TEMABREV 18 - AUGUST 2014 PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 ÅR HEJ MATEMATIK!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMABREV 18 - AUGUST 2014 PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 ÅR HEJ MATEMATIK!"

Transkript

1 TEMABREV 18 - AUGUST 2014 PÆDAGOGIK OG INTEGRATION / 0-6 ÅR HEJ MATEMATIK!

2 INDHOLD FORORD 3 VI BYGGER HULE 4 HVORFOR ER DET VIGTIGT MED MATEMATIK I DAGTILBUDDENE? 5 MATEMATISK OPMÆRKSOMHED ER MEDFØDT 6 SPROGET I MATEMATIKKEN 7 MATEMATIKKENS MANGFOLDIGHED 9 AFSLUTNING 11 KORT NYT FRA PÆDAGOGIK OG INTEGRATION 12 LITTERATURLISTE 15 BILAG

3 FORORD Matematisk opmærksomhed er en vigtig del af børns kognitive udvikling, og børn udvikler mange matematiske kompetencer i deres første leveår. Børn forholder sig helt naturligt til matematikken i deres verden og omgivelser. For eksempel spørger helt små børn om alder, højde og mængde, temperatur og former. Forskning viser, at en stærk, tidlig matematisk udvikling har betydning for børnenes senere matematiske formåen. Selvom ordet matematik ikke nævnes direkte i dagtilbudsloven, er matematik integreret i læreplanstemaet Natur- og naturfænomener, hvor der blandt andet står, at børn skal støttes i at kunne kategorisere og systematisere omverdenen, herunder fx at mindre børn får kendskab til modsætningspar, relative begreber samt at større børn beskæftiger sig med tal og rækkefølger. Matematik er ligeledes integreret i den overordnede pædagogiske målsætning i læreplanstemaet Sprog, hvor der står: Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Vi oplever verden gennem sproget - og gennem matematikken. Matematikken er overalt - også i sproget. Temabrevet sætter fokus på den tætte kobling mellem sproglig udvikling og matematisk opmærksomhed. I temabrevet vil vi illustrere, hvordan matematikken kan konkretiseres, hvis vi inddrager den i afdelingens daglige aktiviteter. 3

4 VI BYGGER HULE Emma og Malte vil bygge en hule. Kom, vi bruger bordet, siger Malte og peger på det lille bord i hjørnet. Nej, vi kan ikke være der. Vi skal bruge det store bord, siger Emma. De finder et tæppe frem og hjælper hinanden med at lægge det over bordet. Men det kan kun dække den ene side, og det glider ned igen. Emma lægger en pude på tæppet. Da det ikke hjælper, henter Malte en kasse med klodser. Åh, den er tung, siger han. Nu kan tæppet sidde fast. De finder et tæppe mere, og lægger det over det andet. Det glider slet ikke ned, siger Emma. Nej, siger Malte, det hænger fast i det andet tæppe. De kravler ind i hulen. Det her tæppe er varmt, siger Malte og rører ved tæppet. Det er solen, der skinner på det, siger Emma. Den kommer ind af vinduet. Ovenstående er et eksempel på en hverdagssituation, hvor børnene udforsker matematikkens verden i deres leg. Malte og Emma forholder sig til størrelsesorden, når de vurderer, hvilket bord der egner sig bedst som byggemateriale. Da tæppet kun dækker bordets ene side, løser de problemet. Da tæppet glider ned, gør de sig den vigtige erfaring, at glatte overflader ikke holder fast på noget. Endvidere kommer de frem til, at der skal noget tungt til at holde tæppet på plads. Placeringen af det andet tæppe får Malte til at konstatere, at overfladens struktur har betydning. Malte erfarer også, at solen kan ændre på overfladens temperatur. For pædagogen indeholder situationen mange muligheder for at tale med børnene om matematiske ord og begreber, som de ubevidst bruger i deres leg. Er der f.eks. nogen af børnene, som er små nok til at være under det lille bord? Kan der være flere børn under det store bord? Er nogle af børnene større end de andre? Alle kan mærke, at bordets overflade er glat og ikke kan holde noget på plads. Kassen, som Malte henter, er tung. Prøv at samle forskellige ting på stuen. Er kassen med legoklodser tungere end en bog, en pude eller en stol? Lad børnene finde forskellige overflader i rummet. Hvad er glat, ru, blødt eller hårdt? Hvis hulen skal indrettes, kan man snakke med børnene om, hvordan tingene skal placeres. Noget kan stå bagerst, forrest eller i midten. Andre ting kan stå oven på eller under hinanden. Bed dem finde tunge eller lette ting, firkantede eller runde, store eller små. Hvis der skal sorteres, kan legen struktureres sådan, at f.eks. runde og firkantede ting ligger hver for sig. Situationer som denne indeholder mange muligheder for at bruge sproget til at opbygge og videreudvikle den matematiske forståelse. FORBEREDELSE TIL FÆLLESVEJLEDNING Iagttag børnenes leg og observer deres leg med matematikken. Lyt efter matematiske ord i legen. Skriv dem ned og medbring ordlisten til fællesvejledningen. 4

5 HVORFOR ER DET VIGTIGT MED MATEMATIK I DAGTILBUDDENE? Et solidt sprogligt fundament er afgørende for en god matematisk forståelse. Gennem dagligdagssamtaler og aktiviteter i daginstitutionerne opbygger børn grundlaget for senere matematisk formåen. Forskningen viser, at hovedårsagen til matematikvanskeligheder er den manglende forståelse af de sproglige elementer i matematikken - og forholdet mellem disse (Reikeras 2012). Således er et solidt matematisk ordforråd og en generel god sproglig forståelse grundlaget for en vellykket udvikling af matematisk forståelse. Jo flere ord og begreber børnene kender ved skolestart, desto færre ord skal forklares, og desto mindre er risikoen for, at børnene vil opleve vanskeligheder i matematikundervisningen. Matematik er omgærdet med stærke følelser. Og ofte deler matematikundervisningen allerede fra 1. klasse børnene i to grupper: Dem, der elsker matematik, og dem, der virkelig ikke kan lide matematik. Denne gruppering fastholdes i de fleste tilfælde igennem hele skoletiden. Norske undersøgelser viser nemlig, at de følelsesmæssige blokeringer, som opstår i det første møde med matematikken, følger barnet, og forskellen på børnene bliver større med tiden. Én af de væsentligste årsager til dette er, at børnenes sproglige forudsætninger for at kunne forholde sig til matematiske problemstillinger mangler (Johansen, ). Børn er udstyret med grundlæggende evne til at undres over, og søge efter mening i det, de ser og oplever. Børn undersøger helt af sig selv matematikken i hverdagen. For pædagogerne handler det om at sætte ord og begreber på det, børnene oplever. Hvis det overses, eller ikke stimuleres i tide, risikerer man, at den naturlige nysgerrighed aflæres. Som pædagog er det således centralt dels at gribe de gyldne øjeblikke, hvor det giver mening at involvere sig og udfordre børnenes tanker, dels at medtænke matematisk samtale og eksperimenter i de daglige gøremål som f.eks. borddækning og samling samt i de aktiviteter, man igangsætter f.eks. puslespil, hulebyggeri og oprydning. 5

6 MATEMATISK OPMÆRKSOMHED ER MEDFØDT Vi oplever verden via vores sanser. Matematik sanses. Matematik føles med hænderne, når vi mærker, at sten er tungere end fjer, at sand er ru og kradser, og vand er blødt, glat - og måske koldt. Den føles, når solens stråler varmer vores kind, og vi trækker i trøjen, når vi går ind skyggen. Børn fødes med evnen til at udforske deres omgivelser, at få dem til at give mening og at sætte tingene i orden. For eksempel kan nyfødte blot et par timer gamle klassificere ved at adskille deres mor fra fremmede. Barnets udforskning og interaktion med omverdenen involverer mange matematiske koncepter, som giver barnet værdifulde erfaringer (Reikerås 2012). Ligesom vi fødes med evnen til at klassificere, er vi også født med den helt konkrete evne til at skelne mellem størrelser og mængder. Nyere forskning viser, at børn har en medfødt evne til at foretage numeriske skøn i forhold til antal. Dette kaldes subitizing og indebærer at kunne se op til 3-4 elementer uden at tælle dem. Børn har også en medfødt evne til at kunne se, at der er mere i en mængde end i en anden (Davidsen et al. 2012). Forklaringen på disse to medfødte matematiske evner er blandt andet, at det er sanserne, der registrerer forskellighederne. Det vil sige, at de systemer i hjernen, der danner grundlaget for talforståelse ikke er et resultat af læring eller kulturel overførsel. I følge amerikanske forskere ser det ud til, at der er en sammenhæng mellem denne medfødte evne til at skønne og evnen til egentlig matematisk problemløsning, som børnene bliver præsenteret for i skolen (Ibid.). Således besidder småbørn en kognitiv fornemmelse for tal og mængder, allerede inden de begynder deres sproglige udvikling. VEJ LEGETØJET Vejer den store krokodille i stof mere end den lille frø i metal? Ikke nødvendigvis. En vægt kan bruges til at få gang i mange samtaler om let og tungt, stort og småt. OPRYDNING I de sidste eftermiddagstimer kan børnene hjælpe med at rydde op på stuen. Børnene lærer, at tingene har deres faste plads, at de skal lægge på plads, at legoklodserne skal sorteres og i en kasse, mens bondegårdsdyrene skal i en anden. Man kan hjælpe børnene på vej ved at sætte billeder og ord på kasserne. SUBITIZING Menneskets medfødte evne til blot ved et kort blik at opfatte antal uden at tælle. Grænsen for mennesker ligger på omkring 7. Anvendes også i forbindelse med opsporing af talblinde. 6

7 SPROGET I MATEMATIKKEN Når børn skal sætte ord på sansninger, erfaringer og oplevelser, de gør sig med matematikken i dagtilbuddenes hverdag, har de brug for et særligt sprogligt repertoire. Det består af forskellige typer af ord; nemlig førfaglige ord, fagord og logiske forbindere. Disse tre ordtyper beskrives nedenfor. FØRFAGLIGE ORD OG FAGORD Førfaglige ord er ikke en fast gruppe af ord, men det ordforråd, som det er nødvendigt at kende for at kunne forstå sammenhængen til fagord. Førfaglige ord er ikke sig selv fagord, men lægger sig op ad den faglige terminologi inden for et givent fagligt område. De førfaglige ord forklarer eller anvender den faglige terminologi. Børn skal kende de førfaglige ord for at kunne forstå et givent fags fagord. De førfaglige ord har ofte en lidt anden abstrakt betydning i den faglige kontekst end i hverdagskonteksten (Kilde: Undervisningsministeriet). FORBEREDELSE TIL FÆLLESVEJLEDNING Hvor møder børnene de førfaglige ord? For eksempel har ordet side en lidt anden betydning, når det bruges til at beskrive kvadratets sider, end når det skal beskrive kroppens side. Et andet eksempel er bøjes i sætningen: Verberne skal bøjes i alle tempusformer. Her er verber og tempusformer fagord, som bruges i sprogfagene, mens bøjes er det førfaglige udtryk som anvendes - og som har en anden abstrakt betydning, end når man bøjer et stykke papir. Eksempler på førfaglige ord, som bruges i relation til matematikken, kunne være firkant, trekant, vinkel, ret, lige, grader, område, trække fra, lægge sammen og så videre. Matematikkens fagspecifikke ord er ord som f.eks. cirkel, kvadrat, plus, minus, procent, areal osv. Det er de ord, som er specifikke for den matematiske kontekst, og har en præcis matematisk definition. Fagspecifikke ord vil typisk blive forklaret eksplicit i skolens undervisning. Ofte bruges de førfaglige ord til at forklare de fagspecifikke ord. Det tages for givet, at børnene forstår de førfaglige ord og den særlige betydning, de har i den matematiske kontekst. Derfor forklares betydningen af de førfaglige ord kun sjældent. Det gør de førfaglige ord til en større sproglig barriere for børnenes matematiske forståelse end fagorderne. Det gælder særligt for børn med dansk som andetsprog, idet de ikke møder de førfaglige ord på dansk i hverdagssamtalerne i hjemmet. 7

8 LOGISKE FORBINDERE Logiske forbindere skaber en logisk struktur i sætninger og opgaver. Det er de ord, som udtrykker en betingelse, årsagssammenhæng eller rækkefølge for udsagn. Vi bruger logiske forbindere i hverdagen, f.eks. når pædagogen siger til børnene Når I har ryddet legoklodserne op, så læser vi en bog. Her er de logiske forbindere når så. De sproglige nuancer og årsagssammenhænge, som udtrykkes via de logiske forbindere, har generelt ikke den samme konsekvens i dagligdagssproget som i den matematiske opgaveløsning. Pædagogen kan vælge, at børnene får læst historie, selvom legoklodserne ikke er ryddet op, men i matematikkens verden er de logiske forbindere konsekvente og kan ikke gradbøjes. For eksempel hvis en firkant har fire lige lange sider og fire rette vinker, så er det et kvadrat. Logiske forbindere er de ord, der giver sætningen mening, fordi de viser, hvilke dele af en situation eller opgave, det er vigtigt at forholde sig til, og hvad relationen er mellem flere elementer i sætningen. Det vil sige, om noget er årsag til noget andet, om noget er en betingelse for, at noget andet kan ske, eller om der er tale om opdeling i kategorier. De primære logiske forbindere er: De logiske forbindere er endvidere essentielle for udviklingen af matematiske færdigheder. I matematikken kan ordene have en meget abstrakt og kompleks betydning. Derfor er det en stor hjælp for barnet at møde de logiske forbindere tidligt, og i en konkret og mindre abstrakt kontekst. Et eksempel på en helt almindelig hverdagsaktivitet, hvori barnet møder logiske forbindere kunne være borddækning. Når Mathilde på to år skal dække bord til en gruppe børn i vuggestuen, anvender hun med støtte fra pædagogen en række logiske forbindere. Hvis der er fem børn, hvor mange tallerkner, gafler og knive skal vi så have? Der er ingen skeer på bordet? Der er hverken skåle eller glas på bordet. Hvor skal tingene stå? Hvor mange skal sidde ved bordet? Når jeg har sat tallerkner på bordet, så lægger jeg knive og gafler. LOGISKE FORBINDERE Enten...eller Hvis så Når så Hvad når Fordi Da Både og Ikke bare men også Og Eller Alle Ingen FORBEREDELSE TIL FÆLLESVEJLEDNING Beskriv hverdagsrutiner i dagligdagen, hvor det hos jer er oplagt at tage fat på det matematiske sprog. 8

9 MATEMATIKKENS MANGFOLDIGHED Mange sætter lighedstegn mellem matematik og regning og har således ikke øje for matematikkens mangfoldighed. De professionelles arbejde med at styrke børnenes matematiske opmærksomhed på dagtilbudsområdet kan ikke sammenlignes med matematik i skolen. Børn i dagtilbud skal ikke øve sig i regnestykker. For 0-6-årige handler det om at styrke og begrebsliggøre umiddelbare sansninger og oplevelser. De professionelles udgangspunkt er børnenes leg og hverdag. Børnene oplever endnu ikke matematik som noget abstrakt, men som noget, de har brug for i hverdagen. FORBEREDELSE TIL FÆLLESVEJLEDNING Hvordan sætter I ord på børnenes leg med matematikken? Undersøger I matematiske spørgsmål sammen med børnene - hvordan? Hvordan vil I bygge videre på det, I allerede gør? I Norge har man længe haft fokus på udvikling af matematisk opmærksomhed for målgruppen 0-6 år. Dagtilbuddenes ansvar for udviklingen af børnenes matematiske forståelse er således stadfæstet i såvel dagtilbudslov som læreplanstemaer (Davidsen et al. 2012). Det norske forskningsprojekt MIO har til formål at udbrede viden om børns matematiske udvikling, om hvad matematik kan være for små børn og om, hvordan børnehaven kan arbejde med matematisk opmærksomhed. MIO er en forkortelse af Matematikken, Individet, der udvikler sig, og Omgivelserne, som giver barnet matematiske erfaringer og støtter barnet i sin matematiske udvikling. MIO opdeler matematikken i tre hovedområder: (1) problemløsning (2) geometri og (3) tal. Problemløsning inddeles herefter i henholdsvis matematisk sprog og ræsonnement, geometri opdeles i form og position samt mønstre og ordninger, og tal inddeles i områderne talrækken og antal. 1 - PROBLEMLØSNING 2 - GEOMETRI 3 - TAL Matematisk sprog Form og position Talrækken, at kunne tælle Ræsonnement Mønstre og ordninger 1 Antal TEGNINGER MIO er udviklet som et redskab til pædagoger til at få øje på matematiske kompetencer hos børnene og give inspiration til, hvordan man kan tilrettelægge aktiviteter med henblik på at udvikle børnenes matematiske opmærksomhed. PROBLEMLØSNING Det matematiske sprog handler om, at en række abstrakte begreber skal kobles til barnets eget sprog for at forstå dem f.eks. sammenligningsord, positionsord og tidsudtryk. Ræsonnement handler om, at børn løser en række daglige problemer med Børnenes tegning er en oplagt mulighed for at sætte fokus på forholdsord, placering og størrelsesforhold. Bed for eksempel børnene om at tegne sig selv. Snak om placering af og størrelsesforhold på de forskellige kropsdele. Spejlsymmetri er også tit repræsenteret i børns tegninger. 1 Ordninger er det ord MIO materialet anvender til at beskrive børnenes evne til at organisere genstande udfra ligheder og forskelle f.eks. opstille biler på række 9

10 uformelle strategier. Mange aktiviteter i børnehaven giver mulighed for at arbejde med børnenes evne til at ræsonnere og strukturere. Det kan understøttes ved, at børn og voksne planlægger og gennemfører aktiviteter sammen, og at de taler om sammenhængen mellem delelementerne i aktiviteterne. GEOMETRI Geometri er dels de kendte former som cirkel, trekant, kvadrat og så videre. Men geometri er også mønstre, ordninger og positioner. For eksempel udfordrer puslespillet barnet til at se detaljer og sammenhæng. Ved at prøve sig frem får barnet erfaringer med forskellige dele af puslespillet, som tilsammen danner en helhed. TAL Tal benyttes på forskellige måder i hverdagen, og børn møder dette tidligt i deres udvikling. Nogle eksempler kan være talsange, tælleremser, bøger, penge, alder, spil, telefon og at høre børn og voksne tælle. Centralt i børns udvikling af talbegrebet er at skelne mellem én og mange og senere at kunne tælle flere genstande én efter én og dermed beherske princippet om tallenes orden (Davidsen et al. 2012). Dette temabrev suppleres af et bilag, hvor der gives yderligere eksempler på de tre matematiske hovedområder, og hvordan de kan anvendes til at observere barnets aktiviteter med særlig opmærksomhed på matematik. PERLEKÆDER OG PERLEPLADER Når I laver perlekæder eller perleplader med børnene giver det anledning til at snakke om mønstre og symmetri. Når barnet først tager en lyserød perle, derefter to blå, en orange, igen to blå og så en orange arbejder barnet med parallelforskydninger. Hvis barnet gentager mønstret på den anden side af den lyserøde perle leget barnet med spejlsymmetrien. SAMLING Samling er et oplagt sted at lege matematik. At tælle, hvor mange er til stede, på ferie, syge og kategorisere, hvor mange har blå bukser på, kjole eller striber på t-shirten - mulighederne er uendelige. 10

11 TEMABREV 18 - AUGUST 2014 AFSLUTNING Børn oplever en verden fuld af matematik! Målet med dette temabrev er at præsentere hverdagens aktiviteter i matematikkens lys og i den forbindelse tydeliggøre de professionelles vigtige rolle i forhold til at sætte ord på børnenes matematiske opmærksomhed. Temabrevet suppleres med bogen Leg og lær matematik ude. Bogen giver helt konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med børnenes matematiske opmærksomhed i uderummet. Rigtig mange af aktiviteterne kan konverteres til indendørs aktiviteter med et snuptag. Kapitel 1 i bogen indledes med følgende overvejelser om matematik: Matematik er meget mere end tal på et stykke papir. Matematik handler også om selvtillid og fantasi - om at stole på sin evne til at løse forskellige problemer. Det handler om at se matematikken som en del af virkeligheden. De matematiske og fysiske fænomener findes i virkeligheden. Det matematiske sprog er en måde at beskrive disse på. I matematikken indgår mange begreber, som er vigtige at forstå. Hvis man skal kunne forstå og diskutere noget, er det helt fundamentalt at beherske sproget og vide, hvad ordene betyder. Mange almindelige ord forekommer i forbindelse med matematik, for eksempel sammenligningsord, positionsord og tidsudtryk. For børn i førskolealderen passer det fint at arbejde med sproget, gerne praktisk og udendørs, således at børnene tilegner sig begreberne med hele kroppen. Allervigtigst er det måske, at vi som voksne husker på at anvende ordene korrekt lige fra begyndelsen; så gør vi det lettere for børnene. Disse ord opsummerer fint budskabet med dette temabrev. God fornøjelse! 11

12 KORT NYT FRA PÆDAGOGIK OG INTEGRATION SENESTE TEMAARRANGEMENT Lene Iversholt, udviklingskonsulent fra University College Lillebælt, holdt oplæg om udvikling af læringsmiljøer, med særligt fokus på samarbejde, hverdagsorganisering og fysisk indretning. Formålet med oplægget var at give inspiration til de pædagogiske afdelingers arbejde med at skabe nye veje i forhold til organisering, samarbejde og indretning af udviklende børne- og sprogmiljøer. Oplægget tog derfor udgangspunkt i en større undersøgelse foretaget af Lene selv af 24 børnehuse om netop samarbejde, organisering og indretning. TEMAKASSER OM MATEMATIK Der findes to temakasser til inspiration i arbejdet med matematik. Den ene har fokus på arbejdet med tal og hedder Magiske tal, den anden har fokus på former og har titlen Magiske former. Temakasserne kan bookes og udlånes fra Center for læring. LEG OG LÆR MATEMATIK UDE - INSPIRATIONSEFTERMIDDAG TORSDAG DEN 18. SEPTEMBER Konsulent Jørgen Korsgaard introducerer materiale og redskaber, der kan anvendes i det pædagogiske arbejde med udviklingen af børnenes matematiske kompetencer. Inspirationseftermiddagen afholdes den 18. september 2014 klokken på Center for læring. Tilmelding senest den 12. september via kursusbasen. Læs mere om arrangementet her: KOMMENDE TEMAARRANGEMENT: TORSDAG DEN 23. OKTOBER 2014 Det kommende temaarrangement afholdes torsdag den 23. oktober i Århussalen fra klokken Bent Lindhardt er lektor i matematik ved læreruddannelsen i Roskilde/Holbæk. Bent har beskæftiget sig meget med matematik for børn i dagtilbud og har blandt andet ledet Mob-projektet, hvor dagtilbud har arbejdet med matematisk opmærksomhed. Derudover har han oversat det norske MIO materiale til dansk. Bent vil udfolde dagtilbuddenes muligheder for at arbejde med børnenes matematiske opmærksomhed. Tilmelding senest den 29. september via kursusbasen. KURSER I PÆDAGOGISK IT CFL udbyder i efteråret forskellige kompetenceudviklingskurser i anvendelsen af pædagogisk it se opslag på det første kursus i Ugepakken 33. kursus 1 er et begynderkursus i anvendelsen af ipad for ikke øvede tabletbrugere. Kurset er af 2X3 timers fordelt over 2 dage kursus 2 er tilpasset let øvede tabletbrugere, hvor der arbejdes med forskellige funktionelle og didaktiske apps fordelt over 3 dage kursus 3 er for øvede tabletbrugere og kan tages i forlængelse af kursus 2 eller som selvstændigt kursus. Her arbejdes der også med anvendelsen af forskellige apps f.eks. Google apps. Kurset afholdes over 2 dage Følg med i ugepakken for at se kursus datoerne og for tilmelding. TEMADAG FOR SPROGVEJLEDERE Årets temadag for sprogvejledere er flyttet til den 22. januar Sæt kryds i kalenderen. Mere information følger i Ugepakken 12

13 KORT NYT FRA PÆDAGOGIK OG INTEGRATION ALLE DAGTILBUDSMEDARBEJDERE I AARHUS KOMMUNE HAR FÅET UNI-LOGIN UNI-Login er et personligt brugernavn og kodeord til medarbejdere i dagtilbud, som giver adgang til en lang række hjemmesider og online læremidler. For eksempel CFL online, det trådløse netværk SmartAarhus, BørneIntra og Materialeplatformen. Fremadrettet oprettes nye medarbejdere automatisk med et UNI-login, når de oprettes i kommunens lønsystem. Herefter er det op til dagtilbudslederen at bede om at få det til sendt. Hvis du mangler et UNI-login, skal du således gå til din leder og bede om det. Læs mere, og afprøv dit UNI-login, på hvor der nu også er inspiration og materialer til 0-6-årsområdet. Brug for hjælp? skift kodeord og administrer din UNI-login profil på skriv til cflonline@mbu.aarhus.dk, og forklar problemet så grundigt som muligt, eller ring til CFL online-support på telefon mellem 9 og 12 på hverdage. Nærmere info om dato og indhold følger i ugepakken. NYE REGISTRERINGSARK TIL SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE MED DANSK SOM ANDETSPROG SAMT ERKLÆRING OM DANSK SOM ANDETSPROG I forbindelse med at forældre og pædagogisk leder nu skal underskrive Erklæring om dansk som andetsprog, og denne erklæring skal indsendes sammen med 3-årssprogscreeningen, er der sket en oprydning i registreringsark til sprogscreeningsmaterialet, så samme oplysning ikke skal skrives ind flere steder. Derfor ligger der nye scorings- og registreringsark til 3-årssprogscreening på BUportalen. Pædagogik og Integration opfordrer alle til at hente og fremadrettet benytte de nye registrerings- og scoringsark, når der gennemføres 3-årssprogscreeninger. Erklæringen om dansk som andetsprog ligger som forside på alle scoringsarkene på BUportalen. I tilfælde, hvor der ikke gennemføres 3-årssprogscreening, skal der også indsendes Erklæring om dansk som andetsprog, hvor der blot er afkrydset, hvorfor sprogscreeningen ikke er gennemført. Pædagogik og Integration opfordrer i øvrigt til, at sprogscreeninger og Erklæringer om dansk som andetsprog indsendes løbende. Det gør det muligt løbende at registrere børn med dansk som andetsprog i Pædagogik og Integration, hvilket bl.a. smidiggør efterårets tildeling af ressourcer til sprogstimulering ( 11-ressourcer). SCENEKUNST TIL DE 4-ÅRIGE - GRATIS INPUT TIL KULTURELLE UDTRYKSFORMER I vinteren 2014/2015 tilbydes de 4-årige (årgang 2010) i Aarhus - ca børn - en scenekunstoplevelse, som kan bruges i arbejdet med læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier. En gratis unik oplevelse af særlig karakter. Oplevelser med kunst er en vigtig del af børns liv. Når mennesker møder kunst, sker der noget - en tanke sættes i gang, en følelse spejles, en verden viser sig - og alle børn skal derfor, ligesom voksne, have mulighed for at møde scenekunsten. I teaterforestillinger tilgodeses i høj grad læreplansmålet Kulturelle udtryksformer og værdier, ligesom barnets sociale kompetencer styrkes i mødet med andre identiteter og måder at agere på. En måde at arbejde med disse temaer er ved at inddrage en scenekunstoplevelse, og derfor tilbydes alle kommunens institutioner børneteater på kunstnerisk niveau. Der vil endvidere blive udarbejdet pædagogisk inspirationsmateriale til understøttelse af læreplanstemaet, som frit kan benyttes. Læs om projektet på Yderligere oplysninger hos Erik Foged, Børnekulissen Tlf.: Mail: erfog@aarhus.dk Se Børnekulissens hjemmeside for øvrige arrangementer i efteråret

14 KORT NYT FRA PÆDAGOGIK OG INTEGRATION NY MULIGHED FOR TOLKELØSNING FOR AARHUS KOMMUNES DAGTILBUD - INFO FRA TOLKESERVICE Videotolkningen og kvaliteten af software og værktøjer har udviklet sig, så kvaliteten i dag fuldt ud på højde med fremmødetolkning. Videotolkning har de fordele, at; videotolkningen ikke koster kørselsudgifter og kørselstimer til tolken og kan derfor reducere tolkeudgiften til 25-50% af den pris, I betaler i dag videotolkningen opfattes af brugerne, som en del mere diskret, idet tolken ikke fysisk er til stede videotolkeaftalerne kan etableres og gennemføres hurtigere gennem vort samarbejde med Odense Kommune, reducerer vi eventuelle habilitetsproblemer og gør det muligt, at finde tolke til små sprogområder, uden ekstraomkostninger for Jer Man kan bruge alle typer udstyr, stationær pc, tablet (Windows, android og IOS) og bærbar PC, og vi anbefaler en bordhøjtalermikrofon, så lyden bliver optimal for alle deltagere. Tolkeservice vil meget gerne komme ud i dagtilbuddene og præsentere videotolkning. Kontakt: Marie Bregenov-Jensen, Fuldmægtig Tlf.: / Mail: marje@aarhus.dk Lene Lundstrøm H. Jensen, Projektansvarlig, Tolkeservice Tlf.: Mail: lelj@aarhus.dk Links for mere information:

15 LITTERATURLISTE Andersen, Michael Wahl (2008). Matematiske billeder, sprog og læsning. Dafolo forlag. Bjar, Louise. Caroline Liberg (2004). Børn udvikler deres sprog. 1 udgave. 1.oplag. Gyldendal. Bylander, Helle Iben. Trine Kjær Krogh (2014). Sprogets milepæle. Davidsen, Hilde Skaar. Inger Krsitne Løge. Olav Lunde. Elin Reikerås. Tone Dalvang. MIO: Matematikken Individet Omgivelserne. Specialpædagogisk forlag. Gimbel, Jørgen (1995). Bakker og udale. Nr, 3. Sprogforum. Hart, Susan (2013). Sprog før sproget. Årg. 23, nr, 90, s Hagtvet, Bente Eriksen (2004). Sprogstimulering, tale og skrift i førskolealderen. Alinea Halliday, M.A.K. (2004). The language of early childhood. VOl. 4. Continuum. Johansen, Lene Østergaard. Sproglig bevidsthed som inkluderende faktor i matematikundervisningen MONA : Lindhardt, Bent. Charlotte Andersen(2013) MOD-projektet. Matematisk opmærksomhed i daginstitutioner. Kommat Roskilde Månson, Hans. Lena Basse (2010). Håndbog for sprogvejledere, teori og praksis. Dansk psykologisk forlag. Pedersen, Tina. Maria Ellehuus (2005). Sproget kan man regne med. Speciale fra Aarhus universitet. Reikerås, Elin. Inger Kristine Løge. Ann-Mari Knivsberg. (2012). The Mathematical Compencies of Toddlers Expressed in Their Play and Daily Lif Activities in Norwegian Kindergartens. IJEC(2012). 44: Whitney, Paul (1998). The psychology of language. Houghton Mifflin Company. UCC magasin. Maj

16 BILAG 1 Bilaget er hentet fra det norske observationsskema udviklet af forskere ved Agder Universitet og Sørlandets Kompetencecenter i Kristianssand. Det har titlen MIO - Matematikken Individet Omgivelserne. Observationspunkterne er udarbejdet sådan, at 70-80% af børn mestrer punkterne fuldt ud inden for deres alderstrin. Når MIO anvendes, vil det derfor opleves, at mange af børnene mestrer alle observationspunkterne på deres alderstrin, og nogle på alderstrinnene over. MATEMATISK SPROG 2-3 ÅR 3-4 ÅR 4-5 ÅR Kan skelne mellem begreberne stor og lille Ved hvad der op og hvad der er ned Bruger ord som beskriver legetøj (f.eks. røde biler, bløde bamser) Følger instruktioner som er knyttet til en genstands placering (f.eks. over bordet, under bænken, gennem lågen) Bruger ord om forholdet mellem genstande (f.eks. jeg har længere hår end dig, bordet er højere end stolen) Peger på en genstand, som er i midten RÆSONNEMENT 2-3 ÅR 3-4 ÅR 4-5 ÅR Ved hvilket overtøj, der er brug for i regnvejr Lægger legetøjet på dets rigtige plads Deler lige med en anden (f.eks. fire tusser eller seks biler) Henter genstande, som det har brug for i sin leg (f.eks. papir, når det vil tegne) Ræsonnerer sig frem til, hvad der kommer først og sidst, når det skal klæde sig på Kender forskel på noget, der er sket/skal ske ANTAL 2-3 ÅR 3-4 ÅR 4-5 ÅR Henter på opfordring to genstande (f.eks to klodser, to biler) Deler en ud til hver (f.eks. en skovl til hver i sandkassen) Henter på opfordring tre genstande Viser med fingrene, hvor mange år det er Dækker bord til fem personer Kan svare på hvor mange der er, efter at have talt fem genstande TALRÆKKEN, AT KUNNE TÆLLE 2-3 ÅR 3-4 ÅR 4-5 ÅR Skelner mellem én og mange Er begyndt at tælle, samtidig med der peges på genstandene Tæller til fem samtidig med det peger på genstandene Er begyndt at bruge taleord (f.eks. jeg har tusind biler) Opfatter antal genstande op til tre uden at tælle Kan tælleremsen til ti FORM OG POSITION 2-3 ÅR 3-4 ÅR 4-5 ÅR Peger på hvor forskellige kropsdele er placeret (f.eks. arm, fod, øje mindst fire forskellige) Viser, at det kan skelne mellem forskellige former (f.eks. ved at lægge forskellige former i en puttekassse, lette puslespil) Lægger puslespil med tre-fire brikker, så det danner et billede Går på opfordring hen til et bestemt sted (f.eks. gå hen til døren, hen til gyngen osv.) Tegner et menneske Kopierer enkel figurer (på papir eller i sandkassen) MØNSTRE OG ORDNINGER 2-3 ÅR 3-4 ÅR 4-5 ÅR Kan finde magen til (f.eks. billedlotteri) Viser interesse for rytme og bevægelse Har kendskab til dagens faste rutiner (f.eks. vi går ud, når vi har spist) Ordner genstande efter størrelse i en række (f.eks. biler, dukker) Fremstiller selv mønstre (f.eks. med perler, tegninger eller ved bevægelse) Sorterer efter egenskaber (f.eks. form, størrelse eller farve) 16

www.navimat.dk MIO i Danmark

www.navimat.dk MIO i Danmark www.navimat.dk MIO i Danmark I NAVIMAT (Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik) har vi i det sidste år arbejdet med at tilrette det norske observationsmateriale MIO til danske forhold. Udgangspunktet

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde

Læs mere

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i

Læs mere

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER Alice Darville CV Pædagog, lærer, konsulent, forfajer, inklusionsvejleder, læringssdls- cerdficeret prakdkker J JEG ER SÆRLIGT OPTAGET AF: Børns (voksnes) forskellige

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Numeracy Hvad og hvorfor?

Numeracy Hvad og hvorfor? Rødovre 06.11.14 Numeracy Hvad og hvorfor? Michael Wahl Andersen, mwa@ucc.dk Børn/elever anvender matematik uden, at de egentlig er sig bevidste om, at det er matematik, de anvender Er på besøg i 0. klasse.

Læs mere

MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE

MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE MATEMATISK OPMÆRKSOMHED I BØRNEHØJDE Birgitte Lund Jensen, LSUL & UCSYD Linda Ahrenkiel, LSUL & UCL Kaj Nedergaard Jepsen, LSUL & UCSYD Velkommen Matematisk opmærksomhed i den styrkede pædagogiske lærerplan

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Årsplan for 2.kl i Matematik

Årsplan for 2.kl i Matematik Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal

Læs mere

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017 Indledning Børn er født til at lære. Gennem hele barndommen tilegner børn sig kompetencer, som gør, at de kan deltage i sociale fællesskaber og forstå sig selv og deres

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Introduktion til MIO Aarhus

Introduktion til MIO Aarhus Introduktion til MIO Aarhus MIO Aarhus sætter leg og læring om læreplanstemaet natur, udeliv og science på dagsordenen. Målet er styrke børn og voksnes nysgerrighed, gåpåmod og naturglæde. På de næste

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven

Læs mere

MATEMATIK I DAGTILBUD

MATEMATIK I DAGTILBUD MATEMATIK I DAGTILBUD AF HELLE MITZI CHRISTIANSEN, UDVIKLINGSKONSULENT DAGTILBUD ROSKILDE I hverdagen er det vigtigt, at pædagogen udnytter de gyldne øjeblikke, hvor der er hul igennem til at kunne støtte

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København

Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør. Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Junior-Einstein-med spand vand & nedløbsrør Lektor, Thorleif Frøkjær UCC, København Nedløbsrørs science *Junior Einstein med vand, spand og nedløbsrør I vuggestuen har vi et nedløbsrør, der ender et stykke

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Ideer til IT og ipad i dagtilbud

Ideer til IT og ipad i dagtilbud Ideer til IT og ipad i dagtilbud Konkrete forløb sorteret efter læreplanstemaer Samlet og redigeret af Lone Adamsen, ITleg.dk Indhold Forord hvordan bruges denne publikation... 9 Del I Læreplanstemaerne...11

Læs mere

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Sprogindsatser - der styrker børns sprog Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns

Læs mere

At tælle og at regne

At tælle og at regne At tælle og at regne Ditte Thommesen Matematikkonsulent i Vejle Kommune, dimth@vejle.dk Matematisk opmærksomhed At tælle og at regne Hvad er tælle- og regnestrategier? Hvorfor skal vi arbejde med strategier?

Læs mere

Vejledende læseplan Matematik

Vejledende læseplan Matematik 2008 Vejledende læseplan Matematik Fjordskolen Matematik Om faget Ifølge folkeskoleloven 5stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget matematik for alle elever på alle klassetrin. På

Læs mere

Generelt om klasse(indskoling)

Generelt om klasse(indskoling) Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Fælles Pædagogisk Grundlag På dagtilbudsområdet i Vordingborg Kommune har vi det seneste år arbejdet på at udvikle den pædagogiske indsats,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Bring ideas to life VIA University College. UCC - Matematiklærerens dag

Bring ideas to life VIA University College. UCC - Matematiklærerens dag Bring ideas to life VIA University College UCC - Matematiklærerens dag 1 Bring ideas to life VIA University College UCC - Matematiklærerens dag 2 UCC - Matematiklærerens dag 3 C 1. 27 UCC - Matematiklærerens

Læs mere

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen: Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

Ti gode råd om dit barns sprog

Ti gode råd om dit barns sprog Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og

Læs mere

En god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Refleksiv tænkning Periode: Uge 39-43 Tema: Forundring Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Udgård Det er værdifuldt, at børnene udvikler gode tænkefærdigheder,

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8

Indholdsfortegnelse. Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 2 Fatkaoplysninger Integreret daginstitution Børnegården Blomstergangen 71 6771 Gredstedbro

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Fra opgave til undersøgelse

Fra opgave til undersøgelse Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et

Læs mere

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Sikker Start i Dagtilbud

Sikker Start i Dagtilbud Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år BAGGRUNDSOPLYSNINGER Forløb: Refleksionsgruppe: Aldersgruppe: 0-2 år 3-6 år Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Krop og bevægelse Natur Afhængigt det valgte aktivitetstema, aktiveres én

Læs mere

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Tidlig skrift Forbudt for børn?

Tidlig skrift Forbudt for børn? Tidlig skrift Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i teorien Oplæg på Temadag d. 26.1.2012 v. Annika Wiwe Introduktion Tidlig Skrift en mulig samarbejdsflade mellem daginstitution og skole Disposition

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

De mange intelligenser

De mange intelligenser De mange intelligenser Børnehaven Regnbuen November 2008 De mange intelligenser I Regnbuen arbejder vi pædagogisk ud fra Howard Gardners teori, De mange Intelligenser. Han mener, at mennesket har mange

Læs mere

WORKSHOP D (0-6 ÅR): TO PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I PRAKSIS

WORKSHOP D (0-6 ÅR): TO PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I PRAKSIS WORKSHOP D (0-6 ÅR): TO PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I PRAKSIS v/ Marianne Bendix, pædagog i Børnehuset Kosmos i Odense & Sabine Bernard Bay Lunding, daglig pædagogisk leder i Børnehuset Kosmos i Odense. Sprog,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)

Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam

Læs mere

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne

Læs mere

Bilag 2 - Opsamling på evaluering af indsatsområde sprog

Bilag 2 - Opsamling på evaluering af indsatsområde sprog I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? MÅL: For børn -Børns sprog- og skriftsproglige udvikling skal år for år være i den bedst mulige progression I mindre I nogen I høj 3 10

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

- med kortspil og legetøj

- med kortspil og legetøj - med kortspil og legetøj Dette hæfte er udarbejdet af Karina Pihl Færk og Maria Grove Christensen og tiltænkt FAMILIEMATEMATIK som inspiration til hyggelige matematiske spil og aktiviteter for 0.-2. årgangs

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

maden måltider med matematisk opmærksomhed

maden måltider med matematisk opmærksomhed fortæl om maden måltider med matematisk opmærksomhed billedkortene Billedkortene giver med tekst og billeder forslag til, hvordan I før, under og efter måltidet kan arbejde med 1½ - 3 årige børns maddannelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Når mor og far taler andre sprog end dansk

Når mor og far taler andre sprog end dansk Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder

Læs mere

Matematik i børnehaveklassen. Hold og 7.11.

Matematik i børnehaveklassen. Hold og 7.11. Matematik i børnehaveklassen 1 Hold 2 3.10. og 7.11. Kursustekst 2 Hvordan opnår de yngste elever en matematisk forståelse og et engagement i forhold til faget? Vi tager udgangspunkt i Fælles Mål for børnehaveklassen

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere