Peter Astorp De grundtvig koldske friskolers legitimering og revitalisering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Astorp De grundtvig koldske friskolers legitimering og revitalisering."

Transkript

1 1. Indledning. Et gennemgående tema i mit forløb på den pædagogiske diplomuddannelse har været den grundtvig koldske skoletænkning og dens relevans i vor tid. Denne interesse udspringer naturligt af mit arbejde i de frie skoler siden 1983, heraf de seneste 12 år som leder på Herning Friskole, der bygger på og henter inspiration i denne skoletradition. Jeg har i løbet af mine år som leder iagttaget og tænkt meget over, at de ændrede samfundsforhold og den gennemgribende sekularisering af samfundet har ændret på de forhold, der tidligere skabte en naturlig sammenhæng mellem familiernes liv og tilknytning til de grundtvigske kredse og så det, at man valgte at sende sine børn til en friskole. Motiverne for skolevalg i dag er meget forskellige fra tidligere, hvor tradition og religiøst eller ideologisk tilhørsforhold spillede en stor rolle, og skole og forældrekredsens sammensætning på de grundtvig koldske friskoler har derfor ændret sig ganske betydeligt. For at forstå og forklare dette, er det nødvendigt at studere forskellige aspekter både ved samfundsudviklingen, ved lovgivningen og ved skolerne. Skolernes legitimering i det omgivende samfund beror på en lang række af forskellige parametre, hvoraf værdigrundlaget i de senere år er blevet en væsentlig faktor. Dette grundlag skal ifølge lovgivningen være nedskrevet og tilgængeligt på skolernes hjemmesider, for herigennem at kunne give interesserede forældre et indblik i, hvad skolen tænker om sig selv. Med jævne mellemrum skal værdigrundlaget lige som resten af skolens undervisning have et serviceeftersyn, på nudansk evaluering, for at undersøge om det stadig beskriver den måde, skolen drives på. Det er naturligvis meget forskelligt, hvordan man arbejder sig frem til dette værdigrundlag, og ligeledes kan de lovpligtige evalueringer foretages på flere forskellige måder og med meget forskellige udgangspunkter. I takt med samfundsudviklingen og den heraf følgende øgede kompleksitet, er der sket en uddifferentiering af samfundets funktioner. Denne uddifferentiering medfører, at det kan være yderst vanskeligt for ikke fagpersoner at have nogen reel viden om, hvad andre professioner foretager sig. Dette har medført et øget behov for oplysning, også inden for lærernes funktionsområde, og hen over 2002 førte dette problemfelt til, at Danmarks Lærerforening udarbejdede et sæt professionsidealer for lærere ansat i folkeskolen. Den daværende Frie grundskolers lærerforening, FGL, nu Frie skolers lærerforening, FSL, forsøgte at lave noget tilsvarende for de frie skoler og havde også på deres landsmøde et forslag, der lignede lærerforeningens meget. Når man tager forskelligheden i de frie skoler i ed, kan det ikke undre, at FGL s forslag aldrig blev vedtaget. Dette faktum ændrer imidlertid ikke ved, at der tilsyneladende også er et behov for at synliggøre, hvad en professionel lærer er i en idebåren skole. Side 1 af 24

2 Begge de forannævnte problemfelter ligger i det, der kan kaldes det fjerne, eller det ansigtsløse møde, forstået på den måde, at det hovedsagelig kan foregå som envejskommunikation via skrifter og hjemmeside. Modsat forholder det sig, når virkeligheden presser sig på og familien og barnet skal møde skolen og have en dagligdag her. Som regel har forældrene valgt skolen til deres barn på basis af nogle forventninger baseret på førnævnte skriftlige materiale, samtaler med familie og venner, samtaler og møder med skolelederen og lærerne. Alt dette skulle ideelt set give familien og barnet de bedste forudsætninger for en god skolestart og en høj grad af tryghed, og gør det da også i langt de fleste tilfælde. Fra det øjeblik barnet begynder i skolen og skal have en hverdag der, står det også klart, at der er store forskelle på, hvordan forældre, institution og skole ser på barnet. I den forbindelse er det endnu vigtigere end i de to første afsnits eksempler, at kommunikationen fungerer, fordi vi nu er kommet så tæt på hinanden, at sårbarhed og følelser er vigtige faktorer at forholde sig til. I bedste tilfælde er vi jo i gang med et samarbejde, der rækker rigtig mange år ud i fremtiden, så det er en konstant balance at træde varsomt og samtidig få givet udtryk for, hvad man mener. Som skoleleder på en fri skole er jeg betroet at forvalte en tradition, der i tilfældet Herning Friskole rækker tilbage til Erik Lyng 1 beskriver det at være (friskole)lærer som en gave og en opgave, og sådan kan også lederjobbet betragtes. Og ligesom lærerjobbet indebærer en lang række forskellige forventningspres, således også skolelederjobbet, der reelt set kan betragtes som værende i et voldsomt krydspres mellem alle de forskellige interessenter omkring skolen. I dette problemfelt bevæger lederen sig i de forskellige forventninger fra stat, marked og civilsamfund, og skal forsøge at holde en balance, der kan sikre skolen bredt forstået. Langt de fleste af skolens interessenter er man som leder i en løbende dialog med, forstået på den måde, at vi kan mødes og snakke os frem til problemløsninger, som alle kan leve med. I disse sammenhænge er det som leder vigtigt og nødvendigt at kunne fortælle skolen og traditionen, og samtidig at kunne lytte til og forstå samarbejdspartnernes synspunkt. Vigtigheden i denne dialog synes for mig at være stigende, fordi de nye forældre i skolen har større behov for information og kommunikation end tidligere. I og med, at de frie skoler per definition er holdningsskoler, der ikke automatisk skal rumme hele folket, ligger der naturligvis nogle idealer bag disse holdninger. Disse idealer er i de senere år kommet under et stadig stærkere pres i forbindelse med den lovmæssige tilnærmelse til folkeskolen, og jeg har derfor fundet det interessant at undersøge, om Grundtvigs dannelsesbegreb er på vej til at blive fjernet, også fra de frie skoler. Folkeskolerne har jo allerede i nogle år været underkastet den omfattende evaluerings og testtænkning, der tilsyneladende breder sig ud over hele den danske undervisningssektor i en blind tro på, at kun det målbare har kvalitet. Denne stræben efter at komme til at ligne det angelsaksiske undervisningssystem kan især undre, når alt peger på, at netop det danske uddannelsessystem er en stærkt medvirkende årsag til Danmarks store succes inden for globaliseringen. 1 Erik Lyng: At være lærer: Gave og opgave, Dansk Friskoleforenings forlag, Side 2 af 24

3 De foregående fem korte afsnit opsummerer emnerne for de fem første moduler af min pædagogiske diplomuddannelse, og de kredser i virkeligheden fra hvert sit udgangspunkt rundt om det meget vigtige problem omkring den grundtvig koldske skoletænknings relevans i vor tid. Dette leder frem til følgende problemfelt og spørgsmål, som jeg har interesse i at få besvaret i min opgave: I takt med udviklingen af det senmoderne, hyperkomplekse videns og læringssamfund, har staten i stigende grad opstillet målbare kriterier for hele grundskoleområdet. Det grundtvig koldske skole og menneskesyn, som hele den danske skoletradition og især friskolerne bygger på, er i samme periode blevet svækket betydelig i deres legitimitet og berettigelse. Hvordan kan de grundtvig og koldske friskoler revitaliseres og genvinde deres legitimitet og berettigelse i lyset af senmoderniteten og globaliseringen? Det vil sige, at mit spørgsmål indeholder en tvivl, en anfægtelse. Denne tvivl er i og for sig både begrundet i, hvorvidt vi kan legitimere skolerne, men i endnu højere grad en tvivl om, hvorvidt vi fortsat kan få lov til at legitimere skolernes eksistens, når lovgivningen presser stadig større lighedskrav ned over os. Denne problemstilling vil jeg i det følgende beskrive og analysere, og sluttelig vil jeg forsøge at anvise handlemuligheder i forhold til en revitalisering af skolernes legitimering. 2. Afgrænsning og metode. Opgaven er opbygget sådan, at jeg i kapitel 3 redegør for Grundtvigs dannelsesbegreb og Chresten Kolds praksisorienterede skoletanker i relation til det i opgaven valgte fokus. I kapitel 4 gennemgås kort den tyske sociolog Niklas Luhmanns teorier i relation til skolen som uddifferentieret system. Kapitel 5 er en samfundsbeskrivelse og - analyse gående fra ca og frem til i dag. Tidsrammen er naturligvis valgt, fordi det var midt i 1800 tallet de første frie skoler opstod. Hovedvægten vil her ligge fra perioden fra ca og fremefter, især årene fra I kapitel 6 redegør jeg for skolens udvikling i samme periode, herunder også udviklingen i lovgivningen for såvel folkeskolen som de frie skoler. I kapitel 7 samler jeg trådene og inddrager den seneste forskning på området som baggrund for konklusionen. Side 3 af 24

4 3. Grundtvigs dannelsesbegreb. I sin indledning til anden udgave af Nordens Mytologi fra tager Grundtvig skarpt afstand fra den romersk italienske videnskabelighed, som han mener har spillet fallit ved den franske revolution. Hans vision er, at på ruinerne af denne videnskabelighed bør der opstå en ny, nordisk videnskabelighed i kristendommens lys, der vil give begreb om en universal historisk udvikling, kunst og vidskab, der omfatter hele menneskelivet, med alle dets kræfter, vilkår og virkninger, frigør, styrker og forlyster alt, hvad der står i pagt med enkeltmandens, folkenes og hele menneskeslægtens timelige velfærd, og må nødvendig lede til den fuldkomneste forklaring af livet, der på jorden er mulig. ( NM - UV s. 6) Grundtvig levede i en tid, der var præget af såvel rationalismen som romantikken. Trods det, at han betragtede sig selv som videnskabsmand, tog han livet igennem afstand fra noget, for os, så elementært som det kopernikanske verdensbillede, fordi det ikke passede med hans tanker om en pagt mellem Gud og mennesker. Set på baggrund af dette standpunkt er det ikke overraskende, at han også tog afstand fra rationalismen, især dens idéer om, hvordan man kan give mennesket et indholdsrigt liv blot gennem videnstilegnelse. Og en uddannelsesinstitution, der ikke omfatter åndens virkning og betydning for det enkelte menneskes dannelse, ud - danner ikke mennesker til liv. Også Kresten Kold delte denne opfattelse af, at uden åndens virke var undervisning og forsøg på at tilvejebringe en dannelse dømt til at mislykkes. I Om børneskolen 3 skriver han, at i folkeskolen er dannelsen og beåndelsen fuldstændig ladt ude af syne, fordi den ikke er indrettet til at være beåndet med dens udenadslære og eksamener. Andetsteds i samme skrift siger han, at lykkes det blot at vække ånden.., da vil resten ligesom komme af sig selv. I overensstemmelse med det følgende pointerer også Kold vigtigheden af at få fantasien i spil, og dette gøres efter hans mening bedst ved at lade eleverne opleve de store fortællinger, der har bevist deres gyldighed ved at overleve i generationer. Grundtvigs opfattelse af hele menneskehedens udvikling fra oldtiden over middelalderen til (hans) nutid eller nytid, paralleliserer han på følgende måde: oldtid = fantasiens alder, ungdommen middelalder = følelsens alder, manddommen nutid = forstandens (fornuftens) alder; den forstand, der præger alderdommen Det er naturligvis sådan, at i alle tre tidsaldre er både fantasi, følelse og fornuft til stede, men én oplevelses og erkendeform er mere fremherskende end de andre. Han pointerer igen og igen, at alle tre komponenter er nødvendige for dannelsen. Fantasien og følelsen er vaccinen mod individualiseringen, der på den anden side er en nødvendig følge af menneskets myndiggørelse. Myndiggørelsen opstår gennem videnstilegnelse, der altså er en nødvendighed i menneskets udvikling. Kun et myndigt menneske kan være frit, og kun et myndigt, frit menneske kan være (blive) dannet. Dette er en indirekte anerkendelse af Immanuel Kants rationalistiske filosofi, der taler om, at oplysning er menneskets udgang af dets egen selvforskyldte umyndighed. Bortset fra denne indrømmelse tog Grundtvig stærkt afstand fra Kants tænkning om menneskets autonomi, idet han ikke anså denne for at anerkende skabtheden. Til gengæld adopterede han gerne Kant eleven Herders tænkning om sprogets vigtighed for mennesket som en bevidstgørende faktor. 2 N.F.S. Grundtvig: Nordens Mythologi 3 Chresten Mikkelsen Kold: Om børneskolen. Let forkortet og sprogligt bearbejdet af Lars skriver Svendsen. Side 4 af 24

5 I ovennævnte anerkendelse ligger også et knæfald for den metodiske reduktionisme, der på Grundtvigs tid var stærkt fremme med synspunkter om, at den videnskabelige erkendelse er betinget af en afgrænsning af genstandsområdet, at man fokuserer på det egentlige. Grundtvig anerkender således, at man kan lære en del om det menneskelige legeme ved at dissekere lig, men han afviser, at man også derved kan lære noget om menneskelivet. Fænomenet liv kan nemlig ikke udledes af den døde krop. Den sidste sætning er en klar afstandtagen til den ontologiske reduktionisme, der mente at kunne reducere en væsentlig del af livets fænomener til og gøre dem forklarlige ved hjælp af fysik. Det holistiske menneskesyn tager han også afstand fra, fordi dets dualistiske grundsynspunkt, at mennesket består af legeme og ånd, uvægerligt vil føre til åndens hovmod over naturen, legemet. Grundtvigs tese er i modsætning hertil trinitarisk, idet mennesket efter hans mening består af legemet, sindet eller sjælen, og ånden. Ånden er evig, mens sjælen er afhængig af tiden, fordi den udvikler sig gennem livet. Legemets betydning er vigtig for Grundtvig, fordi det er gennem sansningen af legemet, vi opnår bevidsthed og dermed selvbevidsthed, som er det, der adskiller os fra dyrene. Selvbevidsthed opnås gennem håndens erkendelse af legemet, altså af, at legemet er i stand til at sanse sig selv, begribe sig selv. Selv-bevidstheden kommer til udtryk gennem ordet, altså ud af munden, og sammenhængen mellem hånd og mund er sammenhængen mellem at gribe og begribe, mellem krop og sprog. Det talte ord er det vigtigste sprog til at begribe verden, erkende verden. Ånden, det åndelige, forstås kun gennem poesi og intuition Sindet, sjælen, forstås gennem hermeneutik og fænomenologi Legemet, forstås gennem empiri og analyse. Sindet kan betragte såvel sig selv som legemet og ånden, men må i sin forståelse af de tre dele benytte sig af ovenstående metoder. Sindet lever via kommunikation, og er i sig selv en tekst, hvis forståelse kræver fortolkning. Artiklen Om mennesket i verden er et af de skrifter, der danner grundlag for Grundtvigs dannelsestænkning, som den udfoldes i Nordens Mythologi fra I denne skelner han mellem videnskabelig lærdom og folkelig dannelse. Dannelse er i Grundtvigs forståelse beregnet på folkelivet nu og her, mens lærdommen sigter på menneskelivet i sin helhed. Den ægte lærdom omfatter dannelsen, men det modsatte er ikke tilfældet. Man kan med mere nutidige ord sige, at dannelsen er forståelsen af, hvordan man begår sig i tilværelsen, mens lærdom er viden om menneskets tilværelse. I skolen for livet skal der gøres plads til det aktuelle liv, og nysgerrighed og videbegær skal tilfredsstilles gennem fortællinger om historien, der for Grundtvig var den store erfaringskilde. Liv og død var den centrale modsætning i hele Grundtvigs tænkning om menneskets tilværelse; forholdet til Gud, til medmennesket, til sig selv. Og derfor er det også ledemotivet i Grundtvigs tænkning om dannelse. Side 5 af 24

6 I overensstemmelse med tænkningen om modsætningerne liv og død redegør han i artiklen Statsmæssig oplysning 4 for, at det er meningsløst at lære nogen at læse, medmindre de har noget fornuftigt at læse i. Han foretrækker i stedet, parallelt med Kolds synspunkt på børneundervisning, at bruge det levende ord. Han definerer i skriftet den sande og den falske oplysning. De såkaldt lærde repræsenterer det sidste ved de døde bogstaver, de døde bøger og den døde lærdom, der slår ihjel. I modsætning hertil er den hele Menneske Livet omfattende, frit fremskridende oplysning. 5 Denne skulle finde sted i almueskolen, borgerskolen og den lærde skole. I almueskolen skal der undervises i eksistentielt vedkommende stof, der vækker nysgerrighed og fremmer optagethed. I borgerskolen skal eleven rives ud af den lystbetonede tilgang til livet for at kunne forstå sig selv i en større og mere forpligtende sammenhæng. I den lærde skole skal der arbejdes med forholdet mellem staten og enkeltmanden. Dette skal foregå i en levende udveksling af synspunkter på lærdom og levet liv til gensidig berigelse. Grundtvig holder livet igennem fast i den tanke, at mennesket er skabt, at livet er en Gudgivet gave, som vi må forvalte på bedste vis ved at stræbe efter et jævnt og muntert, virksomt liv på jord. Det jævne, ikke forstået som middelmådigt eller uden stræben, men tværtimod et liv præget af selverkendelse og handling i forlængelse heraf. En anerkendelse af livet som en gave og en stræben efter at leve netop dette liv så godt vi kan. Og for at kunne det, er det nødvendigt at vi er åbne for den lære, universalhistorien, betragtet i kristendommens lys kan give os. Og universalhistorien er hele menneskehedens eller menneskeslægtens sum af erfaringer. Dannelse er, at disse erfaringer bliver gjort frugtbare indenfor folkelivet, således at menneskeslægtens udvikling kan føres til ende i overensstemmelse med de drømme, der er beskrevet i myterne. Grundtvigs dannelsestænkning bygger på romantikkens tanker i forbindelse med den græske paideia tanke der siger, at åndsdannelsen bygger på seks andre dannelsesformer, der er nødvendige forudsætninger, nemlig den legemlige dannelse, den selskabelige dannelse, den æstetiske dannelse, karakterens og viljens dannelse, hjertets dannelse og den intellektuelle dannelse. Grundtvigs tænkning om vekselvirkningen er inspireret af Wilhelm von Humboldt, der siger at dannelsen kun kan realiseres i samspil med verden i den mest almene, livligste og frieste vekselvirkning. Humboldt pointerer, at dannelsesprocessen ikke sigter mod nyttevirkningen nu og her, men at den uvilkårligt vil komme, hvis den sande dannelse er til stede. På baggrund af det foregående holder Grundtvig fast i, at skolens formål er at oplyse om både menneskets evige og timelige perspektiv, og at begge områder må vægtes lige højt. I lighed med Kold anser han eksamen for at være forfejlet, idet den medfører en forfejlet motivation hos barnet. Målet med grundskoleundervisningen er derimod at vække, nære, styrke og glæde det egentlige menneskeliv. 4 N.F.S. Grundtvig: Statsmæssig oplysning et udkast om samfund og skole Her ved K. E. Bugge og Vilhelm Nielsen. Selskabet for Dansk Skolehistorie. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 5 Ibid. s. 32 Side 6 af 24

7 Den praktiske udformning af Grundtvigs skoletanker kommer i høj grad til at ligge i hånd og mund på Chresten Mikkelsen Kold ( ). Kold vokser op som søn af en skomager, men bryder den sociale arv og bliver uddannet som lærer på det lille præstegårdsseminarium i Snedsted. Han åbner i 1851 sin egen højskole i Ryslinge, og to år senere flytter han højskolen til Dalby og kombinerer den med en friskole. Denne skoles vækst og succes gør ham landskendt. Kold har ikke nedskrevet en konkret skoleteori men virker først og fremmest i den praktiske skolegerning. Hans skrift Om børneskolen er hans bidrag til en konkurrence om det bedste skrift om børneundervisningen, udskrevet af Fyns Stifts litterære selskab. Kolds hovedtese er, at når det angår undervisning af børn, skal man tale til fantasien frem for til forstanden. Barnets liv er fantasipræget, og fantasien næres bedst gennem fortællinger, der har bevist deres gyldighed ved at overleve i generationer. Gennem disse vækkes barnets fantasi, det danner sig sine egne billeder og optager derved fortællingen i sig. Når de senere tænker på eller fortæller videre til andre, er fortællingen gjort til deres egen. Fortællingen er hovedkraften i al undervisning inden for bibelhistorie, fædrelandshistorie og hvad der ellers skal drage menneskene op til levende medlemmer af samfundet, såvel det himmelske som det borgerlige. Heri ligger tanken om at oplive menneskene, at drage dem op til større forståelse af deres liv, og dermed bane vejen for oplysningen. For at børnene skal forstå fortællingen, er Kold meget opmærksom på, at den skal tage sit afsæt i noget børnene kender til, noget der ikke ligger for langt væk fra deres bevidsthed og forestillinger. Når undervisningen lykkes, vækkes ånden, og trangen til mere oplysning vil komme af sig selv. Dette vil medføre åndelig vækst, såvel i kundskab som i dygtighed. Færdighederne, der for Kold er læsning, regning og skrivning skal efter hans mening vente langt hen i skoleforløbet, fordi de netop kun er færdigheder, altså redskaber i åndens tjeneste. Han anklager skolevæsenet for at lægge for megen vægt på det mekaniske frem for at forsøge at vække ånden. For Kold bør al undervisnings sande mål og hensigt være, at eleverne må erhverve sig klarhed til at indse, liv, lyst og kærlighed til at ville, og dygtighed og selvstændighed til at udføre. Igen altså en stærk vægtning af ånden som skaber af formen, frem for at formen er alt. Al sand undervisning kræver endvidere, at læreren er overbevist om nødvendigheden af den sag der skal undervises i, samt at eleven på sit åndelige standpunkt er i stand til at modtage undervisningen på en måde, der kan vække eller nære hans åndelige liv. Som skrevet i indledningen kan Grundtvigs påvirkning af det danske undervisningssystem ikke overvurderes. Alene bestemmelsen om undervisningspligt frem for skolepligt er en bekræftelse, og rundt på alle landets skoler spores såvel Grundtvig som Kold i skolernes dagligliv. Kan man overhovedet i Danmark forestille sig en skole, hvor der slet ikke fortælles? Side 7 af 24

8 4. Niklas Luhmanns systemteori. Den tyske sociolog Niklas Luhmann har udviklet sin systemteori på baggrund af konstruktivismen, der blandt andet bygger på at vores virkelighedsforståelse skabes i kommunikationen. Denne kommunikation irriterer og forstyrrer individets opfattelse af verden. En vigtig forudsætning for nødvendigheden af systemteorien er det hyperkomplekse samfund, der er en følge af sekulariseringen, de store fortællingers død, den teknologiske udvikling og den gennem tiden mere og mere fremherskende kontingens, altså at tilværelsen består af en uendelig række af muligheder og deraf følgende valg. Som følge heraf er det nødvendigt for mennesket at reducere kompleksiteten. Dette gøres ifølge Luhmann ved at vi opbygger systemer, der i den mest reducerede form består af det enkelte menneske. Mennesket er som system autopoietisk, selvfremstillende og selvopretholdende, og derfor til en vis grad lukket i forhold til omverdenen. For at overleve er det imidlertid nødvendigt at kommunikere med denne omverden. Denne kommunikation består grundlæggende af tre dele: information, meddelelse og forståelse. Forståelsen er naturligvis kommunikationens endemål, men eftersom kommunikation er en del af det sociale system, og menneskets bevidsthed er en del af det psykiske system, er der allerede her et skisma. Kommunikation kan altså ifølge Luhmann aldrig blive en overførsel af bevidsthed, i bedste fald kun en overførsel af information, der allerede ved udformningen af meddelelsen er blevet fortolket af afsenderens psykiske system, blandt andet fordi tiden som faktor også spiller ind. Alt foregår i nutiden, fortiden kan kun være en erindring, og fremtiden kun en forestilling, men alligevel er vi tilbøjelige til at medtænke disse, i virkeligheden ikkeeksisterende tider ind i vores kommunikation med yderligere fortolkningsmuligheder til følge. Systemet tager meddelelsen til sig, men i en form der passer til den selvopfattelse systemet har, og først derefter inkorporeres meddelelsen og bliver til en del af systemets nye selvforståelse, hvorfra systemet så reagerer på nyindkommende meddelelser. Når et system, uanset omfang, skal beskrives, er det nødvendigt med iagttagelse. For at kunne foretage denne iagttagelse, er det imidlertid nødvendigt at være inde i systemet, hvorved iagttageren selv bliver en del af dette, og altså derfor optræder som den blinde plet. For at kunne vurdere iagttagelsens gyldighed og værdi, er det derfor nødvendigt med en iagttagelse af iagttagelsen, altså en klargøring af iagttagelsens / iagttagerens forudsætninger. Næste trin i erkendelsen af systemet virkeligheden er kommunikationen som beskrevet ovenfor. Luhmanns tænkning på det pædagogiske område bygger på hans tese om, at pædagogikken til enhver tid er afhængig af en antropologisk synsvinkel. Uddannelsessystemets autonomi bygger på en erkendelse af, at det er en underafdeling af det sociale system og dermed afhængig af dette, altså at undervisningssystemets ageren er afhængig af udefra kommende faktorer, der tillader en vis grad af selvforvaltning, autopoiese. Som funktionelt socialt system virker uddannelsen ud fra en binær kode, nemlig koden bedre / dårligere. Dette er ikke en opskrift eller en forskrift, udelukkende en forskel, der differentierer systemet. Side 8 af 24

9 Undervisningen forstået som et møde mellem lærer og elev er et sammenstød mellem to systemer og medfører derfor uforudsigelige hændelser, idet kommunikationen skal foregå gennem det psykiske system eleven, der fungerer autonomt og selvorganiseret. Lærerens eneste virkemiddel er kommunikationen og organiseringen af denne, og læreren kan ikke overtage elevens læring. 6 Den primære funktion i uddannelsessystemet er at gøre mennesker til personer, altså at gøre dem kommunikerbare i det videre livsforløb. Man kan sige, at mennesker fødes, og personer opstår, dannes, gennem socialisation og uddannelse. Den sekundære funktion er karriereselektion. Denne foregår blandt andet gennem tests, der ifølge Luhmann er instrumenter til at fastslå en bestemt grad af trivialisering. Et fremragende testresultat viser således en fuldstændig trivialisering af eleven, der i samfundet hverken vil byde på vanskeligheder eller overraskelser. Man kan så spørge, hvordan det forholder sig med kreativitet og den højt besungne innovation, hvis testsystemet netop fremelsker trivialiseringen? Der kan endvidere her drages en parallel til Grundtvig og Kolds afstandtagen fra eksamen, idet de som tidligere nævnt begge mente, at eksamen som sådan fører til en indsnævring af nysgerrigheden og motivationen for at lære noget væsentligt. Overordnet set ligger der i de to overordnede funktioner en indbygget konflikt, fordi personliggørelsen, dannelsen, forøger den enkeltes tilkoblingsmuligheder, mens selektionen begrænser dem. 5. Samfundsbeskrivelse og analyse. Samfundsudviklingen er gennem de seneste 150 år gået ekstremt hurtigt gennem bondesamfundet, industrisamfundet og nu videnssamfundet, som nogle påstår allerede er afløst af informationssamfundet. Man kan så spørge, om det så betyder, at viden er blevet erstattet af information? Med samme hast er sekulariseringen slået igennem. Mange af de, især religiøse værdier, der var bærende i bondesamfundet, mistede deres værdi i industrisamfundet, og med det senmoderne er der sket endnu et paradigmeskift. Gamle dyder, som at være længe på samme arbejdsplads, at ægteskabet er livslangt osv., er i det hyperkomplekse, kontingente samfund skubbet til side af krav om omstillingsparathed og vilje til forandring, parret med stigende utålmodighed i forhold til opfyldelse af egne behov. I bondesamfundet, der i Danmark betegner samfundet frem til begyndelsen af 1900 tallet, var familien og husstanden omdrejningspunktet for det enkelte menneske. I denne periode frem til år 1900 var omkring 40 % af den arbejdende befolkning beskæftiget i landbruget. Ove Korsgaard 7 taler ligefrem om husstandssamfundet, bygget op som en tredeling med først i det nære for eksempel bondens hus, lidt længere borte kongens hus, og endelig guds hus. 6 Niklas Luhmann: Samfundets uddannelsessystem, s Ove Korsgaard, Kampen om folket. Side 9 af 24

10 guds hus kongens hus bondens hus Der var i denne opdeling også en indbygget autoritet på den måde, at børnene, her også forstået som karle og piger i husstanden, skulle adlyde deres husfader, bonden, der så igen skulle adlyde sognefogeden, herremanden, præsten og selvfølgelig i sidste ende, Gud. Overførslen af viden fra den ene generation til den næste skete direkte i hjemmet og i det praktiske arbejde i og omkring hjemmet, og skolen som institution har ikke den store samfundsmæssige betydning. I industrisamfundet slår den store folkevandring fra land til by for alvor igennem. Andelen af beskæftigede i landbruget falder fra de førnævnte 40 % i 1901 til knap 20 % i Og selv om tilflytterne i byerne i høj grad forsøger at holde fast i bondesamfundets værdier, skubbes fokus umærkeligt fra familien og det helt nære til arbejdspladsen, kollegerne, fagforeningen. Og i familierne sker der også store forandringer, idet forsørgeren, faderen, ikke længere arbejder i familiens nære omgivelser, men må transportere sig et andet sted hen for at arbejde på fabrikken. Overførslen af viden kan ikke længere kun ske i hjemmet og dets nære omgivelser fordi industrialiseringen medfører en opdeling af produktionen i mange forskellige arbejdsprocesser. Derfor bliver det nødvendigt at skabe en ny, overgribende sammenhæng. Denne sammenhæng udgøres af et homogent skolesystem. Social mobilitet bliver en mulighed for en stadig voksende del af befolkningen, der ikke længere nødvendigvis skal følge i forældrenes arbejdsmæssige spor, og uddannelse til alle bliver et stadigt voksende krav fra arbejderbefolkningen. Informationssamfundet eller videnssamfundet fra omkring 1960 og frem er karakteriseret ved, at beskæftigelsen i landbruget falder fra knap 20 % til 5 %, mens beskæftigelsen i de liberale erhverv, handel, transport og administration i samme periode stiger fra godt 30 % til knap 70 % i Affolkningen af landdistrikterne fortsætter, og erhvervsstrukturen ændres fra overvægt af landbrugs og fremstillingsvirksomhed til at være domineret af vidensbaserede virksomheder. Et tydeligt eksempel fra min egen hjemegn er her udflytningen af tekstilindustrien, hvor systuer, strikkerier og Side 10 af 24

11 farverier flytter først syd, - og senere østpå, mens design, udvikling, markedsføring og salg bliver på egnen. En af konsekvenserne heraf er, at uddannelse bliver stadig vigtigere, idet de jobs, der kræver ingen eller meget kort uddannelse, i stadig stigende grad forsvinder til mindre løntunge lande. Udflytningen af de arbejdskraftkrævende, løntunge jobs sætter fart i en voldsom omstilling i det danske samfund og bliver i virkeligheden begyndelsen på det begreb, der i dag betegnes som globaliseringen. Som et yderligere boost på udviklingen gør også den teknologiske udvikling, at det efterhånden kan betale sig at flytte flere og flere funktioner ud af landet, fordi blandt andet internettet muliggør vidensbaseret fjernarbejde. Den forholdsvis hurtige reaktion fra det danske erhvervsliv med hensyn til udflytning er formentlig årsagen til, at Danmark er et af de lande i verden, der er bedst til globalisering, forstået som værende et land, der formår at outsource de operationer, det er for dyrt at få udført i landet og samtidig at opretholde et vidensniveau, der muliggør at profitten stadig bliver i Danmark. Begyndelsen af perioden er i Danmark desuden karakteriseret ved, at kvinderne for alvor kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor de bliver trods udflytningen af blandt andet tekstilindustrien. Dette faktum har voldsomme konsekvenser for familielivet, hvor børnene kommer til at tilbringe en stadig stigende del af deres liv på institutioner og begreber som aftalefamilier opstår. Børnene er allerede ved deres møde med skolen dobbelt eller tredobbelt socialiserede, idet de ud over hjemmet har en dagligdag i institution og måske, hver anden uge hos mor og papfar, hvis forældrene er skilt. Lars Qvortrup 8 beskæftiger sig i sin bog blandt andet med de kulturelle modbilleder til samfundets materielle stadier. Det er en vigtig pointe i den forbindelse, at der ikke nødvendigvis er en tidsmæssig parallelitet mellem samfundsudviklingen og de kulturelle modbilleder. Han skriver om bondesamfundet, at det kulturelt set kan beskrives som værende deocentrisk. Det betyder, at kulturen iagttager sig selv som om Gud, skæbnen og traditionerne står i centrum. Den bærende kraft i det lagdelte samfund er det nære fællesskab, hvor man solidariserer sig med de nærmeste mod de fremmede udefra. Antropocentrismen sætter det rationelle og følsomme menneske i centrum. Kulturen iagttager sig selv som om den enkeltes muligheder og følelser står i centrum. Udviklingen baseres på den menneskelige fornuft, og de menneskelige følelser råder den enkelte til at følge sit hjerte i for eksempel valget af partner. Polycentrismen tør ikke lægge sig fast på en iagttagelse ud fra et bestemt centrum, men veksler konstant mellem mange kriterier for selviagttagelse i en erkendelse af, at hverken deocentrismen eller antropocentrismen er tilstrækkelige til at beskrive samfundet og individets muligheder. I og med at deo og antropocentrismen ikke anses for at være tilstrækkelige iagttagelseskriterier ligger implicit en anerkendelse af, at begge vinkler stadig er gyldige og brugbare, men blot ikke er fyldestgørende. Et stort spørgsmål er så, om samfundet som helhed er rede til at acceptere polycentrismen som iagttagelsesoptik, eller om vi stadig i høj grad hænger fast i en vekslen mellem den deocentriske og den antropocentriske iagttagelsesmåde? 8 Lars Qvortrup, Det lærende samfund Side 11 af 24

12 Lige som der findes kulturelle modbilleder til den materielle udvikling, findes der politiske strømninger, der kan karakterisere de forskellige perioder. I bondesamfundet gik det politiske system fra at være opinionsstyret enevælde og over i et nationalt demokrati, især efter helstatens afslutning med nederlaget i I uddannelsespolitisk henseende betød folkeskoleloven fra 1814, at uddannelse ikke længere var forbeholdt de velhavende, og ifølge Niels Egelund 9 var dette faktum sandsynligvis en stærkt medvirkende årsag til Danmarks evne til at ændre erhvervsstruktur under krisen i 1870 erne. I landbruget ændredes produktionen for eksempel fra vegetabilsk til animalsk produktion, og med fremkomsten af andelsbevægelsen blev det muligt at finansiere mejerier og slagteri. Niels Egelunds tese er, at dette primært var muligt, fordi befolkningen gennemgående havde et vist vidensniveau. Den senere Lov om folkehøjskoler og landbrugsskoler fra 1892 kan ses som statens svar på den internationale konkurrence, der skabte behov for øget uddannelse. I industrisamfundet med en voldsomt voksende arbejderklasse bevæger det nationale demokrati sig over i et mere socialt demokrati, hvor velfærden efterhånden får en fremtrædende plads. I videnssamfundet, hvor det manuelle arbejde får stadig mindre betydning, sker der en bevægelse fra det sociale demokrati over mod det liberale demokrati, og i mange sammenhænge i virkeligheden et socialliberalt demokrati, fordi alle er enige om at bevare velfærdssamfundet. Velfærdssamfundet og den enorme velstandsstigning medfører at antallet af valgmuligheder for det enkelte menneske forøges med foruroligende hast. Hyperkompleksiteten, hvor antallet af tilkoblingsmuligheder, valg, er uendelige, stiller stærkt forøgede krav til det enkelte menneske. Alene bevidstheden om kontingensen, at alt i virkeligheden kunne være anderledes gennem nogle andre valg og dermed fravalg, kan virke skræmmende, og kan måske ses som en bagvedliggende faktor i den seneste politiske udvikling fra det socialliberale og over i det nationalliberale som det beskrives i næste kapitel. 6. Skolens udvikling fra Som det havde været før den første egentlige folkeskolelov fra 1814, var den offentlige skole stadig midt i 1800 tallet i høj grad en kirkeskole, forstået på den måde, at skolen i sit væsen befandt sig i en del af kirken. Til trods for, at der i slutningen af 1700 tallet havde været flere forsøg på at mindske kirkens magt over folkets uddannelse 10, var kirken stadig det store hus i undervisningen, og skolen, og læreren, havde så et kammer, hvor eleverne kunne indpodes den rette lære, det vil sige den lære, som kirken i høj grad havde fastsat, og som kirken derfor var den rette til at evaluere ved præstens årlige overhøringer af eleverne. Dette forhold, at kirken var skolens øverste tilsynsmyndighed forsvandt faktisk først med Tilsynsloven af 20. maj 1933, i øvrigt under højlydte protester og blandt andet trusler om dåbs stop fra en enkelt biskop. 9 Niels Egelund: Artikel: Hvad er en folkeskole i verdensklasse? Hvilke kompetencer er vigtige? November Ove Korsgaard: Kampen om lyset, s. 90. Side 12 af 24

13 Helt frem til efter 2. verdenskrig var det danske uddannelsessystem præget af en uhyre langsom udvikling. Undervisningspligten var siden loven om almueskolen fra 1814 stadig kun 7 år, og kun en meget lille del af en årgang gik i skole i længere tid. Allerede fra de første højskolers oprettelse i midten af 1800 tallet kunne danske unge dog få uddannelse i folkehøjskolerne, hvor især landboungdommen kom og lærte såvel landbrugsfaglige som almene fag. I begyndelsen af 1900 tallet gav Rigsdagen tilsagn om økonomisk støtte til oprettelsen af kommunale efterskoler, der kunne varetage undervisningen af de unge. Folkeskolen fik først i 1937 ved den konservative undervisningsminister Jørgen Jørgensen sin centrale formålsparagraf.: Folkeskolens Formaal er at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige Kundskaber. Generelt set kan man sige, at i årene efter anden verdenskrig blev skolen en del af det store, sociale udjævningsprojekt, hvor det gjaldt om at udjævne samfundets klasseforskelle. 11 I 1949 skriver Ungdomskommissionen således i sin betænkning om ungdommens adgang til den højere uddannelse, at det liberale princip om formel lighed skulle gøres reel gennem en afskaffelse af undervisningsafgifterne Efterhånden tilbød flere og flere kommuner uddannelse efter de syv år, og der indførtes en realskole og en almen skole, hvor delingen typisk fandt sted efter 7. klasse. Først omkring 1970 var denne deling reelt ophørt i alle folkeskoler, og med folkeskoleloven blev den samlæste skole enerådende til 10. skoleår med deling efter elevernes og forældrenes valg i nogle få fag i skoleår. 12 Formålsparagraffen fra 1937 bliver faktisk ikke ændret før i 1975, hvor den socialdemokratiske undervisningsminister Ritt Bjerregaard fik vedtaget en ny folkeskolelov. I bilag 1 findes de tre folkeskoleformålsparagraffer fra 1975, 1993 og 2006 opstillet sideordnet. Reelt set er der ikke de store forskelle i folkeskolens formål i de tre udgaver, ud over hvad der kan siges at være præget af de herskende politiske vinde omkring det nationale og det miljøpolitiske aspekt, der er blevet så politisk korrekt i det nye årtusinde. Generelt betragtet er folkeskolen efter anden verdenskrig og helt frem til omkring 1980 præget af den socialdemokratiske tankegang om lighed, især forstået på den måde, at skolen ikke skulle tage særlige hensyn til de stærke elever, men til de svage. Da Bertel Haarder blev undervisningsminister i 1982 blev kundskabsskolen kraftigt opprioriteret fra politisk hold på bekostning af skolen som socialpolitisk instrument. Han begrænsede de professionelle og organisationernes indflydelse på uddannelsespolitikken gennem nedlæggelsen af Det centrale Uddannelsesråd, Landscentralen for undervisningsmidler og Statens Pædagogiske Forsøgscenter. 11 Ove Korsgaard: Kundskabskapløbet. 12 Ove Korsgaard: Kundskabskapløbet s. 92 Side 13 af 24

14 Som et svarskrift, eller modskrift, til det stærkt socialdemokratiske prægede program U- 90 fra 1978, der var blevet bestilt ved og udarbejdet af eksperter, intellektuelle, administratorer og organisationsrepræsentanter, udarbejdede hans embedsmænd i ministeriet en rapport kaldet U 91. I den slås det fast, at man skal arbejde hen mod: Mål og rammestyring i stedet for detailregulering og Øget markedsorientering med indflydelse gennem bestyrelser og fri skolevalg. 13 De nye slagord i 80`er og 90 erne var netop mål og rammestyring, taksametertilskud, decentralisering, evaluering og kvalitetskontrol. Man kan generelt betragte forskellen i synspunkt mellem den socialdemokratisk dominerede periode og den Bertel Haardersk dominerede periode, at den første søgte styring fremadrettet gennem planlægning, og den anden søgte styring bagudrettet gennem en evaluering af, om de ønskede mål blev opnået. 14 Uanset at Bertel Haarder ikke opnåede gennemførelsen af sine mål i den første periode som undervisningsminister, har hans tænkning og initiativer alligevel præget de følgende års politik på området, både i Ole Vig Jensens, Margrethe Vestagers og Ulla Tørnæs perioder som ministre, og som jeg vil påvise i det følgende, har det også i høj grad påvirket de frie skolers virkelighed. Da bogen Den grimme ælling og svanerne 15 udkom i august 1994, betød det et veritabelt chok i Danmark. Bogen bragte resultaterne af en international undersøgelse med deltagelse af 32 lande, og den viste, at danske børn i 3. klasse læser meget dårligere end børn i de lande, vi plejer at sammenligne os med, og faktisk kun på niveau med elever fra Venezuela, Trinidad, Togo og Portugal. Eleverne i 8. klasse klarede sig lidt bedre, men stadig markant dårligere end jævnaldrende i Sverige og Finland. Dette afstedkom naturligvis et øget fokus på folkeskolen og undervisningen, og den daværende radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen får blandt andet ændret læreruddannelsesloven med en skærpelse af kravene om læsetræning som en integreret del af det faglige arbejde i læreruddannelsen. I maj 1997 beslutter ministeren, at Danmark skal deltage i OECD s internationale læseundersøgelser, der gennemføres hvert tredje år. (PISA undersøgelserne) Disse undersøgelser konkluderer både i 2000 og i 2003, at det danske skolesystem med dets store kvalitet på de blødere områder, er præget af mangelfuldt fokus på det faglige, i PISA terminologi blandt andet forstået som standarder, mål, evalueringer og effektivitet. I regeringens oplæg til møde i Globaliseringsrådet i august slås det fast, at for at sikre, at Danmark fortsat er blandt de rigeste lande i verden og forbliver et samfund uden store skel, skal vi have verdens bedste folkeskole, som giver børn en solid ballast. Det faglige niveau skal styrkes i de grundlæggende fag dansk, matematik, naturfag og engelsk. En reform af læreruddannelsen skal sikre, at lærerne specialiserer sig langt stærkere end i dag. Det giver bedre undervisning og dygtigere elever. 13 U- 9: Det nye mønster i dansk uddannelses og forskningspolitik. Undervisningsministeriet 1990:8 14 Peter Dahler - Larsen: Den Rituelle Refleksion, Her fra Kundskabskapløbet, s Jan Mejding: Den grimme ælling og svanerne? Her fra Kundskabskapløbet s Danmark i den globale økonomi. Verdens bedste folkeskole vision og strategi, august Side 14 af 24

15 Globaliseringsrådets arbejde munder i april 2006 ud i regeringens rapport Fremgang, fornyelse og tryghed, Strategi for Danmark i den globale økonomi. I rapporten tages udgangspunkt i folkeskolen og videre på ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, forskning m.v., og det slås afslutningsvis fast, at livslang uddannelse er et krav til den enkelte i den nye, globaliserede verdensorden. Den nuværende struktur med central, statslig målfastsættelse og kommunal drift af og ansvar for folkeskolen fastslås endnu engang, og skolelederens rolle og synlighed fremhæves som en vigtig forudsætning for, at læreren kan komme til at undervise og evaluere, så den målrettede undervisning af den enkelte elev bliver mulig. Det slås endvidere fast, at forældrene skal samarbejde med skolen om børnenes indlæring og adfærd. I den første lovgivning om undervisningen i de frie skoler fra 2. maj 1855 står der i 1, at elever, der får privatundervisning, skal besidde samme Grad af Kundskab og Færdighed i de foreskrevne Undervisningsgjenstande, som børn af samme alder i Gjennemsnit opnaa i skolen. 17 Dette indebar, at eleverne i de frie skoler skulle eksamineres halvårligt af skolekommissionen, der også gav karaktererne. Som tidligere nævnt var skolekommissionen og undervisningens indhold helt frem til 1933 stærkt præget af kirkens tænkning. For de frie skolers undervisning opnåedes der i 1864 en lempelse i kravene til eleverne, idet man her, i stedet for karaktergivningen, kunne lade en præst stå inde for og attestere, at børnene havde de fornødne kundskaber i religion. Det er logisk at dette har været en lempelse af stor betydning for mange friskoler, der grundlæggende var i et modsætningsforhold til den offentlige skole og ofte også til sognekirken, idet sammenhængen mellem grundtvigske valgmenigheder og de frie skoler som regel var meget tæt. Hvis den lokale sognekirke var præget af indre mission, der ofte også dominerede skolekommissionen, var konflikten oplagt. I den første lov om tilskud til private børneskoler fra 1904 slås det fast, at de frie skoler, efter skøn fra skolekommissionen, skal give en undervisning af mindst samme omfang som den offentlige skole for at kunne oppebære et offentligt tilskud. Ordet omfang opfattes herefter af de frie skoler på en sådan måde, at det kun er fagrækken og ikke de ugentlige eller årlige timetal i fagene, der er normsættende. I forbindelse med grundloven af 1914 sættes en stopper for diskussionerne om, hvorvidt den enkelte skole skulle leve op til kommunale eller centrale krav til undervisning og indhold. Det skrives her, at der sigtes i Loven til den grad af Kundskab og Færdighed, som i det hele maa stilles som Folkeskolens Maal. Hermed er gennemsnitsbetragtningen i det mindste fastslået, men dette forhindrede ikke nødvendigvis, at lokale myndigheder kunne stille sig på bagbenene i forhold til de frie skoler. I den tidligere nævnte Tilsynslov af 20. maj 1933 sker der ud over fjernelsen af kirken som skolens øverste tilsynsmyndighed også det, at skolekommissionens tilsyn med friskolerne afskaffes, og det forældrevalgte tilsyn indføres. De obligatoriske halvårlige eksaminer og karakterer fjernes, og det fastslås, at friskolerne skal tilbyde folkeskolens obligatoriske fagrække. 17 Her fra: Thorstein Balle: Historien om at stå mål med, Friskolebladet, 2003, s Side 15 af 24

16 Det forældrevalgte tilsyn, som skulle godkendes af Undervisningsministeriet, skulle alene føre tilsyn med dansk og regning. Begrebet om at stå mål med udvandes i 1960 erne og fremefter, hvor projektarbejde og tværfaglig undervisning breder sig i folkeskolen og til tider vanskeliggør en klar identifikation af de enkelte fag. Dette giver selvsagt øgede tolkningsmuligheder i de frie skolers opfattelse af at stå mål med, og i 1977 udsender Undervisningsministeriet et cirkulære der siger, at stå mål med fremover skal ses i relation til folkeskolens fagområder og ikke som tidligere fagrækken. De følgende år er der således særdeles rummelige fortolkningsmuligheder i forhold til lovgivningen for de frie skoler, og dette varer ved indtil midten af 90 erne, hvor der fra politisk hold gives udtryk for betænkelighed ved den høje grad af frihed, især på baggrund af oprettelsen af flere og flere muslimske friskoler. Efterhånden strammes kravene, og efter en del politisk debat udsendes i juli 2001 fra den radikale undervisningsminister Margrethe Vestager en ny Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og på private grundskoler og tilsynet hermed. I denne vejledning sker der en bevægelse over mod strammere tolkning af begrebet at stå mål med end der tidligere har været sædvane. Det slås fast, at undervisningen skal omfatte de humanistiske, naturfaglige og praktisk musiske fagområder, og at en betingelse for at kunne afgøre, om en skole står mål med, kræver at de obligatoriske fag og emner kan genfindes i undervisningen. Det slås også fast, at vurderingen af, hvorvidt skolen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen lettes betydeligt, hvis skolen beskriver undervisning og indhold, så både forældre og tilsyn kan læse det og vurdere på dette grundlag. Tilsynet med de frie skolers undervisning er på dette tidspunkt tredelt i: - Forældrenes tilsyn, der varetages ved deltagelse i undervisningen, ved samtaler og møder m.v. - Det forældrevalgte tilsyn, som enten er en person, som ikke er forældre på skolen eller har andre habilitetsproblemer i forhold til at vurdere skolen. Hvis ikke forældrene vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen. - I særlige tilfælde kan undervisningsministeren træffe beslutning om yderligere tilsyn, der rapporterer direkte til ministeren. Denne vejledning kan i bakspejlet tydeligt ses som det første skridt i retning af en kraftig indskrænkning i de frie skolers pædagogiske frihed. Vejledningen føres med over i Lov om friskoler og private grundskoler m.v. af 9. juli Den 23. februar 2005 fremsætter undervisningsminister Bertel Haarder (V) L 105, Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. Det skrives tydeligt under overskriften, at forslaget vedrører skolernes frihed, mål med undervisningen, krav til bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende, herunder om danskkundskaber, samt tilsyn m.v. Side 16 af 24

17 Allerede i 1 a. indsættes stærke krav om, at skolen skal fastsætte slutmål m.v. for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, samt udarbejde undervisningsplaner indeholdende delmål og beskrive, hvordan det samlede undervisningstilbud (min understregning) giver mulighed for alsidig personlig udvikling. Hvis en skole, mod forventning, ikke lige kan afse mandetimer (estimeret forbrug af arbejdstid i undervisningsministeriet) til selv at fastlægge ovennævnte, skal den rette ind efter de slutmål og trinmål, der er fastsat for undervisning i folkeskolen. (Fælles Mål). Denne formulering kan efter min bedste overbevisning kun kaldes et kvælertag på de frie skoler, og det var i realiteten L 105, der i sin tid fik mig til at spekulere på, hvordan vi som frie skoler fremover kunne bevare vor eksistensberettigelse. I min optik er det et dilemma, der er til at få øje på, for hvordan får man forældre til at betale for noget, der på papiret ikke er anderledes end folkeskolen? Med L 105 og efterfølgende friskolelove kan man virkelig sige, at begrebet at stå mål med i lovgivernes øjne betyder at være magen til. Og personligt kan jeg ikke lade være med at undre mig over, at det er en såkaldt liberal regering, der sætter grænserne så snævert. Den seneste, og gældende udgave af Lov om friskoler og private grundskoler m.v. fra september 2008 bygger videre på 2006 udgaven og indeholder nu også krav om, at skolerne skal efter deres formål og hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. På det faglige område er listen med fag, til hvilke der stilles krav om slutmål og delmål nu udvidet til udover dansk, matematik og engelsk også at omfatte geografi, biologi og fysik / kemi. Tilsynet er i perioden fra 2001 udvidet fra at være tredelt til at være seksdelt, nemlig: - Forældrenes tilsyn som tidligere. - Det forældrevalgte tilsyn, hvor der nu er formelle krav til den eller de tilsynsførendes indsigt i skoleforhold. - Undervisningsministeriets målrettede tilsyn der blandt andet har været medført, at kravene til de tilsynsførende er blevet skærpet.. - Undervisningsministeriets yderligere tilsyn der bruges på skoler, hvor der er tvivl om, hvorvidt de tilbyder en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. - Undervisningsministeriets særskilte tilsyn der bruges på skoler, der giver undervisning på 9. klassetrin og som ikke afholder folkeskolens afgangsprøver. - Tilsyn med kostskoler. Dannelsesbegrebet i Grundtvigsk forstand har trange kår i ovennævnte lovgivning, og den stærke fokusering på faglighed og evaluering er i direkte modstrid med Grundtvigs tænkning, lige som indskrænkningen i skolefriheden og det bagved liggende forældreansvar. Side 17 af 24

18 Professor i evaluering, Peter Dahler Larsen 18 problematiserer i interviewet i Folkeskolen den grundtvig - koldske virkningshistorie i det danske skolevæsen ved en række eksempler, der fremhæver læreren og lederen som fællesskabets repræsentanter frem for at være repræsentanter for en vidensinstitution, altså professionelle undervisere. Han mener, at det er denne tradition, der gør det så problematisk for det danske skolevæsen at forholde sig til tidens stærke krav om evaluering, fordi prioriteten i de sidste 150 år har ligget et andet sted end på at evaluere ved hjælp af data. På grund af Grundtvigs virkningshistorie landede den danske skole i en tradition baseret på oplysning af hjertet, folkeligt fællesskab, sangene, sproget og historien, men ikke med fokus på rationalisme, empiri, data, teori og almene love. Og eftersom det er disse kvalifikationer (kompetencer??) og færdigheder, der er fremherskende i skolesystemerne i de øvrige lande i PISA, er det også med dette udgangspunkt testene konstrueres. Og, siger Dahler-Larsen, det er også disse kvalifikationer, der efterspørges og giver status. Det sidste citat er for mig en fraskrivning af hele Grundtvigs dannelsestænkning og et tegn på et dannelsesmæssige paradigmeskift. Man kan så spørge, om de frie skolers fokusering på den folkelige dannelse i virkeligheden er en anakronisme, der for længst er overhalet af samfundsudviklingen, og hvis det er tilfældet, hvad skal der så sættes i stedet? Man kan også spørge, om Peter Dahler-Larsen virkelig mener denne totale overgivelse til kompetencetænkningen i skolen, og endelig kan man spørge, hvorfra de eksistentielle spørgsmål, som også børn stiller, skal kunne få svar, når far og mor har travlt med karrieren, og lærerne fokuserer på, hvordan de opnår den højeste score i den næste PISA test? At stå mål med er ikke nødvendigvis et entydigt begreb 19, idet det kan opfattes både kvalitativt som i betydningen lige så god som, såvel som kvantitativt i betydningen at være det samme som. Tilsyneladende er de seneste års stramninger af kravene til friskolerne et udtryk for en meget kvantitativ tankegang, for det ser ud til, at regeringens mål med lovgivningen er at fjerne forskellen mellem de frie skoler og folkeskolen, bortset fra, at de frie skoler fortsat selv kan bestemme, hvilke elever, de vil optage! Uanset hvilken betydning af begrebet at stå mål med der anvendes, negligerer man fuldstændig selve undervisningens uhyre komplekse karakter. Denne kompleksitet kan, som nævnt i teoriafsnittet om Luhmanns tænkning, reduceres til et spørgsmål om kommunikation, der er præget af uhyre mange fortolknings, - og dermed fejlmuligheder: Konklusionen på de seneste års udvikling af lovgivningen for de frie skoler er uundgåeligt, at begrebet at stå mål med er ført tilbage til udgangspunktet fra 1855, bortset fra, at det ikke længere er en kirkeligt domineret skolekommission, der skal vurdere undervisningen og resultaterne af denne. 18 Peter Dahler-Larsen: Den grundtvigske tradition er skadelig for folkeskolen, Interview i Folkeskolen, 2. februar Thorstein Balle, Sydfyn-info.dk A/S Side 18 af 24

19 Dette tilbageskridt er i kraftig konflikt med den sædvanlige grundtvigske selvforståelse, der slår fast, at en offentlig skole ikke kan være folkelig, fordi den er knyttet til staten. Og det store spørgsmål kan så være, om den frie skole gennem den seneste lovgivning er så bundet op på de statslige krav, at den ikke længere kan kaldes folkelig, - og fri? Når man ser på den politiske udvikling siden midt i 1990 erne, er det ikke så sært, at udviklingen i lovgivningen for de frie skoler har bevæget sig denne vej, idet den liberale tradition generelt har været under kraftigt pres i denne periode. Angsten for det eller de fremmede, og en begyndende panik efter Togo chokket og PISA - undersøgelserne, der sårede den nationale stolthed, har medført stadig kraftigere krav om at styrke sammenhængskraften i samfundet. I 2000 udsendte den daværende undervisningsminister Margrethe Vestager skriftet Værdier i virkeligheden. I indledningen gør hun meget ud af at fremhæve, at mange af de ting, der før var selvfølgelige i samfundet nu har ændret sig, blandt andet i kraft af velfærdsstigningen og sekulariseringen. De gamle fællesskaber har ikke længere den samme betydning, og derfor er der et nyt behov for at formulere og formidle de værdier, der efter hendes mening stadig er der. Omtrent samtidig med udgivelsen af dette skrift blev de frie kostskoler pålagt at definere og offentliggøre deres værdigrundlag. Senere blev dette også et krav for de øvrige frie skoler. Skriftet kan med Ove Korsgaards 20 ord siges at markere et begyndende skift fra pluralisme til fælles værdier. Det virker paradoksalt, at en radikal undervisningsminister pålægger de frie skoler at definere deres værdigrundlag, idet de frie skoler i al deres forskellighed jo netop har en tradition for at legitimere sig ved at være værdibaserede holdningsskoler. Også den nuværende regerings stadige betoning af det værdipolitiske peger væk fra pluralismen og frem mod en stræben efter et mere ensartet samfund, hvor det i det mindste er tydeligt, hvilke værdier, der er defineret som de rigtige. For at fremme dette mål kanoniseres litteratur og kultur, og man kan spørge sig selv, hvor langt denne kanoniseringsproces får lov at køre? Den skolepolitiske udvikling er under denne regering gledet klart over i en mere national retning, og det er et spørgsmål om ikke det socialliberale præg omtalt tidligere, er ved at udvikle sig til et nationalliberalt i stedet, kraftigt påvirket af Dansk Folkeparti. I den økonomiske politik agerer regeringen, indtil bankpakkerne for nylig, liberalt, men i værdipolitikken er fokus i højere grad på det nationale. På den baggrund er der en vis logik i, at de frie skoler igen skal være lig med de offentlige som i 1855, idet de politiske kræfter også på dette tidspunkt var stærkt præget af det nationale. Og som Niklas Luhmann fastslår i sin bog 21 er skoler statsanstalter, dette gælder også for privatskoler, som også ligger under for statslig regulering, når det drejer sig om anerkendelse af deres eksamensbeviser eller om finansielle tilskud. 20 Ove Korsgaard: Fra pluralisme til sammenhæng. Information 28. juni Niklas Luhmann: Samfundets uddannelsessystem, s. 169 Side 19 af 24

20 7. Legitimering og revitalisering. I debatten om indoktrinering, som undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen startede i slår han selv fast, at indoktrinering, hvad enten den er af politisk eller religiøs karakter, vil ødelægge folkeskolen. Folkeskolen skulle nemlig være en frisindet skole, og hvis der var lærere, der ikke ville afstå fra indoktrinering, måtte de vælge friskolen!! Under folketingsdebatten om emnet senere samme år gentog daværende undervisningsminister Tove Nielsen det samme synspunkt. For øjeblikket kører der igen, foranlediget af 200 året for Darwins fødsel, en debat om evolutionsteorien kontra kreationismen, og at denne debat eksisterer, siger til en vis grad noget om, at den værdimæssige skolefrihed trods alt stadig findes. Det kan blive interessant i den kommende tid at følge debatten og se, om der også på det naturvidenskabelige område skal fastlægges en kanon. Alene tanken om, at en kanon for det ene eller det andet kulturelle område er nødvendig, fremmaner for mig en tvivl på kanonsætterens egen værdikonsistens, og dette kan ses som kulminationen på den såkaldte værdikamp. Såkaldt, fordi den i høj grad stammer fra mennesker og partier, der har vist sig ikke at kunne acceptere de frie skolers uudtalte værdifællesskaber, men har stillet krav om synlighed og gennemsigtighed. Der er tilsyneladende krav om, at alt skal være synligt og let forståeligt. De glemmer blot i disse krav, at jo mere der skal målsættes og værdisættes, jo mere regelbundet bliver skolerne og samfundet, og jo mindre bliver ansvarligheden hos den enkelte. Der levnes ikke megen plads til det ellers på de frie skoler hævdvundne princip om tilliden til den enkelte lærer og den deraf følgende pædagogiske frihed. På de frie skoler er det som nævnt tidligere almindeligt, at skolen, samværet, fagene og undervisningen har et formål. Vi underviser i disse fag, fordi vi ser fagene som en del af opfyldelsen af skolens hele formål, og vi gør det på denne måde, fordi vi mener eller ved af erfaring, at denne metode har gode muligheder for at tilgodese skolens formål. Ifølge den ministerielle tænkning er dette ikke længere tilstrækkeligt, medmindre vi er i stand til omhyggeligt at nedskrive disse formål og få dem lagt ind i en målopfyldelsesramme, der harmonerer fuldstændigt med fagene og folkeskolens samlede virke. Baggrunden for disse krav er en måltænkning, som ikke nødvendigvis rummer nogen begrundelse for, hvorfra målet kommer. I bedste fald måske en intetsigende henvisning til målet som en nødvendighed for at kunne klare sig godt i globaliseringen. Til gengæld er det i målopfyldelsestænkningen let at se, om man rammer målet. Det gøres nemlig, som før omtalt, ved at eleverne opnår perfekte testresultater og altså dermed er et udtryk for den totale trivialisering. Man kan i høj grad, som følge af ovenstående overvejelser sige, at der hersker en udtalt konflikt mellem også folkeskolens formål og den måde, skolerne omklamres af stadigt voksende krav om elevplaner, opfyldelse af fælles mål og evalueringer. Det virker fuldstændig paradoksalt at forestille sig, at lærere, der bindes så snævert inde i disse rammer, skulle være i stand til, endsige have lyst til og mulighed for, at fremelske fantasi, erkendelse, åndsfrihed og medansvar Her fra Korsgaards artikel, note Verner C. Petersen: Vildveje i velfærdsstaten, s. 106 Side 20 af 24

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse De frie skolers tradition og pædagogik Grundtvig og Kolds idéverden Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven:

Pædagogisk diplomuddannelse De frie skolers tradition og pædagogik Grundtvig og Kolds idéverden Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven: modul 2 Side 1 af 7 Indledning og motivation for opgaven: Foranlediget af de seneste PISA undersøgelser af undervisningens resultater på forskellige færdigheds -områder i en række lande har der i det danske

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Pædagogik og videnskabsteori. Den frie Læreskole 2003

Pædagogik og videnskabsteori. Den frie Læreskole 2003 Denne opgave er blevet til i et samarbejde mellem undertegnede og Ellen Margrethe Jensen. Vi har løbende udvekslet ideer til såvel litteratur som skriverier, og har derigennem inspireret og udfordret hinanden.

Læs mere

Selvevaluering på RpR

Selvevaluering på RpR Side 1 af 6 Selvevaluering på RpR Roskilde private Realskole er gået over til Selvevaluering. Dette erstatter det tidligere tilsyn med skolen, som en ekstern tilsynsførende har udført, og udgivet rapporter

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280537 Skolens navn: Bredballe Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lars Jespersen

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Romalt Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280405 Skolens navn: Romalt Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Jens Chr. Pedersen

Læs mere

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017

Horslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017 Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Viborg Private Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING 1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.

Læs mere

Eksternt tilsyn med Sct. Mariæ Skole

Eksternt tilsyn med Sct. Mariæ Skole Bestyrelsen Sct. Mariæ Skole Valdemarsgade 14 Postboks 1522 9100 Aalborg Eksternt tilsyn med Sct. Mariæ Skole 24.11.2015 Tilsynet med Sct. Mariæ Skole, skolekode 851 053, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Filskov Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280388 Skolens navn: Filskov Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Stepping Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280218 Skolens navn: Stepping Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Hejin Andreasen 2.

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Selam Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 751094 Skolens navn: Selam Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Britta Toft 2.

Læs mere

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret Børge Koch Teglgårdsvej 23 6100 Haderslev Tlf.: 72665250 E-mail: bfko@ucsyd.dk Haderslev, den 23. maj 2017 Tilsynserklæring vedr. Haderslev Realskole, Christiansfeldvej 20, 6100 Haderslev for skoleåret

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole

Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Billesborgskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Billesborgskolen: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Billesborgskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 259021 Skolens navn: Billesborgskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Ninna Braüner 2. Angivelse

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar

Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Lykkegårdskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 621025 Skolens navn: Lykkegårdskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie H. Hansen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Forlev Friskoleskole:

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Forlev Friskoleskole: Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Forlev Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 325007 Skolens navn: Forlev Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Helle Pia Kirkelund

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Eksternt tilsyn med Sct. Mariæ Skole

Eksternt tilsyn med Sct. Mariæ Skole Bestyrelsen Sct. Mariæ Skole Valdemarsgade 14 Postboks 1522 9100 Aalborg Eksternt tilsyn med Sct. Mariæ Skole 24.11.2014 Tilsynet med Sct. Mariæ Skole, skolekode 851053, er foretaget af chefkonsulent Bent

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Klim Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 811007 Skolens navn: Klim Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Inger Lund Gregersen 2. Angivelse

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Viborg Private Realskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 791014 Skolens navn: Viborg Private Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Jakobskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Jakobskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for kobskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 147033 Skolens navn: kobskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Svend Aage Kronborg 2. Angivelse

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Tandslet Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Tandslet Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Tandslet Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 535007 Skolens navn: Tandslet Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Ellen Kathrine Fangel

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Birkerød Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Birkerød Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Birkerød Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 205006 Skolens navn: Birkerød Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Sct. Norberts Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 631019 Skolens navn: Sct. Norberts Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anna-Marie

Læs mere

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private Bjarne Møller Pedersen Møllestensparken 49 4300 Holbæk Tlf.: 61 50 14 14 E- mail: bjarnemp1@gmail.com Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Horslunde Realskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 379008 Skolens navn: Horslunde Realskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Anne Birte

Læs mere

Tilsynserklæring for RYSLINGE FRISKOLE for skoleåret 2017/2018

Tilsynserklæring for RYSLINGE FRISKOLE for skoleåret 2017/2018 Tilsynserklæring for RYSLINGE FRISKOLE for skoleåret 2017/2018 Skole: Graabjergvej 22, 5656 Ryslinge Skolekode: 477005 Tilsynsførende: Jette Olsen Tilsynsdatoer: 23/11, 24/11, 6/2, 7/2 Tilsyn i fag og

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Grønne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Grønne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Grønne Friskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280553 Skolens navn: Den Grønne Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Iben Lindemark

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole

Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole Evaluering af det samlede undervisningstilbud på Odder lille friskole 2016-17 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukne fælles mål. Evaluering af den samlede

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Solsideskolen: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 851052 Skolens navn: Solsideskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer for

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Egebakkeskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Egebakkeskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Egebakkeskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 751095 Skolens navn: Egebakkeskolen 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af datoer

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tømmerup Fri- og Efterskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tømmerup Fri- og Efterskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Tømmerup Fri- og Efterskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 323010 Skolens navn: Tømmerup Fri- og Efterskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende

Læs mere

Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved

Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Moderne medarbejdere som medskabere af fremtidens værdier. Af Marianne Jelved Danmark er ikke alene i verden. Vi er i uafbrudt vekselvirkning med omgivelserne. Sådan har det været mindst siden vikingerne.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Slagelse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Slagelse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Slagelse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 280540 Skolens navn: Slagelse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Tilsynserklæring for Gjerndrup Friskole skoleåret

Tilsynserklæring for Gjerndrup Friskole skoleåret Att. Bestyrelsesformand Anne-Mette Nygaard Jørgensen Tilsynserklæring for Gjerndrup Friskole skoleåret 2018-2019 Udarbejdet af certificeret tilsynsførende: Heidi Slominski, obbekjærvej 9, 6760 Ribe. slominski@mail.dk

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Dyhrs Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Dyhrs Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Dyhrs Skoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 333014 Skolens navn: Dyhrs Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Lene Lykke 2. Angivelse af

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE

MEDBORGERSKAB 5. KLASSE 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere