Kirsten Tønnesen, Februar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirsten Tønnesen, Februar 2014 1"

Transkript

1 Læreren kan betragte sig selv som én, der også er i en læringsproces, hvor hensigten bl.a. er at lære mere om elevernes læring og tilgang til matematik Kirsten Tønnesen, Februar

2 Udvalgte begreber fra erne Nogle børn har særlige behov Undervisningen skal differentieries Alle elever skal opnå forudsætninger for: fortsat uddannelse, erhvervsmæssig beskæftigelse eller anden beskæftigelse. Kirsten Tønnesen, Februar

3 FORDI matematik giver noget vi kan regne med Ord og symboler I forhold til ; Sammenlignet med ; KOMMUNIKATIONS KOMPETENCE Repræsentationer: procent = % = = _, 100 Tabeller, tegninger, Variable: Metoder til at holde styr på de ukendte SYMBOL- OG REPRÆSENTATIONS KOMPETENCE FORMALISME- / MODELLERINGSKOMPETENCE Kirsten Tønnesen, Februar

4 Tolke billeder eller sange? Hist hvor vejen slår en bugt ligger der et hus så smukt Væggene lidt skæve stå Ruderne er ganske små Døren synker halvt i knæ Hunden gør det lille kræ Under taget svaler kvidrer Solen synker også videre Kirsten Tønnesen, Februar

5 Krigen om hvad der er vigtigst Rutiner og færdigheder må bygge på forståelse Forståelse må bygge på refleksion over handlinger, som vi teknisk behersker, fx proceduremæssige færdigheder Kirsten Tønnesen, Februar

6 .. Formålet er at lære at Ole Kyed, Principper for undervisningsdifferentiering i praksis kunne planlægge, gennemføre og evaluere en konkret opgave eller problemløsning for siden at reflektere og tænke over, hvordan de indhøstede erfaringer kan overføres til andre sammenhænge og problemstillinger. Kirsten Tønnesen, Februar

7 Symbolhåndteringen er vanskelig i matematik. Også retningen er vanskelig. De aller fleste regnefeil skyldes tankefeil. (KIM) For mange elever er det en åpenbar risiko at skolematematikken fremstår som et lotteri hvor en noen ganger vinner (får rett svar!) og noen ganger taper. Undervisningen har stor betydning... Bare 20 % av alle elevene tilhørte samme prestasjonsgruppen hele skoletiden! Språket: Den viktigste læringsforutsetningen... det er ved bruk av begreper og språk at tenkingen skjer og kan formidles eleven "lærer ikke av feilene han gjør".... Forstår ikke problemet... Forstyrrelser i systematisk tenking og romoppfatning... Dårlige innlæringsmåter (læringsstrategier) Kirsten Tønnesen, Februar

8 Misopfattelser Gange Større Enkeltsituationer Gælder altid Dårlige vaner Find Facit = Færdig Modstand mod læring Tidsspilde Hukommelsesproblemer Støttende undervisning ikke-motiverende forgrund Mange fejl i test Forebygge ved at styrke Korrekt og alsidigt grundlag Tjekke hvad de ved! Hvornår er det ikke? Skabe kognitive konflikter Kompetencerne Fokus på problemløsning Lyst til livslang læring Brugbar og genanvendelig læring Potentialerne ZNU - uv.diff. - Stå på tæerne Frugtbare strategier Huske-træning, ingen fiduser, Matematik i anvendelse Modellering Kirsten Tønnesen, Februar

9 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT, 2005, Matematik på grundskolens mellemtrin Om matematikundervisning et klip fra: TNS Gallup, Marts 2006, RAPPORT, ARBEJDET MED AT UDVIKLE ELEVERNES MATEMATIKKOMPETENCER PÅ FOLKESKOLENS MELLEMTRIN. Kirsten Tønnesen, Februar

10 Inspireret af: Björn Adler (2008) DYSKALKULI & MATEMATIK; Special-pædagogisk forlag. Skolematematik Hverdagsmatematik Tal og begreber kommer dumpende Nu skal vi lære om Færdighedsøvelser blandes med forståelsesarbejde Problemerne er lærebogens Opgaverne forventes løst med den nye metode Der skrives ét svar Megen viden genbruges ikke Svagheder udstilles jævnligt Tal og begreber indgår når eleverne møder dem, eller spørger om dem. Omgivelserne øver fx tælleremser uden samtidig at kræve andet Problemerne genkendelige Problemerne kan løses på et utal af måder Der tales, vurderes og handles Man lærer det man tit tænker over Man kan gemme sine mangler Kirsten Tønnesen, Februar

11 Hvordan læres matematik-begreber? Man opfatter begreberne som handlinger det konkrete får et navn (operationerne udgør en særlig idé ) (selvstændige objekter ) Intuitivt remser antal ordning måling sammenlign Kirsten Tønnesen, Februar

12 Hvordan læres matematik-begreber Man opfatter begreberne som handlinger det konkrete får et navn (operationerne udgør en særlig idé ) (selvstændige objekter ) Intuitivt remser antal ordning måling sammenligne I SKOLEN! Mange N via tælleremsen N Q+ via tabeller, division (at opdele) N Z via subtraktion Z Q via Q R+, via kvadratrødder R+ R via Z R C via negative rødder Kirsten Tønnesen, Februar

13 Skole-matematik Træning eller Udvikling Matematik? Det er noget man gør i skolen Kan i huske det fra sidste gang? (Lektien? Repetere?) Næste side Læreren forklarer (og overbeviser / beviser) og giver huskeregler og gode fif Eleverne øver sig (i at genbruge lærerens metoder). Kirsten Tønnesen, Februar

14 Kirsten Tønnesen, Februar

15 Fra Kirsten Tønnesen, Februar

16 Ungen vejer cirka 100 kg. Hvad mon moderen vejer? Tegn elefant-mors fodspor. Kirsten Tønnesen, Februar

17 Ræsonnemantskompetence for mindre børn Kirsten Tønnesen, Februar

18 Hvad er problemet? Hvordan kan det løses? Kirsten Tønnesen, Februar

19 Der struktureres, eksemplificeres og forenkles Forenkling PROBLEM -FORMU- LERING Problemet oversættes til en matematisk repræsentationsform Modelleringen og valgene justeres løbende NY VIDEN ud fra modellen? METODEVALG Den matematisk repræsentation udfyldes/ defineres ANALYSE- MODEL Et billede der kan tolkes på Data-indsamles, udtryk beregnes og præsentationsform vælges Det virkelige og indviklede problemfelt indkredses til et eksemplarisk delområde. Kirsten Tønnesen, Februar

20 Kompetencens niveau Svinths ideer for udviklingen i handlekompetence kan bl.a. ses i Tømrerfagets Logbog for lærlinge, hvor virksomhederne for hvert emne skal beskrive lærlingens aktuelle rutineniveau ud fra niveauerne 0 4: 0.niveau det lærlingen ikke har arbejdet med endnu 1.niveau det er nødvendigt, at lærlingen skal instrueres og følges af en erfaren medarbejder, 2.niveau når lærlingen på lige fod kan samarbejde med andre medarbejdere 3. niveau når lærlingen på egen hånd kan sendes ud 4. niveau når lærlingen selvstændigt kan planlægge, bestille materialer, vælge værktøj og komme med selvstændige opgaveløsninger. Kirsten Tønnesen, Februar

21 Hvor er læreren? Hvad ser læreren? Hvor er eleverne og hvad ser de? Hvor skal de hen sammen? Hvordan kommer de derhen? Kirsten Tønnesen, Februar

22 Undervisningsdifferentiering Udgangspunktet er den formative Kirsten og løbende Tønnesen, Februar evaluering 2014 (ikke bare fornemmelser) 22

23 Hvornår virker et klasselokale? Kirsten Tønnesen, Februar

24 - Eleverne er på så forskellige niveauer at A tillader dem at arbejde med hver deres - C finder ud af hvilken del af matematikken special-eleverne kan og så bruger C ikke tid på undervise dem i netop det. - E lader grupper eller enkeltelever selv vælge hvad de skal lære om - G lader dem hver især nå så meget de nu kan af bogens opgaver. - B forsøger at undervise hele klassen på én gang omkring det pensum der er i bogen - D har som udgangspunkt at eleverne på specialholdet ikke ved noget om matematik - så D begynder forfra. - F lader eleverne selv vælge hvilke af dagens opgaver de vil løse - H har lavet tre forskellige samlinger af opgaver til tre grupper (stærke, mellem og svage) U.V.DIFF. ( s t ø t t e n d e? ) Kirsten Tønnesen, Februar

25 Andresen, Bent B.: Når undervisningen kræver differentiering ligeværdige elevaktiviteter med it Tilpasningen finder sted på to væsentlige områder, nemlig med hensyn til: hvad eleverne lærer hvordan de lærer. Et nøglebegreb er ligeværdige aktiviteter, hvor sigtet med undervisningen er det samme for alle elever i en klasse eller på et hold, men hvor arbejdsform, organisering, materialer, vejledning og støtte er tilpasset den enkelte elevs behov. Før forløbet aftaler lærere og elever i så fald, hvilke krav der er til de færdige produkter eller afsluttede arbejder. Kirsten Tønnesen, Februar

26 Fælles mål i samme retning Forskellige fokuspunkter Kirsten Tønnesen, Februar

27 De 4 F er F a k t a k u n d s k a b e r er kundskaber, der i nogen udstrækning kan vurderes kvantitativt, da de består i at kunne huske og gengive informationer. F o r s t å e l s e s k u n d s k a b e r er af kvalitativ art, hvor kvaliteten af den matematiske forståelse kommer til udtryk i sproget, sprogspillet, som Wittgenstein knytter matematikken til (Dahl, 1995). F æ r d i g h e d s k u n d s k a b e r kommer til udtryk ved, at eleven ved, hvordan hun eller han skal løse et problem både på det teoretiske og praktiske niveau, som for eksempel når eleven har tænkefærdigheden at halvere og praksisfærdigheden at kunne dividere et firecifret tal med to. F o r t r o l i g h e d s k u n d s k a b e r kommer til udtryk, når eleven kan anvende matematikken, matematisere, i forskellige situationer, hvis kontekst ligger uden for matematikken. Grundlaget for vurderingen er et scratch paper, hvor en problemstilling er givet i en stor ramme, inden for hvilken eleven opfordres til at nedskrive, tegne, eller på anden måde nedfælde alle sine tanker i forsøget på at løse problemet. Kirsten Tønnesen, Februar

28 Lære nye udtryk - Udbygge begreber Opdage nye systemer Lægge mærke til det kunne udskille det Kunne genkende det kunne gengive det Kunne genanvende det - øve sig i at genkalde det Kunne udskille dets særligheder Kunne sætte det i sammenhænge med lignende Kunne vurdere dets relevans i situationer Kirsten Tønnesen, Februar

29 Begrebs-navne kan bearbejdes ved at arbejde med: Opdeling af ordet Synonymer Antonymer Navnet på andre sprog Afledninger Kulturhistorie Kirsten Tønnesen, Februar

30 Pernille Pind: Begreber og færdigheder eleverne skal have kendskab til og besidde Karakteren 2 Begreber Længde: Millimeter, centimeter, meter, kilometer. Areal: Kvadratmeter, kvadratcentimeter. Rumfang: Kubikmeter, kubikcentimeter, centiliter, deciliter, liter. Andre begreber: Grundlinje, grundflade, omkreds, omsætte. Karakteren 2 Færdigheder Måle med lineal, tommestok og målebånd. Finde afstande for eksempel med google maps. Omsætte mellem ovenstående enheder for eksempel fra cm til m. Måle omkreds. Beregne overslag for omkreds af cirkel. Tælle areal med enheds-kvadrater. Beregne areal af rektangel og af retvinklet trekant. Måle rumfang med litermål fra husholdningen. Beregne rumfang af kasser. Kilde:: BERETNING OM EVALUERING OG KVALITETSUDVIKLING AF FOLKESKOLEN 2011 Mål-træ Kirsten Tønnesen, Februar

31 Fra materialet PRØV! En kladde fra Danmarks Matematiklærerforening Kirsten Tønnesen, Februar

32 Kirsten Tønnesen, Februar

33 Opgaveeksempler Hvad kunne være det fælles mål? De skal klare en Fortsat uddannelse De skal få 2 til FSA aht Erhvervsmæssig beskæftigelse De skal ku klare sig i Anden beskæftigelse Kirsten Tønnesen, Februar

34 At opbygge sit talbegreb ved at arbejde med mønstre i tal og i figurer At udbygge sin værktøjskasse til at finde og bevise mønstre i udviklinger Kirsten Tønnesen, Februar

35 Progression indenfor emnerne -hvor er eleven nået til? TAL Konkret optælling bestemme antal ved at anvende tællematerialer, simpel hovedregning, lommeregner og skriftlige notater Tælle alle sammen Samle i mængder kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition Tælle videre fra det ene tal Systematisere optællingen Hovedregning Skønsregning Skriftlige notater Lommeregner Anvendelse Tælle på usynlige fingre el.lign Samle i tiere og enere hver for sig Tælle tiere/hundreder Samler i tiere eller hundreder Kunne læse og skrive store tal Bruge overskuelig notatteknik / opstilling Vælge passende regneart Vurdere resultatet Vælge passende fremgangsmåde / metode Vælge enhed / benævnelse Tælle indenad fra det ene tal Vide hvad det bliver Overveje ud fra virkelighed, talkendskab mv. Finde sig en fremgangsmåde / strategi Vurdere resultatet Kan fravælge brug af lommeregner Vælge passende nøjagtighed Begrebet talområde tal imellem 0 og 1 decimaltal og brøktal > 1 Kirsten Tønnesen, Februar

36 Forskellige opgave former i undervisningens forskellige stadier Opstart og opmærksomhed på sin førviden Ny viden og nye erfaringer Bearbejde det nye Træne det nye med det gamle Formidle den nye viden til sig selv og andre Bruge den nye viden i andre sammenhæng (Transfer) Kirsten Tønnesen, Februar

37 Opstart og opdagelse af elevers førviden En forudsætning for at lærerne kan tilrettelægge en differentieret undervisning, er at de løbende evaluerer elevernes udbytte af undervisningen ( 13, stk. 2), Begrebskort og at de samarbejder med eleverne om at opstille individuelle mål ( 18, stk. 4) på vej mod de bindende nationale trin- og slutmål (Fælles Mål) ( 10, stk. 4). [EVA, 2011] Læreren har en plan om hvilke mål der stiles mod

38 Procenter i BØRNs dagligdag Kirsten Tønnesen, Februar

39 Erfaringsudveksling og opmærksomhed Princippet om undervisningsdifferentiering skal sikre at læreren inden for klassefællesskabet tilpasser undervisningen til de forskellige elevers behov og forudsætninger lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. [EVA, 2011] arbejde med problemløsning i en proces, hvor andres forskellige forudsætninger og ideer inddrages. [Fælles Mål] Eksperimentere, løse ægte problemer i fællesskab

40 HVOR findes der tre kanter? Hvad skal der være før man kan sige, at der er en trekant? Hvornår er det IKKE en trekant? stabilitet, ½ firkant, 180º, ½ parallellogram, ½hg, trekantuligheden, noget frækt, triangulere, trigonometri, Kirsten Tønnesen, Februar

41 Kan du se: Forskelle? Ligheder? Er der et system? Er der flere systemer? Hvad med: ? Kirsten Tønnesen, Februar

42 Ny viden og nye erfaringer Differentiere kompleksiteten med åbne opgaver hvor eleven kan udnytte egne erfaringer, viden og styrker Differentiere læringsmål ved at tage udgangspunkt i nuværende ståsted (førviden) tage hensyn til motiverende faktorer samtale med eleven mens de arbejder på egen hånd mens de andre grupper arbejder videre via logbog, arbejds- eller valgark, Sætte individuelle læringsmål

43 Det græske talsystem Det kantonesiske talsystem (Kina) Det Romerske Talsystem I II III IV V VI VII VIII IX X I=1 V=5 X=10 L=50 C=100 D=500 M=1000 Kirsten Tønnesen, Februar

44 Kirsten Tønnesen, Februar

45 Bearbejde det nye Differentiere bearbejdningen ved at tilbyde parallelle arbejdsformer hvor der indgår kropslige udtryksmidler der indgår sproglig opmærksomhed, fx rim og remser der indgår konkrete materialer der kan manipuleres der indgår it, video, billeder, de skal vise løsning af samme opgave på flere måder Læringsstile respekteres,

46 The Creative Use of Odd Moments The Mathematical Association 2007 Kirsten Tønnesen, Februar

47 Vil du lægge 15% af beløbet oveni - eller trække det fra? udgør 15 %. med 15 %. 15 procentpoint på 15 % fra 15 % Kirsten Tønnesen, Februar

48 Træne det nye med noget velkendt Differentiere træningen ved at tilbyde parallelle opgaver (der ser ens ud) med forskelligt talområde, forskellig kompleksitet forskellig mængde tilbyde forskellige motivationsformer som fx et it-program, et spil, rette eller forfatte andres opgaver,

49 Ordliste til sammen - mangler - forskellen - op til Indsæt ordene, så det passer 5 og 7 giver 12. mellem 8 og 11 er 3. Hvis du har 3, så du 7 for at have 10. Fra 7 10 er der 3. EKSTRA: Prøv at skrive nogle af sætningerne, så de passer til din måde sige det på. retur Mere ordarb. Kirsten Tønnesen, Februar

50 Vis det samme på flere måder Kirsten Tønnesen, Februar

51 Brøker med Pernille Pind Kirsten Tønnesen, Februar

52 Bruge den nye viden i andre sammenhænge Differentiere ved at Lade eleverne selv undersøge noget om eller noget med deres ny viden Differentiere lærerhjælp og vejledning lade eleverne formidle hvad de ved, kan,.. for hinanden, for andre elever, for dig, for lade eleverne udarbejde noget til andre fx træningsopgaver, demo af forskellige metoder, Projekt,

53 Kan du se mønstre eller sammenhænge hér? Kan noget matematik måske gøre dig klogere på mønstrene eller samennhængene? Kan du forestille dig et matematisk svar - eller spørgsmål der kan gøre dig klogere Kirsten Tønnesen, Februar

54 Er der også en kvart-måne Halvmåne Nymåne Halvmåne Fuldmåne Hver måned er det fuld-måne. Hver anden uge kan vi se halv-månen. Hvor tit kan vi se det kvarte af månen? Kirsten Tønnesen, Februar

55 Alle der har en promille på over 0,5 bliver dømt for spirituskørsel. En promille svarer til 1 gram ren alkohol pr kg blod (ca 1 liter blod) Som hovedregel forbrænder leveren 0.15 pr time (mellem 0.10 og 0.25) Alkoholen fordeles i den vandige del af kroppen - det vil sige i blodet og i væsken omkring cellerne. Alkoholen kan altså ikke opløses i fedtvæv, og derfor vil alkohol-koncentrationen i blodet blive større hos runde kvinder end hos slanke mænd. (Hos kvinder kan alkoholen kun optages i omk. 55 % af deres krop, mens det er ca. 68% for mænd) https://www.youtube.com/watch?v=h2fulnhdj9a Dreng kører spritkørsel på knallert Kirsten Tønnesen, Februar

56 Formidle den nye viden (Transfer) Differentiere ved at lade eleverne formidle hvad de ved, kan,.. for hinanden, for andre elever, for dig, for lade eleverne udarbejde noget til andre fx træningsopgaver, demo af forskellige metoder, Logbog, Egen formelsamling, Plakat, YouTube, MindMap, Test,

57 FOTO af matematiske symboler Kirsten Tønnesen, Februar

58 Kirsten Tønnesen, Februar

59 Kirsten Tønnesen, Februar

60 Kirsten Tønnesen, Februar

61 Opgavekategori Problemstilling Hvad skal der svares på Præmisser Hvilke krav el forudsætninger er der givet? Proces Hvordan kan man løse opgaven finde svar? Produkt Svar på problemet! Lukket opgave Hvad bliver? Der er så og så mange af den slags og Du skal svare i og det skal. osv Automatisk færdighed Husk metoden og/eller formlen? Eksperimentelt: Gør dit og gør dat og se det som så sker! Der er ét korrekt svar ellers er det gået galt undervejs! Hvorfor viste det (ikke) det som det skulle? Delvis åbnet opgave Åben opgave Hvad kan man finde ud af om Man må selv vælge sig nogle betingelser eller rammer Man må selv vælge nogle angrebsteknikker eller vinkler der passer til betingelserne mv Der kan være flere mulige svar afhængig af de valg man har lavet undervejs Kirsten Tønnesen, Februar

62 Hvorledes kan denne opgave åbnes? Træk fra Er opgaven diagnostisk eller bare lumsk? Kirsten Tønnesen, Februar

63 Hvorledes kan denne opgave åbnes? Kirsten Tønnesen, Februar

64 Ib Trankjær Faglig læsning for lærere Gyldendal 2010 Forskellige repræsentationer af samme begreb ex med talbegreb, arealbegreb, samtale mv.. Forskel mht løsning af opgaver forskellige sværhedsgrader eller forskelligt antal forskellige opgaveformuleringer: Åbne, lukkede, ikkealgoritmiserede opstillinger, samme fælles emne men forskellige opgaver, forskel på ledsagende tekstfra tydelig vejledning til antydning af problemstilling, Det faglige begreb eller emne i andre sammenhænge (i et spil, en undersøgelse, tværfagligt mv) Den praktiske tilrettelæggelse Gruppevis/holddelt arbejde, samarbejdende grupper, udvalgte hjælpemidler, konkrete materialer, arbejdsformer, Løbende evaluering med præsentationer og valg af fremgangsmåder eller afklarende arbejder Eksemplerne er bl.a. division, ligninger, tal og talbehandling, areal og it. Kirsten Tønnesen, Februar

65 Hvilke er Hjælpemidler? Hvilke er Konkrete materialer? Hvad gør de for elevens talbegreb? 4 Kirsten Tønnesen, Februar

66 Kirsten Tønnesen, Februar

67 Fra materialet PRØV! En kladde fra Danmarks Matematiklærerforening Kirsten Tønnesen, Februar

68 Kirsten Tønnesen, Februar

69 Special eleverne er selv i klassen I Hvor en støttepædagog / -lærer / undervisningsassistent hjælper til Holder ro omkring arbejdet? Gentager beskeder? Hjælper med løsningsmetoder? II Hvor der arbejdes med forskellige tilgange eller rammer? Story-line, Butik (Veksle fremmed valuta (feriemønterne/legepenge)) Træningsaktiviteter efter forskellig læringsstil III Hvor der arbejdes med forskellige opgave-materialer Læreren uddeler, hvad hun mener de enkelte får udbytte af? Eleverne vælger selv hjælpemiddel, opgave eller værksted? o En hel anden type opgaver o Samme opgavetyper - forskellige talområder o Samme opgaver - forskellige hjælpemidler o Samme opgaver der er åbnet: Kirsten Tønnesen, Februar

70 Kirsten Tønnesen, Februar

71 Supplerende dias De følgende dias bliver måske anvendt hvis det viser sig, at de kan bruges for at illustrere et interessant punkt, der bør uddybes på dagen! Kirsten Tønnesen, Februar

72 Efterlæsning vedr. inkl./uv.diff. Uddrag af Pædagogik der virker (eller du r?) af Marianne (Clausen?) [her er små og tydelige beskrivelser af praksisnær regneundervisning på eud] EVA; 2011; Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. Især kap 3 og kap 6 Temahæfte om den tilpassede undervisningen, Tangenten nr. 2/2008 Sproglig bevidsthed som inkluderende faktor i matematikundervisningen af L. Johansen, her skriver Pernille Pind om sine 12 teser om mindstemål osv. Osv Hansen,H.C.; Jess, K.; Pedersen, B.; Rønn, E.;(2006),Der er mere end ét svar; Alinea [Giver selv mere end ét svar på hvordan det kan være med specialundervisning i matematik] Lunde, Olav (oversat af Wahl, Michael): Rummelighed i Matematik. Hvorfor kan Martin ikke regne?[giver også konkrete anvisninger på hvorledes der kan undervises og hvilke opgavetyper der kan være velegnede] Niels Egelund m.fl.; (2007); Elevplaner, teori og praksis; Dansk Psykologisk selskab. Søndergaard, Annette; (2013); Klar til at lære; Forlaget Matematik [omkring skolestarten] Kirsten Tønnesen, Februar

73 www adresser Matematiklærerforeningens hjemmeside. Det er her du kan melde dig ind og læse mere om sommer-højskolen (sommer-kurset) på Brandbjerg, Foreningen DanSMa - Dansk Specialmatematik. henviser til næsten alt om undervisning. (fx færdige forløbsforslag, materiale-link, regelsamlinger, evalueringsredskaber osv.) Gratis træningsprogrammer (frikøbt af forskellige forlag) har bl.a. konferencer til fsk matematik og specialundervisning Et norsk center for matematik. er fra et tilsvarende svensk National Center for Matematik. Familien Jensens kontrollerede links findes også til alle andre skolefag! Hjemmeside med henvisninger til sider for bl.a. velbegavede børn. har en del ideer og oplæg og videoer om forskellige regnemetoder. Enganghæfter Klodser, spil, måleudstyr mv. Klodser, spil, måleudstyr mv Beskrivelser og spil med terninger, talkort, figurer, mm Kopimapper med spil til mangesidede terninger Kirsten Tønnesen, Februar

74 MATTEBEGREPP PÅ 20 SPRÅK :40 En resurs för flerspråkiga barn, ungdomar och föräldrar. Böckerna är utvecklade av modersmålslärare och elever. Böckerna finns enbart i pdf-format. De är fria för elever, föräldrar och lärare att skriva ut och använda i skolarbete. Materialet får inte användas på annat sätt. webbmatte.se är ett gratismaterial i matematik för åk 6-9, samt matematik A på gymnasiet. Materialet för Grundkola åk 6-9 finns på åtta språk och Matematik A finns på tre språk. Materialet utgår från svenska med översättningar på de olika språken. Kirsten Tønnesen, Februar

75 Hvordan lærer de forskellige elever? Hvad er det/de fælles undervisningsmål i 7.b? Hvor er de enkelte i deres matematikfaglige udvikling ELEVENS MED-VALG Hvad kan blive de enkeltes læringsmål? TID MATERIALER Hjælpemidler Elev- / lærerorganisering Åbne opgaver til forskellige valg, spørgsmål, metoder, svar Kirsten Tønnesen, Februar

76 Plads-navne Addend + Addend = Sum Faktor Faktor = Produkt Minuend Subtrahend = Difference Dividend : Divisor = Kvotienten HVEM er multiplikator og hvem er multiplikand : /12 12/3. = tolv tredjedele ⅜ = tre 8.-dele 1/6 = 1 / 6 2² = 2 2 = 2+2 = 2^2 = = (1 + 1)² 2³= 4 = = 27 = 27^(3-1 ) Kirsten Tønnesen, Februar

77 Dynamiske situationer = [Lighedstegn; Bliver ] Tre kasser med fire kager i hver giver i alt 12 kager + ; Addition; Plus; Jeg har fire kugler og så får jeg fem til af min moster, så nu har jeg ni kugler - ; Subtraktion; Minus; Sammenligninger; Jeg har ni kroner og køber et æble for fire kroner. Så jeg har fem kroner tilbage. Kirsten Tønnesen, Februar

78 Dynamiske situationer X [Multiplikation; Gange] Fire gange går han til boden og køber tre knækbrød hver gang. Så har han købt i alt 12 knækbrød : : / [Division; Deling ] Der er 12 kroner i pungen, og der er tre børn som skal dele pengene. De kan få fire kroner hver Kirsten Tønnesen, Februar

79 Statisk situation = [Lighedstegn; Er det samme som ] Tre kasser er lige så meget som 12 poser 3k = 12p k = 4p + ; Addition; Plus; Jeg har fire brikker i den ene hånd og fem brikker i den anden hånd. Altså har jeg ni brikker i mine hænder - ; Subtraktion; Minus; Sammenligninger; Jeg har ni kroner og du har fire kroner. Så jeg har fem kroner flere end dig. Kirsten Tønnesen, Februar

80 Statiske situationer X [Multiplikation; Gange] Figurerne står tre og tre på fire rækker. Der 12 figurer i hele opstillingen : : / [Division; Måling ] Der er 12 kroner i pungen. Det er det samme som seks to-kroner Kirsten Tønnesen, Februar

81 Vælg en Løs den Lav den om! Måske er jeres opgave helt igennem SUPER for alle elever lige meget hvor den indgår i timeglasset. Så må I forsvare opgaven. Men: Måske burde spørgsmålene stilles i en anden rækkefølge? Måske burde tekst eller billede redigeres? Derfor må I ændre i opgaven så den bliver SUPER til netop ét trin i timeglasset og så I kan forsvare den! Kirsten Tønnesen, Februar

82 Der er mange spørgsmål og mange veje til et svar: Ω = 12-3 = 12 3 = x x 12 : 3 = < > = Ô 3 12 = 3 12 = 3 : 12 = Kirsten Tønnesen, Februar

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 3.A Lærer:LBJ Fagområde/ emne At regne i hovedet penge Periode Mål Eleverne skal: Lære at anvende simpel hovedregning gennem leg og praktiske anvende addition og

Læs mere

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009

Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence

Læs mere

diverse GRUK af Piet Hein mel: Hist hvor vejen slår en bugt

diverse GRUK af Piet Hein mel: Hist hvor vejen slår en bugt Hvis du fryger for besvær kan du lig så godt la vær. Hvis du uden vaklen vil er det næsten vunden spil. Den som tvivler på sin sag han er slagen før sit slag Alt det meget ingen når gråner mange men skers

Læs mere

Årsplan for 2. kl. matematik

Årsplan for 2. kl. matematik Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Årsplan for matematik i 1.-2. kl.

Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Årsplan for 2. klasse i matematik

Årsplan for 2. klasse i matematik Årsplan for 2. klasse i matematik Grundbog og hjælpemidler: Alle elever får udleveret en bog Sigma i 2. klasse bog A. Denne bog skulle vi være færdig med omkring slutningen af året, hvorefter eleverne

Læs mere

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan

Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014. Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Birgit Mortensen. Begynderkonference d. 26/2 2014 Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Sproglig bevidsthed i matematik undervisningen Sum er noget bierne gør, når de flyver i haven Negativ

Læs mere

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål

Matematik 2. klasse Årsplan. Årets emner med delmål Matematik 2. klasse Årsplan Årets emner med delmål Regn (side 1 14 + kopisider) opnå større fortrolighed med plus og minus anvende plus og minus til antalsbestemmelse anvende forskellige metoder til løsning

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15

Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Fagplan for matematik

Fagplan for matematik Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole

Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Årsplan for 4. klasse matematik på Solhverv Privatskole Klasse / hold: 4. klasse Skoleår / periode: 2015/2016 Team / lærere: Grethe Søgaard Der arbejdes ud fra Fælles mål efter 6. klasse. http://uvm.dk/uddannelserog-dagtilbud/folkeskolen/faelles-maal

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Matematik Delmål og slutmål

Matematik Delmål og slutmål Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin:

MATEMATIK. Basismål i matematik på 1. klassetrin: MATEMATIK Basismål i matematik på 1. klassetrin: at kunne indgå i samtale om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik at kunne afkode og anvende tal og regnetegn og forbinde dem

Læs mere

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13

Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Årsplan for matematik 2. a og 2.b. 2012/13 Undervisningsbeskrivelse for matematik Undervisningen tager udgangspunkt i materialet Kolorit, der består af to grundbøger. Hver bog er inddelt i 6-7 forløb,

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)

Årsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK) Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

En matematikundervisning der udfordrer alle elever.

En matematikundervisning der udfordrer alle elever. En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når

Læs mere

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå

Læs mere

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE

ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE ÅRSPLAN MATEMATIK 3.KLASSE Matematiklærerens tænkebobler illustrerer, at matematikundervisning ikke udelukkende handler om opgaver, men om en (lige!) blanding af: Kompetencer Indhold Arbejdsmåder CENTRALE

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Matematik - Årsplan for 6.b

Matematik - Årsplan for 6.b Matematik - Årsplan for 6.b 2013-2014 Kolorit for 6. klasse består af en grundbog, en rød og en grøn arbejdsbog. Grundbogen er inddelt i 4 forskellige arbejdsformer: Fællessider, gruppesider, alenesider

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format.

Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format. Årsplan for matematik 2. Absalon (MA): Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format. Systemet er bygget op om en elevbog som det bærende element. Vi vil bruge elevbogen som

Læs mere

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring

Hovedemne 1: Talsystemet og at gange Læringsmål Nedbrudte læringsmål Forslag til tegn på læring Hovedemne 1: Talsystemet og at gange kan anvende flercifrede naturlige tal til at beskrive antal og rækkefølge udvikle metoder til multiplikation og division med naturlige tal udføre beregninger med de

Læs mere

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan matematik 3.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen BASIS: Klassen består af 25 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 3A og 3B, de tilhørende kopisider (123-mappen) + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.

Symbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler. Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med

Læs mere

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA)

2. Absalon. Årsplan (Matematik MA) Lærer: Michael Andersen Vi skal fortsat primært arbejde med det prisvindende lærebogssystem Format. Systemet er bygget op om en elevbog som det bærende element. Vi vil bruge elevbogen som første brohoved

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c

Læs mere

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1

matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 33 matematik grundbog trin 1 Demo preben bernitt grundbog trin 1 2004 by bernitt-matematik.dk 1 matematik grundbog trin 1 Demo-udgave 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering og udskrift af denne bog er

Læs mere

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET

UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14

Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Årsplan for matematik i 2. klasse 2013-14 Klasse: 2. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5(mandag, tirsdag, onsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 26 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver. Derudover vil

Læs mere

Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017

Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017 Årsplan Matematik 3.klasse 2016/2017 Undervisningen i matematik tager udgangspunkt i Trix 3A og 3B, som består af 2 grundbøger og en. Der vil derudover suppleres med opgaver i Pirana 3 samt opgaver på

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Test og evaluering: Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour

Test og evaluering: Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour Årsplan matematik 1.A 2015/2016 Nordvest privatskole Hussein Mansour Undervisningen i matematik i 1. klasse bygger i stor udstrækning på de erfaringer, som børnene har tilegnet sig i børnehaveklassen,

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005

Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.

Læs mere

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem

Læreplan Mat 3. Uge Forløb: Areal og koordinatsystem LÆRINGS MÅL LEVEL 1 LEVEL 2 LEVEL 3 Areal: Det er længe siden, vi har berørt området, og eleverne har derfor brug for en grundig genopfriskning af arealets størrelse/betydning. Eleverne har kort tid forinden

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

3. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 3. klasse Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 3A & 3B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden de stillesiddende

Læs mere

Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan. Syv

Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan. Syv Sproglig bevidsthed i matematik - hvorfor og hvordan Syv Sproglig bevidsthed i matematik undervisningen Sum er noget bierne gør, når de flyver i haven Negativ betyder at være sur og positiv betyder at

Læs mere

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach

Årsplan matematik 2.klasse - skoleår 14/15- Majbrit Trampedach BASIS: Klassen består af 25 elever og der er afsat 5 ugentlige timer, hvoraf en af timerne bliver en fast Regne-time. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 2A og 2B, de tilhørende kopisider + CD-rom,

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 14/15- Ida Skov Andersen BASIS: Klassen består af 20 elever og der er afsat 5 ugentlige timer. Grundbog og materialer: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 1A og 1B, de tilhørende kopisider (123-mappen) + CD-rom, Rema samt evt. ekstraopgaver.

Læs mere

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK

EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

Årsplan for matematik 2.b (HSØ) Årsplan for matematik 2.b (HSØ) Bøger, supplerende materiale og andet relevant I undervisningen bruger vi Kolorit. Der suppleres med kopiark fra den tilhørende kopimappe + andre kopiark, som passer til

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Af jord er vi kommet

Af jord er vi kommet Evaluering af Matematik for 5 og 6 kl.: Af jord er vi kommet Heden, Samsø, Ulla Fredsøe Undervisningsplan Emne: Af jord er vi kommet Fag: Matematik 6. kl. Forløbsperiode: August September 2013 Begrundelse

Læs mere

Klasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen?

Klasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Årsplan Klasse: 3. årgang Fag: Matematik År: 2016/17 Periode Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne

Læs mere

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK!

2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK! 2014-15 2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 2. Klasse. Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 2A & 2B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere

Læs mere