af klodserne...2 At bygge en robot...2 At lære programmet at kende...3 Vores forløb...3 Første onsdag med RoboLab Opgave: Opgave:...4 Anden onsdag med RoboLab...4 Tredje onsdag med RoboLab...4 Mere om konkurrenceopgaverne...5 Produktkrav...5 Undervisningsmateriale...5 Faglige mål...5 Almene kompetencer...6 Faglige kompetencer...6 Projektstyring og frihedsgrader...7 Værktøj til projektstyring...8 Konklusioner og anbefalinger...10 Noter...11 Bilag A: At lave et RoboLabprojekt en skematisk plan...12 Bilag B: RoboLab-vogn med én motor og omdrejningstæller...13 Signe Kvist Mengel og Christine Holm

3 Første gang med RoboLab Vi husker det, som var det i går. Midt på bordet i fysikdepotet stod de karakteristiske grønne kasser. Kasserne indeholdt skolens nyeste udstyr til matematik- og fysikundervisningen: RoboLab-systemet fra Lego. Vi skulle lave undervisning i vores 1.g klasse med dette udstyr, og opgaven så ikke let ud: Kasserne var fyldt med utallige poser med legoklodser med sære former og et for os ukendt anvendelsesområde. Ligeledes var det et åbent spørgsmål, hvad eleverne fagligt kunne få ud af at arbejde med RoboLab. Hvis du netop er blevet præsenteret for udstyret og en lignende opgave, vil det sikkert være spørgsmål af samme type, du stiller særligt hvis du heller ikke har brugt en stor del af din barndom i selskab med Lego Technics. Lad dig ikke afskrække. Vi har nu to gange lavet RoboLabforløb i vores 1.g klasser, og det har været to positive oplevelser. Mellem de to projekter er der sket en udvikling i vores fokus i arbejdet. Ved det første projekt brugte vi hovedparten af vores tid på det rent praktiske: at bygge et fornuftigt køretøj af Legoklodserne og at lære programmet at kende. Ved det andet projekt var vi i en position, hvor vi kunne fokusere mere på de faglige mål for forløbet. Målet med denne fortælling er at skildre, hvordan man hurtigt får tilstrækkeligt styr på det praktiske. Målet er således at gøre det så let som muligt for den kollega, der første gang skal bruge RoboLab i undervisningen både med hensyn til det praktiske og med hensyn til at sikre et klart fagligt fokus. Vi vil diskutere nogle mulige mål og nogle oplagte faldgruber, som vi har oplevet dem. Af hensyn til overskueligheden har vi i bilag A forsøgt at lave en skematisk plan for, hvordan man kan komme i gang med et simpelt forløb i sin 1.g klasse det er naturligvis ikke den eneste mulighed og givet vis slet ikke den bedste. Men den er et bud på en banet vej, som måske kan gøre, at du hurtigere selv finder på noget bedre. I vores arbejde med RoboLab har vi haft stor glæde af at trække på andres erfaringer. De kollegaer, som vi i særlig grad har stået på skuldrene af, er Bjarne Thams fra Vallensbæk HF og Peter Limkilde fra Odsherreds Gymnasium. Det er deres idéer og materiale, som danner grundlaget for vores projekter i. RoboLab Om systemet RoboLab står for Robot Laboratorium. Systemet består af en stor Legoklods med en minicomputer indeni (RCX-klodsen), en masse (rundt regnet 1000!) legoklodser, et programmeringssprog, der skrives på en almindelig computer samt en infrarød forbindelse mellem den almindelige computer og RCX-klodsen. Endvidere findes der et utal af sensorer, som kan sættes på RCX-klodsen. Herved bliver RCX-klodsen f.eks. i stand til at registrere tryk og farveforskelle. At lave en robot består af to dele: Dels skal man bygge robotten op omkring RCX-klodsen, dels skal man instruere robotten ved at skrive et program på computeren. Instruktionerne (dvs. programmet) overføres så til sidst til RCX-klodsen via den infrarøde forbindelse. På figuren på næste side ser du billeder af de vigtigste elementer: Signe Kvist Mengel og Christine Holm 1

4 Eksempel på program, der får en motor koblet til port A til at køre i 10 sekunder. RCX-klodsen Tårnet, der overfører programmet til RCX-klodsen Administration af klodserne Vi startede med at have 10 kasser, dvs. ca klodser. Det første praktiske problem var, hvordan vi (og eleverne) skulle holde styr på disse mange klodser. Vi overvejede mange løsninger, bl.a. at tildele hver kasse en farve og mærke hver eneste af kassens klodser med denne farve! Det blev imidlertid klart, at det ikke var nødvendigt, at klodserne var helt ligeligt fordelt mellem kasserne for at eleverne kunne bygge, hvad de skulle, ligesom det var praktisk at de mest vitale elementer af systemet var samlet ét sted, så vi let kunne kontrollere, at alt virkede. Vi endte med at udnævne 8 kasser til elevkasser og 2 kasser til reservedelskasser. Elevkasserne, de tilhørende RCX-klodser samt de oversigtsbilleder over klodserne, der lå i hver kasse, blev tydeligt nummereret fra 1 til 8. Hver gruppe fik en kasse og besked om, at kassen i princippet rummede alle de klodser, der var angivet på deres kasses oversigtsbillede. Hvis de manglede nogle af disse klodser måtte de tage dem fra en af reservedelskasserne. Hvis de havde for mange, skulle de lægge de overskydende i reservedelskasserne. Efter projektet skulle hver gruppe tilbagelevere en kasse, der var i bedre orden end den, de havde modtaget! De elementer, som vi valgte at samle udenfor kasserne, var sensorerne, lamperne, tårnene og RCX-klodserne. Denne administration har fungeret godt. At bygge en robot Endnu et praktisk problem var at bygge en god robot. Til de første kasser med RoboLab fulgte der et katalog med forslag til konstruktioner, men ved disse konstruktioner var RCX-klodsen ikke integreret. Til de nyere kasser er idékataloget ændret, så RCX-klodsen indgår som en integreret del. I dette katalog kan man få mange gode ideer til konstruktionen. Til de konkurrenceopgaver, som vi havde planlagt at udfordre vores elever med, var det nødvendigt at kunne lave en vogn, der kunne køre stabilt lige ud, som ikke brugte elastikker, og som havde en omdrejningstæller monteret på effektiv vis. Netop et sådan eksempel er der ikke i kataloget, og vi har derfor i bilag B vedlagt et billede af en vogn, der opfylder dette kriterium, og som vi har kæmpet længe for at få bygget. Vores erfaring er, at nogle af eleverne har tilsvarende problemer med at få bygget en god robot. Da vi rådede over ekstra RCX-klodser, byggede vi nogle vogne, som stod i lokalet til inspiration for Signe Kvist Mengel og Christine Holm 2

5 eleverne. Alternativt kunne man give eleverne adgang til idékataloget fra Lego eller/og billederne i bilag B. At lære programmet at kende Den næste udfordring var at lære programmet at kende. Vi læste omhyggeligt hele den på Cd-rom medfølgende manual igennem og lavede mange af øvelserne deri. Så var vi godt rustede men havde nok gjort mere end det nødvendige. Hvis man ikke som fagligt mål netop har algoritmer og programmering, kan man udmærket stille opgaver, der programmeringsmæssigt er meget enkle. I så fald er det heller ikke nødvendigt at man som lærer har arbejdet med alle faciliteter. I vores elevmateriale, jf. ii er der side 5 til 10 en beskrivelse af programmet, som vi også gerne vil anbefale som introduktion til lærere, der er nye i RoboLab sammenhæng. Det kan også anbefales at lave nogle af de tilhørende øvelser. I den officielle manual kan eksemplerne og opgaverne også være en udmærket inspiration. Der er facitliste til opgaverne i manualen. Eleverne har den fordel, at de kan få en demonstration af programmet af deres lærer. Vores erfaring er, at det foregår effektivt, hvis man tilslutter en projektor til den computer, hvorpå man allerede har RoboLabprogrammet og et tårn tilsluttet. Så kan en hel klasse på én gang følge med i, hvad der foregår. Det, vi viste med projektoren, var, hvordan man starter programmet og får de 3 vigtige elementer frem på skærmen, nemlig redskabsboksen, funktionsboksen og hjælpeboksen. Dernæst lavede vi et program, der fik en motor til at køre i 9 sekunder, overførte det til RCX-klodsen, monterede en motor på RCX-klodsen og demonstrerede, at programmet gjorde som forventet. Dernæst blev eleverne gruppevis sat til at lave nogle simple programmeringsopgaver (opgave 1 og 2 i kompendiet, jf. ii ) Hermed nåede eleverne ikke samtidigt frem til det punkt, som vi oplevede som det problematiske, nemlig overførslen af deres program til RCX-klodsen. Problemet var typisk, tårnet ikke var tilsluttet den port, som programmet forventede. iii Vores forløb For at give dig en fornemmelse af, hvad man kan lave i et RoboLabprojekt, følger her en beskrivelse af dette års projekt i 1.z på Virum Gymnasium. Alt benyttet materiale samt en mere udførlig beskrivelse af projektet er tilgængeligt jf. ii. Projektet var bygget op omkring dels to konkurrenceopgaver og dels en række frie øvelser. Vi havde tilrettelagt forløbet sådan, at vi begge kunne være tilstede i samtlige moduler. Det var en stor fordel med hensyn til den praktiske afvikling af forløbet. Eleverne havde på forhånd fået udleveret et 14. siders kompendium med programbeskrivelse og øvelser, som var deres lærebog under forløbet. Vi brugte i alt 6 moduler a 95 minutters varighed. Forløbet lå over tre onsdage med 2 moduler hver gang. Derudover blev der brugt lidt tid i det følgende til vejledning med rapportskrivningen. Første onsdag med RoboLab Vi indledte med en introduktion i plenum til RoboLab. Lærerne fremviste kasserne og fortalte om reglerne for deres brug jf. ovenfor. Endvidere introducerede vi programmet ved hjælp af en projektor. Herefter arbejdede eleverne i grupper med nogle indledende øvelser. Undervejs tjekkede vi at programmet og forbindelsen til RCX-klodsen virkede for alle grupper. Signe Kvist Mengel og Christine Holm 3

6 Dernæst blev første konkurrenceopgave præsenteret med PowerPoint - passende animeret. Opgaven lød: 1. Opgave: Kør 1 meter Hver robot kører to gange: Den robot, der samlet set kommer tættest på målet, har vundet. I må hverken bruge tryksensoren eller lyssensoren. I skal bygge en robot, der kører 1 meter på banen. Der blev sat et tidspunkt for afholdelse af konkurrencen. Tidspunktet blev valgt, så eleverne kom under noget tidspres for at øge effektiviteten og engagementet, og for at undgå at for megen tid gik med byggeri. Efter konkurrencen skrev grupperne journal og der blev udleveret diplomer til de sejrende. Dagen blev afsluttet med, at anden konkurrenceopgave blev præsenteret. Eleverne blev gennem spørgsmål i deres journal opfordret til at overveje deres strategi til løsning af denne opgave. 2. Opgave: Kør afstanden x, x ]10cm; 200cm[ I skal bygge en robot, der kører en bestemt strækning på banen. Hver robot kører to gange: Den robot, der samlet set kommer tættest på målet, har vundet. Først få minutter før konkurrencen får I oplyst strækningens længde Derefter må I KUN rette i programmet I må IKKE lave prøvekørsler. I SKAL bruge omdrejningssensoren Anden onsdag med RoboLab Først diskuterede vi fælles, hvordan arbejdet med anden konkurrenceopgave måtte organiseres på baggrund af elevernes journaler. Derefter arbejdede grupperne igen under tidspres med anden konkurrenceopgave. Dagen afsluttedes med konkurrence, diplomuddeling og journalskrivning. Tredje onsdag med RoboLab Vi præsenterede i plenum nogle mere komplicerede RoboLab programstrukturer vha. projektoren. Signe Kvist Mengel og Christine Holm 4

7 Efter konkurrencernes engagement, stress og underholdning, blev denne dag brugt til mere roligt arbejde med forskellige RoboLab øvelser, som brugte andre dele af programmet. I konkurrencerne var programmeringsdelen jo minimal. Dagen afsluttedes med journalskrivning. Mere om konkurrenceopgaverne De to konkurrenceopgaver er gengangere fra sidste års projekt på Virum Gymnasium (og andre steder), nemlig konkurrencen Kør 1 m og Kør afstanden x. Den sidste opgave er dog ændret i forhold til tidligere derved, at eleverne efter konkurrenceafstanden er opgivet IKKE må lave nogle prøvekørsler med bilen. (Se opgaveformuleringen herover). Denne ændring er lavet for at tvinge eleverne til at opbygge og bruge en matematisk model, så de ikke blot prøver sig frem. Produktkrav Efter hver dag skulle grupperne aflevere journal over dagens arbejde. På baggrund af disse journaler og vores tilbagemeldinger skulle de skrive rapport over hele forløbet. Rapporten blev afleveret i en foreløbig udgave som efter vores vejledning blev gennemskrevet til den endelige udgave. For at fremhæve, at ikke kun resultatet af konkurrencen var vigtig, men også dokumentationen af problemløsningen i den efterfølgende rapportskrivning, blev også de bedste grupperapporter hædret med diplomer. Undervisningsmateriale Vi har, som tidligere nævnt, valgt at samle et kompendium til eleverne, hvor RoboLab programmet præsenteres sammen med en række øvelser, og hvor projektforløbet og de praktiske oplysninger i forbindelse med afvikling af projektet beskrives. Vores erfaring er, at det ikke skal være for stort (vores fylder 14 sider), men at det er rart at have et materiale at kunne henvise til og holde eleverne fast på undervejs i arbejdet. Det er også praktisk at have et materiale at kunne opgive som læsepensum, evt. sammen med rapporterne, så arbejdet med RoboLab kan dokumenteres passende i pensumopgivelserne. Faglige mål Efter således at have forsøgt at give dig en fornemmelse af, hvordan arbejdet med RoboLab kan foregå i praksis, vil vi i det følgende diskutere nogle af de overvejelser, vi gjorde os under planlægningen af forløbet. Udgangspunktet for et projekt med RoboLab bør som for enhver anden undervisningsaktivitet være, at en række faglige og mere almene kompetencer skal tilgodeses. Hvis et RoboLab projekt skal bidrage til udvikling af de kernefaglige kompetencer, er det vigtigt, at man gør sig (og eleverne) klart, hvad der er ens faglige formål med projektet, og så tilrettelægger det derefter. Vi vil også gerne understrege, at et RoboLabprojekt bør være en blandt flere sammenhænge, hvor eleverne trænes i nogle kompetencer. Arbejdet med kompetencerne i forbindelse med RoboLab vil typisk kun blive til egentlig kompetence hos eleverne, hvis kompetencerne også trænes i andre sammenhænge. Det er derfor også i forbindelse med planlægningen af holdets øvrige arbejde vigtigt at have gjort sig klart, hvad de faglige mål i projektet var, og hvordan de kan indarbejdes i nye sammenhænge. Endvidere er det naturligt at søge at planlægge forløbet, så man udnytter det særlige potentiale som RoboLabsystemet har og de særlige muligheder, som det giver. RoboLab udgør et relativt enkelt Signe Kvist Mengel og Christine Holm 5

8 univers, hvor man kan stille letforståelige opgaver, der fremtræder som ægte problemer, dvs. problemer, hvis løsning ikke står i øvelsesvejledningen eller kan slås op i en facitliste. Eleverne oplever systemet som sjovt at arbejde med, og systemet får dem til at udvise stort engagement, kreativitet og refleksivitet (hvorfor virker skidtet ikke og hvordan får vi det til at virke). RoboLabforløbet kan selvfølgeligt tilrettelægges på mange forskellige måder og sådan at det er forskellige kompetencer der trænes. Almene kompetencer En række almene studiekompetencer kan komme i spil i mange RoboLabprojekter, f.eks. at samarbejde, selvstændigt at planlægge et arbejde og at arbejde med projekter. Vi vil her gerne diskutere mulighederne i projektarbejdsformen nærmere. I projektet SKOLEGO fra Vallensbæk HF var målet netop at bruge RoboLab til at starte indlæringen i projektarbejde. Følgende citat fra rapporten over dette forsøg er meget dækkende for vores opfattelse af projektarbejdet: At lære at bøje tyske verber indebærer et solidt element af gentagne øvelser, der stort set er identiske. Man træner ved at gentage. Det ved de fleste, men hvilke processer, det kræver at lave et godt projekt er ikke kendt. Derfor kræver det, at man øver eleverne i det iv. Vi havde valget mellem at gøre udviklingen af projektarbejdsformen til det egentlige mål for vores forløb eller at se forløbet som et sted, hvor eleverne gør sig nogle erfaringer med projektarbejdsformen, som så evt. tages op senere. Vi gjorde det sidste, dvs. vi fravalgte det eksplicitte fokus på refleksion over selve projektarbejdsformen. Vi mener, at en målsætning om at arbejde systematisk på at skabe gode projektarbejdere ud af eleverne bør være en fælles beslutning i lærergruppen omkring en given klasse. Opgaven vil være for tung at løfte for det enkelte fag alene. I en situation, hvor en sådan beslutning var truffet, ville vi overveje at gøre udviklingen af projektarbejdsformen til det egentlige mål for projektet, for RoboLab skaber ved sin enkelhed et lettilgængeligt projekt, og ved sine mange muligheder hurtigt en stor kompleksitet i projektet, som udfordrer eleverne til at arbejde hensigtsmæssigt og velstruktureret. v Faglige kompetencer Også mange faglige kompetencer kan komme i spil i RoboLabprojekter kun fantasien og klassens øvrige arbejde i faget sætter grænser. Vi vil i den forbindelse anbefale hjemmesiden for projektet Matematik og Naturfag i Verdensklasse, hvor der i skemaform findes en oversigt over de forløb, der er lavet under projektet ii. En af rubrikkerne er emner. I denne rubrik finder du en oversigt over de eksplicitte og implicitte faglige mål for det enkelte forløb. Et mål, som går igen i mange af disse projekter, er at træne nogle mere generelle naturvidenskabelige arbejdsmetoder i den relativt overskuelige kontekst som RoboLab udgør: Man skal indsamle data, opstille en teori, opstille simpel model, teste model ifht. til teori og empiri, udbygge model osv. Hvis dette arbejde skal tjene til udvikling af en faglig kompetence hos eleverne, der også kan overføres til andre faglige sammenhænge, er det selvfølgelig vigtigt, at det gøres klart for eleverne, hvad det er, som er eksemplarisk ved deres arbejde. Vores RoboLabforløb skulle ligge omkring efterårsferien i 1.g, hvor vi forinden havde arbejdet meget med proportionalitet og linearitet. Vi ønskede derfor, at RoboLabprojektet skulle give eleverne lejlighed til at bruge deres nyerhvervede viden i praksis. Vi ønskede også, at eleverne selv skulle opleve styrken ved den naturvidenskabelige arbejdsmetode i forhold til det simple mål at vinde konkurrencen. I den forbindelse havde vi som et væsentligt delmål, at eleverne skulle opstille Signe Kvist Mengel og Christine Holm 6

9 forskellige matematiske modeller for sammenhængen mellem to variable, og overveje, hvilken model, der var bedst. De to variable var omdrejningstal og kørelængde, og modellerne skulle være proportionalitet og lineær sammenhæng. Det er oplagt at tænke i proportionalitet, men det viser sig at den lineære model er mest præcis, hvilket nok skyldes bremselængde mv. Vi mente, at RoboLab i kombination med 2. konkurrenceopgave ville give et indlysende og enkelt kriterium for, hvad den bedste model var, nemlig den model, der gjorde det lettest at vinde konkurrencen. Det viste sig desværre, at vi på dette punkt tog meget fejl herom mere i sidste kapitel. Endnu et delmål i forbindelse med den naturvidenskabelige arbejdsmetode var, at eleverne skulle kunne dokumentere deres arbejde i en rapport. Vi ville derfor gennem løbende vejledning under projektet og brug af genafleveringer gøre eleverne bevidste om nytten af gennemskrivninger af en tekst, samt om nødvendigheden af at have styr på måledata etc. Konkurrenceopgaverne fordrede kun yderst enkle programmer. Vi fandt dette lidt tamt i forhold til programmets muligheder, ligesom algoritmetankegangen og herunder kontrolstrukturer er nyttige for begge fag. Derfor udnævnte vi også en introduktion til kontrolstrukturer til et fagligt mål. Projektstyring og frihedsgrader Et emne, der er nært knyttet til faglige mål, og som er lige så vigtigt, er, hvilken styring der skal til, og hvordan den skal etableres. Vores mål for projektet havde bragt os i et dilemma, som vi mener, at du også har stor sandsynlighed for at komme i. På den ene side ønskede vi, at eleverne selv skulle gøre sig deres erfaringer. De skulle selv opnå bevidsthed om, hvad der skal til at lave et godt projekt, og de skulle selv opleve styrke ved den Naturvidenskabelige arbejdsmetode. Dette fordrede efter vores mening, at eleverne fik mange frihedsgrader og selv stod for stor del af styringen. Ud fra en klart defineret opgave og produktkrav kunne vi lade eleverne selv finde ud af, hvad de ville gøre for at løse opgaven og så lade dem gøre det. Den støtte, vi i så fald kunne give, var at bringe eleverne i nogle situationer, hvor de skulle reflektere over, hvordan de arbejdede, og om dette var hensigtsmæssigt. På den anden side sagde vores erfaring fra det tidligere RoboLabprojekt, at elever i begyndelsen af 1.g ikke af sig selv systematisk opsamler måleresultater. Og hvis de endeligt gør, vil de oftest kun gemme deres endelige konklusion og ikke måleresultaterne og dermed ikke kunne dokumentere deres arbejde i en efterfølgende rapport. For at tilgodese de snævert faglige mål mente vi derfor, at det var nødvendigt med en højere grad af lærerstyring, således at eleverne f.eks. blev tvunget til at opsamle data, så de kunne dokumentere deres arbejde. Vores dilemma var kort sagt, at eleverne skulle have frihed til selv at finde en løsning på problemet, men samtidigt skulle styres, så de endte med at bruge vores metode. Vi formoder, at dette dilemma er generelt problem for projektarbejde. Særligt i forhold til RoboLab mener vi, at man skal være varsom med at vælge meget lukkede opgaver, da man i så fald netop ikke udnytter systemets styrker. Vi mener selv, at vi kom ud af dilemmaet på en rimelig måde ved at dele projektet op i de 3 elementer med forskellige frihedsgrader for eleverne. I 1. konkurrenceopgave Kør en meter, havde eleverne mange frihedsgrader. Kun opgave og produktkrav var fastlagt på forhånd. Eleverne skulle under/efter arbejdet skrive en journal. Journalen indeholdt kun spørgsmål til hvad de havde gjort, ikke forslag til, hvordan de skulle løse problemet. Signe Kvist Mengel og Christine Holm 7

10 I 2. konkurrenceopgave Kør afstanden x, havde eleverne færre frihedsgrader idet ikke kun opgave og produktkrav, men også arbejdsmetoden var fastlagt på forhånd. Arbejdsmetoden var fastlagt ved, at eleverne under arbejdet skulle skrive en journal, hvor det bl.a. blev forlangt, at de skulle udfylde et skema med sammenhørende værdier af kørelængde og omdrejningstal samt søge at finde en ligning for sammenhængen. Vi ville dog gerne have, at eleverne selv reflekterede over problematikken i 2. konkurrenceopgave, inden de fik vores metode foræret. Derfor skulle de efter konkurrencen var præsenteret og før journalen og arbejdet med klodserne begyndte svare på spørgsmål ang. hvilke ideer de havde til at løse problemet, herunder hvilke tanker de gjorde sig angående indsamling af måledata. Det sidste element var arbejdet med små programmeringsopgaver, hvor løsningen ikke blev gjort til genstand for konkurrence. Her var antallet af frihedsgrader igen højt, idet kun produktkravet var fastlagt på forhånd. Også under dette arbejde skulle eleverne skrive journal, der skulle indeholde kopier af de programmer eleverne havde lavet, samt en beskrivelse af programmet i ord. Ud over at vi således søgte at få en styring af arbejdet med opgaverne gennem spørgsmålene i journalerne, gav vi de enkelte grupper skriftlige kommentarer til deres journaler. Endvidere fik hver gruppe både skriftlige kommentarer til deres første rapportudkast og personlig vejledning af en af os i ca. 10 min, hvor kommentarerne til udkastet blev gennemgået. Værktøj til projektstyring Indholdet i styringen af projektet, dvs. hvilke frihedsgrader eleverne skal have, og hvilken vejledning (personlig eller skriftlig) man vil yde undervejs, er vel åbenlyst vigtige ting at forholde sig til under planlægningen. Men også formen, specielt hvilke værktøjer man vælger til styringen, kan have stor betydning for effekten. Til projektstyringen har du sandsynligvis brug for to ting: Dels et værktøj til at skrive journalspørgsmålene og elevernes svar på disse, og dels et værktøj til at holde styr på elevernes journaler og vores kommentar til disse. Vi havde umiddelbar adgang til flere værktøjer til projektstyring mulighederne var: Skriveværktøjer: Programmet LogBog vi, programmet Word, blyant og kopiark (eller kombinationer af disse 3) Administrationsværktøjer (Værktøjer til samling og opbevaring af journaler og kommentarer): En NetStudie vii -gruppe, et katalog pr. gruppe på skolens netværk, en fysik A4-mappe pr. gruppe med papirudskrifter af alt (eller kombinationer af disse) De egenskaber, som vi mener karakteriserer et nyttigt administrationsværktøj, er: 1. Både det af lærer og elever skrevne skal være tilgængeligt såvel i undervisningen som udenfor helst for alle på samme tid 2. det skal være nemt at bruge, 3. det skal gerne kunne bruges i andre sammenhænge, 4. det skal være overskueligt, således at det er let at se sammenhængen mellem spørgsmål i læreroplæg, elevernes svar og lærernes kommentarer til disse svar, Signe Kvist Mengel og Christine Holm 8

11 Vi besluttede at satse på rent elektroniske værktøjer, da vi under projektet alligevel var ved computerne. Vi valgte at bruge Word som skriveværktøj og NetStudier som administrationsværktøj. Begge programmer blev valgt primært fordi de er programmer, der alligevel skal inddrages i undervisningen på vores skole. På NetStudier hentede eleverne word-filer med de spørgsmål, de skulle besvare i journalerne. Eleverne skrev deres svar direkte i disse filer og lavede på den måde deres journaler. Journalerne anbragte hver gruppe efterfølgende i deres respektive NetStudiegruppe. Vi skrev vores kommentarer til journalerne som diskussioner i NetStudiegrupperne. Tilsvarende lagde eleverne deres første udkast til rapporten som en Word-fil på NetStudier. Vi skrev vores kommentarer til rapporten ind i selve rapportteksten med Words funktion til indsættelse af kommentarer. Denne kommenterede rapport anbragte vi også i NetStudiegrupperne ligesom hver gruppe fik en papirversion, som vi diskuterede med dem ved det personlige møde. Vores opfattelse er, at denne metode opfyldte kravene ovenfor. Eleverne gav i deres evaluering udtryk for, at NetStudier havde været let og behagelig at bruge, og at det var praktisk, at alle kunne nå alle filer også hjemmefra. Med det 4. krav, overskueligheden, var der derimod problemer. Vi oplevede selv strukturen som upraktisk. Da vi gav kommentarer til elevernes udkast til rapporten, oplevede vi, at stort set ingen af de kommentarer, vi havde givet til journalerne, var indarbejdet i dette udkast. En grund til dette kan ligge i den måde, vi anvendte NetStudier på. Elevernes journaler var gemt som filer, og vores kommentarer til disse var gemt som diskussioner man kunne ikke umiddelbart have journalerne og kommentarerne til dem på skærmen samtidigt. En anden grund kan naturligvis være, at eleverne ikke altid får det udbytte af lærerkommentarer, som vi forventer, når vi møjsommeligt skriver til dem men det er vel rimeligt at tro, at problemet er vokset pga. placeringen af lærerkommentarerne. Ved den endelige aflevering oplevede vi derimod, at eleverne i vid udstrækning brugte kommentarerne fra deres første rapportudkast til at forbedre den endelige rapport. Som nævnt blev disse kommentarer både indskrevet direkte i elevernes rapporter og diskuteret mundtligt med eleverne. Om det så kommentarernes placering i selve teksten, den personlige konfrontation eller kombinationen, der gav effekten, er et åbent spørgsmål. Vi konkluderer på baggrund af forløbet, at NetStudier eller generelt elektronisk kommunikation er fint til udveksling af filer, praktiske oplysninger mv. men egner sig dårligt til egentlig vejledning. Næste gang vi laver et sådant projekt, vil vi igen lade eleverne gemme relevante filer på NetStudier, men alt det den enkelte gruppe afleverer, skal samles i én A4-mappe, således at hver gruppe ender med at have én mappe, der rummer deres journaler, vores kommentarer til dem (med almindelig rød kuglepen), rapportudkast med kommentarer og den endelige rapport. Så er det let både for eleverne og os at finde ud af, i hvilken udstrækning kommentarer er blevet udnyttet. Måske findes der elektroniske værktøjer, der kan give overblik over mange filer og kommentarer til disse samtidigt. Vi ville gerne bruge et sådant værktøj, men kun hvis det giver et overblik, der er mindst lige så godt som det, der fås gennem ovennævnte traditionelle A4-mappe. Signe Kvist Mengel og Christine Holm 9

12 Konklusioner og anbefalinger Generelt endte eleverne i deres endelige rapporter med at opfylde de faglige mål for forløbet på et rimeligt niveau. Der var dog en enkelt vigtig undtagelse. Til vores store overraskelse kunne eleverne ikke diskutere og vurdere de to forskellige matematiske modeller, som de fik stillet op. Dette kan måske forklares af følgende citat fra HOT-materialet om modeller: Modeller tages for at være sande ikke hypotetiske. Så på dette niveau vil eleverne ikke kunne foretage kritisk sammenligning mellem alternative formelle modeller. (CND, 25. februar 2002, Jens Holbech, side 18, om 3A niveauet) viii. Påstanden er altså, at det kræver et meget højere abstraktionsniveau at kunne sammenligne og vurdere modeller end at kunne opstille og anvende dem. Dette giver en form for begrundelse for, at eleverne ikke kunne løse opgaven. Det er en problematik, som man er nødt til at forholde sig til. Det letteste vil være blot at opgive kravet om, at eleverne skal opstille og diskutere to matematiske modeller og gemme dette centrale emne til 2.g, hvor elevernes abstraktionsniveau alt andet lige må forventes at være højere. Alternativt må man i den forudgående undervisning forberede eleverne til at kunne håndtere modelproblematikken, ligesom man i den efterfølgende undervisning må tage modelproblematikken op. I så fald vil eleverne lettere kunne forholde sig til problematikken i 2.g. Vi har et par enkelte kommentarer, som ikke er fremgået af ovenstående angående dette års RoboLabforløb: Vi udnævnte en gruppeformand i hver gruppe. Disse udvalgte tog opgaven meget seriøst, og det var en stor hjælp for os, at vi havde én person, som kunne formidle oplysninger videre til hele gruppen. I år har vi med blot to konkurrencer haft færre konkurrencer end tidligere. Vores erfaring er, at konkurrencer giver engagement og er sjovt, men let fylder for meget og virker lidt stressende på nogle elever. Blandingen to hektiske RoboLabdage med konkurrencer og en RoboLabdag med ro til fordybelse virkede godt. Præsentationen af programmet blev i år delt op, så kun de simple funktioner, som var nødvendige for at løse konkurrenceopgaverne, blev introduceret i starten. Først da der på tredjedagen var behov for mere avancerede strukturer, blev disse præsenteret. Dette gav efter vores mening mere fokus. Til slut vil vi gerne endnu engang slå fast, at du kan tilrettelægge dit RoboLabforløb på mange forskellige måder. Efter vores mening er det afgørende, at man vælger klare faglige mål og sørger for at holde fokus på disse samtidigt med at man nyder, at RoboLab ER sjovt at arbejde med både for elever og lærere. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse. Signe Kvist Mengel og Christine Holm 10

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

PDCA-spil - BESKRIVELSE

PDCA-spil - BESKRIVELSE PDCA-spil - BESKRIVELSE ACT PLAN CHECK DO PDCA-spil - Materiale Stor Stofpose med blandede LEGO klodser pr/gruppe. MEGET blandede klodser både form og farve. Posen skal kunne lukkes. Billeder til at bygge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Dagens program. Velkommen og præsentation.

Dagens program. Velkommen og præsentation. Dagens program Velkommen og præsentation. Evt. udveksling af mailadresser. Forenklede Fælles Mål om geometri og dynamiske programmer. Screencast, hvordan og hvorfor? Opgave om polygoner i GeoGebra, løst

Læs mere

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside Indledning...1 Sådan får du adgang...2 Dit KlasseWeb skrivebord Overblik...2 Dit arbejdsområde...3 Din hjemmeside på nettet...3 Sådan laver du en hjemmeside i 4 trin...3 Trin 1 Dit personlige billede på

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.

Hold: 1. semester Forår 2010. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 7 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal bibringes de

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Kom godt i gang med LEGO Education Innovation Studio

Kom godt i gang med LEGO Education Innovation Studio Kom godt i gang med LEGO Education Innovation Studio Mekanik Energi Robotter og IT Problemløsning Kreativitet Samarbejde LEGO Education Innovation Studio Indhold LEGO Education Innovation Studio...4 Kom

Læs mere

IZAK9 lærervejledning

IZAK9 lærervejledning IZAK9 lærervejledning Immersive learning by Copyright Qubizm Ltd. 2014 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Øvelser og organisering... 3 Hvordan er opgaverne udformet?... 4 Opgaveguide Videofilm på

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Interaktiv Whiteboard og geometri

Interaktiv Whiteboard og geometri Interaktiv Whiteboard og geometri Nærværende dokumentation af et undervisningsforløb til undervisning i geometri er blevet til som et resultat af initiativet Spredningsprojektet. Spredningsprojektet er

Læs mere

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet!

Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Vejledning til introperioden Denne vejledning er kun til introperioden, det anbefales at du også læser lærervejledningen til hele forløbet! Indholdsfortegnelse Vejledning til introperioden... 1 Indledning...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 10/11 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Matematik C Trille Hertz Quist 1.c mac Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528)

Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Skriftlig Eksamen Diskret Matematik (DM528) Institut for Matematik & Datalogi Syddansk Universitet Tirsdag den 20 Januar 2009, kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler (lærebøger, notater etc.) samt brug

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner

IMADAs Fagråd. Evalueringsrapport. Matematik & Datalogi. 2. juni 2011. Kontaktpersoner Evalueringsrapport Matematik & Datalogi 2. juni 2011 Kontaktpersoner Christian Kudahl - chkud08@student.sdu.dk Maria Buhl Hansen - marih09@student.sdu.dk Indhold Indhold 2 1 Indledning 4 1.1 Matematik-økonomi.......................

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Vi SPARK er. gang i dataopsamling. fokus på læring ikke på teknik. al drig har det været nemmere

Vi SPARK er. gang i dataopsamling. fokus på læring ikke på teknik. al drig har det været nemmere Vi SPARK er gang i dataopsamling al drig har det været nemmere SPARK taler dansk. Samme brugerflade på logger og computer. Matcher alle skærmstørrelser og opløsninger. Trygt og godt med færdige SPARKlabs.

Læs mere

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2

Yosef Saleh, Ilyas Tulumcu Oguzhan Polat, Mohammad Kaddoura Kom/IT C Kl. 1.2 1/ Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Dokumentation... 4 Hjemmeside og logo design... 14 Valg af skrifttype... 15 AIDA... 16 Arbejdsroller og opgaver... 17 Logbog for vores proces (Ugevis)... 19 Konklusion...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C

Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Undervisningsbeskrivelse 2011/2012 Kommunikation/IT C Overordnet Termin: Efterår 2011/Forår 2012 Fag og niveau: Kommunikation/IT C Underviser: Ulla Fløe Andersen Hold: Hold 1 (efterår 2011) Htx 311 og

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne.

Formål + ønsket resultat : Dagen gennemgås, så deltagerne er klar til at gå i kødet på opgaverne. Drejebog, dagsforløb Herunder finder du en drejebog til et dagsforløb i Mobil Lab 3. Det er en drejebog for hvordan et forløb kan se ud, med 6 klokketimer til rådighed. Du har måske lidt mere eller lidt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Forårssemester Januar- Maj 2010 Institution Htx, Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Htx Teknisk Gymnasium Teknologi

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb

Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne forløb 7. 9. klasse It- og mediestøttende læreprocesser Kan analysere, vurdere og tage stilling til procesorienterede arbejdsforløb Kan analysere, vurdere og tage stilling til brug af logbog og portfolio i egne

Læs mere

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE?

HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? HOW DO YOU DO KA DU FLYT EN FLUE? Vælg mellem 22 korte film og se hvordan I nemt og sikkert kan arbejde ude i jeres butik klik ind på www.hvordandubedst.dk Velkommen til Hvordan du bedst Varer skal transporteres

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011

Spil Rapport. Spil lavet i GameMaker. Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Spil Rapport Spil lavet i GameMaker Kevin, Mads og Thor 03-02-2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 HCI... 2 Planlægning / Elementær systemudvikling... 2 Kravspecifikationer... 4 Spil beskrivelse...

Læs mere

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Lærervejledning - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Klassetrin/niveau: 4.-6. klasse/ mellemtrinet. Opgaverne kan dog med fordel anvendes i indskolingen og udskolingen. Introduktion: Google

Læs mere

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1

VEJLEDNING GODKENDT 18.01.13; REVIDERET 12.08.15 SES STUDIEHÅNDBOG V1-1 Vejledning for semesterkoordinatorer, kursusholdere og vejledere på 1. studieår Nedenstående udgør TEKNAT-skolernes vejledning for semesterkoordinatorer m.fl. på 1. studieår. Vejledningen er opbygget som

Læs mere

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning. Boformer for hjemløse Vejledning Boformer for hjemløse Indhold 2 Hvad er BINDEKS?... 3 Hvordan ser BINDEKS ud?... 3 Hvad kan BINDEKS?... 3 Før I måler... 4 Måling... 5 Udvikling... 5 Måling igen... 5 Fastholdelse... 6 Handleplan...

Læs mere

Benyt evt. programmeringsguiden Kør frem vælg sekunder i stedet for rotationer.

Benyt evt. programmeringsguiden Kør frem vælg sekunder i stedet for rotationer. Lego Mindstorms Education NXT nat1 nat april 2014 Dette dokument ligger på adressen: http://www.frborg-gymhf.dk/eh/oev/legonxtnat1nat2014.pdf Følgende er en introduction til Lego Mindstorms NXT. Her er

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Fremtiden tilhører de kreative

Fremtiden tilhører de kreative LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education

Læs mere

Automatisk satellit overvågning af

Automatisk satellit overvågning af Automatisk satellit overvågning af dine ejendele InteT abonnement eller gebyr Få adgang til al information direkte via mobiltelefon eller Internet Bevægelses sensor - autosporing samt aflytning Markedets

Læs mere

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.

Maple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje. Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 - juni 2010 Institution HTX Sukkertoppen/Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Kuglen triller. Hej med dig!

Kuglen triller. Hej med dig! Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette

Læs mere

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1.

Læringsprogram. Talkonvertering. Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen. Klasse 2.4. 1. Læringsprogram Talkonvertering Benjamin Andreas Olander Christiansen Niclas Larsen Jens Werner Nielsen Klasse 2.4 1. marts 2011 Fag: Vejleder: Skole: Informationsteknologi B Karl G. Bjarnason Roskilde

Læs mere

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog

- Gennemgang af mål for kurset og kursusprogram. Frokost og gåtur. - Introduktion til modulopgave. -Arbejde med modulopgave om logbog Program 15-2 for Praktikvejlederuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter - Trin 1. Modul 1, modul 2 og modul 3. Alle dage fra 8.30 til 15.55 Modul 1 Mandag d. 21/9 Underviser Helene Hillersdal -

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Fremtidens kassesystem

Fremtidens kassesystem Fremtidens kassesystem Gør hverdagen nemmere, og giver et smil på læben. Fremtidens kassesystem Dette projekt er lavet af Emil Toft, Thomas Gandrup Sørensen & Omran El-Habet (9. klasse, Antvorskovskole).

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Teambuilding på 7. årgang

Teambuilding på 7. årgang Teambuilding på 7. årgang På 7. årgang fordeles skolens elever på linjer efter interesse, hvilket bevirker, at eleverne ved indgangen til 7. klasse skal til at indgå i nye fællesskaber. Fællesskabet i

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse

Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Bevægelse og motion inspirationsøvelser til Læring i bevægelse Tidsgruppe 0 10 minutter: Eleverne går tur i ring i modsat retning Eleverne får udleveret spørgsmålskort Når de mødes skal de svare på den

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium, April 2006. Fysik kører også. Undervisningsforløb med Robolab i fysik i det almene Gymnasium

Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium, April 2006. Fysik kører også. Undervisningsforløb med Robolab i fysik i det almene Gymnasium Fysik kører også Undervisningsforløb med Robolab i fysik i det almene Gymnasium Indledning Den store fordel ved anvendelsen af Robolab er, at man kan konstruere robotter, der kan opsamle data samtidig

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Spil og svar. Journal nr. 13.12.599. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive Journal nr. 13.12.599 Spil og svar Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive E-mail: programdatateket@viauc.dk Web: http://www.programdatateket.dk Kolofon HVAL-vejledning Spil og svar

Læs mere

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15 Numeriske metoder Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Matematik forklaring... 3 Lineær regression... 3 Numerisk differentiation...

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Evaluering af matematikundervisningen december 2014

Evaluering af matematikundervisningen december 2014 Evaluering af matematikundervisningen december 0 Evalueringen er udarbejdet på baggrund af et ønske om dokumentation for elevernes udbytte af matematikundervisningen. Af forskellige årsager er evalueringen

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Kom godt igang med OpenMeetings

Kom godt igang med OpenMeetings Kom godt igang med OpenMeetings Kom godt igang med OpenMeetings Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Log på / Registrer dig... 3 1.1 Find Forsvarets Elektroniske Skole på internettet... 3 1.2 Login skærmen...

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR? Fra synopsis til talepapir Formålet med dette papir er at give dig en indføring i hvordan du kan forberede dig til en AT-eksamen. Der er to dele, der overlapper en smule:

Læs mere

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1

Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Udkast til Undervisningsplan for det erhvervsøkonomiske område i studieområdet del 1 Indhold 1. Formål og mål... 2 2. Indhold... 3 3. Tilrettelæggelse... 5 4. Evaluering... 5 Bilag 1 Brancheprojekt...

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Besøg på virksomheden

Besøg på virksomheden Besøg på virksomheden Hvordan gøres det i praksis? Side 1 Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6 Kort og godt Afgørende faktorer for succes Temaer Konkrete forslag til programmer Eksempler fra 3 virksomheder Har

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere