Forslag 70 MKB s udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om samlingssteder i lokalområderne

Transkript

1 Forslag 70 MKB s udtalelse vedr. Venstres beslutningsforslag om samlingssteder i lokalområderne Resume af beslutningsforslaget: Venstre foreslår, at MKB udarbejder en liste over kendte projektforslag omkring haller, multihuse mv., der kan bidrage til samspillet mellem skoler/institutioner og lokalsamfundet/ foreningsliv. Listen prioriteres i samarbejde med MBU - med særligt fokus på hvor faciliteterne samtidig kan anvendes i forhold til skolernes og dagtilbuddenes kerneopgaver, og set i sammenhæng med økonomien i projekterne. Målet er, at der i prioriteringen af anlægsressourcerne kan tages højde for, hvor flest behov kan tilgodeses på én gang og der medvirkes til at skabe lokale samlingssteder i lokalområderne. Mag.afd s vurdering af forslaget, herunder betydning for effekt/mål: MKB er enige i, at idrætsfaciliteter, skoler og daginstitutioner er naturlige og vigtige samlingssteder i lokalområderne. Befolkningsudviklingen i Aarhus betyder et stigende behov for idrætsfaciliteter i lokalområderne, hvorfor det er væsentligt i prioriteringen af anlægsressourcerne at være opmærksom på, hvor der er størst behov for idrætsfaciliteter. Bedre faciliteter til idræt understøtter Børn og Ungepolitikkens mål om, at børn og unge udvikler sunde motionsvaner blandt andet i mhp at forebygge overvægt. I dag har en række skoler ikke kapacitet til deres idrætsundervisning indenfor egne fysiske rammer, hvilket indenfor de næste 10 år vil gælde for 19 skoler i Aarhus. Det er samtidig et centralt mål i Sport og Fritidspolitikken at sikre den bedst mulige udnyttelse af idrætsfaciliteterne, hvilket bl.a. kan ske gennem et samspil mellem skoler/ institutioner og lokalområde/ foreningsliv. I det omfang, der kan findes finansiering til at etablere idrætsfaciliteter, som både kan imødekomme skolernes og foreningernes behov for ekstra idrætsfaciliteter, kan et samarbejde om udvikling/ etablering af flere idrætsfaciliteter give en synergieffekt for både skoleelever og borgere/ foreninger i lokalsamfundene. Tabel 1. Skoler der indenfor de næste 10 år mangler idrætskapacitet Faglokale Mangler 1 lokale Mangler 2 lokaler Idræt Elsted Skole Katrinebjergskolen Gammelgårdskolen Holme Skole Læssøesgade Skole Lystrup Skole Malling Skole Risskov Skole Samsøgades Skole Sølystskolen Tranbjergskolen Viby Skole Engdalskolen Kragelundskolen Lisbjerg Skole Skovvangskolen Skåde Skole Virupskolen Vorrevangskolen

2 Tabel 2. Kendte projektforslag/ ønsker til haller/ multihuse i lokalområderne Kendte projektforslag til haller, multihuse mv. der kan bidrage til samspillet mellem skoler/ institutioner og lokalsamfund/ foreningsliv. Lokalområde Brabrand/ Sødalskolen Midtbyen og det ny brokvarter ved Godsbanen Harlev Hjortshøj Hårup Kolt Hasselager Lisbjerg Lystrup Mårslet Solbjerg Stavtrup Beskrivelse I forbindelse med genetablering af Sødalsskolens gymnastiksale er der mulighed for at nytænke faciliteterne, så de giver bedre anvendelse for både skole og foreninger. En yderligere fortætning i midtbyen (Aarhus Ø, Ceres grunden, Amtssygehuset mv.) samt etablering af nyt brokvarter ved Godsbanen/Søren Frichsvej vil føre til yderligere efterspørgsel efter lokale og bynære idrætsfaciliteter. Det er vigtigt, at her indtænkes idrætsfaciliteter til brug for lokalområdet og dets skoler, institutioner og foreningsliv. Ønske om etablering af en ny multihal i tilknytning til eksisterende hal på skolen. Faciliteten vil blive brugt af både skole, idrætsforening og lokalområdet i øvrigt. Ønskes etableret en multihal ved Virupskolen, der kan udvide idrætsfaciliteterne i området og fungere som et lokalt aktivitetssted for området. Pt. er der 2 gymnastiksale på Virupskolen. Skolen og de lokale foreninger har et ønske/behov for at udvide deres idrætsfaciliteter. Lokalt i Hårup er udarbejdet et projekt med at ombygge faciliteter på Hårup Skole mhp. etablering af et multihus, der giver mere plads til idrætsaktiviteter, bibliotek/borgerservice og samlingssted for lokalområdet. Efter lukning af Kolt Skole er der behov for erstatningsfaciliteter til Kolt Hasselager IFs aktiviteter. Der er i vidt omfang fundet gode løsninger i samspil med Bavnehøj Skole og KHIF hallen. Foreningen har imidlertid behov for etablering af depotrum mv. på skolen. Foreningen vurderer endvidere, at udbygningen i området på sigt skaber behov for yderligere indendørs faciliteter. Udbygningen af Lisbjerg området vil skabe behov for flere idrætsfaciliteter til lokalområdet. På sigt behov for etablering af en hal/ multihus i området til benyttelse af institutioner, skoler og foreningsliv, f.eks. i forbindelse med Lisbjerg Skole. Etablering af varmtvandsbassin i Lystrup svømmehal. Svømmehallen er i dag et vigtigt samlingssted for lokalområdet og bruges både af Lystrup Skole, lokale institutioner og Lystrup IF. Etableringen af et varmtvandsbassin giver mulighed for udvidelse af aktiviteterne samt flere aktiviteter for bl.a. seniorer og udsatte grupper. Etablering af yderligere hal ved Lystruphallen. Mårslet er på vej til at etablere ny multihal i Mårslet til at supplere den nuværende hal i forbindelse med skolen. Der har de seneste år været fremsendt forskellige forslag til etablering af ekstra halkapacitet i Solbjerg. Etablering af hal nr. 2 i Stavtrup til at supplere den nuværende hal i forbindelse med Højvangsskolen. Både skolen og idrætsforeningen udnytter i dag de eksisterende faciliteter til idræt og bevægelse fuldt ud.

3 Åbyhøj Åbyhøj IF har et ønske om etablering af hal nr. 2 i Åbyhøj til at supplere den nuværende hal i forbindelse med Åby skole En sammentænkning af skolernes og foreningernes behov for idrætsfaciliteter åbner mulighed for fælles finansiering af anlægsudgiften og en optimal udnyttelse af faciliteterne, hvor skolerne kan anvende faciliteterne i dagtiden og foreningerne om eftermiddag/ aften. Etablering af fælles idrætsfaciliteter rummer imidlertid også nogle udfordringer, idet skolerne ofte har behov for idrætslokaler i umiddelbar tilknytning til skolen (af hensyn til transporttid og trafiksikkerhed), mens foreningerne nogle steder har deres base i en anden del af lokalområdet og kan have en driftsmæssig og aktivitetsmæssig interesse i at samle sine aktiviteter/faciliteter. Det er desuden væsentligt at være opmærksom på, at skolernes behov ofte er et mindre idrætslokale, mens idrætsforeninger efterspørger større idrætshaller, der kan imødekomme deres behov. En sammentænkning af skoler og foreningers behov forudsætter altså, at de nye idrætsfaciliteter placeres i umiddelbar nærhed af skolerne og har en større dimensionering og anvendelsesmulighed end en gymnastiksal/ idrætslokale på 335m2. Man bør også være opmærksom på om skolernes behov i nogle områder kan dækkes af ledig kapacitet i nærtliggende selvejende idrætsfaciliteter. Tabel 3 viser en samlet oversigt over ønsker/ behov for idrætsfaciliteter i skoler og foreninger i lokalområdet. Lokalområdernes behov er prioriteret i forhold til, om der både er kendte projekter fra foreningerne og behov for idrætslokaler i lokalområdets skoler, samt den aktuelle haldækning i området pr indbyggere (idrætshaller, sportshaller og gymnastiksale). De første 5 er lokalområder, hvor MKB og MBU ser mulighed for synergieffekter, hvor både skoler og foreninger har et udtalt behov, og hvor idrætsfaciliteten vil kunne placeres, så den imødekommer begges behov. Områderne har alle en normeret haldækning under gennemsnittet på 3,0 pr indbyggere. Det drejer sig om Hjortshøj (Virupskolen), Lisbjerg, Åbyhøj og Lystrup. Endelig er der behov for flere idrætsfaciliteter i midtbyen (eksempelvis ved Godsbanearealerne), hvor haldækningen i dag er på 1,88 og der forventes etableret en række nye boligområder. De efterfølgende lokalområder (fra Stavtrup og nedefter) er områder, hvor der ikke er sammenfald imellem Børn og Unges vurdering af skolernes behov og kendte ønsker/ projektforslag fra foreningerne. Disse er prioriteret med afsæt i den normerede haldækning. Det foreslås, at etablering af nye faciliteter i et lokalområde sker på baggrund af en konkret dialog mellem de relevante interessenter om placering, facilitetstype, drift og ejerforhold.

4

5 Skaleringsmuligheder: Kommunens økonomiske udgift til anlæg af idrætsfaciliteter til foreninger/lokalsamfund afhænger af hvilken finansieringsmodel, der vælges. Hovedparten af idrætshallerne i Aarhus Kommune er i dag privatejede og er etableret med et kommunalt tilskud på omkring 15% af anlægsudgiften fra anlægspuljen i Sport og Fritid. Denne model stiller store krav til de økonomiske og menneskelige ressourcer i lokalområdets foreninger til egenfinansiering og fundraising, hvorfor anvendelsen af denne model vil betyde, at kun meget få eller ingen af de foreslåede projekter kan realiseres indenfor de næste 4 år. En større kommunal medfinansiering på 50% eller 100% er en forudsætning for at ovenstående projekter kan realiseres indenfor en rimelig tidshorisont. På skoleområdet vil det i de kommende 10 år som udgangspunkt kunne være relevant for de 19 skoler, der er nævnt i tabel 1. Vurderingen er, at etablering af den nødvendige idrætskapacitet til skolerne vil forudsætte anlægsinvesteringer for i alt ca. 118 mio. kr. De driftsøkonomiske konsekvenser er beregnet som forøgede bygningsdriftsudgifter, hvis skolernes idrætsfaciliteter udbygges for 118 mio. kr. I det omfang der kun sker en mindre udbygning, vil de driftsøkonomiske konsekvenser være tilsvarende mindre. Der er ikke taget højde for evt. udgifter til halleje, såfremt idrætsfaciliteterne opføres som private haller, hvor skolerne skal betale leje for at bruge dem. Hverken de ekstra drifts- eller anlægsudgifter kan i dag afholdes indenfor Børn og Unges eller Sport og Fritids budgetter. Økonomi: Nedenstående tabel præsenterer de gennemsnitlige estimerede anlægs- og driftsudgifter ved etablering af forskellige typer idrætsfaciliteter. De samlede anlægs- og driftsudgifter vil afhænge, hvilke faciliteter, der etableres. Estimeret Anlægsudgift Estimeret Årlig drift Standard idrætshal (800m2) plus * omklædning, bevægelsessal mv. Multihus/ multihal * Idrætshal inkl. omklædning i tilknytning til * eksisterende idrætshal Multisal/ Sportshal (450m2) * Idrætslokale (335m2 inkl. omklædningsrum) Etablering af depotrum/ klubfaciliteter i eksisterende faciliteter Varmtvandsbassin *eksl. evt. afdrag og tilsyn. Driftsudgiften afhænger af anlægstilskuddet til etablering og om hallen er privat eller kommunalt ejet.

6 Øvrige supplerende bemærkninger fra Børn og Unge Forligspartierne bag ny skolestruktur aftalte at anvende op til 18 mio. kr. fra merprovenu ved salg af Vejlby og Kolt skoler til bevægelse og idræt i folkeskolen. Der er politisk peget på, at der i den forbindelse kan afsættes 4,6 mio. kr. til medfinansiering af ny idrætshal ved Mårslet Skole. De resterende ca. 13 mio. kr. kan disponeres til idrætsfaciliteter ved skoler, der mangler idrætsfaciliteter, hvor der i lokalområdet samtidig er initiativer til at etablere idrætsfaciliteter ved skolen til foreninger og fritidsbrugere. Konkret kan der peges på en disponering af midlerne med 4,6 mio. kr., til etablering af idrætsfaciliteter ved Lisbjerg Skole i forbindelse med udbygning af Lisbjerg Skole og 4,6 mio. kr. til etablering af idrætsfaciliteter ved Virupskolen i forbindelse med udbygning af denne. De resterende midler disponeres i dialog med Kultur og Borgerservice evt. til idrætsfaciliteter ved Gammelgårdskolen, Lystrup Skole eller Elsted Skole, således at de områder med den mindste dækningsgrad i forhold til halfaciliteter pr. borger prioriteres først. Det skal bemærkes, at en fysisk sammenbygning af idrætsfaciliteter til skoler og fritidsbrugere forudsætter, at byggeriet tilrettelægges, så skolernes behov for idrætsfaciliteter m.v. til undervisning tilgodeses, og at det i øvrigt ikke påfører skolerne merudgifter eller yderligere forpligtelser f.eks. i forhold til kantinedrift m.v.