Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune"

Transkript

1 Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune

2 Titel: Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Udgiver: Miljøstyrelsen Forfattere: Miljøstyrelsen Brian Kristensen, projektleder Helle Pryds Bruun Camilla Damgaard Hanne Lylov Rådgiverteam Jørgen Heiden, projektleder, Grontmij Carl Bro A/S Kenneth Lillelund, Grontmij Carl Bro A/S Christel Ebsen, SBS byfornyelse Lone Misfeldt, Tankegang a/s Layout: Tankegang a/s Forside foto: Collage af Getty Image og Grontmij Carl Bro A/S Tryk: Schultz Grafisk A/S ISBE ISBN Oplag: 2000 stk. Støjpartnerskaber virker 4 Hvad er et støjpartnerskab? 5 Forsøgsprojekterne 7 - Århus 8 - Frederiksberg 10 - Allerød 14 - København 16 - Hørsholm 18 Mulighederne er mangfoldige 19 Er idéen bæredygtig? 19 Tekniske valg 20 Hvordan kan du bekæmpe støj fra trafik? 21 Organisatoriske valg 22 Juridiske valg 27 Økonomiske valg 28 Hvis du vil vide mere 30 2

3 Forord Hver fjerde bolig i Danmark er belastet med vejstøj over grænseværdien, og der er behov for at tænke i nye muligheder for at få støjen reduceret. Derfor har regeringen øremærket 4 mio. kr. til at medfinansiere fem demonstrationsprojekter om støjpartnerskaber, hvor også kommuner og de berørte beboere og ejere deltager. De første erfaringer med partnerskaber til at reducere støj fremgår af denne guide, som jeg synes giver et spændende perspektiv på fremtidens støjbekæmpelse. 500 borgere i 250 boliger har fået bedre boliger og højere livskvalitet. Kommunerne har fået sundere borgere og mere attraktive boligområder. Det er særlig interessant, at de støjramte borgere i de fem forsøg har været meget interesserede i at være med til at betale regningen for at få mere ro. Samlet set har de private betalt mere end 1/3 af investeringen i de fem projekter. I alle fem forsøg vurderer en ejendomsmægler, at investeringen i støjreduktion nogenlunde kommer hjem igen gennem den værdistigning af boligen, der sker som følge af den lavere støj. Forsøgene viser samtidig, at økonomien kun er en sidegevinst det vigtigste for borgerne er øget livskvalitet og bedre helbred. Det er vigtigt, at vi hele tiden er kreative og forfiner de teknologiske muligheder for at bekæmpe støjen. Der er store potentialer i mindre støjende dæk og asfalt. Støjpartnerskaberne er også blevet brugt til at afprøve nogle af de nye virkemidler, for eksempel en såkaldt»lydskodde«, et udvendigt forsatsvindue, som tillader udluftning og støjreduktion samtidig. Støjpartnerskaber udvider kommunernes økonomiske råderum til at reducere støjen. Når de berørte borgere eller andre private vil medfinansiere, rækker de kommunale midler til støjbeskyttelse meget længere. Støjpartnerskaber er derfor en interessant måde at tænke nyt på for at få støjbekæmpelsen op i et højere gear. Samtidig giver partnerskaberne de berørte borgere direkte mulighed for at være medbestemmende om, hvordan støjdæmpningen sker. Med støjpartnerskaber har vi fået et vigtigt supplement til den øvrige offentlige indsats, som for eksempel støjdæmpningen langs motorvejene. Jeg håber, at erfaringerne fra de fem demonstrationsprojekter og andre gode råd i denne guide kan tjene som inspirationskilde og gøre det nemmere for kommuner og boligejere fremover at indgå nye partnerskaber. Troels Lund Poulsen Miljøminister 3

4 Foto: Grontmij Carl Bro A/S Støjpartnerskaber virker Støjpartnerskaber virker. Det er konklusionen fra de mange grundejer-, ejer- og lejerforeninger og kommuner, der engageret har deltaget i Miljøministeriets forsøg med støjpartnerskaber i Denne guide til partnerskaber bygger på de erfaringer, der er gjort under forsøgene. Guiden giver indblik i forskellige former for partnerskaber og inspiration til, hvordan du selv kan indgå i støjpartnerskab med din kommune. Inspirationskataloget præsenterer de enkelte forsøg og med navne på de ansvarlige i partnerskaberne, som du er velkommen til at kontakte direkte. Støj er et stort problem i vores dagligdag især i byerne og trafikken er den væsentligste årsag til generne. Mange mennesker er så plaget af støjen fra vejene, at det ikke kun er en daglig gene, men går ud over deres helbred. Derfor har Miljøministeriet, som en del af regeringens strategi for bekæmpelse af vejtrafikstøj, taget initiativ til dette projekt om finansielle støjpartnerskaber. Et støjpartnerskab er et finansielt partnerskab mellem det offentlige og private boligejere, som i fællesskab betaler og gennemfører et projekt, der kan reducere generne fra trafikstøjen og øge livskvaliteten. Idéen bag denne form for samarbejde er, at alle, der investerer i projek- 4

5 Hvad er et støjpartnerskab? Et støjpartnerskab er et finansielt partnerskab mellem myndigheder og borgere til bekæmpelse af støj. Det finansielle partnerskab består i, at alle bidrager økonomisk til samarbejdet både kommunen og boligejerne. Guiden er opdelt i to dele. I den første del, Inspirationskataloget, gennemgås de konkrete eksempler på forsøgene, og der kan læses mere om de forskellige kommuners, ejeres og lejeres baggrund og erfaringer med at deltage. Har du lyst til at vide mere, så se også henvisningerne bagerst i denne guide. Den anden del giver et generelt overblik over mulighederne og sammenfatter de gode råd fra gennemførte forsøg med støjpartnerskaber. Fotos: Grontmij Carl Bro A/S tet, også får udbytte af det. Borgerne får bedre boliger, hvor støjgenerne er mindre, og boligerne bliver lettere at sælge. Kommunen får sundere borgere og mere attraktive boligområder. Finansielle støjpartnerskaber er et initiativ til at finde nye veje til at bekæmpe støjgener fra trafikken. Denne guide henvender sig især til engagerede ildsjæle, foreningsformænd og interesserede borgere, der har lyst til at gøre den ekstra indsats til fælles bedste. Men guiden henvender sig også til kommunerne, der kan have behov for inspiration til at løfte deres opgave at nedbringe støjgenerne i samarbejde med borgerne. Almene boligforeninger, private udlejere, lejere samt andelsboligforeninger kan ligeledes finde gode råd. FAKTA boliger i Danmark er belastet af vejstøj. Ifølge WHO kan trafikstøj betyde gener som hovedpine, forhøjet blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme, stress og søvnbesvær. Støj påvirker menneskers ydeevne på arbejde og kan påvirke børns indlæring og motivation. I regeringens Vejstøjstrategi fra 2003 er det vurderet, at danskere hvert år dør tidligere, end de ellers ville have gjort, som følge af trafikstøj. Kilde: Miljøministeriet og Vejdirektoratet. 5

6 Foto: Grontmij Carl Bro A/S DerFOR GIK FREDERIKSBERG KOMMUNE MED I FORSØG MED STØJPARTNERSKABER Et støjpartnerskabsprojekt er et projekt med mange vindere. Beboerne får nogle mindre støjbelastede boliger, ejeren får mulighed for at forbedre sin ejendom, og kommunen får gjort en indsats for støjforbedring. Det viser eksemplerne fra Frederiksberg. Frederiksberg Kommune er en af de tættest befolkede kommuner i Danmark og også en af de mest støjbelastede relativt set boliger er støjbelastet, heraf er 7000 stærkt støjbelastet.»forsøgsprojektet var derfor en oplagt mulighed til at få erfaringer med indgåelse af støjpartnerskaber«, fortæller projektleder Niels Kaalund, Frederiksberg Kommunes Plan- og Miljøafdeling.»Vi valgte at gå med i projektet for at få nogle flere erfaringer på området. For Frederiksberg Kommune er det vigtigt at arbejde med nye muligheder og undersøge koordinerede indsatser.«desuden har man på Frederiksberg i udvælgelsen af projekterne lagt vægt på inddragelse og dialog.»beboerinddragelse er vigtig for en god proces,«forklarer Niels Kaalund.»Derfor blev der i begge projekter nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter for både beboerne, ejeren og kommune.«i ethvert projekt vil der være tale om meget forskellige løsninger. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte ejendoms individuelle løsningsbehov.»der er mange faktorer, som et støjprojekt skal tage hensyn til,«forklarer Niels Kaalund.»Det handler både om æstetik, energi og en samlet løsning for hele området. Vi har derfor også kontakt til relevante regionale samarbejdspartnere, nemlig trafikselskaberne.«idéen med støjpartnerskaber er blevet positivt modtaget i kommunen. For at komme i gang med selve processen annoncerede Frederiksberg Kommune lokalt et par gange og fik 20 henvendelser fra forskellige ejendomme, der var interesseret i at deltage i projektet. Her valgte man så to projekter ud, som man har søgt og modtaget støtte til fra Miljøstyrelsen. Målet har været at få samlet erfaringer sammen både konkret i de to projekter og ved at følge de andre projekter. På længere sigt skal det give kommunen idéer til, hvordan man kan arbejde videre med støjbekæmpelse. Læs mere om Frederiksbergprojekterne på side 10 og 11. Frederiksberg Kommune har haft to forsøgprojekter med støjpartnerskaber: Sdr. Fasanvej/Roskildevej Privat udlejningsejendom med 30 lejligheder. Altaner skal inddækkes. Der skal isættes nye vinduer. Der etableres belægninger med støjsvag asfalt. Pile Allé Andelsboligforening med 32 lejligheder. Der er isat nye forsatsvinduer. Kommunen udlægger støjsvage vejbelægninger. 6

7 Forsøgsprojekterne De gode historier kan inspirere andre. På de følgende sider er erfaringerne fra de fem forsøgsprojekter samlet i et inspirationskatalog. Her kan du finde beskrivelse af de enkelte projekter, erfaringer og resultater. De fem forsøgsprojekter omfatter ejer-, lejer- og andelsboliger. Og der er tale om både lejligheder og parcelhuse. Ud over de fem forsøgsprojekter, som Miljøstyrelsen har givet tilskud til og fulgt gennem hele perioden, så er erfaringerne fra et projekt i Hørsholm også medtaget. Det er et foregangseksempel og var en af årsagerne til, at Miljøstyrelsen igangsatte forsøgene med støjpartnerskaber. Eksemplerne har været omtalt flittigt i den lokale dagspresse og i fagblade. Det er en vigtig erfaring fra demonstrationsprojekterne, at det giver rig lejlighed til at skabe omtale af idéen om støjpartnerskab. Omtalerne kan være værdifulde for kommuner, der gerne vil annoncere efter partnere, såvel som for projekter, der er i gang. Hjemmesiden kan bruges af alle, fra kommuner til foreninger, der arbejder med støjpartnerskaber til erfaringsudveksling, til annoncering m.m. Betalingsvilje Alle projekterne er kendetegnet ved, at der har været stor betalingsvilje hos de deltagende borgere. Det samlede budget for de fem projekter har været på i alt 13,1 mio. kr. Til de fem projekter har Miljøstyrelsen ydet et samlet tilskud på 4 mio. kr. svarende til 31 % af det samlede budget. Kommunernes bidrag er på i alt 3,7 mio. kr. svarende til 28 %, og borgerne har samlet bidraget med 5,4 mio. kr. svarende til 41 % af det samlede budget. Om støjpartnerskab kort fortalt: Færre støjgener betyder øget livskvalitet. Værdistigning af boliger. Stor villighed til egenfinansiering. Godt samarbejde mellem kommune og private. Når idéen er accepteret så kører det! Kompetente folk vigtigt (private og/eller kommune). Ildsjæle er vigtige! 7

8 Placering af støjskærm Foto: Århus Kommune Århus Eksempel fra ejerforening/ejerlejligheder Partnerskab på Christian X s Vej i Århus Århus Kommune har sammen med Ejerforeningen Christian X s Vej udformet et projekt til støjisolering af 42 lejligheder med ca. 55 beboere. Christian X s Vej ligger ved Skanderborgvej, en af de større indfaldsveje til Århus. Boligerne er primært belastet af trafikstøjen fra Skanderborgvej, men også fra Christian X s Vej, der er en stor trafikvej i området. Støjisoleringen omfatter nye vinduer og lette facadeelementer med fyldinger samt en støjskærm. Det sidste er et ønske fra Århus Kommune, der gerne vil afprøve mulighederne for at støjdæmpe udendørsarealerne, der ligger ubeskyttet hen. På grund af den store mængde trafikstøj bliver de udendørs opholdsarealer ikke brugt af beboerne. Det er håbet, at støjskærmen vil give nye muligheder for brug af opholdsarealer. Tanken er, at der kan laves små grillhjørner, og at børn og forældre vil bruge den tilhørende legeplads. Projektet er blevet positivt modtaget af ejerne på ejerforeningens generalforsamling stemte 43 ud af 48 fremmødte for gennemførelse af projektet. Ejerforeningen havde længe overvejet en vedligeholdelse af vinduer og facadeelementer, så deltagelsen i partnerskabet blev af alle betragtet som en stor fordel. Ekstra støjisolering samt støjskærm havde ikke været med i de første overvejelser. Det blev en realitet, da kommune og boligejere kom i dialog. Den enkelte ejer bidrager med mellem og kr. afhængig af lejlighedens størrelse. Det modsvarer en andel på over 50 % af den samlede udgift. Ejerforeningen har på et tidligt tidspunkt involveret sine daglige samarbejdspartnere, administrator og byggerådgiver. De har siddet ved formandens side og sikret opbakning i beslutningsprocessen. Kommunen har på sin side stillet med erfaren projektleder samt faglig ingeniørkompetence i støj m.m. Projektet er et godt eksempel på en organisering af partnerskabet, hvor den fagligt professionelle dialog omkring bordet fra første færd har understøttet beslutningsprocessen og dermed gjort det lettere at få renoveringen vedtaget, projekteret og gennemført. Projektet gennemføres over sommeren

9 Århus, CHRISTIAN X s Vej Ejerlejligheder Støjisolering, 42 boliger Støjskærm, 53 meter God organisation Professionelt partnerskab Budget: 3,1 mio. kr. Bidrag Miljøstyrelsen: 33 % Bidrag privat: 51 % Bidrag kommune: 16 % Særlige kendetegn: Stor vilje til egenbetaling Foto: Grontmij Carl Bro A/S Vil du vide mere, så er kontaktpersonerne: Kommune: Birte Nielsen, Trafik og Veje, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J, T , Ejer: Ejerforeningsformand: Ricard Højberg, Christian X's Vej 4, 1. th., 8260 Viby J, T , eller Idyllisk partnerskab Jeg har ikke tænkt over, at det er beboerne, der har bidraget med ca. 50 % af finansieringen. Vores vinduer stammede tilbage fra 1969/70, og de trængte til udskiftning både af støjmæssige og tæthedsmæssige hensyn. Partnerskabet gav os en kærkommen hjælp til at få skiftet vinduerne nu. Vi har haft en god dialog med kommunen. Da jeg mødte op til første møde, udtrykte jeg lidt bombastisk, at vores projekt i første omgang handlede om indendørs støjsikring. Det fik kommunen til lige så bombastisk at sige, at de ikke ville finansiere vores vinduer, hvis ikke der også kom en udendørs støjvold. Vi fandt hurtigt hinanden. Og det er da rigtigt, at støjen vil blive mindre nede på legepladsen, og hvis folk sidder udenfor og griller. Men støjproblemet er størst i lejlighederne. Vi har haft en god proces om støjpartnerskabsprojektet. Både om udformningen og om den økonomiske prioritering. Lige nu diskuterer vi støjvolden lidt, idet den tager lys og udsigt fra en af lejlighederne. Forhåbentlig løser det sig. Richard Højberg Ejerforeningsformand 9

10 Foto: Grontmij Carl Bro A/S Frederiksberg Eksempel fra udlejningsejendom Frederiksberg Kommune har gennemført to forskellige projekter, der begge vedrører etageejendomme. Støjisolering af boliger ved Roskildevej 29-31/Søndre Fasanvej 38 Projektet omfatter støjdæmpende altaninddækninger med ventilation fra baggård og støjisolering af vinduer i en privat udlejningsejendom med 30 lejligheder og ca. 50 beboere. Ejendommen er opført 1936 og ligger tæt op af et befærdet kryds. Kommunen vil desuden begrænse støjgenerne ved at udlægge støjsvag asfalt i krydset Roskildevej/Sønder Fasanvej. I det oprindelige og meget kreative projektforslag af Arkitekt MAA Anna Højlund Rasmussens Tegnestue ville man bruge solceller og varmegenvinding i forbindelse med ventilationen af de inddækkede altaner. Omkostningerne forbundet med denne løsning rakte dog ud over de økonomiske rammer for Miljøstyrelsens puljeordning. Lejerne skal bære en del af finansieringen for at få økonomien til at hænge sammen. Dette sker som huslejestigning på op til ca. 500 kr. pr. måned pr. lejlighed. Projektet gennemføres i 2007/08. 10

11 Den største udfordring i projektet har været at få beboerne til at deltage og møde op til informationsmøderne. Der har været et meget dårligt fremmøde. Ved afstemningen var det en stor udfordring at samle nok ja-stemmer til, at projektet kunne vedtages. Det var egentlig ikke et problem at gøre beboerne positive. Huslejen er i forvejen relativ lav, så de fleste kan godt magte en stigning på ca. 500 kr. Huslejestigningen har ikke været noget stort emne i debatten. Der har været et meget højt informationsniveau. Kirsten Dohn, SBS, der er husejerens rådgiver, har taget sig af de formelle breve og invitationer til møder. Beboerrepræsentationen har taget sig af den daglige beboerkontakt og har hængt opslag op i opgangene. Vi har været ambassadører for projektet. Informationen har klart gavnet projektet. Beboerne har følt sig trygge ved projektet, fordi de er blevet informeret. Hvis de ikke var blevet informeret, så ville der have været risiko for negative reaktioner. Det blev også udtrykt i starten, at beboerne ønskede at have indflydelse. De har haft muligheden på grund af informationerne, og det er vigtigt. Jan Storbank Pedersen Tidligere formand for beboerrepræsentationen Fotos: Grontmij Carl Bro A/S Vil du vide mere, så er kontaktpersonerne: Kommune: Frederiksberg Kommune, Miljøafdelingen, Rådhuset, 2000 Frederiksberg, att. Niels Kaalund Jensen, T Ejer (repræsentant): SBS rådgivning, Ny Kongensgade 15, 1472 København K, att.: Kirsten Dohn, T Frederiksberg, Sdr. Fasanvej/Roskildevej Privat udlejning, 30 lejligheder Altaninddækning, vinduer Asfalt og busser Lejere medbestemmende Aktive ildsjæle Højt informationsniveau Budget 3,8 mio. kr. Bidrag Miljøstyrelsen: 19 % Bidrag privat: 61 % Bidrag kommune: 20 % Særlige kendetegn: Accept af op til ca. 500 kr. mere i husleje om måneden! 11

12 Fotos: Grontmij Carl Bro A/S Foto: Tankegang Frederiksberg Eksempel fra Andelsboligforening Støjisolering af boliger ved Slotskroen/ Pile Allé Projektet omfatter støjisolering af vinduer hos andelsboligforeningen A/B Slotskroen med 32 lejligheder og 73 beboere. Andelsboligforeningen ligger på Frederiksberg ved København tæt på stærkt trafikerede gader (Pile Allé og Vesterbrogade). For at mindske støjen vil kommunen også ændre vejbelægningen i krydset Vesterbrogade/Pile Allé og undersøge, hvorvidt det er muligt at begrænse støjen fra busstoppesteder. Bestyrelsen for andelsboligforeningen har modtaget stor opbakning fra beboerne til de planlagte tiltag. Bestyrelsen har haft mulighed for at vælge en finansieringsform, der betyder, at andelshaverne ikke selv skal have penge op af lommerne nu og her. Det er andelsforeningen, der med opsparede midler i første omgang investerer i de nye forsatsvinduer. Forsatsvinduerne købes eller betales først tilbage af boligen i forbindelse med salg. Størstedelen af projektet er gennemført i

13 Frederiksberg, Pile Allé/Roskildevej Andelsboliger Forsatsvinduer Asfalt og busser Hjælp fra kommunen Finansieret ved opsparing Velfungerende forening Budget: 1,4 mio. kr. Bidrag Miljøstyrelsen: 37 % Bidrag privat: 26 % Bidrag kommune: 38 % Særlige kendetegn: Ingen penge op af lommen nu! Foto: Grontmij Carl Bro A/S Vil du vide mere, så er kontaktpersonerne: Kommune: Frederiksberg Kommune, Miljøafdelingen, Rådhuset, 2000 Frederiksberg, att. Niels Kaalund Jensen, T Ejer: A/B Slotskroen, Pile Allé 21, 1. tv., 2000 Frederiksberg, att. Henrik Michelsen, T Markant bedre livskvalitet Det var først, da de nye vinduer blev sat i, at det for alvor gik op for os, hvor generende støjen havde været. Vi havde lært at leve med støjen og accepteret den som et nødvendigt onde. Livskvaliteten er derfor steget betydeligt efter, at trafikstøjen er blevet mindre dominerende. Næste skridt er støjdæmpende asfalt, som vil betyde yderligere et lille fald i støjniveauet. Og det vil også kunne mærkes. Kommunen samarbejder desuden med busselskaberne om et forsøg med en støjsvag bus. Denne støj bliver jo endnu tydeligere, når støjen ellers er blevet mindre. Henrik Michelsen Formand for andelsboligforeningen 13

14 Fotos: Grontmij Carl Bro A/S Allerød Eksempel fra grundejerforening Støjskærm langs boligområder ved Kongevejen og Sandholmgårdsvej Allerød Kommune har fået tilskud til et projekt, der omfatter etablering af 390 meter støjskærm langs boligområdet Mosen, der ligger bag hjørnet af Kongevejen og Sandholmgårdsvej i Blovstrød. Formålet med projektet er at erstatte en eksisterende, men faldefærdig og utilstrækkelig støjskærm. Den nuværende skærm har en vis støjdæmpende effekt, men etablering af en ny skærm vil forbedre effekten væsentligt. Grundejerforeningen har ifølge lokalplanen ansvaret for at vedligeholde støjskærmen, men konstruktionen med træstolper nedgravet i jord kan ikke holde mere efter 10 år. Grundejerforeningen har været drivkraften bag projektet. Projektet berører 38 parcelhuse med ca. 110 beboere organiseret i Grundejerforeningen Mosen. Projektet omfattede oprindeligt også et ubygget areal, hvor der var planer om udstykning og nybyggeri og derfor behov for omlægning af støjskærmen. Denne del af projektet var ikke omfattet af Miljøstyrelsens tilskud, men planerne om en 3. partner i samarbejdet var interessant, idet det havde betydet reduktion i udgifterne for både grundejere, investor og kommune. Allerød Kommune brugte en del tid på at afklare, hvorvidt man overhovedet ønskede at deltage i projektet på grund af klausulen i lokalplanen. Projektet er siden blevet godkendt i økonomiudvalg og byråd, dog med et reduceret tilskud fra kommunen på kr. Projektet gennemføres i Undervejs i de sidste forberedelser blev projektet tilpasset, bl.a. med hensyn til skærmens højde. Det gjorde det nødvendigt at opnå en ny byggetilladelse fra Allerød Kommune, som 14

15 Allerød, Kongevejen Parcelhuse, grundejerforening Støjskærm, 390 meter Beslutningskraft Konflikt blev til projekt Ildsjæle målrettede Budget: 1,3 mio. kr. Bidrag Miljøstyrelsen: 40 % Bidrag privat: 40 % Bidrag kommune: 20 % Særlige kendetegn: Drevet af den private partner Vil du vide mere, så er kontaktpersonerne: Kommune: Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød, att. Ole Guldager, T , D , M Ejer/repræsentant: Bent Braum Holst, Mosekrogen 18, 3450 Allerød, T / Foto: Grontmij Carl Bro A/S er den sidste formalitet, der mangler, før projektet kan sættes i gang. I foråret 2007 har grundejerforeningen gennemført en proces for at få afklaret finansieringen af de kr., der er bidraget fra hver grundejer. Resultatet er, at den enkelte grundejer selv kan bestemme, om han vil indbetale et éngangsbeløb og dermed få et rentefradrag, eller om han vil indgå i et fælles lån uden rentefradrag. Det bliver besluttet ved afstemning, om lånet skal have en løbetid på tre eller fem år, og det er lykkedes grundejerforeningen at opnå lånet uden at stille sikkerhed. Projektet var ikke blevet til noget uden støtte, da prisen er for høj for grundejerne alene. Der er endnu ikke skrevet kontrakt med leverandøren af støjskærmen. Jeg vil have en advokat/byggesagkyndig til at kigge kontrakten med leverandøren igennem, inden vi skriver under. Man kunne måske tro, at der er styr på tingene, fordi kommunen er med, men det kan vi ikke bruge til noget i forbindelse med en evt. sag med leverandøren, hvor vi står som bygherre. Der er også et spørgsmål om mellemfinansiering i perioden imellem, regningen skal betales til leverandøren og til støttebeløbet udbetales fra kommune og Miljøstyrelsen. Vi prøver at få udsat forfaldsdatoen til leverandøren, indtil støttebeløbene er hjemme. Bent Braum Holst Formand for grundejerforeningen 15

16 Lydskodden virker som et udvendigt forsatsvindue. I siderne på skodden er der en 2-3 cm sprække, hvor luften kan trænge ind. Det betyder, at beboeren får frisk luft og støjen bliver dæmpet. Mange danskere har i dag svært ved at få frisk luft, i soveværelset om natten uden at blive generet af trafikstøj. Lydskodden er afprøvet på en lejlighed i Folehaven fra juli 2006 til foråret Og beboerne har givet udtryk for stor tilfredshed med skoddens virkning. Det er målet, at skodden dæmper støjen med mindst 15 db, når vinduet er åbent, og skodden er skudt for. Samtidig skal beboerne opleve bedre udluftning. Foto: Grontmij Carl Bro A/S København Eksempel fra almen andelsboligforening LYDSKODDER I FOLEHAVEN, KØBENHAVN FOKUS PÅ MERE END BARE STØJ Forsøget udspringer af et projekt i Københavns Kommune om udarbejdelse af en lokal støjhandlingsplan for Folehaven. Folehaven er en af de største indfaldsveje til København. Formålet med projektet er at reducere støjgenerne for beboerne i boligforeningen FB Folehaven ved hjælp en nyudviklet type af lydskodde for vinduerne samt støjskærme omkring nye udendørs opholdsarealer. FB Folehaven er en almen boligforening, og projektet omfatter 36 boliger. En meget aktiv og engageret formand for boligforeningen har været udslagsgivende for valg af FB Folehaven som primær (privat) partner. Også Art Andersen og Domus arkitekter er en slags tredje partnere, idet de har udviklet lydskodden og dermed båret en del af udviklingsomkostningerne. De har desuden stor faglig interesse i at få afprøvet lydskodden. FB Folehaven ejer boligområdets arealer, hvorpå de støjdæmpende foranstaltninger skal etableres. Det er derfor formelt FB Folehaven, som er bygherre på projektet. Der regnes ikke med lejestigninger, hvilket er muligt, fordi FB Folehaven havde et overskud i 2006, der kunne overføres og anvendes til støjpartnerskabsprojektet. Lydskodderne koster ca kr. pr. stk. Og etableringen af de 36 lydskodder og støjafskærmning forventes at kunne afholdes inden for de almindelige vedligeholdelsesomkostninger. Lydskodderne forventes monteret i efteråret 2007, og støjskærmene bygges i efteråret. Hele projektet vil være færdigt inden udgangen af

17 København, Folehaven Andelsboligforening Lydskodde, 36 boliger Støjskærm, nyt opholdsområde Begrænset beboeropbakning Ildsjæle Ny idé til støjisolering Budget: 3,7 mio. kr. Bidrag Miljøstyrelsen: 33 % Bidrag privat: 20 % Bidrag kommune: 47 % Særlige kendetegn: Drevet af ildsjæle Domus Det var helt vildt stille Da vi fik lydskodden for vinduet, kunne vi sove for åbent vindue uden at høre trafikken fra Folehaven. Vi fik monteret en prototype af lydskodden i tre måneder, og den forandrede vores liv og søvn fuldstændigt. Vi kunne bruge hele vores lejlighed. Og vi kunne sove om natten. Nu, hvor skodden er pillet ned igen, bliver vi hele tiden vækket af trafiklarmen. Vi har afmonteret fjernsynet i soveværelset, fordi vi alligevel ikke kan høre lyden. Så vi glæder os meget til, at skodden kommer op igen. Denne gang skal den blive siddende. Henrik Villadsen Folehaven 39 København Vil du vide mere, så er kontaktpersonerne: Kommune: Center for Miljø Vil du vide mere, så er Københavns Kommune, kontaktpersonerne: Kalvebod Brygge 45, Kommune: 1502 København V, Ejer: Att: Britt Tang Sørensen T: Ejer: Formand for Almen Boligafdeling FB-Folehaven, Villy Sørensen, Vinhaven tv., 2500 Valby, T:

18 Hørsholm Eksempel fra aktive borgere langs statsvej Inspiration Argumenterne fra foreningernes bestytil støjpartnerskab relser har været: Hørsholm Kommune har ikke modtaget Støjbeskyttelsen vil skabe en generel støtte fra Miljøstyrelsens støjpartnerskabspulje, men projektet om støjbekæmpelse Området mellem vold og boligområde værdistigning og salgbarhed. langs Helsingørmotorvejen har været foregangsbillede for støjpartnerskaber. Støjniveauet falder. bliver til rekreativt område. Helsingørmotorvejen er Danmarks ældste I interviews fortæller ejerne om argumenterne, at»de fleste er interesseret i støj- motorvej, og den er en statsvej. Den skærer sig over en strækning på tre km gennem Hørsholm Kommune og en række dejligt at få med«. nedsættelsen«og»resten er bare ekstra parcelhusområder og kolonihaver. Grundejerforeningerne Svenstrup og Bakkehusene henvendte sig i 1999 første gang til uden synderlig hjælp fra andre sider ved- Eksemplet illustrerer, hvorledes borgere kommunen og herfra til Vejdirektoratet holdende og over en lang årrække kan om delvis finansiering af en støjvold. Vejdirektoratet prioriterede over årene andre den lokale politiske dagsorden. bringe spørgsmål om støjbeskyttelse på projekter. Kommunen støttede borgerne og fulgte op med et første skitseprojekt I foråret 2007 har Vejdirektoratet indledt i 1999, der forudsatte en medfinansiering på 1/3. vejen, bl.a. på strækningen ud for grund- en proces om udvidelse af Helsingørmotorejerforeningerne Svenstrup og Bakke- I årene 1999 til 2004 forhandlede borgerne, kommune og stat om finansie- Vejdirektoratets projekt vil omfatte etable- husene. Da der foreligger mulighed for, at ring af støjvold. ring af en støjafskærmning, har støjpartnerskabet besluttet at sætte sit eget pro- I 2004 opnåede kommunen og de to grundejerforeninger en aftale, hvor beboerne finansierede støjskærm og beplantjekt i bero og afvente udviklingen. ning (anslået kr. 1 mio.). Støjvolden laves af overskudsjord fra entreprenører, og Hørsholm Kommune betalte for arealet, som støjvolden skal etableres på. Støjbeskyttelse langs statens veje Transport- og Energiministeren har sammen med trafikforligsparterne afsat 100 mio. kr. over en fem-årig periode ( ). De skal gå til bekæmpelse af vejtrafikstøj langs de eksisterende statsveje samt til formidling af løsningsmodeller, forskning, kortlægning, forsøg m.m. Støjbeskyttelse langs de eksisterende statsveje igangsættes på baggrund af en kortlægning af støjen langs statsvejnettet, hvorefter der udarbejdes projektbeskrivelser, som rangordnes og samles i en handlingsplan. Herefter sker der en politisk prioritering, og der afsættes penge på finansloven til de konkrete projekter. En del af midlerne, nemlig 35 mio. kr., er øremærket til støjbeskyttelse langs Ring 4 i Gladsaxe og Værløse Kommuner. Dette projekt gennemføres i Kilde: Vejdirektoratet Læs mere om støjpartnerskabet i Hørsholm i»hvordan styrker Nordiske Kommuner arbejde med trafikstøj?«. Nordisk Ministerråd

19 Mulighederne er mangfoldige og det nytter Hvem tager initiativet? Både kommune og borgere kan tage initiativ til et støjpartnerskab. Begge parter har været ligeværdige i de fem forsøg med partnerskaber, som Miljøministeriet har støttet. Eksempelvis i projekterne i Århus og København tog kommunerne initiativet. I Århus og på Frederiksberg valgte kommunerne at annoncere i dagspressen efter relevante projekter. Frederiksberg fik støtte til to projekter. I Allerød Kommune var det borgerne, der tog initiativet til at starte støjpartnerskabet. Uanset hvem der tager initiativet, er forarbejdet det samme for at bære initiativet igennem fra idé til et bæredygtigt projekt. Checklisten her på siden giver et indtryk af de spørgsmål, man som støjramt borger sammen med sine naboer bør afklare for at kunne løfte sin del af partnerskabet. I de næste afsnit følger inspiration og de gode argumenter for nogle af de valg, man skal træffe fra overvejelser om de tekniske løsninger til hvilken betydning det kan have, hvordan man er organiseret juridisk såvel som økonomisk også efter projektets afslutning. Erfaringerne fra forsøgene viser, at jo bedre en idé er beskrevet, jo nemmere er det at udvikle den til et fælles projektforslag. Er idéen bæredygtig? Er du en støjramt borger, så efterprøv denne checkliste for det gode støjpartnerskab. Listen giver i første omgang stikord og inspiration til nogle af de forudsætninger, der sikrer succes med ideen til støjbekæmpelse og partnerskabet, især hvis de drøftes og afklares tidligt i forløbet: Er alle boligejere eller beboere forpligtet til at være med i jeres forening? Kan I sikre, at alle grundejere og beboere kommer med, så I undgår»gratister«? Er der stor ensartethed i boligerne eller i sammensætningen af bebyggelsen i området? Oplever alle beboere støjgenerne (næsten) ens? Vil støjen blive nedsat for (næsten) alle? Er det økonomiske ansvar afklaret i foreningen og/eller i forhold til den enkelte grundejer eller lejer? Kan projektet gennemføres uden økonomisk risiko for grundejerne? Kan I med god sikkerhed forudse en mærkbar forbedring af boligernes værdi? Er det afklaret, hvem der ejer de arealer, der skal bruges til f.eks. støjskærme eller støjvolde? Er det undersøgt, om offentlig finansiering (stat eller kommune) er sandsynlig? Er alle beboere bevidst om de langsigtede konsekvenser for helbredet af støj i hverdagen? Er svaret benægtende i mange tilfælde, så afdæk, hvilke af spørgsmålene I kan påvirke og afklar disse yderligere. Hvis der er brug for mere hjælp, viser erfaringerne fra forsøgsprojekterne, at kommunernes fagfolk og private rådgivere gerne står til rådighed med at afklare og besvare præcise spørgsmål. De er altid en god hjælp i den indledende fase, men de tager ikke over! Med mindre det er en del af aftalen og samarbejdet. 19

20 GRØN STØJ forsøg i Fredensgade 21-25, hvor der er monteret en række glasventilationsskakter, som tilføjer bygningen et nyt og spændende arkitektonisk element, og som samtidig reducerer støjen fra gaden inde i lejlighederne og tilfører dem frisk luft. Glasventilationsskakten sparer og så på energien, og sammen med andre miljømæssige tiltag er det baggrunden for, at projektet er døbt»grøn støj«. Foto: SBS Fotos: Grontmij Carl Bro A/S Tekniske valg Den gode løsning er ofte utraditionel Støjbekæmpelse behøver ikke blot at være opstilling af en støjskærm. Det er godt at tænke utraditionelt for at komme støjen til livs. Et godt eksempel fra forsøgsprojekterne er udviklingen af en særlig lydskodde til boligerne i Folehaven i København. Denne skodde er med til at begrænse støjen og stadig gøre det muligt for beboerne i lejlighederne at sove for åbne vinduer. På Roskildevej på Frederiksberg handler projektet ikke kun om at bekæmpe støjen, men også om at forbedre ventilationen og varmeindvindingen fra de altaner, der skal inddækkes for at reducere støjen. Og i Allerød giver forbedringen og istandsættelsen af en gammel og forfalden støjskærm en pænere adgang ind i området. Det skaber et bedre indtryk af boligområdet, og det skader aldrig prisen på boligerne generelt i hele området. Med andre ord: Når projektet går i gang, så kan det svare sig at kigge systematisk efter andre sideeffekter og huske på den bedre luft, lavere varmeregning og mindre vedligeholdelse. Det er alle sammen elementer, der både kan indgå i udviklingen af løsningen, men også være med til at fremme motivationen hos mange for at deltage i partnerskabsprojekter. Flere gode eksempler på løsninger kan findes i Vejdirektoratets og Miljøstyrelsens udgivelser se i oversigten bag i guiden. 20

21 Hvordan kan du bekæmpe støj fra trafik? Støjen kan bekæmpes 1) ved boligen (afskærme tæt på, isolere facader og vinduer) 2) undervejs (afskærme med skærme, volde eller andre terrænændringer) 3) ved kilden (omlægge trafik, reducere hastighed og ændre vejens belægning) Det kan være en god strategi at kombinere de forskellige metoder til støjbekæmpelse. Mange af de tekniske metoder dæmper ikke støjen ret meget hver for sig; men man kan kombinere sig frem, så den samlede effekt bliver god og mærkbar. Bagerst i denne guide kan du finde flere henvisninger til metoder til bekæmpelse af vejstøj. Facadeisolering og -afskærmning Isoleringen sikrer det indendørs støjniveau ved lukkede vinduer. Altaner, der vender ud mod en støjende vej, kan støjdæmpes ved at indkapsle altanen i glas, så den fungerer som en udestue. Det vil også dæmpe støjen i rummene bag altanen. Facadeforbedringer kombineres med tiltag ved vinduerne. Lydisolerede vinduer Hvis der alligevel skal udskiftes vinduer, så er det oplagt at bruge en særligt støjisolerende løsning. Det kan blot være en termolydrude i stedet for den almindelige termorude. Den vil dæmpe støjen langt bedre og koster ikke ret meget mere. Et forsatsvindue er en meget effektiv løsning. Alternativet er også en ny type af lydvinduer, som samtidig giver god ventilation, og som også dæmper støjen, når vinduet åbnes. De består af to koblede vinduesfelter, der åbnes modsat hinanden, så der skabes en slags lydsluse igennem vinduet. Yderligere findes der lydskodden, der som en slags glaskasse eller udvendigt forsatsvindue sættes uden på de eksisterende vinduer. Ændret brug af boligens rum Hvor det er muligt, kan man med fordel flytte boligens mest støjfølsomme rum væk fra den facade, hvor der er mest støj. Støjskærme eller støjvolde Støjafskærmning kan blandt andet være af metal, glas, træ eller jord og er en effektiv løsning for boliger i stueplan. Jordvolden er dog pladskrævende. En støjafskærmning kan lukke for adgang til området bagved m.m. Bebyggelse som støjafskærmning Tilbygninger, garager eller lignende kan placeres og udføres, så de også fungerer som en støjskærm. Mindre støjende vejbelægning Asfalt, der ikke støjer så meget, er i dag en velafprøvet metode. Det er ikke en løsning, der dæmper støjen voldsomt meget, men den gør lyden fra vejen lidt mere behagelig. Lavere hastighed Man kan også dæmpe støjen ved at sænke bilernes hastighed. Det mest simple er nye skilte, men chikaner og andre former for hastighedsbegrænsning kan være den bedste løsning. Mindre trafik Hvis det er muligt, kan dele af trafikken måske omlægges til andre veje. Det skal så helst ikke gå ud over andre beboere ved de veje. Der skal flyttes ret meget trafik, for at det for alvor betyder noget. Men kan man f.eks. begrænse eller helt slippe for tung trafik, specielt om natten, så vil det være en væsentlig forbedring. 21

22 Bedre livskvalitet og sundhed Støjprojekter handler grundlæggende om at skabe bedre livskvalitet. Projektet med støjpartnerskaber begyndte med den antagelse, at værdistigninger i boligen er en stor motivationsfaktor for ejerne for at være med til at betale. Den mulige økonomiske gevinst ér vigtig, men forsøgene peger først og fremmest på, at forbedring af livskvalitet er en mindst lige så stor motivationsfaktor for flere af deltagerne. Bor man i almennyttige boliger eller private udlejningsejendomme, så er der for beboerne ikke tale om værdistigninger og her vejer argumentet om bedre livskvalitet særlig tungt. F.eks. muligheder for at kunne tale sammen, se fjernsyn og sove uden forstyrrende støj. Den fælles vilje til at betale øges også her, når der opnås flere goder såsom pænere omgivelser. Det vil ofte være muligt gennem et støjprojekt at få skabt nye attraktive udendørs arealer, der kan anvendes til ophold eller leg. En støjskærm er også et hegn, der sikrer, at børn ikke kan komme ud på en farlig vej. En ventilationsskakt giver bedre luft, men den sikrer også roen til nattesøvnen i værelser, der vender ud mod en befærdet gade. Der er en forskel på, om man bor lavt eller højt, når det gælder motivation til projektet. For stuelejlighederne er støjen en vigtigere faktor end den er for lejlighederne højere oppe. Deroppe er luft og partikler fra gaden et meget vigtigt emne. Men støjen betyder alligevel, at altanerne deroppe faktisk ikke bliver brugt. Jan Storbank Pedersen Tidligere formand for beboerrepræsentationen, Sdr. Fasanvej/Roskildevej, Frederiksberg Timing betaler sig Ofte kan en indsats for bekæmpelse af støj planlægges i forhold til det almindelige vedligeholdelsesarbejde. Både ejere, andelshavere og lejere ved jo, at der løbende skal foretages vedligeholdelse, og at det koster. Ved at tænke støjbekæmpelse ind i den løbende vedligeholdelse af boligen vil der i mange tilfælde ikke være tale om væsentlige meromkostninger. Et eksempel er forsøgsprojektet i Århus, hvor der blandt ejerne er en stor villighed til at betale ekstra for støjbekæmpelse ved den planlagte vindueudskiftning. Ligeledes viser projektet i udlejningsejendommen på Frederiksberg, at netop muligheden for tilskud til støjreduktion er med til at fremskynde den løbende vedligeholdelse. Organisatoriske valg PARTNERSKAB MODELLER OG MULIGHEDER Partnere er alle dem, der har så stor interesse i projektets resultat, at de ønsker at samarbejde og bidrage til finansieringen. Grundmodellen for partnerskabet består af en privat partner og offentlig partner. Den offentlige partner kan være stat eller kommune og som udgangspunkt altid den, der har vejmyndigheden. Miljøministeriets forsøg har kun omhandlet partnerskaber med kommuner og ved kommuneveje, så henvisningerne i denne guide er overalt til kommunerne som offentlig partner. Den private partner kan være en grundejerforening, ejerforening, boligforening eller lignende organisation, der repræsenterer en sam- 22

23 Støj og huspriser hænger sammen. Undersøgelse fra Københavnsområdet, udført af Miljøstyrelsen, viser, at huspriserne på enfamiliehuse falder med ca. 1% pr. db, vejstøjen stiger over 55 db. Det betyder, at et hus med en værdi på 2 millioner kr. vil falde med ca kr. pr ekstra db over 55 db. Hvis huset er belastet med 65 db, vil det altså i teorien være kr. mindre værd end et tilsvarende hus, der»kun«er belastet med 55 db. En lignende undersøgelse fra lejligheder i Københavnsområdet viser, at værditabet kun er halvt så stort. Værdien bliver 0,5% mindre pr. db over 55 db. Kilde: Miljøstyrelsen 23 Foto: Grontmij Carl Bro A/S

24 let berørt gruppe. Det kan også være en privat ejer af en udlejningsejendom. Endelig kan der være tredjeparter, nemlig: Projektudvikleren, der er ved at købe nabojorden til udstykning og dermed er ny i området. Eller rådgiveren, der har udviklet en teknisk løsning på netop det støjproblem, og som derfor har interesse i at afprøve løsningen. Grundejere, der generes af støj, kan mobilisere kræfterne via eksisterende grundejerforeninger eller en vejstøjsforening, der dannes til formålet. Det handler om at have eller at skabe en forening til formålet og som på bedste vis tegner de grundejere, der får fordel af støjdæmpningen. Da støjpartnerskabet er et finansielt partnerskab, kan det få stor betydning fra idé til selve gennemførelsen at se nærmere på grundejerforeningens vedtægter om medlemskab og beslutningstagning. Der kan være brug for at ændre de gældende vedtægter, også i forhold til om finansieringen af støjtiltag skal opkræves via almindelig kontingent eller via en separat ordning. KAN IDÉEN BÆRE, SÅ ALLE KOMMER MED? Er der tale om fx uforpligtende medlemskab af foreningen, og dækker foreningen over et så stort område, at mange kun indirekte vil få glæde af støjbekæmpelsen, kan der opstå situationer med gratister, dvs. beboere, som ikke vil være med til at betale. Her kan de utraditionelle løsninger spille en positiv rolle til at få alle med, og det kan være værdifuldt at arbejde videre med idéerne og argumenterne, så det virkeligt bliver til fælles bedste. Eksemplerne i inspirationskataloget fra Hørsholm og Allerød viser, at det kan lade sig gøre. Alternativet kan være at danne en forening af grundejere, der kun har til formål at samarbejde om vejstøj, og som kan påtage sig ansvaret som privat partner. Frem med»ildsjælene«organisationsformen er ikke altid det vigtigste. Det er blot en af mange praktiske hurdler, der kun udfordrer en eller gerne flere»ildsjæle«i en bestyrelse, der brænder for at reducere støjgenerne på den ene eller den anden måde. Det kan være en nem proces, eller det kan kræve stædighed at komme frem til forhandlingen om det fælles mål: en fair fordeling af de finansielle bidrag mellem parterne, så man kan blive partnere. Erfaringerne viser her, som i alle andre projektsammenhænge, at en bestyrelses evne til at klare uventede problemer skaber resultater og fællesskab! Fælles for de gennemførte forsøgsprojekter er, at der ikke i noget projekt er indgået kontrakter mellem kommune og En vejstøjforening eller et støjlaug kan hente inspiration fra fx de mange gårdlaug, der gennem årene er oprettet under byfornyelsen. Disse laug er rigt repræsenteret i de større byer med boligkarréer, hvor der er lavet gårdforbedringer. Laugene er velfunderede. De hviler på et klart juridisk fundament i form af en tinglyst deklaration på de omfattede ejendomme samt et sæt af spilleregler i form af foreningsvedtægter, budgetter, ordensreglement mv. Gårdlaugene er organiseret ved pligtigt medlemskab af foreningen, en valgt bestyrelse med fuldmagt til at drive og vedligeholde anlægget samt til at opkræve nødvendige driftsudgifter fra ejendommene. Bidrag til laugenes drift betales i forhold til den enkelte ejendoms etageareal. Men afgørende for succesen med disse laug er kommunens ret og pligt til at tinglyse deklarationen og muligheden for at føre tilsyn med drift og vedligeholdelse efter anlæggets etablering. partnere. Der foreligger grundige referater, hvor ansvar, proces og roller er drøftet, og hvorefter beslutninger og aftaler er truffet løbende. Det giver selve grundlaget og har overflødiggjort den mere formelle 24

25 Vigtigste opgaver for den private partner: At organisere støjpartnerskab med kommune/vejmyndighed At afdække interessen for medfinansiering blandt medlemmer af grundejerforening, støjlaug eller ejere af private eller almene udlejningsejendomme At belyse og informere om forskellige modeller for medfinansiering At etablere kontakt med relevante finansieringsinstitutioner At sikre opbakning fra generalforsamling eller lignende til godkendelse af model og siden projekt At sikre sig professionel vejledning og adgang til gode tekniske, juridiske og økonomiske rådgivere enten privat eller hos kommunen, som man kan spørge. Vigtigste opgaver for den kommunale partner: At give et finansielt bidrag til projektet At tillade anvendelse af det private eller kommunalt ejede areal til etablering af fx støjvold At bidrage med data til støjkortlægning At støtte informationsopgaven, så det sikres, at støjramte borgere har let adgang til væsentlig information om støj, medfinansiering og effekter ved at gennemføre projektet At rådgive om lovgivningsmæssige og tekniske forhold At etablere en evt. sekretariatsfunktion til støtte for det frivillige arbejde for støjpartnerskabet At afklare og evt. selv stå for drift og vedligeholdelse af investeringen i fremtiden kontrakt. Det bekræfter, at partnerskaber bygger på, den grundlæggende forudsætning, TILLID i samarbejdet. Projektorganisation Langt de fleste af projekterne har etableret en lille projektorganisation bestående af en kontaktperson fra kommunen og en beboerrepræsentant, der kan fungere som kommunens kontakt til samtlige beboere. Afhængig af ejerskab kan der i en projektgruppe være repræsentanter for ejere, lejere og rådgivere. Det er vigtigt, at alle relevante parter sidder med til bords, ligesom det er vigtigt, at alle bliver hørt og informeret undervejs. Det er oftest den enkelte beboer, der ender med at skulle bidrage økonomisk til projektet. Derfor er det også vigtigt, at projektorganisationen løbende informerer om initiativer, planer og konsekvenser. Erfaringerne fra flere af forsøgsprojekterne har vist, at større foreninger, der har tilknyttet faste, professionelle rådgivere som administrator, teknikere og/eller inspektører har stor fordel af at inddrage dem så tidligt som muligt i projektgruppen. 25

26 Organisationsmodel/ for mindre projektorganisation Offentlig STøjpartnerskab privat teknik Kommune projektgruppe Forening/laug inspektører miljø administration trafik juridisk tekniske rådgivere entreprenør Erfaringer fra samarbejdsprojekter viser generelt, at organisationen skal modsvare projektets størrelse og kompleksitet. Er det et enkelt og ligefremt projekt med velkendte personer i partnerrollerne, bliver organisationen ligesådan. Ved særlige områder som fx finansiering, der kan være krævende og udfordrende at afklare og forklare, suppleres den lille gruppe med videnspersoner som»underleverandører«. 26

27 Juridiske valg Partnerskab bygger på tillid, men juraen skal være på plads. Støjpartnerskaber er kendetegnet ved at være bygget på tillid. Forsøgsprojekterne har ikke haft nogle formelle kontrakter mellem parterne. Det er alligevel vigtigt, at man som partner er sig rollen bevidst. Deltagerne i partnerskabsprojekterne skal derudover fastlægge de juridiske forhold. Altså hvem har eller vil påtage sig det fremtidige ejerskab til fx støjskærmen. Det er fordi, der med ejerskab følger aftaler om drift og vedligeholdelse. Støjdæmpende asfalt, støjskærme og støjvolde, fælles opholdsarealer m.m. er løsninger uden for den enkelte bolig, der ofte gennemføres på offentligt ejet jord uden for matrikelsystemet. Har kommunen vejmyndigheden, har den også råderet og vedligeholdelsespligt. Støjbekæmpelse kan også ske på private arealer uden for boligerne. Disse arealer kan (efter vejloven) eksproprieres til støjdæmpende formål. Skal eksproprieret jord udstykkes som en selvstændig matrikel, kan støjpartnerskabet stå som ejer og råde retsligt og faktisk over arealet, fx pantsætte det. Alternativt kan grundejerforening eller laug stå som naturlig ejer af arealet og efterfølgende som naturlig ejer af fx den støjvold, der er etableret på arealet. STØJPULJER UNDER BANEDANMARK Projekter med»partnerskab«om støjisolerende vinduer, facadeisolering og lignende arbejder, der er direkte knyttet til selve bygningen eller boligen kan have karakter af at være»tilskudsprojekter«mere end egentlige»medfinansieringsprojekter«. Banedanmark har siden midten af 1980 erne drevet et støjprojekt, der bl.a. har omfattet støjisolering af boliger på udvalgte strækninger. De mest støjbelastede boliger har fået tilbud om tilskud på 50, 75 eller 90 % til støjisolering afhængigt af, hvor meget støj, der er ved boligen. Boligejerne står selv for at få arbejdet udført efter en anvisning fra Banedanmarks støjkonsulent. Det handler typisk om udskiftning af vinduer, men kan også være mere omfattende ændringer af boligen. Ordningen har været en stor succes og har omfattet adskillige tusinde boliger. Foto: Grontmij Carl Bro A/S Der er her tale om simple former for partnerskaber, hvor den enkelte ejer i princippet selv kan lave en aftale. Der er ingen juridiske barrierer i denne form for partnerskab. Det er velafprøvet i andre puljeordninger, og kommunerne kan bruge deres erfaringer herfra eller umiddelbart kontakte fx Banedanmark for deres erfaringer med støjtilskud (se 27

Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune

Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Titel: Støjpartnerskaber Samarbejdsprojekter mellem borgere og kommune Udgiver: Miljøstyrelsen Forfattere: Miljøstyrelsen Brian Kristensen,

Læs mere

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget

Læs mere

Dato/tid : Onsdag den 14. december 2005 kl. 13.00 15.00

Dato/tid : Onsdag den 14. december 2005 kl. 13.00 15.00 Mødereferat Miljøstyrelsen. Projekt om finasielle støjpartnerskaber Referat af 1. møde i referencegruppen 22. december 2005 Projekt: 35.2827.04 Dato/tid : Onsdag den 14. december 2005 kl. 13.00 15.00 Sted

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Støjkortlægning efter tiltag

Støjkortlægning efter tiltag Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4... Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering

Læs mere

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel Page 1 of 1 Ulla Merete Riel Fra: Henrik Lynghus (LYN) [LYN@NIRAS.DK] Sendt: 20. april 2009 08:38 Til: Cc: Emne: Teknisk Postkasse Alan Willumsen; Jesper Andersen; Mads Ventzel; Ole Kyhl, Nørreskovpark;

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven December 2011 Indhold SAMMENFATNING... 3 1. BAGGRUND... 5 2. VIRKEMIDLER TIL STØJBEKÆMPELSE

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016)

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016) Teknisk notat N2.138.15 (revideret 29/1/2016) Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 30. december

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt Til medlemmerne af Transport- og Bygningsudvalget Notat om manglende støjskærm ved Motorring 3 Rødovre Kommune Materiale forud for

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN. - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN. - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde APRIL 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 PLANENS INDHOLD OG TILBLIVELSE 4 TRAFIK OG STØJ I FOLEHAVEN 6 STØJKORTLÆGNING

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

En støjkonsulent besigtiger boligerne og beskriver de tekniske løsninger, der kan opnå tilskud.

En støjkonsulent besigtiger boligerne og beskriver de tekniske løsninger, der kan opnå tilskud. NOTAT Projekt Kunde Ny støjpulje 2016 i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Dato 2016-08-12 Til Paula Meldgaard Fra Rambøll, Rói Hansen Administrative retningslinjer for ny støjpulje 2016 i Hvidovre Kommune

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Samrådsspørgsmål BG og BH

Samrådsspørgsmål BG og BH Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at

Læs mere

Dette brev indeholder betragtninger vedrørende tre områder, som vi mener skal og bør behandles indenfor en rimelig horisont:

Dette brev indeholder betragtninger vedrørende tre områder, som vi mener skal og bør behandles indenfor en rimelig horisont: Værløse 8.7.2014 Til Center for drift og Teknik, Furesø kommune. Ang. Høring om kommunens støjhandlingsplan 2014. Grundejerforeningen Kollekolleparken er kendetegnet ved at være en af de mest støjbelastede

Læs mere

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

NOTAT - UDKAST. 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje

NOTAT - UDKAST. 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje NOTAT - UDKAST Projekt Kunde Støjpulje i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Dato 2014-04-10 Til Fra Allan Jensen 1. Forslag til administrative retningslinier for en støjpulje i Hvidovre Kommune Dato 2014-04-10

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

bæredygtig byfornyelse

bæredygtig byfornyelse bæredygtig byfornyelse Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om toilet og bad i lejligheden? Trænger jeres ejendom til tætte vinduer eller nyt tag? Eller har I idéer til spændende projekter med store

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT august 2016 TMLE/OWJ KSC OWJ AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE TRAFIKSTØJ (FORSLAG A) ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje

NOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje NOTAT Projekt Kunde Analyse af trafikstøj på Ringvejsstrækningen i Køge Køge Kommune Dato 2015-03-02 Til Thomas Meier, Køge Kommune Fra Rambøll, Allan Jensen Forslag til administrative retningslinjer for

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013.

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø Den 4. september 2013 Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Forslag til Støjhandlingsplan

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011

SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER 1 KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2014 Kontakt og information: Center for Sundhed, Folkesundhed København

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling i husejerforeningen i Lyngbyvejskvarteret 25. februar kl på Lundehusskolen.

Ekstraordinær generalforsamling i husejerforeningen i Lyngbyvejskvarteret 25. februar kl på Lundehusskolen. Ekstraordinær generalforsamling i husejerforeningen i Lyngbyvejskvarteret 25. februar kl 19 20 på Lundehusskolen. Husejerforeningens bestyrelse indkalder til ekstraordinær generalforsamling for at sikre

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Hvordan styrke kommuners arbejde

Hvordan styrke kommuners arbejde Hvordan styrke kommuners arbejde med vejtrafikstøj? Claus Hedegaard Sørensen 1 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Indhold Introduktion Den kommunale støjpolitiks anatomi To case studier Hvad

Læs mere

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Tirsdag den 24. juni 2014, klokken 19.00-22.30 i Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000

Læs mere

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark Notat Direktiv om ekstern støj 2002/49/EF Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark til EU Kommissionen Miljøteknologi J.nr. Ref. Brk, Jojak Den 22. september 2011 Støjhandlingsplaner afrapportering

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

MÅLSÆTNINGSPROGRAM SAB s vision er at realisere brugbare, bekvemmelige og betalelige boliger til familien og singlen. I SAB tager vi fælles ansvar for, at det er en kvalitet at bo sammen. Repræsentantskabet 2014 Vester Voldgade

Læs mere

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING --oo0oo-- LØRDAG DEN 19. SEPTEMBER 2015, KL. 15,00 ODENSE MALERLAUG S LOKALER Klokkestøbervej 33, 5230 Odense M --oo0oo-- Projekt: istandsættelse af trappeopgange

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE)

Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Dagsorden 1. Velkomst 2. Baggrund Anlægslov og VVM-undersøgelser 3. Status for Ringvejen v/holbæk Kommune 4. Tidsplan

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING. i Andelsboligforeningen Rungstedlund, 2200 København N

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING. i Andelsboligforeningen Rungstedlund, 2200 København N Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S St. Kongensgade 24 B 1264 København K København, den 23. januar 2015 Ejd. 1-838 REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING i Andelsboligforeningen Rungstedlund,

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

1) Valg af dirigent og referent. 2) Forslag fra bestyrelsen om: ekstraordinær vedligeholdelse og renovering med tilskud vedrørende:

1) Valg af dirigent og referent. 2) Forslag fra bestyrelsen om: ekstraordinær vedligeholdelse og renovering med tilskud vedrørende: b rammer ADVOKATER Selvstændige advokater i kontorfællesskab Kronprinsessegade 26 DK 1306 København K Tlf 333 80 300 Fax 333 80 315 www.brammer-advokater.dk Advokatfirmaet Arne Linde Olsen ApS Cvr. 15262206

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Side 1 af 6 REFERAT EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING MANDAG DEN 23. JUNI 2014, KL. 17,30 i BUTIKKEN Projekt udskiftning af vinduer og døre samt istandsættelse af trappeopgange Referat iht. dagsorden: På

Læs mere

Sammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0.

Sammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0. Sammen om BedreBolig Individuel energirenovering i fællesskab Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0. Sammen om BedreBolig Hos en BedreBoligrådgiver kan man købe kvalificeret rådgivning

Læs mere

SKAL DIT HUS RENOVERES?

SKAL DIT HUS RENOVERES? SKAL DIT HUS RENOVERES? Mange års erfaring har lært os at sætte kunden i centrum. At lytte og kommunikere er en vigtig faktor, når opgaverne skal løses korrekt og til tiden. Kunden i centrum Casadana A/S

Læs mere

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER

CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER CENTER FOR BYENS ANVENDELSE KOMMUNIKATIONSMANUAL FOR ANLÆGSPROJEKTER MED SMÅ GENER Denne kommunikationsmanual er en vejledning til anlægsprojekter med små gener, som Center for Byens Anvendelse anbefaler

Læs mere

Andelsboligforeningen Frederik

Andelsboligforeningen Frederik Side 1 af 5 Der afholdtes i Bestyrelseslokalet, Godthåbsvej 13 C, kld., torsdag, klokken 19 : 30 Side 2 af 5 Dagsorden / Indholdsfortegnelse 1) Valg af dirigent. 3 2) Afstemning om altaner 3 3) Eventuelt.

Læs mere

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI

Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI Natur og Miljø konferencen, 7. - 8. juni Støjens udfordringer og muligheder i planlægningsarbejdet Louise Villefrance Projekt og markedschef Akustik og støj, COWI 1 Natur og Miljø konferencen, 7. - 8.

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

Generalforsamling i A/B Sct. Kjeldsgården, 2012

Generalforsamling i A/B Sct. Kjeldsgården, 2012 Generalforsamling i A/B Sct. Kjeldsgården, 2012 År 2012, mandag den 16. januar kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Sct. Kjeldsgården i kantinen i Niels Steensens Gymnasium, Sankt Kjelds

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Vigerslev Have

Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Vigerslev Have Referat fra ordinær generalforsamling i A/B Vigerslev Have År 2015, den 21. april, kl. 19.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i A/B Vigerslev Have på adressen Vigerslevvej 180 - på plejehjemmet

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd Luft- og støjforureningen på Østerbro Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd karp@env.dtu.dk www.ecocouncil.dk Luftforurening Trafikal luftforureningen øger risikoen for:

Læs mere

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale veje 6

Læs mere

NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj

NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Fra MST folder NVF Odense 1. oktober 2009 Støj i byen hvad er støj Allan Jensen, Rambøll, Englandsgade 25, 5100 Odense C +45 6542 5812, aaj@ramboll.dk Hvor meget støj er der?

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 17. SEPTEMBER 2014, KL. 18.00 ODENSE MALERLAUG S LOKALER Klokkestøbervej 33, 5230 Odense M Projekt: vinduer og døre i ejendommen Med afsæt i ønsker

Læs mere

Sønderslev Klimaudfordring

Sønderslev Klimaudfordring Sønderslev Klimaudfordring Antal spillere: Ca. 10 Alder: Fra 12 år Varighed: 1-2 timer. Aftales inden spillets start. Indhold Spilleregler Bykort (spilleplade) 10 stk. boligkort 10 stk. personkort Liste

Læs mere

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH) og Karina Karlsen. Fra bestyrelsen var Henrik Kruse mødt.

Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH) og Karina Karlsen. Fra bestyrelsen var Henrik Kruse mødt. Afdelingsmøde for afd. 29 Sdr. Allé 5 Torsdag, den 3. september 2015 kl. 16.30. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH) og Karina Karlsen. Fra bestyrelsen var Henrik Kruse mødt.

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Beslutningsprocessen. - set med beboernes øjne

Beslutningsprocessen. - set med beboernes øjne Beslutningsprocessen - set med beboernes øjne 1 Udgivelsesår: 2017 Udarbejdet for AlmenNet: Anita Damkjær Eriksen, projektleder, KAB, Trine Trampe, KAB, Maida Kasumovic, KAB, Lone Skriver, KAB, Anders

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere