Lærervejledning. 12-årige Min troede, han skulle drukne DILEMMA: Hvad vil DU redde? FLYGTEDE FRA VANDET:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. 12-årige Min troede, han skulle drukne DILEMMA: Hvad vil DU redde? FLYGTEDE FRA VANDET:"

Transkript

1 Lærervejledning DILEMMA: Hvad vil DU redde? FLYGTEDE FRA VANDET: 12-årige Min troede, han skulle drukne KLAR TIL NÆSTE OVERSVØMMELSE Jeg skal redde naboens datter VANDET STIGER - DRUKNER DANMARK? DE HEMMELIGE KLIMA-SYNDERE PAS PÅ SØEN FALDER NED

2 Titel: act KLIMA Materialet består af: Et magasin, en lærervejledning og websitet Materialet er målrettet klasse. Materialet er gratis. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors, men der skal betales for ekspedition og porto Udgivet af: Dansk Røde Kors med støtte fra Danida Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej København Ø Telefon: Redaktion: Sune Gylling Æbelø (ansv.) og Henrik Elling Pædagogisk konsulent: Henrik Elling Forsidefoto: Jakob Dall Layout: Paramedia 1448 Tryk: Handy Print A/S Dansk Røde Kors maj udgave, 1. oplag, oplag: ISBN:

3 indhold Asiens fattigste hovedstad En dag i Kathmandu ACT KLIMA GØR NOGET Kortere brusebade er ikke nok... 4 Opfind en dum strømsluger Hvor meget strøm bruger du? Fakta-planchen Målgruppe og fag... 4 Magasinet nyt format, men samme fokus... 5 Website et supplement... 5 Lærervejledning et idekatalog... 5 Fælles mål... 6 Vand ven og fjende Hvad sker der i gletsjersøen? Vejrudsigten om 90 år Gletsjersøen Tsho Rolpa Lav et informationshæfte Når katastrofen rammer Hvor ligger Nepal?... 8 Hvad ville du redde?... 8 Da vandet kom... 9 Landefakta kopiark Kort over Nepal Da vandet kom Fakta om Nepal Hvad laver du på en dag Man kan gøre en masse Børn og pligter i Danmark Hvad drømmer du om? Gabion-boksene Find de sjældne dyr Drømmekort Gabion-boksene Find et dyr Strømskema Fakta-planchen Symboler til vejrudsigt Gletsjersøen Tsho Rolpa Lav et informationshæfte... 34

4 act KLIMA gør noget Min Bahadur Bhul (på forsiden) er en af de skæbner, dine elever kan læse om i magasinet»act KLIMA«. Sammen med sin mor er han flygtet fra en voldsom oversvømmelse, som ødelagde deres hjem og hele deres landsby Jhaljhaliya i det sydvestlige Nepal. Gletsjerne i Himalayabjergene smelter hurtigere end før, og nedbørsmønstret i regionen ændrer sig. Derfor bliver de millioner af mennesker, som bor i lavlandet, ramt af hyppigere og kraftigere oversvømmelser. Meget tyder på, at det skyldes klimaforandringer. Min Bahadur Bhuls historie er barsk, men ikke unik. Årligt rammes tusindvis af mennesker i Nepal eller de øvrige lande omkring Himalaya af større eller mindre oversvømmelser. Ud over at vandet driver mennesker og dyr fra hus og hjem, ødelægger de tilbagevendende oversvømmelser høsten og reducerer frugtbar landbrugsjord til øde sandsletter med fødevaremangel som konsekvens. Dermed bremser oversvømmelserne enhver form for udvikling i de ramte områder. Med»act KLIMA«ønsker vi at sætte fokus på disse mange mennesker, der allerede nu betaler prisen for den menneskeskabte globale opvarmning. Kortere brusebade er ikke nok Klimaet er blevet hot både i befolkningen og blandt politikere. Men debatten handler for det meste om CO2-udslip, politisk uenighed og truede dyrearter. Den handler ikke om de flere og voldsommere oversvømmelser, de kraftigere orkaner og tyfoner eller de nye konflikter om jord og vand, der allerede i dag driver millioner af mennesker på flugt i de lande, som i forvejen er hårdest ramt af fattigdom. Røde Kors bakker helhjertet op om arbejdet for at nedbringe verdens CO2-udslip, men de menneskelige konsekvenser skal med i debatten. I vores iver efter at redde kloden for vores børn og børnebørn må vi ikke glemme de millioner af fattige, der ligesom Min Bahadur Bhul lige nu kæmper en kamp for overlevelse på grund af klimaforandringer. Målgruppe og fag Materialet retter sig mod undervisningen på mellemtrinnet i fagene dansk, matematik og natur/teknik. Det er også velegnet til tværfaglige forløb og som oplæg til projektarbejde. Alle aktiviteterne i lærervejledningen tager udgangspunkt i Fælles Mål for klasse. 4

5 act KLIMA gør noget Magasinet nyt format, men samme fokus Magasinet»act KLIMA«er det tredje nummer i vores nye serie af undervisningsmaterialer, hvor vi med en tematisk tilgang ønsker at skitsere nogle centrale problemstillinger om udviklingsarbejde. De første to numre»talk AIDS«og»talk KLIMA«har vi fået god respons på. De retter sig mod udskolingen og har en diskuterende tilgang til de aktuelle temaer.»act KLIMA«er det første i serien, som retter sig mod mellemtrinnet, og er som navnet antyder mere handlingsorienteret end diskuterende i sin tilgang. Magasinet vil skabe opmærksomhed om klimaforandringerne som et globalt problem, men tager konkret afsæt i Nepal, de konsekvenser det forandrede klima har for befolkningen her, og de handlemuligheder der trods alt er. Selv om nogle af de skæbner, som beskrives i magasinet, er barske, er det vores intention, at håbet aldrig tabes af syne. Vi sætter fokus på, at det er muligt at handle. Både for lokalbefolkningen, for Røde Kors og for hver enkelt medverdensborger barn som voksen. Website et supplement På skolesitet kan eleverne finde flere under banneret KLIMA kan eleverne finde flere oplysninger om klimaforandringer, hjælp til emnearbejde og relevante links. Websitet indeholder også video, billeder og lyd, som supplerer de historier, eleverne støder på i magasinet. Lærervejledningen et idekatalog Lærervejledningen er et idekatalog med konkrete og gennemarbejdede forslag til aktiviteter og arbejdsformer nogle lægger op til gruppearbejde i større og mindre grupper, andre til plenumdiskussioner. Du kan udvælge de aktiviteter og arbejdsformer, der passer bedst til din undervisning og elevernes præferencer. Vejledningen følger magasinet i sin opbygning, og der er fire aktiviteter til hvert afsnit. Under hver aktivitet er det angivet, hvilke fag den retter sig mod, hvad dens formål er (med udgangspunkt i trinmålene), og hvor meget tid der skal sættes af til at lave den. Derudover er der en beskrivelse af aktivitetens forløb med henvisninger til eventuelle kopiark. Alle kopiarkene er samlet bagerst i vejledningen. 5

6 act KLIMA gør noget Fælles mål Eleverne vil under forløbet komme til at beskæftige sig med forskellige emner og arbejdsmetoder, der falder ind under en række af trinmålene i fagene dansk, matematik og natur/teknik. Her er et samlet overblik, og derudover finder du inden hver opgave en henvisning til, hvilke trinmål aktiviteten arbejder med. Dansk Det talte sprog Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse Udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher. Det skrevne sprog Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé Skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer Indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst Skrive refererende, beskrivende og berettende Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser. Sprog, litteratur og kommunikation Bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden samt manipulation og have viden om sprogets poetiske funktion Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form Søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne. Matematik Tal og algebra Benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger Regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge Anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger. Geometri Måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer. 6

7 act KLIMA gør noget Matematik i anvendelse Anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv Beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Kommunikation og problemløsning Undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. Natur/teknik Den nære omverden Fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider Sammenligne forskellige levesteder og forskellige dyrs tilpasning Beskrive udvalgte dyr og planter. Den fjerne omverden Redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold Redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig Sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden Kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. Menneskets samspil med naturen Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. Arbejdsmetoder og tankegange Opsamle, ordne og formidle data og informationer Formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering. 7

8 Når katastrofen rammer act KLIMA Hvor ligger Nepal? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse: Natur/teknik Træne kortteknikker og styrke det geografiske overblik 2 lektioner Overheadprojektor, kopiark 1, atlas, 4 hvide A1-ark Udlever kopiark 1 med kortudsnit 1, der dækker både Nepal og nabolandene. Eleverne kan nu tegne regionens lande ind og sætte navne på dem. Herefter kan de markere, hvor hovedstæderne ligger, og sætte navne på dem. Lad eleverne kort fortælle, hvilke lande de har hørt om før og hvorfra. Lav ud fra kortet på kopiark 1 en transparent af Nepal-kortet (forstør kortet på kopimaskinen, til Nepal fylder hele papiret, og kopier til transparent). Projicer kortet op på en væg, hvor du har sat de fire A1-ark fast. Eleverne kan nu tegne Nepals grænser ind, sætte navn på de største byer og tegne de fire steder: Jhaljhaliya, Bishanpur, Kathmandu og Jagat fra elevhæftet ind med forskellige pastelfarver. Undervejs i arbejdet med undervisningsmagasinet kan eleverne indtegne navne, tal og begivenheder på kortet. Suppler evt. med billeder og egne tegninger. Lad kortet hænge i klassen, så det kan benyttes i alle fag. Hvad ville du redde? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse: Dansk Arbejde med indlevelsesevne, forestillingsevne og praktisk tænkning 10 minutter til hver opgave Papir og blyant Bed eleverne have papir og blyant parat, og giv dem nedenstående opgaver en ad gangen med 10 minutters mellemrum. Svarene skriver de ned på papiret. Diskuter efterfølgende, hvorfor eleverne har valgt netop de ting, de har. 8

9 Når katastrofen rammer act KLIMA Oversvømmelse Ude på gaden er der nogen, der råber: Vandet kommer!. Du løber straks mod døren. Hvad skynder du dig at tage med på vej ud? Hvordan overlever du flodbølgen? Flugt Hvis du skulle flygte, og du havde en halv time til at pakke, hvad ville du så putte i din rygsæk? Hvad kan du ikke få med, som betyder meget for dig? Ildebrand Huset brænder, hvad gør du? Bed eleverne diskutere de tre lister, som de hver især har lavet, i mindre grupper. Diskuter i klassen, om der er forskel på, hvad eleverne ville tage med i de tre situationer. Betyder tiden og katastrofens karakter noget for, hvad man får med, og hvad man vil prioritere at gøre, inden man forlader huset? Da vandet kom Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Beskrivelse: Dansk Træne eleverne i at udtrykke fantasi og viden og deres evne til meddigtning og at skrive fiktive historier. 3 lektioner Kopiark 2, elevhæfte, papir og blyant I Nepals lavland lever indbyggerne med faren for oversvømmelser hvert år under regntiden monsunen. Monsunperioden strækker sig fra starten af juni til midten af september. Lavlandet rammes ikke kun af den regn, der falder over deres egen region. En stor del af den regn, der falder i bjergene, havner også nede hos dem. At der i de senere år er sket en voldsom afskovning af bjergsiderne, gør kun problemet større, fordi der ikke længere er noget til at holde vandet tilbage fra at fosse ned i lavlandet. Kombinationen af en voksende afsmeltning af gletsjerne i Himalayabjergene og en mere uforudsigelig og voldsom monsun gør risikoen for oversvømmelser stadig større. Læs Jeg skal redde naboens datter på side i elevhæftet. Udlever kopiark 2 til eleverne, og læs den korte historie højt i klassen. Lad eleverne bruge fantasien og deres viden om oversvømmelser i Nepal til frit at digte videre på historien. 9

10 Når katastrofen rammer act KLIMA Landefakta Fag: Natur/teknik Formål: Lære at kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. Sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. Tidsforbrug: 1 lektion Materialer: Atlas, internet, leksikon, kopiark 3 Information: Beskrivelse: Forskellen på Nepal og Danmark er enorm på mange måder. Vejret er anderledes, landskabet kan slet ikke sammenlignes, religionen er forskellig. Og ikke mindst den geografiske størrelse på de to lande er markant forskellig. 1) Begynd med en kort snak om, hvilke fysiske forskelle der er på Nepal og Danmark. 2) Udlever kopiark 3, og lad eleverne bruge resten af timen på at udfylde det. 10

11 Man kan gøre en masse act KLIMA Børn og pligter i Danmark Fag: Dansk og natur/teknik Formål: Eleverne får trænet deres evner til at indsamle viden, organisere data samt udarbejde skemaer og diskutere. Endelig får de øvet sig i at fremlægge mundtligt. Klassesamtale til afklaring af forskelle mellem køn og samfund samt afklaring af arbejde og pligter træner elevernes evne til at analysere. Tidsforbrug: 4 lektioner Materialer: Papir og blyant, elevhæfte, kopiark 4 Information: I Nepal er huslige pligter en integreret del af børns hverdag. Nogle børn skal, som børn i Danmark, hente deres lillesøster eller holde rent. Nogle skal hente vand eller røgte koen, andre skal passe markerne. Beskrivelse: Læs som det første Kishors dagbog på side 20. Diskuter begreberne arbejde, fritid, pligter og fornøjelse med hele klassen. 1) Er det arbejde at hjælpe til derhjemme? 2) Har eleverne arbejde uden for hjemmet? 3) Er der forskel på arbejde ude og hjemme? 4) Hvad er forskellen på arbejde og pligter? 5) Er skolen en pligt? 6) Hvad med i Nepal? Er skolen en pligt der? Eleverne skal som hjemmeopgave skrive dagbog for den næste dag i skemaet på kopiark 4. Næste gang klassen mødes, skal eleverne ud fra Kishors dagbog og deres egne dagbøger i grupper på tre diskutere og notere: 1) Forskellen mellem danske og nepalesiske børns hverdag og pligter. 2) Udarbejde en oversigt over et typisk dansk barns hverdag. 3) Lade en repræsentant for hver af grupperne præsentere deres danske barns hverdag for resten af klassen. Slut af med en klassediskussion om elevernes holdning til fritidsarbejde. 1) Hvad er fordelen ved, at børn arbejder i Danmark? I Nepal? 2) Hvad er ulempen ved, at børn arbejder i Danmark? I Nepal? 3) Påvirker arbejdet børnenes skolegang? 4) Hvilket arbejde mener I, at børn på henholdsvis 8, 12 og 16 år kan udføre? 5) Hvad betyder det, hvis børn slet ikke hjælper til i hjemmet? For familiens sammenhold? Stemningen i hjemmet? Børnenes sociale adfærd? Deres evne til at tage ansvar og kunne klare sig selv som voksne? Løs vandproblemet 11

12 Man kan gøre en masse act KLIMA Hvad drømmer du om? Fag: Dansk Formål: Opgaven træner elevernes evne til at debattere og indgå i en diskussion. Eleverne lærer at vurdere og argumentere for deres holdninger. Øvelsen træner evnen til at læse op og til at skrive fiktive tekster. Tidsforbrug: 5 lektioner Materialer: Kopiark 5 Information: Alle mennesker børn, voksne, rige og fattige har drømme for deres liv. Nogle drømmer om at vinde X-factor og blive berømte, andre vil være dyrlæge eller journalist. For mange er det vigtigt at blive rige og få et stort hus, mens andre drømmer om at ligge og dase på en palmeø med hvidt strandsand og azurblåt hav. De sidstnævnte drømme hører mest til her i Vesten, hvor vi har penge nok. I Nepal drømmer børnene måske om, at de ikke skal komme til at mangle mad, og for mange er det en stor drøm blot at få en uddannelse. Beskrivelse: lektion 1) Begynd med en generel snak om, hvilke drømme eleverne i klassen har, og hvad de tror, børnene i Nepal drømmer om. Hvordan er drømmene forskellige og hvordan er de ens? Er der ting, der går igen? Findes der en almen drøm? Og hvad er vigtigt for at få et godt liv? 2) Del drømmekortene på kopiark 5 ud, og lad hver elev vælge de tre kort, der er vigtigst for dem. 3) Lad dernæst eleverne i grupper på fire diskutere drømmekortene og udvælge gruppens fem vigtigste det er vigtigt, at eleverne vælger ud fra de bedste argumenter. 4) Herefter præsenterer grupperne deres drømme, der bliver skrevet op på tavlen. Kan klassen blive enige om de tre vigtigste? 5) Gentag øvelsen, men nu skal eleverne forestille sig, at de bor i Nepal lektion 6) Hver elev skriver en kort historie om, hvad de drømmer om. Hvad der ville gøre deres liv perfekt. 5. lektion Lad eleverne læse deres historie højt for klassen. 12

13 Man kan gøre en masse act KLIMA Gabion-boksene Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Beskrivelse: Matematik Måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer, samt regne med decimaltal. 1 lektion Lommeregner, papir og blyant, kopiark 6, elevhæfte Klimaforandringerne medfører en til tider voldsom strøm i de nepalesiske floder. Strømmen gnaver i flodbredden og æder kostbar landbrugsjord. Derfor bygger nepaleserne store mure af kasser af flettet metal i floderne. Kasserne de såkaldte gabion-bokse fylder de med sten, der dels tager farten af den voldsomme strøm og dels beskytter landbrugsjorden. 1) Tag en kort snak om formålet med gabion-boksene 2) Lad eleverne lave opgaverne på kopiark 6 Find de sjældne dyr Fag: Natur/teknik Formål: Sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. Tidsforbrug: 3 lektioner Materialer: Internet, leksikon, bøger, kopiark 7 Information: De fleste børn kender masser af dyr, der lever i Danmark. Både vilde og tamme. Mange har sikkert også hørt om nogle af de dyr, der lever i Nepal. Måske kender eleverne kobraslangen eller det indiske næsehorn, og de har med garanti hørt om elefanter og påfugle. Tjek evt. asp?id=52#tiger for en god liste over dyr fra Nepal. Beskrivelse: Opgaven er en klassekonkurrence, hvor eleverne arbejder sammen parvis. Eleverne skal lave en planche med fotografier eller tegninger af ti dyr fra henholdsvis Danmark og Nepal. Det gælder om at finde dyr, som de andre klassekammerater ikke har på deres planche. 1) Begynd med at definere forskellen på dyr og insekter, så eleverne ved, hvad de skal putte på planchen. 2) Udlever kopiark 7 til eleverne. 13

14 Man kan gøre en masse act KLIMA 3) Når eleverne har løst opgaven, begynder konkurrencen. Hver gruppe har 20 point. Grupperne præsenterer deres planche og skriver dyrenavnene på tavlen. Hver gang mere end en gruppe har det samme dyr, mister grupperne et point. 4) Vinderne er den gruppe, der har flest unikke dyr på deres planche. 14

15 Asiens fattigste hovedstad act KLIMA En dag i Kathmandu Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Beskrivelse: Dansk Træner elevernes fantasi og evne til at bruge indsamlet viden i fiktive tekster. Øver elevernes højtlæsning 2 lektioner Blyant og papir, elevhæfte, fyrfadslys, røgelsespinde Livet i hovedstaden Kathmandu adskiller sig markant fra livet i en dansk by. Alle sanseindtrykkene er anderledes og stærkere. Duften af krydderier, lyden af dyttende biler, knallerter, råb fra sælgere ved boder med mystiske frugter. Køer og aber i gaderne og hellige mænd i farvestrålende tøj og sminke. 1) Begynd med at læse Det koger over det hele på side i elevhæftet fælles i klassen. 2) Herefter følger en generel snak ud fra teksten om, hvordan livet i Kathmandu adskiller sig fra livet i Danmark. Lad eleverne byde ind med deres idéer om, hvordan det er at leve i byen, og hvordan hverdagen er specielt for børnene. 3) Hver elev skriver herefter en kort historie om en dag i Kathmandu. Eventuelt som lektier til næste dag. Historien skal være ren fiktion og med et barn som hovedperson. Formålet med historien er, at eleverne får beskrevet sanseindtrykkene og kaosset i Kathmandu. Hvad sker der på vej i skole? Hvad oplever han? Kommer han overhovedet frem? Mørkelæg klassen, eller find et mørkt lokale, og tænd gerne masser af fyrfadslys, røgelsespinde og så videre. Lad herefter eleverne læse deres historie højt for klassen. 15

16 Asiens fattigste hovedstad act KLIMA Opfind den dummeste strømsluger Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Beskrivelse: Dansk og natur/teknik Opgaven træner elevernes fantasi og hjælper dem med at stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelse. 2 lektioner Papir og blyant Når vi bruger strøm, forurener vi. Alligevel findes der utallige elektriske apparater, som vi sagtens kunne undvære. El-kniven og spaghetti-pusteren er to skøre strømslugere. Men også mere almindelige ting som el-tandbørster og hårtørrere vil mange mene, er unødvendige. 1) Begynd med at læse side i elevhæftet fælles i klassen. 2) Diskuter strømslugerne. Hvilken er den dummeste? Kender eleverne andre dumme strømslugere? Hvor går grænsen mellem en dum strømsluger og almindelig luksus? Er en playstation nødvendig? Er el-tandbørsten? 3) Herefter går eleverne sammen to og to om at opfinde den dummeste strømsluger. Det er vigtigt, at eleverne tænker over, hvad den skal bruges til, og hvordan den fungerer. Lad eventuelt eleverne tegne opfindelsen. 4) Til sidst præsenterer eleverne deres strømsluger, og klassen kårer den dummeste. Lad strømslugerne hænge i klassen. Hvor meget strøm bruger du? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Matematik og natur/teknik Benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse samt vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt. 3 lektioner Lommeregner, papir og blyant, kopiark 8, elevhæfte 16

17 Asiens fattigste hovedstad act KLIMA Information: Vi danskere er dybt afhængige af elektricitet. Til belysning, til at tilberede mad på komfuret, til at holde vores mad frisk i køleskabet. Nogle opvarmer også deres huse med el, og hospitalernes udstyr fungerer ikke uden elektricitet. Langt den meste elektricitet i Danmark kommer fra varmeværker. De fyrer med kul og naturgas, der forurener luften. Derfor forurener eleverne luften og øger den globale opvarmning, hver eneste gang de trykker på en kontakt. Eller når de tænder lyset, sætter mobilen i opladeren eller spiller playstation. Hvis man er vant til, at elektricitet bare kommer ud af stikkontakten, tænker man sjældent over, at det er noget, der forurener. Samtidig tænker de færreste på standby-forbruget, det vil sige den strøm, apparater bruger, når de er afbrudt uden at være slukket på kontakten. Det antages, at standby-forbruget i Danmark udgør % af hele landets elforbrug helt op til 200 mio. kwh pr. år. Beskrivelse: 1) Begynd med en brainstorm på, hvad eleverne og samfundet bruger strøm på. 2) Læs herefter side i elevhæftet. 3) Brug teksten til en klassediskussion. Ville danskerne kunne undvære strøm i 16 timer om dagen? Hvad med fabrikkerne? Nattebelysning? Computere? Tv? Hospitaler? Restauranter? Ekstraopgave: Halver dit strømforbrug. 1) Bed eleverne tælle og regne deres strømforbrug ud på en ganske almindelig hverdag. 2) Brug kopiark 8 til at føre resultaterne ind i. Herefter skal de se, hvem der kan spare mest CO2 den følgende dag. 3) Lad eventuelt eleverne tegne diagrammer over strømforbruget. 17

18 Asiens fattigste hovedstad act KLIMA Fakta-planchen Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Beskrivelse: Matematik og natur/teknik Sammenligne forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele, sortere i data og formidle den opsamlede viden grafisk, lave forskellige typer diagrammer. 3 lektioner A3-planche, kopiark 9, farvekridt Eleverne skal omsætte procenter og tal til diagrammer. Det er derfor en god idé, hvis arbejdet med diagrammer er frisk i hukommelsen hos eleverne. 1) Begynd med en snak om, hvad tabellen på kopiark 9 viser. 2) Lav eventuelt et af diagrammerne på tavlen. Hvordan kan det opstilles for at vise forskellene bedst? Skal der bruges farver? Skal landeforskellene vises i ét diagram eller i to forskellige? 3) Lad eleverne arbejde med plancherne. Når de er færdige, kan de pynte plancherne med tegninger eller fotografier. 4) Lad eleverne præsentere deres planche 18

19 Vand ven eller fjende act KLIMA Hvad sker der i gletsjersøen? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Natur/teknik Lære eleverne at benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber, at formidle andres undersøgelser og eksperimenter gennem blandt andet tekst og grafisk fremstilling, samt at opsamle og formidle data og informationer. 3 lektioner A3-ark, elevhæfte Gletsjersøen Tsho Rolpa er den umiddelbart største trussel mod beboerne i Jagat og resten af Tama Koshi-dalen. I takt med at den globale opvarmning øges, truer smeltevand fra gletsjerne med at oversvømme Nepals store gletsjersøer. Søerne er opdæmmet af et naturligt, porøst materiale, hvor hulrummene ofte er fyldt op med tusind år gammel is. Når isen i hulrummene smelter som følge af klimaforandringerne, bryder det materiale, som holder på søen, sammen, og flere millioner kubikmeter vand fosser uden varsel ned i dalene, hvor den kraftige strøm river alt med sig. Beskrivelse: 1) Læs siderne om gletsjersøer i undervisningsmaterialet i klassen. Diskuter faserne i en såkaldt GLOF (Glacial Lake Outburst Flood). 2) Lad herefter eleverne beskrive forløbet i en tegneserie. Trinene kunne for eksempel være: 1) Klodens globale opvarmning 2) Gletsjernes afsmeltning 3) Søernes vandstigning 4) Isblokkenes smelten 5) Sammenbruddet 6) Vandets fossen 7) Beboernes flugt 8) Vandets march gennem dalen 9) Et efter-billede 19

20 Vand ven og fjende act KLIMA Vejrudsigten om 90 år Fag: Dansk, matematik og natur/teknik Formål: Opgaven træner elevernes evne til at forklare opsamlet fakta og viden ved hjælp af mundtlig formidling og grafisk fremstilling. Eleverne lærer at gøre rede for de fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne. Samtidig træner de deres evne til at beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Papir og blyant, A3-ark, kopiark 10 Information: Den globale opvarmning ændrer verdens klima. Generelt bliver her, som ordet antyder, varmere, men mens der nogle steder bliver mere tørt, bliver andre steder ramt af massive oversvømmelser. Generelt er der blandt forskere enighed om, at vejret fremover bliver vildere med kraftigere tornadoer, flere orkaner og voldsommere og mere uforudsigelig nedbør. Danmarks Meteorologiske Institut vurderer, at gennemsnitstemperaturen i Danmark vil stige med omkring 2-3 grader frem mod år Samtidig vil vi få mere og kraftigere regn, specielt om sommeren og efteråret, mens vintrene vil blive koldere. Det vil blæse kraftigere og endnu mere fra vest end i dag. På websiden kan du printe en oversigt over gennemsnitstemperaturer og nedbør i Danmark i dag ud til eleverne. Beskrivelse: 1) Se en vejrudsigt fra tv sammen med klassen, eller klip vejrudsigten ud fra avisen og del den ud til eleverne. Hvad betyder vejrsymbolerne? 2) Gennemgå oversigten fra DMI med eleverne. Hvad viser tallene og graferne? 3) Del herefter eleverne i grupper på fire. Grupperne laver fire store plancher med overskrifterne forår, sommer, efterår og vinter. 4) Lad eleverne tegne en typisk vejrudsigt for Danmark i år 2100 for hver årstid. Eleverne skal på Danmarkskortet med symboler markere temperaturer på landsdelene og regnskyer, sneskyer osv. På kopiark 10 kan eleverne se eksempler på symbolforklaringer, men de må gerne opfinde deres egne. 20

21 Vand ven og fjende act KLIMA 5) Grupperne øver herefter et oplæg til plancherne gerne med stikord og præsenterer, som på tv, deres vejrudsigt for klassen. Øvelsen kan laves, så grupperne kun udarbejder en vejrudsigt pr. årstid pr. gruppe, eller grupperne kan nøjes med at præsentere en enkelt af de fire årstider. Gletsjersøen Tsho Rolpa Fag: Matematik Formål: Vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge, anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk og måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Elevhæfte, papir og blyant, kopiark 11 Information: Beskrivelse: I de sidste 30 år er klodens temperatur gradvist øget. Temperaturstigningen får gletschere over hele verden til at smelte. I Himalaya samler vandet fra de smeltende gletsjere sig i de såkaldte gletsjersøer. Søerne fungerer som en naturlig buffer, der forhindrer, at al vandet strømmer direkte ned i floddalene og oversvømmer landsbyer. 1) Tag en kort snak om smeltende gletschere og gletsjersøer. 2) Lad eleverne lave opgaverne på kopiark 11. Gennemgå svarene på klassen. Lav et informationshæfte (afsluttende opgave) Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Dansk, matematik og natur/teknik Analysere, vurdere og formidle opsamlet viden ved hjælp af grafisk og skriftlig fremstilling på blandt andet computer. 6 lektioner Computer, printer, papir, atlas, elevhæfte, kopiark 12, noter Eleverne har nu arbejdet med klimaforandringer i Nepal. Forhåbentlig er de blevet klogere på, hvordan mennesker lever i Nepal, hvordan klimaforandringerne påvirker beboerne i et af verdens fattigste lande, og på forskellene mellem Danmark og Nepal. Den opsamlede viden skal eleverne bruge til at lave en informationsfolder om Nepal på computeren. Eleverne arbejder sammen parvis om folderen. 21

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler

Læs mere

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse

Årsplan for natur/teknik 4. klasse Årsplan for natur/teknik 4. klasse Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge. At de udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik.

Læs mere

Lærervejledning. Går der. løver rundt i gaderne i Afrika? Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole?

Lærervejledning. Går der. løver rundt i gaderne i Afrika? Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? Lærervejledning Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? Hvert femte barn i Afrika drikker snavset vand Hvor meget vand bruger du? Juliet har hiv og

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk Årsplan for 3.klasse i dansk 2011-2012 Formålet i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel identitet, der bygger på æstetisk, etisk og historisk

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Anstændige jobs og økonomisk vækst. Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion. Skab fuld beskæftigelse

Anstændige jobs og økonomisk vækst. Brug ressourcerne effektivt i forbrug og produktion. Skab fuld beskæftigelse Verdensmål 8 Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle. DELMÅL 8.6 Hjælp flere unge i arbejde, uddannelse og træning. DELMÅL 8.7

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Hvor meget el bruger din familie?

Hvor meget el bruger din familie? Opgave E.1 Hvor meget el bruger din familie? Ud fra resultatet i opgave H.1 skal eleverne regne deres forventede årsforbrug ud. Forbruget på forskellige dage kan svinge en del, så tallet giver kun en idé

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Årsplan for 3. klasse dansk

Årsplan for 3. klasse dansk Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:

M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse 2014-15 Faglige trinmål for faget fra 5.-6. klasse: Det talte sprog - bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse (dansk) Årsplan for 3. klasse (dansk) Målene indenfor det talte og det skrevne sprog og i sprog, litteratur og kommunikation er trinmål efter 4. klasse. Det forventes derfor ikke at eleverne kan opfylde disse

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Natur og Teknik 4 og 5 klasse Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals

Læs mere

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM

OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM OLDEMORS, BEDSTEMORS OG MORS BARNDOMSHJEM Opgaver til Elmuseets Frilandshuse 5. 6. 7. klasse ELMUSEET 2003 DE TRE HUSE Elmuseet har tre huse med udstillinger i. Du kan finde dem på kortet herunder. Nr.

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Undervisningsplan. Fag : Geografi Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c 2012-2013 Undervisere: Marianne Kvist (MKV) & Asger Poulsen (APO) Omfang: mandag kl. 10 00 11 20, onsdag kl. 10 00 11 20 4 lektioner pr. uge Matematikken i 6.c

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

ÅRSPLAN M A T E M A T I K

ÅRSPLAN M A T E M A T I K ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Billedtekster og overskrifter

Billedtekster og overskrifter Side 1/6 Fag/klassetrin: Dansk, 3.-4- klassse Omfang: 1-2 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at styrke elevernes evne til at skrive deres egne billedtekster

Læs mere

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender

Børnenes Egen U-landskalender: Lav en digital lågekalender Side 1/5 Fag/klassetrin: Dansk, 1.-4. klasse Omfang: 2-8 lektioner. Målpar, læringsmål, tegn på læring: Se skema nedenfor. Formål: Formålet er at producere egne digitale u-landskalendere, som eleverne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11

Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11 Årsplan for natur/teknik 4. a. Kongeskærskolen 10/11 Uge Tema Materialer Arbejdsform Trinmål Evaluering 34 Intro til dette år Sommerfugle EDB Makker, Uge 35 36-37 En mobil verden Selvst./makker/gr.arb.

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster

Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk. Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Indskoling Opgaverne til indskolingen tager udgangspunkt i historien om familien Bang, som for de helt mindste elever skal læses op. Aske på 12 år fortæller historien, som handler om, hvordan han sammen

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Du og din familie. Uddannelse og Job

Du og din familie. Uddannelse og Job Du og din familie Uddannelse og Job Titel: Anbefalet klassetrin: Beskrivelse: Tidsforbrug: Du og din familie 2. - 3. klasse I dette forløb vil eleverne arbejde med forskellige måder at leve på, de skal

Læs mere

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende. D A N S K Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende. Fælles, fordi der i vores måde at kommunikere på, ligger spor af den verdensforståelse, det livssyn og den etik,

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*

Ekstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille* Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet

Læs mere

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere