FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE"

Transkript

1 APRIL VEJDIREKTORATET FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE RAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Aarhus C Danmark TLF FAX WWW COWI.DK APRIL VEJDIREKTORATET FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE RAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET bekt KONTROLLERET jank/sost GODKENDT bekt

4

5 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 5 INDHOLD 1 Baggrund og formål med analysen Erhvervsanalysens opbygning 8 2 Resumé 9 3 Nutidsbilledet Erhvervsstruktur Arbejdsmarkedet Turisme Opsamling på nutidsbilledet 34 4 Fremtidsbillede Planer Opinionsdannerinterview Spørgeskemaundersøgelse Opsamling på fremtidsbilledet 70 5 Samlet vurdering af mulige lokale og regionale effekter Mulige lokale og regionale effekter 78

6

7 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 7 1 Baggrund og formål med analysen Denne rapport indeholder en erhvervsanalyse som del af en forundersøgelse af rute 15 Løgten-Aarhus Lufthavn (strækningen er markeret med rødt i Figur 1-1). Forundersøgelsen skal danne beslutningsgrundlag for en politisk stillingtagen til, hvorvidt der skal gennemføres en egentlig VVM-undersøgelse. Figur 1-1 Kort over vejstrækningen - Rute 15 - Løgten - Tåstrup Kilde: Opgavebeskrivelse 'Forundersøgelse af rute 15 Løgten-Århus Lufthavn - Erhvervsanalyse', Vejdirektoratet, november 2011 Erhvervsanalysen er afgrænset som: 'En undersøgelse af erhvervslivets behov for vejtransport i området og de mulige effekter for erhvervslivet ved opgradering af rute 15 mellem Løgten og Tåstrup'.

8 8 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 1.1 Erhvervsanalysens opbygning Erhvervsanalysen er gennemført efter modellen, som er anført i Figur 1-2. Gennem modellen skabes et nutidsbilledet for oplandet til rute 15 mellem Løgten og Tåstrup, et fremtidsbilledet af hvilke effekter en opgradering af rute 15 mellem Løgten og Tåstrup kan være med til at skabe og en samlet vurdering af mulige lokale og regionale effekter på erhvervslivet. Figur 1-2 Model for erhvervsanalyse Nutidsbillede Udbygning af infrastruktur Fremtidsbillede Samlet vurdering Erhversstruktur Arbejdsmarked Turisme Planer (erhverv og turisme) Opinionsdannerinterview Spørgeskemaundersøgelse Vurdering af mulige lokale og regionale effekter på erhvervslivet

9 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 9 2 Resumé Denne erhvervsanalyse er udført for Vejdirektoratet som del af en forundersøgelse af rute 15 Løgten-Aarhus Lufthavn. Erhvervsanalysen er afgrænset som: 'En undersøgelse af erhvervslivets behov for vejtransport i området og de mulige effekter for erhvervslivet ved opgradering af rute 15 mellem Løgten og Tåstrup'. Erhvervsanalysen indeholder: Et 'Nutidsbillede', der giver et kvantitativt billede af den erhvervsmæssige udgangssituation for transportinfrastrukturinvesteringen, herunder 'Erhvervsstrukturen', 'Arbejdsmarkedet' og 'Turisme'. Nutidsbilledet er baseret på officielle, tilgængelige erhvervsdata og statistikker fra kilder såsom Danmarks Statistik. Et 'Fremtidsbillede', der giver et billede af centrale aktører og erhvervslivets vurdering af eksisterende og fremtidige transportbehov og mulige effekter af en udbygning af rute 15 mellem Løgten og Tåstrup, herunder 'Transportadfærd og -behov' og 'Erhvervsudvikling og vejens betydning for erhvervslivet'. Fremtidsbilledet er baseret på tre datatyper: Planer, syv opinionsdannerinterview og en mindre spørgeskemaundersøgelse. En kort beskrivelse af mulige lokale og regionale effekter på erhvervsudviklingen af en udbygning af rute 15 mellem Løgten og Tåstrup. Der er ikke foretaget en vurdering af effekternes størrelse eller sandsynlighed. Nedenfor er en opsummering af de mulige lokale og regionale effekter, der er identificeret gennem erhvervsanalysen: Øget trafiksikkerhed - I dag er der på stykker af strækningen en kombination af dårlige oversigtsforhold og kun én vognbane. En opgradering til motorvej eller etablering af ekstra kørespor flere steder på strækningen forventes at kunne øge trafiksikkerheden. Øget opland af dagsturister - For dagsturister til områdets attraktioner er såvel den konkrete samt den opfattede transporttid medbestemmende for besøgsop-

10 10 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE landet. En opgradering af strækningen forventes at kunne have en positiv effekt på størrelsen af oplandet. Positiv effekt på bosætning i Syddjurs Kommune - Allerede i dag er der et betydeligt antal personer, der bor i Syddjurs Kommune og pendler til en arbejdsplads i Aarhus Kommune. En opgradering af vejstrækningen, særligt hvis der etableres motorvej, kan forventeligt udover en mindre tidsbesparelse give en mere behagelig køretur, en fornemmelse af en kortere strækning og en fornemmelse af øget tilknytning til og forbundenhed med det øvrige Østjylland. Oplevet kortere pendlerafstand/øget pendleropland for virksomheder i Syddjurs Kommune - Der er en forventning hos en del af de lokale virksomheder om et øget behov for medarbejdere med en længere videregående uddannelse på sigt. En forbedret infrastruktur, der giver en konkret kortere transporttid eller en oplevet kortere kørselsafstand, forventes at kunne have en positiv effekt på tiltrækningen af denne type medarbejdere. Forbedret grundlag for vækst i erhvervslivet - En opgradering af vejstrækningen, særligt hvis der sker en opkobling på motorvejsnettet, forventes at kunne have en positiv effekt for erhvervslivet. Bedre konkurrencevilkår skabt af en forbedret infrastruktur kan have en positiv effekt på fastholdelse, udvikling og etablering af virksomheder. Forbedringerne i konkurrencevilkår kan være et resultat af faktorer såsom et mindre brændstofforbrug eller et øget geografisk kundegrundlag. En forøgelse af lufthavnens opland - Kortere transporttid til lufthavnen kan øge lufthavnens opland. For særligt erhvervskunder kan transporttiden og forudsigeligheden af transporttiden være afgørende.

11 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 11 3 Nutidsbilledet Nutidsbilledet giver et kvantitativt billede af den erhvervsmæssige udgangssituation for oplandet til rute 15 mellem Løgten og Tåstrup. Analysen rummer tre vinkler, som er beskrevet i afsnit : Erhvervsstrukturen i form af produktionsudvikling, beskæftigelsesstruktur og trafik. Arbejdsmarkedet med dets krav til transportløsninger som følge af befolkningstilvækst, uddannelsesstruktur, erhvervsfrekvens og socioøkonomisk status og pendling. Turisme i form af udvikling i overnatningsantal og -type. Hovedelementerne fra de tre vinkler er opsummeret i afsnit 3.4. Kildematerialet er officielle, tilgængelige erhvervsdata og statistikker fra kilder såsom Danmarks Statistik. Analysen vil alt efter tilgængeligheden af data tage afsæt i de geografiske områder: Syddjurs kommune, Djursland, landsdel Østjylland og region Midtjylland. Norddjurs Kommune og Aarhus Kommune vil blive inddraget hvor relevant til f.eks. at danne et sammenligningsgrundlag.

12 12 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 3.1 Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen er i det efterfølgende beskrevet ud fra produktionsudvikling, beskæftigelsesstruktur og trafik Produktionsudvikling Produktionen i Landsdel Østjylland er i 2009, jævnfør Figur 3-1, i lighed med Hele landet præget af tre store brancher: Industri (20 pct.), Offentlig administration, undervisning og sundhed (20 pct.) og Handel og transport mv. (18 pct.). De øvrige brancher udgør mellem 0-8 pct. hver. Figur 3-1 Fordelingen af produktion (i løbende priser, mio. kr.) i 2009, Landsdel Østjylland Landsdel Østjylland Hele landet 0% 20% 40% 60% 80% 100% Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme Boliger Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, NATREL1 Der er sket en vækst i produktionen (i løbende priser) fra 2000 til 2009 på 35 pct. i både Landsdel Østjylland og Hele landet. Udviklingen i produktionen i Landsdel Østjylland fra 2000 til 2009 målt i løbende priser har, jævnfør Tabel 3-1, i lighed med Hele landet været positivt fra 2000 til 2008, hvorefter der er sket en mindre nedgang til Udviklingen i de tre største brancher er kendetegnet ved, at Industri er steget beskedent med 4 pct. (ift. 10 pct. for Hele landet), at Offentlig administration, undervisning og sundhed er steget betydeligt med 63 pct. (ift. 53 pct. for Hele landet), og at Handel og transport mv. er steget med 27 pct. (ift. 28 pct. for Hele landet). Landsdel Østjylland er endvidere kendetegnet ved en nedgang på 20 pct. inden for landbrug, skovbrug og fiskeri (ift. 5 pct. for Hele landet).

13 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 13 Tabel 3-1 Udvikling i produktion (i løbende priser, mio. kr.) fra 2000 til 2009, Landsdel Østjylland Landsdel Østjylland Hele landet I alt 35 % 35 % Landbrug, skovbrug og fiskeri -20 % -5 % Råstofindvinding 52 % 20 % Industri 4 % 10 % Forsyningsvirksomhed 52 % 53 % Bygge og anlæg 41 % 24 % Handel og transport mv. 27 % 28 % Information og kommunikation 44 % 50 % Finansiering og forsikring 71 % 69 % Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme 87 % 62 % Boliger 52 % 49 % Erhvervsservice 69 % 68 % Offentlig administration, undervisning og sundhed 63 % 53 % Kultur, fritid og anden service 49 % 46 % Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, NATREL Beskæftigelsesstruktur De tre største brancher i beskæftigelsen i Syddjurs Kommune i 2010 er i lighed med produktionen i 2009: Industri, Offentlig administration, undervisning og sundhed og Handel og transport mv., men størrelsen af disse varierer betydeligt, jævnfør Figur 3-2 og Tabel 3-2. Mens der for Syddjurs Kommune var et udsving på 2 pct. mellem de tre største brancher på produktionsværdien i 2009, ligger udsvinget på 19 pct. mellem disse brancher for beskæftigelsen for i Således er Offentlig administration, undervisning og sundhed den største med beskæftigede (30 pct.), Handel og transport mv. den næststørste med beskæftigede (26 pct.) og Industri den tredje største med beskæftigede (11 pct.).

14 14 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Figur 3-2 Beskæftigede efter branche (antal), Syddjurs Kommune, 2010 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, Transport, Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, RASU22 Sammenlignes Syddjurs Kommune med andre geografiske områder som vist i Tabel 3-2, kan det konstateres, at Syddjurs Kommune i 2010 er præget af en relativ høj andel beskæftigede inden for: Handel, transport, hoteller og restauranter (3 pct. højere end for Hele landet), primært drevet af en høj andel inden for handel (2 pct. højere end for Hele landet) Bygge og anlæg (2 pct. højere end for Hele landet) Til gengæld har Syddjurs Kommune i 2010 en relativ lav andel beskæftigede inden for: Offentlig administration, undervisning og sundhed (3 pct. lavere end for Hele landet) Information og kommunikation (2 pct. lavere end for Hele landet)

15 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 15 Tabel 3-2 Fordeling af beskæftigede efter branche (pct.), Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Hele landet, 2010 Syddjurs Norddjurs Aarhus Region Midtjylland Hele landet Landbrug, skovbrug og fiskeri 4 % 6 % 1 % 4 % 3 % Råstofindvinding 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % Industri 11 % 15 % 7 % 14 % 11 % Energi- og vandforsyning 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Bygge og anlæg 8 % 8 % 4 % 6 % 6 % Handel, transport, hoteller og restauranter 26 % 24 % 24 % 23 % 23 % Information og kommunikation 2 % 1 % 5 % 3 % 4 % Finansiering og forsikring 2 % 2 % 2 % 2 % 3 % Ejendomshandel og udlejning 2 % 1 % 2 % 1 % 2 % Erhvervsservice 9 % 6 % 13 % 9 % 10 % Offentlig administration, undervisning og sundhed 30 % 30 % 37 % 32 % 33 % Kultur, fritid og anden service 4 % 4 % 5 % 4 % 4 % Uoplyst 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, RASU22 De beskæftigede med arbejdssted i Syddjurs Kommune i 2009 er, jævnfør Figur 3-3, fordelt på en lang række arbejdssteder. Langt størstedelen af arbejdspladserne har 1-4 medarbejdere. I Syddjurs Kommune er de tre brancher med flest arbejdssteder i 2009 Landbrug, skovbrug og fiskeri, Handel, transport, hoteller og restauranter og Bygge og anlæg. Det bemærkes, at der er forskelle mellem brancherne i forhold til antal arbejdssteder, antal beskæftigede og værdien af produktionen. Således er kun branchen Handel, transport, hoteller og restauranter med blandt de øverste tre brancher i alle tre kategorier (antal arbejdssteder og beskæftigede samt produktionsværdi), hvilket viser, at dette er en stor branche i produktion og beskæftigelse fordelt på mange mindre arbejdssteder. De øvrige to store brancher målt på produktion og beskæftigelse (Industri og Offentlig administration, undervisning og sundhed) er i højere grad præget af færre, men større arbejdssteder.

16 16 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Figur 3-3 Arbejdssteder fordelt på brancher i Syddjurs Kommune, 2009 Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, ERH19 Virksomhederne i Syddjurs Kommune er primært små virksomheder med under 50 ansatte. I Syddjurs Kommune er der således alene i 2009, jævnfør Tabel 3-3, 27 virksomheder med ansatte og 13 virksomheder med 100+ ansatte. Virksomhederne med mere end 50 ansatte er opdelt på brancherne, der fremgår af Tabel af virksomhederne med over 50 ansatte er industrivirksomheder, mens 5 er inden for handel. Af de øvrige virksomheder er størstedelen (18) inden for de typisk offentlige erhverv: Offentlig administration, forsvar og politi, Undervisning og Sundhed og socialvæsen.

17 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 17 Tabel 3-3 Antal medarbejdere på arbejdssteder i Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland, 2009 Syddjurs Norddjurs Aarhus Landsdel Østjylland (76 %) (12 %) (7 %) (4 %) (1 %) (1 %) (71 %) (14 %) (8 %) (4 %) (2 %) (1 %) (62 %) (15 %) (11 %) (7 %) (2 %) (2 %) (67 %) (14 %) (10 %) (6 %) (2 %) (1 %) Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, ERH19 Note A: Procentsatserne angiver andelen af virksomheder i kommunen, der har et givent antal medarbejdere Tabel 3-4 Arbejdssteder i Syddjurs Kommune med over 50 medarbejdere fordelt på brancher, 2009 Syddjurs Industri 8 2 Handel 2 3 Transport 0 2 Hoteller og restauranter 2 0 Ejendomshandel og udlejning 1 0 Videnservice 1 0 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 1 0 Offentlig administration, forsvar og politi 1 1 Undervisning 8 1 Sundhed og socialvæsen 3 4 Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, ERH Trafik Trafikudviklingen på rute 15 mellem Løgten og Tåstrup forventes fra 2007 til 2022, jævnfør Figur 3-4, af Vejdirektoratet at opleve en høj vækst (30-45 pct.) på strækningen Løgten til afkørslen til rute 21 og en basisvækst (15-30 pct.) fra afkørslen til rute 21 til Tåstrup.

18 18 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Figur 3-4 Trafikudvikling på statsvejnettet Kilde: Vejdirektoratet På delstrækninger på ruten mellem Løgten og Tåstrup er døgntrafikken i 2010 på mellem til køretøjer med en større belastning nær Løgten end nær Tåstrup, jævnfør Tabel 3-5. Tabel 3-5 Trafiktal på vejstrækninger mellem Løgten og Tåstrup, 2010 (1000 køretøjer pr. døgn) Strækninger Samlet trafik Køretøjer over 5.8 m. Løgten (587) til rute 21 14,5 1,5 Rute 21 til Flintbakken 13,0 1,7 Flintbakken til Tåstrup (rute 21) 9,5 / 11,2 1,1 Kilde: Vejdirektoratet Det kan bemærkes, at både omfanget af den samlede trafik og omfanget af køretøjer på over 5,8 meter er større på rute 15 (fra E45 til Grenaa) end på rute 16 (fra E45 til Grenaa). Rute 15 mellem Løgten og Tåstrup kan anvendes til at komme til færgehavne i Ebeltoft (Ebeltoft-Odden) og i Grenaa (Grenaa-Anholt og Grenaa-Varberg (Sverige)), og trafikmængden må forventes i større eller mindre grad at være påvirket af færgetrafikken.

19 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet kan skabe et trafikalt behov. Arbejdsmarkedet er her beskrevet gennem befolkningstilvækst, uddannelsesstruktur, erhvervsfrekvens og socioøkonomisk status og pendling Befolkningstilvækst Danmarks Statistik forventer jævnfør Figur 3-5, at den årlige befolkningstilvækst vil være højere i Syddjurs Kommune i 2039 end i 2011, hvor den ligger på hhv. 119 og 53 personer. Ved sammenligning med nabokommunerne Norddjurs Kommune og Aarhus Kommune ses, at befolkningstilvæksten i Syddjurs Kommune forventes større end i Norddjurs kommune, men betydeligt mindre end i Aarhus Kommune, hvor tilvæksten dog forventes at være lavere i 2039 end i Figur Fremskrivning af befolkningstilvækst fra 2011 til 2039 i Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og Aarhus Kommune Syddjurs Norddjurs Aarhus Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, FRKM Uddannelsesstruktur Udviklingen i uddannelsesstrukturen målt som udviklingen i befolkningens højest fuldførte uddannelse fra 2006 til 2011 går jævnfør Figur 3-6 for både Syddjurs Kommune og Hele landet i retning mod en højere uddannelse. Særligt er der sket en procentuel stigning inden for bachelor (20/27 pct.), lang videregående (21/22 pct.) og forskeruddannelserne (43/39 pct.).

20 20 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Tabel 3-6 Befolkningens højest fuldførte uddannelse i Syddjurs Kommune og Hele landet, stigning i procent fra 2006 til 2011 Syddjurs Hele landet Grundskole -2 % -4 % Gymnasial uddannelse 2 % 4 % Erhvervsuddannelser 2 % -1 % Kort og mellemlang videregående 10 % 7 % Bachelor 20 % 27 % Lang videregående 21 % 22 % Forsker 43 % 39 % Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, KRHFU1 Trods en procentuel stor stigning fra 2006 til 2010 i andel af befolkningen med en bachelor, lang videregående og forskeruddannelse udgør disse i 2010 jævnfør Tabel 3-7 kun henholdsvis 0,9 pct., 4,6 pct. og 0,2 pct. af befolkningen. Andelen i Norddjurs Kommune er lavere end i Syddjurs Kommune, mens andelen i Aarhus Kommune er højere. Herudover er Syddjurs Kommune kendetegnet ved, at 31 pct. af befolkningen har en grundskole som højeste fuldførte uddannelse, og at 38 pct. af befolkningen har en erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Det skal bemærkes, at uddannelsesstrukturen i Aarhus Kommune er præget af, at Aarhus er en universitetsby og landets anden største by, hvilket giver sig udtryk i en høj andel med en gymnasial eller videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Tabel 3-7 Befolkningens højeste fuldførte uddannelser, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og Aarhus Kommune, 2010 Syddjurs Norddjurs Aarhus Grundskole 31,3 % 38,1 % 22,8 % Gymnasial uddannelse 5,4 % 5,0 % 16,2 % Erhvervsuddannelse 37,8 % 39,2 % 23,5 % Kort og mellemlang videregående 17,1 % 12,6 % 18,5 % Bachelor 0,9 % 0,4 % 4,0 % Lang videregående 4,6 % 2,0 % 10,2 % Forsker 0,2 % 0,1 % 0,8 % Uoplyst 2,6 % 2,5 % 3,9 % Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, KRHFU2

21 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 21 Af Figur 3-6 ses befolkningens højeste uddannelse fordelt på brancher. De tre største brancher målt på antal beskæftigede er præget af følgende uddannelsesstruktur: Offentlig administration, undervisning og sundhed: 34 pct. med en mellemlang videregående uddannelse, 33 pct. med en erhvervsuddannelse og 10 pct. med en bachelor, lang videregående eller forskeruddannelse som højest fuldførte uddannelse. Handel og transport mv.: 47 pct. med en erhvervsuddannelse og 34 pct. med en grundskole som højest fuldførte uddannelse. Industri, rådgivning og forsyningsvirksomhed: 48 pct. med en erhvervsuddannelse, 28 pct. med en grundskole og 15 pct. med en kort eller mellemlang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Til forskel fra de store brancher er en række mindre brancher præget af et gennemsnitligt højere uddannelsesniveau. Særligt Erhvervsservice skiller sig ud ved, at 28 pct. har en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse som højest gennemførte uddannelse. Det skal bemærkes, at 34 pct. er anført under kategorien uoplyst aktivitet. I forhold til uddannelsesmæssig baggrund er der en særlig stor andel under uoplyst aktivitet inden for personer med en grundskole (50 pct.), almen gymnasial (32 pct.) og uoplyst uddannelse (61 pct.) som højest fuldførte uddannelse. Ses der på personer med en bachelor, lang videregående eller forskeruddannelse som højest fuldførte uddannelse, er andelen betydeligt lavere og ligger på henholdsvis 27 pct., 19 pct. og 12 pct.

22 22 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Figur 3-6 Befolkningens højeste fuldførte uddannelser, fordelt på brancher, Syddjurs Kommune, 2010 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Grundskole Erhvervsuddannelser Mellemlang videregående Lang videregående Erhvervsgymnasial Kortere videregående Bachelor Uoplyst Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, KRHFU2

23 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Erhvervsfrekvens og socioøkonomisk status Erhvervsfrekvensen 1 i Syddjurs Kommune ligger med sine 74,7 pct. i 2010 højere end såvel Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune og Hele landet, mens den overgås af erhvervsfrekvensen for Region Midtjylland, som ligger på 75 pct., jævnfør Figur 3-7. For alle fem destinationer ligger frekvensen lavere i 2010 end i 2006 som resultat af et kraftigt dyk, efter at den økonomiske krise indtrådte i Figur 3-7 Erhvervsfrekvens for Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Hele landet, Hele landet Region Midtjylland Norddjurs Syddjurs Aarhus Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, RAS1F1 Fordelingen af befolkningens socioøkonomiske status i Syddjurs Kommune minder jævnfør Tabel 3-2 om fordelingen for Hele landet med udsving inden for +/-1,8 pct. Kommunen skiller sig ud fra Hele landet ved at have en større andel af selvstændige og pensionister og færre lønmodtagere på højeste niveau og mellemniveau. 1 Andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige enten er i arbejde eller vil kunne arbejde (svarende til arbejdsstyrken). 2 Kilde: Visitdjursland.com 3 Helårsbolig inkluderer her Parcel- og stuehuse, Række-, kæde- og dobbelthuse, Etagebo-

24 24 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Tabel 3-8 Befolkningens socioøkonomiske status i Syddjurs Kommune og Hele landet, 2010 Syddjurs Hele landet Forskel Selvstændige 5,2 % 3,7 % 1,5 % Medarbejdende ægtefælle 0,2 % 0,1 % 0,1 % Topledere 1,6 % 1,6 % 0,0 % Lønmodtagere højeste niveau 5,2 % 6,9 % -1,8 % Lønmodtager mellemniveau 7,8 % 9,0 % -1,2 % Lønmodtagere grundniveau 18,1 % 18,1 % -0,1 % Andre lønmodtagere 4,6 % 4,5 % 0,1 % Lønmodtagere u.n.a. 4,9 % 4,5 % 0,4 % Arbejdsløse 1,4 % 1,7 % -0,3 % Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 2,8 % 2,7 % 0,2 % Tilbagetrækning fra abejdsstyrken 3,1 % 2,3 % 0,8 % Pensionister 19,9 % 18,6 % 1,3 % Andre uden for arbejdsstyrken 25,3 % 26,3 % -1,0 % Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, RAS207 Note A: Bemærk, at tallene er afrundet til 1 decimal Pendling Syddjurs Kommune ligger nord for Aarhus Kommune og er i høj grad bopælskommune for personer beskæftiget i Aarhus Kommune. Således er der i 2010, jævnfør Tabel 3-9, beskæftigede personer, der har bopæl i Syddjurs Kommune og arbejdssted i Aarhus Kommune, hvilket er godt halvt så mange, som antallet af beskæftigede, der både har bopæl og arbejdssted i Syddjurs Kommune (10.247). I modsætning hertil er der kun et mindre antal af de beskæftigede med bopæl i Aarhus Kommune, der har arbejdssted i Syddjurs Kommune (1.499). Antallet af beskæftigede, der både bor og arbejder i Aarhus Kommune er Pendlingen mellem Syddjurs Kommune og nabokommunen Norddjurs Kommune er omtrent lige stor i begge retninger. Således pendler beskæftigede fra Syddjurs Kommune til Norddjurs Kommune og fra Norddjurs Kommune til Syddjurs Kommune.

25 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 25 Tabel 3-9 Pendling mellem forskellige områder: Region Midtjylland, Landsdel, 2010 Bopæl Arbejdssted Syddjurs Norddjurs Aarhus Region Midtjylland Syddjurs Norddjurs Aarhus Region Midtjylland Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, PENDAB11 Der er, jævnfør Figur 3-8 en større udpendling end indpendling af beskæftigede personer med bopæl i Syddjurs Kommune i 2010 på tværs af alle brancher. I antal beskæftigede er udpendlingen særlig stor inden for de fire brancher: Offentlig administration, undervisning og sundhed, Handel og transport mv., Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed og Erhvervsservice. Dette skal ses i lyset af, at disse brancher er de fire største brancher (målt i beskæftigelse) i både Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune og Hele landet. Af figuren ses endvidere, at der er en forskel mellem pendlingsstrukturen blandt mænd og kvinder, idet ind- og udpendlingen inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed er præget af et højt antal kvinder, mens ind- og udpendlingen inden for Handel og transport mv. og Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed er præget af et højt antal mænd, hvilket afspejler kønsfordelingen inden for brancherne. Inden for branchen Erhvervsservice er kønsfordelingen i pendlingen relativt lige.

26 26 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Figur 3-8 Ind- og udpendling for beskæftigede personer med bopæl i Syddjurs Kommune, 2010 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet 2,000 1, ,000 2,000 M Indpendling M Udpendling K Indpendling K Udpendling Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, PENDAB22 Jævnfør Tabel 3-10 og Tabel 3-11 er udviklingen i pendlingsafstanden i Syddjurs Kommune fra 2006 til 2010, hvad angår beskæftigede med arbejdssted i kommunen og beskæftigede med bopæl i kommunen relativ ens. I begge tilfælde er der sket et fald i antallet af beskæftigede med 0-10 km pendlingsafstand og en stigning i antallet med over 10 km pendlingsafstand.

27 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 27 Tabel 3-10 Pendlingsafstand hos beskæftigede med bopæl i Syddjurs Kommune, (2006=100) Indeks Ingen pendling Indtil 5 km km km km km km Over 50 km Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, AFSTB1 Tabel 3-11 Pendlingsafstand hos beskæftigede med arbejdssted i Syddjurs Kommune, (2006=100) Indeks Ingen pendling Indtil 5 km km km km km km Over 50 km Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, AFSTA1 Sammenlignes pendlingsafstandene hos beskæftigede med henholdsvist bopæl og arbejdssted i Syddjurs Kommune med pendlingsafstandene hos beskæftigede i Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune og Hele landet, ses det af Tabel 3-12 og Tabel 3-13, at Syddjurs Kommune i begge tilfælde er kendetegnet ved følgende: Større andel beskæftigede med ingen pendling Lavere andel beskæftigede med 0-20 km Større andel beskæftigede med en pendling på km Større andel beskæftigede med en pendling på over 50 km, end det er tilfældet for Hele landet, men lavere end det er tilfældet i Norddjurs Kommune og Aarhus Kommune.

28 28 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Tabel 3-12 Pendlingsafstand hos beskæftigede med bopæl i Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Hele landet, 2010 Syddjurs Norddjurs Aarhus Hele landet Ingen pendling 10,7 % 9,2 % 4,4 % 6,7 % Indtil 5 km 19,1 % 31,9 % 37,0 % 31,7 % 5-10 km 9,2 % 10,9 % 24,8 % 17,9 % km 16,6 % 17,1 % 17,1 % 18,7 % km 18,4 % 9,4 % 3,3 % 9,6 % km 10,9 % 6,3 % 2,4 % 5,1 % km 6,8 % 3,9 % 2,3 % 2,9 % Over 50 km 8,0 % 11,1 % 8,5 % 7,3 % Ikke beregnet 0,2 % 0,3 % 0,1 % 1,6 % Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, AFSTB1 Tabel 3-13 Pendlingsafstand hos beskæftigede med arbejdssted i Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Hele landet, 2010 Syddjurs Norddjurs Aarhus Hele landet Ingen pendling 14,6 % 10,4 % 3,8 % 6,7 % Indtil 5 km 26,0 % 36,0 % 32,1 % 31,7 % 5-10 km 12,2 % 12,3 % 21,7 % 17,9 % km 19,6 % 18,0 % 18,2 % 18,7 % km 12,0 % 8,6 % 7,4 % 9,6 % km 6.6 % 5,5 % 4,7 % 5,1 % km 3.0 % 2,3 % 3,8 % 2,9 % Over 50 km 6,0 % 6,9 % 8,4 % 7,3 % Ikke beregnet 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,3 % Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, AFSTA1 3.3 Turisme Rute 15 anvendes typisk af turister fra bl.a. Aarhus Kommune og øvrige turister, som ankommer til området via veje syd og vest fra. Turister kommer generelt til området for at besøge sommerhusområder, turistseværdigheder mv. i Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. I det nedenstående er nutidsbilledet inden for turismen kort beskrevet på baggrund af udbud af seværdigheder, attraktioner mv. samt overnatningsantal og -type Udbud af seværdigheder, attraktioner mv. En række overnattende og dagsturister besøger seværdigheder, attraktioner mv. på Djursland, hvoraf nogle anvender rute 15 mellem Løgten og Tåstrup. Djursland er i følge dokumentet 'Helårsturisme på Djursland frem mod 2015' udarbejdet af Destination Djursland, det største område uden for København med flest

29 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 29 attraktioner med 4 og 5 stjerner. Djurslands seks største attraktioner har årligt sammenlagt omkring 1. mio. besøgende. Kun 2 ud af de 6 attraktioner er åbne hele året, hvorfor trafikken til attraktionerne er sæsonbetonet. Herudover besøger en række gæster Djurslands øvrige attraktioner. Eksempler herpå er: Glasmuseet Ebeltoft, Fjordcentret - Voer Færgested, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup, Gammel Estrup - Herregårdsmuseet, Skandinavisk Dyrepark, Rosenholm Slot, Kalø Slotsruin, Museum Østjylland, Lübker Golf Resort og Auning Kart Park 2. Endelig er der også en række turister, som anvender naturen på Djursland, herunder Nationalpark Mols Bjerge, som blev indviet den 29. august Overnatningsantal og -type Djursland er et af Danmarks tunge turistområder med en lang kyststrækning og nærhed til Aarhus. Antallet af overnatninger varierer betydeligt på tværs af år og overnatningstyper, som det ses af Tabel 3-14, Tabel 3-15 og Tabel Tabel 3-14 Overnatningstal for Campingpladser, Lystbådehavne, Hoteller og feriecentre og Feriehuse, Syddjurs Kommune, Syddjurs kommune Afrundet Campingpladser A Lystbådehavne Hoteller og feriecentre B Feriehuse C C - C Kilde: Danmarks Statistik, VisitDenmark. Der tages forbehold for ændringer/opdateringer af tal. Note A: Campingpladser med min. 75 enheder. Hoteller/feriecentre med min. 40 senge. Note B: Inkl. vandrehjemstal på ca Note C: Tallene for feriehuse var i 2009 og 2010 slået sammen med Samsø pga. diskretion Samsø havde i overnatninger i feriehuse. Data for 2011 oplyses i maj Kilde: Visitdjursland.com

30 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Tabel 3-15 Overnatningstal for Campingpladser, Lystbådehavne, Hoteller og feriecentre og Feriehuse, Norddjurs Kommune, Norddjurs kommune Afrundet Campingpladser A Lystbådehavne Hoteller og feriecentre B Feriehuse C Kilde: Danmarks Statistik, VisitDenmark. Der tages forbehold for ændringer/opdateringer af tal. Note A: Campingpladser med min. 75 enheder. Hoteller/feriecentre med min. 40 senge. Note B: Inkl. vandrehjemstal på ca Note C: Data for 2011 oplyses i maj 2011 Tabel 3-16 Overnatningstal for vandrehjem, Djursland, Djursland Vandrehjem Kilde: Danmarks Statistik, VisitDenmark. Der tages forbehold for ændringer/opdateringer af tal. Udsving i antal overnatninger over tid gør sig ikke kun gældende for Djursland, men for hele landet, som vist i Figur 3-9. Figur 3-9 Overnatninger på overnatningsformer, , Hele Landet Hoteller og Feriecentre Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Feriehuse Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, NATREL1

31 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 31 Den overnatningstype, som omfatter flest overnatninger er kategorien Feriehuse og dernæst Campingpladser for både Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Der er samlet i perioden over dobbelt så mange overnatninger i Feriehuse i Syddjurs Kommune sammenlignet med Norddjurs Kommune. Samlet set er der knap færre overnatninger i Campingpladser, Lystbådehavne og Hoteller og feriecentre i Syddjurs Kommune i 2011 end i Antallet af overnatninger på Vandrehjem på Djursland er steget fra 2008 til 2011, men med et overnatningstal i 2010 som ligger under 2008 niveau. Inden for overnatninger i Feriehuse er der et databrud fra 2008 til 2009, da overnatningerne på Samsø er inkluderet under Syddjurs Kommune i 2009 og Antallet af overnatninger i feriehuse i Syddjurs Kommune og Samsø Kommune er steget med overnatninger i perioden - fra ( i Syddjurs Kommune og i Samsø Kommune) i 2008 til i Af Tabel 3-17 og Tabel 3-18 ses, at for både Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune i 2010 udgør danske gæster størsteparten (68-89 pct.) inden for overnatninger på Hotel/feriecentre og Campingpladser, mens andelen af tyskernes overnatninger i Feriehuse (36-40 pct.) næsten kommer på niveau med andelen af danske overnatninger i Feriehuse (42-43 pct.). Den tredje mest hyppige nationalitet udgøres af nordmænd (12-14 pct.). Generelt bemærkes det, at andelen af danske overnatninger på tværs af overnatningstyper udgør en større andel i Syddjurs Kommune, end det er tilfældet for Norddjurs Kommune. Tabel 3-17 National fordeling af overnatningstal 2010 Syddjurs Kommune Norge GB Øvrige Hotel/feriecentre 84 % 0,5 % 8 % 3 % - 0,5 % 4 % Camping 89 % 4 % 3 % 0,3 % 3 % - 0,7 % Feriehuse 43 % 36 % 14 % 1 % 4 % - 2 % Kilde: Danmarks Statistik, VisitDenmark. Der tages forbehold for ændringer/opdateringer af tal. Tabel 3-18 National fordeling af overnatningstal, Norddjurs Kommune, 2010 Danmark Tyskland Sverige Holland Danmark Tyskland Norge Sverige Holland Øvrige Hotel/feriecentre 68 % 1 % 22 % 4 % - 5 % Camping 87 % 8 % 3 % 0,5 % 1 % 0,5 % Feriehuse 42 % 40 % 12 % 1 % 3 % 2 % Kilde: Danmarks Statistik, VisitDenmark. Der tages forbehold for ændringer/opdateringer af tal. Syddjurs Kommune er kendetegnet ved at have en række større sommerhusområder. Jævnfør Tabel 3-19 er antallet af sommerhuse per helårsbolig betydeligt større

32 32 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE i Syddjurs Kommune end de geografiske områder: Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Landsdel Østjylland, Region Midtjylland og Hele landet. Ses der på størrelsen af sommerhusene i Syddjurs Kommune sammenlignet med Norddjurs Kommune er der jævnfør Tabel 3-20 en tendens til, at der er en lidt større andel af sommerhuse på minimum 100 m 2 i Syddjurs Kommune sammenlignet med Norddjurs Kommune. Tabel 3-19 Antal sommerhuse og helårsboliger i Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Landsdel Østjylland, Region Midtjylland og Hele landet, 2011 Sommerhuse Helårsbolig 3 helårshuse Sommerhuse per Syddjurs ,65 Norddjurs ,36 Aarhus ,03 Landsdel Østjylland ,11 Region Midtjylland ,12 Hele landet ,14 Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, BYGB11 Tabel 3-20 Størrelsen af sommerhusene (m 2 ) i Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og Landsdel Østjylland, m m m2 Syddjurs 8265 (80 %) 1960 (19 %) 99 (1 %) Norddjurs 4293 (84 %) 810 (16 %) 18 (0 %) Kilde: Danmarks Statistik - statistikbanken.dk, BYGB11 Udover antallet af overnattende gæster kommer der også en række dagsgæster til Djursland. Både dagsgæster og overnattende gæster besøger Djurslands attraktioner. Jævnfør Tabel 3-21 ligger det samlede antal besøgende på de 11 største entrébaserede besøgssteder/ attraktioner/ museer i Djurslandssamarbejdet relativt stabilt i perioden 2006 til 2010 med udsving i de forskellige år på 2-4 pct. sammenlignet med år Tabel 3-21 Antal besøgende på de 11 største entrébaserede besøgssteder/ attraktioner/ museer i Djurslandssamarbejdet, I alt Note A: Udviklingen i det samlede antal besøgende dækker over store forskelle i udviklingen hos den enkelte attraktion. 3 Helårsbolig inkluderer her Parcel- og stuehuse, Række-, kæde- og dobbelthuse, Etageboligbebyggelse og Anden helårsbeboelse

33 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 33 VisitDenmark udarbejder årligt en top 50 liste over de mest besøgte attraktioner i Danmark 4. Følgende attraktioner på Djursland indgår på listen: Nr. 6 Nr. 36 Nr. 37 Nr. 41 Djurs Sommerland ( besøgende), Kattegatcentret ( besøgende) Ree Park - Ebeltoft Safari ( besøgende) Fregatten Jylland ( besøgende) 4 Kilde: Attraktionslisten 2010, VisitDenmark, August 2011

34 34 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 3.4 Opsamling på nutidsbilledet Nutidsbilledet, der beskriver den erhvervsmæssige udgangssituation, er i dette kapitel som tidligere nævnt beskrevet på basis af officielle, tilgængelige erhvervsdata og statistikker. De primære kendetegn ved det erhvervsmæssige udgangspunkter er opsummeret i det følgende Opsamling: Erhvervsstrukturen Produktion: Der er sket en vækst i produktionen (i løbende priser) fra år 2000 til år 2009 på 35 pct. i både Landsdel Østjylland og Hele landet. De tre største brancher målt i produktion (i løbende priser) er Industri (20 pct.), Offentlig administration, undervisning og sundhed (20 pct.) og Handel og transport mv. (18 pct.). Udviklingen i disse brancher fra år 2000 til år 2009 er: Industri er steget beskedent med 4 pct. (ift. 10 pct. for Hele landet), Offentlig administration, undervisning og sundhed er steget betydeligt med 63 pct. (ift. 53 pct. for Hele landet) og Handel og transport mv. er steget med 27 pct. (ift. 28 pct. for Hele landet). Landsdel Østjylland er endvidere kendetegnet ved en nedgang på 20 pct. inden for landbrug, skovbrug og fiskeri (ift. 5 pct. for Hele landet). Beskæftigelse De tre største brancher i beskæftigelsen i Syddjurs Kommune i 2010 matcher de tre største målt på produktionen i 2009, dog med en variation i størrelsesforholdet: Industri (11 pct.), Offentlig administration, undervisning og sundhed (30 pct.) og Handel og transport mv. (26 pct.). Syddjurs Kommune er sammenlignet med Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Hele landet i 2010 præget af en relativ høj andel beskæftigede inden for Handel, transport, hoteller og restauranter, primært drevet af en høj andel inden for handel, og Bygge og anlæg og en lavere andel beskæftigede inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed og Information og kommunikation. De tre brancher med flest arbejdssteder er i Syddjurs Kommune i 2009 Landbrug, skovbrug og fiskeri, Handel, transport, hoteller og restauranter og Bygge og anlæg. Kun branchen Handel, transport, hoteller og restauranter er med i top tre i både produktion, beskæftigelse og antal arbejdssteder. Virksomhederne i Syddjurs Kommune i 2009 er primært små virksomheder med under 50 ansatte. Der er 27 virksomheder med ansatte og 13 virksomheder med 100+ ansatte. Virksomhederne med over 50 ansatte er primært

35 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 35 koncentreret inden for Industri (10), Handel (5) og de typisk offentlige erhverv: Offentlig administration, forsvar og politi, Undervisning og Sundhed og socialvæsen (18). Trafik Trafikudviklingen på rute 15 mellem Løgten og Tåstrup forventes fra 2007 til 2022 at opleve en høj vækst på strækningen Løgten til afkørslen til rute 21 og en basisvækst fra afkørslen til rute 21 til Tåstrup. På delstrækninger mellem Løgten og Tåstrup er døgntrafikken i 2010 på mellem til køretøjer med en større belastning nær Løgten end nær Tåstrup. Omfanget af den samlede trafik og omfanget af køretøjer på over 5,8 meter er større på rute 15 (fra E45 til Grenaa) end på rute 16 (fra E45 til Grenaa). Rute 15 mellem Løgten og Tåstrup anvendes til at komme til færgehavne i Ebeltoft og i Grenaa Opsamling: Arbejdsmarkedet Befolkningstilvækst Den årlige befolkningstilvækst i Syddjurs Kommune forventes at være knap dobbelt så høj i 2039 som i Befolkningstilvæksten ligger højere i Syddjurs Kommune end i Norddjurs Kommune, men betydeligt lavere end i Aarhus Kommune. Uddannelsesstruktur Niveauet for befolkningens højest fuldførte uddannelse er steget fra 2006 til 2011for både Syddjurs Kommune og Hele landet. Befolkningen med en bachelor, lang videregående og forskeruddannelserne i Syddjurs Kommune udgør i 2010 henholdsvist 0,9 pct., 4,6 pct. og 0,2 pct., hvilket er en større andel end i Norddjurs Kommune, men en lavere andel end i Aarhus Kommune. Syddjurs Kommune er kendetegnet ved, at 31 pct. af befolkningen alene har en grundskoleuddannelse, og at 38 pct. af befolkningen har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse. Af de tre beskæftigelsesmæssigt største brancher er branchen Offentlig administration, undervisning og sundhed kendetegnet ved et højere uddannelsesniveau end de øvrige to (Industri og Handel og transport mv.), hvor den største del har en erhvervsuddannelse eller grundskole som højest gennemførte uddannelse. Inden for Offentlig administration, undervisning og sundhed har 34

36 36 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE pct. en mellemlang videregående uddannelse og 10 pct. en bachelor, lang videregående eller forskeruddannelse som højest fuldførte uddannelse. Erhvervsfrekvens og socioøkonomisk status Erhvervsfrekvensen i Syddjurs Kommune ligger lavere i 2010 end i 2006 som resultat af et kraftigt dyk i I 2010 ligger erhvervsfrekvensen i Syddjurs Kommune på 74,7 pct., hvilket er højere end i Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune og Hele landet, men lavere end Region Midtjylland som helhed. Syddjurs Kommune er sammenlignet med Hele landet kendetegnet ved en større andel af selvstændige og pensionister og færre lønmodtagere på højeste niveau og mellemniveau. Pendling Syddjurs Kommune er i høj grad bopælskommune for personer beskæftiget i Aarhus Kommune beskæftigede personer har i 2010 bopæl i Syddjurs Kommune og arbejdssted i Aarhus Kommune, hvilket er godt halvt så mange, som antallet af beskæftigede, der både har bopæl og arbejdssted i Syddjurs Kommune (10.247). Omkring personer med bopæl i Aarhus Kommune pendler til et arbejdssted i Syddjurs Kommune. Cirka pendler i hver retning mellem Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune. Der er en større ud- end indpendling af beskæftigede personer med bopæl i Syddjurs Kommune i 2010 på tværs af alle brancher. Fordelingen mellem mænd og kvinder varierer afhængig af brancher. Fra 2006 til 2010 er der i Syddjurs Kommune sket et fald i antal ind- og udpendlere med en pendlingsafstand på 0-10 km og en stigning i antallet med en pendlerafstand på over 10 km. Syddjurs Kommune er sammenlignet med Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune og Hele landet kendetegnet ved en større andel beskæftigede inden for kategorierne: uden pendling og med en pendling på km.

37 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Opsamling: Turisme Udbud af seværdigheder, attraktioner mv. Djurslands seks største attraktioner har årligt omkring 1. mio. besøgende. Omfanget af besøgende og den medfølgende trafik er delvis sæsonbetonet. Fire attraktioner på Djursland indgår på VisitDenmarks top 50 liste over de mest besøgte attraktioner i Danmark i Disse er: Djurs Sommerland ( besøgende), Kattegatcentret ( besøgende), Ree Park - Ebeltoft Safari ( besøgende) og Fregatten Jylland ( besøgende). Ud over de fire attraktioner på VisitDenmarks top 50 liste er der en række øvrige attraktioner på Djursland og naturoplevelser, herunder Nationalpark Mols Bjerge, som tiltrækker besøgende til området. Overnatningsantal og -type Djursland er et af Danmarks tunge turistområder med en lang kyststrækning og nærhed til storbyen Aarhus. På Djursland er der ca sengepladser fordelt på ca sengepladser i feriehuse, sengepladser på campingpladser og sengepladser i hoteller, feriecentre, vandrerhjem og privatindkvartering. Antallet af overnatninger svinger i såvel Landsdel Østjylland som Hele landet over tid i perioden Data fra 2008 til 2011 viser, at betydelige udsving også forekommer i Syddjurs Kommune. Samlet er der knap færre overnatninger i Campingpladser, Lystbådehavne og Hoteller og feriecentre i Syddjurs Kommune i 2011 end i Antallet af overnatninger på Vandrehjem på Djursland er steget fra 2008 til 2011, men med et overnatningstal i 2010, som ligger under 2008-niveau. Inden for overnatninger i Feriehuse er der et databrud fra 2008 til 2009, da overnatningerne på Samsø er inkluderet under Syddjurs Kommune i 2009 og Antallet af overnatninger i feriehuse i Syddjurs Kommune og Samsø Kommune er steget med overnatninger i perioden - fra ( i Syddjurs Kommune og i Samsø Kommune) i 2008 til i I Syddjurs Kommune er der flest overnatninger inden for overnatningskategorien Feriehuse. En sammenligning med Norddjurs Kommune viser, at Syddjurs Kommune har over dobbelt så mange overnatninger i Feriehuse. Den største andel af overnatninger er af danske gæster, mens tyskere er den anden mest hyppige gruppe i Syddjurs Kommune. Særligt inden for overnatninger i Feriehuse udgør tyskere en betydelig del (36 pct.). Inden for denne kategori udgør Norske gæster 14 pct.

38 38 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE Syddjurs Kommune er kendetegnet ved at have et betydeligt større antal af sommerhuse per helårsboliger end de geografiske områder: Norddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Landsdel Østjylland, Region Midtjylland og Hele landet. Antallet af besøgende til de 11 største entrébaserede besøgssteder/ attraktioner/ museer i Djurslandssamarbejdet har ligget relativt stabilt i perioden 2006 til Djurs Sommerland er den største attraktion i området med besøgende i 2010, mens Kattegatcentret, Ree Park - Ebeltoft Safari og Fregatten Jylland har mellem besøgende per attraktion.

39 FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE 39 4 Fremtidsbillede Fremtidsbilledet giver et billede af centrale aktører og erhvervslivets vurdering af eksisterende og fremtidige transportbehov og mulige effekter af en udbygning af rute 15. Analysen fokuserer på at identificere mulige lokale og regionale effekter på erhvervsudviklingen af en udbygning af rute 15 mellem Løgten og Tåstrup, herunder: Transportadfærd og -behov for erhvervslivet, herunder: generelle transportbehov på strækningen (gods- og persontransport) behov for og anvendelse af lufthavnen behov for særtransport og modulvogntog på strækningen vurdering af de nuværende vejforhold på strækningen (oplevelser og genevirkninger) ønsker til udbygget vejinfrastruktur på strækningen Erhvervsudvikling og vejens betydning for erhvervslivet, herunder: forventninger til den fremtidige udvikling i erhvervslivet forventninger til den fremtidige udvikling på turismeområdet vurdering af effekterne på erhvervsudviklingen af en vejudbygning i form af både fordele her og nu og langsigtede fordele eller påvirkninger på forretningsgrundlaget, strategien mv. Fremtidsbilledet beskrives på basis af tre datatyper: Planer, syv opinionsdannerinterview og en mindre spørgeskemaundersøgelse.

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Turismerelaterede arbejdspladser

Turismerelaterede arbejdspladser TURISMEN I RANDERS Hovedkonklusioner 1 Der er forholdsvist få turismerelaterede arbejdspladser i Randers Kommune Dog er etableringsraten for iværksætteri højest i denne branche Overnatningsraten er faldet

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Marts 2017 fortsat i top som højindkomst - kommune Læs side 10 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER MARTS 2017 INDLEDNING En kommune, der vokser 2017 er nu for alvor kommet

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015

Kvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015 16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE September 2017 Befolkningsudviklingen hos Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER SEPTEMBER 2017 INDLEDNING Så er det

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Kommunenotat Rebild 2015

Kommunenotat Rebild 2015 Kommunenotat Rebild 215 Befolkning og arbejdsmarked Rebild Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden steg.

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

" # % $# '()* &+ '(), * &#

 # % $# '()* &+ '(), * &# ! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2016 Vejle oplever den største vækst i jobs Læs side 33 VEJLE KOMMUNE 1 Forsidefoto : Ny analyse fra Akademikernes A-kasse viser da også, at Vejle er den bedste

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1 VÆ K S T BAROMETER I VEJLE KOMMUNE December 2016 Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere Læs side 17-18 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER DECEMBER 2016 INDLEDNING

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune

Erhvervsservice i Norddjurs Kommune Maj, 2016 Erhvervsservice i Norddjurs Kommune 1. INDLEDNING Formålet med dette notat er at sætte fokus på brugere af Norddjurs Kommunes erhvervsservice. Notatet beskriver antallet af brugere og tegner

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere

Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere Udlændinge kommer os til undsætning og gør os rigere AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Danmark er en lille åben økonomi, og vi profiterer i høj grad af den frie bevægelighed af varer, tjenester

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller

Ansøgning om reservation af udgiftsramme. OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6. Nøgletal, 9 tabeller Ansøgning om reservation af udgiftsramme OMRÅDEFORNYELSE I SUNDS Herning Kommune BILAG 6 Nøgletal, 9 tabeller Tabel 1. Antal personer med bopæl i området efter alder og herkomst 1. januar 2008-2012 1.

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Kommunenotat. Horsens Kommune

Kommunenotat. Horsens Kommune Kommunenotat Kommune 215 Kommunenotat - Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Antallet af iværksættere stiger nu mere end byrådets erhvervspolitiske målsætning frem mod 2020

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Antallet af iværksættere stiger nu mere end byrådets erhvervspolitiske målsætning frem mod 2020 VÆKST BAROMETER I VEJLE KOMMUNE Juni 2017 Antallet af iværksættere stiger nu mere end byrådets erhvervspolitiske målsætning frem mod 2020 Læs side 11 VEJLE KOMMUNE 1 2 VÆKSTBAROMETER JUNI 2017 INDLEDNING

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse

VÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den

Læs mere

RUTE 9. Screening af erhvervsforhold >>> Oplandet for rute 9

RUTE 9. Screening af erhvervsforhold >>> Oplandet for rute 9 RUTE 9 Screening af erhvervsforhold >>> Oplandet for rute 9 RAPPORT 40 9-2012 RUTE 9 Screening af erhvervsforhold >>> Oplandet for rute 9 Rapport 409-2012 FORFATTER: REDAKTION: COWI Jørgen Sandal Møller

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere

Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere 21 attraktioner og museer - 6 heraf 4-stjernede - 1.1 mio gæster årligt 21 hoteller, kroer, feriecentre - 1.600 senge 21 campingpladser - 7 helårsåbne

Læs mere

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013

Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2014: Profil af personer, iværksættere og virksomheder vejledt i den lokale erhvervsservice i Region Midtjylland 2013 En sammenlignende analyse af 17 udvalgte kommuner

Læs mere