Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig"

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 17. december Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig FOTO: KLAUS NIELSEN Juleforberedelser i børnehaven Ingen jul uden juledekorationer. Derfor blev der forleden fundet ler, gran og stearinlys frem i børnehaven i Jaruplund. Fokus har besøgt børnehaven, der laver sine egne juledekorationer, og som efter eget udsagn har Sydslesvigs bedste legeplads. Mere side 8 FOTO: LARS SALOMONSEN Fornem lærerpris til A. P. Møller-lærer Dansk kollegium i 40 år I år er det 40 år siden, Ungdomskollegiet i Flensborg blev indviet. I den anledning har Fokus fået lov til at kigge i kollegiets første forstander Anna Schrøders dagbog, og fundet historier fra kollegiets første år. Mere side 4 og 5 FOTO: DEUTSCHER LEHRERPREIS KURSUS Trivsel på arbejdspladsen For at sætte fokus på trivslen på institutionerne inviterede Skoleforeningen forleden til kursus på Jaruplund Højskole. Knap 100 ansatte fra 41 institutioner var med, da virksomhedskonsulent Anna Marie Stærkær kom med gode råd til, hvordan man ændrer dårlige rutiner i hverdagen. Mere side 7 JULEHISTORIER Den perfekte jul De tre jury-medlemmer, der har haft til opgave at vælge de tre bedste sydslesvigske historier om emnet»den perfekte jul«, er nu færdige med at votere. Fokus bringer i denne udgave de tre udvalgte julehistorier. Mere side 6 Sanne Engedal Pederesen (i midten) med formanden for Heraeus Unddannelsesfond, Beate Heraeus, som er medstifter af»den tyske Lærerpris«(t.v.) og forbundskansler Angela Merkel. ANERKENDELSE Sanne Engedal Pedersen fra A. P. Møller Skolen har som en ud af 16 lærere i hele Tyskland modtaget»den tyske Lærerpris«. SLESVIG. - Det er en cadeau til det arbejde, man går og laver. Det må jo betyde, at man må gøre noget rigtigt. Det siger Sanne Engedal Pedersen, der til daglig er idræts- og tysklærer på A. P. Møller Skolen. Indstilles af elever I efterårsferien fik hun et brev om, at hun skulle til Berlin for at modtage»den tyske Lærerpris 2011«. - Jeg havde ikke hørt om prisen, så derfor googlede jeg den, for at prøve at finde nogle oplysninger om den, siger Sanne Engedal Pedersen. Hun fandt frem til, at»den tyske lærerpris«hvert år gives til lærere i Tyskland, der er engagerede og underviser innovativt. Det specielle ved prisen er, at det er elever, der indstiller deres lærere til prisen. - Jeg var blevet indstillet til prisen af mine egne elever, og det var for mig det allerbedste, siger Sanne Engedal Pedersen. Alsidig og engageret Det var Sannes klasse på A. P. Møller-Skolens idrætsprofil, der havde indstillet hende til den fornemme pris. Klassen blev studenter i sommer, hvilket stemmer helt overens med reglerne for nominering af lærere til prisen, da det kun er elever i afgangsklasser, der kan nominere. I nomineringen beskriver eleverne Sanne, som en person, der altid er god til at lytte, som er alsidig, engageret, har sociale kompetencer, menneskelighed og megen faglig viden.»vi blev desuden ret hurtigt klar over, at vi ikke kunne slippe igennem eksamen ved bare at spille hånd- eller fodbold. Nej, Sanne krævede mere af os. Meget mere!«, hedder det i elevernes nominering. - Vi har arbejdet med at overskride grænser. Det har betydet, at vi ud over de almindelige sportsgrene også har været omkring judo, espressiv dans og lancier, fortæller Sanne Engedal Pedersen. Selv om eleverne har fået stillet disse lidt usædvanlige opgaver, skriver de i deres nominering:»at have Sanne som lærer, er som at vinde den store lottogevinst.«2200 nomineringer Omkring 2200 klasser rundt om i Tyskland havde i år nomineret lærere til årets pris. Heraf blev 16 udvalgt til at modtage prisen, som blev overrakt af forbundskansler Angela Merkel den 30. november i Berlin. På trods af den fornemme anerkendelse ser Sanne Engedal Pedersen nu ikke sig selv som én af Tysklands bedste lærere. - Jeg har bare været heldig at have en klasse, der syntes, jeg skulle nomineres, siger hun. Udover over hæderen og et trofæ modtog hun 1000 euro, der er bundet til skolen og som hun nu overvejer, hvad skal bruges til. Hård kritik af mindretalsrapport JULEHYGGE Julehygge på Dybbøl Mølle Fire danske børnehaver fra Flensborg var forleden inviteret til Dybbøl Mølle for at pynte møllens juletræ. Ved ankomsten blev de modtaget af møllemor og møllefar, som serverede æbleskiver og fortalte historier. Mere side 5 OVERGREB Når et barn er blevet gjort fortræd Som voksen er det vigtigt, at man er opmærksom på sit barns trivsel, lytter til barnet og spørger ind til barnets problemer. Det kan i mange tilfælde afsløre, om et barn har været udsat for overgreb. Mere side 3 TILSKUD Skoleforeningen kritiserer Kiel-regeringen for at føre en højst problematisk mindretalspolitik, der kan true de danske skolers eksistens. FLENSBORG. Forleden barslede delstatsregeringen med sin første mindretalsrapport - en sag på 208 sider. I rapporten fastholder ministerpræsident Peter Harry Carstensen (CDU) nødvendigheden af ensidigt at skære bevillingen til de danske skoler i Sydslesvig fra 100 til 85 procent i 2011 og Samtidig udtrykker han tilfredshed med, at forbundsdagen i Berlin i 2011 og 2012 delvist kompenserer for Kiel-regeringens nedskæringer. I rapporten kommer det ligeledes frem, at regeringen i Kiel fra 2013 ikke længere vil betale så meget til de danske skolelæreres pensionsordninger. Rapporten har, siden den blev offentliggjort, været genstand for hård kritik fra både Landdagens opposition, det danske mindretal og fra Danmark. Økonomisk fundament skrider I et åbent brev går Skoleforeningen nu også i rette med rapporten.»den vej, som den slesvig-holstenske delstatsregering er slået ind på - specielt i forhold til det danske mindretals skoler - kan i længden true skolerne på deres eksistens«, hedder det blandt andet i brevet fra Skoleforeningen, der er underskrevet af direktør Anders Molt Ipsen og formand Per Gildberg, og som nu er blevet sendt til politikere og ministerier i Danmark og Slesvig-Holsten. Skoleforeningen henviser i brevet til, at det ifølge delstatens forfatning skal være muligt at sende børn i dansk skole. Det er en opgave, som den danske skoleforening har varetaget i mange år - men med nedskæringen fra 100 procent tilskud til 85 procent af, hvad en gennemsnitlig tysk elev koster, og hensigtserklæringen om fra 2013 at ville regulere pengene til pensionsbidrag nedad, skrider det økonomiske fundament under de danske skoler. Regeringens fortsatte accept af de særskilte besparelser over for det danske mindretals skoler betyder samtidigt, at de danske skolers status stadig bliver sammenlignet med de private tyske skoler.»det er ikke acceptabelt«, hedder det i brevet. Ikke solidarisk I brevet gør Skoleforeningen ligeledes opmærksom på, at hvis opgaven med at tilbyde dansk skolegang for det danske mindretal ikke blev varetaget af Dansk Skoleforening, ville denne opgave tilfalde delstaten.»dybest set har de danske mindretals skoler krav på et tilskud, som går ud over de 100 procent, der indtil for et stykke tid siden er blevet bevilget. Et system med skoler for det danske mindretal vil altid være ikke ubetydeligt dyrere end et system med offentlige skoler for det tyske flertal. Væsentlige faktorer herfor er skole- og klassestørrelser såvel som de opgaver med hensyn til elevtransport samt nødvendigheden i at måtte ansætte personale på udenlandske betingelser«, står der i brevet Hvad angår pensionsordningerne, adskiller disse sig ikke fra de ordninger, de tyske lærere er omfattet af. Udgifterne dertil er tilsvarende, og dermed kan man ikke argumentere for, at de udelades af beregningsgrundlaget for tilskuddene. Men da delstaten i fremtiden vil skære ned på pensionsordningerne, er det ifølge Skoleforeningen ensbetydende med, at Dansk Skoleforening nu sidder med den ekstraregning, ligesom det er tilfældet med nedskæringen fra 100 til 85 procent.»dette er ikke solidarisk. Den tyske skolesektor bliver ikke skåret ned med 15 procent«, hedder det i brevet. Højst problematisk Til slut konkluderer Skoleforeningen, at Kiel-regeringen med mindretalsrapporten har vist, at den ikke løser sin opgave med at føre en aktiv mindretalspolitik til gavn for landet - en opgave, regeringen selv har defineret som et resultat af internationale aftaler.»den vej, delstatsregeringen er slået ind på, er både i forhold til København-Bonn-erklæringerne og forfatningen højst problematisk«, hedder det.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 17. december LEDER Modgang og medgang Hen imod slutningen på 2011 må vi i Skoleforeningen konstatere, at det har været et hårdt år. Vel holdt vi, med de 3,5 millioner euro fra forbundsregeringen, nogenlunde skindet på næsen, og vi er dybt taknemmelige overfor politikerne i Forbundsdagen, som har været os behjælpelige. Men det afgørende skridt hen imod ligestilling, som er et skridt, som skal»tages i hovedet«og som ville give os sikkerhed i en hårdt tiltrængt langsigtet planlægning, er endnu ikke blevet taget. Regeringskoalitionen i Kiel er ikke lydhør, og også på det lokale plan er der endnu langt til en retfærdig og acceptabel bevilling på kørselsområdet. Vi ved, at mindretallets skolevæsen er mere resourcekrævende end det offentlige skolevæsen, idet vi er et mindretal med stor spredning over hele Sydslesvig. Af den grund modtager vi penge fra Danmark som kompensation, fordi Skoleforeningen er grundlæggende for mindretallets overlevelse i et tysk flertalssamfund. Men at det tyske flertalssamfund, som har indset, at vort skolevæsen ikke er et alternativ men derimod obligatorisk for vore børn, frasiger sig pligten til økonomisk ligestilling med den offentlige tyske skole - det er uforståeligt og arrogant, uretfærdigt og følelseskoldt. I Skoleforeningen håber vi efter valget den 6.maj 2012 på at få en ny chance for - ad argumenternes og logikkens vej - at kunne komme videre, men vi tænker også tilbage på de mange skuffelser, vi har oplevet igennem årene. På trods af kompensationsbetalingen fra Berlin har vi i 2011 skullet spare over en million euro i forhold til budgettet, og bedre ser det ikke ud for Besparelserne har vi primært klaret gennem personalebesparelser på børnehave- og skoleområdet. Grupper er blevet sammenlagt, klassekvotienter øget, strukturer forandret og PER GILDBERG, formand institutioner, som Christian Paulsen-Skolen i Flensborg, lukket. Det har været smertefuldt og belaster den enkelte medarbejder og ledelse. Alligevel forsøger vi alle ved Skoleforeningen at skabe gode og trygge rammer for vore børn. Samtidig forsøger vi at undgå stagnation. Vi ved alle, at vi skal etablere flere vuggestuepladser, tilbyde moderne pædagogik i vore børnehaveinstitutioner, og at vi skal foretage investeringer på alle vore skoler for at klæde vore børn på til at leve og arbejde i det samfund, som er i udvikling. Vore historiske rødder og vor tilknytning til Danmark og til dansk kultur og væremåde er grundlaget for det danske mindretal. Men uden dynamik og udvikling og uden ønsket om - som vågne aktører - at være med i samfundsdebatten, devalueres vi til det romantiske og historiske, som flertallet elsker at fremvise ved specielle anledninger. Derfor skal alle dele af Skoleforeningen, ligesom resten af mindretallet, mobiliseres frem til valget Mobiliseres til at tage del i debatterne, til at tale højt om den manglende ligestilling med flertalsbefolkningen og samtidig - med overbevisning og selvforståelse - klart vise tilhørsforholdet. Skoleforeningen må aldrig blive statisk, og en dynamisk proces er præget af modgang og medgang. Sammen skal vi arbejde for, at medgangen er stærkest og senere huskes! Til alle børn og elever, til alle Skoleforeningens ansatte, til alle venner, samarbejdspartnere og kontakter i og udenfor mindretallet ønskes en glædelig jul og et godt nyt år Nisser pyntede juletræ FLENSBORG. Den 1. december fik Skoleforeningens administration besøg af ti små nisser fra børnehaven Ingrid-Hjemmet. Til daglig er nisserne helt almindelige børn på krokodille-stuen i børnehaven. Men på den første dag i julemåneden havde de taget nissehuer på og sammen med to ansatte i børnehaven taget bussen til Stuhrs Allé. Her pyntede de Skoleforeningens juletræ med medbragt julepynt, som de selv havde lavet i børnehaven. Efter at træet var blevet pyntet, blev trædekoratørerne trakteret med juice, frugt og en slikpose, inden de begav sig tilbage til børnehaven i Flensborgs nordlige bydel. Juletræet står nu i Skoleforeningens frokostrum, hvor det spreder den helt rigtige julehygge for administrationens ansatte. KN Juletræet spreder i denne tid hygge i Skoleforeingens frokostrum på Stuhrs Allé. FOTO: KLAUS NIELSEN Nyt udendørs klasselokale i Frederiksstad FREDERIKSSTAD. Der var stor glæde på Hans Helgesen- Skolen den 12. november, da der blev afholdt aktivitetsdag. Aktivitetsdagen, som var forberedt af Samarbejdsrådet, foregik nemlig i det bedste efterårs- og arbejdsvejr. 40 børn og voksne kunne foruden beskæring af buske og træer, maling af klatrestativ, færdiggørelse af det kombinerede cykelskur og udendørs klasselokale også plante 50 træer i skoleskoven. Færdiggørelsen af det udendørs klasselokale og den endelige beplantning af skoleskoven er to vigtige elementer i skolens plan om at få en grøn profil, og der er allerede i Ungdomsforeningens regi startet en udelivsgruppe. Ny grøn linje Hans Helgesen-Skolen har i de sidste år opbygget en meget synlig og succesrig musikprofil. Med den nye grønne linje Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? FOTO: FREDERIK PERS Mandag den 6. februar er der indvielse af det nye udendørs klasselokale, som forældre på Hans Helgesens-Skolen har bygget- håber skolen at kunne imødekomme ønsker og behov blandt den gruppe børn, der mere er til udendørsaktivite ter. Alle udgifterne i forbindelse med aktivitetsdagen blev dækket af af den såkaldte forældrekasse, og to forældre havde derudover forberedt middagsmad. Den næste udfordring for skolen bliver at samle penge til et shelter til skoleskoven. Der er indvielse af det udendørs klasselokale mandag den 6. februar. - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: Union Bank BLZ: Kontonummer: eller Sydbank Reg.nr.: 8060 Kontonummer: indbetalingen bedes mærket»skoleforeningens Støttefoind«

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 17. december Når et barn er blevet gjort fortræd ARKIVFOTO I Danmark bliver ti procent af børn mellem nul og 18 år udsat for overgreb.»overgreb«dækker alt fra berøring til voldtægt. MISBRUG Som voksen er det vigtigt, at man er opmærksom på sit barns trivsel, lytter til barnet og spørger ind til barnets problemer. Dette kan i mange tilfælde afsløre, om et barn har været udsat for overgreb. FLENSBORG. De dukker op med jævne mellemrum. Sager om voksne, der har forgrebet sig på børn. En af de seneste sager omhandler en tidligere inspektør på en dansk skole i Sydslesvig, som i sidste uge fik forlænget sin varetægtsfængsling med fire uger, sigtet for blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børneporno. Vær opmærksom Når et barn er blevet forulempet af en voksen, er det oftest ikke noget, barnet fortæller til nogen. Det kan derfor være svært for en lærer, forældre eller pårørende, der har mistanke om, at noget er galt, at få den mistanke be- eller afkræftet. - Man bør undre sig, hvis et barn pludslig ændrer adfærd. Dette kan godt betyde, at noget er galt. Det siger lederen af Skoleforeningens pædagogiske og psykologiske rådgivning (PPR), skolepsykolog Hans Jessen. - Fordi et barn sidder i et hjørne og ikke vil sige noget, er det ikke nødvendigvis fordi, barnet er blevet seksuelt misbrugt. Alligevel er det en god idé at holde barnet under observation, siger Hans Jessen. Det kan for eksempel ske ved at være opmærksom på, hvad barnet skriver, tegner eller om barnet skulle komme med en lille, underlig kommentar. Fysiske og psykiske tegn Tegn på, at et barn bliver eller er blevet misbrugt, kan være både fysiske og psykiske. Hos piger kan det ofte aflæses på deres påklædning, at noget er galt. - Hvis en pige, som normalt går i meget tætsiddende tøj, pludselig begynder at gå i løstsiddende tøj, kan det være et tegn på, at noget er galt. Løstsiddende tøj er med til at skjule kroppen, som mange piger skammer sig over efter et seksuelt misbrug, siger skolepsykologen. Børn kan også pludselig få berøringsangst, hvilket kan være tegn på, at der er noget i vejen. Samtidig bør man være opmærksom, hvis et barn for eksempel har blå mærker, ikke vil i bad eller har ufrivillig vandladning. Psykiske tegn på misbrug kan være hovedpine, ondt i maven, passivitet eller manglende koncentration og motivation. Vi må ikke blive hysteriske Selv om et barn skulle vise tegn på nogle af de nævnte adfærdsændringer er de ikke ensbetydende med, at det har været udsat for misbrug. - Det er langt fra altid, at signalerne er tydelige, og samtidigt kan det være signaler for noget andet, siger Hans Jessen, som derfor opfordrer folk til at gå meget forsigtigt til værks. - Selv om vi nu i Sydslesvig har en sag tæt på, må vi ikke tro, at misbrug af børn pludselig sker overalt. Det har ramt os, men vi må ikke blive hysteriske, advarer han. Hans Jessen understreger dog, at man, hvis man har kendskab til et misbrug, er forpligtet til at anmelde det. - Hvis et misbrug ikke bliver stoppet, kan det ødelægge et menneske. Man kan udvikle angst, blive usikker på sig selv og på den måde udelukke sig selv fra mange ting. Som voksen er det derfor vigtigt, at man er opmærksom på barnets trivsel, lytter til barnet og spørger ind til barnets problemer, siger Hans Jessen. Lærere skal være pejlemærker I visse tilfælde viser det sig, at et barn har fejlfortolket en voksen, så det, der fra den voksnes side var ment som en kærlig gestus, i stedet bliver opfattet som en seksuel tilnærmelse. Derfor er det vigtigt, at man som voksen - og ikke mindst som lærer - er opmærksom på måden, man omgås børn på. - Som lærer skal man være klar over, at man skal være et pejlemærke for eleverne. Derfor er det vigtigt, at man ikke bliver venner med sine elever, siger Hans Jessen og bruger Facebook som et eksempel. - Jeg har oplevet at lærere på Facebook har været venner med deres elever på de ældste klassetrin. Men på den måde er man som lærer med til at nedbryde det naturlige lærer/elev-forhold, og det kan godt gå hen at få uheldige konsekvenser. Mit råd er derfor: Lad være med det, siger Hans Jessen. For at blive klædt på til at kunne tackle tilfælde af misbrug af børn og for at man - som lærer eller pædagog - undgår at komme i uheldige situationer har Skoleforeningen de seneste to år afholdt kurser i læringsmiljø og konflikthåndtering, som blandt andet omhandler seksuelt misbrug. - I øjeblikket har 100 pædagoger og lærere været på kurset, som også vil blive afholdt næste år og i 2013, siger Hans Jessen. Mange muligheder for hjælp Der bliver - inden for børnehave- og skoleområdet - gjort noget for at klæde pædagoger og lærere på til at kunne spotte eller undgå misbrug af børn. Går man alligevel rundt med en mistanke om, at noget er galt, er der mange muligheder for at få hjælp. Man kan kontakte skolesundhedsplejen, sin læge, Jugendamt, en socialrådgiver eller politiet, eller man kan henvende sig anonymt til Wagemut. Wagemut, som har adresse i Mariegade i Flensborg, er et rådgivningscenter for børn, der har været udsat for seksuelle overgreb (www.wagemut.de). Et lignende tilbud findes i Husum, hvor man kan få råd og hjælp ved at kontakte Kinderschutz-Zentrum Westküste (www.dw-husum.de). Tredjepræmie til elev fra A. P. Møller Skolen FOTO: KLAUS NIELSEN SLESVIG. Forleden modtog 18-årige Finja Jette Ralfs, der går i 13. årgang på den naturvidenskabelige profil på A. P. Møller Skolen, 100 euro for 3. pladsen i en plakatkonkurrence. Tidligere på året udkrev Skoleforeningens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i samarbejde med den tyske skolepsykolog i Slesvig, Roland Storjohann, en plakatkonkurrence, hvor elever på danske og tyske gymnasier i Slesvig-Flensborg Amt kunne indsende illustrationer om emnet»antimobning«. Et mix af akvarel og akryl - Jeg har lært om plakat-teknik i faget kunst, og syntes, det kunne sjovt at være med i konkurrencen, siger Finja Jette Ralfs, som derfor indsendte sit bud på en plakat. Plakaten er lavet i et mix af akvarel og akrylmaling og forestiller en computer, der gør nar af den person, der sidder foran. - Jeg valgte dette motiv, fordi meget af den mobning, der finder sted i dag, foregår på internettet, siger tredje præmie-vinderen, som nu har lidt ekstra til at købe julegaver for. Finja med plakaten, der gav hende en tredjeplads og 100 euro. Det nye sydslesvigudvalg består af (øverst fra venstre) Benny Engelbrecht, Jesper Petersen, Lotte Rod og (nederst fra venstre) Kim Andersen og Søren Krarup. Nyt sydslesvigudvalg KØBENHAVN. I forbindelse med folketingsvalget i Danmark i september i år har Folketinget nu valgt et nyt sydslesvigudvalg. Udvalget består af fem medlemmer, hvoraf tre er nye ansigter i udvalget. Det drejer sig om 41-årige Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne, der bliver udvalgets nye formand, 30-årige Jesper Petersen fra Socialistisk Folkeparti og 26-årige Lotte Rod fra Radikale Venstre. Derudover fortsætter udvalgets formand gennem de seneste syv år Kim Andersen (Venstre) og Søren Krarup (Dansk Folkeparti) - sidstnævnte er ikke længere medlem af Folketinget. KN

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 17. december Dansk kolle I anledningen af, at det i år er 40 år siden, Ungdomskollegiet i Flensborg blev indviet, bri Kollegiets første forstander var Anna Schrøder. I årene fra 1976 til 1986, da hun gik på pension, førte hun»ungdomskollegiets krønike«. Dagbogen står i dag på kol Fra skolehjem til kollegium»som De sikkert ved, er det hensigten at ombygge skolehjemmets nuværende bygning til administrationslokaler for Skoleforeningen. Desværre er byggeriet ved Ungdomskollegiet endnu ikke så langt fremme, at kollegiet kan tages i brug. Men vi regner med, at byggeriet efter sommerferien er så vidt, at de nuværende beboere på skolehjemmet kan flytte ind.«sådan skrev daværende direktør for Skoleforeningen Christian Thorup Nielsen i et brev til skolehjemmets forældre den 7. maj Siden påsken 1957 havde de bygninger, der i dag huser Skoleforeningens administration, fungeret som skolehjem for elever fra Duborg-Skolen. En landsindsamling I forbindelse med 50-års dagen for genforeningen iværksatte Grænseforeningen i 1969 en landsindsamling. Pengene fra indsamlingen skulle bruges til opførelsen af et kollegium i Flensborg. Ideen med at samle penge til et kollegium havde blandt opbakning fra den daværende danske statsminister Hilmar Baunsgaard, som i september 1969 i et brev til Grænseforeningen blandt andet skrev:»jeg giver med glæde min varmeste anbefaling til Grænseforeningens Landsindsamling til en folkegave til Sydslesvig i anledning 50-året for genforeningen. Tiderne skifter, og vi kan i dag glæde os over, at de dansk-tyske grænseproblemer har helt andre dimensioner end for halvtreds - eller hundrede og fem år siden. Når vi således i dag glæder os over, at århundreders strid i det dansk-tyske grænseland er afløst af fredeligt samarbejde og fordrageligt naboskab, betyder det ikke, at løftet til de danske sydslesvigere i 1920 om at huske dem har mistet sin interesse.«i Danmark blev der indsamlet godt 4,7 millioner kroner, og med de godt DM, der var blevet indsamlet i Sydslesvig, blev det til i alt godt 5,3 millioner kroner. En hilsen fra Margrethe Ungdomskollegiet blev færdigt i efteråret 1971, og den 23. oktober var der derfor indvielsesfest på kollegiet. I den forbindelse modtog kollegiet en lykønskning fra den danske tronfølger kronprinsesse Margrethe.»Det er mig en glæde, at folkegaven i anledning af 50-året for 1920 har fået så bred en tilslutning, at Grænseforeningen har kunnet gennemføre den store og smukke opgave, som man satte sig. Måtte dette være en bekræftelse på, at vi ikke har glemt de danske i Sydslesvig og deres trofasthed over for Danmark, og måtte dette kollegium blive til gavn og glæde og til inspiration for alle de unge som ældre, der vil få deres virke her«, skrev kronprinsessen i sin lykønskning. Værelse 1 blev til værelse 6 Mads Bruhn anno Mads Bruhn, som stammer fra Tønning, havde, på grund af den lange vej til Duborg-Skolen, tidligere boet på skolehjemmet i Stuhrs Allé. Da de første beboere flyttede ind på det splinternye kollegium i efteråret 1971 fik Mads Bruhn, som i dag er journalist på Flensborg Avis, tildelt værelse nummer et. - Jeg fandt imidlertid ud af, at værelse 1 lå placeret lige op ad pedellens soveværelse, fortæller han. Da Mads vurderede, at støjniveauet fra værelse 1 godt kunne betyde, at han ville få et anstrengt forhold til pedellen, gjaldt det om at handle hurtigt, inden alle værelser var besat. - Jeg byttede derfor nummeret ved døren ud med tallet fra værelse 6, og flyttede i stedet ind på værelse 6, der nu var blevet til værelse 1, siger Mads Bruhn, som i den tid, han boede på kollegiet, havde et glimrende forhold til pedellen... KN Den 23. oktober 1971 bragte Flensborg Avis en række billeder af den nye bygning i beton. Helmut Schmidt på besøg Den 15. december 1978 blev en stor dag for beboerne og de ansatte på kollegiet. På trods af at forstander Anna Schrøder først halvanden uge før havde fået at vide, at den daværende forbundskansler Helmut Schmidt ville aflægge kollegiet et besøg, blev besøget på alle måder en succes. I sin tale til kansleren inden middagen på kollegiet sagde Anna Schrøder blandt andet:»vi får ofte gæster - de fleste kommer dog her fra området og fra Danmark, og vi er glade for den interesse, der vises over for dette hus og dens unge beboere. Derfor glæder vi os også over Deres besøg, hr. forbundskansler. Deres besøg viser, at man også fra højeste instans i Bonn Tidligere forbundskansler Helmut Schmidt. ineteresserer sig for de unge danske sydslesvigere.«følte sig godt tilpas I sin tale sagde forbundskansleren blandt andet:»jeg føler Ungdomskollegiet på Marienhölzungsweg i Fle tekter Jens Bjerg Theo og Palle Dyreberg. mig godt tilpas her blandt de danske sydslesvigere«, og i en notits i en tysk avis, stod der efter Helmut Schmidts besøg på kollegiet:»under middagen underholdt forbundskansleren sig med kollegianerne, tilbød mange af dem noget af sin snustobak og inviterede 30 af beboerne til at besøge ham i Bonn.«Og sådan blev det. Inden afrejsen året efter blev der trukket lod blandt de 65 kollegianere om, hvem der skulle en tur til Bonn. Efter besøget skrev Anna Schrøder i dagbogen:»en spændende dag er forbi. Et»tidens tegn«: Ikke én eneste af de unge var i andet tøj end det, de går i til daglig«. FOTOS: KLAUS NIELSEN Kira Kutscher fra 10. klasse og Joke Heinks fra 3. klasse med deres tegninger som blev motiverne på årets julekort. Årets julekort er fra Sønderbrarup KREATIVITET I år er motiverne på Skoleforeningens julekort tegnet og malet af to elever fra fællesskolen i Sønderbrarup. SØNDERBRAUP. Det begyndte med, at Skoleforeningen kontaktede formningslærer Charlotte Juel Thomaßen på Sønderbrarup Danske Skole. Hun blev spurgt, om hun troede, eleverne i hendes formningsklasser eventuelt var interesseret i at komme med forslag til, hvordan Skoleforeningens julekort skulle se ud i år. Svaret var ja, og så begyndte produktionen. De mange forslag blev sendt til Flensborg, hvor Skoleforeningens formand Per Gildberg, børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt og direktør Anders Molt Ipsen fik til opgave at udvælge to. Penge til klassekasserne Forleden tog skolekonsulent Lisbet Mikkelsen Buhl så til Sønderbrarup for at fortælle eleverne, hvilke to tegninger, dommerkomiteen havde valgt. Valget faldt på en tegning af en engel, som Joke Heinks fra 3. klasse har lavet og en akvarel af Kira Kutscher med en fårehyrde, to får og en engel som motiv. For indsatsen var der penge til 3. og 10. klasses klassekasser samt slik og mandariner til alle, der havde deltaget. Skoleforeningens julekort bliver trykt i 3500 eksemplarer.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 17. december gium i 40 år nger Fokus her nogle af de historier, der har været med til at tegne kollegiet de første år. dagbog over begivenhederne på kollegiet. Det blev til i alt 239 sider, som Anna Schrøder selv kaldte for egiet, og Fokus-redaktionen har fået lov til at kigge i den. Om Anna Schrøder»Bankrøveriet«sborg. Kollegiet er tegnet af de to danske arki- Statsministeren til frokost Knapt et år efter at forbundskansler Helmut Schmidt havde været på besøg, fik kollegiet besøg af den daværende danske statsminister Anker Jørgensen. Den 6. oktober 1979 var han i Flensborg i forbindelse med indvielsen af Duborg-Skolens nybygning. Et vellykket forløb Efter indvielsen havde Skoleforeningen inviteret statsministeren og hans følge til frokost på kollegiet. I dagbogen skriver Anna Schrøder om begivenheden:»frokosten fik et meget vellykket forløb. Køkkenet havde gjort et stort arbejde. Kollegianerne var flinke og sørgede for hele serveringen. Skoleforeningens formand fortalte kort om Ungdomskollegiet, og Anker Jørgensen henvendte sig muntert til de unge og bad dem blandt andet hilse Helmut Schmidt, når vi kommer til Bonn.«KN Anna Schrøder var forstander på Ungdomskollegiet fra 1971 til et job, som hun bestred»med sin egen blanding af myndighed og diplomati«, som der stod i Flensborg Avis i forbindelse med hendes pensionering. Inden jobbet som forstander var Anna Schrøder i en årrække lærer på Aventoft Danske Skole. På den sidste side i sin dagbog fra tiden på kollegiet skriver hun den 30. april 1986:»Flyttebilen kommer kl Med vedmod tager jeg herfra - men også med stor taknemmelighed for 15 gode og indholdsrige år.«anna Schrøder døde i Danmark i år gammel. Turen til Berlin Den 24. oktober 1979 drog delegationen fra Ungdomskollegiet med bus til den daværende vesttyske hovedstad Bonn for at være i byen i tre dage. Selvom forbundskansler Helmut Schmidt personligt havde inviteret, lykkedes det ikke delegationen at møde ham. I de samme dage var Kinas ministerpræsident på besøg i forbundsrepublikken, og kansleren fik derfor ikke tid til at mødes med kollegianerne. Men de 30 unge fra Flensborg fik særforplejning, hvilket var ganske usædvanligt. På kanslerens regning Rejse og hotelophold var på forbundskanslerens regning, og der var endda chartret en båd til en to timers sejlads på Rhinen. Derudover besøgte kollegianerne blandt andet Forbundsdagen, den danske ambassade og der blev også tid til en guidet tur rundt i Bonn. På trods af, at gruppen fra Flensborg ikke mødte kansleren, skrev Anna Schrøder i dagbogen efter hjemkomsten:»en på alle måder vellykket tur. De unge var interesserede og opførte sig fint.rie Jessen, der havde vagt, blev ringet op af politiet i Åbenrå, der meddelte, at fire af vore drenge plus to andre sad arresteret for forsøg på bankrøveri i Sydbank i Padborg. Selv om man allerede da var klar over, at det skulle være en spøg, så fik vi da noget af et chok«. Sådan skrev forstander Anna Schrøder blandt andet i dagbogen torsdag den 26. oktober Baggrunden var, at der tidligere den dag var sket noget, der blev talt om i landsdelen længe efter - noget seks Duborg-elever senere nok har fortrudt. Solbriller og elefanthue Kort før kl. 15 kom to personer ind i Sydbank i Padborg. Den ene, der bar mørke solbriller, holdt sig i baggrunden, mens den anden, som havde trukket en elefanthue over hovedet, gik frem til kassen. Her holdt han en lærredstaske frem til kassen og afleverede en seddel til førstekassereren. på sedlen var der skrevet:»vær venlig at forholde Dem rolig medens de veksler denne 50 er til 5 tiere. Tak!«Førstekassereren svarede den unge mand»det gør vi gerne«, og gav ham fem ti-kronesedler. Herefter løb den unge mand og kammeraten ud af banken til en ventende gul folkevogn. Tysk-indregistrerede biler Hvad de to unge mænd ikke vidste var, at personalet i banken, allerede inden de unge mænd kom ind i banken, havde noteret nummerpladen på den tysk-indregistrerede folkevogn, de var ankommet til banken i og på den ligeledes tysk-indregistrerede mørkegrå Renault 4 med fire unge mænd, der var ankommet til banken umiddelbart efter den gule folkevogn. Fra banken blev der ringet til politiet i Padborg, som ankom kort efter, alarmen var indløbet. Da politibilen kørte ind på parkeringspladsen ved banken, var folkevognen ved at køre derfra. De to betjente gik ind i banken og fandt ud af, at den ene af de to nummerplader, bankens ansatte havde noteret, stemte overens nummerpladen på den bil, de lige havde set forlade parkeringspladsen. Folkevognen kørte mod Frøslev, men vendte på et tidspunkt om, og kørte tilbage til parkeringspladsen i Padborg. Kort tid Flensborg Avis kunne dagen efter»bankrøveriet«vise den seddel, Duborg-eleven havde afleveret til Sydbanks førstekasserer. efter kom også den mørkegrå Renault tilbage til parkeringspladsen, hvor alle seks blev anholdt. De blev derfter kørt til afhøring i Aabenraa og måtte overnatte i arresten. Under afhøringen fortalte de seks unge mænd, at de havde hørt om nogle unge mennesker i Odense, der havde lavet et lignende fingeret bankrøveri. Herefter havde Duborg-eleverne besluttet, at de ville forsøge noget tilsvarende. Men da de var klar over, at det kunne være for risikabelt at gøre det i Tyskland, hvor politiet var i alarmberedskab efter den berygtede terroristgruppe, Baader-Meinhof-gruppens hærgen.»samtidig har man ikke så megen forstand på humor i Tyskland, som man har i Danmark«, sagde en af de unge under afhøringen. 300 kroner i bøde Enden på historien blev, at de seks unge - udover noget af en forskrækkelse - hver fik en bøde på 300 kroner, og dagen efter kunne de tage hjem. I dagbogen skrev Anna Schrøder den 29. oktober, efter at de fire drenge, der boede på kollegiet, var kommet tilbage:»de følte ingen trang til at prale og være helte over for de andre. Efter en alvorlig snak med dem, blev de sendt hjem til deres forældre«. Senere skrev Anna Schrøder desuden:»de deltog ikke ved kollegiets fødselsdagsfest (lørdag den 29. oktober, red.) - ikke som straf, men for at dæmpe snakken. De kom først tilbage søndag aften, hvor meget af nyhedens interesse havde lagt sig.«50 børn pyntede juletræ på Dybbøl FOTOS: KLAUS NIELSEN Oppe på loftet fortalte nissefar Steen Jørgensen børnene om de nisser, der bor på Dybbøl Mølle. DYBBØL. - Velkommen til Dybbøl Mølle. Det var godt, I kunne komme. Sådan sagde aktivitetsleder på Historiecenter Dybbøl, Steen Jørgensen, da han sammen med sin kollega Angelika Nissen i slutningen af november bød en busfuld børn fra fire børnehaver i Flensborg velkommen til Dybbøl Mølle. Børnene, som var fra Vesterallé, Skovgade, Duborg og Ingrid-Hjemmet, havde inden turen til Dybbøl lavet det julepynt, der skulle hænges på juletræet. Nisser på loftet Efter velkomsten gik børnene i gang med at pynte. Der var både traditionelt julepynt som flettede hjerter og kræmmerhuse men også mere utraditionelt pynt i form af engle med børnenes ansigter. Da juletræet var pyntet, bød Angelika Nissen, som i dagens anledning var nissemor, halvdelen af de 50 børn på æbleskiver og saft, mens nisssefar Steen Jørgensen tog den anden halvdel med på rundvisning i møllen. Her viste han dem et juletræ, der så ud, som juletræer så ud i grænselandet i tallet. Børnene fik også lov til at komme op på loftet, hvor nissefar fortalte dem om de forskellige typer nisser, der findes på Dybbøl Mølle. Herefter skulle børnene rundt på møllen for at finde nogle af de omtalte nisser. Efter turen rundt på møllen byttede børnene. En kendt udstiller I forbindelse med julemarkedet»jul på Dybbøl Mølle«, som i år fandt sted i weekenden den december, er der tradition for, at en kendt person i en special-udstilling fortæller om sin barndoms jul. I år var det SSWeren Anke Spoorendonk, der var årets VIP i møllen. Sidste år var det byrådsmedlem i Sønderborg Kommune Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti, der fortalte om sin jul. - Når vinklen i udstillingen i år lægges på jul set ud fra et dansk mindretalsperspektiv, var det nærliggende at få børn fra Sydslesvig til at pynte møllens juletræ, siger aktvitetsleder Steen Jørgensen. Det færdige resultat af de 50 børnehavebørns anstrengelser.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 17. december Den perfekte jul I november-udgaven af Fokus fortalte vi om Dansk OrdforRåds konkurrence, som går ud på, at få elever i Sydslesvig og Danmark til at give deres personlige bud på den perfekte jul. I Sydslesvig har konkurrencen fået tilføjet en ekstra runde, for de elever, der har indsendt historier til konkurrencen. En jury bestående af Anni Søndergaard fra Centralbiblioteket i Flensborg, Chantal Jonassen fra Duborg-Skolen og Gabriele Fischer-Kosmol fra Center for Undervisningsmidler har nu bedømt alle de indsendte historier fra Sydslesvig. Juryen har besluttet, at de tre nedenstående historier, skal præmieres med en boggave. Alle indsendte historier fra Sydslesvig vil nu blive sendt til Dansk OrdforRåd, så de kan deltage i den landsdækkende konkurrence. Første historie er skrevet af Maie Johannsen. Det er anden advent i december. Jeg og Niklas er hos mormor på Fanø. Far og mor er kørt til juleindkøb i København. Vi har lige besluttet at bage småkager, da morfar skriger i stuen. - Se, Niklas og Marianne, se!, råber han, mens han peger på tæppet, hvor der bevæger sig noget museagtigt under det. Mormor er skrækkelig bange for mus og rotter. Niklas, min lillebror, løber naturlig straks ud i værkstedet og henter en hammer. Han er nok lidt ivrig for at få sit spejdermærke... Måske også lidt for meget. Da han kommer med hammeren, giver han den til morfar. Morfar går til angreb. Han hamrer så længe på den, at væsenet bliver flad som en pandekage. Så hører han op. Forsigtig løfter jeg tæppet, og der ligger min højt elskede, fladmaste hamster Mario. - Mario, Mario! MARIO!!! Ved I, hvad I lige har gjort? I har lige slået min hamster IHJEL!!!!!!!!!!, brøler jeg henvendt til morfar og min dumme lillebror. Mormor ser lamslået ud. - Jeg er sikker på, at julemanden i stedet vil give dig en hest til jul. Det tror I da også, ikke?, siger mormor, mens hun nervøs fumler ved sit halstørklæde. - Lad os gå ud i sneen og bygge en snemand, siger hun. Det syntes jeg og Niklas er en god idè. Vi stormer ud til gangen hen til indgangen, hvor vores vintersko står. Det blev nu ikke til en snemand. I stedet kastede vi med snebolde, så nu er vi våde, udmattet og i meget godt humør. I dag er det den 24. december, og jeg kan og vil ikke fjerne mig fra min seng efter det der med Mario. Det er nemlig sådan: Min bedste ven var Mario, så kommer min seng og så kommer mit eget privatbibliotek og så er der endnu alle heste i hele verdenen. Mor er i køkkenet, far læser avis og Niklas sidder ved min sengekant og plager mig om at stå op. - Gå hen og lav dine lektier! Jeg skal nok stå op!?, vrisser jeg. Pyha. Den slapsvans. Den klodsmajor. Det er aften. Vi sidder oppe på vores værelser og kigger ud af vinduet. Jeg tænker på min ønskeseddel. På den står der: En hest, vingummi, tyggegummi, en ny hamster, et marsvin, guldfisk, hestefoder, fiskefoder, en kanin, foder, et akvarie og mus. Beskedent, hva?? Nu må jeg ned. Lad mig se. Et akvarium, en kaninbolig, slik, hestefoder, fisk, en kanin og et? et sammenfoldet papir, hvor der står på:»en hest i stalden, navnet er Taddeus. Den er din. Kys, Mormor, morfar, mor, far og Niklas. Det er da cool, eller hvad mener du? Det var faktisk mit højeste ønske. Maie, som går i 5. klasse på Medelby Danske Skole, har tilføjet sin historie en tegning af den stakkels hamster Mario, som ender sine dage under tæppet hos mormor og morfar. Næste historie er skrevet af Rene Martensen. Rene er 12 år og går på Medelby Danske Skole. En kold vinterdag. Sneen falder, vinden suser, det er morgen dagen før jul. Vi skal egentlig i skole. Jeg overvejer om skolen bliver aflyst eller ikke. Jeg hører radioen. Klokken er 5 minutter i 7. Nyhederne kommer. Nyhedsoplæseren fortæller at skolen bliver aflyst, fordi der ligger snedriver, sådan at busserne ikke kan komme igennem. Jeg går gennem snestormen til min mormor og morfar. De er ved at bage brunkager. Der hjælper jeg hele dagen. Min onkel og tante er også der. De vil blive ved min mormor og morfar hele juleferien. Det er ved at blive aften. Det er næsten bulder mørkt ude. Jeg vil gå hjem, men vinden har stormet så meget, at snedriverne er blevet så store, at man ikke kan lukke døren op. Jeg skal blive her til jul. Egentlig synes jeg godt om det, fordi jeg kan godt lide at være hos min mormor og morfar. Og nu når min onkel og tante også er der, så bliver det rigtigt sjovt. De leger altid med mig. Min søster er ved min mor og far. De er altså heller ikke alene. Så alt er godt. Pludselig bliver alt mørkt, strømmen svigter. Min mormor henter sine gode hjemmelavede stearinlys. Det føles rigtig hyggeligt. Vi spiller kortspil hele aftenen. Da vi bliver trætte, går vi i seng. Jeg ligger i min seng og glæder mig til i morgen. Jeg falder snart i søvn. Næste morgen står jeg op, morgenmadsbordet er dækket og min mormor, morfar, onkel og tante venter allerede på mig. Vi spiser morgenmad. Morgenmaden er lækker. Sneen er tøet lidt væk i løbet af natten, sådan at man kan komme ud ad døren. Jeg tænker slet ikke på, at jeg nu kan gå hjem, fordi min mormor og morfar har to kælke, og dem kælker vi med på min morfars bakker. Der er også en lille sø. Bakken grænser ned til søen sådan at man kan kælke ned fra bakken og på den frosne sø. Det er sjovt. Det bliver koldt, så vi går ind i min mormors varme stue. Der drikker vi alle sammen varm hyldebærsaft. Pludselig falder sneen igen, vinden stormer, så jeg igen ikke kan komme ud af døren og gå hjem til min mor og far. Men så bliver det endelig aften. Til aftensmad får vi gås med kartofler, rødkål, grønkål og salat. Til dessert får vi kvark med mandarin og banan i. Det smager alt rigtig godt. Efter aftensmaden giver vi hinanden gaver. Da vi er færdige med at pakke gaverne ud, spiller vi Cranium det er et brætspil. Det spil er meget sjovt. Vi snakker derefter hyggeligt sammen, om det er en god jul eller ej, men det er en meget god jul. Strømmen svigter endnu. Men jeg synes det er hyggeligt, når strømmen svigter. Ved midnatstid bliver vi trætte, og så går vi i seng. I min seng tænker jeg, at det minsandten var en rigtig god og spændende jul. Tredje og sidste historie er skrevet af Skrållan Lena Grimm. Hej, jeg hedder Vico og nu vil jeg fortælle om den perfekte jul. Den var for to år siden. Det var den jul, da mor var gravid og skulle på sygehuset. Det var dumt. Troede vi. Men jeg må hellere begynde med begyndelsen. Altså, mor var gravid for 4. gang. Den 11. december skulle hun på sygehuset, og vi blev kede af det. Vi troede, at vi skulle holde jul med hendes ven, og vi kunne ikke lide ham. Men han var på rejse, og vores bedsteforældre fejrede altid jul alene. Og det skulle blive sådan. Så måtte mor ringe til min far for at spørge, om vi måtte holde jul sammen med ham, og det måtte vi! Han kom og hentede os den 16. december. Vi kørte en time til ham. Vi kørte først hjem til ham, og så kørte vi i byen for at købe gaver. Til min lillesøster købte jeg en lille dukke og til min lillebror en bil. Til min mor ville jeg lave en skammel, fordi hun er så lille. Jeg spurgte far, om jeg måtte lave den hos ham. Og det måtte jeg gerne. Så købte jeg en chokoladejulemand til ham. Lidt efter gik vi hjem og pakkede gaverne ind. Så hjalp far mig med at lave en skammel til mor. Den sidste tid lavede vi julepynt. Så var julen endelig der. Vi ventede på, at aftenen skulle komme. Så hørte vi en bil og blev forvirrede. Julemanden kommer da ikke i en bil han, kommer på en slæde. Vi løb alligevel ud. Måske var Rudolf blevet syg. Men det var mors bil, der stod der. Og det var også godt, for så kunne vi fejre jul med mor og far. Og med vores lillesøster. Babyen var en pige. Mor og far blev i ventetiden gode venner igen. Så bankede det på døren. JULEMANDEN!!! Vi stormede hen til døren, og rev den op. Og han var der virkelig! Men han var næsten to timer for sent! Men det var alligevel godt. Så kunne vi blive længere vågne. Julemanden spurgte som sædvanligt:»er der børn her, der har været artige i år?«vi skreg i munden på hinanden:?ja! Ja! Vi har været meget artige!«julemanden stillede sækken. Så sagde vi tre digte. Lillesøster var endnu for lille til det, men hun fik alligevel en gave. Men først gav familien hinanden deres gaver. Jeg fik en hundesnor af min lillebror og et hundehalsbånd af min lillesøster. Så gav julemanden min lillesøster en rangle, min anden lillesøster fik en dukke, tre dukkekjoler og en bog, og min lillebror fik en lego-helikopter, en CD og to biler. Nu var det min tur til at få gaver. Jeg ønskede, at jeg ville få det, som allerede i tre år havde stået øverst på min ønskeseddel: En hund. Men jeg troede ikke, at jeg ville få en, fordi jeg nu havde ønsket mig en i tre år. Men hvis jeg ikke ville få en hund, ville det være ulogisk, at jeg havde fået en hundesnor og et halsbånd. Så tog julemanden gaven frem. Og det var en...hund!!! Jeg har fået en ægte hund! Jeg blev så glad, at jeg knugede den til mig, til den peb. Så gav jeg hurtigt slip. Vi skulle spise? og det var min yndlingsmad! Jeg ville også give hunden noget, men det måtte jeg ikke. Min far og mor blev rigtig gode venner den aften. Så ville mor bo sammen med far igen. Jeg blev endnu mere glad, end jeg havde været i forvejen. Skrållan går i 5. klasse på Gottorp-Skolen.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 17. december FOTOS: GEORG BUHL Virksomhedskonsulent Anna Marie Stærkær stod for undervisningen af de knap 100 ansatte i Skoleforeningen, der var mødt op på Jaruplund Højskole for at høre om, hvordan man kan øge trivslen på arbejdspladserne. Trivsel på arbejdspladsen KURSUS Tilfør en leder og en medarbejder fra en institution viden om trivsel på arbejdspladsen, og der er gode chancer for, at arbejdsmiljøet på institutionen forbedres. På den baggrund havde Skoleforeningen forleden inviteret interesserede medarbejdere til en kursusdag med titlen»trivsel på arbejdspladsen«. JARUPLUND. - Hvad irriterer dig? Få det formuleret. Kassér det, du ikke kan gøre noget ved. Beslut dig for et eller to problemer. Brug tiden på det, du kan forandre. Det er arbejdsmetoden, der fører frem mod en bedre trivsel. Med udgangspunkt i disse elementer underviser virksomhedskonsulent Anna Marie Stærkær for tiden knap 100 af Skoleforeningens ansatte i at kunne forbedre arbejdsklimaet. Ledelsen skal med De knap 100 personer kommer fra 41 institutioner. Der skulle melde sig to medarbejdere fra hver institution. Den ene skulle være lederen. Det er ikke muligt at skabe en udvikling mod en forbedret trivsel, hvis der kun er én medarbejder fra en institution, der har været på kursus. - Det er vigtigt, at der deltager to personer, og at den ene er ledere. De to skal så sikre, at de kommer i gang med udviklingen, når de kommer hjem, siger Anna Marie Stærkær. Metoder og handleplaner På kurset stifter kursisterne bekendtskab med arbejdsmetoder, der hjælper dem gennem processen med at stoppe negative samværsformer og komme i gang med at ændre de dårlige rutiner, der nogle steder gennem årene er blevet til hverdag. Gruppearbejde var en del af erfaringsudvekslingen. Der skulle være to institutioner repræsenteret i hver gruppe. Efter den teoretiske gennemgang skal kursisterne udarbejde konkrete handleplaner. I arbejdsgrupper på fire personer sammensat af to institutioner, udarbejdes en handleplan, der bygger på det, kursisterne har lært på kurset og de erfaringer, hver enkelt institution kan bidrage med. - Det er godt at få trivselsproblemer formuleret. På den måde får vi konkrete ord på det, vi et eller andet sted godt er klar over, siger viceskoleinspektør Lorenz Thomsen fra Læk Danske Skole, som er tilfreds med kurset. Specielt synes han, det er godt, at så mange har tilmeldt sig. - På den måde kommer vi blandt kollegaer i Sydslesvig også til at tale samme fagsprog, når vi snakker sammen om trivsel, siger han. Samarbejde Skoleinspektør Jytte Andresen fra Vidingherreds Danske Skole har gennem sit arbejde i driftsrådet været med til at arrangere kurset sammen med Skoleforeningen, og hun er også godt tilfreds. Hun er med på kurset sammen med sin kollega Merete Petersen. - Det er ikke fordi vi har de store trivselsproblemer, men vi synes, at kurset indirekte også kan være med til at skabe arbejdsglæde, siger Jytte Andresen. Georg Buhl JULEHYGGE Lørdag den 10. december dannede den danske skole i Nykirke rammen om årets julemarked, der på trods af dårligt vejr blev godt besøgt. NYRKIRKE. Hagl og stormvejr. Det var, hvad vejret havde at byde på lørdag morgen kl. 8, da de første forældre og elever dukkede op for at gøre deres boder med lopper klar i klasseværelserne på Vidingherreds Danske Skole. På skolens første sal herskede der travlhed med at Julemarked i hagl- og stormvejr skabe julehygge og caféstemning i to faglokaler, for det hele skulle være klart kl. 10, når loppemarked og salg af kunsthåndværk skulle starte. Skolen i Nykirke og Aventoft Børnehave var igen gået sammen om at arrangere et hyggeligt julemarked, som traditionen tro finder sted hvert andet år og som også denne gang trods det lunefulde vejr trak mange besøgende til. Legetøj og retro-ur Og der var da også noget for enhver smag: Eleverne havde god omsætning i deres legetøj, der på den måde skiftede ejermand, og de voksne fik også solgt ud af deres gemmer. Det lykkedes en lærer fra skolen at købe et retro-køkkenur, der var lige så gammelt som hende selv (og dermed over 50 år) for ti euro, og det går uden batteri men skal trækkes op med en nøgle og skal fremover pynte væggen i hendes nye køkken. Der blev desuden solgt æblemost, som et samarbejdsrådsmedlem havde fremstillet af skolens æbler, og så var der rigtig gang i salg af hjemmesyede julemus og -elge. I den tilstødende klasse var der en stand med kreativt tøj, syet i Holmer Peerstall, unikke keramiske skåle, vaser og krus, fremstillet af Jeanette Falk, som er tidligere lærer på skolen, og den sidste stand solgte honning- og bivoksprodukter i alle afskygninger. Julefrokost ovenpå Alt imens kunne mindre børn hygge sig i klasseværelset ved siden af, hvor børnehavens personale havde slået sig ned og beskæftigede dem med perleværksted og juleklip. Fra kl. 11 kunne der købes julefrokost i cafeteriet ovenpå, hvor mange hyggede sig, mens der lød julemusik. Kl. 14 blev der pakket sammen, og arrangørerne var enige om, at der om to år igen skal være julemarked på Vidingherreds Danske Skole. Fokus FOTO: INGA THAMSEN Rundt på skolen kunne de besøgende købe alt fra hjemmesyede julemus til honning- og bivoksprodukter. Skoleforeningen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 17. december Sydslesvigs bedste legeplads BØRNEHAVEPORTRÆT FOTOS: KLAUS NIELSEN I Jaruplund er legepladsen børnehavens tredje rum. Her bruger børnene meget tid på at lege, og det er en god ting - ikke mindst fordi børnehaven godt kunne bruge mere plads indendøre. JARUPLUND. Klokken er kvart i ni en fredag formiddag i december. I et tidligere klasseværelse er personalet ved at samle børnene til julehygge, hvilket sker hver dag i julemåneden. Stedet er Jaruplund Børnehave. Grunden til at noget af kirkerummet bliver taget i brug er, at børnehaven på den måde har mere plads. - Vores intention er at se børnene som én stor gruppe. Men for at de ældste børn skal kunne lave noget uden de små, har vi lånt dette klasseværelse og to rum på skolen i de næste halvandet år, siger børnehavens leder Lone Petersen. To fluer med ét smæk Da børnene alle har fundet sig en plads, bliver lyset slukket og der bliver sunget julesange og spillet»mus«om pebernødder. Et fast dagligt indslag i december er julekalenderen. I Jaruplund Børnehave er det ikke en traditionel kalender med låger, der skal åbnes. I stedet er det en stor trææske med 24 mindre trææsker indeni. Hver æske er forsynet med et tal mellem et og 24 og et»vindue«, så man kan se, hvad der er i den. Derudover står der skrevet på æsken, hvad den indeholder. Selv om det måske ikke er indlysende, er julekaldenderen både for børnehavens børn og deres forældre. Børnene lærer nye ord at kende og samtidig er det med til at hjælpe forældrene med sproget. - På den måde slår vi to fluer med ét smæk, siger Lone Petersen. I det hele taget gør børnehaven meget for at flette forældrene med ind i sprogarbejdet. På opslagstavlen i garderoben hænger for eksempel et plastikchartek med kopier af danske rim og sange. Ved at betale ti cent kan forældre købe en kopi, som de kan tage med hjem og øve sig på sammen med barnet. - De ti cent er ikke vigtige. Men vi har oplevet, at når vi laver 30 kopier og lægger dem ud til fri afbenyttelse, ender mange af dem i børnenes tasker uden at blive brugt. Ved at opkræve ti cent sikrer vi, at dem, der betaler, rent faktisk er interesseret, siger børnehavelederen. De 31 børn og fem voksne i Jaruplund Børnehave foran legepladsens stolthed: Klatreskibet. Juledekorationer på legepladsen Efter en omgang julehygge begynder dagens aktiviteter. De ældste børn tager overtøjet på, og begiver sig ud på legepladsen. Her skal der i dag fremstilles juledekorationer. Under et halvtag bliver gran, ler og pynt fordelt på en række borde. Børnene begynder at forme leret, får det placeret på et stykke pap og placerer et stearinlys i midten af leret. Juledekorationerne er allerede ved at tage form. Legepladsen er børnehavens stolthed. - Nu har jeg selvfølgelig ikke set alle legepladser i Sydslesvig, men jeg er ikke i tvivl om, at vi har den bedste, siger pædagog Vivian Boelmann. Legepladsen består primært af naturmaterialer, og pladsens flagskib er rent faktisk et stort skib, som børnene elsker at klatre rundt på. I et hjørne af legepladsen blev der for år tilbage plantet en bøgelabyrint, som i dag er omkring en meter høj. - Det varer stadig noget tid, før hækkene har den helt rigtige højde, men børnene er begyndt at lege i labyrinten, siger Lone Petersen. Tilbage ved bordene under halvtaget er de første juledekorationer ved at være færdige. Når alle de store børn er færdige, er det de mindstes tur. Fra 31 til 35 Jaruplund Børnehave har i øjeblikket 31 børn fra Jaruplund, Hanved og omegn. Takket være en dispensation vil der til marts næste år være 35 børn i børnehaven. ILLUSTRATION: HEIKE NEBBE Interessen for en børnehaveplads i Jaruplund er stor. - Vi har mange små børn under to et halvt år på indskrivningslisten og heraf har langt de fleste dansk tilknytning, fortæller Lone Petersen. Når et barn på indskrivningslisten fylder to år, modtager familien et brev fra børnehaven. I brevet inviteres barnet til, en gang om måneden, at komme på besøg i børnehaven. - Det at børnene kan besøge børnehaven, inden de skal begynde, er med til at gøre dem trygge. Samtidig får forældrene mulighed for at se, hvad det er, de siger ja til, og de forældre, der vurderer, at det alligevel ikke er noget for deres barn, kan vælge at sige fra, siger Lone Petersen. Håb om mere plads Når børnene ikke er at finde i børnehaven, er de tit i den nærliggende»schauland-halle«. Her har de gymnastik i en times tid til halvanden hver mandag og svømmer en time hver fredag. Også skolen i Jaruplund, som er børnehavens tætteste nabo, bliver besøgt. En gang om ugen låner førskolebørnene bøger på skolebiblioteket, og holder frikvarter med skolebørnene. Jaruplund Børnehave har eksisteret siden Dengang kunne de første børn rykke ind i en splinterny og moderne børnehave. Det er nu godt 42 år siden, og børnehaven kunne i dag godt trænge til en renovering og ikke mindst en udvidelse. Hvis man ser bort fra de rum, som børnehaven i øjeblikket låner, består Jaruplund Børnehave af to rum. - Vi prøver at udnytte stedet fuldt ud og prøver at tænke kreativt, siger Lone Petersen, som dog ikke lægger skjul på, at hun gerne så, at der snart kunne findes penge til en udvidelse. Skoleforeningens tekniske afdeling har allerede fået udarbejdet en model af en fremtidig børnehave med plads til både børnehave- og vuggestuebørn. En udvidelse af den nuværende børnehave vil ikke kun betyde, at børnene vil få mere plads at boltre sig på. - Den vil også betyde, at børnene vil blive sparet for at skulle skifte institution, når de skal fra vuggestue og i børnehave, siger Lone Petersen. Selv om det på nuværende tidspunkt ikke er til at sige, hvornår en udvidelse kan blive en realitet, står den alligevel øverst på børnehavens ønskeseddel. - Og man har jo lov til at håbe, siger Lone Petersen. Nils og Thore har travlt med at bygge med klodser. Tasja med sin nyproducerere juledekoration. Labyrinten kan sagtens bruges, selv om den endnu ikke er så høj. I dagens kalenderæske gemmer sig en nissepige.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia. Dag Dato Aktivitet Personale Tirs 4. nov Model for en dag vol. 2 To, Ki, Ja, Tr, Ti Tors 6. nov Butterflymøde Ki, Ja, Ca, Tirs Tors 11. nov 13. nov Svanesang Julegaveværksted Drengerøvsaften FIFA på PlayStation

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini.

Fra Sydslesvigsekretariatet deltog Steffen Bang og Susan Parwini. Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Referat af ordinært møde den 30.

Læs mere

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14

NYHEDSBREV Projekt Nærmiljø November 13 - januar 14 I denne udgave af nyhedsbrevet Efteråret er kommet...1 Røgfri på Arendalsvej...2 Fitness - så er vi igang...4 Trænger din økonomi til et servicetjek?...5 Café Solskin - en solskinshistorie...6 Bagagerumsmarked...8

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1

SFO BAKKESKOLEN [FORFATTERENS NAVN] 1 [FORFATTERENS NAVN] 1 Nyt fra SFO Bakkeskolen Personale: Vi siger tak for tiden her til Anita og Jesper, som har været studerende. Anita og Jesper ønskes stor fornøjelse med udfordringerne fremover. Vi

Læs mere

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte EKSTRA JUL Nr.10,5 december/januar 2011/2012! 11.årgang! OK-Hjemmet Thea! Protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Sætternissen har været på spil!! Ninas fine artikel om Psykiatrien s Dag

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012

UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 UNGDOMSKOLLEGIETS EGEN AVIS APRIL 2012 KOLLEGIE NYT Thomas M., Rasmus, Søren, Sabrina og Camilla sammen med Mikkel Hansen kåret som verdens bedste håndboldspiller. VIGTIGT: Kollegienyt kan endvidere ses

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

NYT HERSKINDSKOLEN. Fra skoleleder

NYT HERSKINDSKOLEN. Fra skoleleder Juletræet er ikke en særlig gammel tradition i Danmark D E C E M B E R 2 0 1 1 NYT HERSKINDSKOLEN Traditionen med at hente et juletræ ind i stuen og pynte det med lys stammer fra Tyskland - og den tradition

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Ny Afdelingsleder For Kollegiet, Caféen og Klubtilbud Elevråd Markedsprojekt Sommer

Ny Afdelingsleder For Kollegiet, Caféen og Klubtilbud Elevråd Markedsprojekt Sommer Ny Afdelingsleder For Kollegiet, Caféen og Klubtilbud Elevråd Markedsprojekt Sommer Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. Så er det allerede igen tid til meget spændende historier fra elevernes hverdag.

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Julemanden: Hvad kan du?

Julemanden: Hvad kan du? Der var engang en nisse, der ville søge arbejde hos Julemanden. Julemanden havde et værksted, hvor der altid var plads til flere opfindsomme og fingernemme hjælpere. Julemanden: Hvad kan du? Nissen fik

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen 1.11.2011 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 26. oktober 2011 kl. 19.30 i Slesvig, Ansgar-Salen Til stede: Åse Jørgensen, Andreas André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars Wichmann,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS.

Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS. Telefon nummer: 99 45 49 70 JULEÅBENTHUS. Torsdag d. 9. december inviterer vi alle Stjernehusets børn, forældre og søskende til Julehygge. Traditionen tro stiller vi an med små værksteder, hvor der kan

Læs mere

Kære forældre. 6. december 2013

Kære forældre. 6. december 2013 6. december 2013 Kære forældre Om ikke så længe udrinder kalenderåret 2013; og derfor vil vi gerne indlede denne forældreskrivelse med at udtale en stor tak for jeres store samarbejde og gode involvering

Læs mere

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk

I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk 34. årgang nr. 2 November 2007 Foreningens hjemmeside: www.hjemstavnsfolkedanserne.dk I ønskes alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. 2 Hjemstavns Folkedanserne på Frederiksberg

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

December 2014 Niveau B

December 2014 Niveau B December 2014 Niveau B Navn: Klasse: 1 Sætninger Skriv en sætning der passer til hvert billede. Husk at starte med stort bogstav og slutte med punktum. 2 Synonymer Ord med næsten samme betydning hedder

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3 UGEBREV nr. 18 uge 1 Årgang 3 Kære alle børn og forældre! Vi er kommet godt i gang med skolen efter en dejlig lang juleferie. Der har godt nok været mange børn syge her i den første uge, så influenzaen

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15

Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 1 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Folketingets formand Mogens Lykketoft Ved friluftsmødet i Flensborg Søndag den 25. maj 2014 kl. 14.15 Kære venner Jeg er stolt over

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR. 74 27. NOVEMBER 2011

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR. 74 27. NOVEMBER 2011 Nyheder og informationer fra Osted Idrætsforening Side 1 af 6 Indhold 1. JULETRÆSFEST I OSTEDHALLEN... 1 2. LBS LANDSBADMINTONSTÆVNE I EFTERÅRSFERIEN... 2 3. DGI BADMINTONSTÆVNE FOR + 60 ERE... 2 4. LOPPEMARKED

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Julekursus - 22.12-28.12. Julehygge. Omsorg Nærvær Samvær

Julekursus - 22.12-28.12. Julehygge. Omsorg Nærvær Samvær 2013 Julekursus - 22.12-28.12 Julehygge Omsorg Nærvær Samvær Side 2 Julehygge på Livsstilshøjskolen For nogle mennesker er det slet ikke en selvfølge, at juledagene er ensbetydende med smilende hygge,

Læs mere

Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFOYgdrassil, Vejle December 2013

Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFOYgdrassil, Vejle December 2013 Center Nyt Centerklasserne Mølholm Skole og SFOYgdrassil, Vejle December 2013 Læs, lyt eller se klip om: Besøg i kirken Stormen Bodil Kringsminde som i gamle dage! Find nissen i Yggdrasil Lego robotter

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015

GRÆNSER. Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 GRÆNSER Arbejdende ugekursus for forfattere, illustratorer og oversættere 04. - 10. oktober 2015 Jaruplund Højskole I samarbejde med Litteratour og Dansk Forfatterforening Tør du krydse grænsen og udfordre

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Emneugen Se billederne fra arbejdet og fra udstillingen

Emneugen Se billederne fra arbejdet og fra udstillingen I dette nummer vil du kunne læse om: Et halloween indlæg fra skolens store græskarmand om efterår og kommunevalg Velkommen til Nyt Nuntius. Velkommen til et nyt layout og en ny måde at præsentere vores

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Velkommen - Forældre til forældre

Velkommen - Forældre til forældre Velkommen - Forældre til forældre Vi synes selv, at vi har verdens bedste børnehave... -Og I bydes hjerteligt velkommen! Børnehaven er et rigtigt godt valg for Jer, der ønsker en lille og hyggelig børnehave.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere