Schema terapi. Bedring der varer ved. Behandling af personlighedsforstyrrelser. og misbrug

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Schema terapi. Bedring der varer ved. Behandling af personlighedsforstyrrelser. og misbrug"

Transkript

1 Schema terapi Bedring der varer ved Behandling af personlighedsforstyrrelser og misbrug

2 Man har i dag en viden om, at personlighedsforstyrrelser og misbrug er intimt forbundne Schema terapi behandling af personlighedsforstyrrelser Sydgården tilbyder behandling af dobbeltdiagnoser i form af personlighedsforstyrrelser og misbrug, hvilket indebærer, at vi på Sydgården arbejder både med misbruget og den eller de personlighedsforstyrrelser, der er forbundet med misbruget. Den metode, vi benytter os af, kaldes schema terapi. Man har i dag en viden om, at personlighedsforstyrrelser og misbrug er intimt forbundne. Hvis man skal opnå varige resultater af misbrugsbehandlingen, har undersøgelser vist, at det er nødvendigt samtidigt at behandle de personlighedsforstyrrelser, der udgør en drivkraft for misbruget. Her har schema terapi en langt større dokumenteret effekt end andre terapiformer. Misbruget er en lidelse i sig selv Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler udgør en kombination af psykologiske, sociale og biologiske faktorer. Der er således ikke nogen enkeltstående årsag til, at et menneske udvikler afhængighed. Afhængighed af alkohol og stemningsændrende stoffer kan ses både som en årsag til og et symptom på, at der er fundamentale problemer i ens liv, man ikke kan håndtere på en måde, der er til at holde ud. Misbruget giver andre og nye problemer i hverdagen. Når man først er afhængig, lever man oftest på en måde, hvor man bruger det meste af sin energi på at opnå den påvirkede tilstand. Misbrugerens sindstilstand ændrer sig, når han bliver ædru/clean. Det er overvældende og angstprovokerende at skulle forblive ædru og clean. Det kræver anstrengelse og mod at holde sig fri af misbruget. Man støder ind i vanskeligheder, som man tidligere holdt på afstand ved hjælp af misbruget. De vaner, som er forbundet med misbruget, kan ikke længere bruges, og det tager tid og kræfter at finde nye måder at leve på

3 På Sydgården har vi tre grundlæggende holdninger til misbrug: Når man har udviklet en afhængighed, styrer man ikke sit liv på en sund og tilfredsstillende måde. Misbruget har haft en funktion, hvilket man har brug for at anerkende. Kontrolleret brug er ikke muligt, når man er afhængig. Personlighedsforstyrrelser Personligheden dannes ud fra medfødte egenskaber og de påvirkninger, man får i barndom og ungdom, og ændrer sig derefter normalt kun lidt. Personligheden kommer til udtryk gennem den måde, man tænker, føler og handler på. Hvis ens personlighed afviger meget fra det sunde og normale i den kultur, man lever i, kan det betyde, at man har en personlighedsforstyrrelse. Kriterier for personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser inddrager adskillige af personlighedens områder og er forbundet med betydeligt subjektivt ubehag og sociale vanskeligheder. For at man kan tale om en egentlig personlighedsforstyrrelse og ikke bare personlighedstræk, skal følgende kriterier være opfyldt: I) Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhæng forventede og accepterede for mindst 2 af følgende områder: a) Erkendelse, holdning b) Følelsesliv c) Impulskontrol og behovstilfredsstillelse d) Interpersonelle forhold II) Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset, uhensigtsmæssigt III) Adfærden går ud over personen selv og eller omgivelserne IV) Varighed siden barndom eller ungdom V) Ikke udtryk for eller følge af anden psykisk lidelse VI) Har heller ikke organisk ætiologi Misbrug og personlighedsforstyrrelser I de senere år er man blevet opmærksom på, at misbrugere hyppigt har en eller flere personlighedsforstyrrelser. Professor Samuel Ball på Yale universitet, der har forsket i behandling af dobbeltdiagnoser, har fundet frem til, at alkoholikere typisk har to og stofmisbrugere fire personlighedsforstyrrelser. Man kan se misbruget som en måde at håndtere de gener, som personlighedsforstyrrelserne medfører, altså som en reaktion på forstyrrelsen. En undersøgelse af Sydgårdens beboere over en periode i 2007 viste, at 80 % af de misbrugere, der indskrives på Sydgården, lider af mere eller mindre alvorlige personlighedsforstyrrelser. Behandlingen bør tage højde for både misbrug og personlighedsforstyrrelse Amerikanske undersøgelser viser, at tilbagefaldshyppigheden efter endt behandling hos misbrugere med personlighedsforstyrrelser er alarmerende høj sammenlignet med andre misbrugere. Imidlertid viser det sig i Samuel Balls effektundersøgelser af schema terapi, at tilbagefaldshyppigheden hos misbrugere med personlighedsforstyrrelser kan nedbringes betragteligt, når behandlingen har fokus på både misbruget og personlighedsforstyrrelsen. Schema terapi Schema terapi er udviklet af Jeffrey Young professor i psykologi ved Columbia University i New York. Det er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi. Schema terapien integrerer elementer fra blandt andet kognitiv adfærdsterapi, tilknytningsteori, gestaltterapi, objektrelationsterapi, psykoanalyse og nyere hjerneforskning til en sammenhængende teori og terapeutisk metode. Det grundlæggende begreb i schema terapi er schema. Begrebet bygger på det, man i kognitiv terapi kalder skemata (schema). Med et schema menes en relativt stabil kognitiv og emotionel struktur, der er dannet i barndommen og indeholder personens basale antagelser om og følelser i forhold

4 Schema terapi har vist sig velegnet til behandling af personlighedsforstyrrelser til sig selv, andre, verden og fremtiden og videreudvikles livet igennem. Schemaerne er afgørende for, hvordan man opfatter eller fortolker forskellige situationer, og hvilke følelser man oplever i situationen i forhold til sig selv og andre og vilkårene i livet. For eksempel kan tidlige barndomserfaringer med afvisning eller kritik fra forældre danne negative opfattelser som jeg er ikke værd at elske, jeg er forkert, eller jeg bliver afvist af andre. Disse ofte ikke-bevidste overbevisninger indvirker på følelser, motivation og handlinger. Børn, der f.eks. udvikler et schema om, at de er inkompetente, vil sjældent betvivle denne opfattelse som voksne. Et sådant schema forsvinder normalt ikke uden terapi. Selv hvis man oplever overvældende succes, vil det som regel ikke være nok til at forandre schemaet. Et schema er så integreret i personligheden, at man næsten kan tale om, at det kæmper for at overleve, og det lykkes som regel. Schema terapi har vist sig velegnet til behandling af personlighedsforstyrrelser. I juni 2006 blev resultaterne af den første større effektundersøgelse af schema terapi offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Archives of General Psychiatry. Der er tale om en hollandsk undersøgelse omfattende 86 borderlinepatienter en patientgruppe, som man indtil for nylig har haft vanskeligt ved at behandle. Undersøgelsen viser, at schema terapi har ført til fuldstændig helbredelse for omkring 50 % af patienterne, og yderligere % fremviste signifikante forbedringer. Et år efter endt behandling var effekten i begge grupper øget. Dette er betydeligt højere, end andre anerkendte behandlingsformer har dokumenteret. Schema teorien Oprindelsen til schema Den måde, hvorpå barnets grundlæggende behov er blevet tilgodeset, er af afgørende betydning for udviklingen af et schema. Et barns basale behov er følgende: Fundamental tryghed Kontakt med andre Selvstændighed

5 Selvværd Selvudtryk Realistiske grænser Der er fire typer tidlige livserfaringer, som fostrer et utilpasset schema: Skadelig frustration af behov (kan f.eks. føre til følgende schemaer: mangel på nærhed og kærlig kontakt eller forlad/ ustabilt) Traumatisering eller overgreb (kan føre til mistillid/misbrugt/mishandling, forkert/defekt/skam, bekymret for tilskadekomst/sygdom) Overforkælelse ( spoiled kid ) (kan føre til usikker i daglige gøremål/ afhængig af andre, særret/særstatus). Selektiv internalisering eller identifikation med betydningsfulde personer. Det handler om, at barnet identificerer sig med og identificerer tanker følelser og adfærd fra pågældendes forældre. Fem hovedområder Der er defineret 18 forskellige schemaer inden for fem hovedområder. De fleste klienter har mindst to eller tre af disse schemaer, oftest flere. Lidt forenklet kan hovedområderne beskrives på følgende måde: I. Manglende kontakt og afvisning Dette schema område udvikles typisk i familier præget af reservation, kulde, afvisning, tilbageholdelse af følelser, ensomhed, anspændthed og aggressivitet. Der forekommer ofte misbrug i disse familier. En person med et sådant schema forventer ikke, at det lader sig gøre at få en tilfredsstillende opfyldelse af behov for sikkerhed, tryghed, stabilitet, empati, følelsesmæssig fællesskab og respekt. II. Forringet selvstændighed og ydeevne Ofte ses dette schema område hos personer opvokset i familier præget af lukkethed, undergravning af barnets tillid, overbeskyttelse, eller manglende evne til at støtte barnet til at klare sig på en kompetent måde udenfor familien. Personer Schema terapi har ført til fuldstændig helbredelse for omkring 50 % af patienterne

6 med et schema indenfor dette område forventer derfor ikke at kunne klare sig selv, overleve, gøre tingene godt nok eller klare sig uafhængigt af andre. III. Ydrestyrethed Børn i disse familier må undertrykke væsentlige sider af sig selv for at opnå accept, opmærksomhed, og følelsen af at være elsket. De voksne er mere optaget af deres egne behov og ønsker end barnets. Dette fører til en opfattelse af, at andres ønsker og reaktioner betyder mere end ens egne. Optaget af sig selv og egne behov medfører følelse af skyld. IV. Overdreven vagtsomhed og hæmning Børn i disse familier bliver mødt med krav om tilpasning til normer og pligter. De skal kunne skjule følelser og undgå fejl; de skal yde før de kan nyde. Schemaet er kendetegnet af, at følelser og impulser undertrykkes, og at egen værdi afhænger af, hvad man præsterer. Dette påvirker lykkefølelse, selvudfoldelse, afslapning, nære relationer samt helbred. V. Defekte grænser Børnene er vokset op i familier med utydelige regler og mangel på stabil struktur. Konsekvensen er, at de mangler indre grænser og ansvarlighed overfor andre. De har svært ved at fastholde langsigtede mål. Håndteringsstrategier Der findes tre usunde måder at håndtere et hvilket som helst schema på: Flugt (undgåelse), kamp (overkompensation) og overgivelse (dvs. at være og udleve schemaet). En usund håndtering af schemaet vedligeholder og forstærker schemaet. Den sunde håndering er en sund voksen oplevelse af, hvordan man skal forholde sig til en given situation, hvorved schemaet svækkes. Misbrug som håndteringsstrategi Misbruget kobler sig især på flugt som håndteringsstrategi. Formålet er at komme væk fra eller dulme de intense følelser, der er forbundet med schemaet. Dette er tilfældet, når den øjeblikkelige mode er enten dulmende skjold eller skjold mod involvering. Misbruget kan medføre en kamp som håndteringsstrategi, således at man i misbruget kan føle sig ovenpå og stik modsat schemaet og gennem sin adfærd forsøge at overbevise sig selv og andre om, at det modsatte af schemaet er tilfældet. I aktivt misbrug kan der endelig også være tale om, at man overgiver sig til at være identisk med sit schema og bekræfte det igennem misbruget, f.eks. jeg er mislykket, og det kan enhver se, når jeg drikker. Mode Alle ens schemaer er ikke aktiverede hele tiden. Når man kommer i en situation, der minder om de omstændigheder, der i barndommen skabte et bestemt schema, vil dette schema blive aktiveret og være bestemmende for ens tanker og følelser i forhold til en selv og andre. På et givet tidspunkt vil man være i en bestemt følelsesmæssig tilstand skabt af et eller flere tilpassede eller utilpassede schemaer og én håndteringsmåde. Denne tilstand kaldes en mode den måde, man på et givet tidspunkt er i verden på. Et eksempel på aktivering af en mode kan være følgende: En nær ven overholder ikke en aftale. Det aktiverer schemaet forladt/ustabilt, mangel på nærhed og kærlig kontakt og mistillid/ misbrugt/mishandlet, fordi situationen ligner, at far ikke kom hjem, når han havde drukket. Det håndteres f.eks. ved overgivelse til schemaet (jeg er alene, der er ingen der forstår mig, jeg kan ikke regne med andre). Resultatet er mode tilstanden sårbart barn, svarende til den svære situation i barndommen. Beskrivelse af mode Indtil videre er der identificeret 14 modes, som er inddelt i fire generelle kategorier: Barne modes: Der er identificeret seks barne modes: det sårbare barn, det vrede barn, det rasende barn, det impulsive barn, det udisciplinerede barn og det lykkelige barn (dvs. det trygge og tilfredse barn). Formentlig er barne modes medfødte og repræsenterer menneskets medfødte følelsesmæssige spændvidde. Det, der sker i barndommen, kan undertrykke eller

7 forstærke en barne mode. Alle mennesker er født med kapacitet til at udtrykke alle seks. Det sårbare barn oplever angst, sorg og hjælpeløshed, når det er i kontakt med de forbundne schemaer. Det vrede barn føler vrede som reaktion på opfattede uopfyldte basale behov eller uretfærdig behandling i forbindelse med de centrale schemaer. Mærker aggressive impulser, som imidlertid undertrykkes og hober sig op indeni. Det rasende barn oplever et voldsomt raseri. Mister kontrollen med vreden; går til direkte angreb på ting eller personer. Det impulsive barn handler impulsivt ud fra øjeblikkelige ønsker om nydelse uden hensyn til grænser eller andres behov eller følelser. Det udisciplinerede barn opgiver hurtigt sine mål, hvis tingene ikke lykkes. Det mangler selvdisciplin og vedholdenhed og undgår at udføre noget, der er kedeligt, besværligt eller ubehageligt, selvom det på længere sigt er gavnligt for det. Det glade eller tilfredse barn føler sig elsket, tryg, i god kontakt, tilfreds, værdsat, vejledt, forstået, kompetent, med passende autonomi og tillid til sig selv, robust, stærk fleksibel, optimistisk og spontan fordi dets basale behov bliver tilfredsstillede. De dysfunktionelle håndterings modes: Der er identificeret fem hovedtyper: Medgørlig overgivelse, skjold mod involvering, dulmende skjold, selvovervurdere, og dominere & angribe. De svarer til de respektive håndteringsprocesser overgivelse, undgåelse og overkompensation. De dysfunktionelle håndterings modes repræsenterer barnets forsøg på at tilpasse sig til at leve med utilfredsstillede følelsesmæssige behov i et skadeligt miljø. Disse håndterings modes var tilpassede, da klienten var et lille barn, men de er ofte dårligt tilpassede i en voksen verden. De dysfunktionelle forældre modes: Dysfunktionelle forældre modes er internaliserede forældrefigurer fra klientens tidlige liv. Når klienterne er i en dysfunktionel forældre mode, bliver de deres egen forælder Det, der sker i barndommen, kan undertrykke eller forstærke en barne mode

8 Det overordnede formål med et mode arbejde er at opbygge og styrke klientens sunde voksne tilstand og behandler sig selv, som den pågældende forælder behandlede dem, da de var børn. De taler ofte med sig selv med forælderens stemme. I de dysfunktionelle forældre mode tænker, føler og handler klienterne overfor sig selv, som deres forælder gjorde overfor dem, da de var børn. Der er identificeret to almindelige typer af dysfunktionelle forældre modes (skønt nogle klienter også kan fremvise andre forældre modes): den straffende (eller udskældende) forælder og den krævende forælder. Den sunde voksne mode: Denne mode er den sunde voksne del af sindet og har en ledende eller styrende funktion i forhold til de andre modes. Den rummer også en internaliseret sund forældredel. Den sunde voksne hjælper med at imødekomme barnets basale følelsesmæssige behov. Det overordnede formål med et mode arbejde er at opbygge og styrke klientens sunde voksne tilstand, så den kan bearbejde og forvalte de andre modes relevant og effektivt. Som en god forælder har den sunde voksne mode følgende 5 funktioner: Give omsorg til, bekræfte og beskytte det sårbare barn. Vise empati med det vrede barn, hjælpe det til at udtrykke sin vrede på en hensigtsmæssig måde gennem empatisk konfrontation samt vejledning. Sætte grænser for det rasende barn og det impulsive/udisciplinerede barn i overensstemmelse med principperne for gensidighed og selvdisciplin. Bekæmpe eller moderere de dysfunktionelle håndterings modes og dysfunktionelle forældre modes. Give barnet tryghed, nærhed, omsorg, forståelse, anerkendelse, opmærksomhed, vejledning, selvudfoldelse og dermed giver grobund for glæde, optimisme, vækst og styrke. Modes og misbrug Modes udløses af situationer, som man er overfølsom overfor (vore emotionelle knapper ). Disse situationer vil for en misbruger udgøre vedkommendes højrisikosituationer. Vi hjælper beboeren med at skifte fra en dysfunktionel mode til sund voksen mode som en del af schema helbredelsen og en del af det tilbagefaldsforebyggende arbejde

9 Oversigt over forløb i schema terapi Arbejdet med schemaer og modes består af to faser: undervisnings- og vurderingsfasen og forandringsfasen. Undervisnings- og evalueringsfasen Det overordnede mål i undervisnings- og vurderingsfasen er at kortlægge beboerens schemaer og modes på en måde, så de kan genkende disse mønstre i deres liv og erkende deres betydning for udvikling og vedligeholdelse af misbruget. Dette er en vigtig forudsætning for at skabe motivation for forandring af de utilpassede schemaer, som kan føre til tilbagefald. 1 2 Beboeren udfylder et spørgeskema om schemaer og et spørgeskema om forældreadfærd. Terapeuten gennemgår sammen med beboeren de schemaer, der har fået høj score. De relateres til højrisikosituationer og nuværende problemer i øvrigt, og der arbejdes med de utilpassede schemaers oprindelse i barndommen. Spørgeskemaet om forældrene afdækker forældreadfærd, der kan bidrage til udviklingen af utilpassede schemaer. Det udfyldte skema drøftes med beboeren, indtil både terapeuten og beboeren har et tydeligt billede af, på hvilken måde hver af forældrene har bidraget til udviklingen af beboerens centrale schemaer. Terapeut og beboeren finder frem til de schemaer, der erafgørende for udløsning af højrisikosituationer. I resten af behandlingen vil fokus være på disse schemaer. Der arbejdes løbende med de udvalgte schemaer, når de udløses i samværet med terapeuten og i konkrete situationer i beboerens dagligdag i øvrigt. Undervisning i og identifikation af schema relaterede adfærdsmønstre (med udgangspunkt i spørgeskema besvarelser): schema overgivelse, schema undgåelse og schema kompensation. 6 7 Beboerne udfylder spørgeskema om modes, som gennemgås sammen med terapeuten. Der er fokus på de modes (tilstande), som optræder under tilbagefaldsprocessen. Et vigtigt led i vurderingsfasen er sammen med beboeren at opstille behandlingsmål. Forandringsfasen Under forandringsfasen arbejdes der med kognitive, oplevelsesorienterede og adfærdsmæssige teknikker på at skabe kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige forandringer, som fremmer helingen af de utilpassede schemaer og bekæmper de destruktive schema vedligeholdende håndteringsmåder, som udgør drivkraften i misbruget. Kognitive teknikker: Så længe klienterne tror, at deres schemaer er gyldige, vil de ikke være i stand til at forandre sig; de vil fortsætte med at opretholde forstyrrede opfattelser af sig selv og andre. De lærer at tage afstand fra schemaerne på et rationelt niveau ved hjælp af realitetstestning. Oplevelsesorienterede teknikker: Gennem f.eks. visualisering og dialog udtrykker klienterne vrede og sorg over, hvad der skete for dem som børn. Under visualiseringen hjælper terapeuten i en form for afgrænset forældrekompensation (sund voksen reaktion) barnet til at opleve, hvordan det ville have været, hvis situationen havde været håndteret på en sundere måde (det vil sige, hvordan de ville have følt, hvis årsagen til schemaet ikke ville have fået lov til udspille sig). Dette medfører en eksternalisering af schemaet, dvs. at mærke, at man ikke er schemaet, men at det er opstået som følge af de usunde vilkår, man har været i som barn. Det sker ved, at terapeuten under visualisering hjælper barnet med klare sig over for forældrene og andre betydende personer i barndommen og beskytter og trøster det sårbare barn. Klienterne taler om, hvad de havde brug for, men ikke fik fra forældrene, da de var børn. Terapeuten hjælper klienten med at knytte forbindelse mellem barndomsbilleder og billeder af smertelige situationer i klientens nutidige liv. Terapeuten konfronterer schemaet og dets

10 budskab direkte, går imod schemaet og bekæmper det. Klienterne øver sig i at tage til genmæle over for vigtige personer i deres nuværende liv gennem visualisering og praktisk træning. Det sætter klienten i stand til at bryde schemaets vedligeholdende onde cirkel på et emotionelt niveau. Brydning af adfærdsmønstre: Terapeuten hjælper klienten med at udforme adfærdsmæssigt hjemmearbejde med henblik på at erstatte utilpassede håndteringsmåder med nye mere tilpassede adfærdsmønstre. De begynder at træffe sundere valg, som bryder gamle selvødelæggende livsmønstre. Terapeuten hjælper klienten ved at indøve ny adfærd i visualisering og rollespil under sessionen. Terapeuten bruger huskekort og visualiseringsteknikker for at hjælpe klienten med at overvinde forhindringer for adfærdsændringen. Efter udførelsen af opgaver drøfter klienten resultatet med terapeuten og evaluerer det lærte. sammenhængene i klientens liv bliver tydelige. Terapeut-klient relationen giver modvægt til klientens schemaer. Klienten internaliserer terapeuten som rollemodel for en sund voksen, som bekæmper schemaerne og stræber efter et emotionelt tilfredsstillende liv. To træk ved den terapeutiske relation er særlig vigtige elementer i schema terapi: afgrænset forældrekompensation og empatisk konfrontation. Empatisk konfrontation indebærer, at man udviser empati for klienternes schemaer, når de aktiveres mod terapeuten og andre, samtidig med at man viser klienterne, at disse reaktioner er dysfunktionelle og genspejler deres schemaer og håndteringsmåder. Afgrænset forældrekompensation indebærer, at man inden for passende grænser for den terapeutiske relation tilbyder det, som klienterne havde brug for, men ikke fik fra deres forældre i barndommen. Litteratur Indholdet i denne folder bygger på nedenstående litteratur: Jeffrey E. Young, Kognitiv terapi ved personlighedsforstyrrelser en schema fokuseret tilgang. Hans Reitzels Forlag. Young, J.E., Klosko, J.S., & Weishaar, M. (2003). SCHEMA TERAPI - en vejledning for professionelle. Forlaget Sydgården. Jeffrey E. Young & Janet S. Klosko: Reinventing your Lifes Samuel Ball: DFST manual J. Giesen-Bloo et al.: Outpatient Psychotherapy for Borderline Personality Disorder (Archives of General Psychiatry, 2006; 63: ) Stefánsson, R., & Hesse, M. (2008). Personality Disorders in Substance Abusers: A Comparison of Patients Treated in A Prison Unit and Patients Treated in Inpatient Treatment. International Journal of Mental Health and Addiction, 6 (3), s WHO ICD-10 (psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser) Terapeut-klient relationen er central i schema terapi. Terapeuten vurderer og behandler schemaer, håndteringsmåder og modes, når de opstår i den terapeutiske relation. Karakteristisk er gennemsigtigheden: Schema terapien giver en metode til at bearbejde de dynamikker, der ligger bag klientens nuværende problemer i form af misbrug, personlighedsforstyrrelse og skaber bedring, der varer ved

11 Sydgården Aabenraa Landevej Haderslev Telefon Telefax Tilknyttet KFUMs Sociale Arbejde

Skematerapi - Bedring der varer ved. Behandling af personlighedsforstyrrelser. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 3 20/10/10 15.07

Skematerapi - Bedring der varer ved. Behandling af personlighedsforstyrrelser. K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 3 20/10/10 15.07 Skematerapi - Bedring der varer ved Behandling af personlighedsforstyrrelser og misbrug K108870_A5_SKEMATERAPI.indd 3 20/10/10 15.07 Skematerapi - Behandling af personlighedsforstyrrelse Sydgården tilbyder

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Døgnbehandling. En vej ud af misbrug. Muligheder og metoder

Døgnbehandling. En vej ud af misbrug. Muligheder og metoder Døgnbehandling Muligheder og metoder En vej ud af misbrug Det er overvældende og angstprovokerende at skulle forblive ædru og clean Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende

Læs mere

Sydgårdens kompetencer og teoretiske grundlag til behandling af misbrugere med psykiske problemstillinger

Sydgårdens kompetencer og teoretiske grundlag til behandling af misbrugere med psykiske problemstillinger Sydgårdens kompetencer og teoretiske grundlag til behandling af misbrugere med psykiske problemstillinger 1. Indledning Sydgården er et behandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere, og har eksisteret

Læs mere

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen 3 Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen Velkomstmateriale til gruppen 1: GST grundregler Gruppesessionerne har blandt andet som mål at: lære dig en ny måde at forstå de psykiske

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Identifikation af højrisikosituationer

Identifikation af højrisikosituationer Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive

Læs mere

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet

Dag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Freiburg og Maastricht, foråret 2011 Gitta Jacob, Hannie van Genderen, Laura Seebauer

Freiburg og Maastricht, foråret 2011 Gitta Jacob, Hannie van Genderen, Laura Seebauer med øvelser til download Forord Med denne bog vil vi gerne hjælpe dig med at forstå dig selv og dine følelser bedre. Ikke mindst på de områder, hvor du igen og igen oplever, at dine mønstre står i vejen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Skematerapi for Cluster C

Skematerapi for Cluster C Skematerapi for Cluster C Ængstelig-Evasiv Dependent Tvangspræget 4. Nationale Seminar om Personlighedsforstyrrelser Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP) 6. April, Psykiatrihospitalet

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder: SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,

Læs mere

Øvelsesark 1. Min mode oversigt

Øvelsesark 1. Min mode oversigt Øvelsesark 1 Min mode oversigt Øvelsesark 2 Min sårbare barne mode S. 1/2 Mit navn til denne mode (fx lille Lisa ): 1) Hvordan kan jeg vide, at jeg befinder mig i den sårbare barne mode? Hvad kan typisk

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland

Læs mere

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen og Louise Bavngaard i Holstebro d. 14.03.2018 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen. Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)

ORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT) 8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

www.psykologcentret.dk

www.psykologcentret.dk Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den

Læs mere

Cutting - Det som ligger bag Handleguide

Cutting - Det som ligger bag Handleguide Cutting - Det som ligger bag Handleguide Teenagehjernen Teenageperioden er den periode, hvor hjernen fortsat vokser stærkt, og hvor de følelsesstyrede hjerneområder har mest at skulle have sagt. Balancen

Læs mere

Terence T. Gorski, 2011, 1982

Terence T. Gorski, 2011, 1982 Undgå tilbagefald efter indledende stabilisering Identificere og håndtere grundlæggende personlighedsog livsstilsproblemer, som giver unødvendig smerte i helbredelsesprocessen Få afholdenhed fra alkohol

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer

Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer Faktorer i psykoterapi Relation 30% Placebo 15% Teknik 15% Klient 40% Effektive elementer i den terapeutiske relationen Alliance Cohesion i

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skalaer i UiL foreløbig udgave

Skalaer i UiL foreløbig udgave Udd- Skala Dansk Navn English parat- Beskrivelse af egenskaber/færdigheder der måles vurd. * Den indre er drevet af interesse for eller glæde ved selve aktiviteten/opgaven. Den kan udvikles ved at give

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er: regelsæt for Gedsted Skole & Børnehus VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING Vores værdier er: Dét forstår vi ved værdien: Læring Fællesskab Læring er tilegnelse af viden og kundskaber gennem processer, som

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv

Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Forældresamarbejdet i et relationelt perspektiv Lidt om mig: 2 Pædagogmedhjælper Lærer Psykolog Leder Konsulent Forfatter Far/Forælder 1 Foredragets indhold Relationen som centrum Relationens betydning

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Uddannelse i Schema Terapi

Uddannelse i Schema Terapi Uddannelse i Schema Terapi Indhold Schema Terapi er en integrerende psykoterapi oprindeligt udviklet af Prof. Jeffrey Young. Terapiformen har udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, og inddrager desuden

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere