Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i sundhedsteknologi. Bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 17. juni 2010 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 3. redigerede udgave, oktober juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 23. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid,

2 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i sundhedsteknologi Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Biomedical Engineering and Informatics) Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det tekniske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en teknisk bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: Dansk A Engelsk B Matematik A Side 2/3 Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8042 AUDD 8042 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for ingeniøruddannelserne - elektro. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes

3 uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med den 1. august 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på ssb@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i sundhedsteknologi Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 8 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for sundhedsteknologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for sundhedsteknologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Per Ask, tekn.dr. i medicinsk teknik, Institutionen för medicinsk teknik, Linköpings Universitet Aftagerrepræsentant Specialist Ernst Broberg Hansen, phd., Novo Nordisk A/S Studerende Lasse Klarlund Jensen, civilingeniør, kemiteknik, Aalborg Universitet Esbjerg Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 19. marts 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010 Sagsbehandling afsluttet 17. maj 2010 Bemærkninger 22. marts 2010 indhentet supplerende dokumentation vedrørende nye studieordninger og uddannelsens struktur. 24. marts 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende nye studieordninger og uddannelsens struktur. 20. april 2010 indhentet supplerende dokumentation vedrørende kursers størrelse, struktur og legalitet. 29. april 2010 modtaget supplerende dokumentation vedrørende kursers størrelse, struktur og legalitet. 5

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 8 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet - at institutionen har et kvalitetssikringssystem, der er ledelsesmæssigt forankret og det har klare procedurer for opfølgning på identificerede problemer på uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan systemet er blevet anvendt på uddannelsen, og derunder hvordan systemets procedurer angående frafald er blevet anvendt på den ubrudte kandidatuddannelse med henblik på sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. - resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 1 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 6 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 7 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 9 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 10 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 8 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet - at institutionen har et kvalitetssikringssystem, der er ledelsesmæssigt forankret og det har klare procedurer for opfølgning på identificerede problemer på uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan systemet er blevet anvendt på uddannelsen, og derunder hvordan systemets procedurer angående frafald er blevet anvendt på den ubrudte kandidatuddannelse med henblik på sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. - resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 1 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. 6

10 Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 6 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 7 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 9 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriterium 10 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

11 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det tekniske hovedområde Antal nye studerende i de seneste 3 år opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: Antal optagne studerende i 2007: 24 Antal optagne studerende i 2008: 18 Antal optagne studerende i 2009: 20 Kandidatuddannelsen: Antal optagne studerende i 2007: 38 Antal optagne studerende i 2008: 33 Antal optagne studerende i 2009: 28 Den samlede studenterbestand på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: Samlet studenterbestand pr. 1/ : 71 Samlet studenterbestand pr. 1/ : 60 Samlet studenterbestand pr. 1/ : 50 Kandidatuddannelsen: Samlet studenterbestand pr. 1/ : 35 Samlet studenterbestand pr. 1/ : 68 Samlet studenterbestand pr. 1/ : 64 Antal fuldførte grader på uddannelsen i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: Antal fuldførte grader i 2007: 37 Antal fuldførte grader i 2008: 32 Antal fuldførte grader i 2009: 25 Kandidatuddannelsen: Antal fuldførte grader i 2007 (5-årig civilingeniøruddannelse): 28 Antal fuldførte grader i 2008 (5-årig civilingeniøruddannelse): 23 Antal fuldførte grader i 2009: 32 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende i de seneste 3 år som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: Ingen. Kandidatuddannelsen: Ingen. 8

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. i. Viden og forståelse Vidensfeltet En bachelor i Sundhedsteknologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende ingeniørvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder: matematik, statistik naturvidenskab elektronik og datateknik software design signalanalyse og behandling fysiologisk modellering anatomi og fysiologi sundhed og sygdom klinisk praksis og teknologivurdering Forståelses og refleksionsniveauet En bachelor i Sundhedsteknologi kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for vidensfeltet. ii. Færdigheder Typen af færdigheder En bachelor i Sundhedsteknologi kan anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og identificering, analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, samt at fortolke kliniske og sundhedsrelevante problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design. Vurdering og beslutning En bachelor i Sundhedsteknologi kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller med inddragelse af regulatoriske begrænsninger samt etiske og samfundsmæssige implikationer. Formidling En bachelor i Sundhedsteknologi kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering. iii. Kompetencer Handlingsrummet En bachelor i Sundhedsteknologi kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. 9

13 Samarbejde og ansvar En bachelor i Sundhedsteknologi kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og teknisk personale samt læger og øvrigt sundhedsvidenskabeligt personale, både i forsknings- og udviklingssituationer. Læring En bachelor i Sundhedsteknologi kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. (Studieordning, supplerende dokumentation modtaget 24. marts , kapitel 2.4) 1 Uddannelsens 3., 4., 5. og 6. semester er siden september 2009 blevet reguleret af en ny studieordning. Studieordningen, der indgår i bilagsmaterialet afleveret sammen med dokumentationsrapporten, er derfor forældet. Den gældende studieordning er derfor blevet eftersendt som supplerende dokumentation. Kompetenceprofilen er enslydende i studieordningen gældende før september 2009 og studieordningen gældende efter september

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil The M.Sc.E. in Biomedical Engineering and Informatics will be able to hold positions requiring high qualifications. Further, the M.Sc.E. has acquired qualifications for research (Ph.D. education). Compared to the B.Sc.E. the M.Sc.E. has an extended specialist knowledge and independence which enable the M.Sc.E. to independently use scientific theories and methods within both academic and commercial/professional contexts. Description of Qualifications Knowledge and comprehension A Master of Science in Biomedical Engineering and Informatics: Will have knowledge in at least one key area (Medical Systems, Medical Informatics, Biomechanics or Drug and Tissue Technology) within BMEI 2, based on the highest international level of research within this area. Apart from the common knowledge of Biostatistics Scientific communicaton for each of the areas the specific field of knowledge is characterized by, but not limited to Medical Systems Advanced signal processing Stochastic signals Electrophysiology Physiological modelling Medical Informatics Image analysis Pattern recognition Decision support Clinical information and database systems Biomechanics Motor control Biomechanical measurements Biomechanical modelling Rehabilitation technology Drug and Tissue Technology Pharmacology Drug delivery Microscopic anatomy Stem cell technology Will be able to understand knowledge within the selected key area of BMEI and to reflect on a scientific basis about this knowledge, and will be able to identify scientific problems, either related to clinical research or basic research, within the area. Skills A Master of Science in Biomedical Engineering and Informatics Will master the BMEI s scientific methods and tools, and will master general skills related to jobs within BMEI, either within the health care environment or in industry. 2 Universitetet anvender denne forkortelse for Biomedical Engineering and Informatics. 11

15 Will be able to judge and to choose from the discipline s scientific theories, methods, tools and general skills, and will be able, on a scientific basis, to propose new models for analysis and problem solving within BMEI. Will be able to communicate research based knowledge and will be able to discuss professional and scientific problems with fellow biomedical engineers, with health care personnel, including medical specialists, as well as with non-specialists. Competencies A Master of Science in Biomedical Engineering and Informatics Will be able to control situations, which are complex, unpredictable and which require new solutions. Will be able to independently initiate and to perform collaboration within the discipline and interdisciplinary as well, and to take professional responsibility. Will be able to independently take responsibility for his or her own professional development and specialisation. (Studieordning, supplerende dokumentation modtaget 24. marts , kapitel 2.4) 3 Uddannelsen har siden september 2009 været reguleret af en ny studieordning. Studieordningen, der indgår i bilagsmaterialet afleveret sammen med dokumentationsrapporten, er derfor forældet. Den gældende studieordning er derfor blevet eftersendt som supplerende dokumentation. Kompetenceprofilen er enslydende i studieordningen gældende før september 2009 og studieordningen gældende efter september

16 Bacheloruddannelsens struktur Struktur, studieordning gældende før september 2009 (PE-kurser er kurser, der understøtter projektarbejdet og eksamineres sammen med projektenheden): 1. semester Projektenhed 0: Introduktion til teknologisk projektarbejde (4 ECTS) Projektenhed 1: Virkelighed og modeller (21 ECTS), og derunder PE-kurserne - Samarbejde, læring og projektmanagement (1,9 ECTS) - Sundhedsteknologisk grundkursus (2 ECTS) - Videnskab, menneske og samfund (1 ECTS) Matematik 1A (5 ECTS) 2. semester Projektenhed 2: Modellernes virkelighed (23 ECTS), og derunder PE-kurserne - Samarbejde, læring og projektmanagement (0,4 ECTS) - Måling, behandling og præsentation af biologiske signaler (3 ECTS) - Videnskab, menneske og samfund (0,8 ECTS) Matematik 2A (3 ECTS) Biologi Humanbiologi og fysiologi (2 ECTS) Grundlæggende programmering (2 ECTS) (Bilag 5: Studieordning for 1. og 2. semester) 3. semester Projektenhed: Opsamling og præsentation af biologiske signaler (21 ECTS), og derunder PE-kurserne Numerisk matematik og programmeringsmetoder (1 ECTS) Medikoteknisk instrumentering og måleteknikker (4 ECTS) Basal Anatomi og Fysiologi (3 ECTS) Matematik 3 (3 ECTS) Kredsløbsteori (3 ECTS) 4. semester Projektenhed: Behandling af biologiske signaler (24 ECTS), og derunder PE-kurserne Programmering af algoritmer og processer (2 ECTS) Mikrodatamatsystemer (2 ECTS) Signalbehandling og matematik II (2 ECTS) Fysiologiske systemer (2 ECTS) Biomekanik (2 ECTS) Elektromagnetisme (2 ECTS) Signalbehandling og matematik I (2 ECTS) 5. semester Projektenhed: Teknologianalyse i sygehuskontekst (25 ECTS), og derunder PE-kurserne Hospitalsintroduktion (1 ECTS) Genoplivningskursus (1 ECTS) Informationssystemer på sygehuse (1 ECTS) Biostatistik I (2 ECTS) Intern medicin og kirurgi (3 ECTS) Billeddannende fysik (2 ECTS) 6. semester Bachelorprojekt (Design af sundhedsteknologiske systemer) (20 ECTS), og derunder PE-kurserne 13

17 Regulatoriske krav til medicinsk udstyr (1 ECTS) Entrepreneurship og innovation (1 ECTS) Menneske-maskine-interaktion (1 ECTS) Stokastiske processer (2 ECTS) Fysiologisk modellering (1 ECTS) Kroppens energibalance (2 ECTS) Videnskabsteori og metode (1 ECTS) Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA (3 ECTS) (Bilag 1, Studieordning semester) Struktur, studieordning gældende efter september 2009 (PE-kurser er kurser, der understøtter projektarbejdet og eksamineres sammen med projektenheden): 1. semester Projektenhed 0: Introduktion til teknologisk projektarbejde (4 ECTS) Projektenhed 1: Virkelighed og modeller (21 ECTS), og derunder PE-kurserne - Samarbejde, læring og projektmanagement - Sundhedsteknologisk grundkursus - Videnskab, menneske og samfund Matematik 1A (5 ECTS) 2. semester Projektenhed 2: Modellernes virkelighed (23 ECTS), og derunder PE-kurserne - Samarbejde, læring og projektmanagement - Måling, behandling og præsentation af biologiske signaler - Videnskab, menneske og samfund Matematik 2A (3 ECTS) Biologi Humanbiologi og fysiologi (2 ECTS) Grundlæggende programmering (2 ECTS) (Bilag 5: Studieordning for 1. og 2. semester) 3. semester Projektenhed: Opsamling og præsentation af biologiske signaler (17 ECTS) Basal Anatomi og Fysiologi (3 ECTS) Matematik 3 (3 ECTS) Kredsløbsteori (3 ECTS) Medikoteknisk instrumentering og måleteknikker (4 ECTS) 4. semester Projektenhed: Behandling af biologiske signaler (16 ECTS) Biomekanik og elektromagnetisme (4 ECTS) Signalbehandling og matematik (4 ECTS) Mikrodatamatsystemer og algoritmer (4 ECTS) Fysiologiske systemer (2 ECTS) 5. semester Projektenhed: Teknologianalyse i sygehuskontekst (19 ECTS) Intern medicin og kirurgi (3 ECTS) Billeddannende fysik (2 ECTS) Informationssystemer på sygehuse (2 ECTS) Sundhedsstatistik (2 ECTS) Fagets videnskabsteori (2 ECTS) 6. semester 14

18 Bachelorprojekt (Design af sundhedsteknologiske systemer) (18 ECTS) Menneske-maskine-interaktion (2 ECTS) Stokastiske processer (2 ECTS) Kroppens ligevægt og fysiologisk modellering (3 ECTS) Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA (3 ECTS) Entrepreneurship: Innovation og regulativer (2 ECTS) (Studieordning modtaget som supplerende dokumentation den 24. marts 2010, kapitel 3) 15

19 Kandidatuddannelsens struktur Struktur, studieordning gældende før september 2009 ( PU courses er kurser, der understøtter projektarbejdet og eksamineres sammen med projektenheden, og SU courses er både obligatoriske og valgfrie kurser, der eksamineres for sig): Kandidatuddannelsen består af 4 linjer med hver deres tema på 1. og 2. semester: Medical Informatics Medical Systems Biomechanics Drug and Tissue Technology 1. og 2. semester består af en projektenhed og en række kurser. Hver projektenhed skrives inden for linjens tema, og temaerne på de forskellige linjer er: 1. semester Projekttemaer (projektenhederne er 23, 24 og 25 ECTS afhængigt af antal ECTS-point indeholdt i de valgte SU courses ) Medical Informatics: Representation and interpretation of medical data/information Medical Systems: Biomedical signal processing the use of scientific methods to investigate the feasibility, to evaluate or to design biomedical systems based on processing and interpretation of physiologic data and/or signals Biomechanics: Quantitative Biomechanics Design, recordings and analysis of physiological, kinetic and kinematics signals. Drug and Tissue Technology: Drugs & drug delivery - The use of scientific methods to develop and evaluate drug delivery techniques and assess efficacy from cellular level to patient. Dertil kommer en række kurser. Nogle af disse kurser bliver PU courses, alt efter valg af projektemne. Andre kurser er SU courses. To kurser er obligatoriske, resten er valgfag, som det fremgår nedenfor (Bilag 6: Studieordning for kandidatuddannelsen) 16

20 2. semester Projekttemaer (projektenhederne er 23, 24 og 25 ECTS afhængigt af antal ECTS-point indeholdt i de valgte SU courses ) Medical Informatics: Medical Informatics in clinical practice Medical Systems: Medical Systems Analysis and modelling and/or design and implementation of medical physiological or technological systems Biomechanics: Drug and Tissue Technology: Applied biomechanics with focus on clinical, occupational and sports biomechanics Interpretation of physiological, kinetic and kinematics data in relation to clinical, occupational and sports biomechanics Tissue engineering - From stem cell to tissue formation including pharmacological sciences Dertil kommer en række valgfag ( SU courses ): (Bilag 6: Studieordning for kandidatuddannelsen) 3. og 4. semester 3. og 4. semester kan enten gennemføres som et speciale på 60 ECTS, eller som et alternativt 3. semester (30 ECTS) med efterfølgende speciale på 4. semester (30 ECTS). Både specialet på 60 ECTS, det alternative 3. semester og det 4. semester har temaet: Applied biomedical engineering and informatics. Det alternative 3. semester bruges i overvejende grad til udlandsophold eller andre individuelle studieforløb, der godkendes i studienævnet (se i øvrigt kriterium 6) 17

21 Struktur, studieordning gældende efter september 2009: Kandidatuddannelsen består af 4 linjer med hver deres tema på 1. og 2. semester: Medical Informatics Medical Systems Biomechanics Drug and Tissue Technology 1. og 2. semester består af en projektenhed og en række kurser. Hver projektenhed skrives inden for linjens tema, og temaerne på de forskellige linjer er: 1. semester Projekttemaer (projektenhederne er på 18 ECTS) Medical Informatics: Representation and interpretation of medical data/information Medical Systems: Biomedical signal processing the use of scientific methods to investigate the feasibility, to evaluate or to design biomedical systems based on processing and interpretation of physiologic data and/or signals Biomechanics: Quantitative Biomechanics Design, recordings and analysis of physiological, kinetic and kinematics signals. Drug and Tissue Technology: Drugs & drug delivery - The use of scientific methods to develop and evaluate drug delivery techniques and assess efficacy from cellular level to patient. Dertil kommer to obligatoriske fag og en række valgfag: (Studieordning modtaget som supplerende dokumentation den 24. marts 2010, kapitel 3) 2. semester Projekttemaer (projektenhederne er på 18 ECTS) Medical Informatics: Medical Informatics in clinical practice Medical Systems: Medical Systems Analysis and modelling and/or design and implementation of medical physiological or technological systems 18

22 Biomechanics: Drug and Tissue Technology: Applied biomechanics with focus on clinical, occupational and sports biomechanics Interpretation of physiological, kinetic and kinematics data in relation to clinical, occupational and sports biomechanics Tissue engineering - From stem cell to tissue formation including pharmacological sciences Dertil kommer en række valgfag: 3. og 4. semester 3. og 4. semester kan enten gennemføres som et speciale på 60 ECTS, eller som et alternativt 3. semester (30 ECTS) med efterfølgende speciale på 4. semester (30 ECTS). Både specialet på 60 ECTS, det alternative 3. semester og det 4. semester har temaet: Applied biomedical engineering and informatics. Det alternative 3. semester bruges i overvejende grad til udlandsophold eller andre individuelle studieforløb, der godkendes i studienævnet (se i øvrigt kriterium 6) 19

23 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Der blev i 2007 etableret et fælles aftagerpanel for ingeniøruddannelserne på Aalborg Universitet. Aftagerpanelet mødes mindst én gang om året, og i kommissoriet for aftagerpanelet skrives det: Panelet er rådgivende overfor studienævnet. Det er panelets opgave at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser. (Bilag 2, s. 1) Dialogen er således etableret, og den vurderes at være løbende. Aftagerpanelet er fælles for hele INS (dvs. De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter). Da aftagerpanelet således skal forholde sig til en relativt stor mængde uddannelser, vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart, om aftagerpanelet er sammensat på en sådan måde, at aftagerpanelet gennem uddannelsesnære forslag kan medvirke til sikringen og udviklingen af kvaliteten og relevansen på bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi. Akkrediteringspanelet vurderer således, at det er uklart, om sammensætningen af aftagerpanelet er relevant for bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at det er uklart, hvordan og hvornår bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi konkret er blevet drøftet på møderne, og at det er uklart, om det fælles aftagerpanel for ingeniøruddannelserne konkret er blevet anvendt i sikringen og udviklingen af bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologis relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at det blev nævnt på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, at man overvejer at oprette et mere uddannelsesnært aftagerpanel for de ingeniørfaglige uddannelser. Aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at hovedparten af bachelorerne i sundhedsteknologi fortsætter på kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi. I årene fra 2007 til 2009 er mellem 92 % og 100 % af disse årgange fortsat på kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 4) Mere end 75 % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi fortsætter således på kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi. Derfor vil relevante aftagere for bacheloruddannelsen også inkludere studieledelsen fra kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi. Da både bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi hører under studienævnet for teknologi og sundhed, vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at der er etableret en løbende dialog mellem bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi og repræsentanter for relevante kandidatuddannelser og at denne dialog anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens kvalitet. 20

24 Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet beskriver kontakten til følgende aftagere ud over aftagerpanelet: brancheorganisationen Medicoindustrien, Aalborg Sygehus og censorinstitutionen. (Dokumentationsrapport, s. 2) Medicoindustrien har medvirket til tilrettelæggelsen af uddannelsen. Uddannelsen har tæt kontakt til Aalborg Sygehus, idet 5. semester på bacheloruddannelsen består af et sygehusophold på Aalborg Sygehus. Desuden deltager sygehuset med en observatør i studienævnet, og dermed er der etableret en direkte kontakt mellem eventuelle aftagere og studieledelsen. Desuden foregår kontakten med aftagere gennem studenterprojekter og de enkelte forskere. Censorinstitutionen anvendes i udviklingen af uddannelsen på følgende vis: Efter karakteren er afgivet, holdes en projektevaluering, hvor censorerne bl.a. giver tilbagemeldinger på relevansen af læringsmålene i projektet og projektenhedskurserne, således at studiet sikres en fortsat faglig relevans og tilpasses det fremtidige arbejdsmarked. (Dokumentationsrapport, s. 2) Som eksempler på brugen af aftagerne, skriver universitetet: Eksempelvis har dialogen givet en større forståelse for, at virksomheders og sundhedsvæsenets virkelighed ikke udelukkende består i videnskabelige teorier og metoder, men også i høj grad - især i den medikotekniske kontekst - standarder og regulativer, som involverer instanser som f.eks. Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Datatilsynet, Videnskabsetisk Komite osv. Og deres internationale ækvivalenter. Kurserne Entrepreneurship og innovation og Regulatoriske krav til medicinsk udstyr på bacheloruddannelsens 6. semester samt en større fokus på eksperimentelt design i statistikkurserne på både bachelor- og kandidatuddannelsen er en umiddelbar følge af dialogen. (Dokumentationsrapport, s. 3) Det blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen, at man anvender dialogen med aftagerne i udviklingen af uddannelsen. Således vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med aftagerne er etableret, og at kontakten er løbende. Det vurderes desuden, at dialogen med aftagerne anvendes i udviklingen og sikringen af uddannelsernes relevans kvalitet. Dimittender/alumner Gælder kun for bacheloruddannelsen Kontakten til dimittenderne fra bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi foregår gennem dimittendundersøgelser. Aalborg Universitet gennemfører dimittendundersøgelser for både bachelorer og kandidater hvert femte år, senest ( Desuden skriver universitetet, at: Dimittender fra bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi vælger i et stort flertal ( ) at fortsætte på kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi. Dimittenderne fra bacheloruddannelsen er dermed i løbende dialog med studienævnet, undervisere og vejledere. (Dokumentationsrapport, s. 2) I dokumentationsrapporten skrives, at: ( ) dimittendernes udtrykte behov for en klarere line inden for fagområdet data og IT teknik har resulteret i en omlægning af kurserne relateret til programmeringssprog og - færdigheder samt software design på både bachelor- og kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 3) Således vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med dimittender er etableret, og at dialogen er løbende. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen med dimittenderne har resulteret i en udvikling af udddannelsens relevans og kvalitet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kontakten til dimittenderne i sundhedsteknologi foregår gennem kandidatundersøgelser. Aalborg Universitet gennemfører dimittendundersøgelser for både bachelorer og kandidater hvert femte år, senest ( Desuden har Studienævnet for Sundhed og Teknologi gennemført en kandidatundersøgelse i 2007, der dækker årgangene (Bilag 4) Denne undersøgelse foreligger som resumé i form af et notat i dokumentationsmaterialet (Bilag 4), og af dette notat fremgår det, at nogle studerende har efterspurgt flere kommunikative, økonomiske, projektstyrings- og ledelseskompetencer. (Bilag 21

25 4, s. 2) Universitetet skriver, at man kan diskutere, om en ingeniøruddannelse skal uddanne inden for disse områder, men at det måske vil være hensigtsmæssigt i mindre omfang at inddrage nogle af disse aspekter. (Bilag 4. s. 3). I dokumentationsrapporten skrives det, at: ( ) dimittendernes udtrykte behov for en klarere line inden for fagområdet data og IT teknik har resulteret i en omlægning af kurserne relateret til programmeringssprog og -færdigheder samt software design på både bachelor- og kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 3) Således vurderer akkrediteringspanelet, at dialogen med dimittenderne er etableret, og at den er løbende. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at dialogen med dimittenderne har resulteret i en sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 2-3 Bilag 2: Kommissorium for aftagerpaneler på INS Bilag 4: Resumé af kandidatundersøgelser på sundhedsteknologiuddannelsen 22

26 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Som nævnt ovenfor (Kriterium 1 Aftagere ), er mellem 92 % og 100 % af disse årgange fortsat på kandidatuddannelsen i årene fra 2007 til (Dokumentationsrapport, s. 4) Således vurderer akkrediteringspanelet, at over 90 % af dimittenderne fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet beskriver kandidatdimittendernes beskæftigelsessituation ved hjælp af tal for civilingeniører på Aalborg Universitet generelt, tal fra ingeniørernes a-kasse (IAK) og et resumé af to kandidatundersøgelser: uddannelsens særskilte kandidatundersøgelse fra 2007 og universitetets overordnede dimittendundersøgelse fra (Bilag 4). Beskæftigelsen for civilingeniører generelt fra Aalborg Universitet sammenlignet med hovedområdet på landsplan er ifølge UBST s opgørelser som følger: År Ledighed, Civilingeniører fra AAU Ledighed, hovedområdet på landsplan % 5 % % 3 % % 2 % (Tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen) Universitetet skriver videre: Ingeniørernes Arbejdsløshedskasses (IAK) beskæftigelsesstatistik for medlemmer viser, at ledigheden for civilingeniører i oktober 2009 var 3,8 procent. Herunder var ledigheden for retningerne elektro og data & IT de to områder der har den tætteste tilknytning til Sundhedsteknologi - hhv. 3,8 procent og 5,7 procent. (Dokumentationsrapport, s. 3) I resuméet af kandidatundersøgelserne, der er fra henholdsvis 2007 og og dækker årgangene hedder det, at ( ) mindst 1/3 af kandidaterne har arbejde, før de er færdige med deres uddannelse, og mindst 2/3 inden tre måneder. Kun én var over ét år om at få job og på undersøgelsestidspunkterne var alle de kandidater, der har besvaret undersøgelserne, beskæftiget. (Bilag 4, s. 1) Samlet set vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at dimittenderne fra kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. I resuméet af kandidatundersøgelserne på sundhedsteknologiuddannelsen (Bilag 4) nævnes kandidaternes typiske ansættelsessteder: Aalborg Universitet, Region Nordjylland, Hvidovre Hospital, Novo Nordisk, CSC Scandihealth, Danske Bank, Vestas Wind Systems. (Bilag 4, s. 1) Om sammenhængen mellem studie og jobindhold, skriver universitetet: Direkte adspurgt om den faglige sammenhæng mellem uddannelse og nuværende job ( ) svarer ca. 20 %, at jobbet ligger i forlængelse af specialet, ca. 60 % svarer, at jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde, og ca. 20 % svarer, at jobbet ligger udenfor det traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra den videregående uddannelse. Ingen svarer, at der ikke er sammenhæng. (Bilag 4, s. 1) 23

27 Således vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-4 Bilag 4: Resumé af kandidatundersøgelser på sundhedsteknologiuddannelsen 24

28 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet skriver om de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen: Følgende forskningsområder fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi (HST Health Science and Technology) er centrale for bacheloruddannelsen: HST-SMI: Center for Sanse-Motorisk Interaktion HST-MI: Afdeling for Medicinsk Informatik HST-MMDS: Afdeling for Model-based Medical Decision Support Derudover kommer enkelte undervisere på bacheloruddannelsen fra følgende institutioner: ISP: Institut for Samfundsudvikling og Planlægning (Aalborg Universitet), MAT: Institut for Matematiske Fag (Aalborg Universitet), KMB: Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi (Aalborg Universitet), FYS: Institut for Fysik og Nanoteknologi (Aalborg Universitet), AAS: Aalborg Sygehus (del af Århus Universitetshospital). (Dokumentationsrapport, s. 5) Desuden bidrager Institut for Elektroniske Systemer (IES) (Aalborg Universitet) med undervisere på uddannelsen. Sammenhængen mellem de fagområder, der undervises i, og forskningsområderne på de institutter, uddannelsen er tilknyttet, opgør universitet i en tabel for hvert semester. Tabellen redegør for hvert fagområde, fagområdets undervisere og undervisernes forskningsområde. Som et eksempel gengives en del af denne tabel: (Dokumentationsrapport, s. 6) 25

29 Ud fra denne tabel, og resten af oversigten i dokumentationsrapporten, vurderer panelet, at det er sandsynliggjort, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i på uddannelsen, er dækket af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet skriver om de forskningsområder, der er knyttet til uddannelsen: Følgende forskningsområder fra Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi er centrale for kandidatuddannelsen: HST-SMI: Center for Sanse-Motorisk Interaktion HST-MI: Afdeling for Medicinsk Informatik HST-MMDS: Afdeling for Model-based Medical Decision Support HST-Biomed: Afdeling for Biomedicin Derudover kommer enkelte undervisere på kandidatuddannelsen fra følgende institutioner: IES: Institut for Elektroniske Systemer (Aalborg Universitet), LUF: Institut for Læring, Uddannelse og Filosofi (Aalborg Universitet), Mask: Institut for Maskinteknik (Aalborg Universitet), AAS: Aalborg Sygehus (del af Århus Universitetshospital). (Dokumentationsrapport, s. 5) Sammenhængen mellem de fagområder, der undervises i, og forskningsområderne på de institutter, uddannelsen er tilknyttet, opgør universitet i en tabel for hvert semester. Tabellen redegør for hvert fagområde, fagområdets undervisere og undervisernes forskningsområde. Som et eksempel gengives en del af denne tabel: 26

30 (Dokumentationsrapport, s. 8f) Ud fra denne tabel, og resten af oversigten i dokumentationsrapporten, vurderer panelet, at det er sandsynliggjort, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i på uddannelsen, er dækket af forskningsområder på de institutter, uddannelsen er tilknyttet. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet beskriver sammenhængen mellem uddannelsens overordnede kompetenceprofil og de enkelte fagelementers læringsmål i en tabel og tilhørende tekst. Nedenfor gengives kun en del af denne tabel som eksempel: Vidensfeltet er dækket direkte gennem relevante kurser og indirekte gennem projektarbejdet. Tabel 3.1 giver et overblik over sammenhængen mellem vidensfeltet og kurser / projekter. Projekterne integrerer flere videnselementer, men i tabellen er kun det vigtigste element fremhævet. ( ) (Dokumentationsrapport, s. 10f) Og videre: Færdighederne og kompetencerne opøves i stor grad gennem projektarbejdet, hvor metoder og teorier fra semestrenes kurser omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder, herunder kritisk artikellæsning, sundhedsteknologisk informationssøgning samt mundtlig og skriftlig formidling. Generelt starter projekterne med en identificering af et komplekst sundhedsteknologisk problem og en analyse af problemstillingen. Herefter vælges og implementeres en specifik løsning. Problemstillingen, løsningen og processen afrapporteres gennem en rapport og en mundtlig præsentation. 27

31 Projektarbejdet øger i høj grad den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og læger. Dette foregår med en professionel tilgang til komplekse problemstillinger, hvor der udover teknologiske problemstillinger også inddrages patientproblematikker, etik, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. Informationssøgning og identificering af egne læringsbehov stimuleres ligeledes gennem projektarbejdet. (Dokumentationsrapport, s. 11f) På baggrund af hele universitetets redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet beskriver sammenhængen mellem uddannelsens overordnede kompetenceprofil og de enkelte fagelementers læringsmål i en tabel og tilhørende tekst. På kandidatuddannelsen vælges der mellem fire linjer Nedenfor gengives kun en del af denne tabel, og dermed kun to af linjerne, som eksempel: Vidensfeltet er dækket direkte gennem relevante kurser og indirekte gennem projektarbejdet. Tabel 3.2 giver et overblik over sammenhængen mellem vidensfeltet og kurser. Projekterne integrerer flere videnselementer og er derfor ikke gengivet i tabellen. ( ) (Dokumentationsrapport, s. 12f) Og videre: Projektarbejdet øger i meget høj grad den studerendes forståelse af videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder, herunder videnskabelig kommunikation og refleksion over fagområdet. Derudover opøves der færdigheder og kompetencer i hypotesedannelse, vurdering af løsningsforslag, videnskabelig diskussion og samarbejde inden for videnskabeligt projektarbejde. Problemstillingen, løsningen og processen afrapporteres gennem en rapport og en mundtlig præsentation. De videnskabelige kompetencer opøves i høj grad gennem projektforløbene, hvor der er fokus på aktiv deltagelse i forskning. Især på 3. og 4. semester er der fokus på vidensgenerering gennem projekterne. Projektarbejdet øger i høj grad den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde med ingeniører og læger. Dette foregår med en professionel tilgang til komplekse problemstillinger, hvor der udover teknologiske problemstillinger også inddrages patientproblematikker, etik, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. Informationssøgning og identificering af egne læringsbehov stimuleres ligeledes gennem projektarbejdet. (Dokumentationsrapport, s. 13f) 28

32 På baggrund af hele universitetets redegørelse vurderer akkrediteringspanelet således, at uddannelsens overordnede kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at vejlederen skal udfylde en betydelig funktion i anbefalingen af de studerendes valgfag i forhold til at sikre læringsmålenes understøttelse af kompetenceprofilen. På mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende blev det dog bekræftet, at vejledningen og vejlederens udførelse af denne funktion giver de studerende en tilstrækkelig viden om anbefalede valgfag. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet skriver, at projektarbejdet på bacheloruddannelsen tager udgangspunkt i reelle komplekse sundhedsteknologiske problemstillinger indeholdende problemanalyser, afgrænsning af problemstillinger, løsningsforslag, implementeringer mv. De studerende bruger her direkte og i stort omfang fagets videnskabelige teorier og får erfaring med valg og brug af fagets metoder og en kritisk vurdering af disse. På bacheloruddannelsens 1. og 6. semester undervises derudover eksplicit i fagområdets videnskabelige teorier og metoder i hhv. kurserne Videnskab, menneske og samfund og Videnskabsteori og metode. (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet vurderer således, at uddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet skriver, at projektarbejdet på kandidatuddannelsen tager udgangspunkt i reelle komplekse sundhedsteknologiske problemstillinger indeholdende problemanalyser, afgrænsning af problemstillinger, løsningsforslag, implementeringer mv. De studerende bruger her direkte og i stort omfang fagets videnskabelige teorier og får erfaring med valg og brug af fagets metoder og en kritisk vurdering af disse. (Dokumentationsrapport, s. 14) Og videre: På kandidatuddannelsens 1. semester fokuseres på videnskabelige metoder og færdigheder gennem et projektforløb, hvor afrapporteringen baseres på deltagelse i en semesterkonference med abstract, poster-præsentation og mundtlig præsentation samt en rapport udformet som en videnskabelig artikel ( ). Projektet støttes af kurset Scientific Methods and Communication. Alle projekter på kandidatuddannelsen tager udgangspunkt i videnskabelige problemstillinger, og vejlederne er alle aktive forskere inden for sundhedsteknologi. (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet vurderer således, at kandidatuddannelsen giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier, erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Akkrediteringspanelet vurderer derudover, at kandidatuddannelsen giver de studerende forskningsmetodiske kompetencer forstået som erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets videnskabeligt udviklede metoder og teorier samt færdigheder i at anvende dem til at løse en faglig problemstilling inden for uddannelsens område. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

33 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Tilrettelæggerne af bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi forstås som studienævnsmedlemmer, studielederen, semesterkoordinatorer, specialekoordinatorer og medlemmer af undervisningsudvalget, i alt 13 personer, der gengives nedenfor: Studieleder: Videnskabelig assistent Pia B. Elberg Studienævnsmedlemmer: Formand: Lektor Johannes J. Struijk Professor Ole K. Hejlesen Professor Ole K. Andersen Professor Michael Voigt Observatør: Overlæge Karsten Nielsen Semesterkoordinatorer: Bachelor sem. 1: Lektor Winnie Jensen Bachelor sem. 2: Lektor Winnie Jensen Bachelor sem. 3: Lektor Erika Spaich Bachelor sem. 4: Adjunkt John Hansen Bachelor sem. 5: Professor Ole K. Hejlesen og Overlæge Karsten Nielsen Bachelor sem. 6: Lektor Stephen Rees Kandidat sem. 1: Lektor Pascal Madeleine Kandidat sem. 2: Lektor Stig K. Andersen Kandidat sem. 3: se specialekoordinatorer Kandidat sem. 4: se specialekoordinatorer Specialekoordinatorer (kandidatuddannelse): Medicinsk Informatik: Professor Ole K. Hejlesen Medicinske Systemer: Professor Ole K. Andersen Biomekanik: Lektor Pascal Madeleine Drug and Tissue Technology: Professor Lars Arendt-Nielsen (Dokumentationsrapport, s. 14f) Disse tilrettelæggeres cv er og publikationslister fremgår af bilagene 8 og 9, og på baggrund af disse bilag, vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af de medarbejdere, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af uddannelsen er VIP er, og at de er placeret centralt i de relevante forskningsmiljøer. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver: Antallet af VIP i forhold til antallet af studerende på uddannelsen er VIP/studerende = 0,74. Udtrykt i årsværk giver det 0,066 årsværk/studerende svarende til 111 timer/studerende. (Dokumentationsrapport, s. 15) Ifølge ACE Denmarks egne beregninger giver dette ca 3 VIP pr. 4 studerende udtrykt i antal VIP, og 15 studerende pr. VIP-årsværk. På mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende, blev det desuden bekræftet, at de studerende har en tæt kontakt til VIP erne gennem vejledningen af projekterne i løbet af semestret. På baggrund af den ovenstående opgørelse, og på baggrund af mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende, vurderer akkrediteringspanelet, at forholdet mellem antal VIP er og studerende gør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. 30

34 VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen VIP/DVIP-ratioen på bacheloruddannelsen er: Antal VIP, der underviser på bacheloruddannelsen Antal DVIP, der underviser på bacheloruddannelsen Årsværk VIP Årsværk DVIP VIP/DVIP-ratio ,68 0,64 5,75 (Dokumentationsrapport, s. 15) VIP/DVIP-ratioen på hovedområdet på landsplan er henholdsvis 6,93, 6,35 og 7,22 i årene 2007, 2008 og 2009, og bacheloruddannelsens VIP-/DVIP-ratio er således ikke mere end 25 % lavere end på hovedområdet på landsplan. Om forskningsdækningen af de kurser, hvis undervisning ikke varetages af aktive forskere, skriver universitetet: På både bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi varetages mere end 98 procent af undervisningen af aktive forskere. I enkelte kurser bruges gæsteforelæsere til enkelte forelæsninger, med en aktiv forsker som kursusansvarlig. I tilfælde af virksomhedsophold, (bi)vejledes de studerende af aktive forskere fra Aalborg Universitet. Bemærk at næsten alle underviserne/vejlederne på kurserne/projekter på 5. semester på bacheloruddannelsen (sygehusophold) ligeledes er aktive forskere, selvom de opgøres som DVIP er. Undervisningen på 5. semester foregår på Aalborg Sygehus til at fremme en tæt kontakt mellem de studerende og underviserne/vejlederne. (Dokumentationsrapport, s. 16) Det relativt høje antal DVIP årsværk på bacheloruddannelsen skyldes brugen af kliniske eksterne lektorer på 5. semester, der afvikles som ophold på Aalborg Sygehus. (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer således, at en væsentlig andel af forskerne er VIP er. Akkrediteringspanelet vudrderer desuden, at universitetet har redegjort for forholdet på en måde, der sandsynliggør, at brugen af DVIP er er hensigtsmæssig i relation til uddannelsens kompetenceprofil, der indeholder krav til samarbejde med og kendskab til klinisk praksis. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsbaseringen sikres på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet opgør og redegør for VIP/DVIP-ratioen på følgende vis: Antallet af VIP, som underviser på kandidatuddannelsen: 40 personer Antal DVIP, som underviser på kandidatuddannelsen: 0 personer Årsværk VIP: 3,88 Årsværk DVIP 0 (Dokumentationsrapport, s. 15) VIP/DVIP-ratioen på hovedområdet på landsplan er henholdsvis 6,93, 6,35 og 7,22 i årene 2007, 2008 og 2009, og bacheloruddannelsens VIP-/DVIP-ratio er således ikke mere end 25 % lavere end på hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer således, at en væsentlig andel af forskerne er VIP er. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. 31

35 Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 8: CV er for tilrettelæggere af uddannelsen Bilag 9: Publikationslister for uddannelsens tilrettelæggere 32

36 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Gælder kun for bacheloruddannelsen På bacheloruddannelsen er det primært forskere fra følgende forskningsmiljøer, der udgør det bagvedliggende forskningsmiljø: Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI), som er knyttet til vidensfelterne Naturvidenskab, Elektronik og Datateknik, Signalanalyse og behandling og Anatomi og Fysiologi. Vidensfelterne Software Design, Klinisk Praksis og Teknologivurdering dækkes især af forskere fra afdelingen Medicinsk Informatik (MI). Fysiologisk Modellering varetages af afdelingen Medical Model-based Decision Support (MMDS). (Dokumentationsrapport, s. 16) Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet skriver om forskningsmiljøet: På kandidatuddannelsen er forskningsgrupperne direkte knyttet til fire anbefalede specialiseringsforløb, og de studerende deltager i forskningsarbejdet inden for gruppernes forskningsområder: (Dokumentationsrapport, s. 16) Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen De under bachelor- og kandidatuddannelsen omtalte forskningsmiljøer hører under Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. De nævnte miljøer og forskningsgrupper, der er direkte relateret til uddannelsen, udgør størsteparten af Institut for Sundhedsvidenskab. Universitetet opgør instituttets publikationer i følgende tabel: (Dokumentationsrapport, s. 17) I bilag 7 gennemgås de nævnte forskningsgrupper. Her fremgår det, at SMI er den publikationsmæssigt største gruppe på instituttet. I 2007 har de stået for 139 af instituttets 163 publikationer, og i 2008 har de stået for 33

37 160 af instituttets 185 publikationer (Bilag 7, s. 4). SMI er et af de centrale forskningsmiljøer bag uddannelsen, som det fremgår ovenfor. Akkrediteringspanelet vurderer således ud fra denne tabel og ud fra bilag 7, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet dokumenteret ved relevante forskningsindikatorer. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet redegør for forskningsmiljøernes internationale samarbejde i følgende opgørelse: Internationalt samarbejde : - Antal medlemskaber af editorial boards: 18 - Antal arrangerede internationale konferencer: 14 - Antal forskere på ophold i udlandet (minimum 3 måneder): 26 - Antal gæsteforskerophold: 66 - Deltagelse i internationale forskningsprojekter: 39 - Antal artikler i samarbejde med forskere fra udenlandske institutioner: 251 (Dokumentationsrapport, s. 17) Akkrediteringspanelet vurderer ud fra denne opgørelse og bilag 11, der beskriver det internationale samarbejde i detaljer (benævnelse af navnene på de ovenfor opgjorte editorial boards, konferencer, forskere på ophold i udlandet, forskere på gæsteforskerophold, internationale forskningsprojekter og forfattere bag artiklerne udarbejdet i samarbejde med forskere for udenlandske institutioner), at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 7: Beskrivelse af de centrale forskningsenheder Bilag 11: Internationalt samarbejde 34

38 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen af et basisforløb på 1. og 2. semester der er fælles for alle ingeniøruddannelserne på Aalborg Universitet (dog med variationer i de obligatoriske kurser alt efter uddannelse) og semester der kun indeholder elementer fra fagområdet sundhedsteknologi. Det enkelte semester består af en projektenhed og en række kurser på hvert semester. Uddannelsens struktur i den gældende studieordning er beskrevet på side i akkrediteringsrapporten. Nedenfor gengives denne struktur. I beskrivelsen af 1. og 2. semester står PE-kurser for projektenhedskurser, der eksamineres under projektenhedens eksamination og relaterer sig til emnet for projektet. De andre kurser er grundlæggende ingeniørvidenskabelige kurser, der eksamineres selvstændigt. (Dokumentationsrapport, s. 18) Projekternes og kursernes titler er: 1. semester Projektenhed 0: Introduktion til teknologisk projektarbejde (4 ECTS) Projektenhed 1: Virkelighed og modeller (21 ECTS), og derunder PE-kurserne - Samarbejde, læring og projektmanagement - Sundhedsteknologisk grundkursus - Videnskab, menneske og samfund Matematik 1A (5 ECTS) 2. semester Projektenhed 2: Modellernes virkelighed (23 ECTS), og derunder PE-kurserne - Samarbejde, læring og projektmanagement - Måling, behandling og præsentation af biologiske signaler - Videnskab, menneske og samfund Matematik 2A (3 ECTS) Biologi Humanbiologi og fysiologi (2 ECTS) Grundlæggende programmering (2 ECTS) (Bilag 5: Studieordning for 1. og 2. semester) 3. semester Projektenhed: Opsamling og præsentation af biologiske signaler (17 ECTS) Basal Anatomi og Fysiologi (3 ECTS) Matematik 3 (3 ECTS) Kredsløbsteori (3 ECTS) Medikoteknisk instrumentering og måleteknikker (4 ECTS) 35

39 4. semester Projektenhed: Behandling af biologiske signaler (16 ECTS) Biomekanik og elektromagnetisme (4 ECTS) Signalbehandling og matematik (4 ECTS) Mikrodatamatsystemer og algoritmer (4 ECTS) Fysiologiske systemer (2 ECTS) 5. semester Projektenhed: Teknologianalyse i sygehuskontekst (19 ECTS) Intern medicin og kirurgi (3 ECTS) Billeddannende fysik (2 ECTS) Informationssystemer på sygehuse (2 ECTS) Sundhedsstatistik (2 ECTS) Fagets videnskabsteori (2 ECTS) 6. semester Bachelorprojekt (Design af sundhedsteknologiske systemer) (18 ECTS) Menneske-maskine-interaktion (2 ECTS) Stokastiske processer (2 ECTS) Kroppens ligevægt og fysiologisk modellering (3 ECTS) Objektorienteret analyse, design og programmering med JAVA (3 ECTS) Entrepreneurship: Innovation og regulativer (2 ECTS) (Studieordning modtaget som supplerende dokumentation den 24. marts 2010, kapitel 3) Som omtalt ovenfor (s i akkrediteringsrapporten), er man i september 2009 overgået til en ny studieordning på semester på bacheloruddannelsen. Med denne studieordning er PE-kurserne udfaset. I den tidligere studieordning indgik PE-kurserne i projektenhedens eksamination. I studieordningen var der ingen retningslinjer for, hvordan PE-kurserne blev vægtet i bedømmelsen, og det har således tidligere været uklart, hvordan PE-kurserne helt konkret indgik i bedømmelsen af projektenheden. Denne uklarhed er med de nye studieordninger ikke længere til stede på bacheloruddannelsens semester, men er stadig til stede på bacheloruddannelsens semester (basisåret). Universitetet redegør for uddannelsens sammenhæng fra første til sidste semester gennem to eksempler. Her gengives et af eksemplerne: For anatomi og fysiologi kommer de studerende på hvert enkelt semester i kontakt med en del af den menneskelige krop, og de studerende laver i hvert semesterprojekt en gennemgang og analyse af den anatomi og fysiologi, der er relateret til projektet. På 2. semester introduceres de studerende til den menneskelige biologi og fysiologi - både på celleniveau og en første introduktion til organer og den hele organisme. På 3. semester lægges der vægt på den klassiske anatomi og fysiologi. På 4. semester fokuseres på fysiologi af større enheder i kroppen, som det respiratoriske system og dets styring, det kardiovaskulære system mm. På 6. semester modelleres fysiologisk systemer ved hjælp af matematiske modeller. (Dokumentationsrapport, s. 19) På baggrund af universitetets redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng og progression fra uddannelsens første til sidste semester. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk i forhold til både studieordningen gældende før september 2009 og studieordningen gældende efter september 2009, at kursernes vægt i ECTS-point generelt er for lille i forhold til de læringsmål, der skal opnås i kurserne. For alle kurserne vurderer panelet, at arbejdsbelastningen i opnåelsen af kursernes læringsmål er 1-2 ECTS større end det er angivet i studieordningen. Projektenhederne vægter mellem 16 og 23 ECTS-point. Af den supplerende dokumentation modtaget 29. april fremgår det, at man på fakultetsniveau er ved at reformere studiestrukturen, således at projektenheden vil få et omfang på 15 ECTS, og kurserne et omfang på 5 36

40 ECTS hver. Det vil betyde, at flere af de ovennævnte kurser slås sammen eller reorganiseres i færre, men større kurser. De samlede faglige mål vil ikke blive ændret (supplerende dokumentation modtaget 29. april). Akkrediteringspanelet bemærker således, at arbejdsbelastningen for kurserne ikke svarer til arbejdsbelastningen i opnåelsen af kursernes læringsmål, og at der er en uhensigtsmæssig fordeling af vægt mellem uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Adgangskravene er blandt andre Matematik A, Fysik B og Kemi C eller Bioteknologi A, hvilket panelet vurderer som tilpasset niveauerne på de første semestre i kurserne Matematik 1A, Matematik 2A og Grundlæggende programmering. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen består af fire linjer: - Medical Systems - Medical Informatics - Biomechanics - Drug and Tissue Technology De to første semestre består af en projektenhed og kurser. På disse semestre har linjerne forskellige temaer for projektenhederne, og dertil kommer en række valgfag, hvor nogle fag er obligatoriske for alle, og nogle fag vælges i samarbejde med vejlederen i relation til det projektemne, de studerende har valgt at skrive inden for. Kurserne har en arbejdsbelastning på 2-3 ECTS-point. Valgfagenes titler, belastning og placering er gennemgået ovenfor (s i akkrediteringsrapporten). Som omtalt ovenfor (s i akkrediteringsrapporten), er man i september 2009 overgået til en ny studieordning på kandidatuddannelsen. Med denne studieordning er PE-kurserne udfaset. I den tidligere studieordning var det på første semester gældende, at visse valgfag kunne blive PE-kurser, alt efter valg af projektemne. (Bilag 6) (Akkrediteringsrapporten, s. 15) PE-kurserne indgik i projektenhedens eksamination. I studieordningen var der ingen retningslinjer for, hvordan projektemnerne styrede valget af PE-kurser og hvordan PE-kurserne blev vægtet i bedømmelsen, og det har således tidligere været uklart, hvordan PE-kurserne blev udvalgt, og hvordan PE-kurserne helt konkret indgik i bedømmelsen af projektenheden. Denne uklarhed er med de nye studieordninger ikke længere til stede på kandidatuddannelsen. I den gældende studieordning eksamineres alle kurser ud over projektenheden med en selvstændig eksamen. Alle kurser ud over projektenhederne er valgfag, og der er således mulighed for flere forskellige studieforløb. Universitetet redegør for progressionen på kandidatuddannelsen gennem et eksempel fra vidensfeltet Advanced Signal Processing : På det første semester introduceres stationære stokastiske signaler og systemer, især i kurserne Stochastic Processes, System Identification and Model-based Signal Processing og Statistical Signal Processing. Samtidigt fokuserer projektet på 1. semester inden for specialiseringen Medical Systems på Biomedical Signal Processing. På 2. semester gennemgås adaptive og moderne signalbehandlingsmetoder, f. eks. gennem kurserne Biomedical Signal Processing and Classification, Adaptive Systems, og Joint Time-frequency Analysis and Wavelets. Projekterne på det 2. semester og efterfølgende semestre giver mulighed for yderligere anvendelse og fordybning inden for området. (Dokumentationsrapport, side 20) Universitetet opgør linjernes kurser i sammenhæng med de fire specialiseringslinjer i denne tabel taget fra dokumentationsrapporten i redegørelsen for læringsmålenes understøttelse af kompetenceprofilen (kriterium 3): 37

41 (Dokumentationsrapport, s. 13) Det fremgår altså af dokumentationsrapporten, at valgfagene indgår i relation til specialiseringslinjerne, hvad angår sikringen af, at læringsmålene understøtter kompetenceprofilen. Progressionen sikres altså gennem valgfag i kombination med projektenhederne. Dette blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende. På baggrund af universitetets redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng og progression fra uddannelsens første til sidste semester, og at der er sammenhæng mellem fagelementerne på de enkelte år. Akkrediteringspanelet bemærker, at den nævnte progression er betinget af, at den studerende vælger de til specialiseringslinjerne relaterede valgfag, der er nævnt ovenfor. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk i forhold til både studieordningen gældende før september 2009 og studieordningen gældende efter september 2009, at kursernes vægt i ECTS-point generelt er for lille i forhold til de læringsmål, der skal opnås i kurserne. For alle kurserne vurderer panelet, at arbejdsbelastningen i opnåelsen af kursernes læringsmål er 1-2 ECTS større end det er angivet i studieordningen. Projektenhederne vægter 18 ECTS-point. 38

42 Af den supplerende dokumentation modtaget 29. april fremgår det, at man på fakultetsniveau er ved at reformere studiestrukturen, således at projektenheden vil få et omfang på 15 ECTS, og kurserne et omfang på 5 ECTS hver. Det vil betyde, at flere af de ovennævnte kurser slås sammen eller reorganiseres i færre, men større kurser. De samlede faglige mål vil ikke blive ændret (supplerende dokumentation modtaget 29. april). Akkrediteringspanelet bemærker således, at arbejdsbelastningen for kurserne ikke svarer til arbejdsbelastningen i opnåelsen af kursernes læringsmål, og at der er en uhensigtsmæssig fordeling af vægt mellem uddannelsens fagelementer. Kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi er struktureret som en direkte overbygning på bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi. Adgangskravet er en bacheloruddannelse i sundhedsteknologi. Idet både bachelorog kandidatuddannelsen hører under studienævnet for teknologi og sundhed, vurderer akkrediteringspanelet, at det er sandsynliggjort, ledelsen har mulighed for at tilpasse niveauet på kandidatuddannelsens første år. Det blev bekræftet på mødet mellem akkrediteringspanelet og de studerende, at niveauet generelt er tilpasset niveauet opnået på bacheloruddannelsen. Således vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens faglige niveau på 1. og 2. semester er tilpasset adgangskravene. Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for frafaldet på hele bacheloruddannelsen ved at dokumentere frafaldet på den samlede uddannelse i Da bacheloruddannelsen startede i 2004, er dette den første udgangspopulation. Frafaldet er dette år 12,2 % ((Dokumentationsrapport, s. 20) På hovedområdet på landsplan er frafaldet 32 %. På bacheloruddannelsens første år er frafaldet på uddannelsen sammenlignet med hovedområdet på landsplan: År Frafald, bacheloruddannelsen i sundhedsteknologi Frafald, hovedområdet på landsplan ,6 % 18 % ,2 % 18 % ,6 % 16 % (Dokumentationsrapport, s. 21) (Notat om sammenligningsgrundlag) Således er uddannelsens samlede frafaldsprocent og frafaldet på bacheloruddannelsens første år ikke mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan Gælder kun for kandidatuddannelsen For kandidatuddannelsen ubrudte kandidater er frafaldet: År Frafald, ubrudt kandidatuddannelse i sundhedsteknologi Frafald, hovedområdet på landsplan, ubrudte kandidater ,8 % 24 % ,7 % 27 % ,6 % 23 % (Dokumentationsrapport, s. 20) (Notat om sammenligningsgrundlag) På hovedområdet på landsplan er frafaldet hhv. 24 %, 27 % og 23 % i 2006, 2007 og Således er uddannelsens samlede frafaldsprocent mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan. 39

43 Universitetet redegør for forholdet på følgende vis: Den store frafaldsprocent på de første årgange skyldtes, at de optagne studerende forventede en mindre teknisk og mere medicinsk uddannelse, hvilket førte til et stort frafald. ( ) Efter de første år førte en bedre forventningsafstemning med kommende studerende til, at frafaldet efterfølgende faldt markant, hvilket også illustreres af frafaldet på første studieår i 2006, 2007 og (Dokumentationsrapport, s. 20) Her henvises altså til frafaldet på bacheloruddannelsens første år (se nederst side 30 i akkrediteringsrapporten), hvilket akkrediteringspanelet vurderer som vanskeligt at inddrage i en vurdering af frafaldet på kandidatuddannelsen. Det første optag på den 2-årige kandidatuddannelse, var i 2007, og i dokumentationsrapporten og tilhørende bilagsmateriale er der ikke tal for frafaldet på den 2-årige kandidatuddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer således, at frafaldet på den ubrudte kandidatuddannelse er mere end 25 % højere end på hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at det er uklart, om tiltagene til nedbringelse af frafaldet i form af en forventningsafstemning er relateret til årsagerne til frafaldet, da det er uklart, om der er gennemført en systematisk undersøgelse af årsagerne til frafaldet. Studieprogression Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen De studerendes studieprogression på bachelor- og kandidatuddannelsen er opgjort på følgende vis: (Dokumentationsrapport, s. 21) Studieprogressionen på hovedområdet på landsplan er hhv. 0,70, 0,69 og 0,68 i 2006, 2007 og Således vurderer akkrediteringspanelet, at de studerendes studieprogression ikke er markant langsommere end på hovedområdet på landsplan Inddragelse af praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver: Både på bachelor- og kandidatuddannelsen tager den problemorienterede projektarbejdsform i vid udstrækning udgangspunkt i praktiske problemstillinger, hvorved koblingen mellem teori, metode og praksis naturligt opstår. (Dokumentationsrapport, s. 22) Og videre: På bacheloruddannelsen tager projekterne normalt udgangspunkt i reelle problemstillinger relateret til analyse (1., 2. og 5. semester) eller design (3., 4., og 6. semester) af sundhedsteknologiske metoder. Det 5. semester foregår på Aalborg Sygehus, hvor analyse af specifikke kliniske problemstillinger og løsningsforslag er omdrejningspunktet. På kandidatuddannelsen tager projekterne som regel udgangspunkt i forskningsproblemer inden for vejlederens eget forskningsfelt, ofte i samarbejde med virksomheder eller institutioner med berøring til fagområdet. Dokumentationsrapport, s. 22) Det blev på mødet mellem akkrediteringspanelet og ledelsen og akkrediteringspanelet og de studerende bekræftet, at der aktivt arbejdes for at projekter udarbejdes i samarbejde med virksomheder (som omtalt under kriterium 1). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af det ovennævnte, at inddragelsen af praksis understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Internationalt studiemiljø Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet skriver om de studerendes mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø på bacheloruddannelsen, at det mest består i at 12 ud af 48 undervisere er udlændinge. Dertil skriver de videre: Det er dog 40

44 også muligt for de studerende på ét semester af bacheloruddannelsen at tilrettelægge et specielt forløb herunder udlandsophold. Ophold på udenlandske uddannelsesinstitutioner eller lignende finder dog langt oftest sted på kandidatuddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 23) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse og studieordningen, at selv om det er mest udbredt at tage på udlandsophold på kandidatuddannelsen, muliggør meritprocedurer og muligheder for at tilrettelægge specielle forløb, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Gælder kun for kandidatuddannelsen. De studerende på kandidatuddannelsen kan tilrettelægge et semester på en anden relevant uddannelsesinstitution. (Rammestudieordningen, Bilag 10, afsnit ) Universitetet skriver desuden: Aalborg Universitets Internationale Kontor er her de studerende behjælpelige med at planlægge deres udlandsophold. På kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi benytter årligt procent af de studerende sig af muligheden for udlandsophold, både i virksomheder og forskningsinstitutioner i Europa, Nordamerika, Sydamerika, Asien, Australien og New Zealand. (Dokumentationsrapport, s. 23) Akkrediteringspanelet vurderer således, at uddannelsen i meget høj grad giver de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 10: Rammestudieordningen Studieordning modtaget som supplerende dokumentation den 24. marts

45 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Bacheloruddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På bachelor- og kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi anvendes dels projektarbejde, dels kursusundervisning i forskellige udformninger: forelæsninger, øvelser og opgaver, studiekredse. Projektarbejdet er en vigtig del af uddannelsens pædagogiske og didaktiske metoder. Metoden tilpasses den studerendes niveau gennem, at ( ) metoden på hvert uddannelsestrin matcher såvel uddannelsens hensigter som de studerendes forudsætninger. I forhold til Blooms taksonomi ses en progression fra de lavere selvstændige niveauer (forståelse og anvendelse) til taksonomiens højeste niveauer (syntese og vurdering). (Dokumentationsrapport, s. 24) Projektvejlederen spiller ifølge rammestudieordningen (Bilag 10) en betydelig rolle i processen, idet vejlederen løbende i processen skal læse og kommentere på projektgruppens arbejdsblade og foreløbige rapportudkast (Bilag 10, s. 22) Universitetet redegør for de pædagogiske og didaktiske metoders relation til uddannelsens kompetenceprofil på følgende vis: - Forelæsninger fungerer som en præsentation af vidensfeltet og en refleksion på dette. - Øvelser og opgaver styrker forståelsen og den studerendes refleksion over vidensfeltets elementer. - Studiekredse er særligt effektive til at opøve den studerendes refleksion og (videnskabelige) kommunikation. Studiekredse bruges kun til kurser med et lille antal af studerende. - Projektarbejdet fremmer i særdeleshed den studerendes forståelse og refleksion over teori, videnskabelige metoder og vidensfeltets praksis. Derudover opøves i projekterne (videnskabelig) kommunikation, identifikation og vurdering af videnskabelige, teoretiske eller praktiske problemstillinger, og identificering og strukturering af egne læringsbehov. På kandidatuddannelsen stilles den studerende i stigende grad over for uventede, komplekse problemstillinger, hvor nye løsningsmodeller er ønskværdige eller nødvendige. (Dokumentationsrapport, s. 24) Bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofiler indeholder elementer af både teoretisk viden, refleksionen over denne viden, formidlingen af denne viden og praktiske færdigheder. På baggrund af ovenstående redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet bemærker desuden positivt, at de studerende i kurset Samarbejde, Læring og management på 1. og 2. semester aktivt og obligatorisk indføres i arbejdsformen problembaseret projektarbejde, der som omtalt er en vigtig del af uddannelsens pædagogiske og didaktiske metoder. Prøveformer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen På bachelor- og kandidatuddannelsen anvendes følgende prøveformer: - Skriftlige prøver - Mundtlige prøver 42

46 - Ugeopgaver - Projekteksamener (Dokumentationsrapport, s. 24f) Universitetet skriver: Projekterne afsluttes med en mundtlig fremlæggelse af projektets resultater i grupper, hvorefter der er individuel mundtlig eksamination af den enkelte studerende ud fra projektets målbeskrivelse. (Dokumentationsrapport, s. 25) Og videre: - De skriftlige og mundtlige prøver anvendes primært i grundfagskurser for at sikre de studerendes niveau inden for viden og forståelse. - Ugeopgaver/miniprojekter anvendes, hvor der også indgår mere praktiske analyser for at sikre de studerendes refleksion og evne til at vurdere forskellige teorier og metoder og sætte dem i et praktisk perspektiv. - Endeligt anvendes metoden for evalueringen af projektet for at udprøve og fremme de studerendes evne til at formidle deres resultater og sikre, at de selvstændigt kan træffe og begrunde beslutninger. På kandidatuddannelsen sikrer evalueringerne af projekterne ligeledes, at de studerende kan identificere egne læringsmål inden for deres specialisering. (Dokumentationsrapport, s. 25) Bachelor- og kandidatuddannelsens kompetenceprofiler indeholder elementer af både teoretisk viden, refleksionen over denne viden, formidlingen af denne viden og praktiske færdigheder. På baggrund af ovenstående redegørelse vurderer akkrediteringspanelet, at de valgte prøveformer understøtter og udprøver de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Undervisernes pædagogiske kompetencer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Den formaliserede udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer foregår primært i regi af Pædagogisk Udviklingscenter (Learning Lab AAU). Indsatsen dækker over: Tilbud om 2-dages-kurser for universitetsundervisere fire gange om året. løbende kurser, der skal ruste underviserne til andre undervisningsformer end forelæsninger. Universitetet afholder hvert år en pædagogisk dag for alle undervisere. Alle adjunkter gennemgår pædagogikum. Der tilbydes desuden kurser i undervisning på engelsk. Disse kurser kan studienævnet bede undervisere deltage i efter behov (Dokumentationsrapport, s. 25) De fleste af disse kurser er tilbud. Projektarbejdet er som nævnt ovenfor en vigtig del af uddannelsernes pædagogisk og didaktiske metoder, og vejlederen er en vigtig bestanddel i projekarbejdet, men det er uklart, hvordan udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer inden for vejlederopgaverne adresseres i universitetets strategi og praksis for udviklingen af disse kompetencer. Således vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart, om der er en strategi og en konkret praksis for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer. Fysiske forhold Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver om de fysiske forhold: Alle studerende tildeles grupperum med arbejdsplads til 6-7 studerende for at facilitere projektarbejdet i uddannelserne. Seminarrum og auditorier deles med de øvrige uddannelser på campus og reserveres af studiesekretariatet i et fælles bookingsystem. Udover instituttets forskningslaboratorier, der også anvendes til understøttelse af uddannelsernes projektenheder, er der indrettet to observationslokaler samt et færdighedslaboratorium til klinisk undervisning, ligesom der til studierne er indrettet et vådt laboratorium til biokemiske- og dissektionsøvelser. De studerende har adgang til kabel- og trådløst internet samt til printere og kopimaskiner. De studerende tildeles fra studiestart en personlig ITbrugerkonto med mail og homedirectory samt daglig backup af samme. (Dokumentationsrapport, s. 26) 43

47 Instituttets it-enhed har: specialinstallationer til numeriske beregninger, biostatistik, modellering og analyse af medicinsk billeddata. (Dokumentationsrapport, s. 26) På baggrund af universitetets redegørelse, besøget på uddannelsen og derunder rundvisningen i nogle af uddannelsens laboratorier på AAU, vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s

48 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Aalborg Universitetet skriver om kvalitetssikringssystemet, at: Det grundlæggende princip bag kvalitetssikringssystemet for uddannelser ved Aalborg Universitet er, at dataindsamling og opfølgning skal finde sted decentralt og så tæt på de studerende som muligt. Der opnås således en tæt kobling mellem kvalitetssikringssystemet og den primære kontekst, som systemet skal virke indenfor. (Dokumentationsrapport, s. 26) Universitets kvalitetssikringssystem som det beskrives i Aalborg Universitets politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet ( - centrale dokumenter) har til formål at: 1) sikre størst mulig effektivitet og kvalitet i forhold til gennemførelse af universitetets kerneopgaver: undervisning, forskning, formidling (styring), samtidig med at der opnås autonomi i de udførende led, der levner plads til udvikling 2) sikre størst mulig effektivitet og kvalitet i forhold til det omgivende samfund (accountability) 3) sikre at universitetet lever op til internationale standarder for god kvalitet inden for dets kerneopgaver ( Det overordnede ansvar for kvalitetssikringen er forankret i universitetets bestyrelse. Implementeringen af bestyrelsens kvalitetssikringspolitik er placeret i rektoratet og hos universitetets direktør. Den ledelsesmæssige forankring og ansvarsfordeling er derudover som følger: Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser. Opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevante institutleder(e). Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere). Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. ( I dokumentet Aalborg Universitets politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet ( - centrale dokumenter) fremgår det desuden, at systemet indeholder procedurer for opfølgning på frafald og studieprogression, vejledning af de studerende og dimittendundersøgelser. I dokumentet Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU ( - centrale dokumenter) fremgår det desuden, at der foregår en intern evaluering af alle uddannelser. Denne evaluering, der skal lede hen til en strategi for de efterfølgende tre år, inddrager eksterne tilbagemeldinger fra: - censorer og censorformandskabet - aftagerpaneler - aftager- og kandidatundersøgelser 45

49 Desuden inddrages: - nøgletal for gennemførselsprocenter, frafald og studietider de seneste 3 år - udviklingen på uddannelsens arbejdsmarked - undervisnings- og uddannelsesevalueringer - undervisningsmiljøvurderinger Universitetet præciserer i høringssvaret (modtaget 25. maj 2010), at: Den nuværende udformning af kvalitetssikringssystemet er kommet til, efter at frafaldet på den 5-årige ubrudte kandidatuddannelse var højest (cirka år ). Det nuværende systems procedurer er således ikke blevet benyttet på denne. Akkrediteringspanelet vurderer således, at institutionen har et kvalitetssikringssystem, der er ledelsesmæssigt forankret og det har klare procedurer for opfølgning på identificerede problemer på uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan systemet er blevet anvendt på uddannelsen med henblik på sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Studenterevalueringer Som omtalt ovenfor, består universitetets kvalitetssikringssystem af nogle procedurer for studenterevalueringer ( Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU ). Her skrives det: Det centrale i en undervisningsevaluering er at evaluere, hvor vidt undervisningen fagligt, pædagogisk-didaktisk og gennem den praktiske tilrettelæggelse af undervisningen - bidrager til at opfylde de læringsmål, som er beskrevet i studieordningen. Universitetet skriver: Studienævnet for Sundhed og Teknologi gennemfører undervisningsevaluering ved afslutning af hvert semester. Studielederen er ansvarlig for gennemførelse af evalueringerne, mens institutlederen i samarbejde med studielederen følger op på evalueringen. Opfølgningen sker i dialog mellem institutleder og studielederen og med inddragelse af berørte personer. Studienævnet påser opfølgningen. (Dokumentationsrapport, s. 27) Desuden skemalægges ved hver semesterstart tre semestergruppemøder, hvor en repræsentant fra hver projektgruppe deltager. Formålet med møderne er blandt andet momentan tilpasning af undervisningen. ((Dokumentationsrapport, s. 27) Det blev bekræftet på møderne mellem akkrediteringspanelet og de studerende, at der var flere eksempler på en sådan udvikling på baggrund af deres tilbagemeldinger. Universitetet præciserer i høringsssvaret (modtaget 25. maj 2010), at: Som det fremgår af akkrediteringsrapporten, prioriterer studienævnet kvalitetsarbejdet relateret til den daglige drift af uddannelsen højt, hvor kritik og ideer fra de studerende er blevet samlet op på semestergruppemøder. Antallet af studerende på uddannelsen og studieformen gør det muligt for uddannelsens tilrettelæggere at holde en tæt kontakt til alle studerende og undervisere. Dette befordrer et udviklingsorienteret miljø med høj grad af dialog og kort afstand fra problem til løsning. Akkrediteringspanelet vurderer således, at resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet - at institutionen har et kvalitetssikringssystem, der er ledelsesmæssigt forankret og det har klare procedurer for opfølgning på identificerede problemer på uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan systemet er blevet anvendt på uddannelsen med henblik på sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. - resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. 46

50 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis, idet - at institutionen har et kvalitetssikringssystem, der er ledelsesmæssigt forankret og det har klare procedurer for opfølgning på identificerede problemer på uddannelserne. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at det er uklart, hvordan systemet er blevet anvendt på uddannelsen med henblik på sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. - resultaterne af studenterevalueringerne bruges til sikring af uddannelsens kvalitet i forhold til vurderinger af opnået læringsudbytte, sammenhængen i uddannelsen samt undervisnings- og arbejdsformer. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s centrale dokumenter, derunder dokumenterne - Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU - Aalborg Universitets politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet 47

51 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Bacheloruddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet skriver: Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14. Uddannelsen giver ret til titlen Bachelor (BSc) i sundhedsteknologi. Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil vil bachelorer fra bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi eksempelvis kunne - anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder til identificering og analyse af komplekse problemstillinger og identificering, - analyse, design og implementering af teknologiske løsninger inden for sundhedssektoren, med fokus på klinisk praksis. Her indgår især færdigheder til at måle og fortolke signaler og data fra levende organismer, samt - at fortolke kliniske og sundheds-relevante problemer på en måde der muliggør målinger, eksperimenter, modellering og design. Bacheloruddannelsen er rettet mod teknologi i sundhedssektoren og kompetenceprofilens viden, færdigheder og kompetencer ligger alle inden for det sundhedsteknologiske fagområde. (Dokumentationsrapport, s. 28) På baggrund af hele kompetenceprofilen (Studieordning modtaget som supplerende dokumentation den 24. marts 2010) vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/navn (betegnelse). Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet skriver: Kandidatuddannelsen i sundhedsteknologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 62. Uddannelsen giver ret til titlen Civilingeniør, cand.polyt. i sundhedsteknologi. Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil vil kandidater fra kandidatuddannelsen i Sundhedsteknologi eksempelvis have - knowledge in at least one key area (Medical Systems, Medical Informatics, Biomechanics or Drug and Tissue Technology) within BMEI, based on the highest international level of research within this area. Ligeledes vil kandidater kunne mestre - the BMEI s scientific methods and tools, and will master general skills related to jobs within BMEI, either within the health care environment or in industry. Kandidatuddannelsen er rettet mod teknologi i sundhedssektoren og kompetenceprofilens viden, færdigheder og kompetencer ligger alle inden for det sundhedsteknologiske fagområde. (Dokumentationsrapport, s. 28f) 48

52 På baggrund af hele kompetenceprofilen (Studieordning modtaget som supplerende dokumentation den 24. marts 2010) vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel/navn (betegnelse). Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen I dokumentationsrapportens bilag 13 relateres bacheloruddannelsens kompetenceprofil til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for bacheloruddannelser: 49

53 (Bilag 13) På baggrund af ovenstående tabel og på baggrund af de enkelte kursers læringsmål vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3) og af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk i forhold til både studieordningen gældende før september 2009 og studieordningen gældende efter september 2009, at der er en uhensigtsmæssig fordeling af vægt mellem uddannelsens fagelementer (jf kriterium 6). Gælder kun for kandidatuddannelsen I dokumentationsrapportens bilag 14 relateres kandidatuddannelsens kompetenceprofil til kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatuddannelser: 50

54 51

55 (Bilag 14) På baggrund af ovenstående tabel og på baggrund af de enkelte kursers læringsmål vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af de enkelte fagelementers læringsmål (jf. kriterium 3) og af uddannelsens struktur og adgangskrav (jf. kriterium 6). Akkrediteringspanelet bemærker dog kritisk i forhold til både studieordningen gældende før september 2009 og studieordningen gældende efter september 2009, at der er en uhensigtsmæssig fordeling af vægt mellem uddannelsens fagelementer (jf kriterium 6). Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at kriteriet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 13: Sammenligning, kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen, bachelor Bilag 14: Sammenligning, kompetenceprofilen og kvalifikationsrammen, kandidat Studieordning modtaget som supplerende dokumentation den 24. marts