Budgetproces : Statusnotat 2 Befolkningsprognose og demografi

Transkript

1 Budgetproces : Statusnotat 2 Befolkningsprognose og demografi April 2017

2 Indholdsfortegnelse A. Befolkningsprognose Status og udvikling af det samlede befolkningstal fra 2003 til 2017 og den forventede fremtidige udvikling Udviklingen i antallet af børn og unge i aldersgrupperne 0-2 år, 3-5 år og 6-16 år Dagtilbudsprognose Skoleprognose Udviklingen af befolkningen i den erhvervsaktive alder Udviklingen i antallet af ældre B. Demografieffekt økonomi og risikofaktorer Skoler Dagtilbud Ældre C. Forudsætning Boligudbygningsprogrammet Oversigt over tidligere nybyggeri Forventede antal flygtninge

3 Statusnotater Ifølge budgetstrategien udarbejdes i budgetproces følgende statusnotater: 3

4 Statusnotat 2: Demografi og befolkningsprognose I statusnotat 2 præsenteres befolkningsprognosen Ligeledes orienteres om forventede mer- og mindreudgifter som følge af den demografiske udvikling, som efterfølgende indarbejdes i det administrative budgetgrundlag (statusnotat 4). Statusnotat 2 behandles i SVU og BSU i maj/juni, hvor der på baggrund af den udarbejdede befolkningsprognose skal tages stilling til behovet for kapacitets- og budgettilpasninger på følgende områder: - Skoler (BSU) - Dagtilbud (BSU) - Ældre (SVU)

5 A. Befolkningsprognose

6 Befolkningsprognosen Fremskrivningen af befolkningen tager udgangspunkt i den historiske udvikling af en række forhold, som har betydning for den demografiske udvikling. Dette er f.eks. kvindernes alder, når de føder børn, antal børn hver kvinde i gennemsnit føder, dødelighed, indflytningsmønster for så vidt angår nye boliger og udvikling af antallet af personer i eksisterende boligmasse. Alle forhold indarbejdes i prognosen, som et gennemsnit af en historisk periode. Ud over disse forhold indarbejdes forventninger til den fremtidige boligudbygning og til antallet af flygtninge og familiesammenførte som kommunen forventes, at modtage i løbet af prognoseperioden., begge dele har selv sagt meget stor betydning for fremskrivningen. Befolkningsprognosen er forbundet med usikkerheder, men giver et kvalificeret bud på, hvorledes befolkningen vil udvikle sig på baggrund af de opstillede forudsætninger. En pludselig ændring af f.eks. boligsøgemønstre eller fertilitet, vil prognosen ikke kunne indfange, men forudsætningerne vurderes løbende med henblik på at indfange tendenser, der kan indarbejdes. 6

7 Befolkningsprognosen Forudsætninger med væsentlig betydning I forbindelse med vedtagelse af planstrategien i december 2015 blev forventningerne til fremtidens opførelse af nye boliger opjusteret meget i forhold til tidligere. Dette gav en betragtelig stigning i det forventede befolkningstal, for årene der kommer allerede i forbindelse med sidste års prognosekørsel. Igen i år er der taget afsæt i planstrategien, men der er gennemført forskellige justeringer i forhold til sidste år. I årets boligprogram er indlagt boliger i perioden Det forventede antal boliger er justeret i forhold til sidste år som konsekvens af, at konkrete projekter begynder at tage form og på baggrund af tilbagemeldinger fra Erhvervsstyrelsen vedr. boligområder i Vassingerød og i Ravnsholt. Derudover er der tilføjet nye boliger i bymidten (Kulturtorvet) og i Lynge. Samlet set er der ca. 80 boliger færre i perioden i det nye program end der blev anvendt i sidste års prognose. De 45 er rækkehuse på Sandersvej, som er trukket til 2027 og bliver indlagt i forbindelse med næste års prognose. De fjernede boliger i Vassingerød og Ravnsholt var forventet opført som rækkehuse, mens de 100 nye boliger ved kulturtorvet forventes at være etageboliger, og da der i gennemsnit bor færre personer i en etagebolig end i et rækkehus får det også en betydning for den forventede udvikling i befolkningstallet. Det anvendte boligprogram fremgår af side 30 I forbindelse med prognosekørslen sidste år blev antallet af flygtninge og sammenførte opjusteret meget, idet situationen på daværende tidspunkt gav anledning en øget forventning. På baggrund af årets udvikling og nye kvoter forventes nu færre flygtninge end sidste år. De indlagte forudsætninger ses på side 32 7

8 Status befolkningstal primo januar 2017 I begyndelsen af januar 2017 var der borgere i kommunen. Det var en vækst på 0,9% i forhold til januar 2016, men 83 personer færre end forventet på baggrund af sidste års prognose. I årets prognose har nogle afvigelser trukket befolkningstallet op mens andre har trukket ned. Der kom færre flygtninge og familiesammenførte til kommunen. Det var forventet, at der ville komme 149 kvoteflygtninge og sammenførte familiemedlemmer til kommunen, men der kom reelt kun ca. 79. Der var lidt færre tilflyttere end forventet og lidt flere udflyttere hvilket også giver et befolkningstal som er lavere end forventet. En del af forklaringen skyldes, at der var indflytning til 98 boliger og ikke som ventet til 107 boliger I løbet af 2016 er født 207 børn. Det er 23 mere end forventet i sidste års prognose. Med hensyn til antallet af dødsfald er der i løbet af året sket 2 færre end forventet, og det giver et mindre fødselsoverskud. Pr. 1. januar 2017 var der således årige i alt (dvs. fødsler plus tilflyttede 0 årige og minus fraflyttede), hvilket er det højeste antal siden 2010 I forbindelse med sidste års skoleindskrivning skiftede et området i Rønneholtparken distrikt fra Engholm (dvs. Kratbjerg) til Lillerød (dvs. Lillevang). De historiske tal er genberegnet og vil derfor ikke være identiske med tidligere opgørelse over antallet af personer i distrikterne. 8

9 Udvikling i befolkningstallet i perioden Forventet udvikling i befolkningstallet - dette års prognose og sidste års prognose Sidste års prognose Dette års prognose I tabellen ses udviklingen fra og den forventede udvikling på baggrund af de indlagte forudsætninger i prognosen, herunder boligudbygning og forventede antal flygtninge og familiesammenførte. I perioden fra er befolkningstallet i kommunen steget fra til personer, hvilket svarer personer eller en vækst på 6,7 %. I perioden frem mod 2027 forventes antallet af borgere i kommunen at vokse yderligere til , hvilket svarer til personer og 11,7 % i forhold til I den nye prognose forventes antallet af personer at ligge ca. 870 lavere end antallet af personer i 2026 i sidste års prognose

10 Udvikling i befolkningstallet i perioden Områder Udvikling Blovstrød ,7% Lynge ,6% Lillevang ,1% Kratbjerg ,4% I alt ,6% Den forventede stigning i befolkningstallet frem mod 2027 dækker over lokale forskelle. Det er særligt i Blovstrød, at der på forventes en befolkningstilvækst, men det for de øvrige områder sker mindre vækst. Generelt hænger udviklingen tæt sammen med boligprogrammet, og da langt de fleste nye boliger realiseres i Blovstrødområdet er der også der befolkningstallet forventes at stige mest.

11 Udvikling i befolkningstallet i perioden Aldersfordeling Udvikling ,1% 6-16 år ,7% år ,4% ,1% ,7% ,0% ,7% Hovedtotal ,6% Tabellen viser den forventede udvikling i de forskellige aldersgrupper. Det er særligt befolkningen over 80 år, som forventes at stige kraftigt men der forventes også vækst i befolkningstallet i flere af de andre aldersgrupper, herunder i antallet af børn i alderen 0-5 år og i de aldersgrupper, som indeholder de erhvervsaktive borgere. Tendenserne i dette års prognose er er de samme som kunne ses i sidste års prognose, med den undtagelse at sidste års prognose ventede at antallet af 6-16 årige ville stige med ca. 180 personer frem til 2026, hvor der nu ventes et stagnerende antal børn i denne gruppe. 11

12 2.500 Børn i dagtilbudsalderen 0-2 år, 3-5 år, i alt og i sidste års prognose år 3-5 år I alt I alt sidste års prognose I perioden fra 2003 til 2015 faldt antallet af børn i alderen 0-5 fra til I løbet af 2015 steg antallet af børn en smule, og de seneste par år har antallet af børn i aldersgruppen (opgjort pr. 1. januar) ligget på samme niveau ( ). Med de indlagte forudsætninger forventes antallet af børn i aldersgruppen 0-5 år at stige til ca børn frem mod Det svarer til en stigning på ca. 370 børn i forhold til antallet af børn primo januar I sidste års prognose var forventet ca i Pr. 1. januar 2017 var der årige i kommunen. Det er 16 mere end forventet i forhold til sidste års prognosekørsel, og dermed har antallet af 0 årige været svagt stigende siden 2010, hvor der være færrest 0 årige 12 i kommunen

13 Børn i dagtilbudsalderen 0-5 år Udvikling Blovstrød ,1% Lynge ,8% Lillevang ,7% Kratbjerg ,2% I alt ,5% På baggrund af prognosen ventes Boligudbygningen i Blovstrød at medføre en generel vækst i befolkningstallet herunder også antallet af børn i dagtilbudsalderen. I Blovstrød forventes det således på baggrund af indlagte forudsætninger, at antallet af børn i aldersgruppen bliver næsten fordoblet i forhold til det nuværende niveau. Distriktsudviklingen følger samme tendenser, som fremgik af sidste års prognose, men med et lidt lavere niveau end slutåret i sidste års prognose. Blovstrød som er det distrikt med største vækst, ender ca. 50 børn under sidste års forventning. Faldet skyldes primært mindre justeringer i boligudbygningsprogrammet. 13

14 Dagtilbudsprognose forventet pladsbehov Befolkningsprognosen danner basis for dagtilbudsprognosen, hvor pladsbehovet fremskrives med den forventede udvikling. Pr. 1. januar 2017 var der indmeldt 433 børn i kommunalt vuggestue/dagplejetilbud og 773 børn i børnehavetilbud. Den forventede demografiske udvikling med stigende antal børn i aldersgruppen 0-5 år i kommunen, forventes alt andet lige at indebære et øget behov for dagtilbudspladser. Som ses i tabellen på foregående side er det særligt i Blovstrød og Lynge, at antallet af børn forventes at stige frem mod 2027, mens der forventes et mindre fald i Kratbjergdistriktet og status quo i Lillevangdistriktet. 14

15 Børn i alderen 6-16 år Dette års prognose Sidste års prognose I grafen vises antallet af børn i alderen 6-16 år, som ikke er identisk med elevtallet i kommunens folkeskoler. Det fremgår, at der i dette års prognose forventes færre børn i alderen 6-16 år, end der gjorde i sidste års prognose. Med de anvendte forudsætninger og de indlagte boliger, forventes udviklingen i antallet af børn i aldersgruppen at ligge stabilt og en smule under det nuværende niveau frem mod Antallet af børn i aldersgruppen er opgjort inkl. flygtning. 15

16 Børn i alderen 6-16 år Udvikling i antallet af 6-16 årige i de 4 distrikter Blovstrød Lynge Skovvang-Lillerød Engholm-Ravnsholt I grafen ses den forventede udvikling i antallet af børn i alderen 6-16 år i de fire distrikter. I Blovstrød forventes en markant stigning, mens der forventes et fald i antallet af børn i aldersgruppen for de øvrige områder. I forbindelse med sidste års skoleindskrivning skiftede et større område i Rønneholtparken distrikt, fra Engholm til Lillerød. Distriktet indgår nu i Skovvang-Lillerød, hvormed antallet af børn er forøget det mens det er faldet tilsvarende i Engholm-Ravnsholt. Historisk set har Engholm-Ravnsholt distriktet været større end Skovvang-Lillerød, men fremadrettet rummer de to distrikter nogenlunde samme antal børn 16

17 Antal børn i kommunal folkeskole, Allerød Privatskole og andre tilbud Folkeskoleelever Allerød Privatskole Andre tilbud I tabellen ses den historiske udvikling af antal skolebørn i kommunen fordelt på folkeskoler og andre tilbud, herunder privatskoler, specialtilbud og efterskoler. Til og med 16/17 illustrerer tabellen den faktiske udvikling. I skoleåret 16/17 fik kommunen ny privatskole, som i opstarten havde 170 Allerød børn, heraf ca. 21 børn der startede i 0. klasse. I modellen er der taget udgangspunkt i, at der gradvist indskrives flere allerødbørn til Allerød Privatskole til og med 24/25. På det tidspunkt er det forudsat, at 380 af børnene i privatskolen kommer fra Allerød, svarende til ca. 80 % af privatskolens elevmål. Den hidtidige andel af børn som vælger andre tilbud (herunder privatskoler i andre kommuner) er fastholdt. Udviklingen er generelt usikker idet både indfasningstid og søgemønstre er under udvikling og dermed vanskelige at forudsige. Den demografiske udvikling forventes samlet set at give lidt færre skoleelever i årene der kommer (dvs. i forhold til skoleåret 2016/2017). 17

18 Befolkningen i den erhvervsaktive alder (25-67 år) Antallet af personer i den erhvervsaktive aldersgruppe år er faldet i perioden I løbet af 2015 er der sket en vækst på 72 personer og i løbet af 2016 er antallet steget med yderligere 48. Med det nuværende indlagte boligprogram og befolkningssammensætning forventes antallet af personer i denne aldersgruppe at stige fra 2017 og frem til slutningen af perioden. Stigningen forventes at udgøre personer i alt, svarende til 10,7 % Alt andet lige kan en stigning i antallet af personer i denne aldersgruppe give en forventning om flere indkomstskatteindtægter. 18

19 Udvikling i antallet af personer over 80 år år år år 95+ år Der forventes en betydelig vækst i antallet af personer over 80 år, som opgavemæssigt især er den gruppe som har betydning for budgettet. I diagrammet ovenfor ses, at antallet af personer over 80 år er steget fra 2003 til i dag, og at antallet af personer i aldersgruppen fortsat forventes at stige markant frem mod For denne gruppe er den demografiske vækst i perioden ca. 7 pct. om året. Denne vækst må forventes at indebære en aktivitetsstigning, og dermed et stigende udgiftsbehov. Efterspørgsel af plejeboliger forventes at kunne rummes indenfor den planlagte kapacitet. 19

20 B. Demografieffekt økonomi og risikofaktorer

21 Demografi og økonomi Befolkningssammensætning og -udvikling påvirker kommunes økonomi. Sammenfattende er de væsentligste økonomiske konsekvenser ved befolkningsprognosen i forhold til det vedtagne budget (alt andet lige): Mio. kr Skatter og tilskud -1,5-1,5-1,5 Skoler 0,9-1,8-2,1 Dagtilbud -0,5-0,7-0,5 Ældre 0,4 1,1 1,5 Beregnet budgetændring -0,7-2,9-2,6 Minus = mindreudgift Den generelle udvikling: I denne befolkningsprognose, ses en befolkningstilvækst i perioden frem mod En stigende befolkning indebærer stigende indtægter vedr. skatter, tilskud og udligning. Ældre: Der forventes et stigende antal ældre, hvilket indebærer stigende driftsudgifter til plejekrævende ældre, herunder personlig og praktisk hjælp,. Hvis kapaciteten til plejecentre ikke er tilstrækkelig til at dække et stigende behov, skal der investeres i øget kapacitet. Børn: Boligudbygningen indebærer et stigende antal børn i Blovstrød. Hvis kapaciteten på kommunens folkeskoler og dagtilbud ikke er tilstrækkelig til at dække et stigende behov, skal der investeres i øget kapacitet. Flygtninge: Antal af flygtninge og familiesammenførte påvirker udgifter til intregrationsydelse, skole, dagtilbud og boligplacering. Finansieringen af kommunernes øvrige merudgifter til flygtninge forhandles i økonomiaftalen. Økonomiske konsekvenser heraf beskrives nærmere i statusnotat 4. 21

22 Demografi- og privatskoleeffekt Skoler og SFO budget (mio. kr.) 199,9 200,1 200,1 200,1 1: Forventet effekt privatskole/sfo (mio. kr.) 3,3 4,7 5,7 6,5 2: Regulering af folkeskolerne -3,8-6,5-7,7 --9,0 Antal elever i folkeskole Demografieffekt elever (mio. kr.) -0,3-1,4-1,8-2,1 Privatskoleeffekt (mio. kr.) -0,7-2,0-2,7-3,2 Antal klasser i folkeskoler Forventet effekt (mio. kr.) -1,5-3,0-3,3-3,9 Budgetændring i alt (1+2) 0,9-1,8-2,1-2,7 I tabellen er økonomiske konsekvenser af den forventede kommende indskrivning til privatskole og af den forventede demografiudvikling søgt konkretiseret. 22

23 Forklaringer til demografieffekt og privatskoleeffekt Antallet af elever der forventes, at starte i Allerød Privatskole er estimeret således, at der indskrives 44 elever til 0. klasse for skoleåret 17/18 og herefter 35 elever pr. skoleår. Derudover er der regnet med en ekstraindskrivning for de kommende skoleår på de øvrige spor, som er størst i 18/19 og derefter faldende. Der er regnet med en afgang af privatskole elever fra 9. klasse på 15 elever i skoleårene 18/19-20/21. Udgiften pr. privatskoleelev er i gennemsnit estimeret til kr. (vægtet gennemsnit til grundskole og SFO) I beregningen fastholdes den historiske andel, som vælger øvrige tilbud (herunder efterskole, specialtilbud og privatskoler i andre kommuner) og effekten af den nye privatskole er fastlagt som ovenfor. Det betyder at det faldende antal elever kun udmøntes som faldende antal elever i folkeskolen. Det er forudsat, at udgiften falder med kr. pr. elev. Antallet af klasser er estimeret på baggrund af det nuværende antal klasser, hvor der i fremskrivningen tages højde for det skønnede antal elever, der forventes starte i privatskole. I skoleåret 16/17 er der 147 klasser, der forventes reduceret til 142 klasser i det kommende skoleår, idet en stor 9. årgang med 15 klasser afløses af en mindre 0. årgang med 13 klasser. Dertil kommer, at der forventes tre klassesammenlægnininger på Lillevang skole. 23

24 Risikofaktorer på skoleområdet Andre faktorer end demografi påvirker udviklingen i udgifter på skoleområdet, hvorfor der ikke nødvendigvis er en direkte kobling mellem demografiudviklingen og udgiftsudviklingen, herunder er de væsentligste risikofaktorer følgende: Det faktiske antal indskrevne børn i privatskoler og udvikling i andelen af privatskoleelever Faktisk til og fraflytning til kommunen af skolebørn Klassedannelsen i de enkelte distrikter, hvor selv få elever der til- eller fraflytter kommunen kan få betydning for det faktiske antal klasser. 24

25 Demografieffekt på dagtilbudsområdet Forventet justering antal pladser ifht. sidste års prognose og budget Budget i mio. kr. 78,3 80,8 83,3 83,3 Beregnet budgetændring i mio. kr. -0,5-0,7-0,5 2,0 Oversigten viser den forventede demografiske udviklings betydning i forhold til dagtilbudspladser i perioden I beregningerne tages der udgangspunkt i den faktiske efterspørgsel pr , dvs. efter at der er etableret nyt privat dagtilbud i kommunen, og det betyder, at efterspørgslen efter kommunalt dagtilbud er lavere end tidligere. Det er er alene børn som er opskrevet på garantiventeliste som indgår i behovsprocenten. Pr var der ingen garantiventeliste børn, men børn som ønsker en specifik plads og venter på den. Det er usikkert, hvordan behovet for private dagtilbudspladser vil udvikler sig i årene som kommer. Det nye tilbud er fyldt i forbindelse med oprettelsen og det forudsættes i beregningerne, at det også vil være det i fremtiden. 25

26 Risikofaktorer på dagtilbudsområdet Andre faktorer end demografi påvirker udviklingen i udgifter på dagtilbudsområdet, hvorfor der ikke kun er en sammenhæng mellem demografiudviklingen og udgiftsudviklingen. Det faktiske antal børn som efterspørger et kommunalt dagtilbud og udvikling i efterspørgslen af private dagtilbud. Pladsbehovet regnes som et gennemsnit over året, selvom der er store variationer i forbindelse med skolestart. Det betyder, at efterspørgslen reelt varierer meget i årets løb, med overskud af pladser i sommermånederne og underskud i løbet af efteråret og hen mod SFO-start, hvor en hel årgang udskrives. Prognosen afdækker ikke hvor der er fysisk begrænsning i spidsbelastning pga. tildeling efter gennemsnitspladsbehov og bygningskomprimering 26

27 Demografieffekt på ældreområdet Mio. kr Ældre og sundhed ex medfinansiering 187,0 201,4 205,1 213,1 - heraf beregnes der demografieffekt på 133,6 150,1 154,2 154,2 Ændret demografiskøn (ifh. B ) 0,4 1,1 0,3 3,1 Oversigten viser den demografiske effekt af en stigende ældrebefolkning i , sammenlignet med sidste års budget og prognose. Beregningen sker med udgangspunkt i den demografiske vækst for 80+ årige borgere. Forskellen i årene kan henføres til at den nye prognose arbejder med lidt større vækst end foregående års prognose. Demografireguleringen i budgettet, som følger af ny prognose, består af flere poster, som gennemgås nedenfor. På hjemmeplejeområdet forventes den stigende andel af ældre at indebære en stigende efterspørgsel på personlig og praktisk hjælp. Det betyder en årlig udgiftsstigning i budgetperioden på godt 2 mio. kr. Allerød Kommune har de senere år gennemført en målrettet rehabiliteringsindsats. Det har haft en betydelig effekt, og dermed et lavere udgangspunkt for budgetterne. Men da rehabiliteringsindsatsen nu er indfaset, må effekten forventes at blive en del mindre fremadrettet. Der bygges nyt plejecenter til planlagt idrifttagning i Det fremgår som springvis demografieffekt, idet drifts-nettoudgiften udgør ca. 14 mio. kr. årligt med fuld effekt i Heri indgår forudsætningerne, at 30 pct. af pladserne optages af udenbysborgere, at grøn gang Engholm lukkes, samt at udgifterne til hjemmehjælp i eget hjem falder med 1 mio.kr. 27

28 Risikofaktorer på ældreområdet Andre faktorer end demografi påvirker udviklingen i udgifter på ældreområdet, hvorfor der ikke nødvendigvis er en direkte kobling mellem demografiudviklingen og udgiftsudviklingen, herunder er de væsentligste risikofaktorer følgende: Sund aldring: Befolkningen bliver ældre end tidligere før behov for hjælp opstår. Men det er ikke nødvendigvis en lineær effekt. Demens: En væsentlig faktor i det fremtidige behov for plejehjemspladser er udviklingen i antal demente borgere. Rehabiliteringseffekter og sundhedsaftaler: Kommunens indsats for rehabilitering har været en succes. Der afsættes i disse år statslige midler til forskellige indsatser. Effekten på ældreplejen fremadrettet er usikker. Nye sygehusbehandlinger/medicin/teknologi: Nye behandlinger og teknologiske hjælpemidler i hjemmet kan potentielt føre til mindre afhængighed af hjælp og mindre behov for plejebolig. Opgaveglidning fra sygehussektor: Der er i disse år et vist pres på at flytte visse opgaver ud til kommunerne. Der følger givet penge med, men de reelle økonomiske konsekvenser er svære at vurdere. Antal udenbys borgere på plejecentre: Der er i dag ca. 26 % udenbysborgere på Allerød plejecentre. Stiger den andel vokser behovet for plejeboliger. Og omvendt. De nuværende regler om mellemkommunal afregning tillader ikke opkrævning for sygepleje, så det er ikke en økonomisk fordel at være nettosælger af pladser. 28

29 C. Forudsætninger

30 Forudsætning, boligprogram 2016 nybygget og indflyttet sidste år i alt 98 boliger herunder: 17 rækkehuse Gartnervænget 18 rækkehuse i Rådhusparken 30 etageboliger i Rådhusparken 7 lejligheder (Etape C af Rådhusparken) 8 parcelhuse ved Hammersholt Byvej 6 parcelhuse ved Møllemosevænget rækkehuse, Drabæk Huse 11 parcelhuse Hammersholt Byvej 24 etageboliger, Posthusgrunden 20 lejligheder Rådhusparken 11 parcelhus Lyngsvinget 3 parcelhuse Statenevej 6 rækkehuse Gartnervænget 10 rækkehuse Gladgårdsvænge 61 Julemosevænge, almene boliger (reelt, 69 heraf er 8 erstatningsboliger) 161 boliger i alt rækkehuse Drabæk Huse 15 rækkehuse, Grønningen, B3 10 parcelhuse, Grønningen, B4 4 rækkehuse, Elmevej 15 rækkehuse, Sjælsø Alle 18 rækkehuse bag Blovstrød kro 10 rækkehuse, Langkæret (Peugeot) 40 rækkkehuse Julemosegaard 142 boliger i alt rk.huse, almene boliger Teglskoven 10 rækkehuse i Drabæk Huse 15 rækkehuse Grønningen, B3 15 parcelhuse, Grønningen, B4 40 rækkehuse Julemosegaard 10 rækkehuse, Langkæret (Peugeot) 20 plejeboliger, Skovvang 200 boliger i alt rækkehuse, almene boliger Teglskoven 35 rækkehuse, Teglskoven 23 rækkehuse, Drabæk Huse 16 parcelhuse, Grønningen, B4 45 rækkehuse, Grønningen, B3 20 rækkehuse Sjælsø Alle 20 rækkehuse Julemosegaard 15 rækkehuse, Baunesvinget 20 plejeboliger, Skovvang 219 boliger i alt rækkehuse Græsmarken 60 rækkehuse teglværkskvarteret 15 rækkehuse Baunesvinget 40 etageboliger, kulturtorv 35 etageboliger, Amtsvej mv. 180 boliger i alt rækkehuse, Teglværkskvarteret 25 rækkehuse, Drabæk Huse, B2 40 etageboliger, kulturtorv 115 boliger i alt rækkehuse, Teglværkskvarteret 25 rækkehuse, Drabæk Huse, B2 25 rækkehuse Enghaven 15 rækkehuse Ørnevang 115 boliger i alt rækkehuse, Sandervej 15 rækkehuse Ørnevang 25 rækkehuse Enghaven 20 rækkehuse, Gladgården 100 boliger i alt rækkehuse, Sandervej 50 rækkehuse Bjergvej 30 rækkehuse, Gladgården 120 boliger i alt rækkehuse Sandervej 20 rækkehuse Bjergvej 30 rækkehuse Teglværkskvarteret 90 boliger i alt. 2027: 45 boliger Sandersvej I alt i perioden : nye boliger

31 Nybyggeri i Allerød Kommune Faktisk i perioden og forventet frem mod Boligbyggeri - historisk og prognose Institution Ungdomsbolig Etage Række Parcel

32 Forudsætning vedr. flygtninge og familiesammenførte Kommune kvote Fam.sammenføringer voksne børn voksne børn I alt Antal flygtninge og familiesammenførte i prognoseperioden år år I alt Antallet af flygtninge og familiesammenførte er en af de forudsætninger, som indlægges i prognosen, og som er forbundet med en betragtelig usikkerhed. I 2015 modtog kommunen 134 flygtninge/familiesammenførte voksne og børn, og de kvoter som blev udmeldt i begyndelsen af 2016 og brugt i sidste års prognose, var noget højere end i dette års prognose. I nuværende prognose er anvendt det antal flygtninge som kommunen pt. forventer, forudsætningen er indarbejdet i flygtningestrategi og. For årene efter 2020 er der indlagt 25 flygtninge- og familiesammenførte pr. år i resten af prognoseperioden Det var forventet, at kommunen i løbet af 2016 ville modtage 142 flygtninge og familiesammenført. Det blev til ca. 79. Samlet set betyder det, at der i den nuværende prognose er ca. 200 flygtninge og familiesammenførte færre end i prognosen fra sidste år. 32