DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)"

Transkript

1 Rekommandationer Tumorer bør klassificeres i henhold til UICC s TNM-klassifikation, 8. udgave. Klinisk TNM-klassifikation bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer. Klinisk TNM-klassifikation bør anføres i dokumentationen ved de præoperative behandlingsbesluttende MDT-konferencer Patologisk TNM-klassifikation bør bestemmes for alle patienter, som får foretaget resektion af det tumorbærende tarmsegment Introduktion Per anvendes Union for International Cancer Controls (UICC) 8. udgave af Tumor, Node, Metastasis (TNM) klassifikation fra TNM klassifikationen er en anatomisk tumorklassifikation, som baseres på hvor dybt tumor vokser ned i tarmvæggen og om tumor vokser ind i naboorganer/-strukturer (T-kategori), involvering af regionale lymfeknuder (N-kategori) og forekomst af dissemineret sygdom (M-kategori). Herværende TNM-klassifikation gælder for adenokarcinomer (i bredeste forstand), men ikke neuroendokrine tumorer eller mesenkymale tumorer som f.eks. gastrointestinal stromal tumor (GIST), da disse har egne TNMklassifikationer. Undtaget er neuroendokrine karcinomer (G3) som klassificeres i henhold til denne klassifikation. Regler for TNM-klassifikation Der findes 6 generelle regler i TNM-klassifikationen: 1) Alle diagnoser bør bekræftes histologisk. 2) Der anvendes to klassifikationer for hver patient: a) Klinisk TNM-klassifikation baseres på kliniske, endoskopiske og billeddiagnostiske fund samt andre relevante undersøgelser på diagnosetidspunktet før behandling. Den kliniske TNM-klassifikation er essentiel i forhold til beslutning om og evaluering af behandlingen. Den kliniske TNM-klassifikation kan angives ved anvendelse af præfikset c foran TNM (ctnm), men konventionen er den, at hvis der ikke er anvendt et præfiks, er den angivne TNM-klassifikation klinisk. b) Patologisk TNM-klassifikation er den postoperative histopatologiske klassifikation, som baseres på den histopatologiske undersøgelse af Side 1 af 17

2 operationspræparatet og de kliniske, endoskopiske og billeddiagnostiske fund gjort før behandling, suppleret eller modificeret af eventuelle per- og postoperative fund. Patologisk TNM-klassifikation angives ved hjælp af præfikset p foran TNM (ptnm). Patologisk TNM-klassifikation danner dels basis for beslutning om eventuel postoperativ onkologisk behandling, dels til prognosticering. 3) Efter at have bestemt T-, N- og M-kategorierne kan disse grupperes til et UICC stadium (eng: stage), som beskriver sygdommes anatomiske udbredning. Der kan angives både et klinisk og et patologisk UICC stadium. Stadiet skal registreres i patientens journal og må som udgangspunkt ikke efterfølgende ændres, se dog regel nummer 4. 4) Hvis man er i tvivl om den korrekte T-, N- eller M-kategori, anvendes den nærmeste underliggende og mindre avancerede kategori. Er man f.eks. i tvivl om en forandring i leveren er en metastase eller ej, er M-kategorien lig M0. Hvis man beslutter at foretage supplerende undersøgelser for at belyse dette nærmere, kan dette senere ændres til M1, men indtil da er det M0. 5) Hvis der er multiple synkrone cancere i et organ, skal der kun angives 1 TNMstadium. Man vælger den højeste T- kategori og angiver forekomsten af multiple tumorer ved enten 1) at skrive (m) (for multiple) efter T-kategorien f.eks. pt3(m)pn1cm0, eller 2) at skrive (n) efter T-kategorien, hvor n angiver antallet af synkrone tumorer f.eks. pt3(2)pn1cm0. Ved forekomst af bilateral cancer i parrede organer, som f.eks. i mammae eller nyrer, angives TNMstadium for cancersygdommen i hvert organ. 6) T-, N- og M-kategorierne kan udvides med underinddeling af kategorierne. M1 kan f.eks. underinddeles i M1a, M1b og M1c. TNM-klassifikationens taksonomi TNM-klassifikationen anføres efter formlen T0-4N0-3M0-1. Ved at anvende et præfiks (a, y, c, p, r) specificeres præcis, i hvilken kontekst den konkrete klassifikation er bestemt. Er der ikke anvendt et præfiks, er konventionen, at det drejer sig om klinisk TNM-klassifikation. TNMklassifikationen kan angives mere præcist, ved at anvende et præfiks foran hver kategori som f.eks. pt3pn1cm0, hvor man kan se, at T- og N-kategorierne er baseret på patoanatomisk diagnostik, hvorimod M-kategorien er den kliniske M- kategori. Betydningen af de forskellige præfikser er som følger: a: TNM-klassifikation baseret på en autopsi Side 2 af 17

3 y: TNM-klassifikation efter neoadjuverende (præoperativ) onkologisk behandling. Denne kan appliceres på både klinisk og patologisk TNMklassifikation. c: Klinisk TNM-klassifikation p: Patologisk TNM-klassifikation r: TNM-klassifikation ved recidiv af cancer (genvækst af cancer efter en periode med klinisk remission) Der anvendes andre præfikser i litteraturen, som f.eks. mr, ct og u til at angive med hvilken undersøgelsesmodalitet, som klassifikationen er baseret på, men disse præfikser er ikke en del af den officielle TNM-klassifikation. Der anvendes også postfikser efter kategorierne, og inden for kolorektalcancer anvendes rutinemæssigt et postfiks efter T-kategorien for at angive, at der foreligger synkrone adenokarcinomer i tyk- og/eller endetarmen, hvis dette er tilfældet. Der findes andre postfikser i TNM-klassifikationen. (m): Ved synkrone adenokarcinomer anføres (m) eller (n) efter T- kategorien, hvor m betyder multiple, og hvor n angiver antallet af tumorer. (i+): Isolerede tumorceller (infiltrat på under 0,2 mm) påvist TNM-klassifikation af kolorektalcancer TNM-klassifikationen gælder for karcinomer i appendiks, kolon og rektum (ICD- O C18-20), eksklusive neuroendokrine tumorer (NET s) G1-2, som har en selvstændig TNM-klassifikation. Appendiks og NET s G3 indgår ikke i DCCG s database, og omtales derfor ikke yderligere. T-kategori Tx Primær tumor er ikke vurderet T0 Ingen tegn på primær tumor (eng: no evidence of primary tumour). T1 Tumor infiltrerer submucosa (figur 1) T2 Tumor infiltrerer muscularis propria (figur 1) T3 Tumor infiltrerer gennem muscularis propria (figur 1) T4 Tumor vokser gennem peritoneum (figur 2) og/eller ind i tilgrænsende organer T4a Tumor med gennemvækst til frit peritoneum T4b Tumor med indvækst i et naboorgan/-struktur Side 3 af 17

4 Figur 1Illustration af tumors dybdevækst sv.t. T1, Figur 2. Illustration af tumor der gennemvokser T2 og T3 peritoneum (T4a). Indvækst i andet organ (T4b) ikke vist her. N-kategori Nx Regionale lymfeknuder er ikke vurderet N0 Ingen spredning til regionale lymfeknuder N1 Spredning til 1-3 regionale lymfeknuder N1a Metastase til 1 regional lymfeknude N1b Metastase til 2-3 regionale lymfeknuder N1c Tumorsatellit uden samtidigt fund af lymfeknudemetastase(r) N2 Spredning til 4 eller flere regionale lymfeknuder N2a Metastaser til 4-6 regionale lymfeknuder N2b Metastaser til 7 regionale lymfeknuder M-kategori M0 Ingen fjernmetastaser påvist M1 Fjernmetastaser påvist M1a Metastase til 1 organ eksklusive karcinomatose M1b metastaser til 2 eller flere organer eksklusive karcinomatose M1c Karcinomatose og evt. spredning til andre organer Klinisk TNM klassifikation Den kliniske TNM-klassifikation (ctnm) baseres på de kliniske, endoskopiske og billeddiagnostiske fund samt andre relevante undersøgelser på diagnosetidspunktet før behandling, og inden eventuel neoadjuverende behandling. Den kliniske TNM-klassifikation er bestemmende for valg af behandlingsstrategi, og bør fremgå af dokumentationen af MDTkonferencebeslutningen for hver enkelt patient. Side 4 af 17

5 Den kliniske TNM-klassifikation rapporteres ved at anvende præfikset c foran TNM, f.eks. som ct3n2m1, men hvis dette ( c ) ikke er anvendt, f.eks. T2N0M0, er konventionen, at så refereres til den kliniske TNM-klassifikation. Klinisk T-kategori Præcis skelnen mellem de forskellige T-kategorier kan være vanskelig ved de forskellige billeddiagnostiske undersøgelser, men man må angive den T-kategori, som man lægger til grund for patientens behandling. Hvis der er anvendt flere billeddiagnostiske undersøgelsesmodaliteter, må den endelige ct-kategori bero på en samlet vurdering af alle udførte billeddiagnostiske undersøgelser. Ved nogle af de billeddiagnostiske undersøgelser kan det være vanskeligt at skelne mellem T1 og T2, hvorfor man skal vælge T1 (generel regel nummer 4). Klinisk T0 kan anvendes som endelig klinisk T-kategori, hvis der foreligger biopsiverificeret adenokarcinommetastase med sandsynligt udgangspunkt i kolon eller rektum, men hvor tumorprocessen i tarmvæggen ikke er påviselig. Påvises den endoskopisk, angives ct1 som klinisk T-kategori. Klinisk Tx-kategori bør ikke anvendes i ovenstående situation, men bør reserveres til de tilfælde, hvor der ikke er foretaget billeddiagnostiske eller andre undersøgelser, og der dermed heller ikke er sket en vurdering med henblik på tumorklassifikation. Ved biopsiverificeret adenokarcinom efter endoskopisk påvist tumor i kolon eller rektum, og hvor man ikke ved billeddiagnostisk undersøgelse kan påvise tumor, vælges per definition T1, som klinisk T-kategori. Ved nedvækst under muscularis propria (T3 eller T4) ved rektumcancer, skal radiologerne angive nedvækstsdybden i mm, som angivet i nedenstående figur 3 (afstand a ). Afstanden skal også bestemmes ved koloncancer (figur 4), hvor man i DCCG s database skal registrere om nedvækstsdybden er større eller mindre end 5 mm. Målingen muliggør underinddeling af T3 og kan have betydning for behandlingsstrategien. T4-tumorer defineres ved enten 1) gennemvækst til frit peritoneum (T4a), 2) tumorperforation med åbning til frit peritoneum (også T4a) eller 3) indvækst i et naboorgan/-struktur (T4b). Det betragtes ikke som indvækst ind i et naboorgan eller nabostruktur, hvis indvæksten er foregået langs tarmvæggen, fra f.eks. en coecumtumor ind i ileum eller appendiks, eller fra en rektumtumor ned i analkanalen, ej heller ved indvækst i omentets rod, hvor det er tilhæftet tarmen. I bækkenet vil indvækst i et eller flere af følgende strukturer eller organer definere T4b: M. Levator ani og sphinkterens tværstribede muskulatur, os coccygis, os Side 5 af 17

6 sacrum, præsakrale fascie, vagina, cervix uteri, corpus uteri, adnexa, vesicula seminalis, prostata og urinblæren. Hvis man er i tvivl om T-kategorien, anvendes den nærmest underliggende og ikke så avancerede T-kategori (Generel regel nr. 4). Er man f.eks. i tvivl om der foreligger indvækst i bugvæggen, så angives kategorien til T3. Er man i tvivl, om der er nedvækst under muscularis propria, er kategorien T2. Figur 3 Tværsnit af rektum Figur 4 Tværsnit af kolon Klinisk N-kategori Billeddiagnostiske fund tydende på forekomst af regionale lymfeknudemetastaser skal registreres som N1 eller N2 afhængigt af antallet. Er der ikke tegn på metastaser registreres N0. Er man i tvivl om, hvorvidt der foreligger lymfeknudemetastaser, registreres N0 (Generel regel nr. 4). Hvis der ikke er udført en billeddiagnostisk undersøgelse med henblik på. lymfeknudeklassifikation, er cn-kategorien lig Nx. Har man aspireret (FNA), biopteret eller udtaget en enkelt regional lymfeknude med henblik på diagnostik, med fund af metastatisk tumorvæv, foreligger der også cn1 og ikke pn1, på trods af at der er tale om en patologisk påvisning (se nedenfor). Følgende lymfeknuder er regionale ved de forskellige tumorlokalisationer: Caecum: Lymfeknuder langs a. ileocolica og a. colica medias højre gren Ascendens: Lymfeknuder langs a. ileocolica og a. colica medias højre gren Højre fleksur: Lymfeknuder langs a. ileocolica og a. colica media Transversum, (orale og centrale del): Lymfeknuder langs a. ileocolica og a. colica media Transversum, (centrale og anale del): Lymfeknuder langs a. colica medias ve. gren, a. colica sinistra og a. mesenterica inferior centralt. Side 6 af 17

7 Venstre fleksur: Lymfeknuder langs a. colica medias ve. gren, a. colica sinistra og a. mesenterica inferior centralt Descendens: Lymfeknuder langs a. colica sinistra, aa. Sigmoideae og a. mesenterica inferior. Sigmoideum: Lymfeknuder langs aa. Sigmoideae og a. mesenterica inferior. Rectum: Alle lymfeknuder i mesorektum, lymfeknuder præsakralt, lymfeknuder langs a. rectalis superior, a. mesenterica inferior og a. iliaca interna. Klinisk M-kategori Er der på diagnosetidspunktet tegn på dissemineret sygdom, er cm-kategorien lig cm1, og hvis ikke, er den cm0. Foreligger der ikke information om dissemineret sygdom på diagnosetidspunktet, er M-kategorien ikke kendt. Der findes ikke en Mx-kategori i UICC s TNM-klassifikation. Spredning til ikke-regionale lymfeknuder og/eller peritoneal karcinomatose er dissemineret sygdom, og skal registreres som cm1. M-kategorien underinddeles i M1a, M1b og M1c M1a Spredning til 1 organsystem/-struktur eksklusive peritoneum/karcinomatose M1b Spredning til 2 eller flere organsystemer/-strukturer eksklusive peritoneum/karcinomatose M1c Spredning til peritoneum/karcinomatose (samt evt. til andre organer/strukturer) Hvis man er i tvivl om der foreligger dissemineret sygdom, angives cm0 (Generel regel nr. 4). Det gælder f.eks. ved uspecifikke forandringer i lungerne, som man beslutter at kontrollere efter 3 måneder. Information om fund af dissemineret sygdom per- og/eller postoperativt indgår i den patologiske TNM-klassifikation. Det skal således ikke indgå i den kliniske TNM-klassifikation på diagnosetidspunktet. Side 7 af 17

8 Klinisk TNM-klassifikation i særlige/udvalgte situationer Klinisk TNM-klassifikation hos patienter efter neoadjuverende behandling Der gælder de samme kriterier for TNM-klassifikationen efter neoadjuverende onkologisk behandling, som hvis der ikke er givet denne behandling. Hvis ctnmklassifikationen er bedømt i denne kontekst, indikeres dette ved tilføjelse af endnu et præfiks y til ctnm, eks. yct3n0m0. Den kliniske TNM-klassifikation efter neoadjuverende behandling registreres ikke i databasen. Klinisk TNM-klassifikation hos patienter med synkrone adenokarcinomer Findes der hos en patient synkrone adenokarcinomer i rektum og/eller kolon, angives der kun en TNM-klassifikation. Man angiver den mest avancerede T- respektive N-kategori. Når der foreligger synkrone tumorer, det vil sige flere samtidige adenokarcinomer (påvist indenfor 120 dage), indikeres dette ved angivelse af enten antallet af tumorer i parentes efter T-kategorien eks. T3(2), eller ved at skrive m i parentes efter T-kategorien, eks T3(m). Hvis man f.eks. har en patient uden tegn på dissemineret sygdom, men med to tumorer i henholdsvis coecum og sigmoideum, hvor den mest avancerede T-kategori er T3 (coecum tumoren), og der er spredning til 1 regional lymfeknude svarende til sigmoideum tumoren, foreligger der T3(m)N1M0 alternativt T3(2)N1M0. Klinisk T-kategori hos patienter uden påviselig tumor ved billedediagnostisk undersøgelse Foreligger der endoskopisk påvist og biopsiverificeret tarmkræft (biopsier fra primær tumor), og man ved billeddiagnostisk undersøgelse IKKE kan se en tumor i tarmen, angives ct1 som endelig T-kategori Klinisk TNM-klassifikation hos patienter, der debuterer med biopsiverificeret dissemineret sygdom Er der på diagnosetidspunktet histologisk verificeret dissemineret sygdom, kan dette anføres ved at anvende præfikset p til M-kategorien, som for eksempel ct3cn2pm1. Hvis der er biopsiverificeret metastatisk sygdom på diagnosetidspunktet, foreligger der i henhold til TNM-klassifikationen patologisk TNM-klassifikation og der er INGEN klinisk TNM-klassifikation. Side 8 af 17

9 Klinisk TNM-klassifikation hos patienter efter akut operation med uventet fund af cancer Stilles cancerdiagnosen ved undersøgelse af et tarmresektat fra en akut operation, er diagnosetidspunktet defineret ved operationsdatoen, dermed er den kliniske TNM-klassifikation ikke relevant. I den situation er TNM-klassifikationen den patologiske TNM-klassifikation og der skal ikke angives kliniske T-, N- eller M-kategorier. Foretages der ikke resektion af det tumorbærende tarmsegment inkl. de regionale lymfeknuder, kan der kun angives en klinisk TNM-klassifikation. Klinisk TNM-klassifikation hos patienter med T1-cancer (polypcancer) Stilles cancerdiagnosen ved undersøgelse af en tarmpolyp, er diagnosetidspunktet defineret ved operations-/polypektomidatoen, hvis der ikke foretages supplerende resektion af det tidligere tumorbærende tarmsegment indenfor 120 dage. I den situation kan man kun angive en klinisk TNMklassifikation. Der kræves en undersøgelse af hele tumor og alle regionale lymfeknuder, for at kunne klassificere i henhold til den patologiske TNMklassifikation. Foretages supplerende resektion af det tidligere tumorbærende tarmsegment (indenfor 120 dage), er diagnosedatoen lig datoen for patologisvaret for polypektomien. Den kliniske TNM-klassifikation baseres i den situation, på den patoanatomiske undersøgelse af lokalresektatet/polypektomien (pt) og de billeddiagnostiske undersøgelser (cn og cm). Patologisk TNM-klassifikation Patologisk TNM-klassifikation (ptnm) er den postoperative histopatologiske klassifikation, som baseres på den patoanatomiske undersøgelse af tarmresektatet inkl. tilhørende regionale lymfeknuder, og som oftest for M- kategoriens vedkommende, de kliniske, endoskopiske og billeddiagnostiske fund gjort før behandling og kun i sjældnere tilfælde de patoanatomiske fund, suppleret eller modificeret af eventuelle per- og/eller postoperative fund. Side 9 af 17

10 Patologisk T-kategori Den patologiske T-kategori defineres ved, hvor dybt tumorvævet er vokset ned i tarmvæggen eller ud i det perirektale eller perikoliske fedtvæv. Man bør ikke angive pt0 som en final pt-kategori. Foreligger et resektat efter en polypektomi, hvor den supplerende tarmresektion foretages inden for 120 dage efter diagnosedatoen for lokalresektatet/polypektomien, uden fund af resttumor, er pt-kategorien lig den pt-kategori, som blev bestemt ved den patoanatomiske undersøgelse af lokalresektatet/polypektomien. Er der efter endt kemo- og/eller stråleterapi ikke resttumor, kategoriseres tumor som ypt0. Afgrænsningen mellem pt2 og pt3 kan være vanskelig at vurdere i de situationer, hvor der f.eks. ikke ses muskelvæv under tumor, men hvor tumor ikke sikkert er profund for muskellagets ydre afgrænsning. Disse tumorer skal kategoriseres som pt2 (Generel regel nr. 4). Indvækst i interne sphincter (sv.t. den glatte muskulatur) ved lave rektumtumorer kategoriseres som pt2. Tumorer, der vokser ind i et naboorgan eller nabostruktur, kategoriseres som pt4b, og tumorer der gennemvokser peritoneum kategoriseres som pt4a. I bækkenet vil indvækst i mindst en af følgende strukturer eller organer definere pt4b: M. Levator ani og/eller sphinkterens tværstribede muskulatur, os coccygis, os sacrum, præsakrale fascie, vagina, cervix uteri, corpus uteri, adnexa, vesicula seminalis, prostata og urinblæren. Tumorperforation med åbning til frit peritoneum kategoriseres ligeledes som pt4a. En tumorperforation defineres som; en makroskopisk synlig defekt gennem tumor, hvorved tarmlumen er i kommunikation med den ydre overflade af et resektat, jævnfør DCCG.dk s retningslinje om tumorperforation. Det betragtes ikke som indvækst ind i et naboorgan eller nabostruktur, hvis væksten er foregået langs tarmvæggen (longitudinelt) fra en tumor i coecum ind i ileum eller appendiks, eller fra en tumor i rektum ned i analkanalen. Tilsvarende er en tumors vækst i omentets rod, hvor det er tilhæftet tarmen, ikke at betragte som en pt4b-tumor. Ekstramural veneinvasion indgår ikke i definitionen af pt-kategorien, når tumorvævet udelukkende forekommer i venen. Man kan med andre ord godt have en pt2pv1-tumor (figur 5). Side 10 af 17

11 DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: PI, RHHM, LI Version 1.1 Gælder fra: 1. marts 2017 Gælder til: 31.decemer.2019 På tilsvarende måde indgår foci af nerveindvækst (ppn1) (Figur 6) eller lymfekarinvasion (pl1) (Figur 7) ikke i pt-kategorien. En tumor med nedvækst i submucosa, men med fund af lymfekarinvasion i det mesokoliske væv, klassificeres således som en pt1pl1-tumor. Figur 5 Veneinvasion Figur 6 Nerveindvækst Figur 7 Lymfekarinvasion Patologisk N-kategori En lymfeknude defineres som: Et lymfocytaggregat opbygget som en lymfeknude med synlig forekomst af en kapsel og subkapsulær sinus. Ved fund af 1-3 lymfeknudemetastaser er pn-kategorien lig pn1 og ved fund af 4 metastaser er den lig pn2. Kategorierne kan yderligere underinddeles i følgende underkategorier: pn1 Spredning til 1-3 regionale lymfeknuder o pn1a Spredning til 1 regional lymfeknude o pn1b Spredning til 2-3 regionale lymfeknuder o pn1c Fund af tumorsatellit(-ter) uden samtidigt lymfeknudemetastase(r) pn2 Spredning til 4 regionale lymfeknuder o pn2a Spredning til 4-6 regionale lymfeknuder o pn2b Spredning til 7 regionale lymfeknuder fund af I TNM version 7 indførtes pn1c, som er videreført i version 8. Denne kategori anvendes, hvis der findes en tumorsatellit (TS), uden samtidigt fund af rigtige lymfeknudemetastaser. En TS er en undergruppe af tumor deposits (TD) i den tumordrænerende del af mesokolon/-rektum. Tumor deposits er diskontinuerte foci af tumorvæv, som kan være lymfeknudemetastaser med total destruktion af lymfeknuden, foci af lymfekareller veneinvasion eller foci af nerveindvækst, som kategoriseres i henholdsvis pn-, pl-, pv- og ppn-aksen. Hvis et TD ikke sikkert kan kategoriseres som ovenstående, betegnes TD et som en tumorsatellit (TS). Der er ingen regler for hvor stor eller lille afstanden må/skal være mellem et TS og indekstumoren i tarmvæggen. Kriteriet er, at det skal være diskontinuert i forhold til tumoren i væggen. Findes flere TD s, hvoraf kun nogle sikkert kan defineres som Side 11 af 17

12 lymfeknudemetastaser, lymfekarinvasion, veneinvasion eller nerveindvækst, defineres de resterende TD s som tumorsatellitter, som hvis der samtidigt ikke findes rigtige lymfeknudemetastaser, klassificeres som pn1c-kategorien. I TNM version 5, som DCCG.dk anvendte indtil , blev tumorsatellitter som var 3 mm store defineret som lymfeknudemetastaser. Hvis de var <3 mm store indgik de i pt-kategorien. I TNM8 er denne 3mm regel ikke længere gældende. Det vil sige, at alle tumorsatellitter enten kategoriseres i pn-aksen som pn1c, hvis der ikke samtidigt er fundet rigtige lymfeknudemetastaser, eller udelades af kategoriseringen, hvis andre TD er påvist. Direkte tumorindvækst i en lymfeknude tæller som en lymfeknudemetastase. Fund af slim i en lymfeknude uden fund af tumorceller, defineres som en metastase, med mindre der er foretaget neoadjuverende behandling, hvor sterile slimsøer (dvs. uden tumorcelleindhold), ikke anses for at repræsentere tumorvæv. Ved direkte indvækst i et andet organ/struktur, henregnes de, til dette organ hørende, regionale lymfeknuder, også som regionale i forhold til tumoren i tykeller endetarmen. Vokser en tumor f.eks. ind i ileum fra højre fleksur, vil metastaser i lymfeknuder i ileums mesenterium, indgå i pn-kategorien og ikke i pm-kategorien. Man skelner ikke mellem lymfeknudemetastasernes størrelse, således anvendes begreberne mikro- og makrometastaser ikke. Isolerede tumorceller (ITC), defineret som et fokus af tumorceller <0,2 mm i en lymfeknude, indgår i pnkategorien som pn0. Fund af multiple ITC er i en lymfeknude tæller også som pn0. ITC kan anføres med postfiks (i+), eks. pn0(i+). Patologisk M-kategori Kun histologisk verificeret fjernmetastase er informativ, sv.t. pm1, (pm0 findes ikke). Under fjernmetastaser hører også ikke-regionale lymfeknudemetastaser og peritoneal karcinomatose. Peritoneal karcinomatose, det vil sige disseminering til peritoneum, skal skelnes fra direkte og kontinuert vækst af indekstumoren i tarmvæggen ind i peritoneum, som er gennemvækst til frit peritoneum (pt4a). Findes spredning til peritoneum via diskontinuert spredning fra tumoren, foreligger der peritoneal karcinomatose (pm1c) (figur 8). Denne spredning kan være resultatet af transcoelom spredning af tumorceller fra en gennemvokset tumor (pt4a), eller en følge af direkte gennemvækst af peritoneum fra tumor deposits. Fund af tumorceller ved cytologisk undersøgelse af væske fra peritoneum, defineres som fjernmetastase og kategoriseres derfor også som pm1-sygdom. Side 12 af 17

13 Figur 8 M1 versus T4a Patologisk TNM-klassifikation i særlige/udvalgte situationer Patologisk TNM-klassifikation efter neoadjuverende behandling Der gælder de samme kriterier for ptnm efter neoadjuverende onkologisk behandling, som hvis der ikke er givet denne behandling. Er ptnmklassifikationen bedømt i denne kontekst, indikeres ved tilføjelse af præfikset y foran ptnm. Eksempelvis, påvises der ingen resttumor klassificeres som ypt0. Er f.eks. kun indekstumor væk, men der påvises en lymfeknudemetastase er ypn-kategorien lig ypn1, og hele ptnm-klassifikationen skal skrives som ypt0n1m0. Patologisk TNM-klassifikation hos patienter med synkrone adenokarcinomer Der gælder de samme regler, som ved klinisk TNM-klassifikation, med angivelse af antallet (n) af tumorer eller (m) i parentes efter pt-kategorien. Man angiver den mest avancerede pt-kategori respektive pn-kategori. Hvis man f.eks. har en patient uden tegn på dissemineret sygdom, men med to tumorer i henholdsvis Side 13 af 17

14 coecum og sigmoideum, hvor den mest avancerede pt-kategori er pt3 (coecum tumoren), men der er spredning til 1 regional lymfeknude svarende til mesosigmoideum, er ptnm-klassifikationen lig pt3(m)pn1cm0 alternativ skrivemåde (pt3(2)pn1cm0). Et resektat med flere adenokarcinomer skal kun have registreret et sæt SNOMED-koder for ptnm-klassifikationen. I patologisvaret skal der kun anvendes 1 SNOMED-kode for henholdsvis pt- respektive pn-kategorien. Man skal ikke kode hver tumors pt-kategori. Patologisk TNM-klassifikation hos patienter med fund af cancer i en polyp Hvis der ikke foretages supplerende resektion af det tidligere tumorbærende tarmsegment indenfor 120 dage, kan man ikke angive en patologisk TNMklassifikation, fordi man dertil kræver undersøgelse af hele tumor og alle regionale lymfeknuder for, at kunne klassificere i henhold til den patologiske TNM-klassifikation. Foretages supplerende resektion af det tidligere tumorbærende tarmsegment indenfor 120 dage efter patologisvaret på polypektomien. Patologisk TNMklassifikation baseres i den situation, på den patoanatomiske undersøgelse af lokalresektatet/polypektomien og resektatet. Patologisk T-kategori ved piecemeal resektion af polyp med cancer Ved piecemeal resektion af en polyp med adenokarcinom, hvor alt polypvæv er fremsendt til patoanatomisk undersøgelse, kategoriseres på baggrund af den histologisk verificerede dybeste nedvækst i tarmvæggen, som minimum og oftest pt1 (ptx skal ikke anvendes). Side 14 af 17

15 UICC stadium Sygdomsstadium rapporteres samlet som et UICC stadium (eng: stage eller stage group), og angiver den anatomiske udbredning af cancersygdommen. Der angives både et klinisk og et patologisk UICC stadium. Det kliniske UICC stadium, som bestemmes inden beslutning om behandlingsstrategi skal registreres i journalen, og må ikke efterfølgende ændres. Det patologiske UICC stadium kan bestemmes, når det definitive kirurgiske indgreb er foretaget. Foretages flere kirurgiske indgreb for samme tumor, baseres det resulterende patologiske UICC stadium på en samlet vurdering af alle de histopatologiske undersøgelser af alle præparaterne, som for eksempel først fjernes en tarmpolyp med fund af adenokarcinom, som følges op med en supplerende resektion af det (tidligere) tumorbærende tarmsegment. For at kunne angive et patologisk UICC stadium kræves det, at der foreligger både en pt- og pn-kategori. M-kategorien kan være både klinisk (cm0, cm1) eller patologisk (pm1). Undtaget er dog, hvis man udelukkende har en biopsiverificeret metastase (pm1), så er det resulterende UICC stadium patologisk, selvom både T- og N-kategorien er klinisk (som f.eks. ct3cn1pm1). UICC stadium 0: Angives ved ypt0n0m0 UICC stadium I: Ingen gennemvækst af tarmvæggen (T1 eller T2), ingen lymfeknudemetastaser (N0) og ingen fjernmetastaser (M0) UICC stadium II: Gennemvækst af tarmvæggen (T3 eller T4), ingen lymfeknudemetastaser (N0) og ingen fjernmetastaser (M0) UICC stadium III: Påvist lymfeknudemetastaser (N1, pn1c eller N2) men ingen fjernmetastaser (M0) UICC stadium IV: Påvist fjernmetastaser (M1) Side 15 af 17

16 Supplerende kategorier i TNM-klassifikationen Foruden de kendte kategorier T-, N- og M, findes der følgende kategorier i TNMklassifikationen: R, V, L og Pn. R-kategori Forekomst af residual, eller på dansk resttumor, efter endt behandling, kan klassificeres i henhold til TNM-klassifikationen, i R-kategorien: Rx Resttumor ikke vurderet R0 Ingen resttumor R1 Mikroskopisk resttumorvæv påvist R2 Makroskopisk resttumorvæv påvist R0 anvendes i daglig jargon til at beskrive en radikal resektion, det vil sige en makro- og mikroradikal resektion, hvilket ikke er en korrekt anvendelse af denne R-kategori. Radikalitet går på resektionen/ resektatets yder afgrænsning, mens R-kategorien er status for hele patienten. Man kan f.eks. godt opnå en makro- og mikroradikal resektion af det tumorbærende segment, hos en patient med synlige levermetastaser, som rettelig skal kategoriseres som R2, med mindre, at man fjerner metastaserne, hvor R-kategorien så bliver R0. Mikroskopisk påvist tumorvæv mindre end eller lig med 1 mm fra (lokal-)resektatets rand eller flade er en ikke-mikroradikal resektion (af præparatet), og kategoriseres indenfor kolorektalcancer som; enten mikroskopisk resttumorvæv (i patient) påvist, således (R1) eller som i ovenfor beskrevne eksempel, R2, hvis der stadig er f.eks. levermetastase. R0 er derfor ikke synonymt med en radikal tarmresektion i henhold til TNM-klassifikationen. V-kategori Veneinvasion, uanset om det er i eller uden for tarmvæggen, indgår i V- kategorien. (p)vx Veneinvasion ikke vurderet (p)v0 Ingen veneinvasion (p)v1 Mikroskopisk veneinvasion påvist (p)v2 Makroskopisk veneinvasion påvist Klinisk V-kategori Ekstramural veneinvasion skal ikke rapporteres rutinemæssigt i forhold til den kliniske TNM-klassifikation, men kan rapporteres af radiologen. Påvist ekstramural veneinvasion skal rapporteres som cv2. Kan man ikke påvise det billeddiagnostisk, er det cv0, og hvis det ikke er beskrevet (vurderet) af radiologen, foreligger der cvx. Side 16 af 17

17 Patologisk V-kategori Man bør registrere forekomst af både intramural (submukøs/intramuskulær) og ekstramural veneinvasion. Veneinvasion, uanset hvor det påvises, indgår i pvkategorien. Alle tilfælde med mikroskopisk verificeret veneinvasion skal som minimum kategoriseres og SNOMED-kodes som pv1, og hvis veneinvasionen er synlig makroskopisk, og denne bekræftes ved mikroskopi, foreligger kategorien pv2. L-kategori Lymfekarinvasion, uanset om det er i eller uden for tarmvæggen, indgår i L- kategorien. Pn-kategori (p)lx Lymfekarinvasion ikke vurderet (p)l0 Ingen lymfekarinvasion (p)l1 Lymfekarinvasion påvist Indvækst i/omkring en nervegren, uanset hvor, indgår i Pn-kategorien. (p)pnx Nerveindvækst ikke vurderet ukendt (p)pn0 Ingen nerveindvækst (p)pn1 Nerveindvækst påvist Referencer 1 Brierley J, Gospodarowicz MK, Wittekind C. TNM Classification of Malignant Tumours, 8. ed. Wlley-Blackwell, Side 17 af 17

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM) Rekommandationer Tumorer bør klassificeres i henhold til UICC s TNM-klassifikation, 8. udgave. Klinisk TNM-stadium bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer.

Læs mere

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM

Læs mere

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Side 1 af 13 SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Kodning af biopsier fra colon- og rectumslimhinden med adenokarcinom T-kode Der bør kodes specifikt for slimhinden i det afsnit af colon, hvor tumoren

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til: Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Mikroskopi af kolorektalcancer resektater

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Mikroskopi af kolorektalcancer resektater DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Mikroskopi af kolorektalcancer resektater Redaktør: Peter Ingeholm Version 2.1 Gælder fra: 1.januar 2017 Gælder til: 31.december

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater Anbefaling: Alle tarmresektater bør fotograferes D Makroskopiske fund bør beskrives standardiseret D Resektionsplanet bør vurderes i koloncancer resektater D Resektionsplanet bør vurderes i rektumcancer

Læs mere

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer 1. Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret rektumcancer 2. Ekstramural venøs invasion 3. Lækage af rektumanastomose ved elektiv

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forudsætningen for at kunne levere patoanatomisk diagnostik af kolorektalcancer tarmresektater og lokalresektater af en høj kvalitet, er en grundig og standardiseret makroskopisk undersøgelse af præparaterne.

Læs mere

Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi

Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning

Læs mere

Registreringsvejledning - Urologi

Registreringsvejledning - Urologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Urologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Side 2 af 201 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Dansk Patlgiselskabs Infrmatikudvalg Side 1 SNOMED-kdning af klrektalcancer prøver 1. Kdning af bipsier fra cln- g rectumslimhinden T-kde Der bør kdes specifikt fr slimhinden i det afsnit af cln, hvr tumren

Læs mere

Patoanatomisk undersøgelse af lokalresektater med adenokarcinom

Patoanatomisk undersøgelse af lokalresektater med adenokarcinom Rekommandationer Patologibeskrivelsen af lokalresektater med adenokarcinom bør være synoptisk Diagnosekodning skal ske i henhold til de Nationale retningslinjer Lokalresektater af kolorektalcancer Lokalresektion

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype DCCG kirurgiskema basis skema Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat

Læs mere

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) National årsrapport januar december Version 7.

Landsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) National årsrapport januar december Version 7. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG.dk) National årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Version 7.0 Side 2 af 213 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de

Læs mere

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved kurativt intenderet resektion anbefales det, at der som minimum foretages resektion med deling af tumorbærende kar svarende til D2-lymfeknuderesektion Ved compromised resection kan

Læs mere

Stadieinddeling af lungekræft

Stadieinddeling af lungekræft Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og

Læs mere

Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017

Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017 Side 1 af 9 Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017 Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endetarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale

Læs mere

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa Den kirurgiske behandling af nyrecancer Erik Højkjær Larsen DaRenCa 63% 56% 42% 33% 80 65 60 50 RCC call for action Br J Cancer 2009; 101, s110-s114 Hvad har svenskerne så gjort anderledes? Mere aktiv

Læs mere

Ændringer i 8. udgave af TNM-klassifikationen

Ændringer i 8. udgave af TNM-klassifikationen Side 1 af 35 Ændringer i 8. udgave af TNM-klassifikationen Introduktion Union for Cancer Control (UICC) har udgivet en ny udgave af TNM-klassifikationen (TNM8) ultimo december 2016 1. I dette dokument

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Kodevejledning for tuba-, ovarieog peritonealcancer samt borderline tumorer

Kodevejledning for tuba-, ovarieog peritonealcancer samt borderline tumorer Kodevejledning for tuba-, ovarieog peritonealcancer samt borderline tumorer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Kodevejledning for vulvacancer

Kodevejledning for vulvacancer Kodevejledning for vulvacancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske diagnoser

Læs mere

Introduktion. 1. Organisation

Introduktion. 1. Organisation Variabelbeskrivelse, Kirurgidatasæt 2014 Side 1 Introduktion Datasættet er opbygget af variable fra det kirurgiske registreringsskema indført i 2014, fra patologernes registreringsskema og fra et datasæt

Læs mere

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas

Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas. Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Vejledning til Canceranmeldelse via - MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder i MiniPas Februar 2016 Kolofon Titel: Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekoder

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Kodevejledning for cervixcancer

Kodevejledning for cervixcancer Kodevejledning for cervixcancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde: Kodning af neoplastiske penislæsioner Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med peniscancer overføres fra patobanken til peniscancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging Peer Christiansen DBCG arbejdsgruppe Hanne Melgaard Nielsen, AUH Eva Balslev, Herlev Ilse Vejborg, RH Niels Kroman, RH Søren Cold,

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

Registreringsvejledning

Registreringsvejledning Den Uroonkologiske Fællesdatabase Testiscancer Registreringsvejledning Introduktion til Testiscancerdatabasen! Denne registreringsvejledning er ment som en hjælp i registreringsarbejdet. Registreringsvejledningen

Læs mere

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr.

cytologisk kontrol v/ gynækologisk speciallæge om 6 mdr. tilrådes ÆAAXY2 cytol.kontr. med HPVtest v/ gyn. sp.læge om 6 mdr. ÆAA0Y5 kontrol med HPVtest pga tidl. uegnet, om 3 kontrol med HPVtest pga tidligere uegnet prøve, om 3 ÆAA0Z1 selvtest for humant papillomvirus selvtest for humant papillomvirus ÆAAX16 cytologisk kontrol

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

1) Valg af ordstyrer og referent a) Ordstyrer Rikke Hagemann b) Referent Katrine Stribolt

1) Valg af ordstyrer og referent a) Ordstyrer Rikke Hagemann b) Referent Katrine Stribolt DCCG s patologigruppe Tid: Møde onsdag d.4.november 2015 Sted: Sygehus Lillebælt, Vejle, mødelokale Underhuset Bygn. H1 (Administrationen), kælderen kl. 10:00-16:00 Dagsorden 1. Valg af ordstyrer og referent

Læs mere

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch

Abdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA

CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA DATHYRCA NETVERSION 2005-2 CPRNUMMER EFTERNAVN FORNAVN BASALE DATA AMTSKOMMUNE (SÆT RING OM SVARET) 1 = UDLAND 11 = SØNDERJYLLANDS AMT 2 = KØBENHAVNS KOMMUNE 12 = RIBE AMT 3 = FREDERIKSBERG 13 = VEJLE

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Cytoreduktiv kirurgi (CRS) kombineret med hyperterm intraperitoneal kemoterapi (HIPEC) er en behandling af peritoneal karcinose med kurativ intention CRS+HIPEC bør udføres, såfremt komplet

Læs mere

Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden

Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg. Kirurgisk Afdeling. Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden Overlæge Jesper Vilandt Område ansvarlig kolorektal kirurg Kirurgisk Afdeling Nordsjællands Hospital Hillerød Region Hovedstaden 31-10-2017 Jesper Vilandt, Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.

Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning. Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe

Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG. Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapport 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Dansk Okulær Onkologi Gruppe Årsrapporten 2013 15 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af Overlæge Peter Toft, overlæge Steen

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

DCCG s patologigruppe Tid: Møde onsdag d.27.maj 2015 Sted: Rigshospitalet, Teilumbygningen 4.sal, store konferencerum kl 10:30-16:00

DCCG s patologigruppe Tid: Møde onsdag d.27.maj 2015 Sted: Rigshospitalet, Teilumbygningen 4.sal, store konferencerum kl 10:30-16:00 DCCG s patologigruppe Tid: Møde onsdag d.27.maj 2015 Sted: Rigshospitalet, Teilumbygningen 4.sal, store konferencerum kl 10:30-16:00 Dagsorden 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Orientering fra a. Bestyrelsen

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes. Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens

Læs mere

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endetarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale rand lokaliseret

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2011 Data opdateret 1 april 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende Kliniske

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2010 Dansk Kolorektal Cancer Database Indhold Forord 4 1. Om kliniske databaser generelt 5 2. Om Dansk Kolorektal Cancer Gruppes database

Læs mere

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 2. 2011 Data opdateret 12. Juli 2011. Rapport udarbejdet af Jan Nielsen Biostatistiker Kompetence Center Syd for Landsdækkende

Læs mere

CPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling

CPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:

Læs mere

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens

Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2013 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. april. Rapport færdiggjort 30. april. Rapport

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 4. kvartal 2012 DNOR data frosset 7. januar 2013. Data fra Landspatientregisteret modtaget 16. januar 2013. Rapport færdiggjort

Læs mere

Dansk Neuro Onkologisk Register

Dansk Neuro Onkologisk Register Dansk Neuro Onkologisk Register Kvartalsrapport over udvalgte indikatorer 1. 2012 DNOR data frosset april 201 Data fra Landspatientregisteret modtaget 26. april. Rapport færdiggjort maj. Rapport udarbejdet

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endtarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale rand lokaliseret

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR

Dansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2013 Erik Jakobsen, Leder Årets Highlights 1.Markant stigende overlevelse totalt 2.Markant stigende overlevelse efter kirurgi 3.Patobank nu med data 4.Forløbstider

Læs mere

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Det Nationale Indikatorprojekt LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Marts 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser

Læs mere

Dansk Lungemedicinsk Selskab

Dansk Lungemedicinsk Selskab 1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 11 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT DNOR Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT Indikatorer Side 1 af 12 INDIKATOR: Ia Overlevelse, generel Ia DNOR_01_001 Andel patienter der er i live 1 år efter operationsdato for

Læs mere

ELEKTRONISK INDBERETNING CANCER 10/02 2010 VERSION 1.4

ELEKTRONISK INDBERETNING CANCER 10/02 2010 VERSION 1.4 ELEKTRONISK INDBERETNING CANCER 10/02 2010 VERSION 1.4 Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Datamodel... 4 XML Schema... 4 Beskrivelse... 5 Skema1... 5 Appendix A Revisioner... 9 2 Introduktion Dette

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere