Kultur bedre end medicin

Transkript

1 Kultur bedre end medicin Kultur bedre end medicin, sang hjælper de kræftopererede, musik genopbygger hjernen. Bevægelseslære forebygger og helbreder rygog knoglelidelser. Og fællesskabet giver fællesskab og udfordrer isolationen, ensomheden, meningsløsheden. Det meste er gammel viden visdom men såmænd såre ofte glemt eller blot overhørt. Overskriften stammer fra dagbladet Politiken d og refererer til nye svenske undersøgelser, som straks mødte stor politisk velvilje i Danmark! Det er ikke kun billig anti-intellektualisme over for en dygtig lægestand, men konstruktiv kritik af så meget i vores højt udviklede samfund Helsingør Aftenskole, Danmarks ældste aftenskole, markerer i december 2009, at det er 125 år siden, skolen blev grundlagt

2 Hotel du Nord, Stengade 51

3 Helsingør Aftenskole 125 år En aften kort før jul, torsdag 18. december 1884, netop som butikkerne havde åbnet deres juleudstillinger, havde en kreds af byens ansete borgere indkaldt til folkemøde på Hotel du Nord i Stengade i Helsingør. Formålet var at undersøge, om der kunne skabes tilslutning til, at man oprettede en aftenskole. Det kunne man i den grad! I december 2009 kan vi markere, at der er gået 125 år siden skolen, Helsingør Aftenskole - som den siden kom til at hedde blev oprettet. Den slags markeringer gøres traditionelt med en sammenkomst, med ord og skåltaler om en fremtid, som altid er usikker, og lidt sang og musik, som man vel kan forvente af en aftenskole. Og det er netop, hvad der vil ske. Og måske med et skrift. Det er netop, hvad dette er. Overraskende lille, kunne man måske mene, for der må da være meget at berette efter så mange år. Der er meget mere at berette, men de store beretninger er reserveret de runde jubilæer. Senest for 25 år siden, og med det fulgte et større værk, skrevet af skolens tidligere mangeårige leder, Chris Gaardø, assisteret af Birger Mikkelsen fra Nordsjælland. Bogen havde endog været bragt som føljeton i Helsingør Dagblad. Den bog trækkes der meget på i denne meget korte beretning. Ved 75 års jubilæet var undervisningsministeren med. (Det var den radikale Jørgen Jørgensen). Det kunne man så passende gentage om 25 år, når der atter er rundet 75 år. Bertel Haarder var undervisningsminister ved 100-års jubilæet, som han er det ved 125-års jubilæet. Hvem ved, det er han måske også om 25 år ved 150-års jubilæet! Og så bør han da indbydes! En beretning om en aftenskoles historie gennem 125 år bliver meget let til almen skolehistorie. Altså en opremsning af lovgivning og administrative bestemmelser, suppleret med data om timetal, antal deltagere osv. Vigtige sager, naturligvis, men faktisk svært at læse og især forstå, fordi så meget må sættes i forhold til alt det øvrige, der skete i samfundet. Tid, penge, andre kulturtilbud osv. Det er slet ikke ambitionen at præsentere sådan en skolehistorie. Her skal alene gøres nogle få nedfald i historien, noget nær et causeri. (Men der mangler i øvrigt en samlet oversigt over denne del af skolehistorien i Danmark, og det kunne aftenskolen og dens millioner af deltagere ellers nok fortjene). Skal man rigtigt forstå, hvad aftenskolen er, og i hvert fald har været, skal vi nok enten til fiktionen eller til en gennemarbejdet personlig refleksion over aftenskolen, fra en mangeårig deltager eller lærer. Vi har indbudt til dette, men vi kan desværre ikke præsentere det her. Folkehøjskolen er at finde i meget dansk litteratur, og aftenskolen optræder da også både i romaner og i film, også på italiensk, men slet ikke med den vægt, vi mener at vide eller tager vi fejl? aftenskolen indgår med i vores fælles dannelseshistorie. Oluf Palme kaldte Sverige et studiekreds-demokrati. Der var næppe mindre af det hos os, men sådan omtaler vi ikke os selv, selv om det af sagkyndige så ofte er blevet påpeget, hvor vigtig aftenskolen har været som social smeltedigel i vores hidtil! så konsensusprægede samfund. Med i denne beretning er dog en egentlig historie skrevet af Robin Kristiansen, som var skolens leder i årene Sandheden er, hævder vi, at i store dele af landet, og så sandelig i Helsingør, har aftenskolen her Helsingør Aftenskole - været en meget betydningsfuld del af borgernes liv gennem så mange år. Og denne betydning giver de traditionelle data dog en vis antydning af. På et tidspunkt deltog hver 3. husstand i Helsingør Aftenskoles tilbud, så hvis ikke din ene nabo var med, så var din anden det, som man skrev i Aftenskolens annoncer. Først og fremmest som deltager, eller elev, men lærergruppen var også stor og med en bredde, der gik langt ud over de traditionelle lærerfaggrupper. Det meget store udbud af manuelle og håndværksmæssige fag havde brug for al slags håndværksmæssig ekspertise, i særlig grad inden for syning og design. I mange familier var det sådan, at den ene aften gik mor, mens far var hos børnene, og den anden aften var det omvendt. Til nogle ting kunne man gå sammen, når andre passede børnene. Og i mange år var de mest aktive deltagere faktisk kvinder i alderen år! I dag er det stadig kvinderne, der dominerer; og efter så mange år er de blevet lidt ældre, men det kan man næsten ikke se! Det var en del af livsrytmen i Helsingør at gå i aftenskole, man lærte noget og var i et fællesskab. Og det var ikke blot undervisning, men også teater, koncerter, biograf samt studierejser til udlandet. Helt på samme måde er det jo ikke mere, i denne så meget bedre verden, vi nu lever i, med så mange flere tilbud, så mange flere valg, og så meget bedre grundlæggende skoleundervisning for alle. For ikke så mange år siden havde vi 50 (!) hold med ordblindeundervisning i en normal sæson. Nu er der stort set ingen (og vi har slet ingen, for de er blevet udliciteret!!) og det er vel udtryk for, at det hele er meget bedre nu. Men er det kun blevet bedre, eller er der noget, vi risikerer at miste i udviklingen? Det vover vi ikke at svare på i denne lille historie. Ambitionen begrænses til at fortælle om nogle arbejdsomme, initiativrige mennesker omkring en lokal aftenskole og den indsats, de ydede over for ganske mange tusinde mennesker, der vidste at påskønne indsatsen og selv bidrog med sjæl og krop. Det er, som anført, svært umiddelbart at få øje på det store perspektiv i sådan en beretning, men et sted bag ved ligger det. Vi synes nok også, at Helsingør Aftenskole er et væsentligt stykke Helsingørhistorie, og en del af et væsentligt stykke dansk kulturhistorie. Poul Erik Kandrup, skoleleder Helsingør, november 2009 Tak til formand Steen Lundby samt bestyrelsen for råd og dåd Bestyrelsesmedlem Jørgen Edl har rettet til og læst korrektur Henning Wettendorff, har lavet layout Beretningen kan også frit downloades fra vores hjemmeside:

4 Sådan begyndte det Lidt af historien er antydet i forordet, men den er så god, synes vi, at den godt kan bære lidt flere detaljer. Det begyndte i Helsingør i 1884, ved et møde i Hotel du Nord på Stengade d. 18. december. (Hotellet er der ikke mere, men i den smukt restaurerede bygning har Fona nu forretning). For at forstå lidt mere af, hvad der skete den aften, må vi se lidt på omstændighederne. Vi er i købstaden Helsingør, en lidt større provinsby, endog med togforbindelse til København. Byen har ca indbyggere, og der er begyndt at ske noget, endelig, efter mange svære år i store dele af århundredet. Englænderkrige, statsbankerot, pest og så i 1857 ophævelsen af Sundtolden, som afsluttede byens position som international handelsby. Men i 1880 erne begyndte en ny æra, symbolsk og særdeles konkret ved oprettelsen af værftet i Mads Holm var vendt hjem fra Amerika og skabte et værft, som snart talte en arbejdsstyrke på 900 mand. Og hvad var det så for en skolegang, byen havde givet sine unge, som skulle blive til den arbejdsstyrke, der skulle skabe det nye samfund? For den største del af befolkningen var skolegangen dårlig eller ussel gennem det meste af 1800-tallet. Det var et krav, at alle i et luthersk-evangelisk land som vores skulle lære at læse for at kunne læse i biblen men meget blev det ikke til. Almueskoleloven af 1814 havde også præciseret en række krav om skolegang og undervisning, samt at læreren endog var forpligtet til at undervise de voksne karle og piger, hvis ikke de havde opnået de fornødne kundskaber i børneskolen, altså Danmarks første aftenskolelov. Men den fik ringe betydning i Helsingør. Aftenskolens første kontor på Skolen i Marienlyst Allé (Byskolen) De mere velstillede familier sørgede for privatundervisning til deres børn, de fattige var henvist fattigvæsenets skoler. En latinskole var her også, kendt fordi H.C. Andersen led her 1 år i 1826, som 21-årig, under rektor Meisling (Marianne Just, H.C. Andersen-sagkyndig og fhv. lektor på Espergærde Gymnasium, latinskolens efterfølger, mener dog, at Meisling ikke var så ringe endda). Grundet elevmangel måtte latinskolen lukke i Først i 1883 bemærk årstallet blev der atter oprettet en latinskole (gymnasium) i Helsingør, og atter i bygningerne i Kongensgade, men i 1897 flyttede man til nye bygninger på Kongevejen, den nuværende Skolen ved Kongevej. I 1822 forsøgte man at reformere skolevæsenet. Fattigskolerne blev slået sammen til en borgerskole med gratis undervisning, men fortsat med vilkår så ringe, at de familier, der kunne betale, foretrak privat undervisning. Et nyt reformforsøg blev gjort i 1843, hvor man oprettede en ny friskole med gratis undervisning og en borgerskole med betaling. Friskolen fik i 1886 (bemærk årstallet) en ny bygning på Marienlyst Allé, mens borgerskolen indrettedes i Lundegade. (Derfor har vi 2 skoler klos op ad hinanden). Da vi fik folkeskolen, omdannedes de 2 skoler til folkeskoler, Marienlyst og Lundegade skoler, siden slået sammen til Helsingør Byskole. I Lundegade 10, vis-a-vis Borgerskolen, fik man i 1885 (bemærk årstallet) oprettedes den første tekniske skole. Bygningen er der stadig, i dag som smukt restaureret beboelsesejendom. Og så skal vi endelig minde om, at man i 1844 fik oprettet den første folkehøjskole i Danmark, at man i 1883 (bemærk årstallet) oprettede Studentersamfundets Arbejderundervisning i København og at man i december 1884 fejrede 200-året for Ludvig Holbergs fødsel, oplysningstidens største navn. Det fejrede man også i Helsingør. Der var altså meget i gære, og meget på færde i begyndelsen af 1880 erne, og nu nærmer vi os torsdag aften d. 18. december Her er det så en kreds af borgere med interesse for økonomi og undervisning træder sammen. De ville undersøge, om der var basis for en aftenskole for arbejdere, hvis skolekundskaber var ringe, og utilstrækkelige i forhold til de krav, der nu blev stillet i de nye erhverv, industri og handel. De venter ikke på at andre offentlige myndigheder eller politikere tager et initiativ, de tager det selv og er villige til at gøre en indsats. De vil godt etablere en aftenskole, og de har forberedt sig godt, for de har sikret sig kommunal velvilje omkring lån af lokaler og mener også at kunne finde det fornødne antal lærere, som skal være indstillet på at undervise gratis. Efter arbejdernes fyraften, efter en 12 timers lang arbejdsdag, d.e. fra kl. 8 om aftenen! Så begynder det. En annonce i Helsingør Dagblad, stilet til Helsingørs arbejdere, indbyder til møde d. 18. december kl på Hotel du Nord, Stengade 51, for at erfare, hvorvidt der kan forventes tilslutning fra arbejderne til en aftenundervisning, der agtes sat i gang efter nytår ved hjælp af frivillige lærerkræfter, og som vil omfatte de fag, til hvilke der måtte vise sig størst trang. Tilstrømningen var over al forventning. Den store sal blev hurtigt fyldt op, men, som lokalhistoriker Birger Mikkelsen skriver, det var en af disse fugtige, milde vinteraftener, vi kender så godt i Helsingør, så man åbnede vinduerne ud til gården og dermed kunne endnu et par hundrede følge med i drøftelserne. Det var jo før mikrofoner og højttalere, så man vidste at tale højt og tydeligt. Ikke blot var tilstrømningen over al forventning, tilslutningen var det også. 184 meldte sig på stedet som interesserede og yderligere 60 havde skrevet sig på en liste. I januar 1885 gik man så i gang, mødt af velvilje fra alle sider. Lokalerne var gratis, dels i den gamle borgerskole på hjørnet af Kongensgade og Sct. Annagade (bygningen findes ikke mere), og i Karmeliterhuset (nu Bymuseet) men opvarmning samt undervisningsmaterialer måtte man dog selv bekoste. Det forventede man deltagerne skulle betale, så der måtte erlægges en afgift, selvom kulhandlerne også leverede delvis gratis i den gode sags tjeneste, og Helsingør Dagblad optog annoncerne gratis. Men efter den første begejstring indså man, at det nu ikke var så let endda, selv om motivationen var høj hos deltagerne. Det krævede mere end almindelig udholdenhed og styrke at sætte sig på skolebænken fra kl. 8 aften efter den lange arbejdsdag. I folkehøjskolen er der tradition for at sige, at højskole opstår, hvor elevens ønsker og lærerens kunnen møder hinanden. Det er det samme ræsonnement, man finder her: Initiativtagerne til Helsingør Aftenskole har ganske sikkert haft en særdeles god fornemmelse for, hvilke fag, der ville blive efterspurgt. Og det ville nok i høj grad være de skolefag, dansk, regning m.v., der var forudsætning for at kunne varetage et arbejde på de nye arbejdspladser. MEN ikke desto mindre overlader man det til forsamlingen og hver enkelt - at afgøre, hvilke fag man har størst trang til. Det er en respektfuldhed, som er et af de 4

5 Sæsonprogram udsendt i foråret 1931 fornemste karakteristika ved den danske folkeoplysningstradition. Men det er en respektfuldhed, der ofte har været under angreb. De kreative, manuelle og musiske fag har f.eks. ofte været mistænkeliggjort, luksusfagene, og så sent som i begyndelsen af indeværende århundrede har man mistænkeliggjort aftenskolens eksotiske fag. Og så kunne dem, der følte sig ramt, i øvrigt selv melde sig! I Helsingør Aftenskoles nye vedtægter fra 2001 finder man en formulering, der knytter an til aftenskolens opgaver over for såvel fællesskabet som det individuelle behov. Undervisningen skal være til folkegavn og omfatte de fag, til hvilke der måtte vise sig størst trang, hedder det med venlig hilsen til skolens initiativtagere i De første mange år Begyndelsen, de første januardage i 1885 forløb imponerende. Et større antal hold blev dannet, med dansk og regning som dominerende fag, men engelsk, tysk og tegning kom også snart til. Og også foredrag blev tilbudt. Skolens sekretær og faktiske leder, Albert Svendsen, samlede mere end 200 mennesker i forsamlingshuset i Søstræde til foredrag, med tavle og globus, om hvordan jorden ser ud, og hvordan den er blevet til. Og lige så mange mødtes til foredrag hos Svendsen om efteråret om det menneskelige øje. Men sådan blev det ikke ved. Der findes utvivlsomt en lille gruppe menneske, der udviser indædt modvilje mod at lære noget som helst (og trods det viser videnskabelige undersøgelser, at alle voksne mennesker (og børn!) altid er i gang med at lære et eller andet). Ser vi bort fra den lille gruppe af genstridige, er der alle os andre, som åbent og frejdigt erklærer, at vi meget gerne vil lære noget mere. Men mens ånden er redebon, kan vilkårene også blive for vanskelige, det dårlige lys i lokalerne (det er gaslys, når det er bedst, vi er langt før det elektriske lys), de ofte kølige lokaler med dårlig isolering, og så først og fremmest den 12-timer lange arbejdsdag, ofte med hårdt fysisk arbejde Hertil kom, at deltagerne mødte op med meget forskelligartede forudsætninger, hvilket gjorde det ulige sværere at undervise. Værftet havde tiltrukket arbejdere fra hele Danmark og tillige fra Sverige. Flere havde aldrig været i skole og mødte op som analfabeter, mens andre faktisk kunne ganske meget og ville lære meget mere. En ofte fortalt historie er om den svenske værftsarbejder, hvis ambition det var at lære at skrive sit navn, Per Ericsson. Da han havde lært det, forsvandt han, og man så ham ikke siden i aftenskolen. Og der er en lang række andre historier, som i øvrigt knytter aftenskolen tæt til værftet. Helsingør Aftenskole er således også tæt forbundet med værftets historie, hvilket det kommende Værftsmuseum er vel vidende om. Men, hedder det i Birger Mikkelsens fremstilling: Efterhånden som man fik øje for alle de vanskeligheder af forskellig art, som arbejderne havde at kæmpe med, lærte man også at beundre den energi, hvormed så mange tog fat. Der kunne påvises ikke få eksempler på trofast udholdenhed. Der var endog elever, som i det hele kursus ikke forsømte en eneste time. Ikke desto mindre faldt elevtallet fortsat, men så besluttede man at oprette kurser for kvinder. Hidtil havde skolen kun været for mænd, hvilket var så selvfølgeligt, at det end ikke blev nævnt. I dag ville en aftenskole uden kvinder være skolens visse død! Folkehøjskolen havde jo vist vejen, den var både for mænd og kvinder, men dog ikke sammen, og heller ikke i aftenskolen skulle mænd og kvinder undervises sammen. Det har ændret sig. Men redningsforsøget lykkedes ikke. Med kun 45 elever i besluttede man at lukke, og dermed sluttede det første forsøg på at skabe aftenskole i byen. Op igennem 1890 erne dannedes så både læse- Lauritz Pedersen og foredragsforeninger, og ansættelsen af den unge Lauritz Pedersen som lærer ved Friskolen i Marienlyst Allé, genopstår aftenskolen i 1898, og nu skulle den vise sig at være levedygtig. Den på mangfoldige områder så initiativrige Lauritz Pedersen, virkede de næste 33 år, indtil 1931, som leder af både folkeskole og aftenskole, og han overkom tillige et imponerende forfatterskab med bogen om Helsingør i Sundtoldens tid som sin største præstation. Dynamoen Chris Gaardø og skolens gyldne dage I en fortælling om Helsingør Aftenskole gennem 125 år bør et afsnit reserveres Chris Gaardø. Han fylder på alle måder, og ikke blot fordi han var en høj, flot mand, arbejdsom, begavet, initiativrig og dertil et meget musisk menneske. Han førte aftenskolen gennem de vanskelige år under besættelsen og den første efterkrigstid, for så at føre aftenskolen ind i guldalderen i 1950 erne. Han var Helsingør-dreng, rejste Chris Gaardø 5

6 ud nogle år efter lærereksamen, men vendte hjem for at blive leder af aftenskolen i Her blev han til l976 for derpå at blive byens første teaterchef. Da han også lod sig pensionere fra det hverv, fortsatte han med mange andre gøremål, trods de trængsler en høj alder stillede ham over for. Han nåede med ind i det nye årtusinde, og mødte til sin død hvert år op til Aftenskolens juleafslutning for lærerne og talte engageret og klogt om aftenskolens stadig stigende betydning i et moderne, kaotisk samfund. Bagefter hyggede han sig i lærernes selskab, med en forkærlighed for de kvindelige lærere. Glæden ved livet er med til at sikre et langt liv. Han overkom mere end de fleste, passede således formandshvervet i lærerorganisationen DAUF, deltog i internationalt samarbejde, og tog en lang stribe bemærkelsesværdige initiativer. Den sejlende højskole på chartrede skibe, sprogundervisning på Kystbanetoget, koncert- og teaterarrangementer, og forsøgsundervisning inden for mange områder, bl.a. den prøveforberedende undervisning. Ældre Helsingør-borgere vil have ham i kærlig erindring og han vil slet ikke kunne forbigås i en beretning om aftenskolens historie i Helsingør - og i Danmark. Helsingør aftenskole og Helsingør kommune Det er svært at få øje på andet end velvilje fra kommunens side gennem det nu 125 år lange samliv. Indirekte var skolen fra begyndelsen en del af det offentlige skolevæsen, for så siden at blive totalt inkorporeret i kommunen som Helsingør (kommunale) aftenskole. Man indgik på lige fod med de andre institutioner under skolevæsenet og der var ikke tale om favorisering eller på anden måde særlig begunstigelse af økonomisk art, men der var stor frihed til at eksperimentere, stærkt støttet af Erhard Bremerstent. I 35 år ledede Bremerstent kommunens aftenskolenævn, udpeget af byrådet. I de fleste af årene var midlerne til skolevæsenet beskedne. Skolens leder fra 1939 til 1976, Chris Gaardø, måtte i mange år klare ledelsen fra et 6 kvm. stort kontor, og måtte kæmpe hårdt for at få brugsret til en skrivemaskine. Det kommunale samliv ophørte i 1991, da ændret lovgivning forbød kommunerne at drive egne aftenskoler. En årelang diskussion med oplysningsforbundene blev hermed afsluttet; det offentlige tilskud til aftenskolerne blev ved lovændringen alene kommunalt finansieret, og så mente man, at kommunerne ikke herefter kunne drive egne skoler. Man ville dog ikke gennemtvinge, at disse skulle lukkes; de kunne fortsætte, adskilt fra kommunen, som private selvejende institutioner. Det var, hvad der skete med Helsingør Aftenskole, som det skete for de andre store kommunale aftenskoler i København, Gladsaxe, Rødovre, Næstved osv. Indmeldelsesaften i 1950ʼerne Chris Gaardøs personale i Nordlyset s bygning Det er en historie i sig selv, som ikke skal berettes her, om hvordan en tidligere kommunal skole, godt nok byens største aftenskole, nu skulle etableres med egne vedtægter og bestyrelse på linie med de øvrige aftenskoler, der er tilknyttet de politiske oplysningsforbund (AOF, FOF osv.). Men gode folk fra byens kulturliv af samme art og styrke som grundlæggerne i 1884, men nu også med kvinder blandt sig trådte til og bar opgaven videre. De mange tidligere kommunale skoler over det ganske land, sammen med et stort antal mindre, uafhængige aftenskoler, er nu samlet i landsorganisationen Dansk Oplysnings Forbund, som p.t. er Danmarks største oplysningsforbund. En markant organisationsdannelse, som nu står over for store udfordringer, da medlemmerne er langt mere uensartede, end skolerne under f.eks. AOF og FOF. Helsingør Aftenskole måtte forlade den kommunale familie, men vi synes alligevel vi tør hævde, at de mange års tætte forbindelse mellem aftenskole og kommune har været til glæde for begge parter og for byens borgere og også har sat sig spor, som også i dag er til glæde for såvel byens øvrige aftenskoler som aftenskolernes brugere. Kommunen viser i sin administration og tilsyn med aftenskolerne både imødekommenhed, respekt, og tillid. Der er andre kommuner, hvor der ydes større tilskud, stilles flere midler til rådighed, men der er ikke efter vores kendskab så mange, der viser den samme tillid og respekt. Vi håber, det kan fortsætte og at vores frygt for, at nogle af de nye skoler, der er kommet til og som anvender en markant forretningsorienteret og konkurrencepræget tilgang til oplysningsarbejdet, ikke sætter denne tillid over styr. Da priserne i aftensskolen steg, besluttede socialudvalget at træde til med tilskud til kommunens pensionister, hvoraf ganske mange i arbejderbyen Helsingør alene havde folkepensionen som eksistensgrundlag. Et kursus til kr. 500 måtte ikke koste pensionisten mere end kr. 100, og betydningen af dette kan ikke overvurderes. Det var en del af livsstilen at gå i aftenskole. Desværre forsvandt ordningen i begyndelsen af det 21. århundrede, og så faldt deltagertallet da også markant. Nu er ordningen blevet genindført, om end på et betydeligt lavere niveau men det er dog en tilkendegivelse af betydningen af, at også pensionisterne får mulighed for at gå i aftensskole. Og så står de jo heller ikke og hænger nede på gadehjørnerne. Som anført blev den tætte forbindelse mellem aftenskoler og kommuner kappet i Måske tabte man mere, end man vandt ved den uafhængighed, man fik af hinanden, og noget tyder på, at man også i kommunerne er ved at nå til den erkendelse. En ny lovgivning på aftenskoleområdet er under forberedelse og en betænkning forventes at foreligge i Her peges der på, at aftenskolerne kunne løse mange flere opgaver, til glæde og gavn for kommunens borgere og i et direkte samarbejde med kommunen, f.eks. på sundhedsområdet. Så måske vender Helsingør Aftenskole tilbage til et tættere samarbejde med kommunen; i det lange historiske perspektiv kunne vi sige, at vi bare har været udenfor et kort øjeblik. Og hvis dette også læses som en anerkendelse af de mange politikere og kyndige embedsmænd (og kvinder) der har forvaltet aftenskoleområdet i Helsingør gennem de seneste 125 år, så er det ganske rigtigt læst. Deltagelse og frafald Det siger sig selv, hvad deltagelse er. Men det er ingenlunde så enkelt, som nogle tror, at man bare melder sig til. Første gang, det sker, er der i hvert fald for mange visse psykologiske barrierer, der skal overvindes. Og så er der det med præstationerne. Vi har i mange år haft den politik i Helsingør Aftenskole, at man kunne melde fra igen, hvis ikke man synes, man passede til holdet, uden at man hæftede for det. Det gjorde, at det var mindre risikabelt at melde sig. Frafald er også let nok at forstå, og det har en udpræget negativ klang. Fra skolen begyndte i januar 1885 var frafald en konstant trussel, dengang så ofte, fordi man ikke kunne overkomme at fortsætte. Ånden er som bekendt redebon, men.. Den 125 år lange historie er fuld af beretninger om, hvad man gjorde Ruth Bønlykkes 25 år jubilæum 6

7 Da vi HELSINGØR i nogen tid har AFTENSKOLE savnet Dem 125 på Aftenskolen, ÅR beder vi Dem venligst lade os vide, om vi fremtidig skal regne med at se Dem. med venlig hilsen Sytime ved århundredeskiftet for at mindske dette frafald. Herluf Bidstrups tegning, som ses ovenfor er et humoristisk, men såmænd alvorligt ment eksempel. Og lærerne satte ofte ind med direkte henvendelse til de udeblevne elever, når de i øvrigt fornemmede, at en henvendelse ville blive taget vel imod. Men så var der også guleroden, belønningen for at holde ud, for at vise (selv)disciplin. Chris Gaardø udviklede en belønningsform med en rabat for alle, der fuldførte et kursus uden forsømmelser (man fik indskrivningsgebyret retur; undervisningen var gratis). Det blev siden afløst af et årligt diplom, og ved 10 diplomer tildeltes en orden, en gylden (velpudset) 2-krone i en roset. Festlighed gav det anledning til, men det var jo også alvor, slid og selvdisciplin. Hvad så, når man har gjort det 20, 30, 40 eller 50 år, altså deltaget i undervisning gennem 50 år uden forsømmelser? Så kommer man som Thyra Sønderskov Nielsen i Guinness Rekordbog, for her er tale om en verdensrekord. Er den rekord blev slået, mon? Ja, faktisk, men vist nok kun en enkelt gang, da en deltager præsterede 60 år uden forsømmelser. Det var i øvrigt også Thyra Sønderskov Nielsen. Hun er nu æresmedlem af skolen med ubegrænset trækningsret på al undervisning. Aftenskolen har en voldsom styrke som social og demokratisk smeltedigel. Holdets rummelighed er et erklæret mål, og det er de enkelte lærere, der må være den første til at bære. Men uden det øvrige holds accept og medvirken går det ikke. Lærerens evne til at få alle til at føle sig velkomne er nok det mest afgørende. Og så skal man nok ikke underkende betydningen af en kaffepause, hvor alle kan komme til orde Betaling Skal det koste noget at gå i aftenskole, skal undervisning koste noget, skal velfærdsgoder koste noget? Det er på sin vis et klassisk politisk spørgsmål, og tilhængere af betaling og modstandere af samme svarer ganske godt til den traditionelle opdeling i dansk politik mellem borgerlige og ikke-borgerlige partier. Med nuancer!. Da almueskoleloven af 1814 indførte aftenskolen i Danmark, var det gratis. Da Helsingør Aftenskole begyndte i 1884 (1885) var det gratis, lærerne fik ingen løn, men man bad dog deltagerne betale for varme og bøger. Med loven af 1930 blev det fastslået, at undervisningen skulle være gratis, lærerne skulle have løn, men der var fortsat visse begrænsninger i fagkredsen. Således måtte sang og musik ikke være omfattet af aftenskolens tilbud. Dette måtte vel anses som luksus, og i hvert fald ikke noget, der kunne fremme landbrugseksporten. Da flere fag blev sat på programmet, føjedes nye nuancer til diskussionen, og i forbindelse med kommissionsarbejdet op til lovændringen i 1954 var der særlig fokus på syning og håndgerning. Ikke overraskende havde disse fag, i knapheden under og efter krigen, taget et vældigt opsving og også i Helsingør Aftenskole var det et af de største fagområder. (Det er nok svært at finde en kvinde over 65 år i Helsingør, der ikke har gået til syundervisning i aftenskolen). Amtsskolekonsulent L.C. Jensen fra Frederiksborg amt vakte vældig røre, da han i 1951 udtalte, at det ikke var nogen offentlig opgave at give tilskud til kursus i syning af hundehoveder på sofapuder. Så stor var altså respekten for de kvinder, der havde slidt med at omsy hvad som helst af tekstil til anvendeligt tøj, måske dog ikke til amtsskolekonsulenter. Det var desuden ubillig konkurrence med de private systuer!! Og var syning overhovedet noget, aftenskolen skulle beskæftige sig med? Og så var der al den kaffeslabaras Man måtte da i hvert fald kræve, at man kun kunne gå til syning, hvis man også gik til de mere seriøse aftenskolefag, som f.eks. dansk. Sådan blev det så, og så endte det med, at 1954-loven alligevel åbnede op for sang og musik, hvis man ligeledes også tog nogle andre timer, vel at mærke Gratis var det fortsat, men i 1956 indledte venstre og de konservative en kampagne imod gratisprincippet, med påstande om misbrug, og det skulle blive et fast tema de kommende mange år. op til den store reform i 1968, som skabte fritidsloven verdens bedste fritidslov. Man bemærker her den konservative ordfører Erik Ninn Hansen, der anførte, at gratisprincippet førte til en stigende udnyttelse af hvert hul i paragrafferne. Det var desuden et sundt princip, sagde han, at man betalte for de ydelser, man fik. Skæbnen skulle siden indhente denne vogter af smuthuller i loven, men den anden side sejrede, d.e.gratisterne, og med fritidsloven af 1968, knæsatte man gratisprincippet i verdens bedste fritidslov. Den danske selvfølelse har der jo aldrig været noget i vejen med, men loven var nu ganske imponerende og afklarede en lang række spørgsmål, som man blot havde udskudt i årevis. Og selv om de gratis hvedebrødsdage kun varede i 2 år, så kom loven alligevel til at stå som et uhyre godt grundlag for aftenskolernes videre arbejde. MEN deltagerbetalingen kom, aktuelt begrundet i krav om besparelser i undervisningsministeriet. Herfra stammer modellen med deltagerbetaling på 1/3 af udgifterne, mens det offentlige dækker de 2/3. Med alle de andre goder, loven bragte, accepterede deltagerne betalingen. Bogbinding, 1956 Thyra S. Nielsen (foto: Susanne Madsen)

8 Udstilling af snorefletning i Royal Bo, Stengade, 1972 Da regeringen Anders Fogh-Rasmussen trådte til i 2001, havde man flertal til at fortsætte, hvor man slap i Deltagerbetalingen skulle fordobles, og staten spare penge til bl.a. påtrængende hofteoperationer, som det hed. Og så var der mistænkeliggørelsen af de såkaldt eksotiske fag. Vore 3 hold i mavedans frygtede, at det ville ramme dem, for mavedans er jo lidt eksotisk. Der blev så indsamlet erklæringer fra samtlige deltagere om mavedansens gavnlige effekt. Væk var de hyppige besøg hos fysioterapeuter, kiropraktikere osv., for det havde mavedansen gjort overflødigt. Men der kom nu ingen direkte indgreb over for de eksotiske fag, indgrebet var først og fremmest økonomisk. Bertel Haarder var ikke undervisningsminister på det tidspunkt, for ellers havde man nok bedt den Grundtvig-kyndige minister gentage et af sine yndlingscitatet fra Er lyset for de lærde blot : Skal for misbrugens skyld måske, på åndens himmelbue, vi heller mulm og mørke se, end solens blanke lue? Og Haarder havde med Grundtvig for vane at svare nej. Hellere risikere lidt misbrug end kræve kontrol med alt. Nedskæringerne blev et voldsomt knæk for aftenskolerne, som mange aldrig forvandt. Om man kunne mærke det i Helsingør Aftenskole? I den grad En lovændring er nu på vej med en betænkning, som forventes forelagt i Aftenskolerne vover at foreslå, at man forsøger at udbedre lidt på de store skader ved at hæve det offentlige tilskud lidt. Lad os se, om folketinget har mands- og kvindehjerte til at gøre det. Lærere, ledere og medarbejdere En aftenskole er et navn og en tradition, en leder, der formulerer en kurs (men det var mere i gamle dage, da der var ledere til) nu om dage også en bestyrelse, og så atter og atter og atter dens lærere. Det er først og fremmest de enkelte lærere, deltagerne søger, og skifter lærerne skole, så følger deltagerne (eleverne) med. Sådan er det. Lærerne i aftenskolen repræsenterer en ganske anden kultur end lærere i de øvrige skoleformer. De kan være særegne, måske fordi de er så engagerede! men vi har endnu ikke mødt en lærer, der ikke var fagligt velkvalificeret. Faglighed kan naturligvis også drøftes, men uden faglighed, ville lærerne ganske enkelt ikke kunne holde til jobbet. Og så holder de af samværet med deltagerne. Ellers holdt de heller ikke til det. Lærerne lærer meget gerne af hinanden, og i ingen anden undervisningsform er man så åben over for at indbyde kolleger til at være med i undervisningen. Men man skal ikke tage fejl af den tilsyneladende robuste usårlighed. Netop fordi lærerne hver eneste sæson skal skabe et hold og et forløb, der hænger sammen, alene løse konflikter og alene have ansvaret for at alle føler sig godt tilpas og accepteret og tilmed når de mål, hver enkelt har sat for undervisningen, investerer de meget af sig selv i undervisningen og er derfor også sårbare over for kritik og uforklarlige frafald på holdet. Som de fleste ved, er resultaterne oftest gode, og tilbagemeldingen særdeles positiv. Det er det, lærerne i væsentlig grad lever af, men det kan næppe undre. Løn er der selvfølgelig også, men når den ikke er højere, er det fordi lærerne betaler for den store frihed de (eller var det skolerne?) fik med den seneste folkeoplysningslov til suverænt at tilrettelægge undervisningen som de ønsker det. Nu har lærerne vist, at de kan, og så kunne man nu godt belønne dem for det (lønnen fastsættes af undervisningsministeriet). Efter 125 år i Helsingør er antallet af medarbejdere, der har virket ved skolen næsten svimlende også selv om mange har virket i meget lange forløb. Andetsteds i denne beretning er der en opremsning af en hel del af de fineste fra skolen, primært fra de seneste 10 år, helt urimeligt over for dem, der ikke er kommet med, men vi vover alligevel og beder om tilgivelse for det, der udelades.. Lederne Albert Svendsen, Lauritz Pedersen og Chris Gaardø er blevet nævnt. Skolens 2 seneste ledere har vi stadig blandt os, Jens Jørgensen, fhv. major og sønderjyde og dertil rekordsvømmer over Øresund, og den kvikke Robin Kristiansen, skolens rejsende ambassadør og nu redaktør og konsulent i landsorganisationen DOF. Og så er der skolens årvågne og alvidende skolesekretær gennem en menneskealder, Karin Sewohl. Vi har ingen pensionsalder, men har før accepteret en delvis retræte fra 80-års alderen. Nu hvor flere af vore bedste og mest søgte lærere nærmer sig denne alder, har vi besluttet, at den delvise retrætealder skal hæves til 85. Vi vil jo ej heller beskyldes for aldersdiskrimination. Til dette bør føjes, at vi lykkeligvis også ser yngre lærere komme til i den anden ende. Det er ikke kun livsforlængende at være deltager i aftenskolen, det er det ligefuldt at være lærer. Der er andre argumenter, men var der ikke det, så var det da et godt argument for en styrkelse af aftenskolen, nu hvor regeringen ønsker levealderen i Danmark sat op. Specialundervisningen, de ordblinde, de handicappede, indvandrerne, den prøveforberedende undervisning og om moren, der har gjort sin pligt og nu kan gå Aftenskolen havde fra sin begyndelse det klare mål, at man også her skulle kunne få den lærdom, man ikke havde fået i børneskolen. Sigtet var videre og højere, men der skulle hele tiden være denne mulighed for at indhente det forsømte. Det er atter Per Ericsson, der ville lære at skrive sit navn, og da det var lært, så gik han. Videre gik hans ambitioner ikke, men det var hans valg. Her skulle endvidere være mulighed for, at voksne, som var blevet koblet af grundet et handicap kunne få en særlig tilrettelagt undervisning, oftest med en fællesbetegnelse kendt som specialundervisning. 8

9 Aftenskolen er på mange måder en forunderlig historie om en særlig indsats i over for særlige grupper af voksne. Aftenskolelovgivningen har været så fleksibel, at det har været muligt at tilpasse nye udfordringer til de gældende bestemmelser. Som da man i aftenskolen i 1970 erne, herunder så sandelig i Helsingør Aftenskole, begyndte at undervise de såkaldte fremmedarbejdere i dansk og kaldte det en slags handicapundervisning, for de var jo handicappede i forhold til lokalsproget her. Når denne specialundervisning så havde nået at vise sin berettigelse og tilmed havde nået et vist volumen, så overtog det offentlige skolesystem opgaven. Undervisningen blev da almindeligvis gratis, lærerne skulle besidde nøjere definerede kvalifikationer, fik højere løn osv., som vi kender det i de mere formelle systemer. Helsingør Aftenskole begyndte forsøgsundervisning i 1958 med teknisk forberedelseseksamen, under svære vilkår, men behovet var der, og resultaterne fulgte siden. Det blev så lagt ind i en offentlig skoleform, den prøveforberedende enkeltfagsundervisning, siden VUC, styret af amterne, og nu som selvejende statsinstitutioner. Aftenskolerne skabte denne undervisningsform, men den historiske bevidsthed er kort i disse år. Vi ved nok, hvor VUC i Helsingør holder til (de er vore naboer på Montebello i Helsingør), men der kommer deltagere til Helsingør Aftenskole, der er gået galt hos VUC og der fået oplyst, at Helsingør Aftenskole, det er der vist ikke noget, der hedder. Ak, moren har gjort sin pligt og moren kan gå. Vores indvandrerundervisning blev skilt fra Aftenskolen og overført til en selvstændig institution, i hvis bestyrelse Helsingør Aftenskole først var repræsenteret. Siden forsvandt vi, da det hele blev kommunaliseret. Og efter næsten 60 års indsats i ordblindeundervisningen, i perioder med 50 hold om året, er opgaven blevet taget fra os og overført til VUC. Om vi ville være så venlige at sende vore elever over til VUC, som godt nok ikke havde så meget erfaring med den undervisning, men det skulle man da nok finde ud af. Selvfølgelig er det en sejr for voksenundervingen og det folkeoplysende arbejde, at det offentlige anerkender nye initiativer og går ind og overtager med lovgivning og skaber gode, ensartede regler for alle borgere landet. Helsingør Aftenskole glæder sig over at have været med i dette pionerarbejde. For mange voksne har VUC ydet en helt uvurderlig indsats for deres videre personlige udvikling og arbejdsmæssige karriere. Men man spørger igen og igen, om det dog ikke kunne have været gjort lidt anderledes smidigere. Når samtidig kontrol og måling, og atter kontrol og kontrol lægger sin sure ånde og klamme hånd på så meget i denne branche, så kan det let gå galt. I mange år havde Helsingør Aftenskole et stærkt team af undervisere i dansk for ordblinde. Så afgjort ikke den mindst betydningsfulde del af den undervisning, vi tilbød. Vi var, indrømmet, privilegerede ved at have små hold med 3-6 deltagere, men vi kunne overkomme at følge op på hver enkelt deltager, når der var behov for det. Vi fik så den idé, at vi ville sende deltagerne til prøve, hvor de kunne teste, hvor langt de var kommet. Prøven fandt sted hos VUC, som på alle måder var os behjælpelig, i overensstemmelse med de gældende regler. Flere havde ikke været til prøve før i deres liv, så det var i sig selv en oplevelse. Desværre blev den ikke entydig god. En deltager ønskede at gå, da opgaven var besvaret, men blev standset med spørgsmålet om hvor m a n skulle hen. osv. Resultatet af testen kunne man få om en uge ved at møde op og læse resultatet på et opslag ud for det kode nr., man havde fået tildelt. Dette sidste fik vi dog ændret, og vi mener nok, man gjorde, hvad man kunne for at være imødekommende. Det var blot en anden verden, og den professionelle og samtidig empatiske tilgang til denne undervisning, og dens elever, der altid havde været Ordblindeundervisning aftenskolens særkende, var væk her. Udvikling, eller afvikling! Når det store behov for ordblindeundervisning nu synes at være faldet, må det skyldes en styrket indsats i folkeskolen. Og godt er det. Nu forlyder det, at folkeskolen, grundet tidernes ugunst er begyndt at spare på dette område, og så vil det om nogle år afspejles i behovet for en forstærket indsats på voksenundervisningsområdet. Produktionsskolen Sundet (Helsingør) beretter allerede om mange funktionelle analfabeter. Og en historie til. Mistænkeliggørelsen af de musiske, manuelle og kreative fag er nu lykkeligvis ophørt. Til de gode historier om disse fag hører, at de ofte har kunnet rumme deltagere, som samfundet udenfor måske ville finde på at kalde skæve, en betegnelse, vi ikke anvender. Det har været psykisk syge eller udviklingshæmmede voksne, som der normalt ikke er plads til ude i det normale samfund. De har kunnet finde ind på vore hold, fordi der var andre, der havde overskud til at holde om dem og behandle dem på lige fod, fordi de kunne mødes om noget, alle kunne bidrage til. Det er en af de smukkeste af historierne om aftenskolen 9

10 Samarbejde med andre skoler, biblioteket, museet, folkeuniversitetet Vi er jo nok i os selv til et helt kompagni, men uden et meget tæt samarbejde med en lang række institutioner i by og omegn var det alligevel ikke gået. Det gode samarbejde med Helsingør kommune er omtalt, og her er det især samarbejdet med den lille, men smidige og kompetente kulturforvaltning anført af en dynamisk kulturchef, der betyder noget. Det gode samarbejde med byens skoler og med bibliotekerne, i særlig grad Hovedbiblioteket og Espergærde bibliotek må også fremhæves. Den gode ledelse viser sig ved de gode medarbejdere, også og især på de tekniske funktioner. Byen har et fremragende museumsvæsen med nogle af landets bedste museumsfolk. Hvor vi dog har været glade for det samarbejde. Plejehjem og dagcentre samarbejder vi med. Strandhøj og Hamlet er ofte på programmet. Vi har særdeles gode kolleger i det øvrige oplysningsarbejde og har i adskillige år haft glæde af et godt samarbejde med FOF og Gigtskolen. Helsingør Folkeuniversitet arbejder tæt sammen med Helsingør Aftenskole, så også ad den vej samarbejder vi med Museet, Biblioteket og Helsingør Gymnasium, som indgår i folkeuniversitetet. Vi er tilknyttet landsorganisationen Dansk Oplysnings Forbund og har derigennem kontakt til flere hundrede andre aftenskoler under DOF. fra og ønsker det ej heller selv om det som bekendt var noget, Shakespeare fandt på. Den initiativrige Lauritz Pedersen, aftenskolens leder , var initiativtager til Hamlet-spillene på Kronborg, som indledtes i Det blev en bragende succes, og ikke blot en dansk, men også en europæisk begivenhed. (Det er en del af byens historie, at borgmester Peder Christensen, (Kong Peder) en varm sommerdag en del år senere iført borgmesterkæde måtte modtage Preussens ministerpræsident Hermann Göring, der ankom i sin lystyacht for at overvære en Hamlet-forestilling med en tysk stjerneskuespiller i hovedrollen. Læs også Helsingør-drengen Hans Sølvhøjs beretning om denne hændelse i hans fine erindringsbog, Rødt på Hvidt.) Under besættelsen var der naturligvis ingen Hamlet-forestillinger på Kronborg, men allerede i 1946 gik man i gang igen, og med hvem andre end Helsingør Aftenskoles nye leder Chris Gaardø som inspektør! Mon ikke det er svært at finde en Helsingørfamilie, der ikke har haft glæde af disse sommerbegivenheder. Og så indledte vi en ny foredragsserie om Shakespeares dramatiske værker, forestået af vores egen sagkyndige, lektor Anne Kristensen, Espergærde Gymnasium. Det fejrer i 2009 sit 10års jubilæum, men vi har også 38 værker at tage af. Vi indledte naturligvis med Hamlet, og det på Kronborg. Blandt deltagerne i denne foredragsserie var den meget afholdte fhv. vinog tobakshandler Nikolai Larsen, som havde set utallige Hamletopførelser på Kronborg, også den Hr. Göring kom for at se. Og således havde vi også den levende historie repræsenteret. I forlængelse heraf fulgte siden markante præsentationer af nye værker på dansk om Hamlet, bl.a. af Johannes Møllehave. Det var helt naturligt, at de skulle præsenteres på Hamlets slot. På Kronborg præsenterede vi også Herbert Pundik i anledning af hans erindringer om bl.a. flugten over Øresund - og det var på Kronborg, vi markerede 60-året for oktober-dagene i 1943, hvor besættelsesmagten ville anholde og deportere de danske jøder. En smidig slotsforvalter, i øvrigt assisteret af hans lige så alvidende forgænger i embedet, John Zilmer, gjorde dette muligt. Nu synes det at være slut med den slags arrangementer. De vilkår, Kronborg nu sætter dikteret af Slots- og Ejendomsstyrelsen er rent kommercielle, og vi kan derfor ikke mere være med. Kronborg som et kommercielt musik- og kongrescenter? Hvad ville Christian d. IV ikke have sagt, og hvem ejer i øvrigt Kronborg. Er det kun Slots- og Ejendomsstyrelsen? Også af den grund glæder vi os selvfølgelig over, at Kulturværftet er på vej. Helsingør Aftenskole, Kronborg og Shakespeare Indrømmet, Kronborg var der først, men der gik nu ikke så vældig mange år, så var vi der også. Og et frugtbart samarbejde udvikledes mellem Kronborg og Helsingør Aftenskole lige til i dag, men så vist heller ikke mere. Kronborg har jo sin egen historie, og kan nu tilmed bryste sig af at være på verdenskulturarvslisten, men forbindelsen til Hamlet kan man ikke løbe Da Kronborg i begyndelsen af det 21. århundrede fik en ny slotsforvalter, Lars Holst, fornemmede vi, at der var basis for en ny udvikling af samarbejdet mellem Kronborg og Aftenskolen. Det blev til præsentationer af Kronborgs berømte gobeliner (Hans Kniepers tapeter), Kronborgs mytologiske udsmykninger osv., ved vore 2 polyhistorer, lektorerne Gorm Tortzen og Bent Christensen. Det blev også til historiske markeringer, i forlængelse af Kronborgs eget ønske om at være et mødested for historiske begivenheder. Her markerede vi således 100-året for Norges selvstændighed med sang og musik og taler af bl.a. Norges ambassadør, og vi markerede 50-året for Bonn-København erklæringerne (1955) med bl.a. fhv. landsdagsmand Karl Otto Meyer som hovedtaler. 10

11 Robin Kristiansen skoleleder Holmegaardsvaser, en præsentabel gave, som jeg medbragte, da jeg tog til reception i Helsingør Aftenskole i anledning af skolens 100 års jubilæum i Jeg mødte frem på vegne af mit arbejdssted, Rødovre Kommunale Aftenskole, og som formand for Samrådet af kommunale aftenskoler i Danmark, og jeg havde ingen anelse om, at de to vaser senere skulle stå og pynte på mit eget kontor. Det skete efter at jeg i 1989 tiltrådte som skoleleder i Helsingør Aftenskole, hvor jeg var ansat indtil 1997, hvorefter jeg blev ansat som konsulent i Dansk Oplysnings Forbund. Store ændringer på de indre linjer It-udviklingen havde nået Rødovre, men var endnu ikke nået helt op til Helsingør, da jeg tiltrådte, og det følte jeg som et stort skridt tilbage rent teknisk. Til gengæld kørte administrationen manuelt yderst professionelt og med dygtige medarbejdere med skolesekretær Karin Sewohl i spidsen. Helsingør Aftenskole havde på det tidspunkt mere end 4000 deltagere årligt, og de fik et mødekort nogle dage inden deres hold skulle begynde. Første gang jeg var med til sæsonstartlærermøde i Helsingør Aftenskole var der et imponerende fremmøde på mere end 100 lærere. Dels skulle de nok se giraffen, men det var også meningen, at de skulle bestille noget rent administrativt. De skulle skrive mødekort til deres deltagere. Senere blev disse mødekort samlet til frankering og udsendelse og kontorpersonalet vedlagde girokort til de deltagere, der ikke havde betalt endnu. Et kæmpe arbejde, som faktisk kørte på skinner, og som kun kunne lade sig gøre med mange hænders hjælp, og der var mange hænder. Helsingør Dagblad bragte dagen efter lærermødet et billede med en undertekst om, at der var over 100 lærere på skolebænken. En af skolens lærere i madlavning, Henning Lindegaard, der havde et godt forhold til pressen som torveinspektør på Axeltorv, havde ringet til avisen, fordi han synes det var fint at få lidt presse i dagens anledning. Men selv med fine kontorrutiner, var EDB uundgåeligt, og jeg begyndte forfra med at udvikle et administrationssystem, for jeg havde jo set, hvad fordelene var. Det tog det meste af et par år, men så var vi også helt tunet ind på EDB-administration. Det betød, at der blev sparet på de mange hænder som tidligere havde haft deltidsansættelse som konsulenter, så administrationen blev moderniseret og centraliseret. Det betød så også at fremmødet til sæsonstartlærermøderneblev mere beskedent. Vi vandt- og vi tabte. Fra kommunal til privat Helsingør Aftenskole var en kommunal aftenskole, da jeg tiltrådte i Det samme var skolen i Rødovre, som jeg kom fra, og de kommunale aftenskoler i Danmark havde dannet en landsorganisation, som jeg var formand for. Derigennem havde jeg lært Helsingør Aftenskole at kende på et tidligt tidspunkt, for dels arrangerede min forgænger, skoleleder Jens Jørgensen, et årligt møde for de kommunale aftenskoleledere i København og Nordsjælland. Det foregik altid i august, og mødet startede på skolens kontor på Helsingør Byskole, nærmere betegnet i Lundegade 5, hvorefter vi forlagde mødet til Helsingborg-færgen, hvor vi holdt møde og udvekslede erfaringer over frokosten. Jeg havde desuden tilrettelagt nogle kurser for medarbejdere i administrationen på de kommunale aftenskoler, hvor jeg blandt andet havde lært Karin Sewohl at kende, og sidst men ikke mindst havde jeg lært Christian Gaardø at kende gennem arbejdet i Aftenskolernes Teaterabonnement. En ordning som blev administreret af en bestyrelse med Gaardø i spidsen. Jeg husker endnu at min forgænger i Rødovre på vej ud ad døren ved sin afleveringsforretning til mig sagde, at jeg skulle huske at gå med til møderne i AT - Aftenskolernes Teaterabonnement. Det var en god ide, for det var nogle meget hyggelige og festlige møder - naturligvis, når Gårdø stod i spidsen. Der blev solgt abonnementer til Det kgl. Teater. Tre forestillinger - Opera, ballet og skuespil - for 125 kr. i alt. Man kunne ikke bestemme hvilken forestilling eller dato, men man kunne ønske hvilken dag. I begyndelsen var jeg ikke sikker på, at folk kunne lide konceptet, men Gaardø var sikker i sin sag. "Det er jo altid en stor oplevelse at komme i Det kgl. - også selv om man har set forestillingen før", plæderede han, og ganske rigtigt. Abonnementerne gik som varmt brød, og den årlige generalforsamling i AT endte altid med en god middag og et teaterbesøg. Jeg kendte altså Helsingør Aftenskole og de kendte mig, og Jens Jørgensen var så venlig i rigtig god tid at opfordre mig til at tænke på at søge stillingen i Helsingør Aftenskole, når han skulle gå af. Ved ansættelsen blev jeg altså medarbejder i Helsingør Kommune, og skoledirektør Hermansen overrakte mig en flot buket til det første personalemøde i forvaltningen, men der skulle ikke gå lang tid før vi fik en stor organisatorisk udfordring. De kommunale aftenskoler blev afskaffet ved en lovændring i 1991, men i bemærkningerne til loven havde Samrådet af kommunale aftenskoler kæmpet for, at der skulle være mulighed for at videreføre aftenskolerne på privat basis, og det blev udmøntet i loven med en bemærkning om, at kommunerne måtte videregive de tidligere kommunale aftenskolers ejendom til en ny privat aftenskole. Der var især et problem med forudbetalt deltagerbetaling, som allerede var indgået i kommunens kasse for hele sæsonen hen til sommerferien, der kom i fokus. Jeg husker at det drejede sig om ca kr. som jeg havde begæret udbetalt af kommunen til aftenskolen, der skulle køre som privat fra januar. Jeg måtte rykke et par gange, men jeg husker, at godkendelse af overførslen blev underskrevet af skoledirektør Hermansen på et møde mellem ham, ekspeditionssekretær Erling Persson og mig, hvor jeg åndede jeg lettet op. Overgangen til privat aftenskole betød også, at vi skulle stiftes, have nye vedtægter og en helt ny bestyrelse. Det blev heldigvis ikke så svært, måske fordi Helsingør Aftenskole havde et flot ry i byen. Bestyrelsen kom til at bestå af domprovsten, den ledende skolepsykolog, teaterchefen, en skoleinspektør og kommunens indvandrerkonsulent, og det var en kompetent og slagkraftig forsamling, der med stor dygtighed navigerede gennem de forskellige udfordringer, der dukkede op. Dagligt liv på Helsingør Aftenskole Da jeg tiltrådte som leder af Helsingør Aftenskole blev jeg pendler. Jeg boede på Frederiksberg. Det kom lidt bag på mig, at kontoret i Lundegade ikke alene havde åbent i dagtigerne, men også mellem 18 og 19 på hverdage. Der var nu tradition for, at nogle af skolens konsulenter passede en del af aftenåbningstiden, men ofte var jeg der også selv, og det var en god ide, for en stor del af skolens hold kørte i Helsingør Byskoles lokaler. Det var ikke usædvanligt med omkring 25 hold hver af de fire første dage om ugen, og der var jævnligt noget, der krævede min tilstedeværelse. Det var i høj grad praktiske problemer med fx. temperaturen i lokalerne, defekte symaskiner, plader til keramikovne, der drillede, kopiering eller låste lokaler, hvor deltagerne ikke kunne komme ind, fordi en velmenende folkeskolelærer havde låst efter sig en sen eftermiddag, efter at pedellen tidligere havde låst op for aftenskoleholdet. Ved siden af skolens kontor lå et lokale, der rummede et bibliotek tilhørende folkeskolen, men det blev ikke brugt, så aftenskolens kopimaskine blev placeret i dette lokale. Det blev også et par bogbinderhold og nogle syhold, der kørte om formiddagen. Så blev døren ind til administrationslokalet lukket og man måtte banke på, når der skulle kopieres, for damerne på syholdet lavede også undertøj og stod derfor i næsten bar figur og prøvede undertøjet. 11

12 Skolelederens kontor, der lå i tilknytning til ekspeditionskontoret var i begyndelsen også en slags frokoststue, og der var ikke nogen dør, der kunne lukkes. Bag kontorstolen var der et stort 4-fløjet skab, hvor skolens lærere i løbet af dagen dukkede op for at hænge eller hente deres tøj eller tage en båndoptager til sprogundervisningen, men efterhånden som årene gik, fik Helsingør Aftenskole brugsret til så godt som alle lokalerne i de to opgange i bygningen i Lundegade, så kopilokalet blev til sidst kun benyttet som lærerværelse, hvilket også blev nødvendigt, fordi skolens afdeling i dansk for indvandrere var vokset dramatisk. Aftenskoleundervisningen Selv om en stor del af undervisningen lå på Helsingør Byskole var der rigtig mange hold på de øvrige kommuneskoler, og i alle mulige andre lokaler. Beboerlokaler, lokaler i institutioner mv. Der var omkring 36 forskellige adresse på undervisningssteder, så der var meget administration forbundet med lokalerne. Der var en lang række hold i bevægelsesfag, sprog, kreative/praktiske fag, musik og en god foredragstradition. Musikholdene fik mulighed for at mødes og optræde for hinanden ved den årlige Musik-komsammen under ledelse af skolens musikkonsulent, harmonikalærer Henry Johannesen. Det var festlige aftener, hvor folk medbragte lækkerier og vin, som de nød i Espergærde Gymnasiums store sal, hvor der var arrangeret en café-opstilling. Aftener med korsang, solosang, instrumentalister og folkedansere, og naturligvis med Henry som solist i "En dejlig dag" til afslutning. De kreative fag markerede sig med udstillinger efter sæsonafslutningen. Denne tradition ændrede jeg, således at udstillingen i stedet blev til en sæsonstartudstilling, hvor potentielle deltagere kunne møde op og få vejledning om den kommende sæsons undervisning. Dette gjaldt også skolens malerhold, hvor især Christine Østergaard var skrap til at få nye deltagere på udstillingerne. Det var et slæb at arrangere disse udstillinger for såvel kontorets personale og for de medvirkende lærere, og derfor var der også som afslutning arrangeret noget at spise og drikke, når det hele var overstået. Festlige møder Generelt var Helsingør Aftenskole præget af en stor velvilje fra lærernes side, når der skulle være særlige arrangementer. Det betød også, at lærermøderne blev hyggelige. Vi indførte en tradition med julestue, hvor mange af lærerne lagde vejen forbi en sen torsdag i december til gløgg og æbleskiver. Også lærernes forårsfrokoster ved sæsonafslutningerne var hyggelige og festlige. På initiativ fra nogle af skolens afspændingslærere blev der skabt en tradition for at afholde "træf", hvor lærerne underviste hinanden og udvekslede erfaringer. Medlemmerne af denne gruppe lærere blev udvidet til at omfatte bevægelseslærere fra andre aftenskoler også, og der blev afholdt træf i flere år. Helsingør er en festglad by, og det prægede også aftenskolelivet, hvor man fortsatte Gaardøs tradition med en gylden tokrone som medalje til deltagere, der havde fulgt undervisning i Helsingør Aftenskole i ti år i træk "uden forsømmelser".. Sprogskolen Helsingør-Karlebo Fremmedsprogundervisningen var vokset og foregik efter overenskomst med Frederiksborg Amt, der havde ønske at Helsingør Aftenskole også påtog sig undervisning i Kokkedal. Dette medførte at jeg i en lang periode næsten ugentligt var til møder på amtsgården i Hillerød. Til sidst blev afdelingen så stor med omkring 14 fastansatte lærere, at den fik selvstændig administration og ledelse under t Sprogskolen Helsingør- Karlebo, hvis administration flyttede ind i et andet lokale i bygningen i Lundegade. Helsingør Folkeuniversitet Helsingør Folkeuniversitet blev i min tid reorganiseret med nye vedtægter og en ny bestyrelse. Det blev til et tæt samarbejde med Helsingør Bibliotek, Helsingørs Museer og Espergærde Gymnasium, der indgik i bestyrelsesarbejdet. Folkeuniversitetstilbuddet indgik i aftenskolens brochure, og aktiviteten administreredes for et beskedent beløb af Helsingør Aftenskole. Sværere tider Det blev sværere tider rent økonomisk, og det ramte også Helsingør Aftenskole. Blandt andet havde skolen på grund af lovændringen måttet sige farvel til tilskud til motionsundervisningen. Undervisningen fortsatte alligevel, men nu uden tilskud. Også kommunens aftenskoletilskud for pensionister blev dårligere gennem årene, blandt andet fordi de for nogle skoler var for fristende at søge at spekulere i ordningen. Men også besparelser og begrænsninger i det generelle undervisningstilskud betød højere priser for deltagerne og færre deltagere på holdene. En tendens der på landsplan er fortsat de fleste steder i takt med dårligere vilkår lovgivningsmæssigt. Helsingør Aftenskole var blevet medlem af Dansk Oplysnings Forbund, da den blev privat, og skolen havde fortsat gode relationer til de andre tidligere kommunale aftenskoler, som også i stort antal var blevet medlemmer af DOF. I 1997 takkede jeg ja til et tilbud om at blive konsulent i DOF, hvor jeg stadig har fornøjelsen af at samarbejde med Helsingør Aftenskole. 12

13 Over så langt et tidsrum som 125 år kan det næppe overraske, at et endog meget stort antal mennesker har været tilknyttet skolen. Lederne, som er omtalt andet steds, har der såmænd ikke været så mange af, for de har oftest holdt længe. Lauritz Pedersen således i 33 år og Chris Gaardø i 37 år. Den var dengang man ikke rendte af plads i utide! Lærerne har også udvist en imponerende stabilitet, og dem har der ser selvsagt været særdeles mange af. Vi har ikke tal på dem, men de skal tælles i flere tusinde. Inden for de seneste år alene 250, men de er jo helt overvejende timelærere med 1 eller 2 hold i hver sæson. Så er der de helt ulønnede ledere, kredsen, som bestyrelsen først hed, inden aftenskolerne blev foreninger, og så begyndelsen af dette århundrede kom det til at hedde bestyrelse. Skolens første bestyrelsesformand var domprovst Per Rysgaard, der som god grundtvigianer fandt det nærliggende at lægge kræfter i såvel kirke som skole. Ved sin pensionering efterfulgtes han af teaterchef Bent Jeppesen, en elev af Chris Gaardø. Tingenes sammenhæng er nogle gange let synlige. Siden fulgte domprovst Steffen Ravn Jørgensen. Ved dette jubilæum i 2009 er bestyrelsens formand fhv. centerleder Steen Lundby. Der er ingen fag, der er bedre eller finere end andre, og alle lærere er lønnet ens (men sådan har det nu ikke altid været). Den største faggruppe var tidligere dansk og regning, siden madlavning og syning med fremmedsprog tillige; i dag er det de såkaldte bevægelsesfag; men tag ikke fejl, det er alle fag, der arbejder med såvel krop som ånd. I Mørdrup kirke residerer lærerne Jette Olesen og Lene Tjørring, begge med specialuddannelser over for personer med særlige behov; yoga i kirkens kælder passer Anne Marie Starch Sørensen. Bevægelseslære med udgangspunkt i Alexanderteknik ledes kyndigt at Ketty Dalgaard, som gennem en lang karriere har uddannet mange nye lærere, hos os bl.a. Elisabeth Søndergaard og Annelise Olsen. Ubesejret Tai Chi mester er Michael Kristensen. Ananda Murti fra Skandinavisk Yoga center styrer en yoga-verden fra sit Helsingør-center i Kongensgade, og yogamester Søren Rasmussen var i skolens midte i årevis, indtil han i 2009 skabte sin egen skole. Elsebeth Erichsen passer yogaen på Nordkysten, mens Hanne Munkøe passer pilates med eget institut i Hellebæk. 100-vis af voksne kvinder har gennem en lang karriere fulgt Lise Otzens undervisning i eutoni, og det bliver de ved med. Sus Leth magter med sin brede uddannelse det meste, også det mere heftige, og en række specialkurser på Helsingør Sygehus varetages af Ditte Bentzen og Jette Borly. Ritta Bundgard kan også så meget i yoga og dans. Brita Trier har sit eget vandspejl med alle former for undervisning i varmt vand. Det mere alternative, men samtidig nyskabende tager Anette Zillo Larsen sig af, mens Mayadevi Dichmann, til tider sammen med Shintai Dichmann laver bevægelse, og bevæger andre. Mange vil også med glæde huske Karin Ettrups milde men effektive bevægelsesundervisning. Sprog var før et meget større fagområde, men der er fortsat fransk med utrættelige Brigitte Bourgois, engelsk med Madeleine Vironelli, tysk med Verner Sjøholm og græsk med Georgios Baltzis. Musik og især sang har fastholdt en god position i skolen, sangen suverænt ledet af Erik Bossard, til tider suppleret af Vivian Rønne, som også laver musik, lige som den rummelige Henry Johansen og den suveræne Jan Estrup. Og så, så meget andet, som navigation med Lars Ove Sørensen også til mere end en havnerundfart. Han overtog efter den navnkundige Bent Friis, keramik med Ida Bjørn i værkstedet i Horserød, maleri med Jette Guldberg og stenslibning med Edelgard David. Inspirerende og dertil uhyre afholdt var maleren Christine Østergaard, som i en menneskealder var den ledende kraft i undervisning i maleri. IT-undervisningen blev opbygget af den utrættelige Bo Brandt, assisteret af bl.a. Bodil Aline og i dag ledet af religionshistoriker Flemming Hedegaard Rasmussen. Syning og maskinstrik kunne helt ind i det 21. århundrede samle mange hold i hver sæson. Birthe Dale og Bjørg Clementsen var de ledende kræfter i en menneskealder, og der må være utrolige mængder af tøj i Helsingør, de har haft et medansvar for. Madlavning var et stort område, og mange har lært både det elementære og det avancerede hos Benna Hansen. En hel gruppe etniske lærere assisterede her med deres respektive madtraditioner. Vores særlige kulturhold i knipling blev i mange år ledet kompetent af Kirsten Andersen, mens Ole Rasmussen og siden Erling Løvendahl tog sig af bogbindingen. Motorlære var et stort område, men lokalerne forsvandt, et af efter, og til sidst stod koordinator Børge Brender med en oliekande i hånden, men uden tag over hovedet. Kirkelige og teologiske emner har præsterne ved domkirken og Sct. Mariæ kirke, Kirsten Winther, Kirsten Grønbech og Jørgen Ingberg Henriksen altid klaret, det by- og egnshistoriske har museets inspektører Lone Hvass og Lars Bjørn Madsen suverænt taget på sig, tillige med lokalhistoriker Kjeld Damgaard, mens Jørgen og Gunhild Hillestrøm har ført os med billeder ud i den store verden, ofte via Samsø og Bornholm. Ordblindeundervisningen var et meget stort område, i mange år ledet af Pia Skoller og udført af bl.a. Ruth Brøchner, Jytte Kaas, Bodil Aline og Arne Riis. Alt det tekniske omkring en aftenskoles liv skal passes med omhu. Teknisk serviceleder på Byskolen, Jørgen Skov, var omhyggelig og effektiv og så var der det hjemlige kontor som i en menneskealder, en godt stykke ind i dette århundrede blev passet suverænt af Karin Sewohl. Og så er der Anne Kristensen, der leder Shakespeare-foredragsrækken, og polyhistorerne Gorm Tortzen og Bent Christensen, der favner alt fra antikken til Bjørn Nørgaards tapeter. Og der er så mange, mange flere, som har bidraget til at give aftenskolen indhold. Man husker børneskolens mindre gode lærere, skønt man helst vil glemme dem. Ak. Bedre huskes lykkeligvis de gode. Husker man sine lærere fra aftenskolen? Nogle gange blev det et kort besøg, men ellers? Ja, ikke sandt, og man ved godt hvorfor, og det vover vi at sige uden at være for.selvfede. Og lærerne husker det, selv de kortstammede kan blive ganske høje af det. 13

14 Hotel du Nord, Stengade 51