Yogalærer beskæftigelse eller kald?

Transkript

1

2 Yogalærer beskæftigelse eller kald? For den, der påtænker en uddannelse som yogalærer, findes der i dag mange muligheder og tilbud. Hvordan skal man vurdere udbudet af yoga? Tilbudene strækker sig fra en weekend, fire weekender, uddannelse i henhold til de europæiske yogasammenslutningers minimumskrav på omkring 650 timer (a 45 minutter) til de mere omfattende og vidtgående studier ved yogakollegier, yogaskoler og yogauniversiteter. Det er klart, at vi ikke virkelig kan undervise i yoga, når vi blot har lært det gennem læsning. Det kan give en begynderindsigt, som senere må efterfølges af mere dybtgående studier af denne almene og rigt udbyggede lære. Når vi er så vidt, må vi se os om efter en kvalificeret yogalærer, som kan bidrage til vor krops og sjæls helse og til at åndeliggøre vort liv. Efterhånden som yoga bliver mere mekanisk og modepræget, møder vi den ofte som noget rent teknisk, Leder af dr. Daya Mullins European College for Yoga and Therapy, Tyskland 1968, Paramahansa Satyananda underviste os personligt i alle discipliner. Kunnen og visdom gives videre gennem direkte menneskelig kontakt, i samliv og vejledning, det er en ægte tradition. (Swami Janakananda). sammentrængt til et antal øvelser uden forståelse for deres brug, for hvordan hvert trin bygger på de foregående og hvordan læren udgør en helhed. Det er derfor vigtigt at du gør dig klart hvad det er du stræber efter og hvad du vil yde for at opnå det: sæt dig dine mål og forfølg dem. Undervisning i yoga begrænser sig ofte til lad os lave lidt øvelser sammen og bagefter drikker vi en god kop te... det er udmærket, men for dem, der ønsker og stræber efter en dybere indsigt, er dette blot det første trin... og derfra skal der fortsættes. Mennesker anskuer oftest sig selv ud fra den forestilling, omgivelserne tillægger dem, og de anstrenger sig for at tilpasse sig den. Men at leve ud fra en sådan forestilling føles sandsynligvis ret tomt. Der er i vort samfund en risiko, en tendens til især at betone det ydre liv, at søge magt og derved lægge mindre vægt på eller helt overse evnen til et liv som mennesket styrer indefra. Udnyttelse af yogalærdom for med tiden at blive yogalærer og grundlæggende at opnå højere forståelse og indsigt kræver, at du er målbevidst og vedholdende. Hvis du er så heldig at have fundet en lærer, du harmonerer med, bliver det nemmere, men er stadigvæk en udfordring, når du ønsker at lægge vægt på arbejdet med det indre. Som yogalærere eller som de, der stræber efter at blive det, er der en vigtig afgørelse at træffe, valget mellem tro eller virkelighed - ud fra den indsigt, at vi i virkeligheden ikke lever vore egne liv, men lever på

3 andres opfattelse, andres forestillinger. Skal vi leve på beundring af andre eller skal vi finde vor individuelle, indre vej, udforske hvem vi i grunden er og berige vort liv? Når vi har taget stilling og handler derefter, kan det være en selvindvielse til yogavejen. Vi kan finde og blive meget glade for en lærer, men den opgave der pålægges os i yoga er at leve fuldt ud og at tilpasse os vores eget livs virkelighed. En autentisk lærer udfordrer os, hvad er helt naturligt hvordan kan eleven ellers lære at slå bro over de ofte begrænsede muligheder for at tænke og reagere? Men eleven får en fornemmelse af at blive forstået og understøttet af læreren. Hvis ikke det er tilfældet, er det måske på tide at se sig om efter en bedre egnet lærer. Så det er indlysende at yogaeleven der ønsker at blive yogalærer må gøre sig klart, hvor han/hun står og hvor han/hun vil hen... og hvordan. Er interessen oprigtig, kræver det et tilsvarende engagement og en beslutning om vedvarende flid i læretiden samt daglige øvelser. Fire års studie til yogalærer kan her betragtes som det absolutte minimum, selv om opgaven egentlig er livslang. Du kan finde seriøse lærere, men du må se dig for. Giv dig tid til at få en fornemmelse af den lærer, du føler dig tiltrukket af, hvordan han Transformation er bedre end indoktrinering. 1968, Swamiji instruerer os i tarmskylning (Swami Janakananda) eller hun arbejder og hvordan du føler dig til mode sammen med ham eller hende. Omgivelserne har stor indflydelse på os mennesker, de kan bringe det bedste eller fineste frem i os eller stærke negative sider af vores karakter, dette skal vi tænke på, når vi vælger de mennesker vi vil lære sammen med. Der er mange glitrende tilbud, og nogle underviser i yoga som ikke er nået til den indre yoga, men er forblevet i den ydre glans. Dette stemmer ikke med yogas ånd, hvis lære er så dybtgående, at den kun kan opdages og forstås gennem langvarigt, omhyggeligt og opmærksomt arbejde. Indhold Det meste stress skaber vi selv... 4 Yoga hjælper mod åreforsnævrende hjertesygdomme. Interview med professor Larry Scherwitz, leder af Institutet for forebyggende medicin i Sausalito, Californien. Kriya Yoga 8 Om at indvi og blive indviet i avanceret Kriya Yoga Det kan godt være at du kan lære en enkel udgave af Kriya Yoga på en weekend, men den store tantriske Kriya Yoga kræver mere - både af læreren og eleven. Kurser i København 26 Introduktionsaftener, meditation og yoga en eller flere gange om ugen, yoga for gravide, samtaler og meditation med Swami Janakananda, weekendkurser, pyramiden m.m. Yoga butikken Vi sender varer over hele landet. 0 Intensive kurser i Småland 31 Håå Kursuscenter har ideelle betingelser for at falde til ro og fordybe sig og udforske sine egne muligheder med de enestående metoder der undervises i. Årets kursusprogram. Billederne på side 13, 15 og 19 er fra Mithila, et område i Bihar i Indien, hvor især kvinderne dekorerer husvæggene. Billederne er dog ingen overfladisk pynt, men udspringer af folkekunstens stærke primitive kilde, hvor også, i gammel tid, de tantriske yantra har deres oprindelse. Under et kaldes denne kunst Madhubani efter en by i området. Se også billedfortegnelse side 30.

4 Det meste stress skaber vi selv... Verden over er der stor interesse for behandlingsresultaterne fra San Fransisco Lifestyle Heart Trial, og især hvad angår langtidsresultaterne fra afhandlingen om Ændringer i levevis ved pulsåreforsnævrende hjertesygdomme. Herom taler prof. Dr. Thomas Schmidt fra det medicinske fakultet i Hannover med professor Larry Scherwitz, som er leder af Institutet for forebyggende medicin i Sausalito, Californien, under et fag-seminar i AHG-klinikken ved Schweriner See i Tyskland. Schmidt: Hvordan har reaktionen været på de resultater I har opnået? Schwerwitz: Over 350 sygehuse har kontaktet vores institut og vist interesse. Pressen har været entusiastisk med avisartikler og ledere i tidsskrifter. Patienter er kommet fra hele USA for at deltage i programmerne, så vi har haft fulde huse med mere end 400 patienter om året. Derudover har vi uddannet personalet på 12 hospitaler i at bruge dette program - så hjertepatienter bliver nu behandlet på denne måde over hele USA. Har der også været interesse fra lande udenfor USA? Ja, vi har gennemført otte undersøgelser i alt, fire i USA, to i Tyskland, en i Holland og en i Indien. 4 Professor Larry Scherwitz taler om at brugen af yoga, afspænding og meditation er effektiv ved rehabiliteringen af hjertepatienter. Hvad beror denne internationale interesse på? Interessen beror jo på at programmet fungerer. Når patienterne følger programmet går de ned i vægt, blodtrykket kan falde, smerterne i brystet mindskes på kort tid, typisk indenfor to uger, konditionen bliver bedre, aggressiviteten formindskes, depressionerne synes at dæmpes, og, som resultaterne fra vores undersøgelse i San Fransisco viser: forsnævringen af arterierne har en tendens til at åbne sig når dette program praktiseres intensivt. Dertil kommer, at der i USA og måske også i Europa er opstået en trend, hvor man søger efter nye metoder, der kan gå hånd i hånd med konventionel behandling. I denne forbindelse er det nye, at patienterne bliver i stand til at gøre noget for sig selv. Der et jo en ganske omfattende forandring i levevis, hvordan har I fået patienterne til at fortsætte med det selv efter fem år? Vi udviklede nogle rutiner, som viste sig at være velegnede til at behandle hjertesygdomme med. Fra en lang literaturliste af Larry Scherwitzs og hans kollegers, bl a Dean Ornishs, udgivelser har vi valgt at henvise til den som samtalen tager udgangspunkt i: Can Intensive Lifestyle Changes Reverse Coronary Heart Disease Without Lipid-Lowering Drugs? Five Year Followup of the Lifestyle Heart Trial, Journal of the American Medical Association 280, No. 23, Forfatterne er: Ornish D, Scherwitz L, Billings J, Gould L, Merritt T, Sparler S, Armstrong W, Ports T, Kirkeeide R, Hogeboom C, Brand R.

5 Vores personale fulgte også programmet med diæt, yogaøvelser og meditation. De var engagerede og entusiastiske. Vi havde samarbejde med læger, som henviste patienter til os. Når vi spurgte patienterne: Hvordan kan I følge dette?, sagde de: Vi hjælper hinanden. Vi knytter tætte bånd. Ved at dele oplevelser og åbne op overfor hinanden på et følelsesmæssigt plan, lod det til at hjælpe dem til at føle sig som en gruppe, der fulgte et program. Ved selv at følge programmet hjalp de på den måde deres medpatienter til at gøre det samme. Vi tror, at denne åbning af det følelsesmæssige hjerte hjalp til med at åbne blodkarrene. Det ser ud til, at de patienter som var mest hengivne overfor hinanden, fik den største åbning af blodkarrene. Tror De, at en rehabiliteringsindsats som den i San Fransisco med godt resultat kan tilpasses tyske forhold? Teoretisk set har Tyskland bedre forudsætninger end noget andet land i verden til at gennemføre dette program. Her findes en infrastruktur i rehabiliteringssystemet, her findes et forsikringsnetværk som kan betale for det, her findes en overflod af hjertepatienter, så teoretisk skulle det kunne fungere bedre her end noget andet sted. Udfordringen ligger i den modstand, som findes mod at gøre det. Forestillingen om at patienterne ikke er istand til at gøre det, eller uvidenhed om hvad det handler om. Den kendsgerning at mange af de uddannede læger og sygeplejersker ikke selv har nogen erfaring med dette, gør at de ikke rigtigt forstår det. Så denne modstand må vi overvinde. Jeg tror, at hvis vi får gennemført et godt pilotstudie her og en god offentlig omtale af resultaterne, så vil endnu flere være åbne for at begive sig ind på dette område. På hjerte-rehabiliteringsklinikken AHG i Wölitzsee i Berlin bruger man forebyggende behandlingsmetoder, som stresshåndtering, rygeafvænning, fysisk træning og kostlære, som det beskrives af jer, som bestanddele i et tre ugers rehabiliteringsprogram. Hvilken intensitet bør den forebyggende brug af disse ting have for at nå en varig effekt hos patienterne? Stresshåndteringen er meget vigtig. Vi har fundet ud af, at en stresshåndtering der gør brug af yogateknikker er en af de vigtigste bestanddele når man vil opnå en åbning af forsnævringerne i hjertekranspulsårerne. Når patienterne kun motionerer lidt, spiser fedtfattigt og tager deres medicin, så forværres sygdommen alligevel over en femårsperiode. Men hvis de gør alle disse ting, og dertil også laver en times yoga dagligt, kan de forhindre sygdommen i at forværres. Og hvis de laver endnu mere, hvis de laver halvanden times yoga, følger diæten, motionerer og kommer i grupperne, kan de faktisk forandre på forsnævringerne af hjertekranspulsårerne, så de åbner op. Programmet skal altså være intensivt for at opnå en bedring i forhold til hjertesygdommen. I jeres studie betyder stresshåndtering traditionelle yoga-programmer? Der er fem komponenter. Det er stretching... Altså yoga asanas? Ja, yoga asanas. Der er åndedrætsteknikker, der er dybdeafspænding, der er meditation og visualisering. Og alle fem tilsammen udgør en hånd som kan tage fat om stressen og formindske den. Vi har i undersøgelse efter undersøgelse vist, at jo mere de bruger yogaøvelserne, desto mere synker kolesterolen uafhængigt af diæten. Ens fjendtlige indstilling formindskes også. Og konditionen forbedres, især hvis man laver mere yoga. Og det til trods for at man ikke ellers motionerer mere på andre måder. Der er altså både psykiske og fysiske fordele ved yoga - og udover dette åbnes kranspulsårerne. Hjertets evne til at pumpe blod forbedredes med over 6% hos forsøgs-gruppen efter en måneds intensivt arbejde med Lifestyle Heart Trial s program (mørkegrå søjle). Under samme tid blev kontrolgruppen ca 2% dårligere (lysegrå søjle).

6 Hvor meget yoga laver dine patienter hver dag? I de otte undersøgelser vi har lavet, er det de tyske patienter som har lavet mest yoga. De lavede 110 minutters yoga om dagen. Selv tre måneder efter de var færdige på behandlingsklinikken, lavede de stadigvæk så meget yoga hver dag. Så de syntes om yoga? De syntes vældig godt om det, og de fulgte det flot. Og disse mennesker tog på arbejde osv. Så det lykkedes dem at indarbejde dette i deres levevis, de foretog en forandring. Yogatræning bør altså være hovedelementet i et rehabiliteringsprogram for at forbedre holdninger og tilstande hos hjertepatienter? Vi har aldrig set en patient, som ikke 6 lavede yoga, opnå bedring i sygdommen. Så vores resultater tyder på, at yoga er en afgørende faktor for at opnå en bedring. Det er ellers ikke let at bringe denne sygdom til ophør. Det er som et godstog, der bare bliver ved med at køre, og når en lastbil kommer på tværs i jernbaneoverskæringen, bliver det nødt til at stoppe, og det er meget svært at stoppe det. Og at bakke toget er endnu sværere. Yoga er meget vigtigt for at stoppe toget og få det til at bakke. Hvilke af de forskellige dele af træningen er de vigtigste, hvis man ikke kan gøre det hele? Jeg har sjældent forelæst uden at få dette spørgsmål, og jeg plejer at svare med et andet spørgsmål: Hvor mange ben har en hund? Normalt har den fire: Der findes fire elementer: Diæt, motion, stresshåndtering [med yoga, åndedræt, afspænding og meditation] og gruppe-støtte. Hvilket af disse ben er vigtigst for at hunden kan løbe. De er alle nødvendige, de arbejder sammen. Stresshåndteringen får gruppestøtten til at blive dybere. Når gruppen er lidt anspændt, så tager vi en pause og koncentrerer på åndedrættet. Så stresshåndteringen hjælper gruppen, diæten hjælper de fysiske øvelser. Alle benene må løbe sammen for at stoppe toget. Yoga har en mangehundredårig tradition, men ofte bruges den på en overfladisk måde, og somme tider kalder folk sig yogalærere, som ikke har en forsvarlig og dybtgående uddannelse. Tror du det er vigtigt, at folk som underviser i disse yogaog meditationsteknikker virkelig ved, hvad de laver? Yogalærerens uddannelse er vigtig. Vi har ved at undervise de 12 hospitalsgrupper fundet ud af, at det ikke fungerer så godt at tage en sygeplejerske og lære hende yoga i seks uger, og derefter lade hende være yogalærer. Det er bedre at tage en yogalærer, som har praktiseret i 20 år, og lære denne lidt om medicin - om hjertet og hvordan man skal tage sig af patienter. Så det er ikke bare vigtigt med lidt træning. Den forandring der sker med en person, det at man kender sig selv, er noget man opnår gennem mange års arbejde med sig selv - at man har en ro og selvtillid og indre begejstring, motiverer patienten til også at benytte sig af yogaen. Så det er meget afgørende. Jeg ville nødigt have at en yogalærer har en dårligere uddannelse indenfor sit felt end en mediciner eller en kirurg

7 har indenfor sit. Vi har erfaret at vi behøver yogalærere, som går ind for sagen, og som har beskæftiget sig med det i lang tid. Er programmet billigere end den traditionelle måde at behandle hjertepatienter på? Jeg tror at det må ses i et længere perspektiv. Vi har lavet en undersøgelse over tre år med 477 patienter på otte behandlingsklinikker i USA. Vi fandt ud af, at hvis en patient står foran en bypass-operation eller en hjertekaroperation, og vælger at lave vores program i stedet, så ser det ud til, at 90% af dem kan undgå operationen, i hvert fald i denne korte periode. Vi ved jo ikke hvad der sker efter yderligere fem år. Så det sparer penge, når det gælder de patienter, der ellers ville have pådraget sig store omkostninger. Vi kan endnu ikke sige, om patienterne er stabile, og om det sparer penge i det lange løb. Vi har altså ikke hele svaret endnu. Vi har haft patienter, som stod på venteliste til at få et nyt hjerte, hvilket er Her er en gruppe patienter som laver yoga, vist på et lysbillede under en af professor Larry Scherwitz forelæsninger. Som man kan se drejer det sig om en yoga baseret på de klassiske yoga asanas. På billedet ses skulderstand. Den lidt ringe kvalitet på billederne i denne artikel skyldes at seminaret blev dokumenteret på videotape. en ekstremt kostbar procedure, og de har forladt ventelisten og er blevet så meget bedre, at de ikke behøver et nyt hjerte og det er en kæmpe besparelse. Hvordan skal den bedst mulige behandling udvikle sig i fremtiden for disse patienter? Jeg tror, at videnskaben må gå hånd i hånd med sundhedspolitikken og oplysningen af offentligheden. Med de videnskabelige undersøgelser har vi vist, at blodkarrene synes at åbne sig; men vi ved ikke hvad der er sket med forsnævringens faktiske struktur og arvævets beskaffenhed. Bliver det intercellulære kolesterol f.eks. udvasket? Hvad sker med kalkaflejringerne? Hvad sker der med den fibrøse overflade? Vi har behov for at vide hvad der sker når folk får det bedre. Vi må derfor foretage flere forskningsprojekter, hvor vi får patienter til at lave programmet intensivt og undersøger strukturen af blodkarrene før og efter. Det er også en del af den videnskabelige undersøgelse. Når det gælder patientpolitikken, er det vigtigt at patienterne kan vælge hvilken fremgangsmåde de ønsker at benytte sig af. Der må stå et veluddannet personale til rådighed, som kan anbefale programmet ud fra deres egen brug af disse ting, så vel som ud fra den erfaring andre patienter har gjort. Og man må se nærmere på hvad der forårsager hjertesygdomme. Det ser ud til ikke bare at være en række risikofaktorer, det har også noget at gøre med oplevelsen af at der er brug for en, med kærlighed og samhørighed, og derfor må sjælen tages mere i betragtning. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordet åndelighed brugt noget mere i denne sammenhæng. Vi bruger ikke det udtryk længere, men følelsen af at vi er forbundne, at vi alle er del af den levende proces, det tror jeg er vigtig at have med, når vi taler om at helbrede hjertesygdomme. Man må nøje overveje, hvor årsagen til stress ligger. Jeg tror at den opfattelse, at stress er noget udefrakommende, at det kommer fra arbejdet, og hvis du holder op med at arbejde forsvinder stressen, ikke kan stå alene. Der er også en anden måde at se på det. Den største del af stressen skaber vi selv. Jeg mener, i dette land og i USA og andre vesteuropæiske lande har vi nok at spise, vi har tag over hovedet, men vi udvikler vor egen stress indefra. Derfor må en rådgivning i denne forbindelse udspringe af en dyb forståelse for den person man har med at gøre, og hvordan personen agerer i forhold til sin omverden, og hvor vedkommende oplever berettigelse og tilfredshed.

8 Drivhuset, processen og ritualet Om at indvi og blive indviet i avanceret Kriya Yoga, af Swami Janakananda Det er med Kriya Yoga som med musik, det er ikke nok at få et Mens åndedrættet skifter fra ned instrument i hånden, man skal også have lyst til at spille og når man til op, og igen mens åndedrættet har lært at spille, så gælder det om at spille så godt at det tilfredsstiller vender fra op til ned under begge disse skift, indse. en selv og andre siden kan man måske også opnå virtuositet. Eller når åndedrættet er helt De to første betingelser bliver mulige under indvielsen, den sidste oppe og har stoppet af sig selv, ved eget brug. eller helt nede og stoppet i en Kriya betyder proces, en proces som i første omgang renser og sådan universel pause forsvinder styrker - skaber lethed i kroppen og klarhed i sindet. Det er grundlaget, derfra går man videre. (Vigyana Bhairava ens lille selv. Tantra) 8

9 Indledning For at eleven skal kunne bruge Kriya Yoga på egen hånd efter indvielsen, må læreren først kunne lede denne gennem en anden form for erfaring end bare det at videregive nogle metoder. Under indvielsen overlades eleven ikke til sig selv, hverken med fritsvævende forventninger eller med egne forestillinger om hvad han eller hun kan. Indvielsen skal sikre at man lærer metoderne at kende på den mest dybtgående måde - og at man kan udnytte de kriyaer, som giver styrke og åbenhed til at gennemleve det man møder på vejen. At blive fortrolig med hele sig selv og siden at kunne kommunikere med andre ud fra sig selv, det er et vigtigt resultat af en indvielse. Kurset må være tilrettelagt og forløbe på en sådan måde, at vejleder og aspirant sammen kan rejse gennem tilstande og dimensioner, møde og gøre op med hæmninger, angst og frustrationer og opnå indsigt og viden. Man kan da bygge videre på det vi kalder åndelig udvikling. Ja, det er egentlig ikke en udvikling, men en indsigt om eller opdagelse af slumrende muligheder, der allerede eksisterer og som vækkes til live og bevidstgøres under processen en transformation af den tilstand man allerede kender, til en dybere og større. Målet er altså ikke at skabe en overfladisk euforisk ophidselse eller at få en forhastet teknisk viden om nogle øvelser, men at have tid til at nå ind til selve livets væsenskærne....yoga betyder ikke denne selvvirkeliggørelse, men midlerne hvorved den opnås. Yoga er derfor et udtryk for de fysiske og psykiske processer som man benytter sig af for at opdage menneskets indre væsen, som er det højeste. Det er derfor ikke et resultat, men den proces, metode, eller praksis hvormed dette resultat opnås. (Sir John Woodroffe, The Serpent Power, om Laya-Krama yoga, hvor også Kriya Yoga indgår.) At få en perle Kriya Yoga underviser man ikke i ud fra en bog. Kriya Yoga lærer man ikke fra en bog. Kriya Yoga opleves i en præcis og samtidig kunstnerisk videregivelse, side om side med andre metoder som hjælper med til at holde sindet åbent og processen gående. der ikke skal kastes for svin Vil du have succes, så brug Kriya Yoga, hørte jeg engang Paramahansa Satyananda sige. Jeg var lige ved at briste i latter, det lød bogstaveligt talt som en filmreklame for en hårpomade fra 50erne. Tilegnet Paramhansa Satyananda - se billedet (1968) - og dem som vil leve op til den undervisning han gav os personligt i hans tantriske meditationsperiode i 60erne og de allerførste år af 70erne.

10 I dag, mere end 30 år senere, må jeg give Swami Satyananda ret, den udtalelse er ikke en tom påstand. Men: Man kan ikke tvinge et andet menneske til at være lykkeligt. (Swami Yogananda) For at få det fulde udbytte af Kriya Yoga må du føle en hensigt med livet og hvad du vil med dig selv En vigtig side af Kriya Yoga er den fordybelse du opnår, det er rigtigt, men hvis du ikke tager initiativet og fører et aktivt liv, vil du ikke ane hvad du skal gøre med den forøgede energi og inspiration, som du også får gennem denne praksis. Hvorfor en indvielsesproces, kunne man ikke bare? Den første tilskyndelse til at skrive om de krav man må stille til undervisningen i Kriya Yoga fik jeg i 1990 på min første rejse i Australien og New Zealand. Her mødte jeg folk der havde lært Kriya Yoga på en måde, som ikke stemmer overens med det jeg har lært, brugt og erfaret som lærer. Disse mennesker havde haft virkninger som ikke var de tilsigtede og nogle havde tabt lysten til at bruge det de havde lært, de kom derfor på kursus hos mig med spørgsmål, der fik mig til at undersøge hvad der kunne være sket. Der havde ikke været tale om en egentlig indvielse. Det havde drejet sig om tekniske instruktioner i en undervisning, der havde været overfladisk og uden nogen kontrol af, om selv de mest grundlæggende kriyaer blev udført ordentligt. Endvidere havde man delt 10 indlæringen af kriyaerne op på flere kurser, så eleverne i første omgang kom hjem med et ufuldstændigt billede af forløbet. Flere havde da heller ikke fuldført undervisningen. Eleverne havde ikke fået noget kendskab til de enkelte kriyaers indbyrdes funktion i sammenhængen. Ej heller have de fået en tilstrækkelig erfaring i at kunne bruge det hele på egen hånd. Det må have været som at læse op af noder til en komposition i flere omgange, uden at kunne spille musikken og uden at kunne opleve helheden. Også forskellige steder i Europa har folk spurgt mig, hvad de skal gøre ved visse oplevelser eller fortalt mig, at de, på baggrund af hvad de havde lært, ikke havde fået det de forventede. Det kan naturligvis skyldes forskruede forventninger. Hvilket jeg dog tillader mig at tvivle på, virkningen af Kriya Yoga går man ikke glip af, hvis man lærer den ordentligt. Det kan derfor skyldes, at en lærer ikke har haft det fornødne kendskab til denne dynamiske meditation, og ikke undervist udfra en personlig brug og erfaring. Eller vedkommende har ikke haft tid eller mod til at give sine elever mulighed for at gennemføre en fuldstændig og dybtgående proces - undervisningen har ikke fundet sted under de rette betingelser. Her taler jeg naturligvis om den avancerede tantriske Kriya Yoga, som indeholder mere end tyve virkningsfulde kriyaer. Inden selve indvielsen forberedes eleven i både krop og sind med en opvarmning der varer mindst en uge (på et 1-måneds kursus), og det under forudsætning af at eleven har deltaget i kurser tidligere og lært at bruge de forberedende øvelser derhjemme. På et 3-måneders kursus varer opvarmningen fem uger. Og når indvielsen først er gået igang, så er det helt grundlæggende at man har tid til at bearbejde alt hvad der sker undervejs. Sammen med eleven må læreren kunne gennemleve en proces, hvor oplevelser og energi udnyttes på en sådan måde, at man virkelig erfarer Kriya Yogaens væsen. Ved at gå hele vejen gennem en nøje planlagt proces vil ingen underbevidste udbrud (sagt med Swami Satyanandas ord) ske siden hen, når eleven bruger meditationen derhjemme. Når dette er sagt, skal det også siges, at naturligvis afhænger en stor del af en selv - både når man forbereder sig inden indvielsen, under oplevelsen af selve processen, og siden hen når man bruger Kriya Yoga på egen hånd. Under dette kursus har du lært mig mere og mere at værdsætte Kriya Yoga som et ritual. Det vil sige, at jeg er begyndt at forstå nytten af at man hele tiden bryder sin tilstand, med en hovedbøjning eller ved at skifte stilling mellem to kriyaer eller hvad vi ellers gør under forløbet. Jeg tror, eller rettere, jeg føler stærkt, at de geniale mennesker, som har opfundet Kriya Yoga, har vidst hvordan de kunne holde mit sind beskæftiget på den rette måde. At det bedste jeg kan gøre er at tage den med ro og blot følge metoden og opleve den kriya jeg er i gang med, inden jeg går videre til den næste.

11 Denne for mig nye holdning har ændret mit forhold til de enkelte kriyaer i stedet for at anstrenge mig, tillader jeg mig selv at hengive mig. Den effekt det giver er endnu mere harmonisk end hvad jeg tidligere har oplevet. (Gunnar, en svensk elev, som har brugt Kriya Yoga gennem længere tid og er nu tilbage i Håå, for at opleve endnu et kursus i Kriya Yoga.) Åh Swamiji, jeg så alle disse vidunderlige farver, sagde June Jackson (psykolog fra Australien) på et kursus i Indien, Swami Satyananda svarede: Var det egentlig det, du skulle gøre? Og han fortsatte: Husk to tredjedele af sindet på teknikken, en tredjedel på oplevelserne. Ikke alt som skinner er guld I de senere år er der sket en devaluering af begrebet Kriya Yoga, hvis det skal betegne den meditationspraksis som Swami Yogananda først introducerede i Vesten og som Swami Satyananda siden viste os i sin fulde potens. Jeg skrev min første artikel om Kriya Yoga i Bindu i På det tidspunkt var der ikke megen omtale af den eller undervisning i den andre steder. Jeg havde da undervist i avanceret Kriya Yoga i 20 år. Kort tid efter gik der mode i ordet, og man hørte om kriya yoga både her og der. Folk som ikke kendte til den oprindelige Kriya Yoga fandt på at kalde anden yoga for Kriya Yoga. Pludselig kunne man lære Kriya Yoga på en weekend. Mennesker går på universitetet i årevis for at få en uddannelse, som de kun har glæde af i nogle få årtier af deres liv hvor mange bruger blot nogle få uger eller måneder på deres åndelige udvikling, en udvikling som har betydning for hele livet og mere til? (Swami Satyananda) Den avancerede tantriske Kriya Yoga skal ikke forveksles med den kriya yoga som man kan lære i løbet af en weekend eller på en uge, ej heller er det de fysiske renselsesprocesser Hatha Yoga Kriya eller Shat Karma, som indgår i forberedelserne til indvielsen. I Yoga Sutra kan man også læse om Kriya Yoga, men det handler om noget helt andet, nemlig de holdninger og discipliner i Raja Yoga, som forfatteren Patanjali står for, og slet ikke om de meditationer og praksis som den tantriske Kriya Yoga består af. Tantrisk Kriya Yogas 3 trin: Begynder Kriya Yoga består af 5 små kriyaer. I vor skole har vi kaldt denne variation for Energiens Kilde. Oprindelig hed den Lille Ajapa Japa eller Vishuddhi Shuddhi - nu kaldes den for weekend kursus Kriya Yoga. Dog ikke hos os. Vishuddhi Shuddhi betyder den som renser Vishuddhi Chakra, halschakraet eller renselseschakraet, men omfatter ikke kun Vishuddhi. Den psykiske rensning som her hentydes til er del af de forberedelser som er nødvendige for at lære den egentlige Kriya Yoga. Vi underviser i denne begyndermetode både i byerne på vore skoler og på weekendkurser rundt omkring. På vore retreats på Håå internationale kursuscenter i Sverige, læres den som forberedelse til Ajapa Japa, se nedenfor. Om virkninger se også Bindu nr. 20. En fuldstændig instruktion af denne metode findes i min bog, Yoga,Tantra og Meditation i min hverdag, i kapitel 11 side Mellem Kriya Yoga består af 9 kriyaer, og kaldes i vor tradition for Ajapa Japa. Den underviser vi i på vore 10 og 14 dages kursusophold. Navnet Ajapa Japa blev oprindelig brugt om det femte trin i Japaeller Mantra Yoga. Det beskrev en spontan gentagelse eller oplevelse af mantraet. Derefter blev Ajapa Japa brugt om en enkel meditation hvor man synkroniserer åndedræt og mantra. 11

12 Når vi taler om Ajapa Japa i forhold til den tantriske Kriya Yoga drejer det sig om en meditation som består af 9 forskellige kriyaer eller processer. De indeholder bl.a. et specielt åndedræt, et mantra og brugen af vitalenergiens strømme i forbindelse med kroppens chakra eller psykiske centre. Med hele din opmærksomhed oplev nerven, fin som lotustråden, midt i din rygsøjle - og lad dig transformere. (Vigyana Bhairava Tantra) Ajapa Japa indgår som en nødvendig del i forberedelserne til Kriya Yoga. Swami Yogananda nøjedes ofte med kun at give dele af denne meditation til sine elever i Amerika. Det psykiske åndedræt En af de grundlæggende dele i disse meditationer er det psykiske åndedræt. Det har mange navne: Ujjayi Pranayama, Kriya Kundalini Pranayama eller den psykiske varmes åndedræt. Vigtigheden af rigtig instruktion Anstrengelse, forkert eller ingen lyd, manglende pauser efter indog udånding, kan give forkerte og utilsigtede virkninger, f.eks. som under hyperventilation. Det er derfor vigtigt at læreren kender til dette åndedræt fra sin egen praksis, så denne med sikkerhed kan instruere og rette eleven. Jeg har desværre hørt om et tilfælde fra Indien hvor en australsk kvinde var blevet sat til at instruere en gruppe 12 mennesker i dette åndedræt. Det skete på en så grov og overfladisk måde, at man må tvivle på om instruktøren havde et personligt kendskab til dette vidunderlige redskab. Vi fik en elev fra ovennævnte kursus i Indien til Sverige. Da vi skulle checke hans åndedræt, så genkendte vi det ikke - ligesom han ikke rigtig vidste hvad det han havde lært skulle være godt for. Når det psykiske åndedræt udføres på den rigtige måde kan det styrke kroppens energifelt, normalisere blodtrykket, fjerne depressioner og fremkalde en stabil meditativ tilstand. Avanceret Kriya Yoga og dem som underviser Indtil for få generationer siden var Kriya Yoga en praksis, som var forbeholdt swamier, det var vores praksis sagde Swamiji en dag til mig. Den blev ikke afsløret for andre. I vor tid har bl.a. Swami Yogananda og Swami Satyananda besluttet at give den videre og at uddanne nogle få swamier til at undervise i den. Hvilke krav kan man udover denne baggrund stille til en lærer? Ja, foruden rent kunstneriske evner og håndværksmæssig grundighed, så går det efter min mening ikke at undervise i dette uden at man personligt har søgt det dybe og inderlige gennem denne tantriske meditation. Den som ikke selv har søgt denne yoga og virkelig brugt den, lige meget hvor stor autoritet han eller hun måtte have i verdens eller sine elevers øjne, kender intet til den. Ukendskab afføder forestillinger og det igen afføder angst - angst for det ukendte. Angst begrænser måden yogaen undervises på og forhindrer folk i at opdage dette åndelige guld. Man må have lært dette direkte fra sin lærer og siden forsket i det på egen hånd. Det, og at man har en mangeårig fuldtidsuddannelse og erfaring som yoga- og meditationslærer bag sig. Det må være de egentlige krav, og ikke hvilken klub man tilhører eller hvem man tilbeder for tiden. Lige meget hvor godt en aldrig så hemmelig proces beskrives af en der har lært beskrivelsen udenad, men som ikke kender de dybere processer på sig selv, så kan den aldrig afsløres til fulde. Om man så skrev alt ned i mindste detalje, eller underviste på grundlag af udenadslære - uden den indvielse der vejledes direkte, som et uafbrudt forløb med alle betingelser, forberedelse og deltagernes indstilling i orden, kan man ikke tale om en indvielse i Kriya Yoga. Vejledningens betydning for to af de finere kriyaer, beskriver Swami Yogananda i En Yogis Selvbiografi: Sri Yukteswar valgte den følgende morgen til at indvie mig i Kriya Yoga. Jeg havde allerede lært teknikken af to af Lahiri Mahasayas disciple min far og min lærer, Swami Kebalananda. Men min mester besad en forvandlende kraft; ved hans berøring vældede et stort lys ind over mit væsen, som utallige soles samtidige glans. En flodbølge af usigelig lyksalighed oversvømmede mit hjerte til dets inderste kærne.

13 Træning og fest - konfrontation og indsigt - harmoni og styrke Inden selve indvielsen overhovedet begynder, med alt hvad det indebærer, må den som ønsker at deltage forberedes på stedet, hvor indvielsen skal foregå. Det drejer sig om at gå gennem en tarmskylning, komme ned i omdrejninger, vænne sig til arbejdsgangen og fordybe sin meditation. Når indvielsen først er i gang, vil forskellige andre meditationer, yogaøvelser, dans og musik m.m. understøtte forløbet, holde kroppen smidig og sindet åbent. Det hele må kunne foregå uforstyrret af ydre påvirkninger og distraktioner - under Ashrambetingelser ifølge Swami Satyananda. Aspiranterne bor på stedet hvor det foregår, og forlader det ikke under hele forløbet - og de som arbejder bagom kurset, med f.eks. køkken, administration eller som hjælpelærere, må have et personligt kendskab til og erfaring med Kriya Yoga så de ved hvad der foregår i meditationsrummet og under processen som helhed. Her drejer det sig ikke bare om en giver og en modtager, men om et samspil mellem alle som deltager i processen. For deltageren er det vigtigt ikke, som en god skoledreng eller -pige, på forhånd at lade et ønske om at forstå blokere for evnen til at opleve. Denne må, med andre ord, være indstillet på at give sig hen og deltage uden forbehold. Blot der er én blandt publikum, som åbent lever med i stykket, så bliver aftenen en succes siger den danske skuespiller Ove Sprogø om en aften i teatret. Det synes at være en naturlov der gælder alle former for menneskelige udtryk og samvær. Åbenhed inspirerer og spreder sig. Også læreren må være indstillet på at give sig hen. Denne må opleve sig selv som et medium der, på sin egen krop og i sit eget sind, møder og overvinder forhindringer og til en vis grad deler oplevelser med eleverne. Derfor er læreren udsat. Ligesom sneglen der trækker sine følehorn til sig ved den mindste berøring, eller mimosen som hurtigt lukker sin blomst så skal der ikke meget til at dræbe den kreativitet, der bruges til 13

14 at tydeliggøre hemmelighederne under meditationen. Blot lidt mistro, ufølsomhed eller ligegyldighed udtrykt gennem misforståelser eller manglende opmærksomhed kan være nok. Mangen en virkelig lærer har da også sluttet før tiden med at undervise i de egentlige yogametoder - andre har ikke vovet sig ud af det beskyttende guru-rollespil og ind i det fællesskab i processen som kræves for at en indvielse skal kunne ske fyldest. Og alligevel, de tantriske ritualer er fulde at kraft og styrke, og det drager både vejleder og aspirant nytte af. Med en effektiv meditationsmetode og god vejledning har målinger vist, at hjernefrekvensen hos de som allerede befinder sig i en afspændt tilstand påvirker resten af gruppen til lettere at opnå samme tilstand. I kroppen findes den højeste bevidsthed-energi (Shiva-Shakti) som gennemstrømmer alting. I kroppen er selve naturens energi (Prakriti-Shakti) og alle hendes frembringelser. Faktisk er kroppen et enormt magasin af kraft (Shakti). Formålet med de tantriske ritualer er at bringe kraftens forskellige former til deres fulde udfoldelse. Det er det arbejde der finder sted under en Sadhana. (Sir John Woodroffe The Serpent Power ) 14 Hvad er formålet med ritualet? Er det til for at genoplive eller genindføre et trossystem med ydre tegn og gebærder? Udføres det for at fastholde en magtstruktur eller sikre en nedarvet autoritet? Vil man ophidse folk til euforiske tilstande eller persondyrkelse, så deltagerne kan fralægge sig selvstændighed og ansvar? Nej! Det er en proces hvor du forbliver i kontakt med eller genopdager din inderste natur, din kreativitet og kilden til energi og udfoldelse. Måske ønsker du at overvinde modløshed, skepsis, ufrugtbar sladder og gold kritik den grådiges arrogance og kujonens frygt alt det som forhindrer dig i at efterleve din inderste bestemmelse. Ritualet er til for igen og igen at tænde bevidsthedens lys så det kan brænde højt over det begrænsede sinds bedreviden og teoretiseren og give dig mulighed for at opleve. At få lyset til at strømme og lade Sushumnas rensende flamme brænde klart hvad andet kunne være formålet? En proces, et ritual eller en cyklus, som skabes af en sammensætning af bestemte yoga- og meditationsmetoder må, ligesom komponeret musik, følge bestemte love. Metoderne spiller sammen og forstærker og uddyber hinandens virkning. Musikken kan både være baseret på nedskrevne noder og på improvisation, når man kommer i kontakt med dens væsen - det er udgangspunktet - men det er musikernes evne til at kommunikere og deltagernes åbenhed og medleven der får musikken til at leve og gør det til en berigende oplevelse. Hvis man forlader koncerten hører man ingen musik, og hvis en eller flere tilskuere af principielle eller andre grunde skulle kræve at der skulle spilles noget andet eller at det skulle spilles anderledes, eller med en anden begyndelse fordi de allerede kender nogle af de indledende strofer, eller at de vil have det som de er vant til, eller hvis de skulle ville forholde sig teoretiske til musikstykket i stedet for at lytte - så ville det være umuligt at få den skabende og oplevende proces i gang. Da ville det hele dø i en vanemæssig og mekanisk udførelse. Man ville give sig tilfældet i magt og ikke træde en vej der leder til et resultat - til en højnet oplevelse, eller sagt i forhold til yoga: en stabil ændret bevidsthedstilstand. Ligesom megen musik har også forløbet af de forskellige kriyaer en bestemt lovmæssighed og rækkefølge, en begyndelse, mellemstykker, et højdepunkt og en forløsning. Indvielsen i den avancerede Kriya Yoga kan ikke deles op i småstykker, lige så lidt som et musikstykke kan, da ville den grundlæggende oplevelse af helheden gå tabt og man ville miste den gavnlige og gensidige virkning, som kriyaerne har på hinanden, når de udføres sammen. Oplev dit inderste som lysstråler, der stråler opad fra center til center, sådan stiger selve det levende op i dig. (Vigyana Bhairava Tantra) Hvorfor en vejleder Lad dem ikke alene, sagde Swami Satyananda til mig en dag, hvor vi talte om at undervise. Hvad han udtrykte var ikke bare, at jeg skulle give mine elever en grundig vejledning i metoden. Under læreprocessen foregår en træning hvor læreren forstyrrer eleverne når de glemmer sig selv i andre ting og bringer dem tilbage til det egentlige, til meditationen. Efter træningen er det metoden i sig selv som fastholder interessen, eller får en til at vende tilbage når man er ved at fortabe sig i andre ting.

15 Det jeg taler om her er et princip i Tantra. Sindet må hele tiden holdes engageret af det virkningsfulde. Metoden skal være så omfattende at den umuligt kan gøres automatisk - tankestrømmen brydes derved uden anstrengelse. Det sker i alle de tantriske processer, både i de seksuelle og i de mere avancerede som Kriya Yoga. I visse Zenklostre går en af munkene bag de andre medens de mediterer. Når han ser en af deltagerne ændre kropsholdning og læne sig let forover, så er det tegn på at denne har forvirret sig ind i tanker. Denne bliver da høfligt kontaktet med en hilsen, og får så et ordentligt rap over skuldrene med et fladt brædt. Derefter går der et stykke tid inden han igen glemmer sig selv i tankerne. En væsentlig forudsætning En grundlæggende del af træningen er meditationen Indre Stilhed (Antar Mauna) som praktiseres i et forløb på 7 trin. Den er helt nødvendig for at lære Kriya Yoga. Desuden indgår Indre Stilhed som del af opvarmningen lige inden indvielsen og under denne. En daglig vejledning eller brug af Indre Stilhed giver bl.a. en evne til ikke at blive revet med af alt hvad der strømmer gennem sindet af tanker, følelser og tilstande. Denne meditation gør, at man ikke så let glemmer sig selv. Den forstærker evnen til at leve et tolerant og selvstændigt liv overfor de forestillinger, fantasier og ideer som man kan komme ud for. De forskellige andre daglige rutiner, karma yoga, ja endog vittigheder og 15

16 drilleri, kan i allerhøjeste grad hjælpe med til at frigøre et menneske fra årelange neuroser og frustrationer. I dagliglivet i den lille ashram som Swami Satyananda havde i 60erne blev man ladt i fred, når man var tilstede og opmærksom. - Men i det øjeblik, man var havnet i en selvoptaget, euforisk eller entusiastisk tilstand eller i et rollespil, hvor man foregav at være noget andet end sig selv f.eks. at man var hævet over det hele, selvom det var tydeligt for enhver at det var man ikke. Da var det næsten som om hele situationen blev iscenesat, blot for at man selv skulle indse tilstanden, man var havnet i. Man blev ikke kritiseret, men oplevelsen fik en til at indse Under meditationen kan det ske at man glemmer sig selv i dagdrømme eller bekymringer, reagerer eller begejstret sidder og tænker på det man laver - i stedet for at gøre det. Så hjælper et uskyldigt spørgsmål fra læreren under vejledningen en til at vende tilbage til praksis, til oplevelsen af det der foregår. Mange har en guru på distance, som man møder ved festlige lejligheder, eller som man end ikke møder, men som man drømmer om, men det har intet at gøre med direkte vejledning i en daglig træning. Jovist, man kan forestille sig alt muligt, og altfor ofte sidder folk derhjemme med deres yoga og bliver oversarte eller lærde på grundlag af bøger og drømme. Eller de går den anden vej og bliver stærkt fysiske og tror at overdreven gymnastik og smidighed er den eneste løsning, selvom 16 det hverken gør fra eller til. En introvert, selvoptaget eller indbilsk holdning hører nok til de sværeste hindringer for at kunne opnå en åben tilstand, en udvidet bevidsthed og en følsom og respektfuld indstilling til sig selv og alt levende. Derfor bruger vi de tantriske teknikker. Ved du det eller gætter du? Når du udtaler en mening eller dom over andre. Når du fortolker hvad andre siger, din lærer f.eks. Ved du det eller gætter du? I Patanjali s Yoga Sutra nævnes forskellige hindringer for selvvirkeliggørelsen. En af dem er misforståelsen. Det at eleven er hurtig til at fortolke lærerens instruktioner efter sit eget hovede, for derved at undgå at opgive tilvante forestillinger. Det giver ingen indsigt, men hindrer en i at opfatte det gavnlige. Lysets rotation Efter cirkulationen i overensstemmelse med loven, vender man opad mod himlen under indåndingen. Under udåndingen ledes energistrømmen mod jorden. En tidsperiode består af seks pauser. I løbet af en periode med to pauser samler man sig. Det store Tao udspringer af midtpunktet. Søg ikke efter den oprindelige kerne udenfor dette. (Hui Ming Ching - Secret of the Golden Flower) I den kinesiske bog Secret of the Golden Flower finder vi spor af det som Tantra bygger på: At holde sig til det virkningsfulde og ikke forfalde til forestillinger. Man advarer mod at gå ind i fantasiens hule. I stedet bør man holde til i energiens uendelige rum og lade energi og åndedræt forenes i eliksirens [Amrit, nektarens] område... dette er det rette univers. I fantasiens hule derimod åbner man for dæmonernes verden... Under meditationen må mennesket besidde en slags bevidst intuition, så denne kan føle at energi og åndedræt forenes i nektarens virkefelt; man må føle at en varme udløses i forbindelse med at det ægte lys, let som en tåge, begynder at røre på sig. I modsætning til vor måde at tænke på, så har aboriginierne ingen ord eller begreber for noget der ligger mellem den arketypiske drømmetids epoke og den faktiske fysiske verden. Der findes ingen ord eller betegnelser for fiktion, fantasi eller personlig indbildningskraft. Noget som ikke finder sted eller som ikke sanses er ganske enkelt løgn. (Voices of the First Day. Awakening in the Aboriginal Dreamtime by Robert Lawlor) Hvad der er her er andetsteds, hvad der ikke er her er intetsteds. (Visvasara Tantra) Så hvad vil du helst? Drømme om alle tilværelsens muligheder, eller leve i overensstemmelse med din energi og dit åndedræt? Hvis dine handlinger udspringer deraf, behøver du ingen fantasier. Du vil kunne se hvad livet i virkeligheden har at byde på!

17 Yoga, åndedrætsøvelser og afspænding er del af processen Den indre oplevelse forstærkes under indlæringen af Kriya Yoga og det kan give tydelige minder, indsigt og aha-oplevelser, men kan også gøre en bevidst om stemninger og tilstande som tidligere har været mere eller mindre ubevidste. Under kurset spiller, foruden selve Kriya Yogaen, mange forskellige ingredienser ind. En bestemt metode eller meditation sættes ind netop når den behøves, for at fange og frigøre en tilstand, for at inspirere gennem oplevelse - og for at lede processen i den ønskede retning. Det er hele sammenhængen, der er med til at holde koncentrationen på sporet og bevidstheden vågen. Derfor fortsætter vi, side om side med Kriya Yoga indlæringen, med klasser i fysiske yogaøvelser (asana) og åndedrætsøvelser. Det sikrer yderligere at energiens strømme holdes rene og modvirker blokeringer, af både mental og psykisk karakter. Sang eller dans en aften eller to om ugen er ikke blot et afbræk fra rutinerne, men er i sig selv med til at holde processen gående og sindet åbent og modtageligt. I positiv forstand bliver du under dansen del af et fællesskab og ikke overladt til dig selv, med fantasier og bekymringer, og du opøver evnen til at hengive dig. I en kano kan en ukoncentreret og selvoptaget tilstand forårsage at du kæntrer, så der går det heller ikke at glemme sig selv. Ja selv en ridetur spiller ind. Det er ganske svært at være introvert når du sidder på et andet væsen eller passer det. Hesten ønsker, ja ligefrem kræver, at du er til stede og giver kontakt medens du rider og er sammen med den. Gør du det ikke, skal du nok blive gjort opmærksom på det. Hvis du behandler et levende væsen som en maskine eller noget ufølsomt, nedværdiger du det jo, og hvad glæde har I begge af det? Dette gælder i øvrigt også de mennesker du har med at gøre. Det er godt for både dem og dig selv hvis du vover at give en ordentlig kontakt - og ikke bare snakke dig fra det. Det viste sig at være langt stærkere at arbejde inden for faste rammer, end når jeg lod alting flyde. Rammen var: samme sted, og den daglige gennemgang af teknikkerne. Rammen er fasthed, tryghed, grænsen; så min tvivl, forvirring, tøven eller angst ikke længere kan forhindre mig i at handle. (Synne) Ashrambetingelser i drivhuset under kursusopholdet Diæten I ashrammens beskyttede miljø bliver sindet ikke ophidset af unødvendige stimuli af nervesystemet. Under indvielsen indebærer diæten efter tarmskylningen og på kurset som helhed, at du ikke indtager nogen stimulanser - hverken sort te, kaffe, chokolade, alkohol eller stærkere sager, som narkotika eller f.eks. lykkepiller. Det er bandlyst for at holde tilstanden under indlæringen både følsom, klar og stabil, og for at gøre nervesystemet stærkt og uafhængigt af stimuli. I diæten indgår heller ikke stærke krydderier. De kan, når følsomheden øges, risikere at binde energien i tarmeller maveregionen og derigennem påvirke humøret og den psykiske tilstand. Diæten må altså være af en sådan art at hverken nervesystem eller mave kan blive irriteret. Massemedier og miljø At leve på andre menneskers fantasier gennem et vanemæssigt forbrug af nyheder og underholdning i medierne kan begrænse ens virkelyst og selvstændighed, og det skaber frygt. På skærmen oplever du ikke at du kan gøre noget ved dit eget liv, og du mister evnen til at være dig selv. I stedet for at identificere sig med mediernes bekymringer, kan man under et kursusophold tage ferie fra alt det, for at være sammen med sig selv og andre levende mennesker. Jeg kan sammenligne et ophold i Håå med de afspændingstanke, pyramiderne som vi har på kursusstedet og på skolen i København. De fungerer som sansehvilere. I en sådan pyramide er et 2.40 x 2.40m svømmebassin indbygget. Det er fyldt med ca 25 cm vand som har en saltopløsning som får din krop til at flyde. Pyramiden er lydisoleret, og når døren er lukket er det mørkt. Saltvandet har kroppens overfladetemperatur, og luften fornyes konstant på en lydløs måde. Du udsættes altså ikke for nogen påvirkninger eller variationer af temperatur eller luft, og saltvandet gør at du til en vis grad føler dig vægtløs. 17

18 Når du i ca. en times tid flyder helt stille i pyramiden og slet ikke udsættes for ydre påvirkninger, så falder sindet til ro. Når sanserne får hvile skabes der ingen nye tanker - og det, som allerede er i sindet, tænkes færdigt. Dette svarer til den yogametode som kaldes pratyahara, og som bruges i afspændingen Yoga Nidra og i en del af Indre Stilhed. Bagefter befinder man sig i en tilstand af ro og klarhed. Et sadhanakursus eller retreat i en ashram kan sammenlignes med den virkning som man opnår i pyramiden. Uden indflydelsen fra mediernes rastløse underholdning, telefoner og miljøet derhjemme, giver man ikke blot sindet, men hele organismen en sådan ferie, at man får ro til at gennemgå den indvielse og træning man er kommet for. Sindet kan nu fordøje og gøre sig fri af gamle ting og gå i dybden med indlæringen. Og det er noget andet end at jage nyheder, bekymringer og underholdning, alle de kunstige oplevelser vi lader os bombardere af; et medieforbrug som binder os til en ganske snæver del af bevidstheden. Derfor er en af betingelserne for at lære den avancerede Kriya Yoga, at det sker under så specielle forhold, som dem vi har skabt i Håå. Hvis man ville undervise i Kriya Yoga i en by så har man f.eks. ingen garanti for at folk virkelig bruger de supplerende yogaprogrammer og en sideløbende Indre Stilhed meditation, som tilsammen holder krop og sind fri af blokeringer, indtil Kriya Yogaen begynder at virke. Tilstanden under 18 indvielsen må være balanceret, ren og fin, både mentalt og fysiskt. Det opnås gennem diæten og de betingelser hvor man ikke bliver fristet til at indtage andet end diæten. I byen udsættes man for alle mulige slags stimuli og påvirkninger. Der findes eksempler på at en sådan undervisning har fundet sted i europæiske storbyer. Dette, som jeg har hørt om på anden hånd, skulle have givet dårlige og uønskede resultater. Ritualet er ikke en flugt bort fra noget, men en søgen mod det oprindelige, en genetablering af kontakten til den indre kilde, til det spontane og evnen til at være. Medens processen foregår, kræver den, som den spæde plante der skal vokse sig stærk, et beskyttende drivhus. Ikke en hvilken som helst institution, men en ashram der er indrettet til dette særlige formål, og i overensstemmelse med dette: Først er der TAO, det naturlige, det spontane og uforstilte. Når Tao mistes opstår hellighed. Når hellighed mistes opstår retfærdighed. Når retfærdighed mistes opstår godgørenhed. Når godgørenhed mistes opstår formalisme. Når formalisme mistes opstår kaos. Derfor opgiv hellighed, lad retfærdighed fare og de titusinde familier vil leve i fred og lykke (Tao te King af Lao Tze) Tantra Tantra tager udgangspunkt i det sunde og oprindelige. Al for megen tænkning her på jorden tager udgangspunkt i det syge menneske og i det lidende og ulykkelige menneske. Det gælder indenfor medicin, hvor patienten ofte holdes i en underordnet og uselvstændig rolle, som kræver omsorg. Man har ikke noget at skulle have sagt overfor lægens alvidenhed om ens egen tilstand, og man lærer ikke at deltage aktivt i den helbredende proces. Indenfor psykoanalyse, i forskellige former for healing, kunst, filosofi, religion, ja endog i visse retninger i yogaen betragtes mennesket som grundlæggende lidende. Derved skabes og fastholdes en falsk identitet for os mennesker, et vrangbillede af vor sande natur. Når vi skal helbredes, bliver arbejdet derfor, som når man i politik har et dårligt lovkompleks man hele tiden lapper på - et lovkompleks som hævder at alle mennesker er forbrydere til det modsatte er bevist. Menneskets inderste væsen er friskt, raskt, sundt og strålende. Det er en sådan opfattelse af os selv, som må danne udgangspunkt for enhver hjælp vi giver hinanden eller den enkelte giver sig selv. Når vi af og til glemmer os selv og hænger fast i en falsk identitet, så behøver vi blot at indse vor sande natur for at komme videre - også selv om det sommetider er lettere sagt end gjort. Ægte indvielse (og dermed den helbredelse, som ofte følger med som en bieffekt) giver dig en oplevelse,

19 hvor du ser dig selv som du egentlig er - du vender tilbage til dig selv. Det er her læreren må kunne tage dig igennem den krise, det er, at skulle give slip på falske og selvfornedrende forestillinger og gennem oplevelse og indsigt vise dig at tilstande ikke er vedvarende og altafgørende. Du lærer hvordan du undgår at miste dig selv, i det du ikke er. Tantras metoder og den viden du modtager kan bruges til at kalde det menneske frem i dig som går livet i møde og er stærkt nok til at være tro mod sin egen natur. Jeg opdagede hvad det vil sige at være levende ved at være det, ikke ved at leve på drømme og idealer. Metoderne hjalp mig, og jeg fjernede de mange variationer af undskyldninger og angst, som jeg havde bygget op omkring mig, hindringer som stod i vejen for at jeg kunne være den jeg egentlig er og dermed være noget for andre. Kriya Yoga er en ritus, en ceremoni, en metode, en sadhana. Det er en metode til at forfine ens kræfter, så den individuelle bevidsthed kan trænge igennem til dybet af ens natur. (Swami Satyananda) Tantra er mere end sexuelle ritualer Der findes tantriske ritualer, som med alle deres elementer kan vare en hel dag og en nat, ja endog længere. De bedst kendte er de sexuelle. Kriya Yoga har en struktur som kan ligne det seksuelle ritual i forløb og opbygning, men er mere dybtgående og med en vedvarende virkning. Det kræver sin forberedelse, sin opvarmning, og under selve forløbet 19

20 20 sine forskellige kriya - nogle sikrer en harmonisk proces, andre finstemmer sindet, eller renser energien og styrker opmærksomheden, og det hele kulminerer til slut i de dybe kriyaer, de allerfineste meditationer. I slutningen af tresserne da Paramahansa Satyananda selv underviste i den store tantriske Kriya Yoga, blev det hele gennemført som én lang indvielse. Resultatet var at vi lærte et tantrisk ritual, der bestod af mere end 20 kriyaer. Hemmeligheden ved at lære og praktisere kriyaerne på denne måde er mere end blot en indlæring af nogle øvelser, det er transformerende og energigivende. Vi bevægede os gennem alle vore dimensioner, fra det fysiske, over det mentale, emotionelle, energimæssige (med pranaens eller livsenergiens strømme), det psykiske (bl.a. med chakraerne), det astrale, det kausale til den rene bevidsthed. Selve indvielsen i Kriya Yoga, foruden den forberedelse som finder sted umiddelbart før, bør vare mindst 21 dage. Derfor må det hele, opvarmning, indvielse og et par dage til at komme ud af tavsheden i slutningen, sammenlagt vare mindst en måned. Læs om cykler og Sadhana i Bindu 28. Kortere kan det ikke gøres! Men gerne længere. Jo længere tid man har til indlæringen af Kriya Yoga, jo dybere kan man gå, jo mere kan man opdage om sig selv og de muligheder der findes i Kriya Yogaen, jo større indre renselse kan man opnå. På det årlige tremånederskursus udgør selve Kriya Yoga indvielsen mindst 33 dage, og den sker efter en fem ugers opvarmnings- og forberedelsesperiode og den efterfølges af 3 uger til at fordøje det hele - og til yderligere fordybelse og undersøgelse af andre metoder, som man på det tidspunkt er klar til at få et udbytte af. Det andet af de kriyakurser jeg underviser på varer en måned. Det kræver derfor mindst ét kursus inden, hvor aspiranten bliver forberedt med yoga og meditation, Indre Stilheds 7 trin og Ajapa Japas 9 trin, metoder som han eller hun så bruger derhjemme i en periode inden indvielsen i Kriya Yoga. Den lærer som ikke har tid til at tage den så meget med ro, at tingene kan få lov til at lejre sig og opleves i et sammenhængende forløb og ikke opdelt i flere korte perioder, burde, alene af den grund, afholde sig fra at undervise i Kriya Yoga. En elev i New Zealand viste mig tydeligt, hvad der kan ske når en lærer, der ikke har et ordentligt forhold til Kriya Yoga, underviser i den. Vedkommende lærer må have haft en eller anden rækkefølge at gå ud fra, og har så formelt besluttet sig til at lære den elev jeg havde på et kursus de 10 første kriyaer på listen. Det resulterede i at Tadan Kriya, som var den sidste på denne tilfældige liste, kom til at afslutte forløbet. Og så kommer han og siger til mig, at han føler sig rastløs eller urolig i kroppen, når han laver det omtalte program. Det er klart for enhver der kender til dette at man ikke kan slutte med Tadan Kriya. Tadan må følges af kriyaer der forfiner den relativt grove, men tilsigtede virkning som den har, og derefter af meditative kriyaer, der integrerer og harmoniserer den forøgede energi. Det er grundlæggende vigtigt at indvielsen består af alle kriyaerne både de grove, de mellemste og de fine, så eleven ikke bliver sendt hjem med en ufuldstændig erfaring af et forløb og hver gang kan afslutte det på en harmonisk måde. En indvielsesproces må nå længere end hæmninger, begrænsninger og vaner En proces i tantrisk betydning er en cyklus som har en begyndelse, et forløb som udvikles og ændres, og en slutning - det er noget du gennemlever. Under indvielsen skal forløbet bringe aspiranten videre end der hvor denne er når forløbet begynder. Hvis man ikke når ud over tidligere begrænsninger, så er det ingen indvielse. Vi ser det af navnet Kriya, som i denne sammenhæng ikke blot betyder handling, altså en beslutning der føres ud i livet, men en dynamik en proces, hvor noget sker en transformation af forestillinger og tilstande. Kriya Yoga forløbet er en sådan tantrisk proces: hver meditationsmetode, hver kriya den indeholder spiller en rolle og de forskellige kriyaer supplerer hinanden, ligesom for øvrigt alt andet der sker på kurset. Hver del af forløbet forbereder for den næste, og åbner døren til at gå længere. På den måde bygges en følsomhed og evne til at gå i dybden gradvist op, så du kan opfatte og bruge de finere nøgler til dit væsens dimensioner i slutningen af forløbet. Processen virker ikke blot gennem de øvelser man gør, men også ved at man gør noget andet end man plejer