Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014"

Transkript

1 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og definerer disse begreber. Definitioner og eksempler er ment som inspiration, og de kan anvendes som retningsgivende, når undervisningen skal planlægges. Indhold Definition af pædagogiske begreber... 1 Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning... 1 Anvendelsesorienteret undervisning... 2 Tværfaglighed... 3 Helhedsorienteret undervisning... 3 Problemløsning... 4 Differentiering... 5 Fagligt og socialt fællesskab... 6 Fagligt fællesskab... 6 Socialt fællesskab... 7 Kollaborativ undervisning... 7 Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser anvendes begreberne praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret. Begreberne drejer sig alle om at skabe en forbindelse mellem indholdet af undervisningen på erhvervsskolen og praksis inden for det pågældende erhverv, eller om at gennemføre den teoretiske og den praktiske undervisning med så stor sammenhæng som muligt. Den praksis, som undervisningen relaterer sig til / er baseret på / er nær på er den praksis, eleverne fx møder i virksomhederne eller i skolernes praktikundervisning. Skolerne kan vælge at bruge det eller de begreber, som de finder naturligt. et med en praksisbaseret -nær eller -relateret undervisning er at øge elevernes motivation for at lære og deres udbytte af undervisningen. Antagelsen er, at elevernes motivation for at lære øges, hvis de kan se, at de har behov for at lære noget, at det, de lærer, giver mening for dem, og at de kan bruge det, de lærer. Det antages endvidere, at eleverne bedre vil kunne forstå og huske, hvad de har lært, hvis de 1

2 som led i læringen forstår og afprøver, hvordan det lærte kan anvendes i praksis inden for erhvervet. Endelig formodes det, at elevernes bedst lærer sammenhængen mellem teori og praksis, hvis den teoretiske undervisning foregår så tæt som muligt på eller i praksis. Praksisbaseret -nær eller -relateret undervisning betyder, at undervisningen på en eller anden måde har nær forbindelse til praksis. Praksisbaseret -nær eller -relateret undervisning kan fx have følgende former Undervisningen foregår i en praksis i en virksomhed eller i skolens værksted, hvor eleverne skal udvikle en færdighed eller en kompetence. Undervisningen efterligner situationer i praksis, fx gennem simulationer og rollespil. Undervisningen drejer sig om indlæring af teoretisk viden fx et princip eller en regel, og eleverne og eller læreren inddrager eksempler fra praksis, hvor den teoretiske viden kan bruges. Undervisningen drejer sig om, at eleverne skal løse en arbejdsopgave eller et problem inden for erhvervet og i den forbindelse inddrager teoretisk viden fra undervisningen. Anvendelsesorienteret undervisning et med anvendelsesorienteret undervisning er at fastholde og motivere elevene og at understøtte elevernes faglige udbytte. Det formodes at være motiverende for eleverne, at de kan se og forstå anvendelsen af det, som de lærer. Derudover er der tale om en højere grad af læring, når eleverne lærer at anvende det, der undervises i, herunder også at anvende teoretisk viden. Anvendelsen af faget eller emnet kan også bruges til at øge elevernes teoretiske forståelse. Anvendelsesorientering betyder, at undervisningen er rettet mod, at eleverne skal lære at anvende det, de har lært. I anvendelsesorienteret undervisning inddrages omverdenen i undervisningen. Anvendelsen af de emner, der er genstand for undervisningen, inddrages, eller undervisningen drejer sig om anvendelsen af emnerne. Det, man lærer, kan anvendes i flere sammenhænge, fx: erhvervsmæssige sammenhænge andre fag, fx. grundfag, erhvervsfag og uddannelsesspecifikke fag samfundsmæssige/samfundsborger sammenhænge elevernes dagligdag Undervisningen kan omfatte en specifik anvendelse af et teoretisk emne. Undervisningen kan også tage afsæt i undersøgende og eksperimenterende arbejdsformer. I den anvendelsesorienterede undervisning når eleverne frem til en forståelse, som peger ud over undervisningssituationen, f.eks. mod arbejds- og voksenlivet. Samtidig er den anvendelsesorienterede undervisning baseret på fagets egen viden og kunnen. Det er vigtigt, at anvendelsen af faget omfatter emner og problemstillinger, som har autentisitet både personligt, samfundsmæssigt og fagligt. 2

3 Udgangspunktet kan være elevernes viden og erfaringer fra andre sammenhænge, eller eksempler fra praksis kan anvendes til at reflektere over praktisk og teoretisk viden. Praktiske øvelser kan kobles til elevernes teoretiske forståelse for at skabe bedre forudsætninger for elevernes læring og motivation. Det kan være lettere at forstå udregning af rette vinkler og beregning af materialeforbrug, hvis undervisningen er kombineret med en opgave om at lægge et gulv. Tværfaglighed et med tværfaglighed er at eleverne får mulighed for at løse problemstillinger eller opgaver fra det virkelige liv på en realistisk måde, idet man i en sådan løsning vil skulle inddrage forskellige fag. På denne måde understøtter en tværfaglig undervisning, at eleverne oplever undervisningen som meningsfuld. Forskning og erfaring viser, at det øger elevernes motivation og indlæring, hvis de i undervisningen kan se meningen med det, de skal lære. Når undervisningen tilrettelægges på tværs af flere fag i uddannelsen, har den fokus både på fagenes egen faglighed og på de sammenhænge, de optræder i inden for uddannelsen. Når undervisningsforløb tilrettelægges på tværs af uddannelser, medvirker tværfaglighed til, at eleverne oplever en rummelig arbejdskultur, idet de erfarer, hvordan de i udøvelsen af deres fremtidige opgaver i erhvervene skal indgå i samarbejde med andre fags fagligheder. I tværfaglig undervisning inddrages faglige elementer fra forskellige fag eller uddannelser. En tværfaglig undervisning kan tilrettelægges for elever enkeltvis eller på hold, hvor elever fra samme eller forskellige hold kan deltage. Tværfaglig undervisning kan være på tværs af fag. Et eksempel er, når undervisning i nivellering og matematik gennemføres sammen, fordi der er mange beregninger i nivellering. Tværfaglighed kan også forekomme på tværs af uddannelser, der har en fælles faglighed. Denne form for tværfaglighed kan fx skabes via et forløb, hvor elever fra forskellige uddannelser indgår med forskelligt fokus og læringsmål og på den måde får kendskab til hinandens kompetencer og faglighed. Helhedsorienteret undervisning et med helhedsorienteret undervisning er at understøtte elevernes motivation og faglige udbytte af undervisningen. et er endvidere at sikre, at eleven tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer gennem de helheder, som er naturlige i uddannelsen. Antagelsen er, at eleverne øger deres lyst til at lære, hvis de oplever, at undervisningen er tilrettelagt i meningsfyldte forløb, som knytter an til 3

4 noget, der er kendt fra virkeligheden. Derudover er formålet, at eleverne gennem den helhedsorienterede undervisning lærer at bruge deres teoretiske og praktiske færdigheder i sammenhænge. I den helhedsorienterede undervisning tilrettelægges læringsforløb med udgangspunkt i helheder, og knytter sig dermed til en forståelse af, at verden uden for skolen ikke er opdelt i fag og delelementer. Den helhedsorienterede undervisning ønsker så at sige at afspejle den sammensatte verden, som eleverne skal bruge deres faglige teoretiske og praktiske færdigheder i. En helhedsorienteret undervisning kan tilrettelægges i forskellige slags helheder. Helhederne kan for eksempel være sammensat med elementer fra: forskellige uddannelser grundfag og erhvervsfag uddannelsens skoledel og praktikdel forskellige faglige emner indenfor ét fag fag og elevernes erfaringer fra fx fritid, fritidsjobs og tidligere skoleundervisning Et eksempel på et helhedsorienteret undervisningsforløb er, når elever fra forskellige uddannelser fx murer-, tømrer- maler- og elektrikerafdelingen arbejder sammen om et projekt, fx at bygge et hus. De skal hver for sig bruge deres teoretiske og praktiske faglighed og planlægge deres faglige samarbejde omkring byggeprojektet. Et andet eksempel fra landbrugsuddannelsen illustrerer, at man kan træne ét fags discipliner i meningsfulde praksisnære helheder: Hvad koster det at gøde den mark, som er vist på satellitbilledet? (Med angivelse af målestoksforhold). For at løse opgaven skal eleven arbejde med forskellige matematiske discipliner, men i en helhed, som vil være typisk for erhvervet. Problemløsning et med at inddrage problemløsning i undervisningen er, at eleverne lærer at anvende det, de lærer, til at løse problemer. Det gælder både almene og erhvervsfaglige problemer og gerne problemer, som har en tydelig kobling mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Der kan også være tale om problemer inden for det specifikke fag. Problemløsning er den proces at nå et mål, som ikke kan nås alene ved automatisk brug af velkendte rutiner, men som også kræver en tankemæssig aktivitet. Problemløsning indeholder et samspil mellem at handle og at reflektere over disse handlinger. Problemløsning er en proces, der har en udgangssituation (problemet) og en målsituation (løsningen). Problemer kan være mere eller mindre veldefinerede i forhold til, hvor præcist udgangssituationen, målsituationen og de mulige handlinger er. 4

5 I problemløsningsprocesser indgår også oplevede eller erfarede problemer fra praksis. I elevernes arbejde med løsning af problemet vægtes, at eleverne kan inddrage og anvende relevante metoder og begreber fra det/de fag, der undervises i. I problemløsning inddrages det, at eleven ved nærmere eftertanke/refleksion bliver bevidst om, at den sædvanlige måde at opfatte et situation på ikke er helt så indlysende eller velbegrundet, som det umiddelbart fremstår. En merkantil elev kan fx have haft en ubehagelig oplevelse med utilfredse kunder (udgangssituation). Eleven tænker over denne situation og formulerer problemet samt overvejer, hvordan man kan ændre situationen og tackle de utilfredse kunder på en mere tilfredsstillende måde (målsituation). Problemet kan fx løses ved, at eleven i faget dansk reflekterer over forskelige kommunikative strategier (mulige handlinger). Differentiering et med differentiering er, at alle eleverne uanset forudsætninger motiveres for at lære og udvikler deres kompetencer bedst muligt. Differentiering betyder at gøre forskel på. I en pædagogisk sammenhæng betyder differentiering, at man tilpasser undervisningen til forskellige elevforudsætninger. Elevforudsætninger omfatter fx faglige forudsætninger, sociale forudsætninger og læringsstile. Differentiering omfatter undervisningsdifferentiering, der også kaldes pædagogisk differentiering, og niveaudeling. Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering eller pædagogisk differentiering betyder, at eleverne arbejder med de samme læringsmål og samme niveau, men at undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå læringsmålene på forskellige måder, i forskellige tempi og i forskellig grad. I tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen tilpasser læreren undervisningsformen og elevernes arbejde med stoffet til elevernes forudsætninger. Læreren kan fx differentiere ved at forklare stoffet på forskellige måder, give feedback til eleverne på forskellige måder, eller ved at eleverne arbejder med stoffet på forskellige måder. Niveaudeling Niveaudeling betyder, at eleverne inddeles i forhold til, hvilket læringsmål og niveau de skal nå fx F-, E- eller D-niveau. Skolen kan enten vælge en organisatorisk differentiering, der betyder, at eleverne i det enkelte klasselokale skal nå samme læringsmål og niveau, fx undervisning i engelsk på E-niveau. Eller læreren/ lærerne kan undervise på flere niveauer i ét klasselokale. Fx kan dansklæreren gennemføre 5

6 undervisning på niveauer E og D i et klasselokale ved at lade eleverne på det ene niveau arbejde selvstændigt med et emne, medens han forklarer nyt stof for eleverne på det andet niveau. Niveaudeling udelukker ikke behovet for undervisningsdifferentiering, idet tilrettelæggelse og gennemførelse af et hvilket som helst undervisningsforløb indebærer, at læreren tager udgangspunkt i og tilpasser undervisningen til elevernes forskelligartede forudsætninger. Fagligt og socialt fællesskab et med et fagligt og socialt fællesskab er at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt uddannelsesvalg og at fastholde eleverne i erhvervsuddannelserne. Antagelsen er, at læringen øges, når fællesskabet omfatter noget fagligt, idet fællesskabet giver rigere mulighed for refleksion og for at lære af andre elevers erfaringer og kompetencer. Definition og eksempler Fagligt fællesskab Et fagligt fællesskab kan både være fællesskab mellem uddannelser, der har en faglighed til fælles, og fællesskab mellem elever om noget fagligt. Et eksempel på faglige fællesskaber mellem uddannelser er fagretningerne i grundforløbets første del, hvor de generelle erhvervsfaglige kompetencer, opnås i fællesskab med elementer fra forskellige hovedforløb og erhverv. Fagretningerne indeholder således et fællesskab mellem uddannelserne og erhvervsfagene, fordi fagligheden i fagretningerne er fælles for uddannelserne og grundforløbets første del. Eksempel En fagretning som Bæredygtigt hus vil kunne indeholde flere projekter bl.a. Legehus. I denne fagretning og i dette projekt er der et fagligt fællesskab mellem erhvervsfagene: Arbejdspladskultur, samfund og sundhed, metodelære, dokumentation og faglig kommunikation. Disse fag indgår i en primært praktisk undervisning om indretning af en byggeplads, opførelse af hus, udførelse af installationer og overholdelse af sikkerhedsforskrifter. I projektet Legehus bliver der skabt et fagligt fællesskab med byggepladsen i fokus for elever, der har ønske om forskellige uddannelser, fx murer, tømrer, vvs, elektriker og maler. De unge får mulighed for at dele viden, samarbejde og stille spørgsmål, der bygger på andres viden og reflektere over denne viden. Forløbet, der har specifikke faglige mål, der er fælles for alle elever, skal kvalificere elevernes fremtidige valg af uddannelse. Det faglige fællesskab giver også mulighed for, at eleverne udvikler en faglig identitet. 6

7 Legehus indeholder begge former for fagligt fællesskab. Det indeholder et fællesskab mellem flere uddannelser på byggepladsen, og det indeholder et fællesskab mellem eleverne om byggepladsens og erhvervsfagenes faglighed. Definition: Socialt fællesskab Et socialt fællesskab skabes mellem to eller flere personer, der udvikler og vedligeholder sociale relationer. Skal dette foregå i et undervisningsmiljø, skal de unge være sammen og følge et forløb, som er langt nok til, at relationerne dannes. Grundforløbets første del er et eksempel på et forløb, hvor det sociale fællesskab er et bærende element. Fagretningerne danner grundlag for skolernes holddannelser, hvor eleverne er sammen om at deltage i aktiviteter, der foregår i forbindelse med grundforløbets undervisning fx virksomhedsbesøg, sociale arrangementer mv. Eleverne går på samme forløb i et halvt år, og aldersspredningen er lille. Forløbet har således gode vilkår for at skabe et ungdomsuddannelsesmiljø, hvor eleverne danner relationer og sociale fællesskaber. Kollaborativ undervisning et med kollaborativ undervisning er at øge elevens læring, at træne eleven i at samarbejde og at styrke undervisningen i idéskabelse. Kollaborativ undervisning antages at kunne bidrage til elevernes læring, og til at de udveksler viden og erfaringer. Nødvendigheden af at kunne samarbejde forventes udviklet i undervisning, hvor eleverne er afhængige af hinanden for at kunne løse opgaverne. Det formodes endvidere, at elevernes evne til at udtænke nye idéer eller beslutte løsninger på udfordringer udvikles i et samarbejde, hvor de kan inspirere hinanden. Definition og eksempler Kollaborativ betyder samarbejdende. I kollaborativ undervisning arbejder eleverne sammen mod et fælles mål, og eleverne oplever, at de er indbyrdes afhængige af hinanden i arbejdsprocessen. Både videndeling og kommunikation mellem deltagerne er vigtige elementer i en samarbejdende praksis. Det er vigtigt, at eleverne har oplevelsen af et fælles ansvar for, at målet bliver nået. Et eksempel på kollaborativ undervisning er, når en gruppe elever skal fremstille en buffet. Gruppen afgør i fællesskab, hvilke retter, der indgår i buffeten. Eleverne er indbyrdes afhængige, fordi en person alene ikke kan nå at fremstille alle retter og sikre, at de er varme til tiden. Hvis én elev er ansvarlig for økonomien, en anden for ernæringssammensætningen og en tredje for gæster med diæt, har eleverne 7

8 brug for de andres viden for at kunne overholde alle krav, ligesom de har brug for at diskutere og beslutte alle elementer af produktionen. 8

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår

Læs mere

Pædagogiske principper på Tech College Aalborg

Pædagogiske principper på Tech College Aalborg Pædagogiske principper på Tech College Aalborg Introduktion og formål Den nye erhvervsuddannelsesreform er en pædagogisk reform, som retter sig mod erhvervsskolens kerneydelse, undervisningen. Reformens

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

De nye grundforløb. Side 1. Side 2 De nye grundforløb Side 1 Side 2 Undervisningens tilrettelæggelse Fokus på elevernes eksperimenterende og reflekterende praksis bl.a. for at understøtte elevens faglige nysgerrighed og motivation for læring

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter Korte metodekurser Mange skoler har efterlyst udvikling af metoder og principper i undervisningen. EPUC har udviklet en række kortere

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen

Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på

Læs mere

Metodekatalog Beskrivelse af pædagogiske metoder og principper på SOSU Sjælland med henblik på at facilitere læring

Metodekatalog Beskrivelse af pædagogiske metoder og principper på SOSU Sjælland med henblik på at facilitere læring Metodekatalog Beskrivelse af pædagogiske metoder og principper på SOSU Sjælland med henblik på at facilitere læring Indhold INDLEDNING... 2 METODER:... 3 CASEARBEJDE I UNDERVISNINGEN... 3 Formål... 3 Definition...

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

UVM, skriver om Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag:

UVM, skriver om Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag: Af 09.10.2017 1 UVM, skriver om Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag: De enkelte erhvervsskoler skal i højere grad arbejde med at etablere et fælles pædagogisk grundlag. På den enkelte skole skal der

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid Merkantile uddannelser: 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

GRUNDFORLØB. 1. og 2. del. Undervisningsministeriet

GRUNDFORLØB. 1. og 2. del. Undervisningsministeriet GRUNDFORLØB Undervisningsministeriet 11. juni 2014 1. og 2. del Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Nyt grundforløb Indholdsfortegnelse

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Teknisk isolatør. Sidst revideret august 2017

Teknisk isolatør. Sidst revideret august 2017 Undervisningsplan for Teknisk isolatør Sidst revideret august 2017 Planen revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med det

Læs mere

Kontoruddannelse med specialer

Kontoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

NYT GRUND- FORLØB. Grundforløbets 1. og 2. del. Undervisningsministeriet

NYT GRUND- FORLØB. Grundforløbets 1. og 2. del. Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet NYT GRUND- FORLØB 7. maj 2014 Grundforløbets 1. og 2. del Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Nyt grundforløb

Læs mere

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelsen med speciale Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

Undervisningsplan for

Undervisningsplan for Undervisningsplan for Tagdækker Sidst revideret august 2017 Side 1 Planen revideres løbende i forhold til resultater af løbende evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisionerne drøftes på møder med det

Læs mere

Produktionsskoleforeningen

Produktionsskoleforeningen Temadag om optagelsesprøve og almenundervisning Produktionsskoleforeningen 18. juni 2015 Kontoret for erhvervsuddannelser STUK Styrelsen for Undervisning og Kvalitet v./claus Søe og Helga Bojesen Side

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december 2010 om

Læs mere

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion

Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion ERHVERVSFAG Erhvervsfag 1 - Erhvervsintroduktion Bilag 19 Vejledende varighed 2,0 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven bliver introduceret til de erhvervsfaglige

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan: LUP - lokal undervisningsplan for GF1 Business (EUD og EUX - detail, handel og kontor) Erhvervsfag 1-3: Beskrivelse af opbygning og læringsmål i forhold til de enkelte projekter jf. bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid Merkantile uddannelser: 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedelsesdato: den 15. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/04/2013

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Overordnet side 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløb 1 (GF 1) på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier 2019

Overordnet side 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløb 1 (GF 1) på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier 2019 Overordnet side 1 Lokal undervisningsplan for Grundforløb 1 (GF 1) på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier 2019 Overordnet side 2 Fagene På GF1 undervises i følgende fag: 1) 2) 3) 4) 5) Erhvervsfag 1;

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Simulation Træning rettet mod et sundhedsvæsen i forandring. v/ Louise Gerber & Mark A. Mortensen

Simulation Træning rettet mod et sundhedsvæsen i forandring. v/ Louise Gerber & Mark A. Mortensen Simulation Træning rettet mod et sundhedsvæsen i forandring v/ Louise Gerber & Mark A. Mortensen Praksisnær undervisning Praksisnær undervisning skal styrke elevens evne til at koble teori og praksis og

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand 29. august 2014 Workshop: Elevplan og de nye grundforløb Oplægget viser hvordan ZBC, har organiseret

Læs mere

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX) Workshop på National konference om Seksuel Sundhed i Danmark Nyborg Strand, 4. november 2015 Morten Emmerik Wøldike, projektleder,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole

Levendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Handelsuddannelsen med specialer Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Hvad ønsker lærerne? Ønsker lærerne ledelse? Ja tak! Ønsker lærerne pædagogisk ledelse?

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD og EUX Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD og EUX Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD og EUX Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud og EUX Merkantil

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur

Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Muligheder og udfordringer i den nye grundforløbsstruktur Temadagen om god praksis i undervisningen på grundforløbet Adjunkt, Ph.D. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda Kort om mit udgangspunkt

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløb 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløb 1 (GF 1) på Herningsholm Erhvervsskole

Lokal undervisningsplan for Grundforløb 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløb 1 (GF 1) på Herningsholm Erhvervsskole Lokal undervisningsplan for Grundforløb 1 (GF 1) på Herningsholm Erhvervsskole 1 Indhold 1. Generelt for skolen... 3 1.1. Praktiske oplysninger... 3 1.2. Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser...

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del Målrettet Social- og Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2017 Indhold Vejledende uddannelsestid... 3 Fagets formål og profil... 3 Fagets formål...

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder.

Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1. Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Skabelon til beskrivelse af undervisningsforløb GF1: Projekt 1 LUP niveau 3 Titel Kort dækkende titel Arbejdsmarkedet og CSR - social ansvarlighed i virksomheder. Deltagere EUX GF 1 Præsentation af forløbet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedelsesdato: 15.juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse 329 af 11.04.12 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedsassistentuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål:...

Læs mere

UNDERVISER JACOB LYKKE HANSEN DECEMBER 2015 ERHVERV I GRUNDFORLØB PÅ SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN HERNING. Forside

UNDERVISER JACOB LYKKE HANSEN DECEMBER 2015 ERHVERV I GRUNDFORLØB PÅ SOCIAL & SUNDHEDSSKOLEN HERNING. Forside Forside Rapport ultimo 2015 1 Indholdsfortegnelse Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Problemanalyse... 3 Mål... 3 Indsats/aktiviteter... 4 Resultater... 5 Læring... 6 2 Problemanalyse Som beskrevet

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Redaktion: Gert

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelsen med speciale Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailhandel med speciale

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailhandel med speciale Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Detailhandel med speciale Butik og E-handel Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf Side 1 FOTOSERIE: JIRI THOMAS KJELDGAARD Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf Udarbejdelsesdato: 8. oktober 2018 Udarbejdet af Gunner Byskov, Media College

Læs mere

Cooperative Learning og Læringsstile

Cooperative Learning og Læringsstile Cooperative Learning og Læringsstile Forskningen inden for Cooperative Learning og Læringsstile, beskæftiger sig primært med at optimere elevernes muligheder for indlæring. Inden for læringsstils undervisningen,

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsassistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis

Læs mere