Rammer. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr Ø Dato: Børne- og Skoleudvalgets ramme

Transkript

1 Økonomi og Administration Sagsbehandler: Peter Plougmann Knudsen Sagsnr Ø Dato: Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget 2018 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2018 gives i dette notat en redegørelse for de økonomiske rammer, den demografiske udvikling, udfordringer og muligheder i budget Rammer Børne- og Skoleudvalgets ramme Mio. kr., budgetårets priser Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Budgetramme 1.273, , , ,5 Økonomisk politik -12,8-25,3-37,9-50,5 Regulering pba. demografi * 8,5 21,5 30,5 37,1 I alt 1.268, , , ,0 Mio. kr., budgetårets priser Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Uddannelsesområdet 808,1 809,8 807,7 801,4 Tværgående enhed for læring 26,0 25,7 25,5 25,2 Dagtilbudsområdet 398,9 400,5 399,3 400,1 Ungeenheden ** 35,9 35,9 35,6 35,3 I alt 1.268, , , ,0 *De beregnede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling er reserveret i generelle reserver under Økonomi- og Erhvervsudvalget, og forventes udmøntet på området i forbindelse med budgetaftalen. ** Børne- og Skoleudvalget andel af Ungeenheden Demografi Antallet af 0-2-årige forventes at stige med 3 % fra 2017 til Stigningen forventes at fortsætte i de efterfølgende år. Antallet af 3-5-årige forventes at falde med 3 % fra 2017 til 2019, hvorefter børnetallet forventes at stige og nå 2016-niveau i På skoleområdet (6-16 år) forventes en årlig stigning på 1 % frem til 2020, hvorefter den årlige stigning forventes halveret. Udviklingen i børnetallet betyder, at der i 2018 og overslagsårene vil være stigende driftsudgifter til børnepasning og til undervisning af skolebørn. Børne- og Skoleudvalgets budget bliver reguleret i takt med udviklingen i børnetallet via den såkaldte demografimodel. De beregnede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling er reserveret i generelle reserver under Økonomi- og Erhvervsudvalget, og forventes udmøntet på området i forbindelse med budgetaftalen. 1

2 Horsens Kommunes befolkningsprognose år 3-5 år 6-16 år De overordnede udviklingstendenser vil tage sig forskelligt ud i kommunens forskellige områder og lokalsamfund. Nedenstående figurer viser den forventede udvikling i de enkelte områder fra 2017 til Forventet ændring i 0-5-årige fra 2017 til 2023 Langmark Lund Østbirk Vestby Højvang Bankager Hatting Midtby Egebjerg Nim Søndermarken Dagnæs Hovedgård Brædstrup Torsted Søvind Gedved Stensballe 2

3 Forventet ændring i 6-16-årige fra 2017 til Lundskolen Dagnæsskolen Østerhåbskolen Horsens Byskole Gedved Skole Bankagerskolen Egebjergskolen Søvind Skole Nim Skole Langmarkskolen Hovedgård Skole Stensballeskolen Højvangskolen Østbirk Skole Brædstrup Skole Ændringer i kapacitetsbehov vil blive belyst ifm. udvalgets møde den 22. maj, hvor udvalget behandler anlægsbudget. Økonomisk politik 1 % rammereduktion Det er en central strategisk målsætning med Horsens Kommunes økonomiske politik at skabe et langsigtet grundlag for sikker drift uden behov for pludselige opbremsninger og sideløbende at etablere råderum til politiske omprioriteringer. Det er samtidig en politisk forventning, at effekten af de kommunale ydelser skal opretholdes og styrkes. Den økonomiske politisk skal således gennemføres ved produktivitetsforbedringer og effektiviseringer og aktuelt ikke ved serviceforringelser for borgerne. Med henblik på at opnå de ønskede effektiviseringer i skoler og dagtilbud, er det nødvendigt, at der udmøntes rammereduktioner på de decentrale enheder. Dette er hidtil løst ved at reducere budgetrammerne for de decentrale enheder med 1 % i budgetforslaget i forhold til det vedtagne budget for året forinden. Vuggestue- og dagplejegaranti Af budgetaftalen for 2017 fremgår der politisk ønske om, at man i Horsens Kommune frit skal kunne vælge den pasningsform, man ønsker. I budget 2018 vil der fortsat være fokus på udbygning af kapaciteten. Muligheder Omprioriteringer inden for udvalget ramme Ved møde den 6. marts 2017 blev Børne- og Skoleudvalget præsenteret for et overblik over ikke udmøntede midler til omprioritering inden for udvalgets ramme. Det var udvalgets ønske, at disse midler samt evt. nye forslag til omprioriteringer indgik i udvalgets temadrøftelse af budget

4 I løbet af 2016 er der truffet en række politiske beslutninger på Børne- og Skoleudvalgets område, som via effektivisering og harmonisering af serviceniveau frigiver økonomiske ressourcer til omprioritering. Samlet set er der truffet beslutninger, der i 2017 frigiver 4,2 mio. kr. stigende til 13,3 mio. kr. i I nedenstående tabel er vist en oversigt over beslutningerne. Besluttede bidrag til omprioriteringer på Børne- og Skoleudvalgets område Bidrag til omprioritering (mio. kr.) Særtilskud til enkelte skoler i forbindelse med indfasning af ny budgettildelingsmodel i skoleåret 0,9 2,5 4,1 5,0 2015/16. Budgetaftale for 2017 Udfasning af særlige puljer til Horsens Byskole og Langmarkskolen. Børne- 1,5 3,6 3,6 3,6 og Skoleudvalget 5/ Kompensation for aldersreduktion i folkeskolen indført i forbindelse med ny budgettildelingsmodel i skoleåret 2015/16. Kompensationen og 0,7 1,0 1,5 2,0 skolernes udgift bortfalder som følge ændring i lærernes overenskomst. Fælles ledelse ved Ungdomsskolen og Bakkeskolen besluttet af Børne- og 0,4 1,0 1,0 1,0 Skoleudvalget 5/ Justering af Bakkeskolens budget som følge af ændret aktivitetsniveau. 0,7 1,7 1,7 1,7 Børne- og Skoleudvalget 5/ I alt 4,2 9,8 11,9 13,3 Der er sideløbende i 2016 truffet beslutning om anvendelse af en del af de frigivne midler, både som en del af Budgetaftalen for 2017 og i Børne- og Skoleudvalget. I nedenstående tabel er vist en oversigt over de beslutninger, der er truffet om anvendelse af frigivne midler. Beslutninger om udmøntning Udmøntning (mio. kr.) Ny budgetmodel for specialklasser mv. Børne- og Skoleudvalget 5/ ,9 2,1 2,1 2,1 Styrkelse af skoledistriktsrådgivning. Overføres til Velfærd og Sundhed. 0,2 0,6 0,6 0,6 Børne- og Skoleudvalget 5/ årigt forsøg med turboforløb for elever i klasse. Budgetaftale ,0 1,0 1,0 0,0 Psykologhjælp til unge uden for uddannelse 0,2 0,5 0,5 0,5 Brobygning til erhvervsuddannelser 0,4 1,0 1,0 1,0 I alt 2,7 5,2 5,2 4,2 I nedenstående tabel er vist de ikke-udmøntede midler. Ikke udmøntet pulje til omprioritering inden for Børne- og Skoleudvalgets ramme 4

5 Ikke udmøntet (mio. kr.) Pulje til omprioritering inden for Børneog Skoleudvalgets ramme 1,5 4,6 6,7 9,1 Yderligere omprioriteringsmuligheder Folkeskolereform og SFO I lyset af folkeskolereformen og arbejdet med Fælles mål stærkere resultater, der lægger op til en tættere sammenhæng mellem skole og SFO, har administrationen foretaget en analyse af yderligere muligheder for omprioriteringer inden for udvalgets ramme på SFOområdet. Omprioriteringer der kan tilvejebringes via tilpasning og forenkling af budgettildelingsmodellen og harmonisering af serviceniveauet via organisatoriske tilpasninger. Tiltag der kan give et provenu på mellem 0,9 og 6,4 mio. kr. Harmonisering af serviceniveau På nuværende tidspunkt udbyder kommunen SFO-tilbud organiseret ved et SFO1-tilbud dækkende klasse og et SFO2-tilbud dækkende klasse. Enkelte steder dækker SFO2 også 7. klasse. Derudover er der i Bankager et SFO3-/aftenklubtilbud, der dækker klasse. Endelig har kommunen indgået driftsaftale med det selvejende klubtilbud Gefionsgårdens klub Ta Fat om klubtilbud målrettet børn og unge i alderen år. De nuværende forældrebetalingstakster: Pr. måned (i 11 måneder) SFO kr. SFO2 888 kr. SFO2 m. morgenpasning kr. SFO3 93 kr. For at skabe et mere ensartet tilbud, kunne SFO i stedet etableres som et SFO-tilbud dækkende klasse. Den nuværende forældrebetalingstakst fastholdes for klasse og forøges for 4. klasse. Hvis skoler og forældrebestyrelser ønsker SFO tilbud ud over 4. klasse kan kompetencen til at beslutte det placeres decentralt og udgiften finansieres med 100 % forældrebetaling. I dette forslag fastholdes forældrebetalingstaksten på kr. pr. måned. Forældrebetalingsandelen af udgifterne til SFO vil stige fra 76 % til 83 %, fordi de samlede bruttodriftsudgifter til SFO vil falde. Det økonomiske provenu vil være 0,9 mio. kr. Førskoleordningen som indebærer, at børnehavebørn starter i SFO pr. 1. maj, finansieres ved at skolerne/sfo erne får betaling svarende til budgettildeling pr. barn i børnehave. Hvis tildelingen pr. barn i førskoleordningen ændres til den nuværende tildeling pr. SFO barn kan der opnås et provenu på 2,5 mio. kr. Forældrebetalingstaksten fastholdes på kr. pr. måned. Forældrebetalingsandelen af udgifterne til førskoleordning stiger fra 41 % til 51 %. Forenkling og tilpasning af budgettildelingsmodel SFO-området er et af de eneste områder, hvor der endnu ikke er foretaget en forenkling af budgettildelingsmodellen. Målet er, at budgettildelingen på dette område, som på øvrige områder, er enkel, forudsigelig og retfærdig. Budgettildelingen til SFO erne har været baseret på gradvise ændringer i forhold til indmeldte børn oven på et givent grundbeløb, som har været stabilt over år. Det foreslås, at der fastsættes et beløb pr. barn ud fra en faglig vurdering. Alle omkostninger, der ikke vedrører løn til pædagogisk personale, er dækket ved budgettildelingen på skoleområdet. 5

6 Tildelingen pr. SFO-barn foreslås fastlagt til kr. pr. år, svarende til tildelingen pr. SFObarn i Aarhus, Vejle og Hedensted. Forældrebetalingstaksten bliver uændret. Forældrebetalingsandelen af udgifterne til SFO vil stige fra 76 % til 92 %. Forslaget vil frigøre et provenu på 6,4 mio. kr. årligt. I tabellen vises de økonomiske muligheder i forhold til de 3 forslag til harmonisering af serviceniveau og forenkling og tilpasning af budgettildelingsmodel: Forslag Forslag 1: Harmonisering af serviceniveau - SFO Forslag 2: Harmonisering af serviceniveau - Førskoleordning Forslag 3: Forenkling og tilpasning af budgettildelingsmodellen Mulige bidrag til omprioritering (mio. kr.) 0,9 2,5 6,4 Forenklingen og tilpasningen af budgettildelingsmodellen som er foreslået i forslag 3, vil have betydning for det økonomiske provenu for harmoniseringen af serviceniveau i forslag 1 og 2. Såfremt det ønskes, kan dette uddybes yderligere ved 2. behandlingen af Børne- og Skoleudvalgets driftsbudget for For at understøtte en tættere sammenhæng mellem skole og SFO, jævnfør intentionen med folkeskolereformen, vil et provenu ved disse omprioriteringer indenfor SFO-området kunne tilføres skolerne. Yderlig omprioriteringsmuligheder forældrebetalingstakster på dagtilbudsområdet Børne- og Skoleudvalget har løbende fokus på forældrebetalingstakster på dagtilbudsområdet. Herunder om Horsens Kommune opkræver 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter, hvilket af dagtilbudsloven er fastsat som den maksimale forældrebetaling. En opgørelse over forældrebetalingstaksterne i Horsens sammenlignelige kommuner viser, at taksterne i Horsens Kommune ligger i den lave ende. Dagpleje Vuggestue (inkl. mad) Børnehave (ekskl. mad) Børnehave (inkl. mad) Aarhus Skanderborg Hedensted Vejle Randers Horsens En sammenligning af beregningerne af forældrebetalingstakster på dagtilbudsområdet i Horsens Kommune og andre kommuner har vist, at der i Horsens Kommune muligvis kan indregnes flere af kommunens udgifter i forældrebetalingstaksten. Administrationen arbejder på at få dette belyst nærmere. 6

7 Udfordringer 1 til 1 - IT-udstyr på skoleområdet I forbindelse med Skole-IT 2-strategien blev der fastlagt en strategi om Bring Your Own Device (BYOD). BYOD-strategien lægger op til, at eleverne medbringer eget it-udstyr. I praksis har det vist sig, at der er stor variation i andelen af elever, som medbringer eget device. Det betyder, at mange skoler har investeret i IT til eleverne. Administrationen har lavet en analysen af omfanget af og alder på det it-udstyr, som skolerne stiller til rådighed for eleverne. Analysen viser, at når devices over 4 år fratrækkes, er der stor forskel i antallet af devices, som skolerne stiller til rådighed for eleverne. Forskellen i serviceniveauet varierer derfor fra skole til skole. Til at illustrere forskellen i skolernes serviceniveau er skolerne delt ind i kategorier. - 5 skoler er i den røde kategori, hvor der er mindre en ét device til to elever. - 7 skoler er i den gule kategori, hvor der er devices til mellem % af eleverne - 7 skoler er i den grønne kategori, hvor der er devices til mere en 75 % af eleverne Forskellen i serviceniveau er en pædagogisk udfordring, fordi forudsætningerne for at kunne realisere strategierne f.eks. relateret til STEAM indebærer, at der er let tilgængelighed til itudstyr. Det foreslås derfor, at strategien for BYOD differentieres således, at skolerne stiller it-udstyr til rådighed for alle elever i indskoling og mellemtrin, og at forudsætningen om at eleverne i udskolingen selv medbringer eget udstyr fastholdes. Dog etableres en buffer, da det må forventes, at en given andel af eleverne i udskolingen ikke vil medbringe eget udstyr. For at kunne realisere denne strategi er det nødvendigt at skolerne bringes på samme niveau, da praksis viser, at skolerne har prioriteret forskelligt. Udfordringen er, at skolerne ikke med det nuværende driftsbudget til it-hardware alene kan bære den ekstra udgift, som denne investering vil koste. I 2018 vil investeringen ikke overstige skolernes eget budget til ithardware. Derefter vil investeringen overstige skolernes eget budget til it-hardware med 0,9 mio. kr. i 2019 til 3,3 mio. kr. i 2022 og frem Nødvendig investering 0 kr. 0,9 mio. kr. 1,5 mio. kr. 3,2 mio. kr. 3,3 mio. kr. Administrationen har analyseret to finansieringsmodeller. Investeringen kan enten finansieres ved leasing eller egen indkøb. Ved leasing vil udgifterne til indkøb af devices blive fordelt over udstyrets 4-årige levetid. Derved vil udgiften til it-udstyr være konstant, og det sikres at udstyret er tidssvarende. Ved egen indkøb vil der være en meget stor økonomisk udfordring det første år og derefter igen hvert fjerde år, idet der i det første år vil være meget it-udstyr, der skal erstattes, da det ikke længere er tidssvarende. Det anbefales, at investeringen finansieres gennem en leasingaftale, for dermed at fordele udgifterne over år og sikre tidssvarende udstyr. 7

8 Nøgletal Nedenfor beskrives en række nøgletal på dagtilbuds- og skoleområdet for Horsens Kommune. Der er vedlagt bilag med bagvedliggende nøgletal for de enkelte skoler og dagtilbud. Dagtilbud Personalesammensætningen i de enkelte dagtilbud afspejler en afvejning mellem den udgift og den effekt, der er ved at ansætte en faglært medarbejder frem for en ufaglært medarbejder. En afvejning mellem flere hænder og bedre uddannede hænder. En af forudsætningerne i budgettildelingsmodellen for daginstitutionerne er en personalesammensætning på 55 % pædagoger og 45 % pædagogmedhjælpere. I november 2016 var det pædagogiske personale sammensat af 54 % pædagoger, 12 % pædagogiske assistenter, 5 % pædagogisk uddannede ledere, 11 % elever og studerende samt 16 % pædagogmedhjælpere. 8