Finansudvalget FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Transkript

1 Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer, at skibe i et hidtil uset omfang er taget ud af drift. Billedet ovenover viser skibe uden fragt, der ligger for anker uden for Singapore.

2 Bankernes udlån i alt Side Mia.kr M1 1992M1 1993M1 1994M1 199M1 1996M1 1997M1 1998M1 1999M1 2M1 21M1 22M1 23M1 24M1 2M1 26M1 27M1 28M1 29M1 Beholdning på udlån til virksomheder Beholdning på udlån til private Kilde: Nationalbanken. Bankerne låner marginalt færre penge ud end på samme tid sidste år. Det skal bl.a. ses i lyset af, at udlånet har ligget på et meget højt niveau, hvis der sammenlignes med de senere år. Udlånet er dog på niveau med starten af 28. Det lavere udlån er ikke et tegn på en kreditklemme. Nationalbankdirektør Nils Bernstein konstaterede ligeledes, at der ikke er en kreditklemme i Danmark, da han præsenterede sit syn på situationen på mødet mellem økonomi- og erhvervsministeren, finansministeren og erhvervsorganisationer d. 13/8 29.

3 Bankernes nye udlån til erhverv fordelt efter størrelse Side 3 Mia.kr. 3 Mia.kr Over mio.kr. 7, (v-akse) Anm.: Sæsonkorrigeret af Finansrådet. Kilde: Nationalbanken. Under mio.kr. 7, (h-akse) De seneste måneder er bankernes nye udlån til virksomheder (over 7, mio. kr.) faldet en anelse. Men det skal ses i forhold til, at niveauet i maj 29 er højere end i maj 28, og at der generelt har været en stigende tendens i nye udlån. Desuden har efterspørgslen efter nye udlån været faldende. Mange virksomheder har således lagt investeringsprojekter i skuffen pga. af de økonomiske udsigter. Det har været fremme, at de mindre virksomheder ikke kan få finansieret driften og nye projekter. Men hvis udviklingen for de mindre nye udlån (under 7, mio. kr.) betragtes, har det ligget på nogenlunde det samme niveau de seneste fire år.

4 Udviklingen i udlån til erhverv i udvalgte lande, Side 4 24=1 3 24= DK ESP FRA UK IRE ITA SWE EUR DEU Kilde: Nationalbanken og ECB. Danmark er desuden foran flere europæiske lande, når det kommer til væksten i udlån til erhverv set over de seneste fem år, målt på den samlede finansielle sektors udlån. Efter 1. kvartal i 29 var udlån til erhverv i Danmark steget med 18 pct. i forhold til 24. Væksten i udlån har kun været overgået af Irland og Spanien, mens lande som Storbritannien, Tyskland og Sverige har haft lavere vækst end i Danmark.

5 Bankernes samlede udlån i forhold til realøkonomien Side Pct Udlån til husholdninger i forhold til privat forbrug Kilde: Nationalbanken og Danmarks Statistik. Udlån til erhverv i forhold til bruttotilvækst i samme erhverv Som det fremgik ovenfor, er bankernes udlån i alt faldet lidt i forhold til samme tid sidste år. Men tager man højde for, at aktiviteten i samfundet også er aftaget, er udlånet på det højeste niveau i mange år. Måler man bankernes udlån til private og virksomheder i forhold til henholdsvis privatforbruget og bruttoværditilvæksten har væksten særligt siden 24 været meget høj.

6 Efterspørgsel efter banklån, virksomheder Side Nettotal kvt kvt kvt kvt. 29 Faktisk udvikling (nye kunder) Faktisk udvikling (eksisterende kunder) Forventet udvikling (nye kunder) Forventet udvikling (eksisterende kunder) Anm.: Nettotallet er bankernes vurdering af ændringerne fra kvartal til kvartal. Svarene vægtes sammen til et nettotal efter bankernes andel af det samlede udlån. En værdi på -1 svarer til at efterspørgslen er faldet en del. Kilde: Nationalbanken. Bankerne låner primært mindre ud i kroner og ører, fordi der er færre gode projekter (både virksomhedernes finansielle nøgletal og makrosituationen er dårligere end længe), og fordi efterspørgslen efter lån er faldet drastisk. Faktisk faldt virksomhedernes efterspørgsel efter banklån endnu mere, end bankerne havde forventet i det seneste kvartal.

7 Produktionsbegrænsninger i industrien Side Pct K1 2K2 2K3 2K4 26K1 26K2 26K3 26K4 27K1 27K2 27K3 27K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 Andre årsager Arbejdskraftmangel Utilstrækkelig kapacitet Utilstrækkelig efterspørgsel Finansielle begrænsninger Anm.: Virksomheder med mindst 2 ansatte, repræsenterede ½ af beskæftigelsen i branchen. Kilde: Danmark Statistik. Produktionsbegrænsninger i bygge- og anlægsbranchen 4 Pct M1 2M3 2M 2M7 2M9 2M11 26M1 26M3 26M 26M7 26M9 26M11 27M1 27M3 27M 27M7 27M9 27M11 28M1 28M3 28M 28M7 28M9 28M11 29M1 29M3 29M 29M7 Andre årsager Manglende efterspørgsel Dårligt vejr Mangel på materialer Arbejdskraftmangel Finansielle begrænsninger Anm.: Virksomheder med mindst ansatte, repræsenterede 1/3 af beskæftigelsen i branchen. Kilde: Danmarks Statistik. Ifølge Danmarks Statistiks tal er der heller ikke noget, der peger på en kreditklemme. Herover ses produktionsbegrænsningerne i henholdsvis industrien og byggeriet. Fx angiver blot 1 pct. af industrivirksomhederne, at mangel på finansiering er en begrænsning i produktionen.

8 Produktionsbegrænsninger i industrien, internationalt Side 8 Kilde: Danmarks Statistik og EU-kommissionen. Sammenlignes med situationen udlandet er det tydeligt, at problemer med kreditsituationen stort set ikke er eksisterende i Danmark.

9 Bankernes udlånsrenter og rentemarginal, virksomheder Side Pct M1 23M7 24M1 24M7 2M1 2M7 26M1 26M7 27M1 27M7 28M1 28M7 29M1 Udlånsrente til virksomheder (udestående forretninger) Rentemarginal over for virksomheder Udlånsrente til virksomheder (nye forretninger) Kilde: Nationalbanken. Bankernes udlånsrenter er faldet det seneste halve år. Rentemarginalen over for virksomhederne er imidlertid steget lidt siden årsskiftet. Det er der flere grunde til. Bankenes omkostninger og risici er steget. Nationalbankens har sænket deres udlånsrente, men bankernes lån i Nationalbanken udgør kun en mindre andel af den samlede funding. Bankernes fundingomkostninger - særligt på lån med mellemlang og lang løbetid på de internationale lånemarkeder er ikke faldet i samme omfang. Omkostninger til bankpakke I udgør en anden forklaring på højere omkostninger i bankerne. Men særligt risikoen for tab på bankens udestående er med til at øge rentemarginalen.

10 Bankernes udlånsrenter, nye forretninger, Danmark og Euroområdet Side jan-3 jul-3 jan-4 jul-4 jan- jul- jan-6 jul-6 jan-7 jul-7 jan-8 jul-8 jan-9 Euro-området Danmark Kilde: ECB. Den danske udlånsrente til nye forretninger er stort set faldet lige så meget som i Euro-området. Siden oktober sidste år er denne rente faldet med ca. 3 pct.point i både Danmark og Euro-området. Og det på trods af forskelle i fundingomkostninger og risici. Nordeas halvårsregnskab viste, at det er den danske del af Nordea, der trækker resultatet ned i den nordiske koncern. Den danske forretning står for næsten hver anden tabte krone i koncernen - men kun hver femte krone i salget.

11 Fundingstrukturen i Danske Bank, 28 Funding Andel, pct. Løbetid Type Nationalbank 11 Op til 7 dage Kort Kreditinstitutter 7 Op til 1 år, men typisk 14 dage Kort Repo-forretninger 6 Op til 1 år Kort Korte obligationer 9 Under 2 år Kort og mellemlang Lange obligationer 12 Over 2 år Lang Realkreditobligationer 19 Over 2 år Lang Indlån 3 Stabil type - Typisk lang løbetid Lang Egenkapital mv. 6 Mest stabile type - Typisk lang løbetid Lang I alt 1 Kilde: Løbetid og type er Finansrådets egen vurdering. Side 11 Vedr. låneomkostningerne er bankerne blevet kritiseret for ikke at følge Nationalbankens rentenedsættelser. Men det er vigtigt at huske på, at bankernes finansiering (også kaldet funding) ikke kun af Nationalbankens udlån til bankerne. Det udgør typisk en mindre andel, jf. Danske Banks struktur i tabellen ovenfor. Bankerne kan ikke nøjes med at funde sig med korte lån, som dem Nationalbanken udbyder. En kassekredit til en kunde løber typisk i lang tid, og banken skal sikre likviditet til denne flere år frem. Banken funder kassekreditten med en blanding af lån med kort løbetid (fx penge fra Nationalbanken eller interbankmarkedet) og lån med længere løbetid (fx lange obligationer). Langfristede lån er nødvendige for at sikre banken en holdbar fundingbase. Prisen på disse såkaldte "lange penge" er ikke faldet i samme tempo som eksempelvis de korte renter.

12 Side 12 Produktivitetsudviklingen i OECD-lande, Pct. i gns SVK POL KOR CZE IRL HUN FIN SWE GBR ISL GRC USA JPN FRA AUT CAN PRT AUS NOR MEX DEU NLD NZL BEL CHE DNK ESP ITA Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet. De finansielle nøgletal i en virksomhed er nogle af bankens vigtigste parametre til at vurdere en låneansøgning på. Men også situationen og udsigterne i den pågældende virksomheds branche eller hele økonomien spiller ind. I den betragtning er det bekymrende, at danske virksomheder taber konkurrenceevne. Bedømt på produktivitetsvæksten i perioden ligger dansk økonomi placeret i bunden sammenlignet med andre OECD-lande. I de senere år har produktivitetsvæksten i dansk erhvervsliv ligefrem været negativ.

13 Side 13 Regulering af den finansielle sektor Det har været fremme, at en udløber af den internationale finansielle krise bør være en øget regulering af den finansielle sektor i Danmark. Der foregår allerede en del aktivitet i internationalt regi. Der forventes således tiltag på alle disse områder i den kommende tid: Regnskabsområdet Kapitalområdet Likviditetsområdet Egenkapitalelementer Værdipapirhandelsområdet Corporate Governance Kreditvurderingsinstitutter Krisestyring Tilsynsområdet Tiltagene kommer fra forskellige internationale fora og institutioner (G2, Basel, IASC, FSF, IMF og EU-Kommissionen m.fl.). Dertil kommer særlige danske initiativer fra Finanstilsynet, som fx offentliggørelse af det individuelle solvensbehov i bankerne. Det er vigtigt, at politikerne i Danmark afventer resultaterne af disse mange internationale tiltag, og ikke vedtager nationale særkrav. Ellers vil den finansielle sektor i Danmark ikke været sikret "level playing field", og vil dermed tabe konkurrenceevne i forhold til de finansielle institutter i udlandet. Dette er også til ugunst for bankernes kunder.