Den finansielle sektors eksponering mod landbruget

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den finansielle sektors eksponering mod landbruget"

Transkript

1 24. november 29 Eksp.nr. /ara-dep Den finansielle sektors eksponering mod landbruget 1. Sammenfatning og konklusion Danske pengeinstitutter har spillet en central rolle i finansieringen af landbrugets stigende gæld over de seneste år. Dette notat har derfor til formål at belyse den finansielle sektors eksponering mod landbruget, samt landbrugets finansieringssituation og evne til at afdrage på deres forpligtigelser. Herudover vurderes risikoen for, at landbrugssektoren fremadrettet vil kunne påføre enkelte pengeinstitutter tab i et omfang, der kan true deres eksistens, på samme måde som visse pengeinstitutters eksponering mod ejendomsbranchen har nødvendiggjort redningen af flere pengeinstitutter. Landbrugets gældsætning har været stigende over en årrække, hvilket er sket i takt med stigende priser på landbrugsejendomme. En stigning der markant har overgået prisudviklingen på boligejendomme. Den høje gæld er i stor udstrækning finansieret med variabelt forrentede lån, hvilket gør landbruget ekstra følsomt over for ændringer i de korte renter. Det store fald i renterne siden slutningen af 28 har reduceret sektorens renteomkostninger og dermed bidraget positivt til konsolideringen i 29. Yderligere rentefald er forventet i forbindelse med realkreditinstitutternes igangværende refinansieringsauktioner for flexrenter og dette vil bidrage positivt til konsolideringen i 21. Selv relativt små rentestigninger på mellemlangt sigt vil dog hurtigt kunne medføre et væsentligt pres, især på de bedrifter, der har de højeste gældsprocenter. For pengeinstitutterne er det specielt de landsbrug, som har en forholdsvis høj gæld og lav effektivitet, som udgør en forhøjet risiko for tab. Herudover presses pengeinstitutternes eksponering mod landbruget også af de faldende jordpriser, som forringer værdien af institutternes sikkerheder. Der forekommer således at være en overhængende risiko for øgede nedskrivninger på landbrug i den kommende periode. I forhold til den finansielle sektors problemer som følge af udlån til ejendomssektoren ser de mulige tab på landbrugssektoren umiddelbart mindre ud. Der er dog tegn på, at der især blandt de allermindste pengeinstitutter, hvor landbrugsengagementer fylder relativt mest i forhold til de samlede eksponeringer, er en ophobning af problemengagementer, som i den ak-

2 2/1 tuelle markedssituation ikke kan afsættes til andre institutter. Enkelte institutter kan være nødsagede til at holde hånden under problemengagementer. Med forventning om stigende nedskrivninger på landbrug er sådan praksis i længden selvsagt uholdbar. 2. Landbrugets økonomiske situation I 26 og 27 var der en kraftig stigning i de internationale afregningspriser på flere landbrugsprodukter. Udviklingen i priserne afspejlede, at der på verdensplan var et lavt udbud af korn pga. tørke i visse vigtige kornproducerende lande, som reducerede verdens lagerbeholdninger. Høje oliepriser øgede endvidere interessen for alternative energikilder, herunder biobrændsel. Derudover har øget spekulation i råvarer fra blandt andet institutionelle investorer gennem brug af finansielle instrumenter været med til at presse priserne i vejret. Udviklingen vendte i 28 i takt med, at den finansielle krise forværrede de økonomiske udsigter, og olieprisen faldt. I september 29 var priserne på landbrugsprodukter faldet i et omfang, som helt eller delvist har udjævnet de kraftige stigninger i 26-27, jf. figur 1. Priser på mejeriprodukter er faldet med omkring 5% siden 27, men var i september på et højere niveau end i 24. Ligeledes er kornpriserne faldet markant og er nu omkring 5% under niveauet i sommeren 28, men stadig væsentligt højere end før sommeren 27. Svinepriserne har i denne sammenhæng været mere konstante, men ligger i efteråret 29 på et relativt lavt niveau. Figur 1: Prisudvikling på landbrugsprodukter i verdensmarkedet indeks 2 = 1 35 indeks Mejeriprodukter Korn og olieplanter Svin Kilde: Reuters

3 3/1 Den kraftige prisfluktuation på landbrugsprodukter har en direkte effekt på landbrugets driftsoverskud. Hvor 26 og 27 var relativt gode år for korn- og mælkeproducenter, faldt driftsoverskuddet betragteligt i 28 (jf. tabel 1). Svineproducenterne, som var udfordret af en ugunstig relativ prisudvikling i 27 og 28, må trods de forholdsvis lave svinepriser forventes at kunne drage fordel af faldende foderpriser i 29, om end driftsresultaterne stadig forventes at være negative. Samtidig har stigende renteudgifter i specielt 27 og 28 bidraget i betydeligt omfang til faldet i driftsoverskuddet for alle produktionsgrene og det bemærkes at resultatet af den primære drift før finansieringsomkostninger har været positivt siden 22. Tabel 1: Driftsresultater efter renter fordelt på produktionsgrene Svin Planteavl Mælkekvæg Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning Udviklingen i jord- og ejendomspriser har betydning for landmændenes egenkapital og dermed også mulighederne for at optage lån i penge- og realkreditinstitutterne. Fra 23 frem til medio 28 steg priserne på landbrugsejendomme kraftigt og overgik markant prisudviklingen på boligmarkedet i samme periode. Priserne på landbrugsejendomme er imidlertid faldet med 15 pct. siden toppunktet i andet kvartal 28, jf. figur 2. Figur 2: Prisen på landsbrugsejendomme og boliger Indeks 2 = Prisindeks for landbrugsejendom Boligpriser Indeks Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Priser på landbrugsejendomme med over 1 ha jord. Mange landbrug har gennem de senere år kun været levedygtige som følge af stigningerne i jordpriserne, som har øget den bogførte egenkapital. De store stigninger i jordpriser kan ikke alene forklares ved forbedring af

4 /1 landbrugets grundlæggende økonomiske forhold. I stedet skyldes de især en betydelig efterspørgsel efter jord med henblik på at leve op til øgede arealkrav til jord til gyllespredning, men er også en følge af optimistiske forventninger til indtjeningen i forbindelse med prisstigninger på landbrugsprodukter i 26 og 27. Ligeledes kan adgangen til billig finansiering have understøttet en stigning i prisen på landbrugsejendomme tilsvarende udviklingen på boligmarkedet. I takt med de stigende priser på landbrugsejendomme frem til 28 blev landbrugets gældsætning øget markant. Den stigende gældsætning afspejler både en kraftig stigning i den kortfristede gæld og øget vækst i realkreditgælden, jf. figur 3. Landbrugets forøgede gældsætning er delvist anvendt til at opnå stordriftsfordele gennem udvidelse af driften. De opnåede produktivitetsgevinster har dog ikke i tilstrækkeligt omfang kunnet kompensere for den negative markedsudvikling og skabe overskud i driften. Figur 3: Udvikling i landbrugets gæld 199 til 27 Mia.kr. 35 Gæld i alt 3 Realkreditlån Mia.kr Kortfristet gæld (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik Ifølge Landbrug & Fødevarer (tidligere Dansk Landbrug) udgjorde landbrugets samlede gæld i 28 omkring 31 mia. kr., hvoraf ca. 244 mia. kr. er realkreditgæld, mens ca 66 mia.kr. er gæld til pengeinstitutter. Baseret på data fra realkreditinstitutterne og Fødevareøkonomisk Institut (FØI) finder Landbrug & Fødevarer, at godt ¾ af landbrugets realkreditgæld er variabelt forrentet, mod 7% i 27, 5% i 24 og 15% i 2. Den øgede eksponering overfor korte renter og store gældsbyrder betyder, at en rentestigning på 5 basispunkter (,5 pct.) umiddelbart vil forøge landbrugets renteomkostninger med knap 1 mia.kr. p.a. før skat. En rentestigning vil dog ikke slå fuldt igennem, da en del landbrug har afdækket deres renterisiko med en række finansielle instrumenter, som fx renteswaps tilknyttet deres variabelt forrentede realkreditlån, hvilket delvist vil beskytte mod effekten af en rentestigning. Vurderinger i den finansielle sektor går dog på, at anvendelsen af finansielle instrumenter i et

5 5/1 vist omfang har været anvendt i spekulationsøjemed frem for til risikoafdækning. Derudover anslår Nationalbanken i Finansiel Stabilitet, 1. halvår 29, at der er risiko for, at jordpriserne vil falde markant i de kommende år. Det vil forringe bankernes sikkerhedsgrundlag ved udlån til landbrug og landbrugenes muligheder for øget belåning til at finansiere driften og til at få dækket likviditetsbehov. Tabel 2: Landbrugets konsolidering og rentefølsomhed, gennemsnitslandbrug 28 Mælke- og kvægbedrifter Svinebedrifter Planteavl Driftsresultat Hensat til konsolidering Konsolidering ved rentestigning på 5 bp Konsolidering ved rentestigning på 1 bp Konsolidering ved rentestigning på 15 bp Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning og egne beregninger. Note: Følsomhedsberegningerne tager ikke højde for landbrugets eventuelle hedging, brug af swaps mv. Der er i beregningerne ligeledes ikke taget højde for ændringer i skatteforhold. Beregningerne overvurderer derfor alt andet lige landbrugets rentefølsomhed. Driftsresultaterne efter renter i 28 var negative for planteavls- og svinebedrifterne, mens mælkekvægsbedrifterne havde et beskedent overskud. Iagttages hensættelsen til konsolidering (opgjort som den samlede indtjening efter skat, formueudgifter og privat udtræk) var denne negativ for alle hovedproduktionsgrene i 28, jf. tabel 2. Den negative konsolidering er mulig i en vis udstrækning, så længe landbruget kan tære på egenkapitalen. Af tabellen fremgår det endvidere, at landbrugets konsolidering - givet de nuværende markedsforhold - er meget følsom overfor fremtidige rentestigninger. Med udsigt til fortsat faldende jordpriser er udviklingen med negativ konsolidering ikke holdbar for landbruget. Med mindre selve landbrugsproduktionen kan sikre et positivt driftsresultat efter renter, må det alt andet lige forventes, at flere landbrug i de nærmeste år vil få behov for et likviditetstræk i pengeinstitutterne for at videreføre driften. Landbruget er imidlertid ikke en homogen sektor, men omfatter en bred kombination af bedriftstyper, der er karakteriseret ved flere faktorer for bedriftens (landmandens) robusthed over for økonomisk turbulens mv. En faktor er afhængigheden af indkomst fra andre erhverv end landbrugsproduktion. Der er også en tydelig sammenhæng mellem etableringstidspunkt (landmandens alder) og gældsprocent og dermed følsomhed overfor især ændringer i de finansielle omkostninger. Gældsprocenten er samtidig stigende med bedriftens størrelse, og set i sammenhæng med land-

6 6/1 mandens alder understøtter det udsagn om, at det er de yngre landmænd, der driver strukturudviklingen og investeringsaktiviteterne. På baggrund af data fra Fødevareøkonomisk Institut har Fødevareministeriet beregnet, at for den tredjedel (ca. 4.4) af alle heltidsbedrifter, som har den højeste gældsprocent, er den gennemsnitlige gældsprocent 95%. 1 Til sammenligning har den tredjedel med laveste gældsprocent en gennemsnitlig gældprocent på 3%. Af de 4.4 bedrifter med højeste gældsprocent har omkring 1.45 samtidig en effektivitet (målt på forrentningsprocenten), som ligger i den laveste tredjedel af samtlige heltidsbedrifter. Det må antages, at kreditinstitutternes risiko ved udlån til landbruget stiger med gældsprocenten og falder med stigende effektivitet på bedriften. Den største risiko vil derfor især komme fra de 1.45 heltidsbedrifter (11% af samtlige heltidsbedrifter) med den største gældsprocent og den laveste effektivitet. I denne gruppe er der godt 65 svineproducenter (14% af alle heltidssvineproducenter), omkring 65 kvægbrug (12% af alle heltidskvægbrug) og omkring 15 bedrifter med planteavl (6% af alle heltidsplanteavlere). Analyserne fra FØI viser, at i 27, som danner grundlag for ovennævnte analyse, har alle heltidsbedrifter i gruppen, som udgøres af den tredjedel af bedrifterne med den laveste effektivitet, et negativt driftsresultat efter finansielle poster. 2 Dette skal ses i sammenhæng med, at alle heltidsbedrifter i den tredjedel af bedrifter med den højeste effektivitet, har et positivt driftsresultatet. I den resterende tredjedel af bedrifter (med mellemeffektivitet) er driftsresultatet negativt, hvis gældsprocenten samtidig er høj. Dette billede bestyrker antagelsen om, at det i første omgang er bedrifter med høj gældsprocent og lav effektivitet, der er i risikozonen. For at bringe landbrugets økonomiske situation ajour har Fødevareøkonomisk Institut opdateret prognosen for 29 samt givet en foreløbig prognose for 21. Heraf fremgår det, at i 29 forventes planteavl at ligge dårligere end i både 27 og 28. Kvægbrug forventes at ligge væ- 1 Gældsprocenterne er beregnet af FØI på grundlag af officielle ejendoms-værdier i 27-regnskaberne og ultimogælden i samme år. For at få et mere opdateret billede af landbrugets gældsbelastning - svarende til en medio 29-situation - har FØI gennemført en beregning, hvor ejendomsværdierne i denne tænkte situation fastsættes 3 pct. under 27-tallet og gælden forøges med ca. 15 pct. Indregnes disse procentuelle ændringer i gældsprocentberegningerne, skønnes gældsprocenterne at være ca. 4-5 procentpoint højere. 2 Driftsresultat efter finansielle poster skal i praksis aflønne landmandens (ejerens) eget arbejde samt forrente egenkapitalen.

7 7/1 sentlig dårligere end i både 27 og 28, mens svinebrug placerer sig dårligt - mellem 27 og 28 resultatet. I 21 forventes positivt resultat for alle driftsformer på grund af gunstigere bytteforhold og lavere renteudgifter. Med den usikkerhed, der er knyttet til ovennævnte beregninger fra FØI på 27-data, skønnes det, at der i de omkring 1.45 bedrifter med høj gældsprocent og lav effektivitet er gæld for godt 25 mia. kr., hvoraf halvdelen er placeret på svinebedrifter. Antages det, at det er gæld ud over 7 pct. af ejendomsværdien, der er særligt usikker (tabsgivende), så svarer det til ca. 8 mia. kr. Er det alene kvægbedrifterne, der - jf. ovenfor - i 21 har en svag økonomi med store risici for tab, så kan det beregnes, at der på kvægbedrifter med høj gæld og lav effektivitet ligger en gæld på i alt ca. 3 mia. kr. ud over 7 pct. intervallet. Trods pengeinstitutternes foreløbige vilje til at finansiere landbrugets kortsigtede likviditetsbehov er det vurderingen, at pengeinstitutterne aktuelt er meget tilbageholdende med at finansiere nye investeringer. Udover renterisikoen er dele af landbruget også eksponeret mod valutarisiko. Knap halvdelen af landbrugets realkreditgæld er således optaget i euro. Valutarisikoen forbundet med lån i euro må dog betragtes som værende marginal. Det modsatte gør sig gældende for gæld optaget i schweizerfranc. Stigningen i kursen på schweizerfranc har således ført til opskrivninger på hovedstolen af landsbrugets lån i schweizerfranc og gjort disse lån dyrere at servicere. 3 Tvangsauktioner for landbrugsejendomme ligger på et historisk lavt niveau og lavere end ved den seneste lavkonjunktur i perioden fra 2 til 23. Samtidig er antallet af konkurser inden for landbruget i løbet af det seneste år steget i takt med den generelle udvikling i Danmark, men er fortsat på et lavt niveau. Givet den aktuelle situation med faldende priser på landbrugsjord må det forventes, at der indtræffer flere tvangsauktioner og konkurser, da det bliver vanskeligere for alle involverede - landmand, realkredit, bank og kreditorer i øvrigt - at løse de økonomiske problemer for de berørte landmænd gennem almindeligt salg. 3. Pengeinstitutternes eksponering mod landbruget Blandt de største pengeinstitutter (Gruppe 1 og 2) har udlånet til landbrug udviklet sig stabilt i 28 i forhold til den samlede udlånseksponering (se figur 4). For de små pengeinstitutter (Gruppe 3 og 4) udgør eksponerin- 3 Landbrug og Fødevarer skønner i notatet Landbrugets gælds- og renteforhold 28 fra juni 29, at sektoren under et har tabt op mod 4 mia. kr. på finansielle kontrakter i 28. Heraf skønnes de 1% at være realiserede tab. De resterende 9% er markedsværditab på swapaftaler og opskrivninger af hovedstolen på valutalån, valutaswaps eller terminsforretninger især i schweizerfranc. Det har ikke været muligt at kvantificere den samlede eksponering mod schweizerfranc yderligere.

8 Pct. 8/1 gen mod landbruget en relativt stor andel af deres samlede udlånseksponering. De mindste institutter i gruppe 4 har over en årrække nedbragt deres udlånsandel til landbrug, formentlig som en følge af den strukturelle tendens til færre men meget større bedrifter. På det seneste har den relative eksponering dog været stigende, dvs. institutterne har enten øget deres absolutte udlån til landbruget, eller også har de ikke været i stand til at reducere deres eksponering mod landbruget i samme omfang som deres øvrige eksponering. Figur 4: Landbrugseksponering i procent af samlet udlån, Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 1-4 Kilde: Finanstilsynet Med det aktuelle risikobillede i landbruget må det antages, at pengeinstitutterne er meget tilbageholdende med at overtage landbrugsengagementer fra andre institutter. Det forekommer derfor sandsynligt, at de allermindste institutters øgede eksponering mod landbruget primært er sket gennem deres eksisterende kunder. Det kunne indikere, at visse institutter holder hånden under flere af deres landbrugskunder. For særligt de institutter, der ønsker at reducere deres eksponering mod landbruget, er situationen særlig vanskelig. Formentlig vil de kun være i stand til at afgive deres bedst præsterende landbrugskunder, hvorefter institutterne vil stå tilbage med de svageste kunder. Det relativt lave antal konkurser og tvangsauktioner indenfor landbruget, trods den svære økonomiske situation, kan indikere, at pengeinstitutterne ser en interesse i ikke at trække tæppet væk under deres landbrugskunder. De samlede nedskrivninger på landbrugsengagementer ligger fortsat på et historisk meget lavt niveau (se figur 5). Landbrugets aktuelle situation taget i betragtning er der en overhængende risiko for, at pengeinstitutterne over en bredere kam vil få stærkt forøgede nedskrivninger på deres landbrugsporteføljer i den kommende tid. I en sådan situation forekommer de mindre pengeinstitutter at være i den mest udsatte position.

9 Pct. 9/1 Figur 5: Nedskrivninger på landbrug ift. nedskrivninger i alt, Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Kilde: Finanstilsynet Kreditrisikoen på udlån til landbrug afhænger af landbrugets evne til at generere et cash flow, der kan honorere dets gældsforpligtelser. Herudover skal værdiudviklingen for det pant, der ligger til sikkerhed for udlånet, tages i betragtning. I takt med de faldende priser på landbrugsejendomme vil værdien af penge- og realkreditinstitutternes sikkerheder også blive forringet. I første omgang vil pengeinstitutterne blive ramt, da de har sikkerhed i den yderste del af pantet, og derudover har pengeinstitutterne i mange tilfældet stillet en vis garanti overfor realkreditudlån. 4 I lyset af den aktuelle situation i landbruget har Finanstilsynet undersøgt håndteringen af langbrugsengagementer i de 2 pengeinstitutter, som er mest eksponeret mod landbruget (se figur 6). Undersøgelsens formål har været at afdække risici i de institutter, der indgik i undersøgelsen, og undersøgelsens konklusioner er derfor ikke nødvendigvis repræsentative for en større del af sektoren. Alligevel kan det være nyttigt at se på nogle af konklusionerne, der derfor er medtaget her. Finanstilsynet har fundet en generel tilbøjelighed i pengeinstitutterne til at bevilge engagementer, når kunden i forvejen er kontoførende i instituttet. Dette kan betyde, at instituttet ikke i tilstrækkelig grad foretager en mere objektiv risikovurdering af kunden. Samtidig har Finanstilsynet observeret, at kreditbehandlingen i nogle institutter ikke tager udgangspunkt i en reel vurdering af kundens driftsmæssige evner og indtjeningsmæssige resultater. Endelig synes der ikke i tilstrækkeligt omfang at være fokus på følsomhedsberegninger i forbindelse med ændringer i landbrugets faktorpriser. 4 Realkreditinstitutterne kan belåne en landbrugsejendom med op til 7 % af ejendomsværdien.

10 Pct. 1/1 Figur 6: Eksponering i de 2 mest landbrugseksponerede pengeinstitutter og pengeinstitutternes nedskrivninger på landbrug, Kilde: Finanstilsynet Landbrugseksponering ift. samlet udlån Nedskrivninger på landbrug ift. nedskrivninger i alt Finanstilsynet ser et behov for, at pengeinstitutterne er særligt varsomme med at bevilge lån på baggrund af sikkerheder på nuværende tidspunkt, hvor omsætningen af landbrugsejendomme og jord er lav. Advarslen skal ses på baggrund af, at Finanstilsynet har observeret, at visse institutter har værdiansat sikkerhederne ud fra 8-9 % af realkredit-/offentlige vurderinger fra årene 27 og 28. Disse vurderinger svarer næppe til den nuværende værdi pga. de skete prisfald/manglende handler. I flere landbrugsregnskaber er der sket væsentlige opskrivninger i balancesum og til dels egenkapitalen fra 27 til 28. Det kan dels skyldes, at den offentlige vurdering generelt er sat i vejret, men det kan også skyldes gennemførte udvidelser/jordkøb, der først slår igennem i 28. De bogførte egenkapitaler bør bl.a. derfor tages med et vist forbehold. Finanstilsynets betænkelighed i forhold til pengeinstitutternes landbrugsengagementer skal også ses i lyset af, at mulighederne for tillægsbelåning og anvendelse af afdragsfrie lån mv. allerede i et vist omfang er udtømte i landbruget, jf. ovenfor. Når et landbrug på måske 3. eller 4. år fortsat giver driftsmæssigt underskud, er det umiddelbart kun pengeinstitutterne, der kan komme med finansiering til fortsættelse af driften. Det er i disse situationer, at pengeinstitutterne skal udvise større forsigtighed og stille skærpede krav til driftslederen og gårdens udviklingspotentiale. En anden årsag til Finanstilsynets betænkelighed i forhold til pengeinstitutternes eksponering mod landbruget er, at de aktuelle afregningspriser indenfor både planteavl og mælkeproduktion sammen med likviditetsproblemer og vanskelige langfristede finansieringsmuligheder uundgåeligt vil medføre forhøjet tabsrisiko. Selvom pengeinstitutterne ikke har oplevet tab i lang tid på landbrugsengagementer, kan den forhøjede tabsrisiko medføre en væsentlig stigning i institutternes nedskrivninger.

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 141 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget Folketingets økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER

DANSK LANDBRUG INDLEDNING OG KONKLUSIONER DANSK LANDBRUG Erik Haller Pedersen, Økonomisk Afdeling, Birgitte Vølund Buchholst, Kapitalmarkedsafdelingen og Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG KONKLUSIONER Dansk landbrug er kendetegnet

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen

Jordbrugets indtjening. Forsker Jakob Vesterlund Olsen Jordbrugets indtjening Forsker Jakob Vesterlund Olsen jvo@ifro.ku.dk Disposition: 1. Sektorbytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening på sektorniveau 3. Jordbrugets indtjening på

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK DANSK ØKONOMI OG LANDBRUGETS SITUATION Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Dansk økonomi et overblik 2 Værdiskabelse på udvalgte sektorer. Olie og gas samt landbrug trækker ned

Læs mere

Jordbrugets indtjening og udfordringer

Jordbrugets indtjening og udfordringer Jordbrugets indtjening og udfordringer Seniorrådgiver Johnny M. Andersen JMAN@foi.ku.dk M:\Landbrugets Økonomi\2012\0015jman Disposition: 1. Bytteforhold og produktivitetsudvikling 2. Jordbrugets indtjening

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån

Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens

Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Deltidslandbrug - indkomst- og formueforhold samt produktionsomfang Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen

Landbrugets gæld og finansieringssituation. Forsker Michael Friis Pedersen Landbrugets gæld og finansieringssituation Forsker Michael Friis Pedersen mfp@ifro.ku.dk Disposition: 1. Landbrugets samlede balance 2. Finanskrisen og risikotillæg 3. Ophør af afdragsfrihed 4. Investeringer

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv.

Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Finanstilsynet 3. november 2015 BANK1 J.nr. 123-0014 /aia Vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved belåning af boliger i vækstområder mv. Denne vejledning anviser, hvordan penge- og realkreditinstitutter

Læs mere

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens

Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets økonomiske situation og fremtidsudsigter samt den påtænkte Grønne Vækst Reform set på baggrund heraf Hansen, Jens Publication date: 2009 Document

Læs mere

Økonomien for planteavlsbedrifter

Økonomien for planteavlsbedrifter Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Juli 2016 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2015 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2015 på 0,99 pct. en stigning på 0,16 procentpoint fra 2012 til

Læs mere

v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA

v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Gældssituationen og bankpakke V v/chefkonsulent Morten Dahl Thomsen Cand.agro/HD(O)/MBA Nr. 1 Disposition q Den aktuelle situation Indtjening Gæld rentefølsomhed Finansieringssituation -kreditpolitik q

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder

Kreditsituationen strammer til for store virksomheder DI November 211 Nikolaj Pilgaard, EØK Kreditsituationen strammer til for store virksomheder Frem til foråret 211 blev finansieringssituationen for virksomhederne gradvist forbedret, men tendensen er nu

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Delårsrapporten 1. kvartal 2015

Delårsrapporten 1. kvartal 2015 28-04-2015 1 Delårsrapporten 1. kvartal 2015 Historisk høj indtjening god start på året 29. april 2015 28-04-2015 2 Hovedpunkter 1. kvartal 2015 Hovedbudskab Resultat Indtægter Omkostninger Nedskrivninger

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2015 Den 29. februar 216 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 215 Landbrugets indkomst faldt gennem 215 på grund af store prisfald på landbrugsprodukter. Pæn stigning i produktivitet i 215 og omkostningerne

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012

LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 2012 LANDBRUGETS GÆLDS- OG RENTEFORHOLD 212 Oktober 213 Resume Landbrugets samlede gæld udgjorde 362 mia. kr. ved udgangen af 212. Lån optaget i realkreditinstitutterne udgjorde 276 mia. kr., svarende til 76

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug 2015. Niels Østergård Scheel. Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Dansk landbrug 2015 Niels Østergård Scheel Erhvervspolitisk Konsulent Landbrug & Fødevarer Disposition Økonomien i erhvervet Ruslandspakke Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Økonomien i erhvervet www.dof.dk

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011

Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 Indkomstprognose for kvægbrugets økonomiske resultater 2010-2011 December 2010 \ 1 / 10 Indhold SAMMENDRAG... 3 RESULTATOPGØRELSE... 4 INVESTERINGER, GÆLD, FINANSIERING OG AKTIVER... 7 FØLSOMHEDSBETRAGTNINGER...

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013. Marts 2012 Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2013 Marts 2012 SAMMENDRAG Foreløbige regnskaber for 2011 viser en tendens i retning af forbedrede driftsresultater for især integreret produktion

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

3. Landbrugets økonomi og indtjening

3. Landbrugets økonomi og indtjening 3. Landbrugets økonomi og indtjening LANDBRUGETS ØKONOMI OG INDTJENING LANDBRUG & FØDEVARER I 2015 faldt landbrugets bruttofaktorindkomst med 3,6 mia. kr. Siden 2008 er priserne på landbrugsejendomme faldet

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis

Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Dansk landbrugs gæld og rentefølsomhed Olsen, Jakob Vesterlund; Pedersen, Michael Friis Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Landbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder

Landbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder Landbrugets finansieringssituation og alternative finansieringskilder Fjerkrækongres 2013 6. februar 2013 v. Chefkonsulent Ole Henrik Larsen Indhold Økonomi, investeringer og ejendomsomsætning Bidragssatser

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012

Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Årsmøde Økonomi i Rønnede Torsdag den 1. Marts 2012 Ved Storkundechef Rasmus Østergaard 1 Dagsorden Hvem er Nykredit Økonomi i dansk landbrug Hvordan er landbruget belånt nu Hvad anbefaler Nykredit Hvad

Læs mere

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug?

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Landbrugschef Søren Porsbjerg 24. februar 2012 Disposition Stabile og forudsigelige rammer Strategi for fremtiden Lønsomhed Adgang til

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger

Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger 135 Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger Ib Hansen og Hans Henrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den danske realkreditmodel bygger på fleksibilitet og gennemsigtighed.

Læs mere

University of Copenhagen. Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Landbrugets gæld Hansen, Jens; Zobbe, Henrik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen,

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2015.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2015. Den 25. februar 2016 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2015. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens

Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens university of copenhagen University of Copenhagen Effekten af enkeltbetalingsreformen på jordbrugsbedrifternes soliditet samt på deres evne til at forrente gælden Hansen, Jens Publication date: 2015 Document

Læs mere

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen

Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2010.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets periodemeddelelse for 1. -3. kvartal 2010. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Rosenvængets Hovedvej 6 2100 København Ø Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk OMX Den Nordiske Børs København

Læs mere

VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen

VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET. v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen VÆKST TILBAGE I LANDBRUGET v. Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Morten Dahl Thomsen AGENDA Virkeligheden set fra Heden & Fjorden Hvem er udfordret manglende vækst og økonomisk? Finansierings- og ejendomsmarkedet

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne

Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture siden midten af 1970 erne Af Jens Hansen Trykt i Tidsskrift for Landøkonomi 196. årgang, nr.2, juni 2010, s. 241 252 Dansk landbrugs økonomiske op- og nedture

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge

Historisk mange virksomheder finder det nemt at låne penge Mar. 11 Jun. 11 Sep. 11 Dec. 11 Mar. 12 Jun. 12 Sep. 12 Dec. 12 Mar. 13 Jun. 13 Sep. 13 Dec. 13 Mar. 14 Jun. 14 Sep. 14 Dec. 14 Mar. 15 Jun. 15 Sep. 15 Dec. 15 Mar. 16 Jun. 16 Sep. 16 Dec. 16 Mar. 17 Thorbjørn

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig

Læs mere

Vækst & kreditkonference - hånd i hånd. Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen

Vækst & kreditkonference - hånd i hånd. Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen Vækst & kreditkonference - hånd i hånd Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen Overblik Dansk landbrug er økonomisk presset Pengeinstitutterne er generelt velkapitaliserede og likvide

Læs mere

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter

Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant

Læs mere

Sparekassen Sjælland A/S

Sparekassen Sjælland A/S Risikooplysninger Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkeligt kapitalgrundlag pr. 30-09-2015 Sparekassen Sjælland A/S Lovgrundlag Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere