BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Petersen Firma: dai arkitekter ingeniører

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumsvej 002 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 452 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/08-31/12/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 2 Indvendig isolering af ydervægge med 50 mm isol og gips 94 MWh Fjernvarme kr kr år 5 I vaskeri udskiftes 5 stk ruder og en dør, alle med 1 lag glas, til energiglas 2 MWh Fjernvarme 1100 kr kr år 6 Uisolerede rørstykker og ventiler i kælder og teknikrum efterisoleres med 30 mm mineraluld 4.3 MWh Fjernvarme 2310 kr kr. 3 år 7 40 til 50W pærer udskiftes til lavenergipærer ca 11W, armaturer i trappeopgange udskiftes til nye kwh el 9110 kr kr. 6.3 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen,

2 SIDE 2 AF 8 herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: 9110 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.

3 SIDE 3 AF 8 1 Gulv mod kælder ioleres med 50 mm på underside kælderloft. 3 Loft i erhversdel i kælder i Bryndumsvej 10 ABC efterisoleres med 50 mm isol og gips 17 MWh Fjernvarme 9360 kr. 4.7 MWh Fjernvarme 2540 kr. 4 Almindelige termoruder generelt udskiftes til energiglas 62 MWh Fjernvarme kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Energimærket D er forventeligt i den pågælden type ejendom. Ved at etablere de foreslåede rentable energibesparelser kan mærket forbedres til C. Bebyggelsen er opført i 1942 og er vedligeholdt på en række områder, men der stadig plads til væsentlige energimæssige forbedringer. Der arbejdes i øjeblikket på en plan for ændret indretning og forbedringer af boligerne og i den forbindelse er det også væsentligt at indregne energibesparelser. Der er en del afvigelse fra det faktisk oplyste forbrug og det teoretisk beregnede forbrug. Årsagen kan skyldes brugeradfærd og usikkerhed om isoleringstilstand i dele af ydervægge og i dele af kælderetageadskillelsen. Der er tale om 3 bygningsblokke der tilsammen er regnet som en ejendom med samme BBR nr. og anvendelseskode Ved besigtigelsen var det ikke muligt at besigtige kontor i kælderetage i blok 10ABC. Bygningerne anvendes som almennyttig beboelse til udlejning, samt lidt erhverv. Beregning er udført i programmet EK-Pro version 4/4 Pga. manglende adgang til erhvervsdelen i bygning 10 a-c samt alderen på de eksisterende tegninger, er der anslået div. mål og dimensioner, ud fra tegninger, hvad der kunne ses på stedet samt den byggeskik der var aktuel på opførelsestidspunktet. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Rygning er 19x95 mm trykimpregnerede brædder påskruet lægter og beklædt med zink. Tagdækning er 600x600 eternitskifer og undertag Tectile undertag. Spær er 50x150mm. Opbygningen er dels set på princip tværsnit 111 sag og dels på stedet. Etageadskillelsen mod loftet består af træbjælker 50x150 og 250 mm isolering. Der er etableret gangbro dog ingen belysning. Lofterne er puds på bræddeforskalling. Disse oplysninger er set på stedet. Loft i erhverv mod uopvarmet kælder er opbygget af brædder på Bjælker ca. 200 x 200 mm pr. 800 mm, med 6 cm tørvelag på bræddeforskalling og med væv og puds. Opbygningen er set på tegning nr. 130 sag 02660

4 SIDE 4 AF 8 Forslag 3: Loft i erhversdel i underste kælder i nr. 10ABC efterisoleres med 50 mm isol. og gips Ydervægge Tung massiv ydervæg er opbygget af 360 mm tegl. Opbygningen er dels set på stedet og på tegning 130 sag nr I blok mod Frederiksberggade er 1.sal vist med isoleret hulmur på tegn. nr. 101 sag Der er derfor regnet med denne isolering. Tung massiv ydervæg i erhverv er opbygget af 480 mm beton. Tung hul ydervæg er dobbeltmuret tegl i h. t. tegning nr. 101 sag nr Let ydervæg er opbygget af zinkbeklædning, 19 mm krydsfiner, 15 x 50 mm afstandslister, vindtæt pap, 125 mm mineraluld og 45 x 120 mm rigler pr. 60 cm og gips, tegn. 112 sag Forslag 2: Indvendig isolering af ydervægge med 50 mm isol. og gips Vinduer, døre, ovenlys mv. Alle vinduer er træ med termoglas. Døre og vinduer i trappeopgange er træ med termoglas, der er ingen tætningsliste i bunden af døre. Døre og vinduer til erhvervslejemål er træ med termoglas, der er ingen tætningsliste i bunden. I vaskerum er vinduer og dør af træ og 1 lags glas. Alle data er set på stedet. Forslag 4: Alm. termoruder udskiftes til energiruder. Forslag 5: I vaskeri udskiftes 5 vinduesruder og en dør alle med 1 lag glas til energiruder. Gulve og terrændæk Gulve og etageadskillelse mod kælder er opbygget af brædder på Bjælker ca. 200 x 200 pr. 800, med 6 cm tørvelag på bræddeforskalling med væv og puds. Det anslåes at være uisoleret. Opbygningen er set på tegning nr. 130 sag nr Forslag 1: Gulve mod kældre efterisoleres med 50 mm isol. på underside kælderlofter Kælder kældergulv består af 80 mm beton med 30 mm slidlag. Ydervægge består af 480 mm beton. Målt på tegning nr 130 sag nr Kældrene betragtes som uopvarmet. Ventilation Ventilation

5 SIDE 5 AF 8 Der forefindes kun naturlig ventilation fra baderum og emhætter i køkkener. Varme Varmeanlæg Opvarmningen er via et direkte fjernvarmeanlæg med fjernvarmestik dels i nr 10ABC og i nr Rørene i kanalen mellem 2-8 og 10 a-c er kun ca 2 år gamle og forudsættes at være isoleret med 30 mm som ved øvrige nye installationer. Varmt vand Der forefindes 2 beholdere og en brugsvandsveksler. I beregningerne er ækvivalent regnet med 3 stk. 500 l beholdere Længden af varmerør er målt på tegning af juli 1960 samt af juli Rørene i kanalen mellem 2-8 og 10 a-c er kun ca 2 år gamle og forudsættes at være isoleret med 30 mm som ved øvrige nye installationer. Fordelingssystem Længden af varme- og vandfordelingsrørene er målt på tegning af juli 1960 samt af juli Varmefordelingen er via kælderledninger med stigrør til radiatorer. Varmtvandsrør er placeret i tagrum med afgreninger ned gennem lejligheder og samlet i cirkulationsledning i kældre. blok med nr 2-8 forsynes via mellemliggende jordledninger fra blok nr 10ABC. I blok på brugsvandscirkulation i kælder forefindes til indregulering gamle børmakoblinger, som ikke længere kan formodes at virke. I stedet bør monteres nye circonventiler. Forslag 6: Efterisolering af uisolerede rørstykker og ventiler i kældre og teknikrum Armaturer I nr 68 1.tv og 10C 2.tv er der termostatbruser og et grebsbatteri, det vurderes at være den generelle bestykning. Automatik Blok 10ABC og blok nr. 2-8 styres ved vejrkompensering og termostatventiler på radiatorer. Blok nr er med eget varmerum og uden vejrkompensering (gammelt vejrkompenseringsanlæg er nedslidt og uanvendeligt og bør derfor fjernes og erstattes af nyt vejrkompenseringsanlæg), også her er der radiatortermostatventiler. En del radiatortermostatventiler er med fjernfølere som ikke er ordentligt fastgjort. Generelt bør radiatortermostatventilerne skiftes til nye med forindstilling. El Belysning Mange af armaturerne er med W pærer, og i trappeopgange forefindes en del gamle

6 SIDE 6 AF 8 armaturer med bajonetindfatning så der ikke umiddelbart kan monteres lavenergipærer. Forslag 7: 40-50W pærer udskiftes til ca 11W inkl. armaturudskift i opgange Andre elinstallationer I vaskekælder forefindes tre stk vaskemaskiner, model W365H, 7800 W samt et stk tørretumpler af model T 4250, W. De er alle under 10 år gamle. Vand Vand Der er generelt regnet med 2 skyls klosetter Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1942 År for væsentlig renovering: 1996 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 4028 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 161 m² Opvarmet areal: 4243 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: I BBR er angiver 28 kvm erhvervsareal i nr 64, dette areal er nu inddraget til beboelsesareal. Ellers ingen bemærkninger til BBR skema. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 544 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 37 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Der er årlig varmeafregning varetaget af målerfirmaet Brunata. Varmeudgiften fordeles ud fra 2 stk hovedmålere og fordeligsmålere på radiatorer i de enkelte lejligheder.

7 SIDE 7 AF 8 De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Erhvervsdel i Bryndumsvej 10ABC kr. 2 rums lejligheder a 58 og 57,8 kvm kr. 3 rums lejligheder a 66 kvm kr. 3 rums lejligheder a 68 og 68,6 kvm kr. 4 rums lejligheder a 79 og 79,4 kvm kr.

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Ballevej 2A 8600 Silkeborg Telefon: ltp@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.