Projekt SUNDHED i almene boligområder

Transkript

1 D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Evaluering af fase 2 i Projekt SUNDHED i almene boligområder Fremme af lighed i sundhed ved udvikling og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i de almene boligområder Nøjsomhed og Vapnagaard, Helsingør Kommune, Januar 2010-December 2011 Else Nygaard, Lone Bak & Finn Diderichsen, Afdeling for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab ISBN:

2 Tak til alle som har taget vel imod os, når vi har været on location, og til alle som har stillet op til interview og delt forventninger og forestillinger, overvejelser og vurderinger med os. Takket være jeres positive holdning til erfarings- og vidensdeling foreligger her midtvejsevaluering af Projekt SUNDHED. Else Nygaard, Lone Bak, Finn Diderichsen København, 1. april

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING AKTIVITETER I PROJEKTPERIODEN Interviewundersøgelse blandt beboerne Beboernes forslag og ønsker Mad & Motions kurser Kursusforløb i Nøjsomhed Kursusforløb i Vapnagaard Kompetenceudviklingsmøde for følge- og styregruppe Sundhedsambassadører Implementeringsstrategi ANALYSE OG VURDERING Empowerment-processen Processen fra interviewundersøgelse til målet om empowerment Udfordringer i det sundhedsfremmende arbejde Forankring, sparring og erfaringsudveksling Ressourcer Projektorganisering SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER LITTERATUR- OG REFERENCELISTE

4 1 Indledning Helsingør Kommunes projekt Fremme af lighed i sundhed ved udvikling og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i almene boligområder, også kaldet Projekt SUNDHED, har nu været i gang måneder, og det er blevet tid for midtvejsevaluering. I midtvejsevalueringen vil fokus være på de aktiviteter som Projekt SUNDHED har startet og gennemført i perioden: Først og fremmest den omfattende interviewundersøgelse blandt beboerne for at få afklaret deres forestillinger om sundhed og deres ønsker til sundhedsfremmende aktiviteter, de igangsatte Mad & Motions kurser og den nyligt opstartede sundhedsambassadørordning. Det analytiske fokus vil ligge på beboerinddragelse og deltagelse som elementer i empowerment-processen. I forhold til evalueringens forståelsesmodel, den integrerede implementeringsmodel (Winter, Nielsen 2008), flytter vi hermed fokus fra frontmedarbejderne til målgruppen. Vi slipper dog ikke helt frontmedarbejderne, idet vi følger op på kompetenceudviklings-processen, som den manifesterede sig på følgegruppemødet i november Metodisk har vi fortsat den kvalitative tilgang med individuelle interviews, dokumentanalyser, mødedeltagelse, besøg i områderne, samt de løbende dialogmøder med projektleder. Blandt de dokumenter der indgår, vil vi især fremhæve rapporten, som er udarbejdet af projektleder og medarbejder om interviewundersøgelsen blandt beboerne. Rapporten er opdelt i tre elementer, der udgør henholdsvis en beskrivende del, en analyse- og vurderingsdel samt til slut en sammenfatning med anbefalinger til det videre arbejde med Projekt SUNDHED. 4

5 2 Aktiviteter i projektperioden Et grundlæggende ønske fra opgavestiller, har været, at evalueringsprocessen baseres på følgende elementer: Empowerment Netværksdannelse Bæredygtighed Ifølge evalueringsplanen skal der i midtvejsevalueringen indgå en beskrivelse af, hvordan de sundhedsfremmende projekter er realiseret og udviklet. Endvidere skal midtvejsevalueringen indeholde en vurdering fra de forskellige aktører af de foreløbige resultater (Nygaard, Diderichsen 2010:5). Først vil vi beskrive de konkrete tiltag der er igangsat. Disse omfatter beboerinddragelsen via interviewundersøgelsen, Mad & Motions kurserne, Kompetenceudviklingsmødet i sundhed og sygdom for følge- og styregruppe, samt den nyligt igangsatte uddannelse af Sundhedsambassadører. 2.1 Interviewundersøgelse blandt beboerne Projektleder Eva Thune Jacobsen og studentermedhjælp Mette Justesen har gennemført en omfattende interviewundersøgelse blandt beboerne i de to boligområder. Formålet hermed var at skabe viden om beboernes behov og ønsker som inspiration for de sundhedsfremmende aktiviteter i Projekt SUNDHED. Undersøgelsen bygger på en række gruppeinterviews med beboerne i Vapnagaard og Nøjsomhed. Beboerne blev samlet i grupper med 1-10 deltagere udvalgt på alder, køn og etnicitet. 20 grupper med i alt 100 beboere har deltaget (Jacobsen, Justesen 2011:3). 5

6 I undersøgelsen beskrives beboernes glæde ved, at blive inddraget i processen. De glæder sig over, at blive lyttet til og oplever ifølge interviewundersøgelsen en anerkendelse af egne behov og interesser. Der er gennem interviewundersøgelsen skabt en forventning hos beboerne om inddragelse og derved igangsat en tillidsproces mellem boligselskab, kommune og beboere. Dette stiller et øget ansvar til Projekt SUNDHED, om at man forsøger at leve op til projektets målsætning om beboerinddragelse. Interviewundersøgelsen er således starten på en proces, der inddrager såvel beboere, frontmedarbejdere og kommune en proces som projektgruppen er ansvarlig for at udvikle og gennemføre. Evaluator har i dialog med projektleder observeret, at projektleder i samarbejde med følgegruppe har igangsat det fremadrettede arbejde med beboernes ideer og forslag (Jacobsen 2011). Dette vurderes af evaluator som et afgørende og vigtigt tiltag fra projektleders side i arbejdet frem mod målet om beboerinddragelse i Projekt SUNDHED Beboernes forslag og ønsker I den udarbejdede interviewundersøgelse fremgår en række forslag fra beboerne til sundhedsfremmende aktiviteter i boligområderne (Justesen 2011). Disse forslag kan kategoriseres som forskellige aktivititetsformer med forskellig tidsmæssig udstrækning samt forskellige krav til forberedelse og ressourcetilførsel: A. Events eller oplevelsesdage I forslagene fra beboerne er ønsker om forskellige events eller oplevelsesdage fx kulturfest, samt idræts- og motionsdage. Disse forslag refererer blandt andet til tidligere initiativer i boligområderne. B. Kompetencegivende aktiviteter Kompetencegivende aktiviteter indgår blandt beboerforslagene og handler om fx kursus i cykling, Mad & Motion, rygestop, førstehjælp samt fitness og dans. 6

7 Et ønske om at lære at cykle kan dels tjene som en mulighed for, at få motioneret, men også betyde øget bevægelsesfrihed og måske dermed en større personlig frihed for personer, som er bundet til boligområdet. Ifølge projektleder Eva Thune Jacobsen er beboerforslaget om cykelkursus ved at blive undersøgt og planlagt. C. Faciliteter, muligheder og foreningsdannelse Der formuleres af beboerne ønske om et større udvalg af kønsopdelte klubaktiviteter, herunder blandt andet mulighed for at muslimske kvinder kan få adgang til svømmehal. Der ønskes endvidere øget adgang til klub-, motions- og selskabslokaler herunder brug af servicecentret og Væbnercafeen. Der peges endvidere på anlæg (motionssti med belysning) og redskaber til både sport (Trampolin, låne cykler, klatrestativ) og socialt samvær (grills), samt flere udendørs faciliteter for børn. D. Information og viden Der ønskes mere viden om sundhed. Dette omhandler sundhedsforedrag, mere om sundhed i Vapnagaard Nyt, temadage om sundhed samt besøg af professionelle sundhedsfolk eller sundhedsplejerske. Projekt SUNDHEDs store arbejde med interviewundersøgelsen har givet et solidt kendskab til beboernes sundhedsforståelse og ønsker omkring sundhed i boligområdet. Undersøgelsen er det første væsentlige skridt mod beboerinddragelse i det sundhedsfremmende arbejde. Udfordringen bliver at implementere interviewundersøgelsens resultater. 2.2 Mad & Motions kurser Mad & Motion er afholdt som separate kurser i både Vapnagaard og Nøjsomhed med fokus på sundhedsfremme. Der er pt. afholdt to kurser i hver af de to boligområder, senest i Nøjsomhed marts

8 Tilmeldingen til Mad & Motion er sket gennem de boligsociale medarbejdere. Der er løbende informeret om kurserne gennem boligområdernes Nyhedsbreve og ved opslag i trappeopgange. Kurserne har til formål at styrke udvalgte etniske minoriteters sundhedsstatus i boligområdet Nøjsomhed, hvor sundhed forstås i en bred betydning med fokus på livsstil og velvære. (Feddersen 2010a). Kurset skal øge deltagernes faktuelle viden om sundhed samt fordelene ved en sund livsstil. Samtidigt er målet, at give deltagerne konkrete værktøjer til sundere vaner. Foruden kursets mål med at øge viden og handlekompetence er det en målsætning at styrke deltagernes indbyrdes relationer og udvide deres netværk (Feddersen 2010a) Kursusforløb i Nøjsomhed Til det første kursusforløb i Nøjsomhed var ti kursister tilmeldt. Deltagerne var kvinder mellem år med en gennemsnitsalder på ca. 48 år. Deltagerne var interesseret i metoder til at tabe sig, samt i at få inspiration og konkrete ideer til sund mad. Ifølge kursusevalueringen gav kurset deltagerne et mere afslappet forhold til mad samt udvidet viden om sundhed gennem blandt andet diskussion af aktuelle sundhedsbudskaber (Feddersen 2010b). Kurset opnåede gode resultater gennem anvendelse af konkrete illustrationer og praktiske eksempler på sundhedsfremme. Små delmål gav hele tiden deltagerne små succeser. Det er beskrevet, hvordan der vil blive fulgt op på kursusdeltagernes livsstilsomlægning. Dette angives at skulle ske igennem de boligsociale medarbejderes løbende kontakt til deltagerne (Feddersen 2010b). I kursuslederens evaluering af kurset beskrives hvordan der på kurserne blev skabt kontakt mellem deltagerne på tværs af etnicitet: Det er interessant at se, hvordan kursisterne hurtigt lærer hinanden at kende på holdene. I starten er der en vis tilbageholdenhed som ret hurtigt erstattes af nysgerrighed og hjælpsomhed. Intro af råvarer blev brugt som en anledning til at høre, hvad de enkelte ting hedder på de forskellige sprog, hvilket igen medførte en vidensdeling om, hvad man især bruger råvarerne til i de enkelte lande. Der var 8

9 stor interesse for i hvilken del af boligområdet de enkelte boede og der blev i høj grad debatteret forskellige aktuelle emner som vedrørte boligområdet. (Feddersen 2010b) Det er således kursuslederens oplevelse, at der på kurset blev skabt rum og muligheder for at møde nye mennesker i boligområdet. Deltagerne har efterfølgende taget initiativ til at opstarte en månedlig madklub. Det andet kursusforløb i Nøjsomhed med titlen Livet er dit, som fandt sted i marts 2011 under ledelse af ernærings- og sundhedskonsulent Edith Rasmussen, havde en vanskelig opstart. Til første kursusgang mødte ingen op. Med en særlig rekrutteringsindsats via ejendomsfunktionærerne, deltog efterfølgende personer på 3 kursusgange, heraf en person af arabisk herkomst. Deltagernes forventninger var kendskab til sund mad og sunde måltider, og socialt samvær. Der blev i kursusforløbet skabt opmærksomhed omkring de 8 kostråd, fuldkorn, og begrænsning af salt og sukker. Der blev givet værktøjer til personer med såvel over- som undervægt, og der blev talt om strategier til at håndtere alkohol- og tobaksvaner. Kursusleder kom i sin evaluering med en række forslag til det videre arbejde, herunder forslag om tema-aftener om udvalgte KRAM-problemstillinger med inddragelse af de kommende sundhedsambassadører (Rasmussen 2011) Kursusforløb i Vapnagaard Der er i Vapnagaard gennemført to Mad & Motions kurser. På første kursusforløb ønskede størstedelen af kursisterne hjælp til vægttab, mens deltagerne på det andet kursusforløb i højere grad ønskede at få inspiration til en sund livsstil, herunder sundere madlavning til børn, viden om BMI og fedtfattig mad samt små tips og ideer til en sundere livsstil (Feddersen 2010c) På kurset i Vapnagaard blev der som i Nøjsomhed hurtigt etableret et socialt fællesskab mellem beboere med forskellig etnisk baggrund. 9

10 I erfaringerne fra Mad & Motions kurset indgår blandt andet, hvordan børnepasning under kurserne har været et vigtigt grundlag for at nogle deltagere har kunnet deltage på kurset. Dette gælder bl.a. alenemødre samt kvinder fra familier, hvor manden ikke automatisk overtager børnepasningen, når kvinden skal ud. Projektgruppen må overveje, hvordan disse erfaringer kan bruges ved blandt andet et eventuelt cykel-kursus. Børnepasningen har - foruden at være en nødvendighed for at kvinderne kunne deltage - også medvirket til at skabe relationer mellem børnene. Opsamlende har kurserne i Vapnagaard og Nøjsomhed til formål at styrke forskellige etniske gruppers sundhedsstatus i henholdsvis Vapnagaard og Nøjsomhed. På kurserne er sundhed bearbejdet i en bred betydning med fokus på både kost, livsstil og trivsel. Kurset skriver sig ind i empowerment processen, hvor en målsætning er at øge dens enkeltes viden og handlekompetence. Samtidig er der på kurserne grundlagt mulighed for at styrke indbyrdes relationer og netværksdannelse mellem beboerne i området. 2.3 Kompetenceudviklingsmøde for følge- & styregruppe Den 22. november 2010 blev der afholdt et møde for Kompetenceudvikling i sundhed og sygdom for Projekt SUNDHEDs følge- og styregruppe. I mødet deltog 23 personer, heriblandt tre nye beboerrepræsentanter i følgegruppen, to fra Nøjsomhed og en fra Vapnagaard. Formålet med mødet var ifølge referatet (Jacobsen 2010): At få en fælles aha oplevelse omkring sundheds- og sygdomsbegreber i Projekt SUNDHED. At få en fælles forståelse for de forskellige roller, vi har som lokale aktører og som kommunalt ansatte med henblik på at understøtte Projekt SUNDHED. Som undervisere på mødet var strategisk sundhedskonsulent og projektleder Eva Thune Jacobsen samt overlæge i Sundhedsstyrelsen Jean Hald Jensen. 10

11 Undervisningen bestod af et oplæg af projektleder om: Sundhed og sundhedsfremme hvad er det i Projekt SUNDHED? med efterfølgende diskussion af en case. Derudover var der oplæg af Jean Hald Jensen om Livsstil og sygdomme hvad bliver man syg af? I oplægget blev emner som sundhedsfremme og forebyggelse berørt gennem temaer som rygning, fysisk aktivitet, overvægt, alkohol, middellevealder, livsstil og sygdomsrisici, samt faktorer som mental sundhed, stress, søvn og miljø. Herefter var der en fælles refleksion over, hvad man i fællesskab og individuelt kan gøre for at fremme sundheden for beboerne i Vapnagaard og Nøjsomhed. Som et centralt element for dagen diskuterede deltagerne udfordringer og løsninger ved de sundhedsfremmende aktiviteter i Nøjsomhed og Vapnagaard. Der blev her diskuteret og prioriteret mellem konkrete udfordringer hhv. fra et borgerperspektiv og et fagprofessionelt perspektiv (tabel 1). Tabel 1 Prioriterede udfordringer Prioriterede udfordringer Borgerperspektiv Fagprofessionelt perspektiv Manglende økonomi mange tilbud kræver At det giver mening brugerbetaling Sund kost svært pga. begrænset økonomi Rekruttering Egen motivation kan mangle At få sat motivationsprocessen i gang Mangel på tid eller overskud til at deltage Ansvar/medansvar Borgerne har deres egen definition af sundhed Professionalisering/behandlerkultur risiko for at støde nogen væk Ønske om medbestemmelse Vi kan godt selv At sikre relationer/netværk Det skal give mening (gavne mig selv) Hvordan får man folk til at være aktive? Kulturkløft manglende sammenkomst Incitament/fastholdelse i mellem danskere og indvandrere projekt/aktivitet/opgave? (Kilde: Jacobsen 2010:bilag3) Her påpeges i borgerperspektivet elementer som økonomi og andre ressourcer, og samtidig inddrages elementer i udfordringen omkring empowerment, hvor beboernes eget ansvar, motivation og medansvar, ifølge referatet, udgør afgørende elementer for det sundhedsfremmende projekt. Udfordringerne blev videre bearbejdet i en række prioriterede løsningsforslag (tabel 2). 11

12 Tabel 2 Prioriterede løsninger Prioriterede løsninger: Brugerinddragelse Rekrutteringseffekt: Være i øjenhøjde, gensidig respekt/troværdighed, værdigrundlag Skabe tillid/fælles rum mellem borger og de professionelle Fokus på dialog borger/professionel, borger/borger, professionel/professionel Strategi: Kommunikation sikre fælles forståelse og minus blinde pletter At vi mødes forventningsafklaring, netværk, ligeværd, dialog Fælles ansvar holdningsændring hos alle parter for at kunne mødes (fælles spilleregler) Partnerskab boligområde, kommune, frivillige organisationer mv. At tænke i helheder (tværfaglighed + økonomi + organisering) Sponsorer i forbindelse med økonomien Skabe relationer: Netværksgrupper for børnefamilier Uddannelse af coaches til individuelle løsninger kontra systemets kassetænkning (hellere lokal hjælp) (Kilde: Jacobsen 2010:bilag3) Brugerinddragelse som den første blandt de prioriterede løsninger er, helt forenelig med Projekt SUNDHEDs erklærede mål om empowerment. Prioriteringerne skal ifølge projektleder fungere som udgangspunkt for det videre arbejde i følge- og styregruppe. Udformning af de konkrete løsningsforslag visualiserer fælles ønsker og ambitioner for Projekt SUNDHED i følge- og styregruppen. Kompetenceudviklingsmødet har således skabt et enigt og solidt grundlag for det videre arbejde. 2.4 Sundhedsambassadører Helsingør Kommune har som tiltag i Projekt SUNDHED indgået et samarbejde med konsulent Lisa Duus om uddannelse af Sundhedsambassadører. Lisa Duus er ansvarlig for udvikling og planlægning af uddannelseskonceptet og gennemførelse af uddannelsen. Deltagere i kurset rekrutteres blandt ressourcestærke beboere, med forskellig etnisk baggrund med interesse for sundhed i området. Rekruttering er sket gennem korte stillingsopslag i opgangene, i Vapnagaard Nyt (oktober 2010), samt gennem en mere uddybende beskrivelse til interesserede. Den 13. januar blev der 12

13 afholdt et informationsmøde med yderligere information om uddannelsen og sundhedsambassadørernes arbejde. Beboere med interesse for at tage uddannelsen, blev opfordret til at give en skriftlig tilkendegivelse til de boligsociale medarbejdere medio januar Ambassadørerne skal efter endt uddannelse være i stand til, at afholde møder i relevante sammenhænge som klubber, væresteder mv. Her skal sundhedsambassadørerne fungere som inspiratorer, igangsættere og holdledere på lokale sundhedsfremmende aktiviteter. Ud over ambassadørernes informations- og vejlederfunktioner er det hensigten, at sundhedsambassadørerne skal være: kulturelle brobyggere i mødet mellem de minoritetsetniske borgere og den sundheds-professionelle verden (Duus 2010). Endvidere kan sundhedsambassadørerne have en mere opsøgende og udfarende rolle med at sætte konkrete aktiviteter i gang. De kommende sundhedsambassadører gennemgår et uddannelsesforløb, der skal give øget handlekompetence indenfor KRAM-faktorerne samt trivsel i familien. De enkelte undervisningsgange er fordelt således: to undervisningstimer til introduktion, fire undervisningstimer til hver af KRAM-faktorer (motion, kost, rygning og alkohol) samt fire undervisningstimer til trivsel i familien. Derudover er der i uddannelsen indlagt en opsamling af temaerne, en mini praktik samt en session om, hvordan ambassadørerne formidler viden om sundhed videre til andre (Duus 2010) Implementeringsstrategi Projektet med sundhedsambassadører i Nøjsomhed og Vapnagaard er igangsat. Tidsplanen for projektet er beskrevet således: 13

14 Figur 1: Tidsplan for sundhedsambassadørordningen (Kilde: Duus 2010:3) Til ambassadørordningen var tilmeldt 5 beboere fra Nøjsomhed og 10 beboere fra Vapnagaard. Ifølge projektleder Eva Thune Jacobsen er det pt. lykkes at fastholde fire deltagere fra Vapnagaard og fire deltagere fra Nøjsomhed. Af referat fremgår, at der på daværende tidspunkt ikke var deltagere med arabisk baggrund fra Nøjsomhed. Man forsøger dog at tage kontakt til muligt interesserede (Rasmussen 2011). Projektets to første faser er således gennemført og fase tre er i gang. Styrkerne og potentialerne ved initiativet er i henhold til målet, at de uddannede sundhedsambassadører kan indgå i en formidling af sundhed til andre beboere. Ambassadørerne kan herigennem hjælpe til at fastholde fokus på sundhed og trivsel i Nøjsomhed og Vapnagaard. Den. 26. april 2011 er planlagt en diplomoverrækkelse ved borgmesteren for de deltagere der gennemfører ambassadørkurset. I slutevalueringen vil evaluator følge op på denne aktivitet gennem interviews med såvel sundhedsambassadører som med kursusledelse og tovholder. 14

15 3 Analyse og vurdering I ovenstående er beskrevet de igangsatte sundhedsfremmende aktiviteter i Nøjsomhed og Vapnagaard. Her følger evaluators vurdering af disse og af kommende opgaver, som skal føre til opfyldelse af projektets mål om, at inddrage beboerne i det sundhedsfremmende arbejde samt på sigt målet om, at initiativerne vil blive forankret i boligområderne og vise sig bæredygtige. 3.1 Empowerment-processen I målene for det sundhedsfremmende arbejde i Nøjsomhed og Vapnagaard blev det besluttet, at inddrage beboerne i Projekt SUNDHED. Beboerne skal inddrages i beslutninger om, hvilke sundhedsfremmende aktiviteter der skal igangsættes, med henblik på at styrke og øge beboernes muligheder for at kunne tage vare på egen sundhed. Beboerinddragelsen vil i det følgende blive beskrevet gennem empowerment-begrebet. Antagelsen bag empowerment er, at mennesker kan tage ansvar for egne handlinger, hvis der har været mulighed for indflydelse på præmisserne for, hvordan dette skal gribes an. Empowerment udgør en forbedringsorienteret tilgang og fokuserer på mulighederne for, at det enkelte menneske kan udvikle egne livspotentialer (Krogstrup 2006: ). I diskussion af beboerinddragelse i det sundhedsfremmende projekt må derfor indgå en klarlæggelse af aktiviteternes styrker og svagheder, samt af beboernes muligheder for at gøre en aktiv indsats i udformningen af de etablerede tiltag Processen fra interviewundersøgelse til målet om empowerment Ser vi nærmere på beboernes interesser og ønsker er der mange fælles berøringsflader mellem beboernes udtalelser og de igangværende projektaktiviteter: trivsel, velvære, glæde, netværk er alt sammen elementer, der kan bruges i mødet med beboerne. Opgaven med at implementere den viden interviewundersøgelsen har givet, kan således igangsættes. En afgørende pointe 15

16 for det fremtidige arbejde vil ud fra ovenstående overvejelser være at udnytte den viden interviewundersøgelsen har givet: Det er vigtigt at lytte til beboerne og møde dem, hvor de er, og ikke hvor man gerne vil have, at de skal være, for kun på den måde vil sundhedsfremme vinde fodfæste. (Jacobsen, Justesen 2011:9-10). Her midtvejs i projektperioden må fokus rettes mod at sikre, at dette kan finde sted Udfordringer i det sundhedsfremmende arbejde Det store arbejde med i interviewundersøgelsen at inddrage beboerne har også kortlagt, hvilke former for udfordringer der eksisterer for projektgruppen med henblik på implementering af sundhedsfremmende aktiviteter. I det følgende skitseres en række udfordringer som er kommet til udtryk i interviewundersøgelsen, og igennem evaluators interviews af nøglepersoner. A. Sproglige udfordringer I interviewundersøgelsen fremgår, hvordan de sproglige kundskaber hos beboerne opleves som begrænsning. Beboerne udtrykker selv, hvordan sproget for mange er en barriere. Dette er en væsentlig pointe i forbindelse med udarbejdelse af information til beboerne. Den sproglige barriere udgør således en central udfordring for kommunikationen med beboerne. B. Kulturelle udfordringer Frontmedarbejdere har i interview anført, at for nogle beboergrupper er sundhed et anliggende der relaterer til reel sygdom, som kun kan diskuteres med lægefaglige personer. Dette forhold kan indgå i udformningen af de sundhedsfremmende initiativer. C. Sundhed i det offentlige rum Interviewundersøgelsen har vist, at grupperinger blandt beboerne ikke motiveres af den offentlige sundhedssnak. Beboere oplever et enormt fokus på sundhed i offentligheden, hvilket ifølge interviewundersøgelsen har ført til at nogle beboere beskriver, at de nærmest er ligeglade med sundhed: 16

17 mange beboere har den holdning, at der bliver eksponeret alt for meget i det offentlige rum (Jacobsen, Justesen 2011:4). Den overdrevne eksponering har medført, at der tages afstand fra sundhedsbegrebet. Dog fastslår rapporten samtidig, at beboerne udtrykker mange positive tilkendegivelser over for det konkrete indhold i sundhedsfremmende aktiviteter. D. Sundhedsfremme i et problemfyldt miljø? For Nøjsomhed gør sig angiveligt gældende, at Projekt SUNDHED finder sted på et strategisk vanskeligt tidspunkt. I boligområdet eksisterer etniske konflikter og modstand mod kommune og boligselskab. Frontmedarbejdere oplever disse problematikker i miljøet som så voldsomme, at det vil influere på beboernes muligheder for at se og finde ressourcer til at fokusere på sundhedsfremme på nuværende tidspunkt. Det må tages i betragtning for de forventninger, der ligger til projektets mål, at de enorme problematikker der er i området vil risikere at modarbejde Projekt SUNDHED. Samtidig må der arbejdes på tilpasning til situationen i implementeringsfasen. Evaluator konstaterer, at der arbejdes ihærdigt på tilpasning til den vanskelige situation i forhold til implementering og fastholdelse af de sundhedsfremmende aktiviteter. E. Forskellige interesser blandt målgruppen Nogle beboere beskriver i interviewundersøgelsen, at de keder sig. De efterspørger noget at give sig til og efterspørger ikke direkte KRAM, men i højere grad den del af Projekt SUNDHED der handler om trivsel, herunder netværksdannelse, samvær, relationer, venskaber, og mødet med andre. Alt sammen elementer der relaterer til det brede sundhedsbegreb, som Projekt SUNDHED baserer sig på. Med oprettelse af madklub efterfølgende har Mad & Motion demonstreret sit potentiale for netværksskabelse. Mad & Motion kurserne og Ambassadørordningen har overvejende appelleret til kvinder (Feddersen 2010c, Rasmussen 2011). Selv om projektets målsætning med disse to kursusaktiviteter er opfyldt, vil evaluator anbefale, 17

18 at der i projekt- og følgegruppe på baggrund af interviewundersøgelsen afsættes tid til diskussion og forberedelse af aktiviteter som retter sig mod andre segmenter af målgruppen. Der er således en række præmisser, som der allerede bliver taget højde for og som der fremover fortsat skal tages højde for. Interviewundersøgelsen demonstrerer, hvorledes der hos nogle beboere defineres en smal forståelse af sundhed, som ofte er afgrænset til kost (Jacobsen, Justesen 2011:4). Interviewundersøgelsen peger derfor blandt andet på en opgave med: at udfordre den gængse sundhedsforståelse fx ved at arbejde med myten om, at sygdom ikke nødvendigvis hænger sammen med, at man er usund, at det ikke behøver at være dyrt at leve sundt, at sundhed også handler om det mentale (trivsel og tryghed) og det sociale (samvær og fællesskab). (Jacobsen, Justesen 2011:12). Dialogen med beboerne har ført til, at der hos nogle er udviklet en bredere forståelse af sundhed. Det opleves, at beboere der har deltaget i interviewundersøgelsen er begyndt at tænke sundhed som sammenhængende med elementer som trivsel. De udfordringer, vi har beskrevet ovenfor, som kan modarbejde det sundhedsfremmende arbejde, kan pege på behov for et mere enkelt og direkte sprog i beskrivelsen af de sundhedsfremmende tiltag. F.eks. vil udtryk som ha det godt sjovere hverdag, hyggelige timer med andre eller kom ud af din lejlighed og mød dine naboer lægge vægt på trivselselementet Forankring, sparring og erfaringsudveksling Som en del af målet for det sundhedsfremmende projekt er der formuleret et ønske om, at der sker en forankring af de igangsatte tiltag i boligområdet. Det er et delmål for Projekt SUNDHED, at aktiviteterne skal være forankret i miljøet efter projektperioden og vise sig bæredygtige. Dette afspejles tydeligt i de valgte 18

19 sundhedsfremmende aktiviteter, hvor både sundhedsambassadørerne og Mad & Motions kurserne har et fremtidsrettet potentiale. I Mad & Motions kurserne er integreret mål om, at der etableres netværk, og om at deltagernes nye viden om sund livsstil forplantes i deltagernes netværk. Sundhedsambassadørerne skal - som beskrevet ovenfor - igangsætte fremtidige aktiviteter og afholde kurser. Der er således mulighed for, at sundhedsambassadører kan inddrages i arbejdet med at udforme beboernes forslag fra interviewundersøgelsen. Samtidig har også Mad & Motions kurset formået at etablere gode potentialer for at forankring kan lykkes: Der er ingen tvivl om, at kurserne styrker netværk på tværs af alder og etnicitet, hvilket på sigt kan være med til, at styrke naboskab og sammenhold i boligforeningen, herunder bidrage til, at afhjælpe ensomhed. (Feddersen 2011:5). Kurserne kan derfor på sigt være et godt afsæt for forankring i boligområdet. For at forankring kan lykkes må det overvejes om de nødvendige ressourcer er til stedet. Der kan i denne sammenhæng inddrages erfaringer fra lignende projekter som bl.a. et projekt fra Gellerup Parken i Aarhus Kommune. Her har man haft succes med at etablere fysiske mødesteder som bibliotek og sundhedshus. På disse steder er det lykkedes at skabe relationer mellem forskellige etniske grupper beboerne imellem, relationer mellem beboerne og de boligsociale medarbejdere, samt relationer mellem beboerne og borgere uden for boligområdet. Sådanne relationer kan i følge arbejdet i Gellerup være aktive ressourcer for beboerne.. synliggørelse af ressourcer i form af ansatte, uformelle og formelle netværk og brobyggere til omverdenen, der kan mobilisere og være motor i en forandringsstrategi. (Andersen, Frandsen 2007:15). Netværksdannelse er en vanskelig proces, ikke mindst i boligområder med mange beboere med lavindkomst. Netværk kan startes op i formelle rammer og kan derfra udvikles til mere uformelle relationer (Hein-Sørensen, Langebæk 2002). 19

20 Aktivitetshus og Servicecenter med tilknyttede medarbejdere udgør sammen med de boligsociale medarbejdere - synlige ressourcer, der giver mulighed for skabelse af formelle netværk. Samtidig er der i Aktivitetshus og Servicecenter mulighed for, at beboere kan mødes og skabe mere uformelle netværk: Det er derfor afgørende at projektgruppen forsætter deres store arbejde med at sikre en bred deltagelse blandt mangfoldigheden af målgrupper i Projekt SUNDHEDS aktiviteter. Generelt for de igangsatte aktiviteter kan anføres, at initiativerne passer i en empowerment tankegang, hvor det at erhverve sig nogle færdigheder og dermed øget selvtillid ses som udgangspunkt for personlig vækst og øget handlekraft. Ambassadørordningen og Mad & Motions kurserne er gode eksempler på en selvhjælpstilgang, som der gives et konkret eksempel på ift fysisk aktivitet i en artikel i Beboerbladet For alle der bor i almen bolig, om hvordan man gennem et lærerstyret kursus kommer i gang med 36 sjove gåture sammen med naboen (Højrup 2010). At kunne tage ansvar og kontrol over egen sundhed og eget liv er en ressourcekrævende proces, som et formelt netværk kan blive en central medspiller i. I forhold til netværksdannelse har en frontmedarbejder påpeget, at det må overvejes, hvorvidt der er tilstrækkeligt antal ressourcepersoner blandt frontmedarbejdere og beboere - på det operationelle plan. Dette omhandler hjælp til at støtte op om madklubben, den nødvendige støtte til sundhedsambassadørernes fremtidige arbejde, samt personkontakt til kursister på Mad & Motionskurset og til kontaktpersoner og respondenter i interviewundersøgelsen. Et led i det sundhedsfremmende projekt er en diskussion blandt projekt- og følgegruppe af netværksdannelse, af fastholdelse af netværk, og ressourceafklaring med refleksion over beboernes kompetencer til selv at videreføre de igangsatte projekter. Videre må det overvejes, hvem der er katalysator for netværksdannelse, samt hvorledes brobygning mellem forskellige grupper med forskellige ressourcer kan finde sted. 20

21 3.1.4 Ressourcer Helhedsplanerne for de to boligområder har bearbejdet ressourceproblematikken, og Projekt SUNDHED baserer sig på, at sundhed er skrevet ind som indsatsområde (Helhedsplan Vapnagaard 2008:21-23, Handleplan Nøjsomhed 2010:21). Der henvises bl.a. til ABCD-metoden (asset based community development) og betydningen af fokus på muligheder frem for på problemer. Det er med dette fokus, at forandringspotentialet kan udfoldes (Helhedsplan Vapnagaard 2008:18; Socialministeriet 2006). Ressourceafklaring handler bl.a. om at kunne trække på etablerede netværk såsom ressourcestærke enkeltpersoner, foreninger, klubber, institutioner osv. Evaluator er vidende om den store rolle som de boligsociale medarbejdere spiller i denne henseende. Det kan imidlertid overvejes, om der er andre frontmedarbejdere, som kan bidrage til opgaven. Evaluator tænker i første omgang på frontmedarbejdere med beboerkontakt: i institutionssammenhæng (skole, børne-unge institutioner), i forbindelse med besøg i hjemmene (sundhedsplejersker, hjemmehjælpere, ældreplejen), klub- og foreningsledere, mfl. Mange af disse er repræsenteret i den meget engagerede følgegruppe for projektet, og kan bidrage med viden og erfaringer om brugbare løsninger på konkrete spørgsmål. Projekt SUNDHED er nu i gang med at gennemarbejde de forslag beboerne er kommet med i interviewundersøgelsen. Ift. empowerment-processen er det af stor betydning, at der i følgegruppen er indtrådt repræsentanter for beboerne. I det kommende arbejde indgår at få koblet de allerede etablerede tiltag og beboerønsker til fremtidige initiativer - en proces, hvor projektgruppe og følgegruppe diskuterer og præciserer deres indbyrdes forventninger til ressourceallokering, og ansvarsplacering, samt beslutter tids- og aktivitetsrammer for kommende initiativer (Socialministeriet 2006). Nedenstående citat sammenfatter, hvorledes et problemfokus kan generere en negativ spiral, som ikke giver mulighed for udvikling af empowerment og 21

22 netværksdannelse der baserer sig på ressourceallokering, og derfor aldrig vil blive bæredygtigt: hvis det er problemerne, der udløser støtten, hvis det er andre, der sætter dagsordenen, og hvis støtten forsvinder, når problemerne synes løst, så kan det blive svært for de mennesker som bor i lokalområdet, at finde motivation og engagement. De risikerer at føle sig som statister i et spil, som andre iscenesætter og de føler sig ladt i stikken når projekterne slutter. (Socialministeriet 2006). 3.2 Projektorganisering Evaluator ser det som en vigtig udvikling i projektorganiseringen, at følgegruppen er blevet udvidet med 3 beboerrepræsentanter. Dette er et godt signal for projektet: Borgerinddragelse og empowerment er ikke blot noget der tales om i Projekt SUNDHED, men noget der praktiseres. Den bredt sammensatte, velfungerende følgegruppe, som vi har beskrevet detaljeret i første evalueringsrapport (Nygaard, Rømer, Diderichsen 2010), har i perioden afholdt to møder. Novembermødet, hvor også styregruppen deltog, styrkede gennem oplæg og diskussion deltagernes viden om sundhedsbegrebet (Jacobsen 2009), og martsmødet var starten på det processuelle arbejde med realisering af beboernes ønsker og forslag fra interviewundersøgelsen (Jacobsen 2011; Andersen 2011). Organiseringen omkring Projekt SUNDHED har fungeret planmæssigt i den forløbne periode på trods af sygdom og udskiftning blandt frontpersonale, og på trods af strukturændringer i kommunen og det forhold, at Boliggaarden (tidligere Helsingør Boligselskab for Vapnagaard og Boligselskabet Kingo for Nøjsomhed) nu omfatter begge boligområder. Ifølge en medarbejder i boligområdet, er der med Boliggården kommet en professionel medspiller for Helsingør Kommune, hvor et stærkt arbejdsfællesskab kan etableres. 22

23 4 Sammenfatning og anbefalinger Projekt SUNDHED har i den forløbne periode gennemført flere aktiviteter: Først og fremmest den omfattende beboerundersøgelse, som har været igangsætter for processen med empowerment. Dernæst er der med kompetence-dagen i november for følge- og styregruppe fulgt op på spørgsmål vedr. sundhedsbegrebet Hvad skal vi mene om sundhed? Beboerne er nu repræsenteret i følgegruppen. Dermed er empowerment-elementet yderligere blevet forstærket. Mad & Motion kurserne er tilbudt til både Vapnagaard og til Nøjsomhed, og er blevet gennemført med to kurser i hvert boligområde med stort udbytte og tilfredshed hos deltagere og kursusleder. Sidst er sundhedsambassadørordningen startet op. I forhold til Projekt SUNDHEDS overordnede målsætning om at der er etableret mindst to forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i mindst ét boligområde (Jacobsen 2009) kan konstateres, at dette mål er på vej til at være opfyldt. Målsætningens understregning af, at det skulle være i mindst ét boligområde kan tolkes derhen, at projektleder på forhånd var opmærksom på, at der kunne være nogle barrierer i det ene område, som her ville vanskeliggøre projektets progression. På trods af sociale og etniske konflikter blandt beboerne i boligområdet og strukturelle omlægninger i Kommune og i boligselskab er det lykkedes for Projekt SUNDHED at igangsætte og gennemføre beboerrettede aktiviteter både i Vapnagaard og Nøjsomhed. Det har krævet en stor og vedholdende indsats fra projektleder, projektgruppe, og ikke mindst fra de boligsociale medarbejdere. I projektbeskrivelsen indgår endvidere en forventning om, at der i processen arbejdes med beboerinddragelse og forankring af det sundhedsfremmende arbejde (Jacobsen 2009:2). Dette arbejde er påbegyndt med beboerrepræsentanter i følgegruppen og med den omfattende interviewundersøgelse, som nu er under realisering. Evaluator anerkender kombinationen af disse bottom-up initiativer med top-down aktiviteterne som 23

24 Mad & Motion og sundhedsambassadørordningen. Projekt SUNDHED er med de top-initierede kurser holdt i gang og har ikke lidt under det tids- og ressourcekrævende arbejde som interviewundersøgelsen har været. De kommende sundhedsambassadører vil snart være klar til at bidrage til arbejdet med at implementere udvalgte beboerforslag. Interviewundersøgelsen har dokumenteret beboernes mangeartede opfattelser af sundhed. De 100 interviewpersoner har gennem interviewet fået en øget forståelse for det brede sundhedsbegreb. Forhåbningen kan være, at denne forståelse yderligere vil udbredes blandt beboerne. I det fremadrettede arbejde er det vigtigt for fastholdelse af beboerinddragelse, at beboerne kan genfinde de forslag, de er kommet med. Målet er at omsætte beboernes forslag til handling. En del af forslagene er allerede realiseret eller under realisering, men da ikke alt kan eller skal realiseres, er en vigtig opgave for projektgruppen at informere om udvælgelsesproceduren til beboerne ikke mindst til de beboere der har deltaget i interviewundersøgelsen. For at arbejdet med beboernes ønsker kan realiseres, kan det overvejes at igangsætte arbejdsgrupper, gerne nedsat af og blandt følgegruppens mange kompetente medlemmer, der sammen med beboere kan skabe det nødvendige netværk, de optimale ressourcer og påtage sig ansvar for konkrete projekters gennemførsel. Disse skridt vil bidrage til, at projektet kan opfylde intentionen om beboerinddragelse og empowerment. Evaluator har - med henvisning til det formål projektleder havde opsat for følgegruppemødet den 14. marts - konstateret, at denne proces er startet: Hvad kan vi gøre i fællesskab? Hvilke faglige og økonomiske ressourcer har vi? (Jacobsen 2011). 24

25 5 Litteratur- og referenceliste Andersen B (2011): Referat: Møde i følgegruppen almene boligområde Vapnagaard & Nøjsomhed, 14.marts 2011 Andersen J, Frandsen M (2007): Fra bibliotek til lokalcenter evaluering af Community Center Gellerup Roskilde Universitetscenter, Research paper 2007 Duus L (2010): Uddannelsen af Sundhedsambassadører i Nøjsomhed og Vapnagaard Helsingør Kommune, oktober 2010 Feddersen P (2010a): Projektbeskrivelse - kurser om sund livsstil - målrettet borgere fra etniske minoriteter i boligområdet Nøjsomhed, 29.august 2010 Feddersen P (2010b): Evalueringsrapport Mad & Motions kurset, 31.august 2010 Feddersen P (2010c): Evalueringsrapport - kurser om sund livsstil - målrettet borgere fra etniske minoriteter i boligområdet Vapnagaard 5. april 2010 Folkesundhed København (2005): Evalueringsrapport: Sundhedsambassadører på 6 forskellige sprog Hein-Sørensen A, Langebæk J (2002): At sætte mål og rammer for livskvaliteten på Ydre Nørrebro, Master of Public Administration hold 2002 Helhedsplan Vapnagaard (2008): Endelig helhedsplan Vapnagaard, Kuben Byfornyelse Danmark A/S på vegne af Helsingør Boligselskab Handleplan Nøjsomhed (2010): Handleplan Den sociale helhedsplan i Nøjsomhed Højrup E (2010): 36 sjove gåture sammen med naboen i Beboerbladet august s

26 Jacobsen ET (2009): Fremme af lighed i sundhed ved udvikling og etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud i almene boligområder. Helsingør Sundhedsforvaltning, Helsingør Kommune juli 2009 Jacobsen ET (2010): Referat: Kompetenceudvikling i sundhed og sygdom for følgegruppe og styregruppe inklusivt bilag 2,3 og4. November 2010 Jacobsen ET (2011): Præsentation af beboerundersøgelse i Nøjsomhed og Vapnagaard, februar 2011, Følgegruppemøde d. 14 marts 2011 Jacobsen ET, Justesen M (2011): Resultat fra en interviewundersøgelse blandt beboerne. Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab, Helsingør Kommune Justesen M (2011): Projekt SUNDHED Forslag til konkrete tiltag fra beboerne i Vapnagaard og Nøjsomhed Taget fra interviewresultaterne, 18.januar 2011: s.1-2 Krogstrup HK (2006): Evalueringsmodeller, Academica 2. udg. Århus Nygaard E, Diderichsen F (2009): Evalueringsplan for perioden januar december 2011 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Nygaard E, Rømer K, Diderichsen F (2010): Evaluering af fase 1 i Projekt SUNDHED i almene boligområder Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Rasmussen E (2011): Evalueringsrapport for 2. kursusforløb Livet er dit i boligselskabet Nøjsomheden. Rasmussen K (2011): Referat: Møde i Det tværgående team, 22.februar

27 Socialministeriet (2006): Ressourcebaseret Udvikling af lokalområdet en guide til kortlægning og mobilisering af ressourcer i udsatte bydele Vapnagaard NYT (2010): 40.årgang Nr. 5: 15.oktober 2010 Winter S, Nielsen VL (2008): Implementering af politik Academica, Århus 2008, 1. udg., 2. oplag