Bokmål UNIVERSITETET I OSLO DET HUMANISTISKE FAKULTET. Eksamen - vår NOR Nordisk, særlig norsk, litteratur

Transkript

1 Bokmål UNIVERSITETET I OSLO DET HUMANISTISKE FAKULTET Eksamen - vår 2017 NOR Nordisk, særlig norsk, litteratur Tid: 26. mai 09:00 15:00 (6 timer) Eksamenssettet består av to deler. Del I er en analyseoppgave. Her skal du velge en av de to oppgaveformuleringene. Anbefalt tidsbruk: minst 4 timer. Del II består av kortsvaroppgaver. Her skal du besvare to av tre oppgaver. Du kan svare på bokmål eller nynorsk. Det er autolagring hvert 20. sekund. Du kan når som helst navigere mellom de ulike oppgavene, men hver oppgave må besvares under riktig oppgavenummer. Ingen hjelpemidler er tillatt. Sensur: 3 uker

2 1. LANGSVARSOPPGAVE TEKSTANALYSE Svar på enten oppgave A eller oppgave B: Oppgave A: Cora Sandel: Alberte og friheten (1931). Gi en litterær analyse av verket og plasser romanen litteraturhistorisk. Oppgave B: Gi en analyse av Fuglane (1957) av Tarjei Vesaas. Legg vekt på fortelleteknikk og personskildring. 2. KORTSVARSOPPGAVER: Besvar to av de tre oppgavene: a) Gi en kort forklaring av begrepene, metafor, metonymi, simile og allegori. b) Pek på noen sentrale trekk ved Amalie Skrams skrivemåte som kan bidra til en litteraturhistorisk plassering av forfatterskapet. Utdrag fra romanen Forraadt (1892) er vedlagt. c) Pek på noen karakteristiske trekk ved Karen Blixens fortellestil slik den gjør seg gjeldende i "Det ubeskrevne Blad" (Sidste Fortællinger, 1957). Utdrag fra fortellingen er vedlagt.

3 Vedlegg til kortsvarsoppg. 2 B: Nede i Kahytten var der skummert og koldt, og den sure Røglugt fra før hang i Luften. Ory satte sig paa Kanten af Sofaen og saa paa de nøgne Vægge, hvis Rækker hvide Dørfyldinger lyste i Halvmørket. Foran Sofaen var et svært, ovalt Mahognibord. Det maatte vist nylig være bleven oppudset, for Lampen, som hang ned under Skyligthet spejled sig i Pladen, og det var jo ligesaa gammelt som selve Skuden. Vinduerne i Agterenden kunde hun ikke se; der var Luger for, og dér borte var Mørket saa sort, og saa laa de saa dybt tilbage, bag det brede Agterfald, der ligned kjæmpemæssige Vinduskarme med Spejl imellem. Under Agterfaldet paa hver Side af Spejlposten løb der Bænke med stoppede Skindhynder. Pludselig faldt det Ory ind, at der maatte Spøgelset af Ribers Far ha staat den Nat, det viste sig i Kanalen. Det gjøs i hende, og hendes Blik gled stjaalent omkring. Hvad var dog det derborte i Hjørnet? To gloende Øjne, som stirred paa hende under en høj, smal Hat. Hun frøs af Rædsel. Nu saa hun det tydeligt: en Dværg som sad paa Huk med en tyk Mave staaende frem mellem Benene. Vedlegg til kortsvarsoppgave 2 C: Vær tro imod Historien, sagde den Gamle. Vær evigt og urokkeligt tro imod Historien. Hvorfor skal jeg være det, Bedstemoder? spurgte jeg hende. Skal jeg give Dig Grunde, næbbede Pigebarn? raabte hun. Og Du vil være Fortællerske? Nuvel, Du skal blive Fortællerske! Og jeg vil give Dig Grunde! Hvor Menneskene er tro, er evigt og urokkeligt tro imod Historien, der taler tilsidst Tavsheden. Hvor der ingen Historie er og ingen har været, eller hvor man har forraadt Historien, der er Tavsheden Tomhed, men naar den Fortællerske tier, som har været Historien tro indtil Døden, da taler Tavsheden. Enten nu en lille Tøs forstaar det eller ej! Og hvem fortæller da, naar vi selv tier, en Historie bedre end nogen af os har gjort det? Det gør Tavsheden. Hvor læser man da en bedre Historie end paa den skønnest prentede Side i den kosteligste Bog? Paa det ubeskrevne Blad. Naar en kongelig og ridderlig Pen, i mægtig Inspiration, har nedskrevet sin Historie med det sjældneste Blæk af alle, hvor kan vi da læse en endnu dybere, sødere, grummere og lystigere Historie end denne Historie? Paa det ubeskrevne Blad! Den Gamle sidder tavs en Tid, gumler og ler kun lidt med sin tandløse Mund. Der findes mellem Fortællersker en Historie om det ubeskrevne Blad, siger hun. Vi fortæller den ikke gerne. Thi den kan, for de Ikke-Indviede, svække vor egen Kredit. Dog, til Dem, min kære og fine Herre og Dame med de gavmilde Hjerter, vil jeg berette den.

4 Nynorsk UNIVERSITETET I OSLO DET HUMANISTISKE FAKULTET Eksamen - vår 2017 NOR Nordisk, særlig norsk, litteratur Tid: 26. mai 09:00 15:00 (6 timer) Eksamenssettet er sett saman av to delar. Del 1 er ei analyseoppgåve. Her skal du velje ei av dei to oppgåveformuleringane. Tilrådd tidsbruk: minst 4 timer. Del II består av kortsvaroppgåver. Her skal du svare på to av tre oppgåver. Du kan svare på bokmål eller nynorsk. Det er autolagring kvart 20. sekund. Du kan når som helst navigere mellom dei ulike oppgåvene, men du må svare på kvar oppgåve under riktig oppgåvenummer. Ingen hjelpemiddel er tillatne. Sensur: 3 veker

5 1. LANGSVARSOPPGAVE TEKSTANALYSE Svar på anten oppgåve A eller oppgåve B: Oppgåve A: Cora Sandel: Alberte og friheten (1931). gje ein litterær analyse av verket og plasser romanen litteraturhistorisk. Oppgåve B: Gje ein analyse av Fuglane (1957) av Tarjei Vesaas. Legg vekt på forteljeteknikk og personskildring. 2. KORTSVARSOPPGÅVER: Svar på to av dei tre oppgåvene: OPPGÅVE A: Gje ei kort forklaring av omgrepa metafor, metonymi, simile og allegori. OPPGÅVE B: Peik på nokre sentrale trekk ved Amalie Skram sin skrivemåte som kan bidra til ei litteraturhistorisk plassering av forfattarskapen. Utdrag frå romanen Forraadt (1892) er lagd ved. OPPGÅVE C: Peik på nokre karakteristiske trekk ved Karen Blixen sin forteljestil slik han gjer seg gjeldande i "Det ubeskrevne Blad" (Sidste Fortællinger, 1957). Utdrag frå forteljinga er lagd ved.

6 Vedlegg til kortsvarsoppgåve 2 b): Nede i Kahytten var der skummert og koldt, og den sure Røglugt fra før hang i Luften. Ory satte sig paa Kanten af Sofaen og saa paa de nøgne Vægge, hvis Rækker hvide Dørfyldinger lyste i Halvmørket. Foran Sofaen var et svært, ovalt Mahognibord. Det maatte vist nylig være bleven oppudset, for Lampen, som hang ned under Skyligthet spejled sig i Pladen, og det var jo ligesaa gammelt som selve Skuden. Vinduerne i Agterenden kunde hun ikke se; der var Luger for, og dér borte var Mørket saa sort, og saa laa de saa dybt tilbage, bag det brede Agterfald, der ligned kjæmpemæssige Vinduskarme med Spejl imellem. Under Agterfaldet paa hver Side af Spejlposten løb der Bænke med stoppede Skindhynder. Pludselig faldt det Ory ind, at der maatte Spøgelset af Ribers Far ha staat den Nat, det viste sig i Kanalen. Det gjøs i hende, og hendes Blik gled stjaalent omkring. Hvad var dog det derborte i Hjørnet? To gloende Øjne, som stirred paa hende under en høj, smal Hat. Hun frøs af Rædsel. Nu saa hun det tydeligt: en Dværg som sad paa Huk med en tyk Mave staaende frem mellem Benene. Vedlegg til kortsvarsoppgåve 2 c): Vær tro imod Historien, sagde den Gamle. Vær evigt og urokkeligt tro imod Historien. Hvorfor skal jeg være det, Bedstemoder? spurgte jeg hende. Skal jeg give Dig Grunde, næbbede Pigebarn? raabte hun. Og Du vil være Fortællerske? Nuvel, Du skal blive Fortællerske! Og jeg vil give Dig Grunde! Hvor Menneskene er tro, er evigt og urokkeligt tro imod Historien, der taler tilsidst Tavsheden. Hvor der ingen Historie er og ingen har været, eller hvor man har forraadt Historien, der er Tavsheden Tomhed, men naar den Fortællerske tier, som har været Historien tro indtil Døden, da taler Tavsheden. Enten nu en lille Tøs forstaar det eller ej! Og hvem fortæller da, naar vi selv tier, en Historie bedre end nogen af os har gjort det? Det gør Tavsheden. Hvor læser man da en bedre Historie end paa den skønnest prentede Side i den kosteligste Bog? Paa det ubeskrevne Blad. Naar en kongelig og ridderlig Pen, i mægtig Inspiration, har nedskrevet sin Historie med det sjældneste Blæk af alle, hvor kan vi da læse en endnu dybere, sødere, grummere og lystigere Historie end denne Historie? Paa det ubeskrevne Blad! Den Gamle sidder tavs en Tid, gumler og ler kun lidt med sin tandløse Mund. Der findes mellem Fortællersker en Historie om det ubeskrevne Blad, siger hun. Vi fortæller den ikke gerne. Thi den kan, for de Ikke-Indviede, svække vor egen Kredit. Dog, til Dem, min kære og fine Herre og Dame med de gavmilde Hjerter, vil jeg berette den.