Grøn byudvikling og de socioøkonomiske gevinster

Transkript

1 Grøn byudvikling og de socioøkonomiske gevinster Referat af Mandag Morgen Klimaworkshop III d.14.september kl Onsdag den 14. september samledes offentlige og private aktører til Mandag Morgens (MM) tredje Klimaworkshop. Temaet for workshoppen var Grøn byudvikling og de socioøkonomiske gevinster og deltagerne var kommet for at høre mere om de socioøkonomiske gevinster som kan høstes fra en grøn bæredygtig byudvikling. I løbet af den 3 timer lange workshop kom deltagerne vidt omkring og blev præsenteret for en række spændende perspektiver om grøn byudvikling på både lokalt, nationalt og internationalt plan. Eksplosiv urbanisering MM s klimadirektør Per Meilstrup igangsatte workshoppen med en introduktion til dagens program og fortalte derefter om nogle af de demografiske og klimarelaterede udfordringer vi står overfor på globalt plan. Per Meilstrup mindede om, at urbaniseringen har rundet et skarpt hjørne og at der i dag bor flere mennesker i verdens storbyer end nogensinde før. I 2050 vil andelen af verdens befolkning der lever i byer være oppe på over 75 % og hver eneste dag flytter hele mennesker til byen. Disse demografiske udfordringer stiller store krav til byerne og ikke alle steder kan byudviklingen betegnes som bæredygtig eller særlig grøn. Heldigvis er der også masser af eksempler på byer, der med en grøn bæredygtig profil, spiller en aktiv rolle i at modstå de massive udfordringer. En af de storbyer som har vundet allermest opsigt på grund af sin grønne byudvikling er København. Som bevis på den internationale anerkendelse af byens bæredygtige udvikling, blev 1. afsnit af CNN s Københavner-portrætter vist. (Se afsnittet via følgende link: Videoen tjener også som eksempel på, hvordan den danske hovedstads bemærkelsesværdige cykelsatsning, ikke blot har skabt stor international omtale, men også har været med til at styrke den socioøkonomiske vækst for tusindvis af københavnske borgere. Workshopdeltagerne fik efter video-seancen mulighed for at høre endnu mere om Københavns grønne løsninger via Tine Eriksen Green fra Københavns Kommune (KK), se PP (Københavns Kommune.pdf) via linket nederst i referatet, hvor det i øvrigt er muligt at finde alle dagens præsentationer. Tine Eriksen Green præsenterede KK s nye eksportkatalog Copenhagen: Solutions for sustainable cities, hvis katalog du kan hente her: E93749F.ashx). Kataloget er netop blevet lavet på grund af den store internationale interesse og efterspørgsel på de grønne løsninger som hovedstaden har at byde på. Eksportkataloget rummer tilsammen 8 eksempler på grønne systemløsninger der hver især har været med til at skabe socioøkonomiske effekter i København. - Ren havn 1

2 - Vand + klimatilpasning - Cykling - Integreret transport - Affald - Vind - Fjernvarme - Fjernkøling Som konkret eksempel tog Tine Eriksen Green udgangspunkt i Havnebadet på Islands Brygge. Havnebadet har ifølge KK s rapport været med til at skabe en tiltrængt revitalisering af den førhen udslidte og forurenede havn. Etableringen af Havnebadet har blandt andet medført stigende grundpriser og et nyt rekreativt byområde, hvor borgerne på Islands Brygge er kommet tæt på vandet. Desuden er der siden anlæggelsen af Havnebadet sket en opblomstring i det lokale butiksmiljø. Butiksmiljøet er dog ikke det eneste der er blomstret op sammen med Havnebadet. Af miljømæssige gevinster er der kommet mere flora og fauna til, samtidig med at Havnebadet også har sænket risikoen for oversvømmelser. Som afslutning på KK s præsentation, blev workshopdeltagerne også præsenteret for gevinsterne ved de københavnske affaldsløsninger der har resulteret i en mere effektiv energiudnyttelse og en stærkt reduceret CO2-udledning. Barrierer for grøn byudvikling Efter en runde med uddybende spørgsmål til KK, blev workshopdeltagerne bedt om at diskutere hvilke barrierer der er for at iværksætte grøn byudvikling. Mangel på helhedstænkning i byudviklingen på grund af organisatorisk silotænkning, samt begrænsningerne i den nuværende lejelovsstruktur var to af de barrierer som gik igen i gruppediskussionerne. Flere af workshopdeltagerne henviste blandt andet til at rentable investeringer i energibesparelser i mange udlejningsejendomme ikke finder sted, fordi der ikke er tilstrækkelig god økonomi for ejerne sådan som den nuværende lejelov er skruet sammen. Gruppeformændene i de enkelte grupper præsenterede deres respektive gruppers forslag for resten af deltagerne og udover lejelovsstrukturen og manglende helhedstænkning, blev følgende barrierer fremhævet: - Politisk mod - Borgeradfærd - Manglende viden om merværdien ved grøn udvikling - Forskelligartet adfærd i byen og på landet og mellem ung og gammel 2

3 - Manglende teknologiforståelse - De eksisterende udbudstraditioner i kommunerne Med udgangspunkt i de barrierer som grupperne tilsammen havde oplistet blev deltagerne også bedt om at forberede spørgsmål til workshoppens næste gæst Phillip Rode fra London School of Economics and Political Science (LSE), der efter pausen var med over web-cam fra London. Internationalt perspektiv Efter pausen kunne Per Meilstrup byde velkommen til workshoppens næste oplægsholder Philipp Rode, forsker og leder af Cities-studies ved LSE. Philipp Rode var med fra London og gav via et såkaldt webinar workshopdeltagerne et indblik i LSE s forskning. Philipp Rode indledte sin præsentation (se PP UNEP GER Green Cities - Philipp Rode.pdf ) med at påpege de enorme klimamæssige udfordringer som verden står overfor. Den historiske velfærdsstigning på globalt plan har desværre ikke været uden omkostninger for klimaet og miljøet og Philipp Rode kunne med slet skjult ironi fortælle at Albanien og Cuba er de eneste to lande hvor velstandsvæksten og dertilhørende miljøpåvirkning er gået op i en højere enhed. I resten af verden har velstandsstigningen derimod kunne aflæses tydeligt i bl.a. vores CO2-aftryk. Via tal fra United Nations Environment Programme s rapport om Grøn Økonomi, kunne Philipp Rode dog berette om de enorme gevinster der kan høstes via en grøn bæredygtig omstilling særligt i byerne. De store globale udfordringer som særligt storbyer står overfor kalder nemlig på grønne løsninger og de kan ifølge Philipp Rode være med til at skabe tusindvis af nye jobs. En række sektorer skiller sig særligt ud, herunder: Genanvendelse, offentlig transport, bygninger, affald, mm. Philipp Rode kunne eksempelvis fortælle at udviklingen af et grønnere offentligt transportsystem har boostet jobskabelsen flere steder i verden. I forhold til det specifikke by-fokus hæftede han sig også ved de såkaldte sammenkitnings-effekter som verdens byer er med til at fremskønne. Byernes tæthed både fysisk og mentalt, er nemlig på mange måder med til at forstærke idéudveksling og skaber værdifulde spillover-effekter i erhvervslivet. Og i forhold til miljøet har storbyer vist at de er ressource- og energieffektive, hvis byplanlægningen vel at mærke er bæredygtig. Efter oplægget satte flere af workshopdeltagerne sig til rette foran webcammet og stillede live spørgsmål til Philipp Rode. En spurgte blandt andet ind til de meget omdiskuterede planer om en Københavnsk betalingsring. Som svar på spørgsmålet om hvorvidt betalingsringen i London havde været en succes, kunne Phillipp Rode berette at betalingsringen havde været en af de vigtigste grønne succeser i den engelske hovedstad de sidste 10 år. Offentligt-privat samarbejde om grøn landsbyudvikling Efter at have været oppe i de højere internationale luftlag, rettede workshoppens sidste oplægsholder, Helle Voss Marker, centerchef, Energiklyngecenter Sjælland, blikket mod et mere lokalt perspektiv på byudvikling. Helle Voss Markers oplæg var koncentreret om offentligt-privat samarbejde om grøn landsbyudvikling (se PP Energiklyngecenter Sjælland.pdf ). Energiklynge Sjælland danner løbende nye 3

4 energiklynger mellem kommuner, erhvervsliv og forskningsinstitutioner m.m. i Region Sjælland. Helle Voss Marker fortalte at centerets opgave i høj grad koncentrerer sig om at skabe rammerne for en fælles dialog mellem kommuner, boligejere, erhvervsliv og videns institutionerne. Med udgangspunkt i et tværgående energirenoveringsprojekt i den sjællandske landsby Toksværd, fortalte Helle Voss Marker om hvordan dialogen mellem de forskellige aktører blev skabt. Workshopdeltagerne fik et indblik i hvordan rollefordelingen tager sig ud i grønne partnerskaber som dette. Ifølge Helle Voss Marker er kilden til tilfredshed hos de forskellige parter, at alle aktører lige fra de lokale håndværkere til boligejeren føler at der er gevinster at opnå ved samarbejdet. Helle Voss Markers præsentation opstillede til slut en række vigtige kriterier for succesfuldt samarbejde omkring grøn udvikling på lokalt plan: Kommunal vision: Strategisk energiplanlægning Kommunal handlingsplan Borgerinddragelse: Bottum-up inspireret tilgang Arbejdsgrupper og aktiviteter Fællesarrangementer Identitet, ejerskab og engagement Erhvervsinddragelse: Den gode forretningsmodel Nye samarbejdsformer skaber ejerskab og initiativ Inddragelse af vidensinstitutioner: Internationale erfaringer Test af løsninger Grønne drivere for byudvikling Som det sidste punkt på dagsordenen, blev workshopdeltagerne bedt om at diskutere og fremlægge deres bud på grønne drivere ift. byudvikling. Flere af de grønne dynamoer som blev fremlagt at grupperne tog udgangspunkt i inspiration fra dagens oplæg, herunder: - OPI (Offentlig-Private Innovationspartnerskaber) - Funktionsudbud og bæredygtighedstanker i kommuner - Tænk småt og stort - Pilotprojekter - Kommunikation - Medejerskab 4

5 - Økonomi - Helhedstænkning På gensyn til Klimaworkshop 4 som bliver afholdt d.29. november kl Du kan finde alle præsentationer på vores workshops via linket: Husk at meld dig ind i vores LinkedIn gruppe Mandag Morgen Klimaworkshops, hvor vi løbende vil fortsætte sparringen og de gode diskussioner omkring klimaets fremtid. 5