[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

Transkript

1 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

2 TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4. Semester Vejleder: Bo Kolman Forfatter: Nikolaj Reuss Dideriksen Dato/Underskrift: Studienummer: Oplag: 1 Sidetal (à 2400 anslag): 9,2 sider Generel information All rights reserved ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives.

3 1 Forord Denne rapport er udført som en del af pensum for 4. semester som bygningskonstruktør på VIA University College i Aarhus. Rapporten om handler energirenovering af vinduer i ældre huse, jeg vil komme ind på hvad der energimæssigt bedst kan betale sig at gøre. 2

4 2 Abstract This report is about the pay to replace the glass rather than the entire window energetically seen. I have investigated to find out what you can do to improve the energy on the old windows and what effect it has had in relate to what it will give to mount a new window. I have so taken 2 different window types, and the discovery of what exactly could do about them, one a dannebrog window from the 40s of, and the other a large glass window from the 90s of. What I found out was that it really pays to replace the glass in Dannebrog window because you will get an equally good improvement as by replacing it but the large glass window was not a peep as good a result, you got good improvement compared to the old window but not as great as in to replace it. 3

5 Indholdsfortegnelse 1 Forord Abstract Billedliste Indledning Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Rapportens struktur og argumentation Teorien Problemet Hvilke metoder findes der til at energi effektivisere Ting der skal overvejes inden renovering U-værdier Vinduer lags Dannebrog vinduer Store rudet vinduer Delkonklusion Renovering eller udskiftning Renovering lags Dannebrog vinduer Storrudet vindue Nye vinduer lags Dannebrog vinduer Storrudet vinduer Delkonklusion Energiudregning lags Dannebrog vinduer

6 7.1.1 Stor rudet vinduer Delkonklusion Økonomi lags Dannebrog vinduer Stor rudet vindue Konklusion Kildeliste

7 3 Billedliste Forside Figur 1 Forsatsramme Figur 2 Kobletramme Figur 3 Dannebrogsvindue Figur 4 Storrudet vindue 6

8 4 Indledning 4.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Igennem tiden har vinduer udviklet sig i de danske huse og rigtig meget over selv bare de sidste 100 år. Fra ca. år fik folk dannebrogs vinduer med 1 lags glas, for 40-60'erne var det i stedet 2 fløjet vinduer stadig med 1 lags glas, og fra 60'erne af kom termoruden frem hvor man siden den gang generelt har haft vinduer med store stykker glas. Efter år 2000 er der kommet stor fokus på energivinduer og i dag finders er kun energiruder på markedet. Jeg vil derfor gerne undersøge om hvornår det kan betale sig at udskifte vindues glasset frem for hele vinduet. For i dag udskifte man generelt bare de gamle vinduer, der er ikke ret mange der tænker over om det kan betale sig kigge på at renover dem, det vil jeg genre med denne rapport finde ud af om det kan betale sig. 4.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg vil gerne undersøge det fordi jeg synes det er et spændende emne, og jeg synes også det er et ret relevant emne, da vi i Danmark skal skære en del ned på vores energi forbrug ind for de næste par år. Da vinduerne står for en ret stor del af varmetabet i ældre huse, er det et område man skal overveje at gøre noget ved, da det vil kunne give en stor gevinst energimæssigt set for Danmark som land men også for folk selv.. Det jeg gerne vil finde ud af med denne rapport er, om det kan betale sig energimæssigt bare at udskifte selve vindues glasset i ældre vinduer eller om man skal udskifte hele vinduet før det rigtig giver et resultat. 4.3 Problemformulerings spørgsmål Min problemformulering hedder: Hvornår kan det energimæssigt betale sig at udskifte vinduesglasset frem for hele vinduet? 4.4 Afgrænsning Jeg vil starte med at skrive om hvordan man kan renover signe gamle vinduer, og hvordan man gør det. Der efter vil jeg tage 2 forskellige vinduers typer, og fortælle hvad man kan gøre ved dem, og om det kan betale sig at renover dem energimæssigt set. Jeg vil komme en lille smule ind hav de forskellige ting koster, men jeg vil ikke går i dybden med hvad der pengemæssigt bedst kan betale sig at gøre. Fordi denne rapport vil går ud hvad der energimæssigt bedst kan betale sig at gøre, og ikke noget med hvor lang tid det tager at tjene sign investering hjem igen. 7

9 4.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg har brugt forskellige kilder, og holdt dem op mod hinanden. Jeg har ikke brugt nogen producents som min kilde, men har brugt branche og uafhængige organisationer til at finde min informationer ved. Jeg har brugt meget Bolius.dk som er en uafhængig organisation som formidler information omkring boliger, som følger disse 5 værdier: Uvildig Entusiastik Kompetent Tilgængelig Pålidelig De har skrevet en del artikler om dette emne som jeg har brugt meget som baggrunds stof. 4.6 Valg af metode og empiri Jeg vil undersøge min problemstilling ved at analyser relevant data og teori omkring energirenovering af vinduer, dette vil jeg gøre ved at læse andres undersøgelser og faglitteratur, og så vil jeg holde det op mod 2 forskellige vindues typer og vurder ud fra begge typer hvilke metoder der bedst at energi effektiviser vinduerne uf fra. 4.7 Rapportens struktur og argumentation Rapportens struktur er lavet med udgangspunkt fra "Rapportguide for Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College" Rapporten vil være opdelt således at den starter med en indledning og problemformulering, derefter vil der været et hovedafsnit med analyser og teorien bag ved mulighederne for at energi effektiviser dem, derefter udregninger og vurdering af hvad der bedst han betale sig at gøre for hver vindues type, der vil være en delkonklusioner under været hovedemne. Til sidst vil der være en konklusion med en besvarelse af min problemformulering 8

10 5 Teorien 5.1 Problemet I et gennemsnits danske hus forsvinder 14 procent af varmen ud i gennem vinduerne. Det er ikke kun vinduer med et lags glas der er dårlig energimæssigt, men også termorude tilbage fra år 1000 skifte ad, kan der være penge at spare ved at renoverer/udskifte dem. 5.2 Hvilke metoder findes der til at energi effektivisere Der findes flere for skellige måder at gøre sit vinduer mere energi venlige på, jeg vil komme lidt nærmere ind på hvilke metoder der findes og hvordan de udføres. - Udskiftning af hele vinduet: Det er nok den bedst kendte metode der findes til at forbedre ens vinduers energi effektivitet på, men det er også en ret bekostelig, og lang affære at skal i gang med. - Arbejdsgang Man afmonter hele sit gamle vindue, så renser man væggen for fuge og skum rester, så hullet ser fin og ren ud. Så er man klar til at monter det nye vindue, når det er sat i vatter og lod inde i vindues hullet sætter man dette fast men skruer efter producentens vejledning. Så skal det 12 mm mellemrum mellem vinduet og hullet fyldes ud, her ville man før hen udfylde dette med skum, men det bør man ikke gøre fordi skum har ikke rigtig nogen isolerings værdi og det suger fugt, man skal i stedet for punkt skumme vinduet vis man synes der er behov for dette og udfylde det ud men isolering man stopper ind, dette give en rigtig god isolerings evne og suger ikke fugt. Så ligges der et fugebånd i hvor man vil ligge en gummi fuge uden på der skal trykkes og glattes for at går den vandtæt. - Udskiftning af glasset: Metoden går ud på at man bibeholder sine gamle vinduer og så nøjes med at skifte den gamle termorude ud, og i stedet for sætte en ny energi rude i vinduet. - Arbejdsgang Måden man gør det på er at man afmonter glaslisterne, så tager man den gamle termorude ud. Derefter tjekker man glasbåndet om det lukker tæt, vis det ikke gør dette udskifter man det, derudover tjekker man om træet er har det godt. Når man har tjekket og ordne det der ikke var i orden, sætter man den nye energirude ud i (her er det meget vigtig at man vender den nye energi rude rigtig, fordi vis man ikke gøre 9

11 dette har den ikke den rigtig virkning, men nærmer en modsat virkning hvor det sender varmen ud af huset i stedet for at holde på varmen). Man tjekker ligeledes at glas lister er i god nok stad og om glasbåndet er i orden før man montere dette. - Forsatsramme: Denne metode bruges normalt kun vis man har et gamle vindue med et lag glas i. Der kan man monter en forsatsramme med et energi glas eller energi rude. Det virker på den måde at man sætter en rammen indvendig i vindues kammen, som lukker tæt hele vejen rundt til karmen. Dette gør at man opnår den sammen effekt som man har ved en alm. energirude. Se Figur 1. Figur 1 Forsatsramme - Arbejdsgang Dette kommer selvfølgelig ud på om der er en eksisterende forsatsrude i forvejen, men der er et par ting man går først lige meget hvad. Man tjekker om træværket er i orden og udskifter de dele der ikke er i ordentlig stand, der næst udskifter man alle gamle vinduesbånd med nye og tjekker om det er er tæt for en det er en vigtig del vis denne metode skal have en virkning. Vis der er en eksisterende forsatsrude tager man den gamle rude ud, så udskifter man den gamle glasbånde så det er helt tæt rundt om den nye rude. Der næst sætter man den nye energirude i, og montere listerne igen. Vis der ikke er en eksisterende forsatsrude er arbejdsgang sådan her. Man monter et stykke træ hele vejen rundt om det på karmen, dette gør man for at man kan få et ordentlig underlag at lukke ind til. Uden på dette stykke træ monter man selve forsatsruden efter producentens vejledning, man sikre at det lukke tæt hele vejen runde med et vinduesbånd. - Koblet ramme: Denne metode ligner lidt forsatsrammen, men i stedet for at sætte en ny rammen på indvendig side af vinduet, sættes denne rammen fast på den eksisterende vinduesramme, og den måde opnår man sammen effekt som ved en forsatsramme. - Arbejdsgang 10

12 Her er der også forskel på om der er et eksisterende koblet ramme eller ej. Vis der er en eksisterende ramme er arbejdsgangen ens med den man bruger til forsatsramme. Vis der ikke er en koblet ramme i forvejen er der et stort stykke arbejde og et stykke arbejde man helst skal have en professionel til at udføre, men det gøres sådan. Først piller man vinduesrammen af og på den monter man den nye koblet ramme, man skal sikre at det er helt tæt mellem de 2 rammer. Der efter skal man i gang med at skære ud i karmen for at lave plads til den nye koblet ramme, når man har fået skåret det ud så det passer skal man have sat en gummiliste hele vejen rundt for at den nye ramme har noget at lukke tæt til. Til sidst hænger man den nye koblet ramme sammen med den gamle ramme op igen. Se figur 2. Figur 2 Kobletramme 5.3 Ting der skal overvejes inden renovering Der er flere ting man skal tage i overvejelse/undersøge før man skal begynde at tænke på om det kan betale sig at energi renover ens gamle vinduer. Jeg har skrevet nogen ting op her og vis man kan sige ja til en af disse ting skal man ikke begynde at renover ens gamle vinduer, men man skal i stedet for udskifte dem med nye vinduer. En del rådden træværk Meget utætte vinduer Stilen i de uværende vinduer passer de ikke til huset Man vil ikke have alt det vedligeholdelse arbejde 5.4 U-værdier Det er disse u-værdier jeg vil går ud af i min undersøgelse af om det kan betale sig at udskifte glasset. De er fundet på ( og ) 1 lags glas har en ca. U-værdi på 5,8 1 lag almindelig glas udvendig + 1 lag almindelig glas som forsats vindue har en ca. u-værdi på 2,9 2 lags termorude har en ca. u-værdi på 2,8 1 lag almindelig glas udvendig + 1 lag energiglas som forsats vindue har en ca. u-værdi på 1,5 11

13 2 Lags energi A rude har en ca. u-værdi på 1,2 3 lags energi A rude har en ca. u-værdi på 0,7 5.5 Vinduer Jeg vil i næsten par hovedafsnit gå 2 forskellige vindues typer igennem, de 2 forskellige vindues typer jeg vil skrive om dannebrogs vinduer med 1 lags glas fra før 40'erne, og om storrudet vinduer med termoglas fra ca. midt 90'erne lags Dannebrog vinduer Denne typer vinduer brugte man fra midten af 1800 tallet frem til 40 erne, Se figur 3. Vinduer med 1 lags glas er ret dårligt for dit energi forbrug, her er der i hvert flad noget at spare vi at energi effektivisere dem, også selv om der er monteret en ældre forsatsramme på dem. Figur 3 Dannebrogsvindue Store rudet vinduer Denne type vinduer begyndte man at bruge fra 60 erne af og helt frem til i dag den eneste forskel er at der i dag er energiruder i stedet for. Se figur 4. Vinduer men termoruder vil man også kunne spare en masse energi ved at energi effektivisere dem, også selv om de er fra 90'erne af. 5.6 Delkonklusion Som man kan ser der er flere forskellige metoder man kan renover signe gamle vinduer på, men det er ikke alle metoder der kan bruges på sammen slags vinduer. Der er ting man altid skal undersøge før man begynder at tænke renovering af signe gamle vinduer, man skal have undersøgt om vinduet er i en god nok stand til at det kan betale sig at begynde at renover dem, og om man vil blive ved med af holde dem ved lige eller om man heller vil have nogen vedligeholdelse fri vinduer. Det er nogen af de ting man skal finde ud af før man begynder på at renover signe gamle vinduer ellers kan det hurtig blive en meget dyre omgang end først planlagt. Figur 4 Storrudet vindue I det næste afsnit vil jeg komme ind på hvordan man kan renover de 2 typer, og hvad man vil få ud af at udskifte dem. 12

14 6 Renovering eller udskiftning I dette afsnit vil jeg komme ind på hvad der er af fordelende og ulemperne er ved de forskellige renoverings metoder i forhold til vinduet, og hvad man ville kunne få ud af at udskifte vinduet til et nyt. 6.1 Renovering Vi starter med at kigge på hvordan man kan renover de 2 typer vinduer lags Dannebrog vinduer Der er 2 forskellige måder man kan renover signe gamle dannebrogs vinduer på. Man kan monter forsatsrammer med energiglas eller man kan monter koblet ramme også med energiglas, der er fordele og ulemper ved begge dele dem vil i kunne se her under. Forsatsrammer Fordele: De er nemme at monter Det en ret billig løsning Ulemper: Det er besværlige at åbne vinduet fordi skal man åbne forsatsvinduet ind af først, og der næste åbnes vinduesrammen ud af, derfor er det ikke nemt at have til at så i vindueskarmen. Er ikke så æstetisk pænt. Det er svært at monter en energirude (ikke energiglas), da de er ret tunge og vil så kræve en kraftig ramme. Koblet rammer Fordele: Hele vinduet åbnes på en gang. Ser æstetisk pænt ud. Der kan også monteres en energirude Ulemper: Er en ret dyr løsning Lyd Vis man har scener med støj ind i lejligheden og man har nogen gamle 1 lags vinduer er der undersøgelser der visser at ved at i sætte en forsatsrude vil man kunne sænke støje igennem vinduet, også mere end hvad man ville kunne gøre ved at sætte nye vinduer i med lyd glas. 13

15 Dette er også en rigtig vigtig ting at tage men i ens overvejelser, specielt vis man bor ud til meget trafikeret vej Storrudet vindue Ved disse vinduer bruger man ikke de samme metoder til at renover, her bruger man kun en metode, det er metode med at udskifte glasset, da der nemlig i forvejen er en termorude i vinduet, derfor kan man udskifte denne rude med en energi rude. Fordele: Det er en billig løsning Det er nemt Ulempe: Det samme vedligehold som før Der er en ting man skal være særlig opmærksom på ved denne slags vinduer, det er at kigge på træets stand, for der er rigtig mange vinduer fra denne tid der ikke er lavet i kerne træ, men i splint træ/hurtig voksende træ. Dette vil sige at rigtig mange vinduer fra denne tid af ikke vil være i en god nok stand til at det ville kunne betale sig at renoverer dem, da de vil ofte være for rådende og vil kræve for meget arbejde for at ville kunne holde en del år frem. 6.2 Nye vinduer Så vil jeg komme ind på hvad man kan få ud af at udskifte vinduet lags Dannebrog vinduer Man kan også udskifte signe vinduer, det man vil få ud af det er at man vil får nogen mere funktionelle vinduer, fordi man slipper for at have de ekstra ruder i som forsatsvinduet. De vil også kunne have flere nye funktioner som f.eks., udluftningsventiler, håndtag lås som kan holde vindue låst i en bestemt åbning. Der en også en dele mindre vedligeholds specielt vis man vælger træ-alu vinduer som kun skal smøres, og du vil også få et mere indbrudssikret vindue. Der er også ulemper ved at skifte til nye vinduer, man vi miste noget glas areal fordi nye vinduer tit har større og tykkere sprosser. Du vil ikke kunne få helt det sammen udtryk som ved de gamle vinduer, og så er det også for det meste en dyre løsning Storrudet vinduer Nye vinduer vil ligne meget de gamle vinduer, de vi også have mange af de samme funktioner som de gamle, men dette kommer selvfølgelig an på hvor gamle de eksisterende 14

16 vinduer er. En af de nye ting man ville kunne få ved at udskifte de gamle vinduer er at man vil kunne få de nye karme men isolering i, og på den måde få en karme men en bedre u- værdi end det gamle vindue. Man vil også kunne få vinduer med 3 lags glas der har en bedre u-værdi en 2 lags energi ruderne har. 6.3 Delkonklusion Det er forskellige metoder man bruger på at renover de 2 forskellige vinduer, og det er også 2 forskellige ting man vi få ud af at renover/udskift de typer vinduer. Man vil få mest ud af at renover dannebrogs vinduerne da man vil beholde husets udtryk. Mens man ved de storrudet vinduer vil får mere ud af at udskifte dem da man vi få mindre vedligeholdelse, men stadig holde den samme stil til huset. 7 Energiudregning Jeg vil nu finde ud af hvor meget man vil kunne forbedre signe vindue ved at renover dem og udskifte dem lags Dannebrog vinduer Det eksisterende vindue har en u-værdi mellem 5,8-2,9 alt efter om der er en forsatsrude i eller ikke. Et nyt vindue på 1188x1188 med 6 ruder i alt har en u-værdi på 1,46 (udregnet inde på rationel hjemmeside) Isætning/udskiftning af forsatsramme eller koblet ramme med et energiglas vil få en ca. u- værdi på 1,5 (aflæst fra punktet u-værdier) Den udregning viser at det godt kan betale sig at kigge på at renover ens gamle dannebrog vinduer energimæssigt. Der er også flere undersøgelser der taler for man i huse med dannebrogs vinduer med 1 lags glas kigger på energiforbedring af dem i stedet for udskiftning. Det der ligges vægt på i disse undersøgelser er at vis man vil udskift til nyt vindue i samme stil ikke vil få en bedre u-værdi, end ved at beholde dem man har og renover dem, dette visser denne sammen ligning også. Grunden til dette er at energiruder har en kuldebros virkning rundt i kanten af ruden, denne kuldebro opstår fordi ruder er sat sammen af plastkomposit, dette give en lille kuldebro, men den er heldigvis mindre end den er i gamle termorude da de var sat sammen med aluminium rundt i kanten. 15

17 Denne kuldebro spreder sig et stykke ind i glasset, derfor når man har en masse små ruder får man ikke et ret stort areal der har den "gode" u-værdi som glasset har i midt, og den som producenten skriver på glasset. Når man så har et dannebrogs vindue med sprosser får man mange små ruder, dette vil sige at man har et meget stort areal hvor man vil have denne kuldebro og derfor vil man få en dårligere u-værdi en vis det have været en stor rude. Derfor vil det ud af denne sammenligning vil man lige så godt kunne renover det som at udskifte det Stor rudet vinduer Det gamle vindue har en ca. u-værdi på 2,8. Udskiftning til ny energirude vil man få en ca. u-værdi på 1,3. Et nyt vindue på 1188x1188 med en stor rude af 3-lagsglas vil kunne give en u-værdi helt ned på 0,9 ( Også ved denne slags vinduer kan man se at det godt kan betale sig at kigge på at renover vinduet, men en renovering vil ikke give et lige så godt resultat som ved at udskifte det med et nyt vindue. Det er fordi man vil kunne udnytte de nye 3 lags energiruder, og på den må få en bedre u-værdi på vinduet, end man ville kunne få ved de nye 2 lags energi ruder. Der udover er nye vindue i dag blevet så gode at de faktisk kan give mere varme ind i huset end der ryger ud igen af dem, det regnes ud i noget der hedder Eref, og med nye vinduer kan man få en Eref helt op på Eref = soltilskud varmetab Ved dette type vindue kan det ikke betale sig energimæssigt at renover det frem for at udskifte det. 7.2 Delkonklusion Når man kigger på hvad der bedst kan betale sig at gøre ved de 2 typer vinduer energimæssigt for man ikke det samme resultat. Det vil f.eks. bedst kunne betale sig at kigge på at renover de gamle dannebrogs vinduer, det er både dem hvor man vil nå det bedste resultat energimæssigt, men det er også de vinduer hvor det vil give mest mening, fordi man vil have de vinduer der passer til huset, og de er ofte i noget rigtig godt træ der ville kunne holde i en masse år endnu. Men vis man kigger på det stor rudet vindue vil det bedst kunne betale sig at udskifte dem, da man vil få en bedre effekt ved dette frem for at renover dem. 16

18 8 Økonomi Pengene har også meget at sige i dag med hvad folk vil vælge, men det er ikke nogen jeg vil komme ret meget ind på. Jeg vil bare lige vis har de forskellige ting vil koste at gøre ved vinduerne. Priserne er hent fra bolius.dk og larsjohansen.dk, det er nogen ca. priser da de selvfølgelige kan varier meget fra sag til sag. Alle priserne er inkl. montering og alt hvad der ellers skal til lags Dannebrog vinduer Nye forsatsvinduer med energiglas vil ca. koste 4000 kr. pr vindue. Nye koblede lavenergivinduer vil ca. koste 9000 kr. pr vindue Nye energivinduer vil ca. koste 8000 pr vindue Det koster selvfølgeligt noget forskelligt at renover og udskifte vinduet, men der også en del forskel på hvad det koster at vælge de 2 forskellige renoverings metoder, men man får også 2 forskellige resultater ud af det. 8.2 Stor rudet vindue En ny energirude koster ca kr. per glas. ( Nye energivinduer vil ca. koste 8000 kr. pr vindue. Her er der en rigtig stor forskel i prisen, men der er også en større forskel på hvad man får ud af de 2 forskellige ting energimæssigt. 17

19 9 Konklusion Min problem formulering hed: Hvornår kan det energimæssigt betale sig at udskifte vinduesglasset frem for hele vinduet? Der er mange ting man skal tænke over når man overvejer at energi effektiviser signe gamle vinduer. Det første man skal er at kigge på er om vinduet er meget slidt, er der meget råd/svamp i træet, eller er der store utætheder? Vis der er dette ville det ikke kunne betale sig at begynde at tænke i at renover dem, men vis de har det fint er det helt klar noget man skal overveje. Vis man ser på dannebrogs vinduet er der nemlig flere fordele ved at renover vinduerne frem for at skifte dem. Vis vi starter med at kigge på den energimæssige effekt ved det, så vil man kunne opnå den samme u-værdi ved at renover det som at udskifte det. Man vil også blive ved med at have de vinduer der passer til huset, og vis man bliver ved med at passe på dem bure de nemt kunne holde de næste år. Det vil også for det meste værre den billigste metode at energi effektiviser dem på. Vis man til gengæld kigge på det storrudet vindue er der ikke helt de samme resultater man kommer frem til. Man vil ikke kunne nå den samme u-værdi ved at renover dem som ved at udskifte dem, dette er fordi man ville kunne få vinduer med 3 lags glas i de nye vinduer, og det giver en stor forbedring. Der udover har disse vinduer også sjælden den sammen gode kvalitet som nye vinduer vil have, og for den sags skyld som de gamle dannebrogs vinduer har. Man vil heller ikke have det samme æstetiske problemer for man ville kunne få vinduer der mangen til de eksisterende. Så alt i alt vil det godt kunne betale sig at udskifte glasset frem for hele vinduet i nogen vindues typer, men ikke alle. Men som udgangspunkt vil det kunne betale sig ved vinduer med mange små vindues felter med 1 lags glas, og som udgangspunkt ikke vinduer med stor gamle termoruder. Men alt forbedring vil være godt for miljøet, så vis man har vinduer fra før år 2000 af vil der er være en fortjeneste ved at energi effektiviser signe vinduer. 18

20 10 Kildeliste Bolius 2012: Udskiftning af ruder i nye og gamle vinduer Møllers Byggerådgivning: Energioptimering Viden om vinduer: Koblede vinduer Viden om vinduer: Forsatsvinduer Bolius 2014: Sådan skifter du til nye energirigtige vinduer Bolius 2010: Købe nye vinduer eller bevare de gamle? VinduesIndustrien: Værd at vide om Vinduer Bolius 2012: Reducér din varmeregning ved at udskifte vinduerne 19

21 Bolius 2013: De 10 bedste råd til at nedsætte varmeregningen Bolius 2008: Reducér din varmeregning ved at forbedre vinduerne Eref - leveret af Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter Billeder: Forside: Figur 1: Figur 2: Figur 3: Figur 4: 20