Den pædagogiske læreplan for. Naturbørnehaven Danmark. Naturbørnehaven i Skovshoved & Skovbørnehaven i Ordrup Hus

Transkript

1 Den pædagogiske læreplan for Naturbørnehaven Danmark Naturbørnehaven i Skovshoved & Skovbørnehaven i Ordrup Hus Gentofte Kommune 2010

2 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1

3 Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn og Forebyggelse 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 2 1 Se også: 2 Se også: Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse 2

4 Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis (obligatorisk) Dagtilbuddets værdier Vores Grønne værdier: Nysgerrighed, undersøge naturen, gøre sig erfaringer med vejr, årstidernes skiften, dyrs og planters liv og død. Mærke glæde ved naturen - alene og sammen med kammerater og voksne, mærke glæde ved nye erfaringer og opdagelser. Finde viden, reflektere over nye opdagelser, blive klogere hver dag. Formidle viden, bestemme arter, søge information hos de voksne og sammen med de voksne. Respekt for naturen. Udvise hensyn og respekt for naturens resurser. Udvise ydmyghed overfor naturens kræfter. Fantasi. Bygge, skabe, konstruere, og forarbejde naturmaterialer, fortælle historier i naturen og om naturen. Dagtilbuddets pædagogiske udgangspunkt Naturen er inspirationskilde til vores pædagogik. Hver dag er alle børn væk fra hjemmebasen. Vi værdsætter albuerum, højt til loftet og plads til udfoldelse. I naturen finder vi plads til fordybelse, koncentration og samarbejde, læring og udfoldelse. 3

5 Læreplanens 6 temaer (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Hvordan arbejder dagtilbuddet med læreplanens 6 temaer Den alsidige personlige udvikling. En dagligdag på udflugt rummer utallige muligheder for udfordringer til den alsidige personlige udvikling. Når sulten nager, når benene er trætte, når en træstub ligner et spøgelse, når isen smelter, når du lærer at mestre et redskab, når erfaringer deles, når maden tilberedes over bål, når du synger en sang, du kender, eller lærer en ny, når du kender forskel på 5 fugle og har fundet skatten i GPS - legen eller set, hvordan en fisk ser ud indeni sammen med din bedste ven, og I synes den er ulækker og alligevel spiser den som stegt, eller et rådyr som slås, så den mister geviret når du bliver hentet af far og mor og ikke kan finde ord for dagens oplevelser, før du ser fotos af hvor dejlig dagen har været. Hver eneste dag er et skub til den alsidige personlige udvikling, hvor vores værdier er drivkraften. Mål: fortsat at udfordre børnenes nysgerrighed og gennem naturen lære børnene, hvor alsidig den nære og den store verden kan opleves. 4

6 De sociale kompetencer. I en hverdag, hvor vi færdes i trafikken bliver børnene hurtigt opmærksomme på de få og enkle regler, som nødvendigvis må følges af sikkerhedsårsager. De større børn lærer naturligt at føle ansvar for, at mindre børn følger de fælles regler. På udflugtsmålet har børnene stor bevægelsesfrihed og god opmærksomhed for hinanden, de er omsorgsfulde og hjælper hinanden med at huske aftaler og opsøge nye udfordringer. Vores dag er baseret på, at børn og voksne hjælper, lytter og er ansvarlige over for hinanden. Er rygsækken pakket, vil du række mig min vandflaske, skal vi bytte en mad? En hverdag i naturen giver muligheder for social udvikling, når du skal lære din kammerat at omgås naturen, når du skal fortælle for alle kammerater, hvordan opgaver løses, sange synges, og når vi visker sammen, for ikke at forstyrre uglen. Vi arbejder med sproget, den gode Kammerat og fri for mobberi er en del af hverdagen. At grine af hinandens fejltagelser er sundere end at pege fingre. En social kompetence vil også være at kunne klare sig selv alderssvarende, f.eks. renlighed, tage tøj af og på, bære sin rygsæk og sprogligt udtrykke sine behov. Mål: At udvikle sociale kompetencer over for hinanden gennem sprog og handling, udvise respekt for dyr og planters liv, være opmærksomme på naturens bæredygtighed. Fri for mobberi skal være en naturlig del af vores hverdag. 5

7 Den sproglige udvikling. Ofte oplever forældre, at børnene kender ord fra naturen, som de ikke selv kender. Dette siger os noget om, at hvis interessen og nysgerrigheden er til stede hos barnet, læres både nye ord og nye færdigheder. Walk and talk er for længst opfundet i skov- og naturbørnehaver - at bevæge sig mens du tænker og taler, er sund indlæring. Når turen bliver lang, når solen skinner, når årstiden er over os, synger vi en sang og rimer lidt fjollet. Når opmærksomheden skal skærpes, genfortælles oplevelser / historier, ved samling i skoven eller hjemme genfortælles dagens oplevelser. Ventetider udfyldes med: gæt et bogstav, find en farve, rim et rim, kan du fløjte? Børnene bliver støttet i at kategorisere, benævne, tælle og systematiserefantasere, se billeder, lave billeder og høre fortællinger, selv fortælle eller fortsætte en fortælling. Kropssproget signalerer farlige figurer, søde prinsesser og jeg er glad i dag. Børnehaverne har uddannede sprogpædagoger, skema til tidlig registrering af børns sprog -TRAS og alle børn sprog-screenes inden 3,4 år. Børnehaverne har et tæt samarbejde med Kommunens talepædagoger. Mange børn har computer hjemme, vi har fravalgt computer til børnene i vores institutioner. Mål: Vi vil udvikle et alderssvarende sprog hos alle børn, som også rummer et ordforråd, der beskriver oplevelser med natur og naturfænomener. 6

8 Krop og bevægelse og sundhed Når vores turmål planlægges, gøres der overvejelser om afstand, transport, vejret og børnegruppens sammensætning. Vi har en forventning om, at alle børn har tøj til al slags vejr, og vi kan derfor godt vælge en tur til et vådt, mudret eller et snedækket område. Andre gange overrasker vejret, og vi får en ikke planlagt oplevelse med nye motoriske udfordringer. Bevægelse og leg i bakker, på strand, i skov, klatre i træer, gå på trapper, kræver udholdenhed hos børnene og motivation fra de voksne. Stolthed over at have overvundet træthed mærkes i glæde ved mange pauser, ros og motivation. Naturen giver mulighed for voldsomme lege og stille puslerier, mulighed for sammenligninger af, hvordan dyr og mennesker er skabt, og hvilke behov vi hver især har for mad, drikke, hvile, samvær og bosted. Forudsætningen for en sund naturoplevelse for barnet er ganske enkel: En god nats søvn, sund og spisevenlig madpakke, drikkedunk med vand, og påklædning som holder en varm og tør og er bevægelses venligt, engagerede voksne, som begejstres af naturen. Slik og sliklignende produkter giver ikke energi til en hverdag i naturen. Pædagogerne vejleder gerne i tøj, sko, mad og drikke. Vores madpolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Vi har en solpolitik. Vores børnehaver har færre syge børn og ansatte end andre børnehaver. Mål: Børnene skal gennem leg og motorisk udfordring i naturen blive alderssvarende udviklet. Alle naturbørn skal lære at klare sig selv med påklædning, renlighed, bære og pakke rygsæk. Bevægelse er sundt og giver godt humør, sund appetit og god søvn. Børnene lærer, hvilke dyr og planter, som kan tilberedes og spises. 7

9 Naturen og naturfænomener. Naturen er for os Skoven, stranden, legepladsen, vind og vejr, dyr og planter, naturens materialer, følelser, oplevelser, erfaringer, læring, glæde ved det enkle og ved det mangfoldige tilbud, som naturen rummer. Naturen udvikler motorikken, stimulerer sanserne, skærper koncentrationen, mindsker stress og larm, giver færre sygedage, giver lys, luft og plads, styrker fantasien, udvikler miljøforståelse, giver hensynstagen, færre konflikter, nærvær og tilvalg. Hver uge planlægges udflugter, som tilgodeser børnenes udfoldelser i naturen. Alt vejr er dejligt vejr og årstidernes skiften opleves og markeres. Der arbejdes i mindre og større grupper om et tema, en fælles leg, et bål, madlavning. Planlagte forløb gennemføres ofte med inspiration fra Naturvejleder Jakob Müller. Skovbørn kender lugten af regn, lugten af skovbund, skoven og havets lyde, liv og død, uhygge og hygge, is på vandpytter, fødekæden, årstidernes skiften. Skovbørn oplever: Motoriske udfordringer, at klatre i træer, hoppe i vandpytter, spise af naturen, høre fuglefløjt, bygge huler, trille ned af bakker, smøre sig ind i mudder, fiske en krabbe, kælke, løbe på skøjter, gå baglæns. At naturen opstår og forgår. Skovbørn lærer, At bruge redskaber, navne og benævnelser for dyr, planter og træer, at passe på naturen, tænde bål med en voksen, selv at klæde sig på, - og hjælpe sin kammerat med det, holde øje med hinanden og kender hvor langt, man må gå i skoven. Hvad et uglegylp indeholder og hvordan dyrespor ser ud, at orientere sig i og lytte til naturen. Skovbørn mærker, Sult efter en sund madpakke, nysgerrighed, naturens kræfter, insekter der kilder i hånden, samlerglæde, nye udfordringer, spise ude i al slags vejr, kikke i himlen og fantasere, vinden der blæser, solen der varmer, den voksnes begejstring ved at arbejde i naturen. Mål: At opfylde alle læreplansmål hovedsaglig i naturen. 8

10 Kulturelle udtryksformer og værdier. Kulturelle udtryksformer, som vi kan tilbyde i naturen er bl.a. sange, lege, rim, rytmer, remser og gåder. Børnenes muligheder for at udfolde sig som X-factor vinder, tegneseriehelte eller andre helte, kan fint lade sig gøre med naturen som scene. Børnenes tilpasningsevne er formidabel, de ser muligheder i væltede træer, huler af grene og de enkle redskaber, som medbringes. I naturen har vi mulighed for at understøtte børnenes udtryksformer gennem rolleleg, ansigtsmaling, klovnebesøg, snitte nisser og biler af træ. Vi har mulighed for at markere årstiderne med kreativitet og fantasi med naturen som kulisse. Naturens drama giver anledning og inspiration til lege. Kulturen udfolder sig også, når vi går i teateret, i biffen, på museum, besøger forældrenes arbejdsplads eller smager anderledes og stærk mad. Gentofte kommune har mange kulturtilbud til vores børn. En tur til Arken eller Naturcenter Amager rummer mange flere oplevelser end målet i sig selv. Fund og bearbejdede fund udstilles, males og forvandles. Mål: At fremme børns kreativitet i tanke og handling, skabe forståelse for forskelligheder og forskellighedernes udtryk. 9

11 Fælles fokusområder (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Forebyggende arbejde børn med særlige behov Den opmærksomhed, alle skovbørn har, betyder, at vi hurtigt bliver opmærksomme på børn med særlige behov. Her tænkes på sprog, motorik og social adfærd, som ikke er aldersvarende. Sårbare børn, kunne være børn med manglende alderssvarende renlighed, utilstrækkelig kost og nattesøvn, mangelfuld påklædning, uro og forandringer i familien, manglende omsorg generelt. I dagligdagen og ved forældresamtaler udveksles erfaringer om barnets udvikling. Opstår akut behov, kan børnehaven hjælpe med kontakt til PPR, Familierådgivning og pædagogiske konsulenter, motorisk konsulent, observationspædagog og talepædagog. Vi samarbejder med de omkringliggende skoler og vuggestuer om overgange i børns liv. Skovbørnehaverne modtager alle børn, som kan følge en hverdag med de udfordringer, som vi kan tilbyde, eller som har de nødvendige ekstra resurser til rådighed. Fri for mopperi, den gode kammerat, rummer pædagogiske elementer, hvor sprogbrug, social adfærd og accept af hinanden er i fokus. 10

12 Dokumentation En bestemt pind eller sten kan minde børn om dagens oplevelser. Ofte tages et stykke natur med hjem til børnehaven. Dagens oplevelse for barnet er ikke altid den, de voksne har planlagt. Dokumentation genskaber minder om kammerater, oplevelser, årstider og alder, tid der går. Dokumentation kan være i form af foto slides med tekst på skærm, fotos ledsaget af en lille tekst på Børnegenvej, en lille bog til fødselsdag, eller plakat lignende fotos af oplevelser i og med naturen, et hul i bukserne kan vidne om nyvundne kompetencer. Mål og temaer vælges på baggrund af erfaring, nysgerrighed og resurser. Ugeplanen giver forældrene mulighed for at tale med børnene om aktiviteterne. Pædagogerne er dygtige til at ændre aktiviteter og mål, hvis betingelserne for en bestemt udflugt ændres. Børnehavernes ugeplaner dækker alle læreplanstemaerne indenfor et år, årshjulet markerer naturens gang med tilhørende aktiviteter. Målene kan ændres alt efter børnegruppens sammensætning, alder, personale-resurser og økonomi. 11

13 Evaluering Vores læreplan 2010 / 2011 er et produkt af personalets arbejde med læreplanstemaerne på fælles personalemøder. Arbejdet har været på tværs af institutionerne og til inspiration og glæde over, at dele pædagogiske og praktiske erfaringer. Læreplanen skal derfor læses, som det fælles arbejdsgrundlag, - et fundament for, hvordan vi praktiserer vores pædagogik, og baggrunden for vores arbejde i naturen. Herudover kan hver enkelt institution være krydret med egen kultur og traditioner, som der kan læses mere om i velkomstfoldere for de enkelte børnehaver og på Børnegenvej. Børnehaverne har et tæt samarbejde med fælles månedlige udflugtsmål, fælles personalemøder, fælles bestyrelse og fælles leder. Vi udveksler af og til personale, og vi skiftes til at holde åbent i sommer - og helligdags ferier. Endvidere henter vi inspiration fra Naturvejleder Jakob Müller, Friluftsrådets Grønne spirer, og de folk, som dagligt arbejder i Dyrehaven. Juli 2010 Britta Rasmussen - leder 12

14 Dagtilbuddets særlige fokusområder et eller flere Det er op til den enkelte institution om de ønsker at have et særligt fokusområde Lasse Edlev- Naturvejleder, seminarielærer, daginstitutionsleder: Naturen set med voksenblik og barneøjne- om naturoplevelse, forundring og dannelse. I et pædagogisk sammenhæng kan en naturoplevelse forstås som et sanseligt møde med omverdenen, hvor barnets følelser og nysgerrighed aktiveres på en særlig stimulerende måde. Barnet anspores til at fortolke og skabe mening i såvel enkelte iagttagelser som i hele den virkelighed, det er optaget af. Forundring i mødet med usædvanlige fænomener pirrer nysgerrigheden, og opmærksomheden skærpes. Vanetænkning og gamle handlemåder udfordres med mulighed for udvikling og forandring. En naturoplevelse kan provokere såvel barnets omverdensforståelse som selvopfattelse. Der er stof til samtale, eftertanke og fornyede orienteringsforsøg i tilværelsen. Det er en udfordring for pædagogen at begribe noget så subjektivt og multidimensionelt, som er barnets personlige naturoplevelser. Hvert øjeblik må man overveje, hvilke læreprocesser og dannelsesmål, der åbnes adgang til og kan forfølges pædagogisk. 13