Strømkassen. Teknologi og Uddannelse: Teknologi B Eksamensrapport.

Transkript

1 Teknologi B Eksamensrapport. Teknologi og Uddannelse: Strømkassen. 1 S i d e a f 39

2 Forord: Projekt: - Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi B. eksamensprojekt Teknologi og Uddannelse. Som underemne valgte vi så at have om strømkassen, idet at man ofte ser elever gå i en nærmest handicappet tilstand, når at der ikke er strøm. Desuden er de også nødvendige, idet at stort set alle elever har computere og e-bøger i stedet for normale bøger, papir og blyant. Lærere: Lærer under projektet - Mikkel Niemann - Henrik V. Jensen (Værkstedslærer i træværkstedet) - Arne Wamsler (Værkstedlærer i træværkstedet) Klasse: Anders Storgaard Jensen - Alex Vinløv - Dan Næsgaard Andersen - Magnus Worm Jensen Vi har lavet rapporten i anledning af Eksamensopgaven i Teknologi B S i d e a f 39

3 Indledning: Som hovedemne valgte vi Teknologi og Uddannelse, og vi valgte herefter at vi ville beskæftige os med IT i skolen som underemne. Da computere i dag bliver mere og mere brugt i skolerne, er mange elever og lærer gået hen og benytter sig af e-bøger i stedet for normale bøger, blyant og papir. Man benytter også computeren til at skrive opgaver og rapporter. Det er derfor nødvendigt at computeren får strøm, idet at uden computere der virker kan mange elever ende i et nærmest handicappet stadie. Indholdsfortegnelse: Indledning:... 3 Uddannelse:... 4 Uddannelses rolle i samfundet:... 4 Udlandet, Danmark og Politik:... 5 Strøm og moderne apparaturer:... 6 Delkonklusion:... 7 Projektbeskrivelse:... 7 Brainstorm:... 7 Problemobservation:... 8 Problemtræ:... 8 Problemformulering:... 9 Værkstedsvalg til uge:... 9 Analyse af strømkassen: Trækassemodellen: Arbejdsspørgsmål: Produktforslag: Miljøovervejelser: Miljøvurdering: Materialefase Produktionsfase: MEKA- skema: Produktudvikling: Beskrivelse af valgte løsning: Arbejdstegninger: Løsningsfasen: Kriterier: Kravmatrix: Produktionsfasen: Bygningsproces: Endelige Produkt: Vurdering: Evaluering: Kildeliste: Bilag: S i d e a f 39

4 Uddannelse: Uddannelses rolle i samfundet: Uddannelse er blandt en af de største og vigtigste punkter i samfundet og menneskers liv i vores tid. Uddannelse kan nemlig for den almene borger, være med til at bestemme karriere og jobmuligheder i fremtiden, samt bestemme hvorvidt, at man skal leve et rigt og eller fattigt liv, alt afhængig af hvad man vælger. Uddannelse er også en stor medspiller i hvor klog man evt. bliver, samt hvordan man omfattes af samfundet, og hvilke kompetencer man har/får. F.eks. ville mange mene at man ser bedre på en mand med f.eks. en lang uddannelse inde for biologi, end at man ser på en person som droppede ud af folkeskolen i 8 ende klasse, eller en person, som måske kun havde taget en HF eksamen, hvorefter at de fik et job hvor at de kan risikere at blive set ned på. (Kassemedarbejder, telefonservice eller rengøringshjælp er blandt de mere stereotypiske rædselsjob, med deres lave lønninger og manglende uddannelseskrav) Selvfølgelig har dette også meget at gøre med fordomme osv. Uddannelse er dog ikke noget alle går op i, idet at man mange mennesker, der f.eks. kommer fra en lavt-uddannede familier/miljøer, måske ikke ser den store grund til at tage en 8 års ekstra lang uddannelse, hvis de alligevel bare vil være mekanikere, som jo kan tjene ligeså godt (hvis ikke mere) som så mange andre jobs med lange uddannelseskrav, og så kræver det også kun en folkeskole afgangseksamen at komme ind. Samfundet har også ændret sig meget, i takt med alt er blevet mere elektronisk og globaliseret, og det er ikke ligeså nemt at finde ufaglærte jobs som det var førhen. I gamle dage kunne man jo have folk ansat på fabrikker, hvor at det eneste de skulle kunne, var at feje med en kost eller trykke/hive i nogle håndtag. I dag er alt erstattet med maskiner, idet at det er både billigere og hurtigere. Også uddannelser som førhen kun krævede nogen point at komme ind (såsom pædagog) er nu pludselig blevet en bacheloruddannelse, og det med at gå på gymnasiet efter folkeskolen, næsten er blevet det normale. Det ses også ofte at folk med længere uddannelser lever længere. 4 S i d e a f 39

5 Udlandet, Danmark og Politik: I mange underudviklede lande i f.eks. Afrika eller Sydamerika, er der stor mangel på folk med længere uddannelser, hvilke kan skyldes en lang række faktorer. Disse lande er også ofte plaget af evt. store mængder vold, mord, tyverier, og stor kriminalitet. Også selv landenes ledere kan begå kriminelle handlinger, da folket sjældent kan forstå/modsige folkene på toppen, f.eks. på grund af manglende uddannelse. Politisk set er dette et stort problem, idet at ingen nation (specielt ikke de rige) kan se nogen fordel i at have et overskud af underuddannede mennesker. Dette er blandt andet en af grundene til at politikere og eksperter ofte vægter uddannelse utrolig højt. En anden årsag er at en befolknings uddannelsesniveau også kan fremskynder et lands produktivitet og effektivitet, og et land som f.eks. udelukkende bestod af folk med universitetsuddannelser, er mere attraktivt end et land som består udelukkende af analfabeter og lavt-uddannede. (De lande med et højeste BNP/indbyggere er typisk også dem med det højeste uddannelsesniveau) I Danmark har en af de store faktorer for økonomiske vækst de seneste år, været et stort udbud på uddannet arbejdskræft, idet at det både øger effektivitet og dermed væksten. Danskernes uddannelsesniveau er dog generelt lavere end vores f.eks. de nordiske lande eller USA. Danskerne har dog en stor andel i befolkningen der har en anden erhvervskompetencegivende uddannelse, og en meget lille del af befolkningen har ikke gennemført grundskolen, hvorimod at USA (trods deres mange kloge hoveder) stadig har 5 S i d e a f 39

6 mange problemer med mange lavt uddannede som springer ud af systemet, især i de mere fattige områder. Danmarks situation med få uddannede vil dog med tiden ændre sig, idet at størstedelen af de danske lavt uddannede tilhøre ældre generationer, og som nævnt tidligere, er det i dag mere normalt at uddanne sig. Danmark er i dag også det land med de største offentlige udgifter inde for uddannelse, med den høje SU, tilbud for studerende, Hypercards osv. Og da vi er dem der bruger flest penge i verden, er det derfor også vigtigt at vi kan blive nogen af de bedste, Strøm og moderne apparaturer: Idet at teknologi er blevet så stor en del af hverdagen i dag, er det kun naturligt at også uddannelser bliver påvirket. Ungdommen i dag er opvokset i en kultur, hvor at det altid har været overflod, og de er derfor van til fremskridt og er vokset op i en verden med konstant udvikling, og dem der så vokser op i dag, er derfor mere van til at sidde med en computer end de er med bøger og papir. Disse nye generationer er så med til at bringe teknologien mere ind i uddannelserne, og det vil næppe nytte noget at stoppe udviklingen ved at tage computerne fra dem, idet at alt efterhånden er elektronisk, både i job og på skole, og i fremtiden vil der blot komme endnu flere unge, som sikkert er endnu mere vant til computere end de nuværende generationer. I dag benytter stort set alle studerende sig også af internettet, e-bøger, planner el. lign. Optimering af teknologien er derfor vigtig for at man kan følge med udviklingen, og mange skoler og uddannelsessteder kan derfor se fordele ved at købe/optimere deres apparatur. Eksempelvis bedre computere, e-bøger, eller bedre projektører som gør at man måske kunne indsætte USB-stik eller lign direkte, så at man bedre kan se elevernes arbejde. Selvfølgelig skal man ikke rode for meget med læringen af skrivning i de yngre klasser, idet at det stadig er vigtigt at man har en tilstrækkelig evne til at skrive i hånden. Ældre klasser, der arbejder mere i projekter og i grupper, har dog bedre gavn af computere, idet at de på den måde let kan overføre dokumenter til hinanden, uden at de bliver nød til at printe dem ud. 6 S i d e a f 39

7 Delkonklusion: I denne delkonklusion fandt vi frem til at uddannelse er en af de største og vigtigste faktorer for samfundet for at være at konkurrence dygtigt land og være et eftertragtet land for resten af verden. Vi fandt også frem til at tage en lang uddannelse (gymnasial, universitet uddannelser) bliver normaliseret i det moderene Danmark. Og at samfundet kan se ned på en hvis man har en kort uddannelse så som kasseassistent, mekaniker eller rengøring. Så kom vi frem til at i de lande hvor der ikke er særlig mange folk med lange uddannelser, så som Afrika eller Sydamerika, er der en tendens til at der er meget kriminalitet, også blandt politikerne. Vi fandt også ud af at uddannelserne og generelt hverdagen i dagens Danmark består meget af moderne teknologi som man benytter sig både i hverdagen og på sin uddannelse. Dette har gjort ikke kun hverdagen lettere, men også sin skolegang, f.eks. bruger man e-bøger og man kan tjekke diverse kilder ud på internettet når man arbejder med at projekt. Projektbeskrivelse: Brainstorm: Vi lavede i klassen et par fælles brainstorms, som så skulle hjælpe os til at komme i gang. Vi lavede dog også vores egen brainstorm for at få et bedre indblik, og idet at vi mente at den brainstorm klassen havde lavet ikke var tilstrækkelig: (Vores egen brainstorm) 7 S i d e a f 39

8 Problemobservation: Vi lavede i klassen et par fælles brainstorms, som så skulle hjælpe os til at komme i gang. Vi lavede dog også vores egen brainstorm for at få et bedre indblik, og idet at vi mente at den brainstorm klassen havde lavet ikke var tilstrækkelig. Problemtræ: Vi lavede 2 problemtræer til at kunne dække vores emne. Det første problemtræ er over i IT i skolen: (Problemtræ 1.0) 8 S i d e a f 39

9 Det andet problemtræ som at vi lavede var en afgrænsning af vores endelig produkt (Strømkassen) vi benyttede os derfor at den traditionelle/rigtige opstillingsmetode. (Problemtræ 2.0) Problemformulering: Problemet var at der var elever som ikke kunne bruge deres computere i timen da de manglede strøm. Værkstedsvalg til uge: Vi har valgt træværksted, til at bygge en kasse med hjul og håndtag, som indeholder en række forlængerledninger. Det var så meningen at hver klasse får udleveret en af disse, så alle har mulighed for strøm, og ingen skal tænke på strømskinner mere. 9 S i d e a f 39

10 Analyse af strømkassen: Trækassemodellen: Vores trekassemodel af en Strømkasse: Årsag Teknologi Konsekvens Økonomiske Politiske Samfundsmæssige Viden Tekniske Viden Organisation Teknik Produkt Positive konsekvenser Negative Konsekvenser Årsag: - Økonomiske: Det er for dyrt for skolen at skulle installere nye stikkontakter over hele bygningen til elevernes bærbarer, disse penge kunne i stedet blive brugt til noget andet (evt. strømforsyning til bærbarer?) - Politiske: Skolerne skal være bedre, og eleverne skal have et større udbytte af undervisningen, samt have alle de redskaber de behøver for at få optimal læring. Strømkassen kan så hjælpe med altid at give strøm til elevernes computere, så at de kan arbejde mere uforstyrret. - Samfundsmæssige: Samfundet og teknologien er altid i udvikling, og man kan burde kunne se store fordele i at opgradere den allerede brugte teknologi, idet at det (forhåbentlig) bliver til det bedre. Teknologien som i dette tilfælde er elektronik, er så alt afhængig af strøm, og Strømkassen kan så være med til at hjælpe lidt på vej her. - Viden: Man ved at elever ofte bliver besværlige og urolige når at de mangler strøm, og mange elever har ikke papir og eller blyanter med, hvilke blot yderligere forhindre dem i at lave noget. - Tekniske: Som nævnt før skal computerne bruge strøm, og problemet med mange bærbarer er at batterierne hurtigt bliver flade, idet at de højst kan holde 3-5 timer uden at blive opladt. Hvis en elev så bruger sin computer konstant i løbet af den ca. 6-7 timers skoledag, blive den nok nød til at blive opladt mindst en gang, dog er der sjælendt nok strømstik i lokalerne, til at alle klassernes elever alle sammen kan få strøm samtidig. 10 S i d e a f 39

11 Teknologi: - Viden: Ved hjælp af omdeler teknologien, kan man omdele et strømstik til mange flere. - Teknik: Strømkassen omdeler strøm til klassen via en stikkontakt. - Organisation: Planen var at hver klasse på skolen havde sådanne en kasse, så vil der altid være tilgængelig strøm i lokalerne. Skolerne selv kunne så stå for produktionerne, eller regeringen kunne stå for en evt. landsdækkende produktion. - Produkt: Strømkassen er en kasse, som består af stik, denne kasse kan transporteres rundt i klassen og uddele strøm til elevernes bærebare. Konsekvenser: - Positive Konsekvenser: Som en positiv konsekvens kan eleverne nu få strøm til computerne, og derved bliver de ikke længere forstyrret af hele ledningeræcet under timerne. Eleverne kan derfor arbejde mere uforstyrret uden strømproblemer, hvile måske kan gå hen og gøre at de er bedre fokuseret/mere arbejdsdygtige. Strømkassen kan f.eks. også eksamener, hvor at det er vigtigt at eleverne har masser af strøm. Strømkassen har også den fordel at den er sværere at miste og blive væk pga. dens størrelse, hvorimod strømskinner og kabeltromler har det med at blive væk lidt oftere. Strømkassen kan også være med til at fremme ideen om grøn energi, samt evt. give videre ideer til alternative energi/sparerløsninger. - Negative Konsekvenser: De eneste negative konsekvenser vi kunne finde, ville være at kassen er opbygget af træ, hvilke kræver at man fælder træer for at få resurserne. En anden konsekvens kunne være de mange ledninger der kunne komme til at ligge på gulvet under timerne, samt at kassen selv bruger en smugle plads på gulvet, og den kan derfor måske være til lidt besvær. 11 S i d e a f 39

12 Arbejdsspørgsmål: Inden vi gik i gang med projektet, stillet vi spørgsmål til os selv, som vi kunne arbejde udefra. - Hvad skal vi bruge IT i skolen til? - Kan vi forbedre IT på skolen? - Er strømforbrug et problem, er der stik nok? - Hvad skal man gøre for bedre uddannelse? - Hvor meget/mange benytter sig at IT på skolen? Kan det undværes? Produktforslag: Vi har valgt at vores produkt skal effektivisere undervisning i skolen, der har vi valgt at koncentrere os indenfor IT-området: - Border med Strømstik - Etageborder - Computerskabe - Udlånelige Batterier - Smartboards - Ekstra Stikkontakter - Soldrevne batterier - Strømkasse Hvert af disse produkter kan man på en eller anden måde bruge til at effektivisere/hjælpe undervisningen. Border med stikkontakter: Stikkontakterne er en integreret del af bordet, som så ville kunne bruges til at sætte evt. lamper, bærbarer eller andet elektronik direkte til bordet. Strømmen kunne så komme fra enten en stikkontakt, eller et batteri sat til/i bordet, som kunne oplades natten før undervisningen. Etageborder: Dette produkt vil effektivisere pladsen og udsyn i klasselokalet. Ideen med dette produkt er at der er to etager i et bord, ligesom en køjeseng. På denne måde kan der være flere elever i lokalerne. Dette ville så medføre at man kunne spare en de lokaler, dog på bekostning af udsynet for flere af eleverne. Computerskabe: Et computerskab som oplader computerne på at de ligger og tilsluttede til det- Disse bærebarer skal være skolens lånecomputere, og idet at de fleste elever har deres egen bærebar, kunne skolen nøjes med kun at lave et par computerskabe med ca. 20. bærbarer, disse computere kunne så stå aflåst på for eksempelvis biblioteket. Og ligesom med bøger skulle man vise sit sygesikringsbevis og låne computeren ind i ens eget navn. Og derved sikrede man sig også, at eleverne passer bedre på computerne, samt aflevere dem senere på dagen. 12 S i d e a f 39

13 Udlånelige batterier: Ideen her var at skolen havde et lager af batterier, som er for opladet inden man låner dem til sin bærebar. Smartboards: Smartboards i klasserne. Man kan bruge dette i klassen i stedet for bærebare, eller en form for supplement, og på den måde så også få mere IT i undervisningen. Et smartboard ville så frem gøre fremlæggelser lettere nemmere at lave end evt. en projektor. Man ville også kunne arbejde på smartboarded i undervisningen, og vi synes derfor at det kunne være smart Ekstra stikkontakter: Mange elever har et stort behov for stikkontakter, i form af at man skal have computeren med i skole. Mange elever har dårlige batterier, eller løber tør for strøm under timerne, også selvom at de måske lader computerne op hjemmefra. Derfor er det vigtigt at der er strømstik nok til alle Ideen bag ekstra stikkontakter, er strømstik i væggene eller strømskinner. Soldrevne batterier: For at effektivisere IT på skolen, tænkte vi på om batterierne på elevernes bærbare kørte på solenergi, så sparer man energi fra skolen, og bærbare holder lidt længere, idet at de mindst på et tidspunkt vil blive ramt af solen. Strømkasse: For at skabe nok stik i klassen tænkte vi på en strømkasse, som er en kasse med kabeltromler og stikkontakter. Denne kasse kan tranporteres rundt, og sættes til en stikkontakt og så skal den stå midt i klassen, så det kan give strøm til hele klassen. (Til højre ses en hurtig skitse vi lavede af strømkassens første design (set forfra)) 13 S i d e a f 39

14 Miljøovervejelser: Miljøvurdering: Træ er at fortrække når man skal fremstille byggematerialer, da det udleder mindst energi ved alle produktionsfaser, og er et bedre isolerings materiale end andre. Det kommer selvfølgelig an på hvad der skal fremstilles, hvis vores produkt kommer i meget belastning skal et andet materiale bruges. Vi valgte brug af træ da dette er holdbart til formålet. Vores vogn skal kun bruges indendørs, så vi behøver ikke at lave behandling på træet, og træet kommer heller ikke tæt på mad/drikkevarer og kemikalier. Vi brugte henholdsvis gran og fyr, til fremstillingen af vores produkt. Gran er forholdsvis billigt, og da granet var lavet i krydsfiner, blev det bare endnu billigere. Krydsfiner er dog svært at arbejde med, når man skal bore huller og skrue skruer i. Gran har også mange knaster, her bliver det også svært at arbejde med. Derfor valgte vi at lave lister af fyr, så man så let kunne skrue vores kasse sammen. Fyr er et let materiale at arbejde med, men til gengæld er det dyre, derfor brugte vi kun lidt af det. (Overfor kan ses en træplade af Krydsfiner) Træ er generelt godt for miljøet, og jo mere træ vi bruger desto bedre. Problemet er dog hvis man fælder skove uden at plante træer igen, er det jo ikke specielt godt for miljøet. Man siger at skovrydning er det største problem til CO2 udslip, da træer har den fantastiske evne til at opsuge CO2 og oplagre det i hele dens levetid. Når vi så bruger træet i forskellige produkter, opbevare vi CO2. Skovstyrelsen har i samarbejde med flere fundet frem til at ved at rejse nye skove ville træerne kunne oplagre ca. 350 millioner ton CO2, som svarer til det Danmark udleder på 6 år. 14 S i d e a f 39

15 Materialefase: Alt afhængig efter fældningsmetoden, bruges der en forskellig energimængde. Vi har taget udgangspunkt i den eldrevne motorsav af mærket Husqvarna 321 EL som har en effekt på 2kW. Vi regnede udefter at det tager ca. 3 minutter ~180 sekunder at save træet over. Træet skæres ud i tømmer denne fase har vi ikke fået medregnet selvom den er ret væsentlig i produktionen, da vi ikke kender til bearbejdelsesmetoden, men vi ved at det i sidste ende ikke er betydeligt hvor meget CO2 der udledes her, da træet opsuger mere CO2 end der bliver udledt. Vi startede med at have en plade af gran på 120x245x1,5, vi skar det så ud til de dele vi skulle bruge. Vi fik brugt joule ved fældning (cirka): 0,1Kwh Ved produktionen af denne energi, blev der i snit udlet: 359g CO2/Kwh 359*0,1= 35,9g CO2 Men man skal selvfølgelig huske at medregne bearbejdelse af træet, ved henholdsvis save grene af og skære træet ud i tømmer. Som skovhuggere har man sjældent et godt arbejdsmiljø, det er et meget hårdt og stressende arbejde, og er en af de hårdeste arbejde man kan lave. Skovhugning er et meget hårdt fysisk arbejde, med højt stressniveau. Skovhugning siges at være det tredje værste job i USA ifølge en undersøgelse af det amerikanske CareerCast. Produktionsfase: Da vi fremstillede vores produkt brugte vi følgende maskiner: Rundsav 4KW: Forbrug: 367,1sek * 4000joule/sekund = joule Skruemaskine 350Watt: Forbrug: 1090,4sek * 350Joule/sekund = Joule Boremaskine 300Watt: Forbrug: 104,1sek*300joule/sekund= Joule Høvlmaskine 4KW: Forbrug: 159,8sek*4000joule/sekund= Joule I alt fik vi brugt af energi: joule svarende til 0,70013 Kwh Det kom så til at koste i energiforbrug: Hvis vi tager gennemsnitsprisen på strøm i Danmark: 198øre/kwh 15 S i d e a f 39

16 *198=138,63 øre = 1,39 kroner gennemsnitslig pris i Danmark ifølge strøm.dk Ved produktion af 1kwh udleder det ca. 359g CO2 ifølge Seas-NVE 0,70013*359=251,347g CO2 Brugsfase: Der bliver ikke udledt CO2 under brugsfasen, der bliver hellere ikke brugt noget energi. Bortskaffelse: Hjulene bliver genbrugt fra vores vogn, og træet bliver enten genbrugt eller brændt. Et træ kan oplagre 1 ton CO2 pr. m 3 så ved forbrænding vil det udlede ca. 0, tons CO2 svarende til 15,74025kg CO2 og med en brændværdi på 19MJ/kg, vil der blive produceret 149,532375MJ. Transport: Vi ved ikke meget om transporten, men når træet skal transporteres, vil det formentligt blive gjort med lastbil eller tog, og dette vil udlede en del CO2. Vi kan til gengæld komme ind på arbejdsmiljøet. Det er meget forskelligt hvordan lastbilchauffører bliver behandlet, arbejdstiderne er ofte vanskelige, og det er et meget stillesiddende arbejde, og man sidder længe i samme stilling som er ødelæggende for ryggen og diverse. Det samme kan også nogenlunde siges om togchaufførerne. (Ovenfor ses en lastbil transportere store mængder træ i USA.) (Ovenfor ses et eksempel på transport af træ via tog.) 16 S i d e a f 39

17 MEKA- skema: Kilde til Materialefase miljøproblem Materiale: Gran: 120x245cm (krydsfiner) Fyr 4xhjul Skruer Energi: 360kj + tømmerbearbejdels e Kemikalier: Arbejdsmiljø: CO2 udslip i minus, da træet oplagrer meget mere CO2 end der bliver udlet i fældningen 35,9g CO2+ tømmerbea rbejdelse ved fældningen Hårdt fysisk, højt stress niveau Produktionsfase Brugsfase Bortskaffelse Transport Gran: 1x 50x30x1,5cm 4x 50x33x1,5cm Fyr: 6x 50x3x2cm 1x 93x3,5x5,5cm Samlet: 3.590, m m3 træ m 3 træ Hjulene bliver genbrugt Træet brændes eller genbruges 2,52047 MJ Producerer Energi. CO2 udslip for energifremstilling: 251,347g CO 2 Træet oplagrer CO2, gennem hele dens levetid, derfor udleder den ikke under brugsfasen. Oplagre CO2 ved genbrug 149,5 MJ energi ved - CO2 udslip ved forbrænding 15,74025kg CO2 Men træ er CO2 neutralt, dvs. at der plantes nye for at erstatte de gamle træer. Transport Af træ til Bearbejdelse Og til forbrænding Energi til transport CO2 udslip ved forbrænding af olie. CO2 udslip Blandet, lastbilchaufføre r har det hårdt når stillesiddende i samme stilling. Arbejdstiderne er måske elendige. 17 S i d e a f 39

18 Kilder til miljøvurdering og MEKA-skema: Vi brugte følgende kilder til vores Miljøvurdering og MEKA-skema Produktudvikling: Beskrivelse af valgte løsning: Vi overvejede flere produkter inden at vi valgte vores endelige løsning. Som hovedemne over produkterne havde vi udtænkt at det skulle omhandle det at få strøm til bærbarer og andet. Så vi valgte de produkter som kunne hjælpe med dette: - Border med stikkontakter/apparatur - Computerskabe - Ekstra stikkontakter - Strømkasse Ekstra stikkontakter: Vi overvejede først at det bedste til at få mere strøm i klasserne, ville være at have flere strømstik. Vi fandt derfor på at man evt. kunne lave en stikkontakt i el-værkstedet. Dog droppede vi denne idet da at vi ikke følte at det var det helt store projekt at lave en stikkontakt, idet at vi ikke kunne have så mange overvejelser, samt at vi ikke rigtigt havde en mulighed for selv at bestemme udseendet på produktet. Border med Stikkontakter: Denne i det var vores første egentlige ide til et produkt vi ville lave. Ideen gik så ud på at vi ville producere et bord af træ, som så indeholdte ledninger, og el. stikkontakter indbygget i bordet. Vi tænkte her at vores bordplade nærmest bestod af en kasse/tyk plade, hvor at der så var ledninger indeni. Ledningerne skulle så føre ud i stikkontakter forskellige steder på bordet, så at eleverne bare kunne slutte deres computere til der. 18 S i d e a f 39

19 Vi valgte dog at droppe denne ide, idet at vi tænkte at bordet ville fylde for meget. (Her ses en hurtig skitse vi gjorde af vores bord-ide. De farvede områder symbolisere de områder hvor at vi tænkte at der kunne være stikkontakter. Det orange viser de stikkontakter der ikke kan ses, og de røde er dem der godt kan ses.) Computerskabe: Denne ide blev skabt som en videreudvikling af bordet. Denne kasse skulle så ligesom bordet indeholde ledninger der opladte computere. Her var vores hovedide at kassen indeholdte skolens egne computere, ergo, nogen der var til låns for eleverne. Eleverne kunne så både låne en oplader og computer på f.eks. biblioteket. Og når dagen så var slut, kunne eleverne komme tilbage med computerne og smide den ind i skabet igen. Computerne skulle så sluttes til nogen opladere, som enten kunne være drevet af et batteri, eller en stikkontakt. Vi gik dog videre for denne ide, da vi ikke ville have det antal computere vi behøvede for at kunne se hvorvidt om det virkede. Og så mente vi også, at det måske kunne blive for dyrt for skolen at investere i sådanne skabe, da computerne også bare kunne risikere at blive stjålet. Strømkassen Som en viderebygning på både stikkontaktbordet og computerskabet fadt vi på at lave en strømkasse. Strømkassen skulle så virke på den måde, at man satte den til en stikkontakt og derved kunne bruge de ekstra strømstik som er koblet til selve strømkassen. De ekstra strømstik som kassen har, får den fra en kombination af strømskinner og kabeltromler, som gør at man er i stand til at forsyne flere bærbare i samme lokale med strøm. Dette produkt ville kunne køre selv i lokaler med meget få virkerne stikkontakter. Man kunne jo lave en løsning der Bare hed flere kabeltromler i klasserne, men vi har lært af erfaring at disse tromler (samt ekstra strømskinner) hurtigt bliver væk. Vores kasse kan så stilles midt på gulvet i klasserne, så der bliver ligeligt fordelt i lokalet med ledninger. Og idet at kassen er så stor som at den der, sikre man at folk ikke tager den med hjem, og eller glemmer den. Og hvis at de endelig gør, så er den nem at finde. 19 S i d e a f 39

20 Arbejdstegninger: Til produktet lavede vi følgende plantegninger: Vores tegning over kassen: Udover ovennævnte tegning, lavede vi også en plan overfor hvordan vi skulle skære pladerne som skulle bruges til kassens vægge ud. På tegningen herunder kan man se vores skæreplan: (målene kan læses under bygningsprocessen) 20 S i d e a f 39

21 Løsningsfasen: Kriterier: Vi stillede følgende kriterier om vores produkt: Vores kasse med stik skulle være med hjul, vi havde besluttede os at den skal være høj frem for bred, så man ikke behøver at bøje sig for at rykke den. Kassen skulle have et håndtag for at bevæge den rundt, håndtaget skulle havde været i træ, men så tænkte vi på hvordan den gennemsnitlige gymnasieelev behandler skrøbelige genstande, så vi tænke på metal, så den ikke gik let i stykker, men man kunne stadig lave lidt ravage, så vi tænke på at lave håndtaget af huller i træet, ligesom en bowlingkugle. Dette vil både gøre den mere brugervenlig og samtidig gøre den mere solid. Kort sagt skal vores produkt være: Mobilt, billigt og flere stik end en normal strømskinne. Da vi fik sat målene op, og beregnet vægten tænkte vi at det måske var en lidt dårlig ide med hullerne. Det ville jo ødelægge ideen med hjulene hvis man løftede den rundt. Vi valgte så at lave et langt håndtag så man kan trække kassen som en vogn. Vi overvejede også hvor mange stik der skulle sættes til, da det er begrænset hvad en almindelig stikkontakt kan kunne holde til. Men vi fandt ud at, dette ville ikke være et problem da en stikkontakt kan holde til en spænding op til 13A. Da en gennemsnitlig computer/oplader bruger 0,3A. Så vi regnede frem til at kassen kan holde til omkring 30 bærebare. Der er stik i vores kasse, og det ville så ikke være et problem, dog vil vi lave en advarsel på kassen maks. 13A, men da de fleste ikke ved hvor meget deres computer bruger skriver vi omkring 25 bærebare (ikke 30 da der skal være en sikkerheds margen). Vi tænkte også på at sætte en advarsel på om ikke at sætte flere strømskinner fast, men det kunne måske være fint nok hvis det ikke overskrider de 25 bærebare. Kassen skal være lille, men tilpas stor til at man ikke skal bøje sig helt ned til den. Der skal være stik i, den skal have hjul og håndtag. Advarselsmærke skal være påkrævet. Kassen skal være solid, holdbar og billig. 21 S i d e a f 39

22 Kravmatrix: Vi valgte at lave et kravmatrix med de produkter vi forslog og fandt på over projekter og emner. Vi diskvalificerede mange af dem efter at vi havde tjekket hvorvidt om de rent faktisk var gode i følgende kravmatrix: (Nu højere tallet er, dets bedre er det) Kriterier Løsnings forslag Strømkasse: 8 Pris 0,4 Opsætnings Tid 0,2 7 Fremstilling 0,4 5 Forventet øget effektivitet/ virkning. 0,6 8 Sum / karakter = 1,0 Etageborder: (fantasifuld ide) 3,2 4 1,4 2 2,0 2 4,8 0 11,4 2,8 Flere strømstik eller stikkontakter i lokalerne: 1,6 6 2,4 0,4 6 1,2 0,8 5 2, ,2 9,8 Border med strømstik el. andet apparatur: 5 2,0 7 1,4 5 2,0 7 2,1 7,5 Computerskabe med bærbarer til eleverne som oplades efter skole i skabene. Smartboards i alle klasser: 5 2, , , ,6 1 9,2 3 Udlånelige batterier til bærbarer: (fantasifuld ide) 0,4 6 2,4 0,8 5 1,0 1,2 3 1,2 0,6 3 1,8 6,4 22 S i d e a f 39

23 Produktionsfasen: Bygningsproces: Materialer: Værktøj og apparaturer: - 2x Irwin Quick-grips (skruetvinger) samt 2 andre versioner. - 4x hjul. - Blyant - Boremaskine med 4 cm bor (til ledningshullerne) 300watt. - En tommelstok og lineal. - Et Hultafors vaterpas - Kabeltromle - Klemmer - Sandpapir - 20x35mm Skruer - Skruetrækker - Rundsav - 2-3x Strømskinner til testning af ideen. - 2,5 mm bor (til skruer.) Træ: - Midten: 1x 50x30x1,5cm Grantræ, (krydsfiner) 2250cm3 - Siderne og toppen: 4x 50x33x1,5cm Grantræ, (krydsfiner) 9900cm3 - Listerne: 6x 50x3x2cm Fyrretræ, 1800cm3 - Strømskinneholderne: 1x 93x3,5x5,5cm Fyrretræ, 1790,25cm3 - Håndtag: 1x 3,5cm diamater og 35cm længde fyrretræ. - Holder til håndtag 2x 40x4x1cm fyrretræ. Forbedringer/overvejelser: Ved vores plantegning og da vi fandt på vores produkt, gjorde vi os mange overvejelser for hvorledes at kassen skulle se ud, samt hvilke ting skulle den kunne, og hvad den IKKE skulle kunne. Som noget af det første tænkte vi på hvor stor at denne kasse skulle være. Skulle den være stor eller lille? 23 S i d e a f 39

24 Den først ide til strømkassen havde så plads til 4 kabeltromler. 2 på hvert nivaue af kassen, samt en strømskinne på hver sin side. Vi mente nemlig at det var vigtigt at der skulle være masser af strøm til alle eleverne. Alle ledningerne skulle så forbindes i kassen via runde huller i pladerne. (Skitse 1) Ved at have 4 kabeltromler og 2 strømskinner ville vi så have stik, vi fandt dog ud af dette måske kunne skabe kortslutninger. Vi tænkte også at ved at man smed for mange stik og ledninger i, ville kassen også fylde for meget når at alle ledningerne var trukket ud, og det kunne så rent sagt blive det rene helvede med alle ledningerne. Vi tænkte også at det måske ikke var nødvendigt med alle disse stik, idet at de fleste klasser typisk er på elever, og af disser elever kan det jo være at de fleste skriver noter i hånden i stedet for på computerne. Vi tænkte også at alle klasselokaler normalt har mindst 2-3 stikontakter udover det der skulle bruges til strømkassen, og elever ville selvfølgelig også bruge dem. (Skitse 2) I skitse 2 slog det os hurtigt at man selvfølgelig skulle kunne bevæge kassen rundt uden for meget besvær, det var derfor vigtigt at den ikke vejede særligt meget, samt ikke gik så nemt i stykker. Vi besluttede så at den skulle laves af træ, idet at den ville blive alt for tung i stål/jern. Vi kom så også hurtigt på at kassen kunne have hjul (som set på tegningen) og man derved ville kunne skubbe kassen rundt nemt. Hjulene skulle så selvfølgelig kunne låses så at den ikke var ustabil imens at man arbejde. I denne løsning er kassens bygning så åben foran hvor at man også tager kabeltromlerne ud af. Kassen bestod så af 2 hoveddele, 2 rum foran til tromlerne, og et rum hvori en strøskinne der er fastsluttet til væggen befinder sig i. Via denne skinne (som i dette tilfælde blev nød til at have 6 huller) får hele kassen så strøm. 24 S i d e a f 39

25 (Skitse 3) Eftersom at vi ved skitse 1 fandt ud af at det ikke var nødvendigt med så mange strømstik, genovervejede vi vores tidligere tegninger, vi kom så frem til den konklusion at vores kasse simpelthen var for bred og at den derfor ville fylde for meget i lokalet. Vi besluttede derfor at halvere kassen, og i stedet for 4 kabeltromler, ville vi nu kun have 2, men en på hvert lag. På denne måde ville kassen højest blive 30-35cm bred (hvis at tromlerne stod oprejst) mod de tidligere 50-55cm. Vi besluttede desuden også at fjerne det bagerste rum og gøre kassen åben hele vejen igennem, på den måde kan man trekke kabeltromlerne ud både forfra og bagfra, så at det også var nemmere at komme til. Vi har valgte så herved også at placere strømskinnen der forsynede hele kassen med strøm oppe på kassen i stedet (kun holdt på plads af nogen klodser i enden og i siderne), idet at det så også igen var lettere at komme til den, plus at man så også nemt kunne tage den af hvis at man ikke gad bruge kassen mere, men stadig ville have strømskinnen. Færdig arbejdstegning: (skitse 4) Alle disse overvejelser førte os til en færdig arbejdstegning som vi kunne gå efter da vi var i værksted, og som konstant gav os noget visuelt at gå efter og som vi kunne tjekke hvis der var noget vi var i tvivl om. I denne skitse kan man så se at vi valgte at gøre vores kasse bredere ved at ligge kabeltromlerne ned. Dette var ene og alene fordi at vi frygtede at man måske ville kunne vælte kassen for nemt, hvis at den var for bred og høj (som man kan se den var på skitse 3). 25 S i d e a f 39

26 Vi valgte også under selve processen, at i stedet for at de 2 strømskinner på siderne var fastspændte, skulle de nu blot kun blive holdt på plads på siderne af nogen små holdere, så at man på den måde bare kunne tage strømskinnen ud og på når man havde brug for det. Dette gjorde så også at man kunne nå mere ud i klassen. Vi fandt også til sidst på at kassen skulle have et håndtag, så at den nærmest ville binde om en indkøbsvogn. (Strømskinnen i sin holder og i ledningshullet) Fremgangsmåde: Her har vi vores fremgangsmåde, som fortæller hvordan at vi gjorde i værkstedet da vi byggede vores produkt: (Herover ses vores arbejdstegning som vi benyttede i værkstedet.) Vi startede med at konsultere en værkstedslære (Arne Wamsler) med vores arbejdstegninger. Vi fik af vide at vores arbejdstegninger så gode ud, men at vi manglede en skæreplan for det træ vi skulle bruge. Vi lavede derfor hurtigt en skæreplan som vi også fik godkendt. 26 S i d e a f 39

27 Vi fik en først en stor plade på 120x245cm, hvoraf ville skure skære 5 mindre stykker fra: - Siderne: 2x (50cm*40cm) - Top og bund: 2x (50cm*33cm) - Midt sektionen: 1x (50cm*30cm) Nu da vi havde fået tegningerne godkendt, gik vi i gang med at skære stykkerne ud (Herover ses vores skæreplan, bemærk at pladen er lavet af 1,5cm tyk krydsfiner) Vi skulle sørge for at det blev skåret ud på den mest effektive måde, så der gik så lidt til spilde som muligt, vi valgte derfor at bruge en rundsav. Da vi så havde skåret stykkerne, gik vi i gang med at planlægge og optegne hvor vi skulle bore ledningshuller i siderene. Vi fandt også ud af hvor at vi ca. skulle sætte beholderene til strømskinnerne. Så ville vi sætte de 5 stykker sammen, men så snart at vi begyndte at skrue toppen fast på en af siderne, begyndte træet (krydsfiner) at flække. Da vi konsulterede værkstedslærerne med problemet fortalte han os at det var noget dårligt træ vi havde fået (krydsfiner), men da det ville være spild bare at smide træet til side, fandt vi på at laver nogen lister til pladerne i stedet. (Planlægning af ledningshuller) Vi valgte at listerne skulle have målene: 2x3cm, men da at det var svært at finde nogle lister der var den tykkelse, fandt vi nogle 3x6cm tykke lister og skar dem til på rundsaven og høvlemaskinen så at de passede. (Til venstre ses en af siderne med 2 ud af 3 lister fastgjort) 27 S i d e a f 39