madens byggesten nye kritikere uvaner slider morgenhygge omsorgsfuld
|
|
- Martin Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 madens byggesten nye kritikere uvaner slider morgenhygge omsorgsfuld nr december Kost & Ernæringsforbundet
2 leder Kvalitet koster Køkkenerne kan ikke spare mere, de kan derimod levere mad af høj kvalitet. Og det skal 2006 gå ud på. Køkkenerne er hele december fyldt med juleforberedelser - det skal være rigtigt festligt med gran og lys, masser af god mad og andre lækkerier. Medarbejderne knokler og gør det med glæde, fordi de ved, hvor meget deres indsats betyder for alle de mennesker, der spiser deres mad - julen kommer først rigtig, når der dufter af andesteg og rødkål, og småkager og konfekt til kaffen er ren fornøjelse. Det er derimod ingen fornøjelse at erfare, at finansminister Thor Pedersen er ude med nye sparekrav. På trods af, at budgetforhandlingerne er afsluttet for flere måneder siden, er meldingen nu, at kommunalbestyrelserne skal igennem nye sparerunder. Udgifterne i 2006 skal begrænses yderligere. Det er helt urimeligt. Og det er helt umuligt for køkkenernes vedkommende. Kost & Ernæringsforbundet og FTF har gang på gang peget på, at en reform af den offentlige struktur vil medføre ekstra udgifter. Men finansministeren svarede, at vi så spøgelser, og at strukturreformen ikke ville medføre økonomiske problemer. Nu hvor problemerne melder sig, er svaret: kommunerne må selv finde pengene. Han sender ikke så meget som et lille bitte signal om, at regeringen tog fejl, at det alligevel kommer til at koste, og at staten er med på at finansiere de ekstra omkostninger. Nej, der er bare lukket. Det betyder, at alle kommuner, rige som fattige, de der skal lægges sammen, og de, der fortsætter uændret, skal være med til finansiere de ekstra udgifter. Det bliver de ansatte og brugerne af de kommunale ydelser, der kommer til at lide under de nye sparerunder. For kvalitet koster, og derfor vil besparelserne betyde, at kvaliteten af de kommunale ydelser falder. Men denne gang skal det ikke gå ud over madkvaliteten. Vi må afvise besparelserne ved køkkendøren og stå fast på, at vi hver eneste dag i 2006 vil levere kvalitet. Til glæde for kommunens borgere. Og for at fastholde de gode medarbejdere i køkkenerne, hvor arbejdsglæden og den faglige stolthed også påvirker madkvaliteten. Jeg ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en glædelig jul og et 2006 præget af kvalitet. 2 køkkenliv
3 køkken liv siden hen foto: scanpix Ingen skuffe jul. I december stå der lækkerier på menuen. Maden er i høj grad med til at slå julestemningen an og fastholde traditionerne omkring julen. Og køkkenerne skuffer ikke de mange brugere. Næstformanden siger farvel Næstformand i Kost & Ernæringsforbundet Connie Søltoft har af personlige grunde besluttet at fratræde sit hverv som næstformand fra den 1. januar Hovedbestyrelsen har modtaget meddelelsen med beklagelse, men taget den til efterretning. Hovedbestyrelsen vil overveje situationen indtil næste hovedbestyrelsesmøde den 25. og 26. januar, og på mødet tage stilling til, hvad der skal ske. Indtil hovedbestyrelsesmødet vil formand Ghita Parry tage sig af formandskabets opgaver. 1 Nu er det snart jul Og julemaden er på vej til gryderne. Kost & Ernæringsforbundet ønsker alle medlemmer og samarbejdspartnere en god jul og et godt nytår! Mellem jul og nytår er telefonerne åbne klokken hvis de ellers virker, telefonerne Der har været kludder med telefonerne på sekretariatet, især ved brug af de direkte numre. Nogle medlemmer har oplevet at ringe forgæves mange gange. Sekretariatet beklager og beder venligst medlemmerne om at forsøge igen. Send eventuelt en mail, hvis du har mulighed for det. 3
4 FTF får også regioner Når amter bliver til regioner fra 2007, bliver FTF s amtskredse også til regioner. Det vedtog en ekstraordinær kongres i FTF i november. Styr efter kvalitet, lød i øvrigt opfordringen fra kongressen. FTF er enig i, at den offentlige sektor skal være effektiv, men det er vigtigt, at man styrer efter kvaliteten som vejen til den bedste ressourceudnyttelse, hedder det blandt andet i en udtalelse fra kongressen. Derfor anbefaler FTF, at den aktuelle omlægning af styreformerne i den offentlige sektor inddrager de ansattes og ledernes professionalisme og kreativitet. Det er afgørende for regeringens og de kommunale/regionale politikeres troværdighed, at der er en reel sammenhæng mellem de kvalitets- og velfærdsmål, der fastsættes, og de ansattes rammer og muligheder for at indfri målene, står der i udtalelsen. Mary-Ann Sørensen, der er medlem af Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse og en af forbundets repræsentanter på kongressen, foreslog under debatten, at FTF holder skarpt øje med konsekvenserne af strukturreformen. Det kan være flere sygemeldinger, flere langtidssyge eller folk, der simpelt hen falder fra måske på grund af det psykiske arbejdspres, sagde hun. 1 tegning: stinne jensen side Læs mere på Børn og reklamer Børn ser cirka ti reklamespots om dagen og bruger dagligt 5B/c til 7B/c time på medier 25 procent af børnene i Forbrugerstyrelsens undersøgelse køber ofte varer, som de har set reklamer for. Kilde: Forbrugerredegørelsen 2005 Ud med reklamer i børnehøjde foto: sonja iskov Fede børn bliver fede voksne. Og antallet af overvægtige unge er alarmerende, sagde familie- og forbrugsminister Lars Barfod som indledning til Nordisk Ministerråds konference Be part of the solution i november. På mødet fremlagde en fransk forsker, Marie-Laure Frelut, forskningsresultater, der viser, at overvægt er 30 procent arv og 70 procent miljø. Derfor gælder det om at sætte ind på miljøområdet, konkluderede hun. Hun pegede blandt andet på markedsføring af usunde fødevarer, som et aktuelt område. Og foreslog, at der sættes ind mod de mange reklamer for børn både på tv, computer og mobiltelefon. Lars Barfoed har senere udtalt, at han vil stikke en kæp i hjulet på mulighederne for at påvirke børn og unge. Det skal blandt andet ske med en reform af markedsføringsloven, og det skal også gælde sms og internettet, skriver Urban. 1 4 køkkenliv
5 n hen Ryg og rejs Stadig flere offentlige institutioner vælger en restriktiv rygepolitik for deres medarbejdere. Og i Vejle Amt går de radikalt til værks. Amtet forbyder ganske enkelt medarbejderne at ryge i arbejdstiden. Uanset om de arbejder ude eller inde. Det betyder altså også, at alle rygerum afskaffes, og at det ikke længere er tilladt at holde rygepause udendørs. Til gengæld har amtet tilbudt alle medarbejdere et rygestop kursus samtidig med, at de har informeret om, at rygeforbudet træder i kraft ved årsskiftet, skriver Jyske-Vestkysten. 1 Kartofler i juicen Vi lader grisene spise dem, men i virkeligheden kan vi bruge dem til at gøre maden sundere, mener Anne Meyer, forsker ved DTU. Hun taler om de kartoffelfibre, der er tilbage i affaldet fra f.eks. produktionen af kartoffelmel. Vi har isoleret en kartoffelfiber, som er delvis opløselig, og som kan inkorporeres i forskellige fødevarer uden at smagen, konsistensen eller udseendet ændres, fortæller Anne Meyer til Børsen. Og indtil videre er der gjort vellykkede forsøg med brød, paté og tomatjuice. Ud af de tons kartofler, der leveres til en kartoffelmelsfabrik, kommer der kun tons kartoffelmel. Der må kunne komme mere ud af kartoffelavlernes anstrengelser, mener Anne Meyer. Og peger samtidig på, at fødevarerne kan forbedres. F.eks. kan leverpostej gøres lidt mere fedtfattig og fiberholdig, siger hun. 1 Sundhed i vælten Der er salg i at tilbyde vejledning i bedre ernæring, mindre stress, bedre trivsel og velvære. Det viser statistikken over sundhedsiværksættere, skriver Børsen. Statistikken omfatter alle, der ikke har noget med det offentlige sundhedsvæsen at gøre altså alt fra ernæringskonsulenter til zoneterapeuter. Mange af dem, der slår sig ned som iværksættere, henvender sig til større virksomheder, for at tilbyde medarbejderne sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Og det tilbud, er der stadig flere virksomheder, der benytter sig af. Ifølge sundhedsstyrelsen har 90 procent af virksomheder med over 10 ansatte en sundhedspolitik. Og virksomhederne kan se fordelen i at have sunde og glade medarbejdere, der arbejder mere effektivt og har færre sygedage. 1 5
6 Sultne børn lærer dårligt arkivfoto: sansestormerne Der er en klar sammenhæng mellem de indlæringsmæssige færdigheder og indtag af tilstrækkelig føde. Det kan dokumenteres rent videnskabeligt. Sultne børn lærer simpelthen dårligere. Det siger Bent Egberg Mikkelsen fra Fødevarestyrelsen til Altinget.dk i forbindelse med en diskussion af de problemer, der er opstået i skolerne under den muslimske fasteperiode, ramadanen, i oktober. Her har lærerne på flere skoler også oplevet, at de muslimske elever bliver sløve, irritable og ukoncentrerede op ad dagen, skriver Folkeskolen. Og fraværet er større i fasteperioden, hvor de ortodokse muslimer ikke må spise fra solopgang til solnedgang. Københavns Kommune vil lave en informationspjece til de muslimske forældre om problemet. Ikke mindst fordi fasteperioden om nogle år, når ramadanen falder om sommeren, vil være meget lang, fordi der her mod nord er mere end 20 timer fra solopgang til solnedgang. 1 Næring til læring Holmegårdsskolen i Kokkedal har indledt et usædvanligt samarbejde med den private virksomhed, Novo Nordisk. Novo skyder en million kroner i skolemad og leverer samtidig undervisere til skolen, som vil undervise 6. klasserne i sammenhængen mellem kroppen og maden. Novo Nordisk håber, at projektet vil sætte en stopper for udvikling af fedme og dårlige kostvaner hos børnene, men også, at det vil inspirere eleverne til at interessere sig for naturvidenskab, siger projektleder Lykke Lyngsø fra Novo til Altinget.dk. Skoleinspektør på Holmegårdsskolen Jens Raahauge lægger vægt på, at samarbejdet har givet skolen mulighed for at kombinere deres pædagogiske tilgang til maden med en videnskabelig, hvor eleverne får viden om fysiologi, biokemi og råvarer. Og han ser ingen problemer i at samarbejde med et privat firma, så længe de ikke reklamerer for deres produkter, men blot viser interesse for, hvad der sker på skolen. Skolen har ansat køkkenpersonale til at lave maden til skolekantinen sammen med eleverne fra de to 6. klasser. 1 6
7 Nye mærkningsregler gør det lettere for allergikere siden hen Den 25. november trådte nye mærkningsregler i kraft. De betyder bedre vilkår for allergikere, der nu kan læse af deklarationen, om maden indeholder noget, de ikke tåler. Fødevarestyrelsen har lavet en liste over de madvarer, der oftest fremkalder en allergisk reaktion. Varer på denne liste skal altid deklareres. Det er altså ikke længere tilstrækkeligt at skrive f.eks. vegetabilsk olie på en deklaration, hvis olien er jordnøddeolie. Jordnødder er nemlig med på listen. Samtidig er den tidligere gældende 25 procents regel ophævet. Det betyder, at alle ingredienser fremover skal stå på varen også selv om de udgør under 25 procent af hele varen. 1 Støj øger blodtrykket Herhjemme går grænsen ved 85 decibel, som er det maximale lydtryk, der må findes på danske arbejdspladser. Men det er for højt, viser tyske undersøgelser, der peger på, at kroppen reagerer på støj allerede ved 60 decibel, skriver MetroXpress. Mens støjgrænsen herhjemme er sat efter, hvilken påvirkning ørerne kan klare, viser den tyske og andre undersøgelser, at resten af kroppen reagerer tidligere. Blodtrykket stiger og risikoen for blodpropper øges. Bo Netterstrøm fra arbejdsmedicinsk klinik i Allerød mener, at undersøgelsens resultater vil give anledning til at flytte støjgrænserne herhjemme. 1 Se Køkkenliv nr 10, 2005 Mænd på barsel Så kan de lære det! Både mændene og deres arbejdsgivere. Lære det, som i årevis har stået klart for kvinder, der har været på barsel: man udvikler sig, når man passer små børn. Man udvikler sit omsorgsgen, man bliver bedre til at organisere tingene og man bliver bedre til at holde mange bolde i luften på en gang. Man bliver også bedre til at prioritere og skille skidt fra kanel. For det er helt enkelt nødvendigt, når man er alene med en, to eller tre små børn. Og nu er det nærmest bevist. I hvert fald har Center for ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter (RUC) lavet en undersøgelse, der viser at de mænd, der har haft lang barsel, og deres arbejdsgivere, synes at barslen gjorde mændene gladere, bedre til at håndtere stress og til at have flere bolde i luften. Undersøgelsen viser også, at parforholdet og familielivet styrkes, når far har orlov. Så bare hjem til børnene med ham. Det betaler sig, også selv om kvinderne tilsyneladende er kede af at give køb på noget af orloven. Hvis mænd skal have en større del af orloven, skal den øremærkes til mænd, foreslår Franz Cybulski, der sammen med Lea Drews står bag undersøgelsen. 1 Tekst: Mette Jensen køkkenliv
8 De ændrer vaner på stedet Med en kombination af ergonomi og menneskekundskab fik centralkøkkenet på Amtssygehuset i Glostrup en kultur med plads til både effektivitet og omsorg. Det ser ud som om, du har for mange vrid i ryggen, når du skal nå kantinerne bag dig. Jeg tror, det er bedre, hvis du drejer hele kroppen, siger Tine Gram til Ahjad Nadmood, der er i færd med at øse orientalsk karrysuppe op i tre-liters kantiner. Han mærker efter og prøver at få hele kroppen med rundt. Jo, det er bedre, siger han og arbejder videre på den nye måde. Tine Gram er økonoma og ansvarlig for arbejdsmiljøet i centralkøkkenet i Pas på kroppen stop uvanerne Tempoet er højt i mange køkkener. Og det er ikke altid medarbejderne lægger mærke til, hvordan de bruger deres krop. Uvaner sniger sig ind og sætter sig fast med risiko for at udvikle sig til skader. Det gælder om at gribe ind i tide. F.eks. ved at være opmærksomme på hinandens arbejdsstillinger eller ved at hente hjælp udefra til at observere medarbejderne. Glostrup. Hun er på rundtur for at se, om kollegerne arbejder på måder, som skåner kroppen. Hun har observeret Ahjad Mahmood et stykke tid og forsøger nu at hjælpe ham til at finde en arbejdsstilling, som han selv synes fungerer, og som skader hans ryg mindst muligt. Tempoet er højt i køkkenet. Hver dag skal der produceres mad til tusind patienter. Og det er ikke altid medarbejderne lægger mærke til, hvordan de bruger deres krop. Uvaner sniger sig ind og sætter sig fast med risiko for at udvikle sig til skader. Hvis ikke der bliver grebet ind. Udstyr og kurser er ikke nok Det gør der i dag i Glostrup. Det skyldes et samarbejde mellem køkkenet og en organisationsantropolog og en ergonomisk konsulent fra JobLiv Danmark. Anledningen er, at køkkenet skal skifte produktionsmåde. Fremover skal maden udportioneres og køles ned for at blive varmet ude på afdelingerne. Det vil give mere ensidigt gentaget arbejde i køkkenet. Derfor ønskede vi at gøre medarbejderne bedre til at mærke, hvordan de har det med deres krop og selv tage ansvar for at ændre dårlige arbejdsstillinger, siger Tine Gram. Vi har i mange år anskaffet rigtigt meget udstyr, som skulle give færre belastninger, gennemført kurser i løfteteknik og opfordret til rotation. Men som regel virkede det hele kun i ganske kort tid, så kom de gamle uvaner tilbage. Tine Gram og cheføkonoma Gitte Breum søgte råd hos JobLiv Danmak (privat konsulent i arbejdsmiljø og 8 Tekst: Annie Hagel
9 foto: henrik frydkjær Uholdbart. Vi har i mange år anskaffet rigtigt meget udstyr, som skulle give færre belastninger, gennemført kurser i løfteteknik og opfordret til rotation. Men som regel virkede det hele kun i ganske kort tid, så kom de gamle uvaner tilbage, fortæller Tine Gram. BST, red.)som valgte en helt ny kombination af ergonomi og antropologi som basis for et forløb, udviklet specielt til køkkenet. Med i forløbet var køkkenets arbejdsmiljøgruppe på otte foruden to ledere og to produktionscontrollere, som får ansvaret for den nye køleproduktion. Jeg går ikke bare min vej Det der virker er, at jeg nu ikke længere bare kommer forbi og siger: jeg synes, du skal ændre det og det, og så går min vej, for at komme tilbage nogen tid efter og opdage, at for eksempel Ahjad ikke har ændret noget. Nu fortsættes næste side t køkkenliv
10 t begynder jeg og de andre fra arbejdsmiljøgruppen med at observere selvfølgelig efter at vi først har fortalt, at vi vil gøre det og hvis vi ser en uhensigtsmæssig stilling, fortæller vi, hvad vi ser og spørger, om det er rigtigt set. Hvis det er, hjælper vi med at ændre stilling eller udskifte et redskab, siger Tine Gram. Nogle gange handler det helt enkelt om at skifte en spand, der er for høj, eller et bord der er for lavt. Andre gange skal arbejdsstilling eller arbejdsgang ændres. Det hjælper vi så med ved at vise hvordan og hele tiden spørge: kan du mærke forskel, er det bedre? Og vi bliver ved, til medarbejderen kan mærke forskellen. For det er der, ændringen sker, og det er på den måde, den bliver varig. Når man først har mærket, at noget er bedre, falder man ikke så let tilbage i den dårlige vane Vejledning og vaner Det lyder så enkelt, at man kan undre sig over, at der skulle et helt nyt kursus til. Men det er, fordi kulturen skal ændres, før vanerne bliver det, og her skulle ændringen begynde med måden at vejlede på. Det afgørende er, hvordan vejlederne griber situationen an, siger Helle Rebien, der er antropolog, og som sammen med Per Schou var underviser på kurset. Tillagte vaner kan ikke knipses Selvhjælp. Vaner kan ikke knipses væk. Ændringerne skal komme inde fra den enkelte selv. Vejlederne er bare rollemodeller. væk. Ændringen skal komme inde fra den enkelte selv, og det kræver, at man som vejleder kan skabe bevægelse i den andens tanker og krop. Det sker ikke ved at sige: det gør du forkert. Men ved at tage udgangspunkt i det, der fungerer, og fortælle hvad, der så kan ændres. Vejlederne skal være rollemodeller og vejlede uden at docere. Og hvis kulturen skal ændres, skal tilstrækkeligt mange have lært metoden og udbrede den i praksis. Færre end tolv i et køkken med 43 medarbejdere kan dårligt gøre det, tilføjer hun. Effektivitet og omsorg foto: henrik frydkjær Det gælder om at finde balancen mellem en produktionsorienteret kultur, hvor det vigtigste er at være hurtig og effektiv, og hvor der derfor ikke er plads til dialog og en omsorgskultur, hvor man ønsker at passe på hinanden, men er for pæn og tilbageholdende med at sige tingene præcist og direkte. Køkkenet havde elementer af begge kulturer, men skulle lære at få dem til at fungere sammen. Selv om der skal produceres meget, kan man godt finde plads til dialog og refleksion, og selv om man vil være omsorgsfuld, kan man godt blive bedre til at handle, siger Helle Rebien. Vi gjorde meget ud af at fortælle vores kolleger, at vi var i gang med projektet, og at det er med en god hensigt, når vi kommer og vejleder, siger Tine Gram. I begyndelsen var reaktionen åh nej ikke nu. Vi har travlt og vil ikke forstyrres. Men vi kom stille og roligt og sagde, jeg observerer dig lige lidt. Det virkede godt, og så kunne vi hjælpe dem til at tænke over og mærke efter, hvordan de bedst kan bruge arme, ryg og ben. 1 10
11 God morgen frokost På Hotherhaven Plejecenter kan de gamle snue lige så længe det passer dem uden at gå glip af morgenmaden. For køkkenet har slået morgenmaden og frokosten sammen til ét måltid. Og det har givet en hel anden stemning, siger plejepersonalet. På Hotherhaven Plejecenter i Vallø havde de længe talt om, at ændre måltidsmønstret. Blandt andet ville de gerne servere varm mad for beboerne om aftenen, i stedet for midt på dagen, i håb om et roligere måltid og mere ro til natten for beboerne. Derfor startede de et forsøg. Først på én afdeling. Det var en succes. Og den gav medarbejderne blod på tanden til også at forsøge sig med en mindre morgenmadsrevolution. Morgenmadsrevolutionen Vi ødelagde jo to måltider, siger ledende økonoma Anne-Marie Thøgersen og tænker tilbage på tiden før indførelse af god morgen frokost eller mere moderne brunch for beboerne. Det tager nogen tid at få de gamle op, og derfor bliver det sent, inden de er parate til morgenmad. Det betød for nogles vedkommende at de dårligt var blevet færdige med morgenmaden, inden vi serverede varm middagsmad for dem klokken halv tolv, forklarer hun. Så nu har vi ganske enkelt valgt at køre de to måltider sammen. Og flyttet den varme mad til om aftenen. En langstrakt buffet God morgen frokosten starter henad ni, ti-tiden, forklarer Anne-Marie Thøgersen. Maden står på en buffet, så beboerne i princippet selv kan hente den mad, de har lyst til. I praksis er det nu plejepersonalet, der serverer for dem, for beboerne er ikke så friske. Til en start sætter vi surmælk og frugt, brød og ost på bordet. Men så kommer der mere hen ad vejen. Det kan for eksempel være røræg og bacon, små lune retter, flere oste, sild og salater. Herlighederne får dog en ende, for når klokken er tolv, begynder køkkenets medarbejdere at rydde af bordet. Meget mere socialt I starten åd beboerne, når de nåede frem til morgenbuffeten. De var bange for, at maden skulle forsvinde, inden de havde fået nok, husker Anne- Marie Thøgersen. Men det var bare i starten. Nu har de forstået, at der ikke er noget at skynde sig efter. Maden bliver jo stående. fortsættes næste side t foto: henrik frydkjær Tekst: Mette Jensen køkkenliv
12 t Og den samme oplevelse af bedre tid har plejepersonalet fået. Men i starten var de i tvivl, om de kunne magte det langstrakte måltid, hvor der løbende var brug for deres hjælp. Det gav fjorten dage med kaos! Men nu vil ingen bytte, siger gruppeleder på plejecentret Katrine Harrekilde fast i sin overbevisning. Det giver mere ro også for personalet. Det er hyggeligere og mindre institutionspræget. Nogen tar sig måske en smøg, mens de venter på, at deres yndlingsret kommer på bordet. Og der er hele tiden et samlingspunkt. Det er meget, meget mere socialt. Og så er det også en fordel, at vi ikke skal vække en beboer. Nogle sover simpelthen til klokken halv elleve. Til gengæld er de glade, når de står op! Maden tager opmærksomheden Man kan indvende, at maden fylder meget. Det skulle vi vænne os til. Men nu har vi set, at den også giver noget. Formiddagen er blevet mere fleksibel, og det er blevet lettere at planlægge ting med de enkelte beboere, når vi ikke er afhængige af morgenmad og frokost på et bestemt tidspunkt, siger Katrine Harrekilde. Også køkkenassistenterne var bekymrede for at få ekstra arbejde ud af eksperimentet. Det har de nok også fået, erkender Anne-Marie Thøgersen. Men det har også givet større tilfredshed. Syvsovere. De gamle kan snue til op af formiddagen uden at gå glip af morgenmaden. For køkkenet leverer løbende nye retter til buffeten indtil klokken er tolv. Det giver mere ro og er mindre institutionspræget. Maden bliver samlingspunkt og det er meget, meget mere socialt, siger personalet. Spiser beboerne mere? får noget at spise. Så vender de tilbage Det kan vi ikke måle, så det kan jeg til køkkenet, hvor de laver eftermiddagsmad proteindrikke, energitætte ikke svare på. Men det fungerer i hvert fald godt og det giver ro om aftenen. desserter, brød og kage mm og gør Og en bedre søvn, tilføjer Katrine aftensmaden klar. Harrekilde. Men sådan var det ikke i starten. Da levebomiljøerne stod klar i maj, Ansvaret er de kostfagliges var der i Vallø som i så mange andre Køkkenassistenterne møder i køkkenet, bringer maden ud i boenhederne, erne skulle være med til alt også til kommuner store planer for, at bebo- retter den an og holder øje med at alle at lave maden. Og det skulle foregå i 12
13 Vallø efter strukturreformen hedder Ny Stevns Kommune Der er to køkkener i Ny Stevns kommune, og det er allerede besluttet, at de skal blive til ét. Anne-Marie Thøgersen er udpeget som leder og vil sammen med Britta Andersen, der i dag leder køkkenet på Stevns, udgøre ledelsen. De har sammen udarbejdet et notat til politikerne, hvor de tegner rammerne for en god fremtidig køkkenhelhed. Det forventes, at den største del af produktionen skal foregå i Hotherhavens køkken i Hårlev, mens mad til kommunale kantiner, skolemad og andet skal laves i Stevnshøj s køkken i Store Heddinge. Der lægges op til kølemad til alle hjemmeboende pensionister (i dag: køl i Vallø, varm i Stevns) og at det er køkkenassistenterne selv, der kører ud foto: henrik frydkjær med maden til alle! Det har de gjort i Vallø i 10 år til både brugernes og personalets store tilfredshed. samarbejde med plejen. Men det viste sig hurtigt, at det ikke holdt. Det er endt med et kompromis, så i dag er det os, der har ansvaret for maden i bohenhederne. Og plejepersonalet, der serverer den, forklarer Anne-Marie Thøgersen. Desværre er der ikke råd til at have en fuldtids, der står for maden til boenhederne. Så vi har fundet ud af at lade det gå på skift blandt de køkkenassistenter, der gerne vil. De har det så som et selvstændigt ansvarsområde i en bestemt periode. Til gengæld holder vi fast i, at vi ikke tager plejeopgaver også af hygiejniske hensyn. Først når det handler om at gøre noget ved maden, der gør den lettere at spise, så er det os. Men når vi alligevel er der, så kan vi selvfølgelig godt hælde en kop kaffe op... 1 køkkenliv
14 solskinssiderne Glæden ved faget navn: Bente Bertelsen alder: 45 år stilling: køkkenassistent ansat som kostfaglig eneansvarlig arbejdsplads: Nymosehave plejeboliger og beskyttede boliger med et mindre psykiatrisk plejehjem kolleger: 2 i køkkenet og ca. 50 i hele huset anciennitet i faget: 2 år produktion: dagskost minus det varme måltid til 70 beboere og kantinefunktion for 50 ansatte 14 køkkenliv
15 Madmor fuld af omsorg foto: henrik frydkjær Jeg sidder midt i varebestillingen til julefrokosterne, men spørg du bare løs, siger Bente Bertelsen i telefonen, og lyder munter i sit job som kostfaglig eneansvarlig på det psykiatriske plejecenter Nymosehave i Gentofte. Du har ikke så mange år på bagen som køkkenassistent, alligevel har du kastet dig ud i et job, hvor du har et stort ansvar, hvorfor valgte du det? Jeg har faktisk ikke valgt jobbet, det har valgt mig, griner Bente Bertelsen og fortæller, at hun er udlært og havde job som køkkenassistent på Rygårdscentret, som også dengang leverede de varme måltider til Nymosehave. Derfor var hun kendt i Nymosehave og blev headhuntet hertil, da jobbet blev ledigt. Så sprang jeg på. Og det er et utroligt tilfredsstillende job! Ansvaret starter og slutter ved mig. Jeg disponerer og køber ind til alle døgnets måltider, disponerer køkkenpersonalets tid, leverer mad til møder, kurser osv. Men det allerbedste er den tætte beboerkontakt, føjer hun til. Men du er i køkkenet, beboerne er ikke med til at lave mad, hvordan kan du så have så god kontakt til dem? Køkkenet ligger midt i huset, og persiennerne er stort set altid rullet op, så køkkenet fungerer som et åbent værksted. Beboerne kan følge med i, hvad vi laver og omvendt. Det betyder, at vi lærer dem godt at kende. Og det gør det hele meget nemmere. Når vi f.eks. udportionerer maden til hver enkelt beboer, så kan vi gøre det godt, fordi vi kender dem. Jeg ved f.eks. at Anton vil blive glad for suppe i dag, fordi hans tænder er hos tandlægen. Jeg lægger også mærke til det, når Hennings buksebag begynder at hænge. Og så har jeg har mulighed for at gribe ind. Jeg kan f.eks. tage fat i hjemmehjælpen og snakke med hende om de enkelte beboeres behov. Og jeg kan få noteret, hvad jeg mener, der er brug for i beboerens sagsmappe. Det lyder, som om du deltager i beboernes liv på lige fod med plejepersonalet. Hvordan er samarbejdet omkring maden? Det er tæt. Blandt andet fordi vi er enige om, at vi er på arbejde i beboernes hjem, vi er her for at sørge for dem. Og vi er fælles om det. Selvfølgelig tager jeg ikke en beboer op af sengen, ligesom der ikke er nogen fra administrationen, der bager kager i køkkenet. Men vi arbejder tæt sammen om beboerne. Laver du mad eller er jobbet administrativt? Jeg laver masser af mad, bare ikke den varme, for køkkenet er ikke til det. Men det ville være dejligt, hvis det var. Jeg føler mig som madmor på fuld tid med masser af omsorgsfunktioner Og det har jeg det godt med. Jeg kan lide den kontante afregning efter et måltid. God eller dårlig mad! Hvis ikke der er kontakt med brugerne, så bliver man hurtigt så ligeglad. Eller nogen gør i hvert fald. Man mister følingen med, hvad der ville gøre beboerne godt, mener Bente Bertelsen. Så du er landet på rette hylde helt fra start? Jeg skal nok noget andet på et tidspunkt. Måske kunne jeg endda trænge til nye udfordringer. På den anden side, der er mange udfordringer i dagligdagen, og jeg er rigtig glad for at være her. Det er fedt at lave mad, og mad er en god måde at være sammen med mennesker på. 1 Tekst: Mette Jensen 15
16 Vi er lavet af mad Maden leverer byggestenene. Og selvom vi har en god fornemmelse for, hvad der er i maden, er det en god ide, at regne på næringsindholdet. Når man laver mad til mange. I Norden er der tradition for at arbejde sammen om retningslinierne for, hvordan kosten skal sammensættes, så den kan danne grundlag for et godt helbred. Disse retningslinier eller anbefalinger er sammenfattet i de Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA. Og dem kan man bruge som rettesnor, hvis man vil vide hvor stor en procentdel af madens energi, der skal komme fra fedt, kulhydrat og protein, hvor meget energi vi skal have, hvor store mængder vitaminer og mineraler, hvor meget salt og hvor lidt alkohol. Og som noget nyt også hvor meget vi skal motionere. Næringsstoffer Energien i maden kommer fra fedt, kulhydrat og protein. Og for lidt eller for meget af de enkelte næringsstoffer kan bane vejen for både livsstilssygdomme og mangelsygdomme. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan man sammensætter maden. Nedenfor ses den anbefalede fordeling af de energigivende næringsstoffer. Tallene er angivet som procenter af det samlede energiindtag og gælder for voksne og børn over to år. Sammensætningen af ens kost varierer selvfølgelig fra måltid til måltid og fra dag til dag, og derfor gælder anbefalingen maden som helhed og ikke nødvendigvis hvert enkelt måltid. Næringsstof Energiprocent Fedt E% Kulhydrat E% Protein E% Rigtigt fedt Med hensyn til fedt er det vigtigt, at vi ikke får for meget og det er der faktisk rigtigt mange danskere, der gør. Men det er mindst lige så vigtigt, at maden indeholder de rigtige fedtsyrer. Fedt inddeles i mættet-, monoumættet- og polyumættet fedt. Mættet fedt findes i dyrisk fedt som smør, ost, mælkeprodukter og kød. Monoumættet fedt er i f.eks. olivenolie og rapsolie. Mens fede fisk, solsikkeolie og vindruekerneolie indeholder meget polyumættet fedt. Et stort indhold af mættet fedt i kosten øger risikoen for hjerte-karsygdomme og diabetes, hvorimod et højt indhold af monoumættet fedt har en illustration: torben wilhelmsen gunstig effekt på både hjerte-karsygdomme og diabetes. Det er vigtigt at få polyumættet fedt fra både planter og fisk, da vi skal have både omega 3 og omega 6 fedtsyrer, og omega 6 især findes i planteolier, mens omega 3 især skal hentes fra fede fisk. Især omega 3 fedtsyrerne har en gunstig effekt på for højt blodtryk, forskellige former for gigt samt på hjerte- og karsygdomme. Det anbefales, at mættet fedt begrænses til ca. 10 % af det samlede energiindtag. Monoumættet fedt bør udgøre % og polyumættet fedt 5-10 %, heraf ca. 1 % fra omega 3 fedtsyrer. Mange slags kulhydrater Kulhydrater inddeles i mono-, di-, og polysakkarider. 16 Tekst: Jette Kiær Ørntoft
17 kostkolen Kostskolen. Næringsberegning af maden er køkkenets bedste dokumentation for, at maden lever op anbefalingerne og svarer til brugernes behov. Kostskolen fortsætter derfor med at genopfriske forskellige aspekter af det kost- og ernæringsfaglige arbejde. Mono- og disakkariderne er de simple kulhydrater, herunder sukker, som hurtig omsættes i kroppen, hvorimod polysakkariderne, blandt andet stivelse, er de sammensatte kulhydrater, som findes i fuldkornsprodukter, frugt og grøntsager. Dem skal vi først nedbryde, før vi kan optage og udnytte dem. Den danske kost indeholder for mange simple kulhydrater, og især børn spiser for meget sukker. Sukker optages hurtigt og kan give store udsving i blodsukkeret, og det både trætter og tager koncentrationen. NNA anbefaler, at mængden af tilsat sukker ikke overstiger 10 % af det samlede energiindtag. Stivelsen optages langsommere blandt andet fordi de oftest findes sammen med kostfibre, som også hører til polysakkariderne. Fibre får de fleste til gengæld for få af. Kostfibre modvirker forstoppelse og kan sandsynligvis beskytte mod tyktarmskræft. Det anbefales derfor, at voksne indtager gram kostfiber pr. dag. NNA og ernæringsscreening Stadig flere sygehuse tager stilling til, hvilken mad patienten har brug for, og følger både vægt og ernæringstilstand under indlæggelsen For at finde den rette kost til patienten, vælger stadig flere sygehuse at ernæringsscreene patienterne ved indlæggelsen. Jette Bøttcher fra ernæringsteamet på Fakse sygehus fortæller, at patienten ved indlæggelse på sygehuset bliver vurderet ud fra hans eller hendes ernæringstilstand og stress-metabolisme. Patientens ernæringstilstand vurderes ud fra patientens nuværende BMI, eventuelt vægttab i forbindelse med sygdomsforløbet og patientens kostindtag i ugen op til indlæggelsen. Stress-metabolismen er udtryk for patientens sygdomsgrad. Det vil sige, det vurderes i hvor høj grad patienten er afkræftet af sygdommen, og hvilke kirurgiske indgreb han eller hun står overfor. Ved hjælp af et pointsystem besluttes det så, om patienten skal have en normalkost, sygehuskost eller en speciel kost, siger Jette Bøttcher. Hvis det vurderes, at der er behov for sygehuskost eller speciel kost følges patientens kostindtag og vægt nøje i den periode patienten er indlagt. Hvis patienten er pensionist med tilknytning til hjemmeplejen, kan hans ernæringsstatus videregives til hjemmeplejen via en ernæringsstatusrapport. Den udarbejdes i forbindelse med, at patienten udskrives fra hospitalet. Oplysningerne i rapporten kan videregives af plejepersonalet til personalet i køkkenet, som leverer mad til pensionisten. Det skal sikre en bedre næringsstatus af patienten efter udskrivelsen, slutter Jette Bøttcher. 1 Forskellige aminosyrer For protein er der ikke specifikke anbefalinger i NNA. Men proteinerne består af en række forskellige aminosyrer, og protein i mælk er f.eks. ikke ens med det protein, der er i korn. Og da vi skal bruge mange forskellige slags aminosyrer, som byggestene og vedligeholdelse af kroppen, skal maden sammensættes, så vi får protein fra forskellige kilder. Små næringsstoffer Vitaminer og mineraler kan vi heller ikke klare os uden. De er blandt meget andet helt afgørende for stofskiftet. fortsættes næste side t køkkenliv
18 t Behovet for vitaminer og mineraler er forskelligt for børn og voksne, mænd og kvinder, gravide og ammende som det ses af NNA. I den nyeste udgave af NNA fra 2004 er den væsentligste ændring med hensyn til de små næringsstoffer, at vi skal have mere C-vitamin og D-vitamin end tidligere anbefalet. 1 Tip en 10 er Udfyld nedenstående tipskupon, som omhandler emner fra NNA. Ud for hvert spørgsmål er der tre svarmuligheder. Sæt en O rundt om det svar, som du mener, er det rigtige. Der er kun ét rigtigt svar for hvert spørgsmål. 1 x 2 1. Sukker bør max. udgøre 10 % af det daglige energiindtag. For en person med et energibehov på kj svarer det i gram til cirka 50 g 30 g 100 g Vidste du Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA er et værktøj til personer, der arbejder professionelt med ernæring. NNA danner grundlag for ernæringsoplysning og kostråd til raske samt retningslinier ved planlægning af kost til grupper og ved vurdering af kostundersøgelser. har eksisteret siden 1980, og de er sidst revideret i har tradition for fokus på energifordelingen, og de var de første i verden med officielle retningslinier for en procentvis energifordeling. tager udgangspunkt i den nuværende ernæringssituation i Norden, hvilket kan medfører anderledes anbefalinger sammenlignet med andre lande. de nye anbefalinger findes kun på engelsk, men Danmarks Fødevareforskning har oversat de to første kapitler, som kan hentes på 2. Hvor meget bør alkohol max udgøre af det samlede energiindtag? 3. monoumættede fedtsyrer bør udgøre % af det samlede energiindtag. Hvilket fedtstof er især rig på monoumættede fedtsyrer? 4. Det anbefales at voksne skal være fysisk aktive i min. 30 min/dag. Ved hvilke af følgende tre aktiviteter er energiforbruget størst ved 30 min aktivitet? 5. Hvor stort bør kostfiberindtaget være pr. dag? 6. For voksne med et meget lavt energiindtag (mindre end 6500 kj/dag) kan det være nødvendig at justere proteinindholdet. Protein bør da udgøre D-vitamin kan tilføres via kosten eller dannes i huden via solens stråler. Ældre som stort set aldrig udsættes for sollys bør have et ekstra tilskud af D-vit. på 8. Hvilke levnedsmidler er gode kilder til D-vit.? 9. Saltindholdet i kosten bør nedsættes til 6 g pr. dag for kvinder og 7 g for mænd. 6 g er 10. Hvad indeholder flest fibre pr. 100 g? Max. 1 E% Max. 5 E% Max. 10 E% Rapsolie Smør Majsolie Løb Cykling g g g Under 10E% E% Over 15 E% 10 µg D-vit/dag Brød 20 µg D-vit/dag Frugt og grønt 30 µg D-vit/dag Fede fisk og lever 1 tsk/dag 3 tsk/dag 2 spsk/dag Cornflakes Havregryn Havearbejde Grovfranskbrød Find svarene side 30 18
19 kort Fagprofessionel ledelse FTF s Tænketank om ledelse inviterer til konference. Ideen er at pege på nogle af de nye udfordringer og muligheder som fagprofessionelle ledere står overfor i dag: for eksempel melder der sig nye lederroller, nye videns og kvalitetsbegreber, nye muligheder for brugerinddragelse sammen med nye typer krav fra såvel medarbejderne som brugerne. Målgruppen er ledere af fagprofessionelle f.eks. kostfagligt uddannede i den offentlige sektor, men andre ledere kan også have gavn af at deltage. Konferencen afholdes to steder: 16. januar, Fredericia Messecenter, Dronning Margrethe Hallen 17. januar, FUHU, Fiolstræde 44, København Tilmelding: på Du vil efterfølgende få tilsendt en bekræftelse samt et girokort til betaling. Tilmeldingsfrist: 21. december kl Tilmelding er bindende. Pris: 895 kr. inkl. forplejning. køkkenliv
20 Nu er pb erne klar De nye pb ere kan tilbyde køkkenerne at give produktionen et kritisk eftersyn og komme med ideer til forbedringer. Heidi Post bliver en af de allerførste professionsbachelorer i cateringledelse, når eksamen er overstået i januar. Hun og de andre pb ere kan noget andet, end økonomaer. Og de er spændte på for alvor at komme ud i virkeligheden efter tre et halv års studier. En virkelighed, der nok er lidt skeptisk over for de nye, der har en pokkers lang titel professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i cateringledelse og ikke lærer at lave mad under uddannelsen. Men de lærer så meget andet. Lean produktion De første to af de i alt seks uger, Heidi Post har været i praktik i Det Sønderjyske Køkken på Haderslev Sygehus, har hun arbejdet med i produktionen. Og så småt taget hul på bachelor-projektet med forsøg og interviews, der indgår i projektet. Hendes bachelorprojekt handler om lean produktion. En metode som blandt andre de store sønderjyske virksomheder Linak og Danfoss bruger. Men indenfor storkøkkendrift er det, så vidt vides, et ukendt begreb. Lean er engelsk og kan blandt andet betyde mager eller uden fedt. I den her forbindelse handler det dog om at effektivisere og optimere produktionen, blandt andet ved at minimere spild, forbedre leveringstider og -sikkerhed og give medarbejderne større ansvar for kvaliteten. Ledelse mere end catering Pb-uddannelsen i cateringledelse handler faktisk mere om ledelse end om catering, mener Heidi Post, der lige nu er i fuld gang med sit bachelorprojekt, som skal afleveres den 22. december, og forsvares mundtligt i januar på CVU Sjælland/Ankerhus Seminarium i Sorø. Selv var hun i første omgang i lære som kok. Efter kort tid fik hun eksem af det våde arbejde i køkkenet. Men interessen for maden har hun stadig. Så med en god creme på hænderne klarer hun i dag også et fritidsjob i en café. 20 Tekst: Susanne Zehngraff
21 Kritisk ikke negativ Vi er uddannede til at se kritisk på alt. Ikke negativt, men kritisk, på alt hvad vi ser omkring produktionen og omkring ledelsen. Fungerer det eller er der nogle huller? Og det er det, jeg synes, der er interessant. Vi er hele vejen igennem blevet konfronteret med at skulle løse problemer og finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre. Hvis der er noget, man ikke er tilfreds med, så er vi uddannede til at se på, hvad vi så kan gøre ved det, siger Heidi Post. Pb erne i cateringledelse kan slet ikke alt det, økonomaer kan, siger hun. Vi har ikke lært at bestille varer og ved ikke noget om lønforhold. Alt det lærer vi ikke noget om. Til gengæld ved pb erne noget om formidling inden for køkkenverdenen, og der er masser af fokus på ledelse og organisationsudvikling i uddannelsen, nævner Heidi Post. Cateringleder søges Heidi Post siger, at hun faktisk i begyndelsen af sin uddannelse selv savnede fagene på økonoma uddannelsen. Men mange økonomaer står jo stadigvæk i køkkenet. Og det er ikke det, jeg er uddannet til. Selv om man nok, når man tager en uddannelse i cateringledelse, skal have en naturlig interesse for madlavning og vide, hvad der bevæger sig inden for køkkenverdenen, siger Heidi Post. Overskriften Cateringleder søges har ikke været at finde i mange stillingsannoncer endnu, men drømmejobbet har Heidi Post allerede set annonceret i Køkkenliv: kostkonsulent på et større hospital i Københavnsområdet. Men jobbet skulle besættes allerede i år. Nogle af de ting, jeg gerne vil arbejde med er at lave informationsmøder, have kontakt med afdelinger- fortsættes næste side t Sådan bliver man pb er Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed tager 3B/c år. Den startede i efteråret 2002 og består af en basisdel på halvandet år og en specialiseringsdel, der tager to år. Som speciale vælger den studerende ét af seks: cateringledelse, klinisk diætetik, human ernæring, sundhedskommunikation, serviceledelse eller produktudvikling. Uddannelsen med speciale i cateringledelse har afløst uddannelsen til økonoma. Den kan tages tre steder i landet: CVU Sjælland/Ankerhus Seminarium i Sorø og Suhr s Seminarium i København tilbyder alle seks specialer. JCVU, Ernæring og Sundhed i Århus tilbyder tre specialer: cateringledelse, human ernæring og klinisk diætetik. CVU Sønderjylland i Haderslev tilbyder tre specialer: human ernæring, sundhedskommunikation og produktudvikling. Kritisabelt. Vi er uddannede til at se kritisk på alt. Men er også foto: henrik frydkjær parate til at komme med nye løsningsforslag til produktionen, lover Heidi Post, der er blandt de første PB ere. køkkenliv
22 kost & ernæringsforbundet Forbundets reg t ne, forbedre produktionen og arbejde projektorienteret og med at mindske madspild. Men der er jo mange forskellige områder, hvor vi, der har speciale i cateringledelse, kan arbejde, siger Heidi Post. 1 Brug for de nye kompetencer Køkkenchef Jytte Egetoft, som er leder af Det Sønderjyske Køkken, er glad for det friske pust og de kompetencer, Heidi Post har bragt med til køkkenet i praktiktiden på Haderslev Sygehus. Heidi kan noget, vi efterspørger. Hun har nogle andre faglige kompetencer. Hun kan lave analyser og ikke sovs og kartofler. Men det har vi mange dygtige køkkenassistenter, der kan, og de skal også have nogle spændende job, siger Jytte Egetoft. Og det er bestemt mit indtryk, at kollegerne i køkkenet anerkender og respekterer den ny uddannelse. Det kan godt være, at nogle økonomaer vil føle sig truede. Men det må jo sikres, at økonomaer, der har den gamle uddannelse, får mulighed for at tage efteruddannelse med det samme sigte som den nye uddannelse. Ellers tror jeg heller ikke, vi overlever som fag, siger Jytte Egetoft, der selv er uddannet økonoma. I det efterfølgende præsenteres hovedtal fra det godkendte og reviderede regnskab. Regnskabet er godkendt på hovedbestyrelsens møde den 17. november Ønsker du et eksemplar af det fuldstændige regnskab, kan det fås ved henvendelse til regnskabschef Egon Hansen på tlf eller eh@kost.dk. Revision Regnskabet er revideret af forbundets revisionsfirma V. Spang-Thomsen Revision, og det er gennemgået af de generalforsamlingsvalgte kritiske revisorer Gitte Mikkelsen og Sonja Snogdal efter de retningslinier, som er besluttet af generalforsamlingen. Fra såvel ekstern revisor som fra de kritiske revisorer er der ikke taget forbehold for beløb i regnskabet. Resultat Årets resultat er et overskud på kr I regnskabet er overskuddet hensat til opstart af den nye regionale struktur, til afholdelse af forbundets første kongres i 2007, og til lokaleflytninger og renovering i Overskuddet er lagt til forbundets egenkapital, der pr. 30. juni 2005 er på kr Resultatet er opgjort som forskellen mellem indtægter og udgifter. Indtægterne er på kr De fordeler sig på følgende hovedområder (1.000 kr.): Kontingent Pjecer og håndbøger 17 Renter og kursavancer 941 Udd.fonde for TR Andre indtægter
23 nskab 2004/2005 Udgifterne er på kr De fordeler sig på følgende hovedområder (1.000 kr.): Lønninger Husleje, telefon, trykkeri mv. (SAF) Øvrige adm. udgifter/edb Mødeudgifter, Generalforsamling, HB, repræsentskab m.fl Overenskomstområdet 399 Køkkenliv, udgivelser, PR, messer Medlemsuddannelse Kredsene Andre foreninger Diverse 810 Skat, lønsumsafgifter medlemmer, der er fyldt 60 år, er betalende medlemmer. På arbejdspladserne aflønnes ca ansatte efter forbundets overenskomster, uden at disse har ønsket at være en del af det faglige fællesskab i forbundet. Hvis også de var medlemmer, ville kontingentindtægterne have været ca. 9. mio. kroner større. Udviklingen i medlemsantallet de sidste 11 år illustreres af de 3 grafer nedenfor, hvor det totale antal medlemmer og antallet af aktive medlemmer sammenholdes med udviklingen i medlemsantallet for henholdsvis pensionister, for elever og studerende, og for de øvrige medlemskategorier. 1 Ved overenskomstfornyelsen i 2005 tog forbundets medlemmer for første gang stilling til overenskomstresultatet ved urafstemning. Det kostede ca kr. Den 1. januar 2005 ændrede Økonomaforeningen navn til Kost & Ernæringsforbundet. Det kostede ca kr i alt 6000 aktive Medlemsantal I august 2005 var der medlemmer. Heraf var 518 pensionister. Der var således betalende medlemmer. Heraf var aktive medlemmer, 314 var elever og 35 var professionsbachelorstuderende. Antallet af betalende medlemmer er de sidste 3 år faldet med i alt 508. Heraf er faldet for de aktive medlemmer 424. Der er især et fald i de yngre årgange, som hænger sammen med, at der er færre under uddannelse, og med at antallet af elevpladser på arbejdspladserne reduceres i forbindelse med omstruktureringer og udliciteringer. Gennemsnitsalderen for de medlemmer, der betaler kontingent til forbundet, er ca. 41 år. Omkring 13 procent er under 30 år og omkring 22 procent er fyldt 50 år. Kun pensionister øvrige elever/studerende Medlemsantal: Udviklingen fra 1994 til 2005 af aktive medlemmer og passive, vist ved pensionister, elever/studerende samt øvrige. køkkenliv
24 Kød dyrket i ståltanke Forskere i Holland og USA arbejder på at fremstille kunstigt kød af muskelceller fra kvæg, svin og andre dyr, som er dyrket i lukkede beholdere. tegning: bob katzenelson Allerede om seks år håber den hollandske professor Henk Haagsman, at han kan sætte tænderne i en hakkebøf, hvor kødet ikke stammer fra en ko, der har gået ude på en mark, ædt græs, tygget drøv og gjort alt, hvad en ko ellers gør. Derimod kommer Henk Haagsmanns drømmebøf fra en cellekultur dyrket i en lukket beholder af rustfrit stål på en kødfabrik, fjernt fra grønne marker og halmstrøede stalde. Den hollandske professor nøjes imidlertid ikke med at drømme. Som leder af et hold forskere på universiteterne i Eindhoven, Amsterdam og Utrecht står han i spidsen for et målrettet arbejde med at udvikle en metode, der kan gøre drømmen om det kunstige kød til virkelighed. Vi kan måske have et produkt om seks år. Dog ikke en mørbrad, men en slags hakket kød, der kan bruges i fødevareindustrien til for eksempel færdiglavede pizzaer eller pølser, siger 24 Tekst: Per Henrik Hansen
25 han til det hollandske dagblad NRC Handelsblad. Ideen om det kunstige kød er inspireret af den medicinske forskning i, hvordan man kan bruge såkaldte stamceller til dyrkning af menneskeligt væv i laboratorier. Hvis man kan dyrke menneskelige organer ud fra menneskelige stamceller, kan man selvfølgelig også dyrke muskelvæv fra landbrugets dyr det vil sige kød ud fra stamceller fra dyrene, lyder tankegangen. Tre universiteter samarbejder Ifølge NRC Handelsblad har de tre hollandske universiteter afsat i alt 4,3 millioner Euro (cirka 32 millioner kroner) til at udvikle teknologien. På universitetet i Utrecht arbejder biologer på at finde de rette stamceller fra kvæg, svin og andre landbrugsdyr, og på metoder til at få dem til at vokse til så store muskler som muligt. Samtidig arbejder mikrobiologer på universitetet i Amsterdam på at skabe det rette næringssubstrat, der skal være i de beholdere eller tanke, som kødet til sin tid skal gro i. Endelig er ingeniører i Eindhoven i færd med at designe disse beholdere eller tanke, som med et fagudtryk kaldes bioreaktorer. I bioreaktorerne fodres muskelcellerne med en opløsning af proteiner, kulhydrater og andre næringsstoffer, som er udvundet af planter, alger eller mikroorganismer. Når muskelcellerne har vokset sig tilstrækkeligt store, tages de ud af bioreaktoren, mases sammen til små klumper a la hakket kød og tilsættes lidt fedt og smagsstoffer efter behag. Når forskerne har fået teknikken til at fungere, vil det kunstige kød kunne konkurrere på prisen med traditionelt kød fra landmændenes slagtedyr, forventer professor Haagsmann. Et discount-produkt Spørgsmålet er så bare, om forbrugerne vil finde det appetitligt at sætte tænderne i eksempelvis en pølse lavet af kunstigt tekno-kød. Det tvivler professor i bioetik ved Landbohøjskolen, Peter Sandøe, stærkt på. Det bliver nok svært at sælge. I stedet for at tænke i baner med kunstigt kød, er der nok mere fremtid i at udvikle nye metoder til at udnytte proteiner og andre næringsstoffer fra planterne til god og næringsrig kost, uden at lave det til kød først, mener han. Rent etisk ser Peter Sandøe ingen problemer i det kunstige kød. Tværtimod, siger han. For det første vil produktionen formentlig være mindre miljøbelastende end den nuværende husdyrproduktion. For det andet slipper man for alle problemer med dyrevelfærd. Og for det tredje vil det kræve færre ressourcer end den nuværende produktion, vurderer Peter Sandøe. Alligevel føler den danske etikprofessor ingen trang til at lade det kunstige kød fornøje sin gane. Ofte gælder det om kunstige produkter, at de er forsøg på at lave noget, som giver sig ud for at være noget andet, end det, de egentlig er. Det er ligesom med maskinudbenet kød eller pizza-topping, som er lavet ud af margarine, men skal ligne ost. Den slags hører til i den absolutte discountende af fødevarerne. Og folk, der har råd til det, vil hellere gå efter de gode og reelle råvarer, mener han. Foruden de hollandske forskere arbejder også videnskabsmænd i USA og Australien på at skabe grundlag for en produktion af kunstigt kød. En kødfabrik i år 2015 Sådan forestiller forskerne sig, at produktionen vil foregå, trin for trin. Råvarer i form af planter, alger eller andet organisk materiale hældes i en fermenteringstank (gæringstank) på kødfabrikken. Fermenteringstanken fungerer som fabrikkens fordøjelsessystem. Her splitter mikroorganismer råmaterialet til kulhydrater, proteiner og andre næringsstoffer. Næringsstofferne ledes over i en bioreaktor, hvor der er muskelvæv fra okse, svin, fisk, får eller en helt femte slags dyr. Udspændt på membraner eller trådnet vokser vævet ved hjælp af de tilsatte næringsstoffer. De store, men tynde, flader af muskelvæv tages ud af tanken og presses sammen til små klumper. Der tilsættes fedt og smagsstoffer, så det ender med et produkt a la hakket kød. 1 køkkenliv
Mad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereAftencafé et tilbud til friske beboere
Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang
Læs mereSUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE
FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereKOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset
KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereGuide: Få flad mave på 0,5
Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereDiætisten - Din hjælp til et sundere liv
Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereKLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER
DET NORDISKE KØKKEN KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER MORGENMAD Grovstykke, rugbrød og thebolle Røræg og bacon Ost, smør og marmelade Slagterens rullepølse Ylette med mysli Mælkeprodukter Æblejuice og
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig
Læs mereMad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen
Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereKostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.
Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...
Læs mereMad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereSteensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.
Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele
Læs merePatientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter
Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,
Læs mereSund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual
Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2014 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen Hvem er berettiget til ydelsen Hvilke
Læs mereMAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15
MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og
Læs mereInspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning
Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereOverblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012
Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver
Læs mereØkologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%.
Økologi Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i 2020. Børneinstitutioner skal have 90%. Økologiprocenten udregnes ud fra et gennemsnit på indkøbte varer
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereKost og sundhedspolitik
Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereTak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.
1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige
Læs mereMad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg
Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereAlt-om-Kost Rejseholdet
Alt-om-Kost Rejseholdet Nu med motion! Udbrede kendskabet til sund kost Formulere mad og måltidspolitikker Etablering af madordning www.altomkost.dk Helle Søballe Pedersen Professionsbachelor i Ernæring
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereMilton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står
1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereMad- og måltidskultur i. Thorsø Børnehus. Favrskov Kommune. April 2017
Mad- og måltidskultur i Thorsø Børnehus April 2017 Favrskov Kommune Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Bestyrelsen har besluttet, at hver enhed udarbejder
Læs mereSundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen
Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter
Læs mereVanebrydernes anbefalinger
Aalborg Sundhedscenter Vanebrydernes anbefalinger Mad og måltider Aktivitet og bevægelse Søvn Skærmtid Forældreansvar Vanebrydernes anbefalinger - gælder hele familien, og alle dage også i weekenden! Vælg
Læs mereBørnehuset Hanens kostpolitik
Børnehuset Hanens kostpolitik Kostpolitik i Børnehuset Hanen I Børnehuset Hanen bliver der lavet mad til alle børn hver dag. Maden består af økologiske produkter, friske varer, årstidens grønsager og hjemmebagt
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
2013 MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov dækker ydelsen Døgnkost,
Læs mereKost- og sukkerpolitik 2017
HORSENS KOMMUNE Kost- og sukkerpolitik 2017 Daginstitution Midtby Forældrebestyrelsen Kost- og sukkerpolitikken er udarbejdet af forældrebestyrelsen. Politikken gælder for alle vuggestueog børnehavebørn
Læs mereNæringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Læs mereFrokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk
Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12
Læs mereLektion 6 Opsummering af Måltider
Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereMad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt
Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereBørneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1
Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mereMenuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.
Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereMarkedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018
Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereChris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt
Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mereHandleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores
Læs mereÆldreliv. Aktiv & Sund hele livet. Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg
Ældreliv Aktiv & Sund hele livet Nyhedsbrev December 2015 Center for Velfærd & Omsorg Aktiv og Sund- hele livet Mød en række borgere, der lever et sundt og aktivt liv i Lejre Kommune. Blandt andet Asger
Læs mereKræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft
Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereKostpolitik for Hørning BørneUnivers
Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.
Læs mereKostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud
Kostpolitik for Galten/Låsby Dagtilbud Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for dagtilbudsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8
Læs mereKOSTPOLITIK I UGLEBO.
KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)
Læs mereForældremøde Dagtilbud. Præsentation af os og projektet Børns sundhed generelt Søvn Bevægelse Skærmtid Mad Familieliv
Forældremøde Dagtilbud Præsentation af os og projektet Børns sundhed generelt Søvn Bevægelse Skærmtid Mad Familieliv Børnehuset fortæller om deres vaner Statistik Vægten tipper: Ifølge WHO er der nu flere
Læs mereROSKILDE PRIVATE REALSKOLE
Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn
Læs mere