Undervisningsbeskrivelse OVERSIGT OVER GENNEMFØRTE UNDERVISNINGSFORLØB: Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter Institution Uddannelse Fag og niveau Hold Selvstuderende Lærer Vestegnen HF og VUC HF e-learning Historie B 7Bhi1S15 Disse selvstuderende er et såkaldt e-learnings-hold. Holdet har ikke fulgt undervisning, men kursisterne har arbejdet selvstændigt ved at være tilknyttet Vestegnen HF og VUC s elektroniske platform Fronter. Kursisterne har kunnet få respons på en række skriftlige modulopgaver og de har kunnet få vejledning. Hele forløbet, hvor 8 modulopgaver har afspejlet læreplanen i historie, har været tilrettelagt som selvstændigt arbejde med mulighed for vejledning. Ingrid Elholm Olsen io@vucv.dk OVERSIGT OVER GENNEMFØRTE UNDERVISNINGSFORLØB: 1. Den europæiske middelalder, renæssance og reformation 2. Enevælde, oplysning og revolutioner 3. Nationalisme, demokrati og industrialisering i 1800 tallet 4. Verden og Vesten fra imperialisme til afkolonisering 5. Mellemkrigstiden i Europa. Historieopgaven 6. Om erindringshistorie og historiebrug 7. Danmark efter 1945 fra modernitet til senmodernitet 8. Ny verdensorden og globalisering - baggrund Side 1 af 12

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Den europæiske middelalder, renæssance og reformation Kernestof: Carl-Johan Bryld, Verden før i dansk perspektiv (ibog) Systime, 2010 Kapitel 3: Europæisk Middelalder ( ) Kapitel 5: Renæssance og Reformation ( ) Samtidige kilder i uddrag fra ibogen: Frankerkongernes befaling fra 847 Pico della Mirandola fra 1486 Videoklip fra ibogen: Brian McGuire om Middelalderen Dertil kommer diverse tidslinjer, videoklip, billeder, tests, arbejdsspørgsmål mv. fra ibogen Middelalderen som periode og den efterfølgende opbrudstid med Renæssance og Reformation Forskellige måder at arbejde med historiske fremstillinger og tekster Faget historie og de forskellige måder fortiden kan forstås og behandles på Træning i læsning og arbejde med historisk materiale Træning at bruge it og læse tekster digitalt - herunder brug af markeringsværktøjer (især Træning i at skabe overblik ved mindmaps (programmet cmaps), tabeller mv. At kursisterne øver sig i at finde og bruge begreber At kursisterne gennem materialet får en helhedsforståelse for perioden At kursisterne bliver bevidst om brud og forandringer i tidsperioden. At kursisterne introduceres til det funktionelle kildebegreb og eksperimenterer med det. Hvordan hang middelalderens samfund sammen med særlig fokus på feudalismens opståen og afvikling og kirkens rolle? Hvad var de væsentligste forandringer Europa gennemgik under reformation og renæssance? Side 2 af 12

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Enevælde, Oplysning og revolutioner Kernestof: Carl-Johan Bryld: Verden før i dansk perspektiv (ibog). Systime, Kap. 7: Enevælden og Oplysningstiden (hele kapitlet inkl. arbejdsspørgsmål og den selvrettende test.) Kap. 8: Revolutionernes epoke (til og med afsnittet: "Fra republik til kejserdomme " inkl. arbejdsspørgsmål og de to selvrettende test.) Samtidige kilder i uddrag: Frederik 3's håndfæstning 1648 og Kongeloven 1665 i Hansen, Bent m.fl.: Danmark i tusind år, Systime, 1991 John Locke: "To afhandlinger om styreformen" (1690), fra Erik Rasmussen: Det gode samfund. Gyldendal, 1973, s & Arne Bang Jensby m. fl. Idéhistoriske tekster 1, Gyldendal, 1980, , 162). Samtidige kilder i uddrag fra ibogen: Thomas Hobbes Leviathan 1651 Bossuet: Statsforhold, uddraget af selve ordene i Den Hellige Skrift,1709 Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776 Menneskerettighedserklæringen, 1789 Supplerende stof: Kursisterne valgte at arbejde med et af disse tre emner: 1. Thomas Lyngby; Iscenesættelse i Langen, Ulrik: 1700-tallet - Parykker, profit og pøbel, Politiken, 2010 og Portrætter af Ludvig d. 14. (1710), Ludvig d. 16 (1788) og Napoleon Bonaparte (1812) 2. Rousseau: Emile 1762 og Campe: Robinson Crusoe (1779) i Thiedecke, Johnny: Oplysningstiden, Gyldendal, Kant: Hvad er oplysning? (1784), Den nye videnskabelige metode (heri både Descartes: Om metoden (1637) og John Locke: Et essay om den menneskelige forstand (1690)) Modulets Formål Viden om den før-moderne tid ca Viden og indsigt i tidens ideologier og styreformer. Viden og indsigt i brud og forandringer i tidsperioden, herunder enevælden, oplysningstiden, den amerikanske revolution og den franske revolution. Træning af læsning af grundbog og kilder, herunder citater og kildehenvisninger. At kursisterne trænes i læsning og arbejde med historisk materiale At kursisterne kan læse og forstå samtidige kilder på en refleksiv måde At kursisterne kan forstå og redegøre for oplysningsfilosofiske idéer. At kursisterne kan anvende en analytisk/metodisk tilgang til samtidige kilder. Side 3 af 12

4 Hvad var forudsætningerne for revolutionerne i USA og Frankrig, og hvilken betydning fik de for resten af Europa? Hvilken betydning havde de oplysningsfilosofiske idéer for menneskesynet, styreformer og demokratiets opblomstring? Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Nationalisme, demokrati og industrialisering i 1800 tallets Danmark Kernestof, Nationalisme: Eriksen, Thomas Hylland: Kulturforskelle, Munksgaard, 2006, Nationalisme s Bargerman, Marianne Gryner: National identitet - en vinkel fra dansk guldalder og andre værker fra perioden, undervisningsmateriale, Statens museum for kunst, 2006: Videoklip fra ibogen: Video: Benedict Anderson om nationernes opståen : Faber, Peter: Den tapre landsoldat i Viser og vers, 1848 Andersen, H.C. 1 Danmark er jeg født i Adriansen, Inge: Fokus: Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007 Dreier, Dankvart: Stensætning på øen Brandsø, ca. 1842, maleri. Dansk Folkeparti, Valgvideo, 2007: Kernestof, Demokrati og industrialisering: Bryld, Carl Johan: Danmark - fra oldtid til nutid s , Gyldendal 2000 Adriansen, Inge: Fokus: Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 2007, s Om politiske ideologier: Bryld, Carl-Johan: Verden før i dansk perspektiv (ibog). Systime, 2010: Industrialismen og arbejderbevægelsen, Liberalismen forsvar for det frie marked Hvorfor industriel revolution - og hvorfor England?, Marxismen skabelsen af kapitalister og proletarer Danmark et landbrugsland under forandring Side 4 af 12

5 Særlige fokuspunkter Storbyerne og arbejderklassen, Karl Marx og socialismen, Det danske socialdemokrati, Dansk Folkeparti: Principprogram, 2002 (uddrag) Jørgensen, Claus Møller: Demokratiets indførelse i Danmark, forelæsning, Århus Universitet på Vimeo: Supplerende stof: Konservatismen i Bryld, Carl-Johan: Verden før i dansk perspektiv (ibog). Systime, 2010: Frederik Bejer på Danmarkshistorien.dk (Århus Universitet): Opnå indsigt i baggrunden for og udviklingen af nationalstaten, nationalismen, demokratiet og industrialiseringen i Danmark. At kursisterne trænes i læsning og arbejde med historisk materiale At kursisterne kan forstå og analysere historiske kilder At kursisterne træner at analysere billeder og filmklip At kursisterne kan besvare historiske problemstillinger og formidle dem nuanceret og systematisk efter Blooms taksonomi. At kursisterne kan reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende særligt mht. historisk og samtidig stillingtagen til nationalisme i Danmark. Hvordan opstod nationerne og nationalismen i Europa? Hvornår og hvordan blev Danmark en demokratisk nation? Hvilke faktorer havde betydning for udviklingen af demokrati i Danmark? Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Verden og 'vesten' - fra imperialisme til afkolonisering. Kernestof: Bryld, Carl-Johan: Verden efter i dansk perspektiv (ibog). Systime, 2010: Afsnit: Kap. 1: Verden 1914 Til og med afsnittet: "Udviklingsoptimisme og social konflikt" Kap. 7: Europæernes tilbagetog og afsnittene: afkoloniseringen, afkolo- Side 5 af 12

6 niseringens faser (både Asien og Afrika), 'nationalismen og national selvbestemmelse, De internationale magtforhold, 'Danmark og Grønland, At skabe en nation, Indiens uafhængighedsbevægelse og En status. Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739, boks 1 om eurocentrisme og boks 4 om racisme, Systime Kilder fra ibogen: Video: Ali Mazrui om afkolonisering i Afrika: Sir Charles Dilke Et større Storbritannien Sir Francis Galton Lad kineserne få Afrika Erklæring fra den anti-imperialistiske liga. Danmarks koloniale fortid, Kurt Strand interviewer Moorehead, Deadline DR2 10, Pontoppidan, Dr. E.: Racekarakteristikker. Et Foredrag,. Geografisk Tidsskrift 1883 Supplerende stof: Figur fra bogen Globalisering og udvikling af John Degnbol-Martinussen, forlaget MS 2002 Indiens erhvervsliv moderniseres i Verdenshistorie 2, Gyldendal, 'Tilskueren september 1912 Indien, Salmonsens konversationsleksikon, 1926 e Fordelene ved det britiske styre i Fokus - kernestof i historie 2, Gyldendal, At forstå årsagerne til og virkningerne af de europæiske imperiemagters indflydelse i verden. At opnå indsigt i argumenter for og imod kolonisering/ imperialisme. At opnå indsigt i de tanker europæere havde om andre befolkninger menneskesyn. At forstå og anvende teorier og begreber om menneskesyn, racisme og imperialisme. Viden og indsigt samt brud og forandringer i tidsperioden At kursisterne trænes i læsning og arbejde med historisk materiale At kursisterne kan formulere relevante problemstillinger At kursisterne eksperimenterer med at udarbejde en problemformulering underbygget af det taksonomiske system At kursisterne træner komparativ kildeanalyse At kursisterne træner videnskabelig opgaveskrivning, efter de taksonomiske niveauer Hvordan forandres forholdet mellem kolonimagterne og kolonierne over to verdenskrige. Hvordan var menneskesynet mellem kolonimagterne og kolonierne Side 6 af 12

7 Hvilke problemstillinger, samt løsninger, medførte afkoloniseringen. Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Mellemkrigstiden i Europa. Historieopgaven. Kernestof: Bryld Carl-Johan: Verden før i dansk perspektiv (ibog). Systime, Kap 4 "Krisen i trediverne" Weimarforfatningen i Svend Åge Karup, Weimarrepublikken, Gyldendal 1976, side 38-40) Kilder i i-bogen: Otto Dietrich: Med Hitler til magten, 1933 Kilder i Word: Bemyndigelsesloven, vedtaget 23. marts 1933 af Den tyske Rigsdag, udstedt den 24. marts 1933 Forordning af Rigspræsidenten til Beskyttelse af Folket og Staten - 'Rigsdagsbrandforordningen' af 28. februar 1933: Fra: Deutsches Historisches Museum, Berlin ( Downloaded 30/7/2002. (formodentlig oversat af historielærere ved KVUC) Derudover selvvalgt materiale afhængig af emnevalg at opnå viden om mellemkrigstidens ideologier og styreformer at opnå viden om et specifikt afgrænset område indenfor mellemkrigstiden at træne opgaveskrivning både i forhold til større faglig indsigt men også den praktisk træning omkring noter og opbygning er i fokus. Viden om perioden At kursisterne trænes i læsning og arbejde med historisk materiale At kursisterne gennemfører og formidler en undersøgelse af et historisk emne At kursisterne evner at opstille en problemformulering underbygget af det taksonomiske system At kursisterne demonstrerer at de kan arbejde med kilder: Behersker materialeindsamling, -udvælgelse og kritik At kursisterne udfærdiger en historieopgave, der opfylder kravet til en gymnasial opgave mht. formalia, taksonomi Hvilke politiske, økonomiske og samfundsmæssige udviklinger ses der i mellemkrigstidens Europa o Herunder spørgsmål om: Den spanske borgerkrig Fascismen og de antidemokratiske tanker Jødeforfølgelse Side 7 af 12

8 Kvindesynet Videnskaben Hvordan lykkedes det Hitler, nazisterne, at overtage magten i Tyskland? Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Om erindringshistorie og historiebrug Kernestof Jensen, Bernard Eric: Hvad er historie?, Akademisk Forlag, 2010, s , s og "9/11 - et erindringssted dannes" "Mindesmærke" Erindring Warring, Anette: "Fortiden ændrer sig ikke, men det gør historien". Politiken 5. marts, 2005 Adriansen, Inge: "Erindringssteder som en foranderlig kulturarv'" i Erindringssteder i Danmark, Museum Tusculanums Forlag, 2010, s Uddrag af tale af statsminister Stauning ved Dybbøl Mølle mindesmærke, 1936 Digtet "Her staar jeg og vil ikke flytte min Fod" af Holger Drachmann, 1877 uddrag af tale af Kong Frederik d. 9 ved 100 års-jubilæet 1964 Uddrag af Leder i Jydske Vestkysten 19. april 1992 Skolefilmen De fem Aar (fra 1960) på Filmcentralen: Tre artikler af Rasmussen, Anita Brask: "Bombningen af den Franske Skole blev redigeret ud af erindringen", Information 20/ "Filmen må ikke bruges til forsoningsfest, Information 1/ "Billederne vi husker, Information 6/ Rasmussen, Anders Fogh: "60-året for 29. august 1943", 2003 Kirchhoff, Hans: "Fogh dæmoniserer historien". Information, 16. okt Blüdnikov, Bent: "Europa betalte prisen for vores egoisme", interview med modstandsmanden Jørgen Kieler i Berlingske Tidende 22. august 2004 Stenstrup, Brita: "Med den ene fod på Danmarks fremtid", interview med Bo Lidegaard, Berlingske Tidende 4. oktober 2003 At kende og kunne anvende begreberne: erindringshistorie, historiebevidsthed, kollektiv erindring og historiebrug At opnå viden om konkrete eksempler på brug og misbrug af historien Viden om perioden. At kursisterne trænes i læsning og arbejde med historisk materiale At kursisterne behersker historisk billede analyse Side 8 af 12

9 At kursisterne træner at arbejde med historisk kontekst At kursisterne arbejder med videnskabelige tilgange man kan benytte ved analyse af mindesmærker. At kursisterne arbejder med historisk tilgang til film At kursisterne selvstændigt kan udarbejde en synopsis Hvorledes bruger og misbruger afsenderne historien? Med hvilken historisk tilgang anskues mindesmærker? Hvorledes er historien menneskeskabt? Hvorledes påvirker etnocentrismen og tidsånden historien? Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Danmark efter fra modernitet til senmodernitet Kernestof: Søndberg, Olaf: Danmarks historie, s Systime, Lykkeberg, Rune: Fra skred i '73 til skælv i 2001, Information, 22. december Nielsen, Jørgen Steen: Fra liste 0 til Pia Kjærsgaard: Trygheden findes til højre, Information, d. 29. januar 2002 Christoffersen, M. N.: Ungdomssociologi. Columbus, 2006, 2. udg. s Kaspersen, Lars Bo: Kærlighed og kys og globale processer, Interview med Anthony Giddens, Information, aug Supplerende stof, tre selvvalgte underforløb: Tema A: Medieudviklingen i Danmark eller "fra PI til blogger". Matisen, Peter & Svendsen; Erik: Medier. Gyldendal, 2005, s og 20-29: Dansk radios historie - en oversigt Dansk tv's historie - en oversigt Jensen, Klaus Bruhn: Dansk mediehistorie. Bind 3, Samleren, s , s og s Avisudviklingen Computerudviklingen Modernisering og postmodernisme Lavrsen, Lasse: Det, de unge vil have, Information, 22. okt Møller, Peer Stig: Hvorfor Public Service? DRs Public Service kontrakt for , Kulturstyrelsen, Public Service-kontrakter for tidligere år: DR_Public_service_kontrakt_for_ pdf Undervisningsminister J. Bomholt om fremtidens fjernsyn, 1955: Indvielse af TV-byen, 1965: Side 9 af 12

10 Debat om Public Service, universitetsradioen Mediebyen, 2013: Tema B: Ungdomskultur fra anderumper til hippier og studenteroprør Okkels-Olsen, Anne: Når lyset bryder frem, 1981, s kilder: S. 27: Fra crooner til Rocker (1940 erne-1950 erne) S : Jeg er blevet mig selv bevidst (1963) S. 48: To kulturer - familien Koppel 1965 og 1969 S : Leg med en ny livsform (1970) S : Action mand! (1976) S. 107: Skiftende sexnormer i USA og Danmark 1958 og 1968 S Ungdomsstil (billeder) Rokke- og rulleballade i aftes, Socialdemokraten, 1956 på Arbejdermuseets bibliotek og arkivs hjemmeside, besøgt 14. nov. 2014: =search_result&itemid=239 Presley, Elvis: Blue Suede Shoes Filmklip: Elvis Presley: Blue Suede Shoes, Paramount Studios (1956) Jimi Hendricks: Voodoo child, Woodstock (1969) Tema C: Patriarkatets fald: Laneth, Pia Fris: De første kvinder på månen, Information, Okkels-Olsen, Anne: Når lyset bryder frem, 1981, kilder: S : Familien lever (1954) S : Hun og Han (1980) Rasmussen, Søren Hein og Brunbech, Peter Yding: Familieliv og kvindefrigørelse, på Danmarkshistorien.dk (Århus Universitet): NB: Ud over det ovenfor omtalte, fik kursisterne tips og links til inspiration til deres synopser, som ligger uden for pensum. Viden om det danske samfunds opbrud efter 1945 med særlig fokus på den politiske og sociale udvikling Viden og indsigt i forandrede livsformer, identitet og kulturforbrug. Viden og indsigt i politiske brud og forandringer i tidsperioden. Træning af synopsisarbejde. At kursisterne kan gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne At kursisterne kan reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende At kursisterne kan forholde sig kritisk til forskellige historiske kildematerialer Side 10 af 12

11 og kritisk udvælge relevante materialer til besvarelse af selvstændige opstillede historiske problemstillinger samt perspektivere til øvrige temaer af relevans. At kursisterne selvstændigt kan udarbejde en synopsis. Hvordan har de politiske partier udviklet sig og hvad er årsagen til dette? Hvilke forudsætninger gjorde det muligt at afprøve nye livsformer i Danmark i 1960 erne og frem? o Herunder spørgsmål om: Mediernes udvikling i perioden Ungdomslivet i perioden Kvindefrigørelsen i perioden Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 8 Ny Verdensorden og Globalisering - Baggrund Kernestof: Larsen, Henrik Bonne: Verden i nyeste tid. Systime 2008, s.7-13 Verden efter den kolde krig (notat) 6 sider FUKUYAMA, FRANCIS: Osama bin Laden har ikke forpurret historiens afslutning (fra / nvestetid.svstime.dk/l-den-nve-vddensorden.html) Khatami, Mohammad og Tutu, Desmond: CIVILISATIONERNES ALLIANCE Kristeligt Dagblad Andersen, Lars mfl.: Fokus bind 3. Fra verdenskrig til velfærd. (Gyldendal, 2009) s Møller, Eigil: Blik og overblik (fokus på Kulturudvikling og hvordan den globale udvikling kan opfattes som formet gennem menneskelige netværk) 16 sider. (Kan findes i Psyke og Logos, 2001, 22, 173f (af Erik Schultz)) Barber, Benjamin R.: Jihad versus McWorld. (Politiken 23 marts 1997) Beck, Ulrich:- sammenklip fra: Politiken Politiken Information (i alt 3 sider) Marx, Karl og Engels, Friedrich: Det Kommunistiske Partis Manifest (1848) uddrag fra Krigen mod terror er en kollektiv psykose, Interview med Noam Chomsky Nielsen, Jørgen Steen: Katastrofe-kapitalismens krise er de progressive udfordringer. DK/sitecore/content/Flexmoduler/Historie_B/KVUC/NN/ Modul_8/~/media/Files/Flexmoduler/Historie_B/Modul_8/ 11%20Naomi%20Klein%20Katastrofekapitalismens%20krise.ashx Side 11 af 12

12 Interview med Noam Chomsky: Kollektiv psykose. Information Jahanbegloo, Ramin: Det er Gandhis tilgang til politik, vi ser i Kairos gader (Kristeligt Dagblad ) At identificere tanker og udviklingstræk globalt efter 1989 Viden om perioden Træning i synopsis At kursisterne evner at arbejde med fagets mål i sin helhed At kursisterne selvstændigt kan udarbejde en synopsis og formidle den. At kursisterne træner eksamen- og synopsisformen Hvorledes globaliseringen påvirker historien Side 12 af 12