Af: Rune Gamborg Ørum, Hans Henrik Sørensen, Janus Boye, Mai Skou Wihlborg, Oliver Repenning og Mette Randrup Johannsen.
|
|
- Rikke Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sløjd 2.0 Af: Rune Gamborg Ørum, Hans Henrik Sørensen, Janus Boye, Mai Skou Wihlborg, Oliver Repenning og Mette Randrup Johannsen. Faktaboks: Rune Gamborg Ørum arbejder med digitale medier ved Aarhus Universitet Hans Henrik Sørensen er Executive Director og Partner ved Designit Janus Boye er grundlægger af J. Boye Mai Skou Wihlborg er projektleder ved Internet Week Denmark Oliver Repenning er Business Development Manager ved Arla Mette Randrup Johannsen er Kommunikationschef ved AARHUS TECH Her er vi så i World Wide Web fejrer 25 års fødselsdag, og vi er nu allesammen endegyldigt afhængige af digital teknologi til at kommunikere med, til at styre alle pengetransaktioner, rumme vores personlige data, behandle vores sygdomme, varetage vores sikkerhed, transport, leg, læring og sociale interaktioner. Der er software hastigt på vej ind i vores tv, køleskabe, termostater, biler, briller, ure, tøj, pacemakere og kunstige lemmer...og ingen af os kan hverken læse eller skrive computerkode. Prøv at lade det billede stå et øjeblik. I disse år kaster vi tablets efter vores børn i folkeskolerne i håb om, at det vil kunne ruste dem til en fremtid i tættere samhørighed med teknologierne. Men virkeligheden bør også begynde at gå op for os. Generationerne, der skulle bestå af de såkaldt digitalt indfødte, begår sig ikke bedre end generationerne før. Måske snarere tværtimod. Et barn opnår nemlig ikke automatisk forståelse af computerteknologiens opbygning, bare fordi han eller hun kan swipe allerede fra 9 måneders alderen, af at spille dansk og matematikspil, eller af at bruge keynote på ipad en til at holde sine oplæg for klassen med. Fortsætter vi med at præsentere computerteknologierne over for vores børn som en ren overflade, der altid lystrer vores mindste vink, giver vi dem kun urealistiske forventninger til teknologiernes egenskaber, og absolut ingen forståelse for den. Den kommende generation vil uvidende komme til at ligge under for teknologiens begrænsninger i langt højere grad, end den vil være i stand til at kunne mestre den. Hvis vi skal undgå, at den ender som Generation Swipe, har vi travlt. Vi skal til at holde op med at behandle viden om computerkode som en form for superkraft, som kun en særlig indviet og nørdet elite kan beherske. Forståelse af de digitale teknologiers grundlæggende sprog, og dermed evnen til at kunne interagere meningsfyldt med dem, er vigtigere end nogensinde; både for de kompetencer, som fremtidens almindelige jobs kræver,
2 men i allerhøjeste grad også for vores samfunds evne til reelt at kunne diskutere, hvilken plads teknologierne skal have i vores liv. Vi er nødt til at gøre programmering til et fag i folkeskolen, nøjagtig som man allerede har gjort i flere andre lande. Nu tænker du måske det værste. De typiske reaktioner på idéen om at skulle lære børn at programmere hænger ofte tæt sammen med det begrænsede kendskab og den almindelige mystificering af faget. Så lad mig forsøge med en menneskelig forklaring på, hvad programmering går ud på, og hvad det er, vi mener, vores børn skal kunne forstå: En computer er kort og godt det dummeste i hele verden. Den kan ikke tænke én eneste selvstændig tanke. At den kan rumme og behandle enorme mængder af data, gør den til et ekstremt kraftfuldt stykke værktøj, men den er så rasende uintelligent, at den tager alt, hvad du siger til den helt og aldeles bogstaveligt. For at kunne programmere computeren skal du kunne sætte dig ind i dens helt igennem simple forståelse af sprog. Prøv så til gengæld at lade den sætning stå et øjeblik. At kunne læse og skrive grundlæggende computerkode er nemlig ikke nødvendigvis nogen specielt anderledes udfordring end at skulle lære engelsk eller tysk. Kodning er bestemt en sproglig kompetence. Du skal kunne forklare den simpleste form for intelligens i verden, hvad du vil have den til at gøre. Det er også en kreativ og meget skabende øvelse, og endelig er det matematisk, struktureret og logisk. Programmering er faktisk tæt på at være det ultimative interdisciplinære fag! Vi taler altså ikke her om vigtigheden af at bruge IT i folkeskolen til at lære dansk, matematik og fysik med. Men om det væsentlige i at kunne forstå teknologien til at begynde med. Netop fordi tablets er blevet så brugervenlige, som de er, er behovet for at undervise i, hvordan de i virkeligheden fungerer, jo blevet så meget større. Steve Jobs citeres ofte for følgende: Computer science is a liberal art, it s something that everyone should be exposed to, everybody should have a mastery of to some extent og hans pointe er god nok: Programmering udfordrer både elevernes logiske og kreative tænkning og viser samtidig, hvordan man skaber nye ting fra bunden. Pigerne har i den grad også potentialet til at kunne skinne igennem. Som det ser ud i dag, er det nærmest kun Minecraft drengene, der ad den vej bliver eksponeret for koncepter omkring serveropsætning og kode. Men hvis man, som Steve Jobs, betragter det som en overvejende humanistisk færdighed at kunne tale med en computer samt have empati og være struktureret nok til at forklare den præcis, hvad den skal gøre, kan man måske se for sig det enorme potentiale, der ligger i, at flere piger kaster sig over at programmere. Faktisk er det et gigantisk problem, at der ikke er flere kvinder i faget helt overordnet set, og det siger nærmest sig selv, at hvis ikke det bliver afmystificeret på et tidligere tidspunkt i pigernes skoleliv, så afskriver de det, og fordommene vil trygt kunne leve videre i deres voksenliv.
3 Hvorfor er det så vigtigt, at alle forstår lige netop at programmere? Fordi det i bund og grund er software, der efterhånden styrer de fleste aspekter af vores liv, både i det offentlige og på det private arbejdsmarked. Der er nærmest ikke et eneste fagområde tilbage, der ikke er overtaget af softwaresystemer. Teknologiforståelse er derfor blevet helt fundamental for stort set alle eksisterende arbejdsområder, hvad enten du arbejder i offentlig forvaltning, er iværksætter, tømrer, designer, journalist, læge eller sælger sko over nettet. Har du en udvidet teknologiforståelse, vil du med stor sandsynlighed allerede i dag klare dig bedre end dine kolleger i alle ovennævnte, og for så vidt alle andre, fag. Den øgede folkelige forståelse for teknologiens sammenhænge er kun den første samfundsmæssige gevinst ved at introducere faget i folkeskolen. Vi mangler ganske enkelt også uddannede programmører i alarmerende grad, siger IT Brancheforeningen, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Dansk Erhverv alle i kor. Det er sådan set allerede et problem i dag, og intet tyder på, at den efterspørgsel falder. Derudover er det på det digitale område, at fremtidens banebrydende produkter og services skal (op)findes, og jo tidligere du forstår fundamentet, desto større er dine muligheder for at bygge ovenpå og senere skabe innovative komplekse produkter. Der ligger altså enorme væksttab foran os, hvis ikke vi tager fat om problemets rod med det samme, og man er allerede begyndt i flere andre lande. I Estland, som er et af Europas fattigste lande, har man valgt at satse på, at de kommende generationer skal kunne konkurrere på lige netop dette område. Men også i England har man taget konsekvenserne fuldt ud og stillet krav til, at alle skolebørn skal introduceres til programmering allerede fra første klassetrin. Indledende undersøgelser tyder faktisk på, at der kan være adskillige afledte effekter af at undervise folkeskoleelever i programmering. I klasser, hvor eleverne har arbejdet med at lave deres egne små programmer, er der tendenser til, at deres gennemsnitlige præstationer i matematik, fysik og fremmedsprog faktisk stiger. Det vil uden tvivl blive undersøgt meget nærmere i de kommende år, men vi tør godt vove pelsen og påstå, at det hænger sammen med, hvor sjovt det er at programmere! Børns fantasi er en eminent innovationskraft, og kobler man den med de digitale muligheder, kommer der lynhurtigt ganske fantastiske ting ud af det. Det øger lysten til at lære mere og skærper både deres opfindsomhed og problemløsningskompetencer. Inden vi bevæger os ud i diskussionen om, hvordan det her så skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt at få understreget på hvilket niveau vores børn skal kunne programmere i folkeskolen. Allerede i dag er der givetvis lærere over hele landet, der på den ene eller anden måde arbejder med programmeringskoncepter i matematiktimerne eller i andre fag. Og alle folkeskolebørn skal heller ikke kunne kryptere dataoverførsler, konfigurere en webserver eller kode et komplekst website fra bunden (selvom det er der faktisk mange børn, der kan!). Men vi mener, at alle skal kunne forstå at kode, ligesom alle skal have et symaskinekørekort eller kunne basal madlavning
4 og sløjd. Der findes mange velfungerende værktøjer, som gør børn i stand til at lege med kode, og de udvikles sideløbende med de mange pædagogiske overvejelser omkring, hvordan man bedst underviser i det. Det mest kendte er nok programmet Scrath som udvikles at MIT. Formålet med programmeringskørekortet er primært at få eleverne til at interessere sig for faget. Vi skal have flere kørt ind på de tekniske uddannelser generelt, og IT fagene skal afmystificeres på et tidligere tidspunkt. Alle borgere skal have et forhold til computerkode, da det bør være en del af den almene dannelse at kunne forstå det digitale sprog. Argumentet er det samme, som når matematiklæreren med rette forsvarer overfor eleverne, hvorfor de skal lære at løse problemregning i hånden og på papir: Det her handler om, at i skal blive klogere end lommeregneren. En sætning som bliver sat noget så alvorligt i perspektiv, når man kigger ud over de mange tablets, der ligger på bordene i klasseværelserne i dag. Vi bliver også ofte rådet af diverse medier til at bruge vores sunde fornuft, når vi skal interagere med de stadigt stigende teknologiske kompleksiteter, hvad enten det handler om datasikkerhed, sociale medier eller pengetransaktioner. Men man kan bare ikke have sin sunde fornuft med sig, hvis ikke man også har viden! Man bliver altså ikke klogere end lommeregneren af at bruge den til at regne med, men af at kloge mennesker pædagogisk forklarer én, hvordan det hele hænger sammen. Tanken, eller måske snarere håbet, om eksistensen af de digitalt indfødte generationer bruges mest af alt som en sovepude af dem, som ikke selv er i stand til at overskue teknologiernes kompleksitet. Men vi kan simpelthen ikke føre vores børn ind i den digitaliserede tidsalder og så bare regne med, at det der med at forstå de grundlæggende sammenhænge nok skal komme af sig selv. Vi er sådan set allerede i dag kollektivt ordblinde over for ekstremt vigtige emner som netneutralitet, big data, virtuel valuta, hackertrusler og digital lovgivning i det hele taget. Det er det 21. århundredes første generationers vigtigste ansvar at få udstyret de følgende generationer med en stærk digital dannelse, og det er programmeringskundskaber en uundgåelig del af. Vores børn er netop ikke vokset op sideløbende med udviklingen, men de interagerer med den fra barnsben, og det er ganske enkelt uansvarligt at regne med at det skal de digitalt indfødte nok selv finde ud af at blive kloge på. Hvis du i øvrigt stadig er af den opfattelse, at programmering er en form for superkraft, så lad mig vende det argument om, da det jo så bare understreger vigtigheden i, at vores børn skal lære det! Hvorfor skulle vi ikke give vores børn superkræfter? Lad os da give vores børn den her viden som i virkeligheden skal betragtes som en helt basal læsefærdighed. De skal bruge den for at kunne bevare kontrollen over deres egne liv i fremtiden. Heldigvis så er dette emne da også noget, der i den grad bobler med initiativer. Frederiksberg Kommune eksperimenterer faktisk allerede med idéen. HK udbyder kurser til deres medlemmer, hvor de bliver undervist i, hvordan de selv kan lære deres børn at programmere. Der er
5 JuniorGOTO og Coder DOJOs på vej i København. Det vi håber på er, at vi kan få samlet alle de eksisterende initiativer og ildsjæle i et forum, hvor kravene til det her nye programmeringskørekort kan blive langt mere kvalificerede. Et passende startskud vil være under Internet Week Denmark, som tager dette emne, og mange andre, op under temaet Digital Citizenship. Det er vores tanke, at denne tekst kan fungere som en indledende afmystificering af, hvad programmering for børn handler om, når vi fremadrettet skal have debatten om, hvordan vi håndterer udfordringen i praksis. For den er naturligvis stor, men den er vigtig og sjov!
Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereDanmark skal længere med digital læring
Danmark skal længere med digital læring v/ Jakob Harder, vicedirektør i Styrelsen for It og Læring Oplæg på DI s konference Education 4.0 - Kompetencer skaber vi digitalt Side 1 Digital læring i Danmark
Læs mereSundhed og livsstil går hånd i hånd på Matematikkens Dag 2011
Pressemeddelelse Dag Sundhed og livsstil går hånd i hånd på Dag 2011 Kroniske sygdomme og ikke mindst livsstilssygdomme fylder meget i menneskers bevidsthed og oplevelse af livskvalitet, og koster samfundet
Læs mereOm dig. Dit hjem og din familie
Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereSydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE KLASSE
Sydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE 7.-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR 8 ERHVERV OG IDE
Læs mereLINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE
Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR
Læs mereIndstilling om vikartimer
Byrådet Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C ÅUF/17.04.13 Indstilling om vikartimer Børn og Unge-byrådet 2012/2013 1. Resumé Børn og Unge-byrådet i Aarhus består af 31 unge i alderen 13 til 17 år og beskæftiger
Læs mereGåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!
Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden
Læs mere7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ
KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over
Læs mereLegeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang
Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,
Læs mereStudieretninger 2015-2016
Studieretninger 2015-2016 Velkommen til teknisk gymnasium Undervisningen på Holstebro Tekniske Gymnasium er præget af den naturvidenskabelige måde at tænke på. Ved at lege med ordet naturvidenskab har
Læs mereEj blot til lyst: Programmering og matematisk dannelse i det 21. århundrede
Ej blot til lyst: Programmering og matematisk dannelse i det 21. århundrede Henrik Kragh Sørensen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Konference om Programmering og Koder Danmarks
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereSTUDIERETNINGER TEKNISK GYMNASIUM HTX
STUDIERETNINGER TEKNISK GYMNASIUM HTX 2018-2019 VELKOMMEN TIL TEKNISK GYMNASIUM HTX T ER ET GODT VALG. Undervisningen på Holstebro Tekniske Gymnasium er præget af den naturvidenskabelige måde at tænke
Læs mereBrønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF
Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.
Læs mereHHX & HTX. meningsfuld uddannelse
HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereLINJER I UDSKOLINGEN ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM
LINJER I UDSKOLINGEN 7. 8. 9. ÅRGANG 2014/15 NØRREBRO PARK SKOLE VILD MED VERDEN DIGITALTUDSYN.NU UNIVERSUM VELKOMMEN TIL LINJER PÅ NØRREBRO PARK SKOLE Kære forældre og elever Vi tager nu hul på endnu
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen
Læs mereHvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?
OODBMS Vs. RDBMS 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor skal vi bruge objekt orienteret databaser?... 3 OODBMS i erhvervslivet... 4 Bagsiden af medaljen... 5 OODBMS i praksis... 6 Konklusion... 8 2 Hvorfor skal
Læs mereProgrammering i folkeskolen
Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereDEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereEN VÆRDIBASERET SKOLE
Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mereMini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0
Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...
Læs mereenkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.
DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.
Læs mereInternational linje Digital linje Innovationslinje
Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede
Læs mereDet Tekniske Gymnasium
Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.
Læs mereHvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 info@appacademy.dk www.appacademy.dk Programmering på skemaet
Læs mereSkibet er ladet med rettigheder O M
Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige
Læs mereDesign dit eget computerspil med Kodu
Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereMatematik i Vanskeligheder
Matematik i Vanskeligheder Glæden i børnenes øjne hver gang de har hjulpet matematikken ud af vanskelighederne betyder alt. Den oplevelse vil jeg gerne give andre lærere. Da jeg tilbage i 2016 blev færdiguddannet
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereAfsluttende semesterprojekt - 1. Semester
Afsluttende semesterprojekt - 1. Semester Portfolio Redesign Multimediedesign CPH business Akademi Emilie Arved Eriksen MULA 2014-2015 Indholdsfortegnelse Mind-map... 4 PBS... 5 WBS... 5 GANTT... 6 Brugertest...
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereZBC Vordingborg Marcus Rasmussen, Oliver Meldola, Mikkel Nielsen 17/02 2015. The Board Game
The Board Game 1 Målgruppe Før vi kom på vores spil, havde vi lidt en ide om hvad det ville komme til at blive. Vi så på spillet Cards against humanity og vores spil ville blive lidt som det, da der vil
Læs mereER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):
Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang
Læs mereEMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND
EMPOWERMENT AF FREMTIDENS BORGERE I ET DIGITALISERET SAMFUND EN OPGAVE FOR HELE UDDANNELSESSYSTEMET HANNE VOLDBORG ANDERSEN, VIAVOLDBORG.DK PH.D STUDERENDE, AALBORG UNIVERSITET NATIONAL KOORDINATOR FOR
Læs mereUddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation. møde den 13. marts 2018 kl
Uddannelsesudvalget for Ledelse og Kommunikation møde den 13. marts 2018 kl. 15.00-16.30 Mødelokale CS-6.29 Mødeleder: JLS Mødesekretær: CAPA Deltagere: Irina, Anja, Margrethe, Marianne, Annette, Jørgen,
Læs mereHvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU
Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereSydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE KLASSE
Sydskolen Fårevejle LINJEFAG LINJERNE 7.-9. KLASSE VALG AF LINJEFAG Denne folder er en oversigt over de linjer, skolen tilbyder i 7.-9. klasse. Folderen fortæller dig og dine forældre om, hvad du som elev
Læs mereIt og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT
It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det
Læs mereTANKE-EKSPERIMENTER:
TANKE-EKSPERIMENTER: Samfundsfilosofisk og etisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 2 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige
Læs mereMads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Læs mereGrib Fremtiden teknologi, kommuner og bedre velfærd
Rasmus Bie-Olsen og Anders Hvid Grib Fremtiden teknologi, kommuner og bedre velfærd People spress Grib fremtiden.indd 3 17/09/18 13.09 Forord ved Lars Frelle-Petersen Tør vi? Anders Hvid og Rasmus Bie-Olsen
Læs mereMig & min smarte telefon
Mig & min smarte telefon Arbejdsspørgsmål til klassediskussion. Introduktion Foredraget Mig & min smarte telefon handler om, hvordan teknologien påvirker vores samfund og den måde vi er sammen på. Blandt
Læs mereAlmen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi
københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE
Læs merePludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.
1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereKære forældre... TJEKTASKEN.NU
Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereComputerspil i matematik
Computerspil i matematik Workshop program: Præsentation (10 min) Manhunt! - Vi prøver en aktivitet i Minecraft. Resultater, diskussion osv. Wifi: Minecraft workshop - kode: GameBasedLearning (Ingen internet)
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne
Læs mereKære forældre... TJEKTASKEN.NU
Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er fra
Læs mereWorkshops på Hovedbiblioteket:
2.kvartal Klik på linket og hop direkte til den workshop du er interesseret i at vide mere om. Workshops på Hovedbiblioteket: Workshop 1: Lege Mindstorm First LEGO League Workshop 2: Sonic Pi Tænk musik
Læs mereDet udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg
Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler
Læs merecertifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.
Læs mereUden ledelse er digitalisering skadelig!
Ledelse ogdigitalisering 23 Sep. 15 Uden ledelse er digitalisering skadelig! Lars Rise and Shine I/S Disposition Min baggrund. Arbejdsmarkedet hvad skal vi kunne? Reformerne hvad er tankerne Digitalisering
Læs mereFra elev til studerende 10 +
Fra elev til studerende 10 + 10+ - fra elev til studerende At gå på 10+ er en ny måde at gå i skole. Du skal lære at studere og ikke kun modtage undervisning. På 10+ kan du udvikle din evne til at bruge
Læs mereRegneark hvorfor nu det?
Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...
Læs mereMax s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole
Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereFor det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.
Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte
Læs mereEn sammenhængende skoledag
En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da
Læs mereLinjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen
Linjekatalog 2017/2018 Nordstjerneskolen Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om at
Læs mereLærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Læs mereGeneralforsamling i IDA København. Ingeniørhuset, 13. marts 2017.
Generalforsamling i IDA København Ingeniørhuset, 13. marts 2017. 10 måneder med fart på Hvor er IDA i dag? Vi er nået langt som forening 1. Større og stærkere forening 2. Flere og endnu bedre tilbud til
Læs mereLederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.
En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i
Læs mereDemonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereSKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014
SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De
Læs mereKompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6
INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb
Læs mereBrænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?
Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereUnge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU
Unge, motivation og læringsmiljø i udskolingen v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Lidt om Folkeskolereformens nye elementer Målet med folkeskolereformen
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereInspiration - I hvilken grad er du blevet inspireret af kurset på Videns- og Innovationselevatoren?
Hvad er din alder? Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? Cand. scient. og meritlærer Cand.merc. i Organisation og virksomhedsledelse, samt HD i Informatik Erhvervssproglig korrespondent Cand. mag tysk
Læs mereegovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Nuuk, 20-7-2008 Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe
egovernment 2.0 Hvordan kan den offentlige sektor udnytte Web 2.0? Søren Duus Østergaard Senior egovernment Advisor, IBM Europe Nuuk, 20-7-2008 Indhold: Web 2.0 introduktion Break out session: Hvad er
Læs mereMathCad Hvad, hvorfor og hvordan?
MathCad Hvad, hvorfor og hvordan? Flemming Nielsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter, København To år med matematikskriveværktøjet MathCad i en pædagogisk praksis På seminaret præsenterede jeg kort, hvordan
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereBrænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?
Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige
Læs mereHvis man vælger et hold i ungdomsskolen, kører holdet et helt år og man skal altså derfor ikke vælge igen til jul.
Kære elever & forældre. Vi har i år valgt, at fagene vi udbyder på skolen kører for et halvt år af gangen. I kan altså lige nu kun tilmelde jer fag i efteråret (1.september til 21.december). Hvis man vælger
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mere