Miljøtilstandsrapporten er på trapperne
|
|
- Birgit Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December 2001 Status for miljøet Miljøtilstandsrapporten er på trapperne DMU udsender om ganske kort tid den tredje samlede danske miljøtilstandsrapport. Undervejs i processen har alle interesserede kunnet sende redaktionsgruppen deres kommentarer, først til en kommenteret indholdsfortegnelse og senest her i efteråret til et udkast til den samlede rapport. DMUNyt har set på hvad høringerne har betydet for resultatet. For første gang har offentligheden haft mulighed for at kommentere udkastet til en rapport om hvordan det står til med miljøet i Danmark inden rapporten blev gjort færdig. På DMU s hjemmeside har alle kunnet se DMU s udspil, kommentarerne fra de forskellige organisationer og redaktionsgruppens efterfølgende reaktioner. Høringen er en direkte følge af Århus-konventionen om åbenhed i miljøspørgsmål. Mens det er forholdsvis indlysende hvordan borgere og organisationer kan kommentere når der fx er tale om bygning af en bro, en vindmøllepark eller strategien for bæredygtig udvikling af samfundet, var det ikke forhånd klart hvad en høring om en relativt faktuel tilstandsrapport ville betyde. Skeptikerne fik imidlertid ikke ret, siger forskningschef Hanne Bach der har ledet arbejdet med rapporten: - Jeg er på den ene side meget positivt overrasket over karakteren af de kommentarer vi har fået, men på den anden side også lidt skuffet over Gå bagved rapportens figurer og tabeller på nettet DMU har samlet alle miljøtilstandsrapportens figurer og tabeller på hvor du har mulighed for at klikke dig dybere ned i de bagvedliggende tal så snart rapporten er offentliggjort. Hanne Bach omfanget. Langt de fleste kommentarer har været meget konstruktive, og vi har umiddelbart kunnet bruge dem til at forbedre rapporten, siger hun. Høringsmaterialet blev sendt til 83 landsdækkende organisationer. Ved høringen om indholdsfortegnelsen modtog DMU skriftlige kommentarer fra 11 organisationer, mens der var 12 organisationer der reagerede på udkastet til den samlede rapport. Den første høring resulterede i en række ændringer i indholdsfortegnelsen, bl.a. i form af et nyt underkapitel om kemikalier. Men der har selvfølgelig også været ønsker redaktionsgruppen ikke har kunnet imødekomme. Man kan se høringssvarene og en kort redegørelse for hvorfor nogle kommentarer ikke er blevet imødekommet på DMU s hjemmeside. Ny opbygning af rapporten Det er den tredje samlede danske miljøtilstandsrapport. De første kom i 1993 og i begyndelsen af Tilstandsrapporterne udgør den væsentligste del af det faglige grundlag for den strategiske miljøplanlægning i Danmark. DMU har redigeret rapporten på baggrund af bidrag fra en lang række forfattere i og uden for Miljø- og Energiministeriet. Opbygningen af rapporten er ændret i forhold til de tidligere miljøtilstandsrapporter. Rapporten er delt i fem overordnede kapitler: 1. Samfundspåvirkningerne (om de forskellige sektorers miljøpåvirkninger) 2. Luftforurening 3. Vand 4. Landets natur- og miljøtilstand 5. Mennesket og byerne. Hvert kapitel rummer en kort beskrivelse af udvikling og status for miljøpåvirkningerne og deres effekter, illustreret med data for relevante indikatorer samt kortfattede analyser af årsagssammenhænge. Som noget nyt kan det nævnes at afsnittet om byer og bymiljø i kapitel 5 er væsentligt udbygget i forhold til de tidligere tilstandsrapporter. En anden nyhed er de to-tre temaer som mere grundigt beskriver en problemstilling inden for de enkelte kapitler. Forskningschef Hanne Bach, hb@dmu.dk Indhold Fokus på fosfor 2 Vores travle liv skaber øget trafik 3 Nyt værktøj til brug i naturforvaltningen 3 Hvalrossens hemmelige koder 4 Natur- og miljøforskningskonference TEMA: Ph.D.-studerende i DMU 6-7 Notitser 8
2 Landbrug og vandmiljø Fokus på fosfor En ny rapport fra DMU sætter fokus på fosforbelastningen af vandmiljøet. Rapporten konkluderer at der nu er ved at være styr på de fleste kilder til fosfor, mens landbrugets udledninger ikke er faldet. Tons fosfor (P) Byspildevand Side 2 Det har i mange år været gængs viden at fosfor er det vigtigste næringsstof som begrænser væksten af alger i søer, mens det indtil de seneste år har været kvælstof der begrænsede algevæksten i vores kystområder. Kun ca. 30 % af de danske søer opfylder den målsætning for vandkvaliteten som amterne Industri Dambrug Regnbetingede udløb 1 Spredt bebyggelse Gns Naturarealer 1 Landbrugsarealer 1 Udviklingen i de totale udledninger af fosfor til overfladevand fra forskellige kilder i perioden 1989 til Tabet af fosfor afhænger af nedbøren. Der er anvendt gns. for , da der ikke er set nogen systematisk ændring i tabet af fosfor i perioden. DMUNyt, 5. årgang nr. 4 Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Frederiksborgvej 399, Postboks Roskilde Tlf , fax e-post: dmu@dmu.dk Internet-udgave: Ansvarshavende: Henrik Sandbech Redaktion: Jens C. Pedersen Grafisk tilrettelæggelse: DMU/Grafisk Værksted, Roskilde Tryk: Scanprint as, ISO miljøcertificeret, EMAS miljøregistreret DK-S ISO 9002 kvalitetsgodkendt. Papir: Cyklus Print, 100% genbrug, Svanemærket, klorfrit. Oplag: ISSN: Citat gerne med kildeangivelse. DMUNyt er gratis og udkommer kvartalsvis. DMU har afdelinger i Roskilde, Silkeborg og på Kalø. har opstillet, og her er det især tabet af fosfor fra landbrugsarealer der er problemet. Kilderne har ændret sig Den store reduktion i udledningerne af fosfor fra byer og industri har imidlertid nu også betydet at fosfor mange steder begrænser algevæksten i fjorde og kystvande. Denne succeshistorie skal vi passe på ikke at ødelægge ved at fosforudledningen fra andre kilder stiger. Og her er det i dag navnlig landbruget der er problemet. Kilderne til forureningen med fosfor har nemlig ændret sig betydeligt siden I takt med at samfundet har sat ind overfor byernes renseanlæg, industrier, dambrug og senest også den spredte bebyggelse, er landbrugets relative bidrag til fosforbelastningen steget fra % i slutningen af 1980 erne til over 50 % i slutningen af 1990 erne. Hvad kan der gøres? Selv om der er sket markante forbedringer, tilfører dansk landbrug årligt markerne gennemsnitligt 9 kg fosfor pr. hektar netto et tal der dækker over en stor spredning hvor landbrug med husdyr generelt ligger højest. Hvis de fastsatte målsætninger i vores søer og fjorde skal opfyldes i de kommende år, skal der være harmoni mellem den mængde fosfor der tilføres og fraføres markerne. Det kan opnås ved at nedsætte tætheden af husdyr, ved at få dyrene til at optage mest muligt fosfor fra foderet og ved at udskille fosfor fra gylle. På kort sigt vil en balance i landbrugets fosforhusholdning imidlertid ikke løse problemet. Vi skal derfor også blive bedre til at udpege de marker som har størst risiko for at tabe fosfor til vandmiljøet via nedvaskning eller erosion. Seniorforsker Brian Kronvang, bkr@dmu.dk Fald i udvaskningen af kvælstof DMU har netop udsendt en række rapporter om vandmiljøets tilstand i Rapporterne viser at hovedparten af vores vandløb, søer og marine områder ikke opfylder de målsætninger amterne har opstillet for kvaliteten. Der er sket forbedringer i vandmiljøet siden 1989 fordi der er sket en reduktion i udledningen af næringsstoffer, specielt fra de kommunale renseanlæg og industrien. DMU har for første gang siden 1989 påvist et statistisk signifikant fald i udvaskningen af kvælstof fra dyrkede arealer og et fald i de landbaserede tilførsler af kvælstof til havet. Man kan læse om tilstand og udvikling i vandløb, søer og i havet i rapporterne, samt om tilførsler af fx kvælstof og fosfor fra landbrug og atmosfæren. Endelig beskæftiger rapporter fra GEUS og Miljøstyrelsen sig med henholdsvis grundvand og punktkilder. Lars M. Svendsen, lms@dmu.dk Der er sket forbedringer i vandkvaliteten, men de fleste af vores vandløb, søer og marine områder opfylder stadig ikke de målsætninger amterne har opstillet for kvaliteten. DMUNyt nr. 4 December 2001 Foto: DMU/ Knud Tybirk
3 Trafik og livsstil Vores travle liv skaber øget trafik Af Kasper Egeberg Sørensen Fart, effektivitet og mobilitet er nøgleordene i det moderne menneskes liv på jobbet, men i stigende grad også i fritiden. Seniorforsker og sociolog Mette Jensen fra DMU fokuserer i en stor undersøgelse på det moderne menneskes travle liv og de belastninger på miljøet som kravet til mobilitet fører med sig. Min grundlæggende holding er at biler er noget skidt for miljøet, det er der ingen tvivl om det kan du jo lugte... Altså forestille sig at tage bussen, det er helt... jeg kan ikke engang få det ind på nethinden fordi jeg ikke ville ane hvordan jeg skulle få det til at hænge sammen. Ovenstående citater stammer fra en interviewperson i Mette Jensens under- Landskabsøkologi søgelse, og de rammer meget godt en af tendenserne i tiden: Vi ved godt at bilen forurener, og at vi burde tage bussen; men vi gør det ikke. Bilen giver nemlig alt det som moderne mennesker sætter pris på: Frihed, mobilitet og uafhængighed af andre. Mette Jensen forklarer: - Moderne mennesker opdeler i grove træk deres liv i et hurtigt arbejdsliv hvor identitet og social status opbygges gennem en travl karriere, og et fritidsliv hvor aktiviteter, venner, familie og børn er i centrum, siger hun. Problemet er imidlertid at det fritidsliv som før i tiden gav rum til eftertanke og fordybelse i dag har en tendens til at blive overtaget af arbejdslivets krav om effektivitet og fart. Med andre ord vil vi ikke spilde tiden i fritiden, vores krav til fart og mobilitet er Nyt værktøj til brug i naturforvaltningen store, og vi bruger i stigende grad bilen til at opnå dette. Derfor er det også en vanskelig sag for politikerne at lave trafikbegrænsende indgreb. En krone ekstra for en liter benzin er ikke nok til at få det moderne menneske til at lægge sin livsstil om. Mette Jensen håber at hun med undersøgelsen kan bidrage til en mere nuanceret trafikdebat, hvor man vil fokusere bredere og se på hele hverdagslivet for de mennesker der sidder bag rattet. Seniorforsker Mette Jensen, mje@dmu.dk DMU har udviklet en økologisk si muleringsmodel (ALMaSS) som kan give kvalificerede bud på sammenhænge i naturen som kun vanskeligt kan undersøges i praksis. Hvor meget betyder det for dyre- og plantelivet når myndighederne vil bygge en motorvej eller hvis landmanden beslutter at åbne sin markvej for alle interesserede? Vi ved at det har en effekt, men hidtil har forskerne kun kunnet fortælle borgere og forvaltninger hvordan det vil gå med enkelte arter. Myndighederne har imidlertid i stigende grad rettet fokus mod det samlede landskab og her kommer ALMaSS ind i billedet. ALMaSS (Animal, Landscape and Man Simulation System) er et praktisk beslutningsværktøj for naturforvaltningen. Hovedhjørnestenen i ALMaSS er en landskabsmodel. Oven i den kommer en række artsmodeller som simulerer adfærd og bevægelser af et antal dyrearter som lever i landskabet. Projektleder Chris Topping forklarer: - Vi har designet ALMaSS til at belyse de typiske spørgsmål forvaltningen af vores natur står over for, det vil sige fredninger og forslag til ændringer i jagt, dyrkningspraksis, skovrejsning, etablering af vådområder eller ønsker om rekreative arealer i et område. Forskerne simulerer det aktuelle landskab i ALMaSS og tilføjer de foreslåede ændringer, hvorefter de kan analysere resultaterne. ALMaSS kan også bruges til at belyse mere generelle økologiske spørgsmål, som fx langtidseffekter af ændringer i landskabet, fragmentering af habitater og isolering af populationer i landskabet. Forskerne kan udføre disse analyser på typiske landskaber, som repræsenterer en række før og efter scenarier. Chris Topping og hans kolleger er netop nu ved at lægge sidste hånd på en række analyser af effekter af sprøjtemidler på landskabsniveau. Her har ALMaSS vist sig at være et fremragende redskab. Seniorforsker Chris Topping, cjt@dmu.dk ALMaSS indeholder modeller for en række dyr som er almindelige i landskabet. Forskerne er færdige med modeller for sanglærke, rådyr, markmus og en løbebille, mens de er på vej med yderligere modeller for grævling, agerhøne, gulspurv og udvalgte edderkopper. DMUNyt nr. 4 December 2001 Side 3
4 Genetik og forvaltning Hvalrossens hemmelige koder Nye undersøgelser fra DMU og Grønlands Naturinstitut (GN) viser at hvalrosserne i den europæiske del af Arktis er opdelt i en række genetisk adskilte underbestande. Langs Grønlands kyster er der således 3 underbestande, som hver især tæller fra måske under til nogle få tusinde dyr. Den atlantiske hvalros lever langs de højarktiske kyster fra Canada til det vestlige, russiske Arktis. Fra slutningen af 1600-tallet og frem til midten af det 20. århundrede reducerede europæiske hval- og sælfangeres uhæmmede jagt bestandene drastisk. Overalt er de atlantiske hvalrosser endnu forholdvis fåtallige, og de blev totalfredet ved Svalbard i 1952 og i Rusland i Fangere i Canada og Grønland jager fortsat hvalrosserne for kødets og stødtændernes skyld. For at kunne følge udviklingen i hvalrosbestandene og kunne fastsætte hvor stort et jagttryk hvalrossen kan klare i de enkelte områder, er det nødvendigt at vide om hvalrosserne er opdelt i flere underbestande, eller om de udgør én sammenhængende bestand. Her kan genetiske undersøgelser hjælpe. DMU s og GN s undersøgelser af hvalrossens DNA-koder har afsløret at den atlantiske hvalros findes i mindst 4, genetisk adskilte underbestande ved henholdsvis Nordvestgrønland, de centrale dele af Vestgrønland, Østgrønland og i området Svalbard-Franz Josef Land. Alt tyder på at de enkelte underbestande er relativt små, og de er derfor sårbare over for overudnyttelse, forstyrrelser og forandringer i klimaet. Der er ikke fastsat nogen kvote for hvor mange hvalrosser man må nedlægge ved Grønland, men den nordatlantiske kommission for havpattedyr (NAMMCO) og GN anbefaler at fangsten reduceres ved Vestgrønland. Den lille østgrønlandske underbestand synes at vokse langsomt. De enkelte underbestande har gennem tusinder af år tilpasset sig det sær- Liselotte Wesley Andersen i DMU s genetiske laboratorium i Silkeborg. De genetiske undersøgelser af hvalrosserne har omfattet DNA fra både cellekerner (mikrosatellitter) og mitokondrier. lige miljø de lever i, og de bidrager hver især med deres unikke gener til den samlede biologiske mangfoldighed i Arktis. Skulle en underbestand forsvinde i et område, kan det godt være der en dag indvandrer hvalrosser til området igen, hvis forholdene er til det; men den oprindelige underbestands særlige gener vil være forsvundet for altid. Seniorforsker Liselotte W. Andersen, DMU, lwa@dmu.dk DNA-undersøgelserne viste at hvalrossen Noldus, der blev fanget i Nordøstgrønland i 2000, var den samme som Grønlands Naturinstitut havde fanget og udstyret med satellitsender i Hvalrosser kan blive op til ca. 40 år gamle. Hudson Bay Foxe Basin Baffin Ld. 1 Baffin Bugt Grønland Ishavet Franz Josef Land 4 Kara Havet Svalbard Barents Havet Fotos: Grønlands Naturinstitut/E.W. Born Forskernes undersøgelser viser at den atlantiske hvalros er opdelt i mindst fire, genetisk adskilte underbestande: 1. Nordvestgrønland 2. De centrale dele af Vestgrønland 3. Østgrønland 4. Svalbard-Franz Josef Land De fleste af underbestandene er forholdsvis små og derfor sårbare overfor jagt og forstyrrelser. Canada 2 3 Davis Strædet Hvalrossens udbredelse Side 4 DMUNyt nr. 4 December 2001
5 Første annoncering Natur- og miljøforskningskonference 2002 Af Povl Frich, DMU og amterne arrangerer konference på H.C. Ørsteds Institutet i København den august Konferencens formål er at udveksle viden og erfaringer mellem forskere og brugere af forskning på natur- og miljøområdet. Kommunikation mellem aktørerne på natur- og miljøområdet bliver et nøglebegreb for konferencen: Hvordan sikrer vi et solidt fagligt grundlag for politikernes beslutninger på miljøområdet? Er der mulighed for øget synergi og et bedre videnflow mellem forskning, rådgivning, overvågning og formidling? Målgrupper Konferencen er målrettet til forskere og brugere af forskning på natur- og miljøområdet. Det vil sige forskere fra universiteter og sektorforskning, administratorer i stat, amter og kommuner samt rådgivere og konsulenter i private virksomheder. Arrangørerne forventer op til 400 deltagere. Organisation Der er nedsat en arrangementskomite bestående af kontorchef Anna Marie Rasmussen fra Vejle Amt, vandmiljøchef Dorte Olsen fra Storstrøms Amt, samt vicedirektør Torben Moth Iversen, vicedirektør Peter Koefoed Bjørnsen og forskningskonsulent Povl Frich, alle DMU. Arrangementskomiteen udpeger en 3-5 personers programkomite for hver session. DMU varetager det praktiske arrangement. Tilmelding via Du kan allerede nu meddele at du er interesseret i yderligere oplysninger om konferencen via DMU s hjemmeside. Så vil du få direkte besked i takt med at planerne for konferencen skrider fremad, herunder om hvornår du kan sende Natur- og miljøforskningskonference 2002 Åbningssession: Velkomst ved repræsentanter for amterne og DMU, Miljøog Energiministeriet Session 1 Session 2 Session 3 Biodiversitet og naturkvalitet i det danske landskab Natur og miljø i søer og vandløb forslag til foredrag eller poster samt om tilmelding og betaling af konferencegebyr. Deltagerne skal selv sørge for indkvartering under konferencen. Økotoksikologi og risikovurdering i jord og grundvand Fotos: DMU/Lars Olsen Hasselager Bidrag Konferencen er åben for bidrag i form af foredrag og postere inden for ovennævnte emner. Forslag i form af et 1-2 siders udvidet abstract kan fremsendes via DMU s hjemmeside. Session 4 Session 5 Session 6 Session 7 Natur og miljø i fjord og hav Luft, miljø og sundhed Effekter af globale miljø- og klimaforandringer Miljøøkonomi, miljøsociologi, integrerede analyser og indikatorer Yderligere oplysninger om de begivenheder der er omtalt i DMUNyt kan fås i DMU på telefon Afslutning Hvordan sikrer vi en optimal udveksling af viden mellem forskere og administratorer? Hvordan sikrer vi den bedst mulige kommunikation både mellem aktørerne og mellem de direkte aktører og det øvrige samfund? Konferencesproget vil fortrinsvis være dansk. DMUNyt nr. 4 December 2001 Side 5
6 TEMA: Ph.D.-studerende På dette opslag har vi ladet 3 Ph.D.-studerende fortælle om deres studium, og om hvorfor de har valgt at udføre det i DMU Vicedirektør Peter Koefoed Bjørnsen Forskningspolitik DMU vil gerne have flere Ph.D.-studerende Forskningskommissionen anbefaler en kraftig stigning i antallet af Ph.D.-studerende, ikke mindst i sektorforskningen. DMU har løbende godt 30 Ph.D.-studerende, men vi tager gerne flere hvis betingelserne er i orden. Regeringens forskningskommission barslede i august med en betænkning, hvor man blandt andet anbefaler at fordoble antallet af forskerstuderende i løbet af 8-10 år. Kommissionen peger på at ansatte i sek torforskningen kan fungere som en yderligere ressource til vejledning af de studerende. Det hænger blandt andet sammen med at der i dag er væsentligt færre forskerstuderende pr. forsker i sektorforskningen end ved universiteterne. DMU arbejder altid tæt sammen med et universitet om et Ph.D.-studium i de senere år er samarbejdet yderligere formaliseret ved at den studerende bliver indskrevet i en forskerskole. For DMU betyder vejledningen af de studerende en god mulighed for at forny forskningen, samtidig med at vi bidrager til det nødvendige udbud af nye kandidater på miljøområdet. Vejledning af speciale- og Ph.D. studerende er derfor et væsetligt aktiv for DMU. Vicedirektør Peter Koefoed Bjørnsen fortæller at DMU principielt er positiv overfor at spille en større rolle i uddannelsen af forskere, men at der i øjeblikket er et par barrierer: - Det første problem er finansieringen. Tidligere kunne vi opnå en 33 % samfinansiering fra FUR (Forskeruddannelsesrådet, det tidligere Forskerakademi, red.). Nu skal vi gå via en forskerskoleleder på et universitet som så skal søge FUR derfor ryger vi ofte bagest i køen. - Kravet om at de Ph.D.-studerende skal indskrives på en forskerskole er også problematisk for os. Opbygningen af forskerskoler foregår i øjeblikket som det vilde vesten uden national koordinering, og forskerskolelandskabet er derfor fuldt af huller og overlap. Hvad var der i øvrigt galt med den gamle mesterlære - de fleste Ph.D.- studerende har jo allerede gået i skole det meste af livet? - Det vi kunne ønske os var at DMU igen fik mulighed for direkte at søge midler til samfinansiering af Ph.D.-stipendier. Vi vil også gerne have et regelsæt som ikke binder den studerende på hænder og fødder med krav som stjæler tid fra det egentlige: At lære forskningshåndværket, slutter Peter Koefoed Bjørnsen. Vicedirektør Peter Koefoed Bjørnsen Fjordforskning Vegetation og skrubber Af Jonathan Carl, jdc@dmu.dk Ålegræs og makroalger afspejler de gældende miljøforhold og er samtidig med til at skabe det miljø fiskeynglen skal vokse op i. En af de mange fordele ved at være Ph.D-studerende i DMU er at jeg har draget nytte af DMU s kendskab til miljøet i de danske farvande. Den faglige støtte jeg har fået fra DMU spiller godt sammen med mit samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser og Århus Universitetet. Resultatet er at jeg har fået en god ballast til at gennemføre mine undersøgelser. I mit Ph.D.-projekt undersøger jeg vegetationens betydning for opvæksten af små fladfisk. I Danmark er der fx blevet mindre ålegræs og flere måttedannende makroalger som søsalat og rørhinde. Mit projekt kan være med til at fortælle hvad disse ændringer betyder for fiskeynglen. Vi kan kalde det at undersøge opvækst- områdernes»habitatkvalitet«. Jeg har fokuseret på skrubbe fordi det er en ret udbredt fladfisk. Skrubben findes i mange slags habitater, men stiller samtidig også krav til sit lokale miljø for at have det godt. De nøglefaktorer som har indflydelse på kvaliteten af habitaten er primært de faktorer som påvirker skrubbernes vækst og overlevelse, dvs. føde, prædatorer og konkurrenter. Jeg har set på hvordan skrubber trives i forskellige habitater i Mariager Fjord og Århus Bugt. De foreløbige resultater viser at nogle af de væsentligste faktorer er hvilken slags føde der er til stede, og hvor nemt det er for småfiskene at få fat i den. Det er i høj grad faktorer hvor vegetationen er en vigtig forudsætning. Jonathan Carl Ph.D.-projekt om fladfiskeyngel og vegetation, oktober 1999-oktober Vejledere: Katherine Richard - son (Aarhus Universitet) og Peter Bondo Christensen (DMU). Udlandsophold: Kortvarige besøg på institutter i Sverige, Finland og USA. Man kan mærke meget små fisk ved at tilføre et farvestof. Så kan man genkende de enkelte fisk. Foto: DMU/Jonathan Carl Side 6 DMUNyt nr. 4 December 2001
7 Populationsøkologi på tundraen Halsbåndlemmingen under lup Af Thomas Bjørneboe G. Berg, Den lille halsbåndlemming er et vigtigt dyr i de arktiske økosystemer hvor de velkendte svingninger i bestandene påvirker resten af økosystemet. Mit projekt handler om hvordan udbudet af lemmingens føde påvirker bestandene. Efter min eksamen som biolog i 1993 arbejdede jeg i 5 år ved Dansk Polarcenter, og jeg var med da de første spadestik blev taget til feltstationen i Zackenberg. Her har jeg siden 1995 stået for pattedyrdelen af det overvågningsprogram som i dag udgør et væsentligt dansk bidrag til overvågningen af miljø og klima i Arktis. Jeg har altid ønsket at fortsætte min faglige karriere med et Ph.D. studium, og med fem års overvågningsdata i ryggen lykkedes det endelig gennem DMU at få finansieret min drøm. Projektet ville have været umuligt at få dækket økonomisk gennem Københavns Universitet da feltarbejdet er meget dyrt. Jeg har fortsat med overvågningen under mit Ph.D.-projekt. Ulempen ved denne konstellation er dog at arbejdsbyrden ved at køre et forskningsprojekt sideløbende med et overvågningsarbejde på 27 timer om ugen er uhyre anstrengende. Under midnatssolen på 74º 30 N har man imidlertid 24 timer i døgnet til at samle data ind. En arbejdsuge på 15 timer gange syv dage om ugen er helt normalt. Tæller jeg feltsæsonerne med fra 1995, runder jeg 470 dages feltarbejde når jeg slutter i Derfor har jeg fået dispensation for det ellers obligatoriske ophold i udlandet. Mit Ph.D.-projekt handler om de velkendte svingninger i bestanden af lemminger. Gåden om lemmingernes dramatiske bestandssvingninger er endnu ikke løst, trods snart 80 års forskning. I Grønland har jeg set op til 33 gange så mange lemminger i et lemminge-år som når der er færrest. Det får selvfølgelig stor betydning for de ræve, kjover og sneugler som lever af lemminger. Thomas Bjørneboe G. Berg Ph.D.-projekt om halsbåndlemmingen i Nordøstgrønland og svingningerne i dens bestande i relation til fødekva litet og -kvantitet, september 1999-august Vejledere: Professor Koos Booms ma og forskningslektor Mads C. Forchhammer (begge Kbh. Universitet) og seniorforsker Peter Aastrup (DMU). Fotos: DMU/Thomas B.G. Berg Halsbåndlemmingen lever om sommeren i gange under jorden og søger kun føde inden for kort afstand af hullerne af hensyn til sin sikkerhed. Luftforurening Variationer i CO2 Af Camilla Geels, cag@dmu.dk Camilla Geels Ph.D.-projekt om modellering af atmosfærisk CO 2 på den nordlige halvkugle, marts 1999-april Projektet er en del af det større Global Change projekt NEAREX, finansieret af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Vejledere: Lektor Aksel Walløe Hansen (Khh. Universitet) og seniorforsker Jesper Christensen (DMU). Udlandsophold: 5 mdr. ved National Center for Atmospheric Research i Boulder, Colorado, USA. Fordelingen af de menneskeskabte udslip af CO 2 på den nordlige halvkugle i (Udslippene skyldes især afbrænding af fossile brændstoffer til brug for opvarmning, trafik og industri. De største udslip er i de tæt befolkede egne. Bemærk også udslippene over havet som skyldes de mest trafikerede skibsruter (udslip fra fly i luften er ikke inkluderet). Gennem mit speciale fik jeg øjnene op for de spændende muligheder for at anvende DMU s luftforureningsmodeller. Jeg var derfor hurtig til at indsende en ansøgning da et Ph.D.-projekt med DMU som samarbejdspartner blev slået op. Jeg besøgte DMU første gang i 1997 da jeg startede på mit speciale, som ligeledes foregik i samarbejde med min nuværende vejleder, Jesper Christensen DMU. Efter flere års studier inden for universitetets mure, hvor arbejdet til tider kan føles noget teoretisk, var det befriende at få bekræftet at det jeg havde lært faktisk har mange relevante anvendelser - lige fra studier af luftforurening på gadeplan til globale studier af klimaændringer. Derfor var jeg også glad for at få mulighed for at arbejde videre med disse praktiske anvendelser. Mit Ph.D.-projekt bidrager til at skabe en større forståelse af ændringerne i atmosfærisk CO 2 og kan dermed være et skridt på vejen mod en øget kontrol af nationale CO 2 -udslip for at begrænse drivhuseffekten. Det handler kort fortalt om variationer i koncentrationen af drivhusgassen CO 2 i atmosfæren. Processerne forbundet med de naturlige og menneskeskabte kilder og dræn for CO 2 er meget komplicerede, og vores forståelse af æn dringerne i koncentrationen af kuldioxid er langt fra komplet. Internationale aftaler kræver dog en øget kontrol af de enkelte landes udslip af CO 2. Jeg forsøger at bidrage til det tekniske grundlag ved at kombinere detaljerede målinger og matematiske modeller, hvor jeg bruger en af DMU s luftforureningsmodeller. DMUNyt nr. 4 December 2001 Side 7
8 Nye publikationer Postbesørget blad (0900 KHC.) Bladnr Temarapporter 37 Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening. Brandt, J. m.fl., 54 s., kr. 50,- (10 stk. kr. 375,-) 38 Minedrift og miljø i Grønland. Johansen, P. m.fl., 56 s., kr. 50,- (10 stk. kr. 375,-) Abonnement (5 numre) kr. 225,- - fra og med nr. 33 eller 38 Faglige rapporter fra DMU 363: Regulering af jagt på vandfugle i kystzonen. Forsøg med døgnregulering i Østvendsyssel. Bregnballe, T. m.fl., 104 s., kr. 100,- 364: Vingeindsamling fra jagtsæsonen 2000/2001 i Danmark. Clausager, I., 53 s., kr. 45,- EL 365: Habitat and Species Covered by the EEC Habitats Directive. A Preliminary Assessment of Distribution and Conversation Status in Denmark. Pihl, S. et al., 121 pp. (kun udgivet el., se 366: On the Fate of Xenobiotics. The Roskilde Region as Case Story. Carlsen, L. et al., 68 pp, DKK 75,- 367: Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Noer, H. m.fl. 43 s., kr. 60,- EL 369: Typeinddeling og kvalitetselementer for marine områder i Danmark. Nielsen, K. m.fl., 105 s. (kun udgivet el., se EL 370: Offshore Seabird Distributions during Summer and Autumn at West Greenland. Ship Based Surveys 1977 and Boertmann, D. & Mosbech, A. 57 pp. (kun udgivet el., se 371: Control of Pesticides Chemical Substances and Chemical Preparations. Krongaard, T. et al., 30 s, kr. 50,- 372: Det lysåbne landskab. Ellemannn, L. m.fl, 112 s., kr. 120,- 373: Analytical Chemical Control of Phthalates in Toys. Analytical Chemical Control of Chemical Substances and Products. Rastogi, S.C. & Worsøe, I.M. 29 pp., DKK 75,- EL 374: Atmosfærisk deposition NOVA Ellermann, T. m.fl. (kun udgivet el., se EL 375: Marine områder Miljøtilstand og udvikling. Henriksen, P. m.fl. (kun udgivet el., se EL 376: Landovervågningsoplande NOVA Grant, R. m.fl. (kun udgivet el., se EL 377: Søer NOVA Jensen, J.P. m.fl. (kun udgivet el., se EL 378: Vandløb og kilder NOVA Bøgestrand J. (red.), (kun udgivet el., se 379: Vandmiljø Tilstand og udvikling. Faglig sammenfatning. Boutrup, S. m.fl., 64 s., kr. 100,- Gratis abonnement på DMUNyt Papirudgave Internet-udgave, e-post NEJ TAK, jeg ønsker ikke fremover at modtage DMUNyt Firma/organisation Navn Gade 380: Fosfor i vand og jord udvikling, status og perspektiver. Kronvang, B. (red.), 80 s., kr. 100,- Andre publikationer Natur og miljø 2001 påvirkninger og tilstand. Bach, H. m.fl., kr. 200,- (10 stk ,-) (i trykken) Forsøgsprojekt Døstrup Dambrug. Statusrapport for 1. måleår. Fjordbak, C. m.fl. Arbejdsrapport fra DMU nr. 150 (i trykken) * Tendenser i tiden. Jensen, M., 384 s., kr. 325,-. Forlaget Samfundslitteratur tlf , EL Kun udgivet elektronisk via DMU s hjemmeside. Du kan evt. bestille et print i Miljøbutikken Alle priser er inkl. moms. Ekspeditionsgebyr kr. 30,- for prissatte publikationer. Der tages forbehold for trykfejl. En fuldstændig oversigt over DMU s udgivelser kan ses på DMU s hjemmeside: Her kan du også finde DMU s rapporter i elektronisk udgave (PDF-format) Postnr. By Udfyldes med blokbogstaver Sæt x ud for det ønskede og send via fax på eller med brev til: Miljøbutikken, Læderstræde 3, 1201 København K. tlf , e-post: butikmem.dk Foto: DMU/David Boertmann DMU-forsker i Nature Arktiske vadefugle skaffer proteinerne til at lægge æg fra insekter og edderkopper på tundraen i Nordøstgrønland og ikke - som hidtil antaget - fra»opsparede«kropsreserver medbragt fra rastepladserne langs Europas kyster. Det fremgår af en artikel i det ansete tidsskrift Nature (vol. 413, p. 794, 25. oktober 2001), som forsker Hans Meltofte, DMU, er medforfatter til. Resultaterne stammer fra undersøgelser ved forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland og baserer sig på proteinernes»signatur«i form af forholdet mellem kulstof-13 og kulstof-12. Hans Meltofte, mel@dmu.dk Følg vandstanden i vores vandløb på nettet Landmænd, lodsejere og andre interesserede kan følge med i hvordan vandstanden udvikler sig i de danske vandløb på DMU s hjemmeside, Her viser vi nemlig udviklingen i vandstanden i 27 vandløb fordelt over hele landet; siden opdateres dagligt. Efterårets megen nedbør fik vandstanden til at stige op over den normale maksimale vandstand. De fleste steder toppede vandstanden i oktober. Niels Bering Ovesen, nbo@dmu.dk Vindmøller og fugle DMU har netop holdt en international workshop om fugle og havvindmøller på Fuglsøcentret på Mols. Mere end 70 forskere, konsulenter og administratorer fra 10 lande deltog. Hovedformålet med workshoppen var at udveksle erfaringer mellem de forskere der til dagligt arbejder med at belyse hvilke effekter store havvindmølleprojekter har på fuglelivet. Diskussionerne var især fokuseret på valg af metoder og indspil til hvordan man vurderer konsekvenser for miljøet, og mange gode kontakter blev skabt på tværs af lande og projekter. Johnny Kahlert, jok@dmu.dk Det lysåbne landskab En ny rapport fra DMU gør status over vores heder, enge, moser, overdrev og klitter. Rapporten tegner et billede af en natur som er under kraftigt pres. Fragmentering, belastning med kvælstof og fosfor, dræning og ophør af græsning mv. fører til stadigt dårligere levevilkår for en lang række planter, insekter, padder og fugle. Hvis udviklingen skal vendes, anbefaler forfatterne at man først redder de sidste eksisterende levesteder og dernæst overvejer at (gen-) etablere nye levesteder. Rasmus Ejrnæs, rej@dmu.dk Bæredygtig drift af dambrug DMU udsender i december en rapport som gør status over det første af to års undersøgelser på Døstrup Dambrug i Nordjylland. DMU udfører undersøgelserne i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). Undersøgelserne viser bl.a. hvor meget kvælstof, fosfor og organisk stof der bliver fjernet i de forskellige systemer til at rense vandet på dambruget. Undersøgelserne har fx vist at der har været mere fosfor i foderet end det umiddelbart fremgår af specifikationerne. Resultaterne vil kunne bruges i bestræbelserne på at sikre en mere bæredygtig drift af dambrug. Lars Moeslund Svendsen, lms@dmu.dk Ny test kan afsløre om planter har været sprøjtet DMU har udviklet en metode til at måle om planter har været sprøjtet med ukrudtsmidler. Metoden er udviklet af seniorforsker Helle Weber Ravn, og DMU har søgt om internationalt patent på metoden. Metoden vil blandt andet åbne mulighed for at skelne mellem planter der er dyrket med brug af pesticider, og planter fra pesticidfri dyrkning, herunder økologiske produkter. DMU har indgået et samarbejde med firmaet Biotech Line A/S, og de to institutioner venter at kunne udvikle og markedsføre en simpel testmetode i løbet få år. Helle Weber Ravn, her@dmu.dk Foto: DMU/Rasmus Ejrnæs Foto: DMU/Helle Weber Ravn
10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereLimfjordens økosystem en fjord i balance
Limfjordens økosystem en fjord i balance Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Hvordan virker næringsstoffer i Limfjorden? Kvælstof i en fjord betydning af opholdstid CO 2 CO 2 Kvælstof Kvælstof
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereHer er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.
Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø
Læs mereDe undersøiske enge er væk og fuglene forsvundet
Konference i Fællessalen på Christiansborg, 8. april 2011 Gylle og natur Problemer og løsninger Hvordan overlever både natur og landbrug? Af biolog Anja Härle Eberhardt, DOF De undersøiske enge er væk
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereNorddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER
Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens
Læs mereLandskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs meremiljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre
Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereMiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland
4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereTalmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb
Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereNye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereFjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage
Fjorde har det bedre end forventet: Bundplanter og titusinder af fugle er vendt tilbage 30 års vandplaner virker, og nu er er antallet af svømmefuglene tidoblet i to jyske fjordområder. Preben Clausen
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereGrøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010
Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for
Læs mereDepartementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereHavets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund
Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereYann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Læs mereÅlegræs før og nu årsager og sammenhænge
Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereINVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN
INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereKlimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereRåd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag
- jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereDet store potentiale i dansk landbrug
Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kristian Sjøgren : Miljø-DNA kan revolutionere bevarelsen af truede dyr Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang 1, Charlotte Kjærgaard 2, Carl C. Hoffmann 1, Hans Thodsen 1 & Niels B. Ovesen 1 1 Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereTRAFIK- KONFERENCE. den 2. - 3. april 2008. Hotel Prindsen, Roskilde. Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere
TRAFIK- KONFERENCE 08 Aktuel politisk debat med transportministeren og trafikpolitikere fra Folketinget Rejsekortet Bestillerrollen kommunerne og trafikselskaberne i dialog Infrastrukturkommissionen giver
Læs mereMiljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde
Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereDen svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010
Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,
Læs mereLandskabsøkologiske simuleringsmodeller som et værktøj i naturforvaltningen
Landskabsøkologiske simuleringsmodeller som et værktøj i naturforvaltningen Chris J. Topping, Peter Odderskær og Jane Uhd Jepsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Landskabsøkologi, Kalø Foto: Peter
Læs mereLandskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mere