Lærervejledning. 12-årige Min troede, han skulle drukne DILEMMA: Hvad vil DU redde? FLYGTEDE FRA VANDET:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. 12-årige Min troede, han skulle drukne DILEMMA: Hvad vil DU redde? FLYGTEDE FRA VANDET:"

Transkript

1 Lærervejledning DILEMMA: Hvad vil DU redde? FLYGTEDE FRA VANDET: 12-årige Min troede, han skulle drukne KLAR TIL NÆSTE OVERSVØMMELSE Jeg skal redde naboens datter VANDET STIGER - DRUKNER DANMARK? DE HEMMELIGE KLIMA-SYNDERE PAS PÅ SØEN FALDER NED

2 Titel: act KLIMA Materialet består af: Et magasin, en lærervejledning og websitet Materialet er målrettet klasse. Materialet er gratis. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors, men der skal betales for ekspedition og porto Udgivet af: Dansk Røde Kors med støtte fra Danida Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej København Ø Telefon: Redaktion: Sune Gylling Æbelø (ansv.) og Henrik Elling Pædagogisk konsulent: Henrik Elling Forsidefoto: Jakob Dall Layout: Paramedia 1448 Tryk: Handy Print A/S Dansk Røde Kors maj udgave, 1. oplag, oplag: ISBN:

3 indhold Asiens fattigste hovedstad En dag i Kathmandu ACT KLIMA GØR NOGET Kortere brusebade er ikke nok... 4 Opfind en dum strømsluger Hvor meget strøm bruger du? Fakta-planchen Målgruppe og fag... 4 Magasinet nyt format, men samme fokus... 5 Website et supplement... 5 Lærervejledning et idekatalog... 5 Fælles mål... 6 Vand ven og fjende Hvad sker der i gletsjersøen? Vejrudsigten om 90 år Gletsjersøen Tsho Rolpa Lav et informationshæfte Når katastrofen rammer Hvor ligger Nepal?... 8 Hvad ville du redde?... 8 Da vandet kom... 9 Landefakta kopiark Kort over Nepal Da vandet kom Fakta om Nepal Hvad laver du på en dag Man kan gøre en masse Børn og pligter i Danmark Hvad drømmer du om? Gabion-boksene Find de sjældne dyr Drømmekort Gabion-boksene Find et dyr Strømskema Fakta-planchen Symboler til vejrudsigt Gletsjersøen Tsho Rolpa Lav et informationshæfte... 34

4 act KLIMA gør noget Min Bahadur Bhul (på forsiden) er en af de skæbner, dine elever kan læse om i magasinet»act KLIMA«. Sammen med sin mor er han flygtet fra en voldsom oversvømmelse, som ødelagde deres hjem og hele deres landsby Jhaljhaliya i det sydvestlige Nepal. Gletsjerne i Himalayabjergene smelter hurtigere end før, og nedbørsmønstret i regionen ændrer sig. Derfor bliver de millioner af mennesker, som bor i lavlandet, ramt af hyppigere og kraftigere oversvømmelser. Meget tyder på, at det skyldes klimaforandringer. Min Bahadur Bhuls historie er barsk, men ikke unik. Årligt rammes tusindvis af mennesker i Nepal eller de øvrige lande omkring Himalaya af større eller mindre oversvømmelser. Ud over at vandet driver mennesker og dyr fra hus og hjem, ødelægger de tilbagevendende oversvømmelser høsten og reducerer frugtbar landbrugsjord til øde sandsletter med fødevaremangel som konsekvens. Dermed bremser oversvømmelserne enhver form for udvikling i de ramte områder. Med»act KLIMA«ønsker vi at sætte fokus på disse mange mennesker, der allerede nu betaler prisen for den menneskeskabte globale opvarmning. Kortere brusebade er ikke nok Klimaet er blevet hot både i befolkningen og blandt politikere. Men debatten handler for det meste om CO2-udslip, politisk uenighed og truede dyrearter. Den handler ikke om de flere og voldsommere oversvømmelser, de kraftigere orkaner og tyfoner eller de nye konflikter om jord og vand, der allerede i dag driver millioner af mennesker på flugt i de lande, som i forvejen er hårdest ramt af fattigdom. Røde Kors bakker helhjertet op om arbejdet for at nedbringe verdens CO2-udslip, men de menneskelige konsekvenser skal med i debatten. I vores iver efter at redde kloden for vores børn og børnebørn må vi ikke glemme de millioner af fattige, der ligesom Min Bahadur Bhul lige nu kæmper en kamp for overlevelse på grund af klimaforandringer. Målgruppe og fag Materialet retter sig mod undervisningen på mellemtrinnet i fagene dansk, matematik og natur/teknik. Det er også velegnet til tværfaglige forløb og som oplæg til projektarbejde. Alle aktiviteterne i lærervejledningen tager udgangspunkt i Fælles Mål for klasse. 4

5 act KLIMA gør noget Magasinet nyt format, men samme fokus Magasinet»act KLIMA«er det tredje nummer i vores nye serie af undervisningsmaterialer, hvor vi med en tematisk tilgang ønsker at skitsere nogle centrale problemstillinger om udviklingsarbejde. De første to numre»talk AIDS«og»talk KLIMA«har vi fået god respons på. De retter sig mod udskolingen og har en diskuterende tilgang til de aktuelle temaer.»act KLIMA«er det første i serien, som retter sig mod mellemtrinnet, og er som navnet antyder mere handlingsorienteret end diskuterende i sin tilgang. Magasinet vil skabe opmærksomhed om klimaforandringerne som et globalt problem, men tager konkret afsæt i Nepal, de konsekvenser det forandrede klima har for befolkningen her, og de handlemuligheder der trods alt er. Selv om nogle af de skæbner, som beskrives i magasinet, er barske, er det vores intention, at håbet aldrig tabes af syne. Vi sætter fokus på, at det er muligt at handle. Både for lokalbefolkningen, for Røde Kors og for hver enkelt medverdensborger barn som voksen. Website et supplement På skolesitet kan eleverne finde flere under banneret KLIMA kan eleverne finde flere oplysninger om klimaforandringer, hjælp til emnearbejde og relevante links. Websitet indeholder også video, billeder og lyd, som supplerer de historier, eleverne støder på i magasinet. Lærervejledningen et idekatalog Lærervejledningen er et idekatalog med konkrete og gennemarbejdede forslag til aktiviteter og arbejdsformer nogle lægger op til gruppearbejde i større og mindre grupper, andre til plenumdiskussioner. Du kan udvælge de aktiviteter og arbejdsformer, der passer bedst til din undervisning og elevernes præferencer. Vejledningen følger magasinet i sin opbygning, og der er fire aktiviteter til hvert afsnit. Under hver aktivitet er det angivet, hvilke fag den retter sig mod, hvad dens formål er (med udgangspunkt i trinmålene), og hvor meget tid der skal sættes af til at lave den. Derudover er der en beskrivelse af aktivitetens forløb med henvisninger til eventuelle kopiark. Alle kopiarkene er samlet bagerst i vejledningen. 5

6 act KLIMA gør noget Fælles mål Eleverne vil under forløbet komme til at beskæftige sig med forskellige emner og arbejdsmetoder, der falder ind under en række af trinmålene i fagene dansk, matematik og natur/teknik. Her er et samlet overblik, og derudover finder du inden hver opgave en henvisning til, hvilke trinmål aktiviteten arbejder med. Dansk Det talte sprog Bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse Udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher. Det skrevne sprog Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé Skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer Indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst Skrive refererende, beskrivende og berettende Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser. Sprog, litteratur og kommunikation Bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling af viden samt manipulation og have viden om sprogets poetiske funktion Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form Søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne. Matematik Tal og algebra Benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse Benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger Regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge Anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger. Geometri Måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer. 6

7 act KLIMA gør noget Matematik i anvendelse Anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv Beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Kommunikation og problemløsning Undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. Natur/teknik Den nære omverden Fortælle om fænomener, der knytter sig til de forskellige årstider Sammenligne forskellige levesteder og forskellige dyrs tilpasning Beskrive udvalgte dyr og planter. Den fjerne omverden Redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold Redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig Sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på jorden Kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. Menneskets samspil med naturen Give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening Kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer kan løses. Arbejdsmetoder og tankegange Opsamle, ordne og formidle data og informationer Formidle egne og andres undersøgelser og eksperimenter ved hjælp af relevante fremstillingsformer, bl.a. gennem tekst, grafisk fremstilling, foredrag og dramatisering. 7

8 Når katastrofen rammer act KLIMA Hvor ligger Nepal? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse: Natur/teknik Træne kortteknikker og styrke det geografiske overblik 2 lektioner Overheadprojektor, kopiark 1, atlas, 4 hvide A1-ark Udlever kopiark 1 med kortudsnit 1, der dækker både Nepal og nabolandene. Eleverne kan nu tegne regionens lande ind og sætte navne på dem. Herefter kan de markere, hvor hovedstæderne ligger, og sætte navne på dem. Lad eleverne kort fortælle, hvilke lande de har hørt om før og hvorfra. Lav ud fra kortet på kopiark 1 en transparent af Nepal-kortet (forstør kortet på kopimaskinen, til Nepal fylder hele papiret, og kopier til transparent). Projicer kortet op på en væg, hvor du har sat de fire A1-ark fast. Eleverne kan nu tegne Nepals grænser ind, sætte navn på de største byer og tegne de fire steder: Jhaljhaliya, Bishanpur, Kathmandu og Jagat fra elevhæftet ind med forskellige pastelfarver. Undervejs i arbejdet med undervisningsmagasinet kan eleverne indtegne navne, tal og begivenheder på kortet. Suppler evt. med billeder og egne tegninger. Lad kortet hænge i klassen, så det kan benyttes i alle fag. Hvad ville du redde? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Beskrivelse: Dansk Arbejde med indlevelsesevne, forestillingsevne og praktisk tænkning 10 minutter til hver opgave Papir og blyant Bed eleverne have papir og blyant parat, og giv dem nedenstående opgaver en ad gangen med 10 minutters mellemrum. Svarene skriver de ned på papiret. Diskuter efterfølgende, hvorfor eleverne har valgt netop de ting, de har. 8

9 Når katastrofen rammer act KLIMA Oversvømmelse Ude på gaden er der nogen, der råber: Vandet kommer!. Du løber straks mod døren. Hvad skynder du dig at tage med på vej ud? Hvordan overlever du flodbølgen? Flugt Hvis du skulle flygte, og du havde en halv time til at pakke, hvad ville du så putte i din rygsæk? Hvad kan du ikke få med, som betyder meget for dig? Ildebrand Huset brænder, hvad gør du? Bed eleverne diskutere de tre lister, som de hver især har lavet, i mindre grupper. Diskuter i klassen, om der er forskel på, hvad eleverne ville tage med i de tre situationer. Betyder tiden og katastrofens karakter noget for, hvad man får med, og hvad man vil prioritere at gøre, inden man forlader huset? Da vandet kom Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Beskrivelse: Dansk Træne eleverne i at udtrykke fantasi og viden og deres evne til meddigtning og at skrive fiktive historier. 3 lektioner Kopiark 2, elevhæfte, papir og blyant I Nepals lavland lever indbyggerne med faren for oversvømmelser hvert år under regntiden monsunen. Monsunperioden strækker sig fra starten af juni til midten af september. Lavlandet rammes ikke kun af den regn, der falder over deres egen region. En stor del af den regn, der falder i bjergene, havner også nede hos dem. At der i de senere år er sket en voldsom afskovning af bjergsiderne, gør kun problemet større, fordi der ikke længere er noget til at holde vandet tilbage fra at fosse ned i lavlandet. Kombinationen af en voksende afsmeltning af gletsjerne i Himalayabjergene og en mere uforudsigelig og voldsom monsun gør risikoen for oversvømmelser stadig større. Læs Jeg skal redde naboens datter på side i elevhæftet. Udlever kopiark 2 til eleverne, og læs den korte historie højt i klassen. Lad eleverne bruge fantasien og deres viden om oversvømmelser i Nepal til frit at digte videre på historien. 9

10 Når katastrofen rammer act KLIMA Landefakta Fag: Natur/teknik Formål: Lære at kende alment geografisk navnestof fra regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. Sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. Tidsforbrug: 1 lektion Materialer: Atlas, internet, leksikon, kopiark 3 Information: Beskrivelse: Forskellen på Nepal og Danmark er enorm på mange måder. Vejret er anderledes, landskabet kan slet ikke sammenlignes, religionen er forskellig. Og ikke mindst den geografiske størrelse på de to lande er markant forskellig. 1) Begynd med en kort snak om, hvilke fysiske forskelle der er på Nepal og Danmark. 2) Udlever kopiark 3, og lad eleverne bruge resten af timen på at udfylde det. 10

11 Man kan gøre en masse act KLIMA Børn og pligter i Danmark Fag: Dansk og natur/teknik Formål: Eleverne får trænet deres evner til at indsamle viden, organisere data samt udarbejde skemaer og diskutere. Endelig får de øvet sig i at fremlægge mundtligt. Klassesamtale til afklaring af forskelle mellem køn og samfund samt afklaring af arbejde og pligter træner elevernes evne til at analysere. Tidsforbrug: 4 lektioner Materialer: Papir og blyant, elevhæfte, kopiark 4 Information: I Nepal er huslige pligter en integreret del af børns hverdag. Nogle børn skal, som børn i Danmark, hente deres lillesøster eller holde rent. Nogle skal hente vand eller røgte koen, andre skal passe markerne. Beskrivelse: Læs som det første Kishors dagbog på side 20. Diskuter begreberne arbejde, fritid, pligter og fornøjelse med hele klassen. 1) Er det arbejde at hjælpe til derhjemme? 2) Har eleverne arbejde uden for hjemmet? 3) Er der forskel på arbejde ude og hjemme? 4) Hvad er forskellen på arbejde og pligter? 5) Er skolen en pligt? 6) Hvad med i Nepal? Er skolen en pligt der? Eleverne skal som hjemmeopgave skrive dagbog for den næste dag i skemaet på kopiark 4. Næste gang klassen mødes, skal eleverne ud fra Kishors dagbog og deres egne dagbøger i grupper på tre diskutere og notere: 1) Forskellen mellem danske og nepalesiske børns hverdag og pligter. 2) Udarbejde en oversigt over et typisk dansk barns hverdag. 3) Lade en repræsentant for hver af grupperne præsentere deres danske barns hverdag for resten af klassen. Slut af med en klassediskussion om elevernes holdning til fritidsarbejde. 1) Hvad er fordelen ved, at børn arbejder i Danmark? I Nepal? 2) Hvad er ulempen ved, at børn arbejder i Danmark? I Nepal? 3) Påvirker arbejdet børnenes skolegang? 4) Hvilket arbejde mener I, at børn på henholdsvis 8, 12 og 16 år kan udføre? 5) Hvad betyder det, hvis børn slet ikke hjælper til i hjemmet? For familiens sammenhold? Stemningen i hjemmet? Børnenes sociale adfærd? Deres evne til at tage ansvar og kunne klare sig selv som voksne? Løs vandproblemet 11

12 Man kan gøre en masse act KLIMA Hvad drømmer du om? Fag: Dansk Formål: Opgaven træner elevernes evne til at debattere og indgå i en diskussion. Eleverne lærer at vurdere og argumentere for deres holdninger. Øvelsen træner evnen til at læse op og til at skrive fiktive tekster. Tidsforbrug: 5 lektioner Materialer: Kopiark 5 Information: Alle mennesker børn, voksne, rige og fattige har drømme for deres liv. Nogle drømmer om at vinde X-factor og blive berømte, andre vil være dyrlæge eller journalist. For mange er det vigtigt at blive rige og få et stort hus, mens andre drømmer om at ligge og dase på en palmeø med hvidt strandsand og azurblåt hav. De sidstnævnte drømme hører mest til her i Vesten, hvor vi har penge nok. I Nepal drømmer børnene måske om, at de ikke skal komme til at mangle mad, og for mange er det en stor drøm blot at få en uddannelse. Beskrivelse: lektion 1) Begynd med en generel snak om, hvilke drømme eleverne i klassen har, og hvad de tror, børnene i Nepal drømmer om. Hvordan er drømmene forskellige og hvordan er de ens? Er der ting, der går igen? Findes der en almen drøm? Og hvad er vigtigt for at få et godt liv? 2) Del drømmekortene på kopiark 5 ud, og lad hver elev vælge de tre kort, der er vigtigst for dem. 3) Lad dernæst eleverne i grupper på fire diskutere drømmekortene og udvælge gruppens fem vigtigste det er vigtigt, at eleverne vælger ud fra de bedste argumenter. 4) Herefter præsenterer grupperne deres drømme, der bliver skrevet op på tavlen. Kan klassen blive enige om de tre vigtigste? 5) Gentag øvelsen, men nu skal eleverne forestille sig, at de bor i Nepal lektion 6) Hver elev skriver en kort historie om, hvad de drømmer om. Hvad der ville gøre deres liv perfekt. 5. lektion Lad eleverne læse deres historie højt for klassen. 12

13 Man kan gøre en masse act KLIMA Gabion-boksene Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Beskrivelse: Matematik Måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer, samt regne med decimaltal. 1 lektion Lommeregner, papir og blyant, kopiark 6, elevhæfte Klimaforandringerne medfører en til tider voldsom strøm i de nepalesiske floder. Strømmen gnaver i flodbredden og æder kostbar landbrugsjord. Derfor bygger nepaleserne store mure af kasser af flettet metal i floderne. Kasserne de såkaldte gabion-bokse fylder de med sten, der dels tager farten af den voldsomme strøm og dels beskytter landbrugsjorden. 1) Tag en kort snak om formålet med gabion-boksene 2) Lad eleverne lave opgaverne på kopiark 6 Find de sjældne dyr Fag: Natur/teknik Formål: Sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele. Tidsforbrug: 3 lektioner Materialer: Internet, leksikon, bøger, kopiark 7 Information: De fleste børn kender masser af dyr, der lever i Danmark. Både vilde og tamme. Mange har sikkert også hørt om nogle af de dyr, der lever i Nepal. Måske kender eleverne kobraslangen eller det indiske næsehorn, og de har med garanti hørt om elefanter og påfugle. Tjek evt. asp?id=52#tiger for en god liste over dyr fra Nepal. Beskrivelse: Opgaven er en klassekonkurrence, hvor eleverne arbejder sammen parvis. Eleverne skal lave en planche med fotografier eller tegninger af ti dyr fra henholdsvis Danmark og Nepal. Det gælder om at finde dyr, som de andre klassekammerater ikke har på deres planche. 1) Begynd med at definere forskellen på dyr og insekter, så eleverne ved, hvad de skal putte på planchen. 2) Udlever kopiark 7 til eleverne. 13

14 Man kan gøre en masse act KLIMA 3) Når eleverne har løst opgaven, begynder konkurrencen. Hver gruppe har 20 point. Grupperne præsenterer deres planche og skriver dyrenavnene på tavlen. Hver gang mere end en gruppe har det samme dyr, mister grupperne et point. 4) Vinderne er den gruppe, der har flest unikke dyr på deres planche. 14

15 Asiens fattigste hovedstad act KLIMA En dag i Kathmandu Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Beskrivelse: Dansk Træner elevernes fantasi og evne til at bruge indsamlet viden i fiktive tekster. Øver elevernes højtlæsning 2 lektioner Blyant og papir, elevhæfte, fyrfadslys, røgelsespinde Livet i hovedstaden Kathmandu adskiller sig markant fra livet i en dansk by. Alle sanseindtrykkene er anderledes og stærkere. Duften af krydderier, lyden af dyttende biler, knallerter, råb fra sælgere ved boder med mystiske frugter. Køer og aber i gaderne og hellige mænd i farvestrålende tøj og sminke. 1) Begynd med at læse Det koger over det hele på side i elevhæftet fælles i klassen. 2) Herefter følger en generel snak ud fra teksten om, hvordan livet i Kathmandu adskiller sig fra livet i Danmark. Lad eleverne byde ind med deres idéer om, hvordan det er at leve i byen, og hvordan hverdagen er specielt for børnene. 3) Hver elev skriver herefter en kort historie om en dag i Kathmandu. Eventuelt som lektier til næste dag. Historien skal være ren fiktion og med et barn som hovedperson. Formålet med historien er, at eleverne får beskrevet sanseindtrykkene og kaosset i Kathmandu. Hvad sker der på vej i skole? Hvad oplever han? Kommer han overhovedet frem? Mørkelæg klassen, eller find et mørkt lokale, og tænd gerne masser af fyrfadslys, røgelsespinde og så videre. Lad herefter eleverne læse deres historie højt for klassen. 15

16 Asiens fattigste hovedstad act KLIMA Opfind den dummeste strømsluger Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Beskrivelse: Dansk og natur/teknik Opgaven træner elevernes fantasi og hjælper dem med at stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelse. 2 lektioner Papir og blyant Når vi bruger strøm, forurener vi. Alligevel findes der utallige elektriske apparater, som vi sagtens kunne undvære. El-kniven og spaghetti-pusteren er to skøre strømslugere. Men også mere almindelige ting som el-tandbørster og hårtørrere vil mange mene, er unødvendige. 1) Begynd med at læse side i elevhæftet fælles i klassen. 2) Diskuter strømslugerne. Hvilken er den dummeste? Kender eleverne andre dumme strømslugere? Hvor går grænsen mellem en dum strømsluger og almindelig luksus? Er en playstation nødvendig? Er el-tandbørsten? 3) Herefter går eleverne sammen to og to om at opfinde den dummeste strømsluger. Det er vigtigt, at eleverne tænker over, hvad den skal bruges til, og hvordan den fungerer. Lad eventuelt eleverne tegne opfindelsen. 4) Til sidst præsenterer eleverne deres strømsluger, og klassen kårer den dummeste. Lad strømslugerne hænge i klassen. Hvor meget strøm bruger du? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Matematik og natur/teknik Benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse samt vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt. 3 lektioner Lommeregner, papir og blyant, kopiark 8, elevhæfte 16

17 Asiens fattigste hovedstad act KLIMA Information: Vi danskere er dybt afhængige af elektricitet. Til belysning, til at tilberede mad på komfuret, til at holde vores mad frisk i køleskabet. Nogle opvarmer også deres huse med el, og hospitalernes udstyr fungerer ikke uden elektricitet. Langt den meste elektricitet i Danmark kommer fra varmeværker. De fyrer med kul og naturgas, der forurener luften. Derfor forurener eleverne luften og øger den globale opvarmning, hver eneste gang de trykker på en kontakt. Eller når de tænder lyset, sætter mobilen i opladeren eller spiller playstation. Hvis man er vant til, at elektricitet bare kommer ud af stikkontakten, tænker man sjældent over, at det er noget, der forurener. Samtidig tænker de færreste på standby-forbruget, det vil sige den strøm, apparater bruger, når de er afbrudt uden at være slukket på kontakten. Det antages, at standby-forbruget i Danmark udgør % af hele landets elforbrug helt op til 200 mio. kwh pr. år. Beskrivelse: 1) Begynd med en brainstorm på, hvad eleverne og samfundet bruger strøm på. 2) Læs herefter side i elevhæftet. 3) Brug teksten til en klassediskussion. Ville danskerne kunne undvære strøm i 16 timer om dagen? Hvad med fabrikkerne? Nattebelysning? Computere? Tv? Hospitaler? Restauranter? Ekstraopgave: Halver dit strømforbrug. 1) Bed eleverne tælle og regne deres strømforbrug ud på en ganske almindelig hverdag. 2) Brug kopiark 8 til at føre resultaterne ind i. Herefter skal de se, hvem der kan spare mest CO2 den følgende dag. 3) Lad eventuelt eleverne tegne diagrammer over strømforbruget. 17

18 Asiens fattigste hovedstad act KLIMA Fakta-planchen Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Beskrivelse: Matematik og natur/teknik Sammenligne forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele, sortere i data og formidle den opsamlede viden grafisk, lave forskellige typer diagrammer. 3 lektioner A3-planche, kopiark 9, farvekridt Eleverne skal omsætte procenter og tal til diagrammer. Det er derfor en god idé, hvis arbejdet med diagrammer er frisk i hukommelsen hos eleverne. 1) Begynd med en snak om, hvad tabellen på kopiark 9 viser. 2) Lav eventuelt et af diagrammerne på tavlen. Hvordan kan det opstilles for at vise forskellene bedst? Skal der bruges farver? Skal landeforskellene vises i ét diagram eller i to forskellige? 3) Lad eleverne arbejde med plancherne. Når de er færdige, kan de pynte plancherne med tegninger eller fotografier. 4) Lad eleverne præsentere deres planche 18

19 Vand ven eller fjende act KLIMA Hvad sker der i gletsjersøen? Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Natur/teknik Lære eleverne at benytte fagsprog og anvende abstrakte begreber, at formidle andres undersøgelser og eksperimenter gennem blandt andet tekst og grafisk fremstilling, samt at opsamle og formidle data og informationer. 3 lektioner A3-ark, elevhæfte Gletsjersøen Tsho Rolpa er den umiddelbart største trussel mod beboerne i Jagat og resten af Tama Koshi-dalen. I takt med at den globale opvarmning øges, truer smeltevand fra gletsjerne med at oversvømme Nepals store gletsjersøer. Søerne er opdæmmet af et naturligt, porøst materiale, hvor hulrummene ofte er fyldt op med tusind år gammel is. Når isen i hulrummene smelter som følge af klimaforandringerne, bryder det materiale, som holder på søen, sammen, og flere millioner kubikmeter vand fosser uden varsel ned i dalene, hvor den kraftige strøm river alt med sig. Beskrivelse: 1) Læs siderne om gletsjersøer i undervisningsmaterialet i klassen. Diskuter faserne i en såkaldt GLOF (Glacial Lake Outburst Flood). 2) Lad herefter eleverne beskrive forløbet i en tegneserie. Trinene kunne for eksempel være: 1) Klodens globale opvarmning 2) Gletsjernes afsmeltning 3) Søernes vandstigning 4) Isblokkenes smelten 5) Sammenbruddet 6) Vandets fossen 7) Beboernes flugt 8) Vandets march gennem dalen 9) Et efter-billede 19

20 Vand ven og fjende act KLIMA Vejrudsigten om 90 år Fag: Dansk, matematik og natur/teknik Formål: Opgaven træner elevernes evne til at forklare opsamlet fakta og viden ved hjælp af mundtlig formidling og grafisk fremstilling. Eleverne lærer at gøre rede for de fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne. Samtidig træner de deres evne til at beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Papir og blyant, A3-ark, kopiark 10 Information: Den globale opvarmning ændrer verdens klima. Generelt bliver her, som ordet antyder, varmere, men mens der nogle steder bliver mere tørt, bliver andre steder ramt af massive oversvømmelser. Generelt er der blandt forskere enighed om, at vejret fremover bliver vildere med kraftigere tornadoer, flere orkaner og voldsommere og mere uforudsigelig nedbør. Danmarks Meteorologiske Institut vurderer, at gennemsnitstemperaturen i Danmark vil stige med omkring 2-3 grader frem mod år Samtidig vil vi få mere og kraftigere regn, specielt om sommeren og efteråret, mens vintrene vil blive koldere. Det vil blæse kraftigere og endnu mere fra vest end i dag. På websiden kan du printe en oversigt over gennemsnitstemperaturer og nedbør i Danmark i dag ud til eleverne. Beskrivelse: 1) Se en vejrudsigt fra tv sammen med klassen, eller klip vejrudsigten ud fra avisen og del den ud til eleverne. Hvad betyder vejrsymbolerne? 2) Gennemgå oversigten fra DMI med eleverne. Hvad viser tallene og graferne? 3) Del herefter eleverne i grupper på fire. Grupperne laver fire store plancher med overskrifterne forår, sommer, efterår og vinter. 4) Lad eleverne tegne en typisk vejrudsigt for Danmark i år 2100 for hver årstid. Eleverne skal på Danmarkskortet med symboler markere temperaturer på landsdelene og regnskyer, sneskyer osv. På kopiark 10 kan eleverne se eksempler på symbolforklaringer, men de må gerne opfinde deres egne. 20

21 Vand ven og fjende act KLIMA 5) Grupperne øver herefter et oplæg til plancherne gerne med stikord og præsenterer, som på tv, deres vejrudsigt for klassen. Øvelsen kan laves, så grupperne kun udarbejder en vejrudsigt pr. årstid pr. gruppe, eller grupperne kan nøjes med at præsentere en enkelt af de fire årstider. Gletsjersøen Tsho Rolpa Fag: Matematik Formål: Vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge, anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk og måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer Tidsforbrug: 2 lektioner Materialer: Elevhæfte, papir og blyant, kopiark 11 Information: Beskrivelse: I de sidste 30 år er klodens temperatur gradvist øget. Temperaturstigningen får gletschere over hele verden til at smelte. I Himalaya samler vandet fra de smeltende gletsjere sig i de såkaldte gletsjersøer. Søerne fungerer som en naturlig buffer, der forhindrer, at al vandet strømmer direkte ned i floddalene og oversvømmer landsbyer. 1) Tag en kort snak om smeltende gletschere og gletsjersøer. 2) Lad eleverne lave opgaverne på kopiark 11. Gennemgå svarene på klassen. Lav et informationshæfte (afsluttende opgave) Fag: Formål: Tidsforbrug: Materialer: Information: Dansk, matematik og natur/teknik Analysere, vurdere og formidle opsamlet viden ved hjælp af grafisk og skriftlig fremstilling på blandt andet computer. 6 lektioner Computer, printer, papir, atlas, elevhæfte, kopiark 12, noter Eleverne har nu arbejdet med klimaforandringer i Nepal. Forhåbentlig er de blevet klogere på, hvordan mennesker lever i Nepal, hvordan klimaforandringerne påvirker beboerne i et af verdens fattigste lande, og på forskellene mellem Danmark og Nepal. Den opsamlede viden skal eleverne bruge til at lave en informationsfolder om Nepal på computeren. Eleverne arbejder sammen parvis om folderen. 21

Lærervejledning. Går der. løver rundt i gaderne i Afrika? Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole?

Lærervejledning. Går der. løver rundt i gaderne i Afrika? Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? Lærervejledning Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? Hvert femte barn i Afrika drikker snavset vand Hvor meget vand bruger du? Juliet har hiv og

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

Årsplan for 5. klasse, matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det

Læs mere

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA

4. VAND I JORDEN RUNDT/LANDFAKTA Opgaver til Agent Footprint 4. til 6. klasse Nedenstående findes en oversigt over alle opgaver til materialet Agent Footprint primært tiltænkt elever på mellemtrinnet. Opgaverne er samlet under to temaer:

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Matematik. Matematiske kompetencer

Matematik. Matematiske kompetencer Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer

Læs mere

Matematik - undervisningsplan

Matematik - undervisningsplan I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15

Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5 Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse

Lærervejledning. Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning Matematik i Hasle Bakker 4.-6. klasse Lærervejledning I Matematik for 4.-6. klasse sendes eleverne gruppevis ud i for at løse matematikopgaver med direkte afsæt i både natur og menneskeskabte

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: SS Forord til faget i klassen Vi vil i matematik arbejde differentieret i hovedemnerne geometri, statistik og sandsynlighed samt tal og algebra. Vi vil i 5. kl. dagligt arbejde med matematisk kommunikation

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv

Læs mere

Formål for faget Matematik

Formål for faget Matematik Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund?

Hvordan ville det være at dumpe ned i Kvostedgården og blive en del af familien/husholdet for en kort stund? Forløb 2 Story-line på Kvostedgården Dansk Historie Titel : Vær en del af familien/husholdet på Kvostedgården anno 1800 Fag : Dansk Historie Klassetrin : 4. 6. klasse, normalklasser/specialklasser Årstid

Læs mere

Årsplan for 7. klasse, matematik

Årsplan for 7. klasse, matematik Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet

Læs mere

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.

Læs mere

12-årige Min troede, han skulle drukne. s.19. s.4 DILEMMA: s.16. s.10. s.28 FLYGTEDE FRA VANDET: s.8. Hvad vil DU redde?

12-årige Min troede, han skulle drukne. s.19. s.4 DILEMMA: s.16. s.10. s.28 FLYGTEDE FRA VANDET: s.8. Hvad vil DU redde? FLYGTEDE FRA VANDET: 12-årige Min troede, han skulle drukne KLAR TIL NÆSTE OVERSVØMMELSE Jeg skal redde naboens datter s.16 s.4 VANDET STIGER - DRUKNER DANMARK? DILEMMA: Hvad vil DU redde? s.19 s.10 INTERVIEW

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer

Cahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer 4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse

Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Mondiso matematik for 1. til 3. klasse Programmet henvender sig til elever i indskoling. Det kan også benyttes af børn på højere klassetrin, som har behov for at få genopfrisket det grundlæggende i matematikken.

Læs mere

Årsplan for matematik i 3. klasse

Årsplan for matematik i 3. klasse www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik

Læs mere

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante

Læs mere

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

2 Brøker, decimaltal og procent

2 Brøker, decimaltal og procent 2 Brøker, decimaltal og procent Faglige mål Kapitlet Brøker, decimaltal og procent tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Brøker: kunne opstille brøker efter størrelse samt finde det antal af en helhed,

Læs mere

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole

Læseplan for matematik på Aalborg Friskole Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION

Læs mere

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod

L Ærervejledning. Målgruppe. Om Runerod Lærervejledning Runerod - et digitalt læringsspil til matematik L Ærervejledning Om Runerod Runerod er et digitalt læringsspil, som foregår i en parallelverden, som hedder Runerod. Spillet indeholder opgaver/missioner,

Læs mere

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13

Parvis. do. do. Aflevering af individuelle lektier s. 12-13 Fagårsplan 2010/2011 Matematik 6.A. B side 1 af 8 Brian Sørensen (BS) Kongeskær SkoleNord 32 33 Cirklen 34 35 eleverne tager manglende prøver eleverne og læreren sætter mål for årets arbejde i matematik

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere