historie, virksomhed og forventede udvikling

Transkript

1 Askov Højskoles og Efterskoles historie, virksomhed og forventede udvikling ( juni 2010 ) 1

2 Askov Højskoles og Efterskoles historie Askov Højskole blev grundlagt 1865 som en videreførelse af Danmarks første folkehøjskole, oprettet 1844 i Rødding i Sønderjylland på initiativ af Christian Flor. Lærerkredsen med Ludvig Schrøder som forstander ønskede efter 1864 arbejdet fortsat nord for grænsen, men Askov blev alligevel hurtigt en nyskabelse. Hvad der især skulle give Askov Højskole dens særpræg var indførelsen af den udvidede højskole fra Der kunne nu på vinterskolen tilbydes en udvidet fagrække beregnet først og fremmest for elever, mandlige og kvindelige, som tidligere havde været på højskole. På den baggrund blev det muligt at tiltrække højt kvalificerede lærerkræfter som fysikeren og opfinderen Poul la Cour, hvis vindmølleforsøg blev banebrydende. La Cour overførte i sin undervisning højskolens historiske synsmåde på naturvidenskaberne og lagde grunden til en naturvidenskabelig tradition, som blev fortsat af bl.a. den senere forstander Jacob Appel samt dennes efterfølger J. Th. Arnfred. Der kom i stigende grad elever til Askov Højskole også fra andre samfundslag end bondestanden. Men også fra andre lande, først og fremmest fra Norge og Island søgte mange til Askov, hvor man talte folkenes sag og støttede kravene om politisk og sproglig frigørelse som vejen til ægte fællesskab mellem folkene. Med baggrund i den udvidede højskole skabtes med tidens øjne et anseeligt bibliotek, som fortsat skal være et vitalt led i skolens arbejde, først og fremmest på de lange kurser, hvor elever med stadig mere alsidige og uddannelsesmæssigt varierede forudsætninger stiller nye og større krav til en udvidet undervisning. Formålet er nu som før, livsoplysning om tilværelsens grundvilkår og folkelig oplysning om tidens og samfundets vigtige spørgsmål. Gennem årene har Askov Højskole været rammen om mange møder og konferencer samt udgangspunkt for væsentlige initiativer af både politisk og kulturel karakter. Askov Efterskole blev etableret i 2001, dels med baggrund i den stigende interesse for undervisning og ophold på de frie skoler, dels på baggrund af et vigende elevtal på højskolen. Efterskolen fik elevboliger i Vestgården, Sydgården og Blågården, der tidligere havde været anvendt til højskoleelever, og den fik undervisningslokaler andre steder i det store bygningskompleks. Allerede i år 2002 var der indskrevet ca. 70 elever til Efterskolens virksomhed. Fra 2008 er der årligt ca. 120 elever i efterskolen. Det overordnede formål og bagved liggende værdigrundlag Askov har siden sin grundlæggelse i 1865 ydet et væsentligt bidrag til dannelsen af den danske nationale, kulturelle, politiske og økonomiske identitet. Ved indgangen til det tredje årtusinde er udfordringen til det moderne Askov at fastholde og udvikle denne folkelige identitet ved at konfrontere den med den mellemfolkelige europæiske såvel som globale virkelighed. Askov ser bedre uddannelser, men også den almene dannelse som et nødvendigt grundlag for at samfundsmål som myndiggørelsen af den enkelte og dennes forstærkede demokratiske medvirken kan nås. 2

3 Askov Højskole og Efterskole er dannelsesskoler, hvor det personlige møde og samtalen, den reelt kompetencegivende læreproces, udgør rammen om udveksling af viden, synspunkter, holdninger og dannelsesidealer med vægt på det kreative og det musiske, sprog og litteratur, historie og billedkunst, æstetik og etik. Askov har som mål på grundlag af en historisk bevidsthed og i overensstemmelse med sin tradition at styrke den frisindede, grundtvigske livsoplysnings aktive, fremadrettede rolle. På Askov går det faglige og fællesskabet op i en højere enhed. Eleverne skal gennem undervisningen og i hverdagen møde demokratiet og således bringes til at forstå, at indflydelse og engagement er hinandens forudsætninger med samtalen som redskab. Undervisningen på både højskole og efterskole vil fastholde, at samfundsudviklingen foregår i samspil med andre kulturer og sigte mod en erkendelse hos alle elever og kursister af, at dannelsesidealer til enhver tid må indeholde elementer af tillid, frihed og tryghed. Den enkelte elev skal i hverdagen føle sig værdsat for dermed at kunne agere naturligt, åbent og ansvarligt i fællesskabet. Forstandere ved Højskolen gennem tiden Navn Fødselsdata m.v. Forstanderperiode L. Schrøder J. Appel J. Th Arnfred Knud Hansen H. Engberg Pedersen Knud Hansen Helge Skov Hans Henningsen Morten Kvist Henning Dochweiler Hans Rosenquist Bjarne Bundsgaard Nielsen, konst Ole Kobbelgaard

4 4

5 Forstandere ved Efterskolen gennem tiden Navn Steen Hedegård Rasmussen Thomas Tarp Hansen, konst. Bjarne Bundsgaard Nielsen Fødselsdata m.v. Forstanderperiode Helle Barnhøj, konst Helle Barnhøj Askovs udviklingsmuligheder og samarbejdsudfordringer Tidligere elevbygninger fra Askov Højskole er solgt til Musisk Center Danmark, der således har etableret sig som nabo og, ved aftale, som bruger af fællesfaciliteterne på Askov Højskole og Efterskole. Musisk Center Danmark, amatørmusikernes eget udviklings- og kursuscenter er med sit sigte en værdifuld samarbejdspartner til såvel Højskolens som Efterskolens virksomhed. Det er hensigten, at Musisk Center Danmark skal have et bygningsmæssigt endnu større omfang og dermed vil sang, musik, billedkunst og teater have et udviklingspotentiale til glæde for alle parter. Askov Højskole og Efterskole har endvidere samarbejdsaftale med Askov Lokalsamfund. Samarbejdet betyder, at der mod betaling stilles forskellige faciliteter til rådighed for dets beboere. I forhold til tidligere tider før , hvor der kun var én skoleform er det nu nødvendigt med et samspil mellem to skoleformer, Højskolen og Efterskolen. At sammenbringe forskellige aldersgrupper, hvor det sociale liv de to former imellem fordrer både planlægning og respekt, vil udgøre en proces med stadig nye problemstillinger. Ansættelsesmæssigt vil det imidlertid give mulighed for fleksibilitet, og udnyttelse af fælles faciliteter vil kunne medføre større effektivitet og bedre udnyttelse af ressourcer. Igennem en årrække har Askov Højskole haft et ganske omfattende internationalt samarbejde med en stor kontaktflade globalt f.eks. med Soka Gakkai International ( SGI ). Der finder adskillige kurser sted på skolen for udenlandske grupper. 5

6 Bygningernes opførelsesår og alder Bygning År Areal i m2 Fengers Hus Veum (forstanderbolig) / Lille Veum Foredragssal Lindegården Hvide Hus I alt 2409 m2 Grønnegården Festsalen Biblioteket I alt 1603 m2 Syd-,Blå og Vestgården Studiegården Forstanderbolig Avislæsestue og tårn Østgården Spisesal og køkken (Køkken renoveret) Økonoma og pigefløj Kontorfløjen Gymnastiksal Fyrrevænget Gule Hus I alt 7079 m2 6

7 Bygningernes nuværende stand Skolens bygninger fremstår i dag i meget varierende tilstand. En meget stor del af elevværelserne er opført som en midlertidig løsning i perioden Disse elevværelser er delvist renoverede indvendigt og bebos af efterskolens elever. En særlig problemstilling knytter sig til, at skolen tidligere blandede elev- og lærerboliger, typisk med lærerboligen i stueetagen og elevboliger på 1. sal. En sådan opdeling vil i henhold til bygningsreglementet udløse lyd- og brandkrav, som ikke er realistiske at løse i bygninger med træbjælkelag. De væsentligste byggetekniske problemer knytter sig til tagene og disses afvanding. Manglende vedligehold heraf har medført skader på bygningerne, og en udbedring skal ske for ikke at forværre skaderne yderligere. De væsentligste problemer med bygningernes standard er, at elevværelserne for størstedelens vedkommende er i dårlig stand. I forbindelse med en ombygning vil der blive stillet større krav til lydadskillelse, lysforhold, øget brandsikkerhed og komfort. Ikke mindst badeforhold er et stykke fra dagens standard. Moderniseringsplaner i perioden I oktober 2004 vedtog Vejen byråd lokalplan nr. 131 for området ved Askov Højskole. Denne lokalplan udmærker sig ved en omfattende viden om og en stor vilje til at bevare skolen. Planen vil hermed være værdifuld for forsøg på at finde fondsmidler til renovering af skolens bygninger. At planen er en bevarende lokalplan for store dele af bygningsanlægget sætter visse grænser for en videreudvikling af skolens undervisnings- og boligmiljøer. Lokalplanen udtrykker på den måde to modstridende hensyn for renoveringsplanerne - dels at bevare en historie, dels at forny for at sikre en fremtid. Set ud fra et oplysnings- og skolesynspunkt bør det sidste hensyn veje tungt. Det er vigtigt at sikre en skønsom bevaring, men at skabe et helhedspræget læringsmiljø, der giver bedst mulige betingelser for skolernes opgaver og videre udvikling, vil ud fra skolens drifts- og moderniseringsbehov have stor prioritet. Med lokalplanen er man bundet til at bevare hovedparten af de givne bygningsmæssige rammer, dog kan man frit ændre deres indvendige indretning. En del bygninger kan dog ændres eller nedrives med mulighed for nybyggeri.. Ifølge Lokalplanen hører skolernes nuværende bygningsmasse under et delområde, hvor følgende er gældende: at bebyggelsesgraden kan være op til 40%. Med et samlet areal på kvm. og en nuværende bebyggelse på kvm. er der rigeligt grundlag for nybyggeri at nybyggeri ikke må opføres i mere end 2 etager, og det giver rammen både for nyt byggeri på Roligheds og Fyrrevængets grund og for ombygninger af Lindegården og Efterskolens bygninger 7

8 Der arbejdes med en udviklingsplan, der forener hensyn til bygningsmæssig bevarelse og skolemæssig udvikling i størst mulig udstrækning, således at institutionen fremstår velrustet i jubilæumsåret 2015 (150-året Askov Højskole). Foreløbige planovervejelser beskrevet med ord Udgangspunkt for planen er de bestående bygninger og det smukke haveanlæg. Hensigten med planen er både at fastholde den høje arkitektoniske kvalitet og identitet og samtidig at definere rammer, der giver mulighed for udvikling af nye aktiviteter tilpasset fremtiden. Overvejelsernes hovedelementer kan beskrives således: Skolen koncentreres om det store haverum ved styrkelse af det nuværende anlæg Arealerne langs plænens sydlige ende reserveres til foredragssal, aktivitetshus m.v., altså bygninger med udadvendte og fælles funktioner Nye elevboliger placeres primært langs Studiestrædes sydside på arealet mellem Studiegården og Fyrrevænget Lindegården nedrives. Midlertidige istandsættelser sker i begrænset omfang indtil da Syd-, Blå- og Vestgården anvendes forsat i en årrække. Renovering sker i rimeligt omfang, herunder også renovering af ydervæggene, der er af gasbeton Fengers Hus renoveres i respekt for dets alder Skolens øvrige bygninger renoveres og ombygges i nøje overensstemmelse med de enkelte bygningers historie og arkitektur, således, at de opfylder de nugældende krav til lydadskillelse, brandsikkerhed, energiforbrug, komfort m.v. Placering af nye funktionærboliger er under overvejelse, herunder deres beliggenhed i forhold til nye elevboliger Haveanlægget skal gennemgå en forsigtig genopretning i samarbejde med en landskabsarkitekt 8

9 Højskolens virksomhed Skoleåret ( lange kurser og ugekurser m.v. ) afvikles inden for en ramme på 40 uger. Skoleåret er fra 2008 delt op i 2 moduler med forskelligt antal uger, 14 og 20 uger pr. kursusmodul, idet de enkelte moduler kan kombineres, og er bygget op over følgende linier: Journalistik 14 uger (september december), 20 uger (januar maj) Filmlinjen 14 uger (september december), 20 uger (januar maj) Skrivelinien 14 uger (september december), 20 uger (januar maj) Danish Language & Culture 14 uger (september december), og 20 uger (januar maj) Intensive journalistikkurser 2 x 4 uger (marts og april) Elevernes kursusdeltagelse er opdelt i liniefag (14 t/uge), fællesfag (6 t/uge) og valgfag (8-12 t/uge). Hertil kommer en lang række aften- og weekendarrangementer. Inden for aktuelle interesseområder arrangeres ud over ovennævnte en række korte kurser i sommerperioden (juni-august), i juleugen og i løbet skoleåret. Herudover er der en anseelig udlejningsvirksomhed. Efterskolens virksomhed Skoleåret er på 42 uger med ca. 30 lektioner ugentlig. Der undervises i traditionelle skolefag både på 9. og 10. klasses niveau med mulighed for at tage afgangsprøver eller 10. klasses prøven som i folkeskolen. Skolen vedkender sig det grundtvigske livssyn for at drive efterskole og søger i relation til værdigrundlaget at leve op til en international profil med vægtning både på sprog (engelsk, tysk og fransk) med linierne musik, drama, design og medie og med kvalificeret udbud af valgfag. Et særligt undervisningstilbud Cambridge Engelsk kan føre til afslutning med den internationalt anerkendte eksamen : First Certificate in English fra University of Cambridge. Med kostskoleformen er der mange aktivitetsmuligheder i fritiden foruden en række aftenarrangementer, der jævnligt er fælles med højskolen. Den samlede institutions driftsgrundlag Den samlede institutions driftsgrundlag er baseret på for højskolens vedkommende et årselevtal ca. 50 (hvor en årselev beregnes som en elev i 40 uger) og for efterskolens vedkommende et årselevtal på ca. 120, hvilket samtidig er udtryk for den aktuelt vedtagne balance mellem højskole- og efterskolevirksomhed. Den vedtagne øgning af elevtallet på efterskolen forventes at give mulighed for via driftsmidler at kunne styrke vedligeholdelsesplanerne. 9

10 De nærmeste år vil det dog ikke være realistisk at kunne afse midler til større investeringer, hvorfor der søges om støtte fra institutioner, fonde eller andre, som vil medvirke til en fornyelse og styrkelse af Askov Højskole og Efterskole. Den årlige omsætning for den samlede institution udgør ca. 29 mio. kroner. Oversigt over Repræsentantskabets medlemmer ( ) Navn Henning Dochweiler, fhv. højskoleforstander Linda Olsen, Journalist Marianne Jensen, Hundeopdrætter Niels Erik Jørgensen, Efterskolelærer Bente Bundgaard, Ernæringsassistent Heidi Gindeberg Andersen, Lægesekretær Peter Solkær, Fuldmægtig Kristian Himmelstrup, Ekstern lektor Navn Nora Brejnholm Hansen Dorte Hoff Erichsen, Beskæftigelseskonsulent Niels Jørgen Silkær, Reklamekonsulent Inge Lis Dalsgaard, Sygeplejerske Jens Ole Nielsen, Seminarielektor, pens. Nanna Hørlück Hansen, Gårdejer - konsulent Bent Valentin Jensen, Pens., fhv. Skole- og Kulturdirektør Johannes Nørregård Frandsen, Universitetslektor Navn Hasse Jørgensen, Provst Jens Billum, Friskoleleder Erik Jensen, Fhv. rektor Hans Brun Hansen, Handelsskoleforstander Thomas Rask Jensen, Direktør Helge Birch Pedersen, Lektor Ole Slot, Kommunaldirektør Peter Gæmelke,Gårdejer og tidl. præsident for landbr.rådet Navn Bjarne Nielsen Brovst, pensioneret højskoleforstander Palle Pallesen, Efterskolelærer Tove Rindom, Daghøjskoleforstander Else Flansmose, Udviklingskonsulent Anders Pertou, Højskolelærer Gunnar Gissel Nielsen, Dr. Agro. Seniorforsker, pens. Frede Poder, Pedel Jørn Schriver, Konsulent 10

11 Oversigt over Styrelsesmedlemmer (7 Styrelsesmedlemmer, der vælges af Repræsentantskabet) Bent Valentin Jensen, formand Ole Slot, næstformand Peter Solkær Jens Ole Nielsen Dorte Hoff Erichsen Inge Lis Dalsgaard Hans Brun Hansen Kontaktpersoner og rådgivere Højskoleforstander Ole Kobbelgaard Maltvej 19, Askov 6600 Vejen Efterskoleforstander Helle Barnhøj Torvet 10, Askov 6600 Vejen Forretningsfører Bjarne Bundsgaard Nielsen Baslund 109, Askov 6600 Vejen Formand for Styrelsen. Pens. Skole- og kulturdirektør Bent Valentin Jensen 6600 Vejen RSM plus Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kokholm 3, 1. sal 6000 Kolding Askov Højskoles og Efterskoles Adm. Maltvej 1, Askov 6600 Vejen