Summer Showers in Brindavan. Af Sathya Sai Baba

Transkript

1 Summer Showers in Brindavan 1972 Af Sathya Sai Baba

2 Oversat af Oversætterens kommentarer I en række år har Sathya Sai Baba afholdt en sommerskole for college-studerende. Det overordnede tema for disse skoler har været Indisk kultur og åndelighed, og forløbet blev kaldt Summer Showers in Brindavan. Sommerskolen varede typisk 30 dage, men længden kunne variere fra 14 til 50 dage. Den første sommerskole blev afholdt i Brindavan i maj-juni Den varede fire uger og havde deltagelse af 300 college-studerende, drenge og piger, der var blevet udvalgt fra mange universiteter over hele Indien. Senere steg antallet af deltagere. Et år var der således forsamlet i alt elever, studerende og lærde i Brindavan, der er Baba s ashram i Whitefield lidt uden for Bangalore. Der var også altid indbudt studerende fra udlandet. I 1979 var der således 200 udenlandske deltagere. Der skete mange ting på disse sommerskoler. I det hele taget bød de på en uforglemmelig oplevelse for deltagerne. Først og fremmest var der Baba s taler. Han holdt typisk tale hver aften og engang imellem også om morgenen. Da sommerskolernes varighed var så lang, som de var, er der tale om virkelig mange taler. Herudover var der indbudt mange gæsteforedragsholdere. Det kunne for eksempel være skriftkloge, professorer, universitets-rektorer, forfattere, dommere og administratorer. Kunstnere og digtere fremførte også deres kunst. Tidligt hver morgen reciterede deltagerne OM, og lidt senere gik de rundt i landsbyens gader og sang lovsange. Hver dag blev der tillige arrangeret lovsang, den såkaldte bhajan. Om søndagen var der afsat tid til spørgsmål og svar, og der blev ligeledes afholdt en quizkonkurrence. Udover dette blev det arrangeret, at de studerende skulle udføre samfundstjeneste af forskellig art. Et år gjorde man rent på busholdepladsen, jernbanestationen og området, hvor byens marked bliver afholdt. I det hele taget var der tale om en åndens fest for deltagerne. Det helt specielle var, at Baba tilbragte det meste af dagen sammen med dem. Udover Sine taler deltog Baba også i lovsang og søndagens programpunkter. Og så spiste Han for det meste sammen med de studerende. I det hele taget kom alle meget tæt på Baba, og alle hengivne ved, hvor vidunderligt dette er. Som nævnt blev sommerskolen afholdt i Brindavan, men der var dog en enkel undtagelse. I 1976 blev den afholdt i Nandanavanam i byen Ooty, da kollegiet i Brindavan var under opførelse. Sai Baba s taler fra dette år er aldrig blevet udgivet. Det er de imidlertid fra de øvrige år, og der foreligger derfor bøger med titlen: Summer Showers in Brindavan fra årene: Helt specielt var det også, at Baba tog aktiv del i planlægningen af sommerskolen. Han førte opsyn med selv de mindste detaljer, og dette både i planlægningen og under gennemførelsen af programpunkterne. Fælles for sommerskolens deltagere var, at de fik en uforglemmelig åndelig oplevelse. Hver time af dagen var gennemsyret af åndelighed. Vi kan få et lille indblik i denne oplevelse ved at studere Sai Baba s taler under disse Summer Showers in Brindavan. 2

3 Om selve oversættelsen Bøgerne er skrevet på sproget telugu. Fra telugu er bøgerne blevet oversat til bl.a. engelsk. Disse engelske oversættelser indeholder de sanskrit-ord, som Sai Baba anvendte, da Han holdt talerne. Mange af disse ord dækker begreber, der kun vanskeligt lader sig forklare endsige oversætte. Forklaringen af visse ord ville, selv om man anvendte flere sider, ikke være fyldestgørende. For at få et fuldstændigt indtryk af teksternes betydning kræver det et studie af mange ords og begrebers sande mening. Jeg har valgt at oversætte Sai Baba s bøger til dansk uden brug af sanskrit ord. Det betyder, at den fulde, helt præcise forståelse af Sai Baba s tekster ikke fremgår af oversættelsen. At læse Sai Baba s bøger på dansk uden brug af sanskrit ord kan være en velsignelse. Sai Baba s centrale budskaber går rent ind i læserens bevidsthed. De hundredvis af råd og anvisninger, som Sai Baba videregiver, leveres på et velkendt og let forståeligt sprog. Læseren får ikke afbrudt sin læsning af ukendte ord, hvis betydning skal studeres nærmere. At læse Sai Baba s bøger på dansk giver et forståelsesniveau, der svarer til det, som læseren får, når Bibelen læses på dansk. At læse Bibelen kan være en dejlig, lærerig og gavnlig oplevelse. Samtidigt må de fleste læsere af Bibelen erkende, at præster, teologer og lignende lærde gennem studier og refleksioner har opnået en endnu dybere forståelse af Bibelens budskaber. Denne dybere forståelse er blandt andet opnået gennem intense studier af de oprindeligt anvendte ord. Bagest i bogen er der en ordliste. Første gang et ord på sanskrit er blevet oversat til dansk, er denne oversættelse markeret med en understregning. Denne oversættelse er så blevet registreret i ordlisten. Det oversatte sanskrit-ord kan findes ved at søge i den alfabetiske rækkefølge, som den understregne tekst eller ord er ordnet efter. Står der f.eks.: Du fremsiger muligvis formlen: Jeg er Gud korrekt, så skal du søge efter Jeg er Gud i ordlisten under j. Ordlisten skal udelukkende opfattes som en service for de læsere, der ønsker at kende de oprindelige sanskrit-ord, så de eventuelt kan fordybe sig i udvalgte begreber. Det er vigtigt at bemærke, at næsten alle sanskrit-ord har adskillige betydninger. Som hovedregel indeholder ordlisten kun de ord eller vendinger, som sanskrit-ordet er oversat til i den konkrete sammenhæng. Ord, der er anført i parentes, er mine tilføjelser. 3

4 Indholdsfortegnelse Bhagavan s budskab side 5 Forord side 8 Kapitel 1 Formaning af de studerende side 10 Kapitel 2 De vediske sandheder tilhører hele verden side 14 Kapitel 3 Det menneskelige sinds natur side 20 Kapitel 4 Hvad Upanishad erne lærer os side 26 Kapitel 5 Sandhedens natur side 33 Kapitel 6 Begær og vrede side 39 Kapitel 7 Gud og det sansemæssige univers side 45 Kapitel 8 Hengivenhedens vej side 50 Kapitel 9 Lektioner fra Gita en side 54 Kapitel 10 Meditation side 59 Kapitel 11 Skæbne og guddommelig nåde side 68 Kapitel 12 Selvkontrol og ikke-tilknytning side 73 Kapitel 13 Sankara s fødselsdag side 79 Kapitel 14 Skikke og karakter side 85 Kapitel 15 Det forgængelige og det uforgængelige side 89 Kapitel 16 Tilbed jeres forældre side 92 Kapitel 17 Vrede er den største fjende side 97 Kapitel 18 Hengivenhedens vej side 102 Kapitel 19 Dualisme, ikke-dualisme og kvalificeret ikke-dualisme side 107 Kapitel 20 Guds kærlighed er som solskin side 113 Kapitel 21 Glæde og smerte side 117 Kapitel 22 Lærdom og ydmyghed side 123 Ordliste side 127 4

5 Bhagavan s budskab Filosofi er smørret, der er kærnet ud af viden. Med eftersom menneskets stræben og idealer, der ændrer sig fra sted til sted og fra tid til tid, er bestemmende for, hvilke aspekter af viden der bliver inkluderet i kærningsprocessen, er den ofte mangelfuld, utilstrækkelig eller modstridende. Generelt set hjælper religiøs tro og praksis, måden at leve, tænke og agere i menneskelige relationer, sædvaner og traditioner, undervisningsmetoder, kunstformer og så videre med til at formulere den underliggende filosofi. Idet mennesket tror, at verden, som den erkendes i den vågne tilstand, er sand og virkelig, og at det højeste mål er at opnå lykke i denne verden, akkumulerer mennesket de redskaber og symboler, der er nødvendige for at opnå denne lykke. Han bekymrer sig om sin egen smag og sine egne tilbøjeligheder i overensstemmelse med sin egen fornufts, lovenes, idealernes, institutionernes og princippernes bud, der vil forøge denne lyksalighed. Dette forsøg fører til en filosofi, der kan kaldes vestlig. Men kan livets mål blot være dette at kæmpe midt ude i glædernes og sorgernes bølger, der hæver og sænker sig i denne synlige, objektive verden, for at blive revet med af den strøm der består af ønsker, det at skaffe sig mad, ly, bekvemmeligheder og glæder, for til sidst at tumle ind i dødens gab? Tænk på hvad der sker i dag i fremskridtets navn. Kunst bliver fornedret til umoralsk og sensuel underholdning, uddannelsesmæssige fremskridt resulterer, ikke i forøget ydmyghed og ærbødighed, men i tiltagende mangel på selvdisciplin, arrogance og uærbødighed. Den vægt der længe er blevet lagt på udvikling af karakter og gode dyder gennem uddannelse, er nu blevet opgivet. I deres sted er verdslige forbilleder, selvforherligelse og en luksustilværelse blevet sat i højsædet. Antallet af love, regler og bestemmelser forøges i hastigt tempo, men der er ikke noget tegn på, at uretfærdighed og uret aftager. Grådigheden vokser, så den er helt ude af kontrol; fremskridt inden for videnskaberne er markant, men der sker ikke et tilsvarende fremskridt med hensyn til fred og lyksalighed. Der er derimod en fænomenal stigning i terror, uro og bekymring. Med sin tusindsidede nysgerrighed analyserer og udnytter mennesket den ydre verden, men den indre verden, der er grundlaget, bliver ignoreret og glemt. Det menneskelige liv er en sammensætning af det verdslige og det åndelige. Men nu bliver der pylret om kødet, mens ånden bliver forvist til glemmebogen. Som et resultat af dette kan hverken det enkelte individ eller samfundet eller nationen gøre sig håb om at få fred og sikkerhed. Skabelsens struktur er en blanding af rigtigt og forkert, glæde og sorg, kulde og varme, så det strider mod naturens orden kun at forvente det, der er rigtigt, det der skænker glæde, det der er forkert eller det, der afstedkommer sorg. Det er ikke muligt at løsrive det, der er aldeles rigtigt fra verden, og det er heller ikke muligt at løsrive det, der er helt og aldeles forkert eller det, der er fri for nogen som helst form for sorg. Byrden af det, der er forkert og sorgens smerte kan imidlertid formindskes i forhold til den loyalitet, mennesket udviser over for ophøjede idealer og hans anstrengelser for at føre dem ud i livet. Så længe mennesket lever på det dyriske plan, idet han koncentrerer alle sine talenter om det at skaffe mad, ly og andre fysiske og materielle fornødenheder, kan han ikke slippe af med den uro, der nu er rodfæstet i hans hjerte. Derfor bør man ikke opgive rigtig handlings (dharma s) eller retskaffenhedens vej, der sikrer indre renselse og harmoni. Hvad er rigtig handling? Det er måden at leve et ophøjet liv styret af de idealer, der betyder noget for en, af de færdigheder man har opnået, af individets status i samfundet og individets egen bevidsthed om sig selv og sin status. Kun at have en bevidsthed om jeg er et menneske, vil ikke guide ham hen på den rigtige handlings vej. De der kun er bevidste om dette, vil kun blive guidet hen på vejen, hvor alt drejer sig om mad, søvn og det at undgå 5

6 frygten for farer. Bevidstheden om jeg er et menneske, er kun den halve sandhed. Jeg er ikke et dyr, er den anden halvdel. I skal altid minde jer selv om, hvad I er, såvel som hvad I ikke er. Når I gør dette, når handlingerne er i overensstemmelse med denne bevidsthed, vil mennesket tilkendegive den fulde betydning af det navn, han kendes ved. Når mennesket har bestemt sig for at forstå sin virkelighed ved hjælp af metoden med at undersøge, skal han undgå den fejl, det er at fordømme de synspunkter, som andre holder af. Det er ikke rigtigt at fornægte deres gyldighed. Han skal tillægge alle aspekter værdi, overveje alle synspunkter, for der er ikke nogen klar sondring mellem mine og dine, dette og den anden. Sandhed er viden; viden er grænseløs. Sandheden skal findes ved at analysere forholdenes og tingenes komplekse masse. Den indiske kultur er et produkt af generationers oplevelser med denne sandhed, med denne viden, der er grænseløs, der er blevet set gennem den vises syn. Når de studerende denne ene gang har muligheden for at betragte denne kultur, at kontakte dens levende legemliggørelser og udtryk og at samtale med dens mangfoldige manifestationer, vil al tvivl angående den forsvinde fra deres sind. Det er et faktum, at personer der er for dovne til at lære noget, der ikke har forstået Vedanta s gyldighed eller verdens relative virkelighed, føler at indisk kultur i bedste fald er et kneb til at fordrive tiden. Vi har ikke noget at gøre med den slags personer. De har den slags ideer, fordi de ikke ved, at Vedanta er deres egen historie. Dyr er ikke bevidste om, at de lever. De lever uden at være bevidste om livet. Hvis mennesket også lever livet på denne måde, så er han i sandhed ikke bedre end et dyr. Jeres forfædre blev fra den spæde barnealder madet med brystmælk forstærket af en blanding af ophøjede idealer og retskaffenhedens principper. Som et resultat af dette holdt de sig roligt til retskaffenhedens vej på en prisværdig måde. De stræbte efter at hjælpe hinanden, samarbejdede i alle forsøg på at fremme andres velfærd og sympatiserede, når andre led eller pådrog sig tab eller led overlast. De tillod ikke, at følelser som had, hævn eller vold misfarvede deres sind. De erkendte, at deres væsentligste pligt var at vie dem selv til aktiviteter, der var til gavn for folk i al almindelighed. I dag demonstrerer de, der roser sig af de enorme fremskridt, mennesket har opnået, og som spankulerer omkring og plaprer op med historier om deres sølle sejrer, blot gennem deres opførsel, at de er totalt uvidende om de ophøjede principper, som deres forfædre fulgte gennem livet. Hvad er årsagen til, at den tids ophøjede dyder, sympatier og gensidige hjælp, freden og lyksaligheden, der var udbredt dengang, er forsvundet fra den nuværende generation? Ingen undersøgelser efterforsker dette problem. Kan en konge, der erklærer sig selv for at være et lands overhoved, opfylde alle sine undersåtters ønsker? Nej! Han er endog ukvalificeret til at opfylde sine egne ønsker! Hvis han beslutter sig for at blive ved med at bilde sig selv ind og påberåbe sig, at han er Herren og Mesteren, vil hans undersåtter fjerne ham fra tronen. Hvorfor vil det ske? Uanset hvor stor en persons autoritet måtte være, så er han nødt til at bøje sig for de love og begrænsninger, der er vedtaget for at sikre en ordentlig udøvelse af denne magt. De kan endog være blevet fastsat af kongen selv, men når de én gang er blevet accepteret og offentliggjort, er han lige så stærkt bundet af dem som nogen som helst anden. Hvis han handler i strid med bestemmelserne, vil undersåtterne også bryde lovene og grænserne, som ellers skal regulere deres aktiviteter og adfærd, og anarki vil blive resultatet. For som ordsproget lyder: Som herskeren så undersåtterne. Derfor bør de, der udfærdiger lovene, adlyde lovene; han der fastsætter grænserne, bør selv respektere dem. Det er den værdifulde lektie, visdommens skinnende lampe, som Ramayana en (Historien om Rama) docerer til gavn for mennesket. Det er den indiske kulturs og histories fortræffelighed. Studerende skal have besked om disse monumenter over den indiske kultur, og de skal informeres om de idealer, som de giver konkret udtryk for. Deres intellekt, der således oplades 6

7 og renses, skal ofres til verdens nationer som forbilleder, der kan efterlignes. De vil selv blive frelst herved; de vil tjene som guider og ledere for andre. Idet vi har i sinde at forelægge dem sandheden, at fjerne de ødelæggende anskuelser der i nyere tid er spiret frem som et resultat af denne mani med at følge med i alle nyheder, har vi inviteret ældre med en uvurderlig erfaring inden for disse områder. For at rykke de besnærende argumenter og de fantastiske betænkeligheder, der klamrer sig til deres evne til at ræsonnere, op med rode, er vi er fast besluttet på at indprente den fred og glæde, fri for enhver form for indbildskhed, i de unges rene og standhaftige hjerter. Vi har derfor bedt disse ældre om at informere ungdommen om moralske, etiske, åndelige, fysiske og verdslige sandheder. Når en sådan hellig offerceremoni bliver afholdt hvert år, kan den nutidige ungdom let forstå og værdsætte ikke blot Indiens kultur, men også den visdom, der er indsamlet af folk fra andre lande. Således vil de slippe af med alle følelser om adskillelse og forskelle, og de vil blive udstyret med og vil blive gjort klar til at demonstrere den sandhed, der er blevet åbenbaret for dem, i deres liv. Dette sommerkursus om indisk kultur og åndelighed er blevet planlagt og arrangeret med denne anskuelse og med denne tro. Måtte dette forsøg vinde sejr! Måtte alle væsener få fred, lyksalighed, fremgang og sikkerhed herfra. Baba 7

8 Forord Det er velkendt, at der er mange huller i de studerende udrustning, som det nuværende uddannelsessystem ikke finder let at udfylde. Ganske mange udvalg og studiegrupper har aflagt rapport om problemerne, der er forbundet med presset fra antallet af studerende, undervisningssproget, eksamensprocedurerne, lærernes og de studerendes færdigheder og de reformer, der kræves vedrørende universitetsstrukturen. The University Grants Commision har nedsat adskillige komiteer, der er fremkommet med moderniserede læseplaner til forskellige fag. De har tillige rapporteret om de rammer og de metoder, der bør være gældende, når man skal undersøge uddannelsesproblemerne, og de har anbefalet udgivelser af lærebøger ud fra såvel et indisk synspunkt som et verdenssynspunkt og diskuteret muligheden for at indføre et obligatorisk fag for universitetsstuderende om den indiske kulturs udvikling. Nyorienteringen om selve de mål der skal fastsættes for de videregående uddannelser, lægger også beslag på undervisningspædagogers opmærksomhed. Kothari Commission har fremhævet behovet for værdibaseret uddannelse, for en moralsk og åndelig påvirkning af de studerendes konstant udviklende personlighed. Det haster med at løse problemerne med den værdibaserede uddannelse. Nogle lande har et uddannelsessystem, der er tvunget, der søger at få eleverne til at passe ind i mønstre, der er forudbestemt af staten. På trods af dets fortrinlighed var det ældgamle indiske system eksklusivt beregnet for en vis del af samfundet, ikke for alle. Koloni-systemet stimulerede værdier som videnskab og kærlighed til fred og fornuften. Men det efterlod egoet uforandret og var magtesløs, når det kom til sublimering af karakteren og indstillingen til livet. Et nationalt uddannelsessystem i Indien vil ikke standse den manglende evne til at drage fornuftsbeslutninger. Alle fag, de fysiske og sociale videnskaber og de humanistiske fag, vil i fremtiden blive udviklet og studeret på en måde, så de vil hjælpe ånden med at blomstre. Nu til dags hænger disse fag i skørterne på filosofier, der ikke lægger vægt på værdien af et åndeligt liv. Uddannelsen i Indien skal se et samfund for sig, der er bygget på kærlighed og samarbejde, hvor kaster, befolkningsgrupper og trosretninger er integreret i en fælles størrelse gennem en bevidsthed om sjælens udødelighed og en ligestilling blandt alle i åndens rige. Bhagavan Sri Sathya Sai Baba s filosofi lægger vægt på den kerne af kærlighed og lyksalighed, der findes i alle mennesker. Idet den går på tværs af alle tilsyneladende forskelle, understreger den menneskets broderskab og Guds faderskab. Filosofien fremmer sandhed (sathya), rigtig handling (dharma), fred (santhi) og kærlighed (prema) i individet, familien, samfundet, nationen og verden. Som et redskab til at genopbygge menneskeheden på disse søjler, har Bhagavan planlagt at afholde sommerkurser over emnet åndelighed og indisk kultur. Årets kursus vil have en varighed på en måned. Kurserne vil have deltagelse af grupper af collegestuderende og lærere samlet fra alle Indiens delstater. Hvert kursus indeholder foredrag, der vil blive holdt af prominente lærde, tænkere, administratorer og sande guldgruber indeholdende viden inden for klassisk lærdom samt repræsentanter for kunst, hinduismen og andre religioner. Kurset vil også omhandle og byde på Vedanta og andre filosofiske systemer, videnskaberne og deres påvirkning af de kulturelle værdier, mystikere og helgener fra mange lande og beslægtede emner, der vil fremme de værdier, der i dag er så essentielle for en uddannet person. Som et praktisk supplement til disse foredrag vil de studerende også skulle deltage i lovsang, meditation, træning i yogastillinger, selvhjælps aktiviteter og samfundstjenesteprogrammer, der skal føres ud i livet i landsbyerne omkring det sted, hvor kurset bliver afholdt. Bhagavan vil Selv tale hver aften på lejren, hvor Han vil uddybe og tydeliggøre de spørgsmål, der er blevet rejst under dagens foredrag. På Sin enestående blide og enkle måde vil Han gå i detaljer, idet Han vil benytte Sig af mange lignelser og historier. Således vil Han fremkomme med Sit kærlighedsbudskab. 8

9 Disse taler ofres hermed til alles opbyggelse, så Hans budskab til de studerende kan blive studeret og tilegnet af alle dem, der er interesseret i højnelsen og opbygningen af ungdommen. Bogen vil også tjene som en introduktion til tidsalderens Avatars lære, der har højnelsen og opbygningen af menneskeheden som mål. 9

10 Kapitel 1 Formaning af de studerende 1.1. Når skyerne trækker sig sammen højt oppe på himlen, bliver de sædvanligvis ledsaget af lyn. På samme måde gælder, at hvor der er uddannelse, bør den ledsages af åndelig visdom. Vi må erkende, at en sådan sammenhæng er en essentiel sandhed. Mange ting, så som det der gør livet indholdsrigt, og alt det der giver livet mening i denne verden, har været forbundet med problemer i vores uddannelsessystem, i vores måde at uddanne vores unge mennesker på. Fordi vi ikke ser disse ting tydeligt, og fordi de for os i stort omfang forekommer at være misfarvede, så bliver det der er godt ved uddannelse, skjult for os. Hvert eneste tænkende individ, der er optaget af uddannelse, står i dag over for et stort antal problemer; problemer der har sat sindene i oprør hos studerende og lærere. Det er alles pligt at se til, at disse problemer bliver løst, og de rigtige løsninger bliver indprentet i de unge menneskers hjerter, og at der derved indgydes en fornemmelse for Det Guddommelige i deres sind. På grund af at gode kvaliteter så som opofrelse, overbærenhed, sandhed og kærlighed i nogen grad er blevet skubbet i baggrunden, lider samfundet af forskellige sygdomme. Det er den gode uddannelses hellige pligt ikke blot at afhjælpe den slags sygdomme og anbefale samfundet den rette måde at indrette sig på, men også at befri folks sind og hjerter for alle dårligdomme. I vores måde at undervise på i dag lægger vi stor vægt på at udlevere omfangsrige lærebøger til de studerende og give dem de informationer, der er indeholdt i disse voluminøse bøger. Vi bestræber os ikke på at forbedre de studerendes tanker og ideologier. Gennem deres bekendtskab med disse bøger fylder de studerende deres hoveder til bristepunktet med den slags bøgers indhold, og de skelner overhovedet ikke mellem, hvad der er godt og ikke godt. De benytter sig ikke på passende vis af den viden, de får ind i hovedet. Det er blevet nævnt tidligere her til morgen, at det nuværende uddannelsessystem i vores land resulterer i, at vores studerende bibringes en ganske stor mængde informationer, men at de ikke omdanner denne information til nyttig viden og visdom. Men Jeg mener, at vores studerende mangler den nødvendige skelneevne, der skal gøre dem i stand til udelukkende at tage imod de gode informationer. Hvis de gør det, kan de også omdanne dem til nyttig viden. Der er ingen tvivl om, at vi i dag har den gode uddannelses idealer og mål i tankerne, men det er ikke nok. Vi bør også bestræbe os på at føre dem ud i livet Idet Jeg lige lægger selve uddannelsessystemet til side for en kort stund, vil Jeg fremføre, at i uddannelsens navn bliver mange nye kulturer og mange nye ideer indprentet i vores børns sind. Som et resultat af dette er forældrene ikke i stand til at holde hovedet højt på ærefuld vis i det omkringliggende samfund. Fædre og mødre der har sønner og døtre, der er studerende, og som er en del af det moderne uddannelsessystem, ved, at børnene opfører sig på en måde, der skaber problemer i hjemmene. Forældrene undrer sig over, hvordan man skal tackle disse problemer, og hvordan de skal håndtere deres børn. Disse sønner og døtre er ikke i stand til at udvikle tilstrækkelig tillid til sig selv. Deres fædre og mødre funderer over, hvordan fremtiden skal forme sig for dem. I dag antager menneskets ideer en helt ekstraordinær og uærlig skikkelse, fordi der er en vis mængde forvrængning i deres sind, der er forårsaget af, at de løber efter den vestlige civilisation og vestlige ideer. Som et resultat tillægger de midlertidige fordele og kortvarige succeser stor betydning. Livet er ikke så kortvarigt eller så banalt, at det er noget, man blot skal muntre sig med. Det bør ikke byttes væk, for at man kan nå forkerte og forvrængede mål. Studerende bør tillægge livet større betydning og hellighed, end de gør nu. De studerendes sind og hjerter er ømme, kærlige, blide og venlige. Hvis de i denne alder, hvor deres hjerter stadig er kærlige og venlige, ikke kan tage livets værdier til sig, så vil de ikke være i stand til at modtage dem senere. Den vigtigste årsag til dette ligger i den måde, fædre og mødre opdrager deres børn og i de ideer, de overfører til deres børn. I deres ambition efter og ønske om at deres børn skal have frihed, og de skal opnå høje positioner i 10

11 deres liv, giver forældrene dem frihed uden at fortælle dem, hvor farlig frihed kan være, hvis den ikke forvaltes på behørig vis. Målet for åndelig visdom er frihed. Målet for kultur er fuldkommenhed. Målet for viden er kærlighed. Målet for uddannelse er karakter Vi deler alle et ønske om at opnå disse fire kvaliteter, nemlig åndelig visdom, kultur, viden og uddannelse og nå deres mål, nemlig frihed, fuldkommenhed, kærlighed og karakter. Men studerende bør forstå, at hvis de ikke anvender disse kvaliteter på rette vis, så kan de ikke kalde sig selv for studerende. Som studerende og fremtidige borgere i dette land har I et ansvar for at forme dette lands fremtid. Anbring jeres hjerter på den rette vej ved at lytte opmærksomt til de mere erfarne mennesker. Så vil I komme i en position, hvor I kan oplyse andre og proklamere dette lands ældgamle ære og kultur over for hele verden. Jeg nærer ingen tvivl om, at I efter dette sommerkursus stolt vil være i stand til at proklamere jeres lands kulturs hellighed og de værdier, der er indeholdt i den. I tænker måske, at der blot er omkring 300 studerende fra dette umådelige store Indien, der deltager på dette kursus, og I undrer jer muligvis over, hvordan sådan et lille antal kan gøre noget som helst for at rette op på og forandre den skræmmende og frygtelige fase, som livet i dette land er inde i Mine kære studerende! Der findes måske hundreder eller tusinder af indiske soldater og unge infanteri-soldater, der skal uddannes, men der vil kun være et lille antal instruktører, der kan uddanne dem. De er hærførere og ledere. Eksempelvis gælder, at selv om der er tusindvis af studerende i dette land, skal I som fremtidige ledere modtage den uddannelse, I har behov for for at kunne uddanne de tusindvis af andre i landet. Det er det, I skal have i tankerne, når I deltager på dette sommerkursus. Det er det første sommerkursus, som I deltager på, og Jeg håber for jer og velsigner jer, at I, efter at have gennemgået det, vil have tilegnet jer de gode dyder, der bør knytte sig til lederskab. De af jer, der er til stede her, må, ved at deltage i denne undervisning, opnå en vis mængde styrke og karakter. Med denne styrke vil I blive i stand til at lede jeres land. De fleste af jer ønsker at udføre et ædelt og vanskeligt arbejde i denne verden. Alle dem der ønsker at deltage i udførelsen af et sådant arbejde, må nødvendigvis påtage sig et lederskab og et ansvar. De studerende der i dag føler, at det er vigtigt og godt at påtage sig et sådant ansvar, er dem, der vil gebærde sig godt i fremtiden Hvis vi ikke kan vedkende os vores forpligtelser, vil vi ikke være i stand til at korrigere vores metoder. Tag eksemplet med en leder, der er meget forfalden til at drikke. Hvordan kan han udbrede sig om det gode træk, det er at afholde sig fra at drikke? Hvordan skal han kunne prædike om forbud mod det? På samme måde gælder, at hvordan skal lærere og studerende, der giver efter for dårlige og skadelige handlinger, kunne udføre noget godt og derved forbedre samfundet? Hvis vi ønsker at påtage os ansvaret med at lede andre og det at rette op på deres fejl, så er det første, der skal gøres, at rette op på vores egne fejl og ændre vores eget liv, så der ikke er flere fejl ved os. Så den rigtige ting at gøre er at rense vore egne hjerter og derefter begive os ud i området omkring os, lad os sige vores egen landsby. Efter I har renset befolkningen i landsbyen, kan I begive jer ud i distriktet. Efter I har renset distriktet, kan I rette jeres opmærksomhed mod delstaten, og efter I har renset delstaten, kan I blive leder for jeres land. Hvis I ønsker at bliver leder uden disse forudgående handlinger, så vil I blive skuffet, og I kan ikke blive leder. Det er først, når vi forstår og erkender en borgers ansvar og pligt, at vi vil være i stand til at ændre undervisningsmetoderne og gennemtrænge dem med disse metoder, kærlighed og fred, der er essentielle kvaliteter for en god borger. For studerende og andre medlemmer af samfundet bør uddannelse være en form for socialt ideal. Den bør være en bro, som I kan gå over for at nå jeres mål. Hvis denne uddannelses-bro ikke bliver bygget med tilstrækkelig styrke, vil den være skadelig for de enkelte individer. De studerende bør tage reorganiseringens vej og udruste uddannelserne med den styrke, de har behov for. Hvis vi udvikler holdninger præget af fordomme og fastholder vores tilknytninger, 11

12 så vil vores handlinger ikke skænke lyksalighed. Det er udelukkende ved at udvikle et korrekt syn på tingene, at vi vil blive i stand til at opnå lykke. Nutidens uddannelse har som mål at give alle dem, der gennemgår den, masser af midlertidig lykke, midlertidig skønhed og midlertidige fornøjelser. På ingen måde bliver nutidens studerendes adfærd kontrolleret eller begrænset. Uddannelsesledere der ikke knytter eleverne til deres forældre, vil gøre os alle ulykkelige i fremtiden. Et af de allervigtigste aspekter af den indiske kultur er at anerkende moderen og faderen som værende af samme værdi som Gud. Hvis vi ikke fortjener vores moders og faders kærlighed, hvem kan vi da bede om at få en sådan kærlighed fra? Vi bør derfor udvikle holdninger, der kan hjælpe os med at fremme en sådan kærlighed og respekt. Det er først, når I er i stand til at respektere jeres forældre, at jeres børn vil respektere jer, når I engang i fremtiden bliver fædre og mødre. For hver eneste af jeres handlinger og for hver eneste af jeres tanker gælder, at der findes en konsekvens og et ekko. Hvis I tragter efter og ønsker, at jeres fremtid bringer jer et vist mål af lykke, glæde og fred, skal I praktisere visse principper her og nu. I skal føre disse principper ud i livet nu for at skænke jer selv fred og tilfredshed i de senere stadier af jeres liv. Indisk kultur består af bestemte ritualer og visse måder at være på, som er gået i arv til os gennem tiderne. I dag opfatter de studerende disse ritualer, hvoraf mange af dem er selve kernen i indisk kultur, som værende tåbelige. De tror, at de selv er meget kloge, og at disse ritualer er meningsløse Nu om studer opfinder mange videnskabsfolk mekaniske indretninger og flyver til Månen. De bruger mange penge på den slags ting, men de har ikke fred i sindet. Ledere og folk der befinder sig på samfundets top, føler, at de har alting. Men ak! De har ingen fred i sindet. Hvorfor er det sådan? Vi er nødt til at undersøge det og finde svaret på dette spørgsmål. Man kan tælle stjernerne og flyve til Månen. Men hvis man ikke kan se ind i sig selv, hvordan skal man så finde lykken? Vores kultur og traditioner er sådan, at de gør os i stand til at vide, hvem vi er, og de hjælper os med at forstå os selv. Den første ting man skal have, er selvtillid; alene efter dette kan I opleve selvtilfredshed. Når I først oplever selvtilfredshed, skal I erhverve jer selvopofrelsens gode dyd, og det er alene gennem selvopofrelse, at I kan opnå selvrealisation. Således gælder, at for at opnå selvrealisation er selvtillid den vigtigste ting. I alle disse fire kvaliteter, nemlig selvtillid, selvtilfredshed, selvopofrelse og selvrealisation er det fælles ord selv. For at forstå dette selv skal I finde ud af, hvad erfarne mennesker ved om det. For at gøre jer i stand til at finde ud af betydningen af dette selv, har vi fra i dag og en måned frem inviteret et stort antal mennesker, der har oplevet og gjort sig erfaringer med dette selv, og bedt dem fortælle jer, hvad det betyder Det er muligt, at der i løbet af denne ene måned opstår visse besværligheder, som I må finde jer i. Maden og indkvarteringen passer jer måske ikke. I er nødt til at bære over med alt dette og udholde det med glæde, fordi en sådan træning er yderst vigtig i jeres liv. Denne træning er i virkeligheden det første skridt mod selvrealisation. Grunden til at Jeg kalder dette for det første skridt i jeres træning, er, at der i dag findes et stort antal mennesker, der ikke vil finde sig i vanskeligheder og ubehageligheder, men alligevel ønsker at opnå større og mere subtile ting. Dette studie og denne disciplin, som I har underkastet jer, vil lede jer til glæde og lyksalighed. Hvis I ikke kan klare små vanskeligheder, hvordan vil I så kunne udvikle jer til mennesker, der evner at rette op på sociale dårligdomme? Den ene eller den anden dag vil I støde på vanskeligheder. Tilsvarende vil I støde på sorger og store ubehageligheder i fremtiden. Det er langt bedre at stå fast og være sig bevidst om, hvori disse vanskeligheder består, når I er unge. Så vil I blive i stand til med lethed at modstå den slags vanskeligheder senere i livet. På dette sommerkursus skal I betragte de forskellige vanskeligheder, som I udsættes for, som en del af jeres uddannelse og gladeligt finde jer i dem. Nogle mennesker udfører fysiske øvelser for at holde deres krop stærk. Men mens I udfører den slags øvelser, føler I jer trætte og oplever forskellige gener, men når øvelserne er overstået, har I fået styrke til jeres muskler. Der er ingen tvivl om, at alle de vanskeligheder og hindringer I vil møde her, vil være de nødvendige øvelser, der sikrer jer glæde og lykke senere i livet. Kære studerende! Dette er jeres hus, og i den måned I skal tilbringe i dette hus, skal I erhverve jer den 12

13 nødvendige visdom og viden og derefter kommunikere denne viden til jeres venner, og til det samfund I lever i, og derved proklamere vores kulturs storhed og herlighed Der er en anden sag, Jeg lige vil tage op. I henhold til vores regler tillægger vi stilhed og renhed stor betydning. Hvis I skal tale, så gør det dæmpet og på en kontrolleret måde. Lad være med at forlade campus og bevæge jer rundt forskellige steder. Disse regler er de redskaber, som I skal benytte jer af i arbejdet med at forme jeres fremtidige liv. Vi plejer at betragte sommeren som en måneds ferie. Det er ikke korrekt. De studerende, der er her, bør ikke betragte dette som en måneds ferie, som en måned fuld af helligdage, men bør betragte den som en måned fuld af hellige dage. Måden at tilbringe vores hellige dage på er ikke at spise slik og kager, men at fylde vores sind og hjerter med ting, der vedrører Det Guddommelige. Prøv at suge alle de ting til jer, som forskellige lærere vil fortælle jer. Det er ikke nok at suge det til sig, der bliver undervist i, men I skal også føre alt det, lærerne fortæller jer, ud i livet. 13

14 Kapitel 2 De vediske sandheder tilhører hele verden 2.1. Skønt født ind i den menneskelige race og omsluttet af menneskelige omgivelser, ak!, så har mennesket glemt den menneskelige races allervigtigste kvaliteter. Blandt alle dyrene og blandt alle de levende eksistenser, der bliver født, er fødslen som menneske meget enestående. Det at være i stand til at gøre sig fortjent til den gave, det er at blive født som menneske, er en ekstraordinær vanskelig ting. Når I nu har fået denne gave fra Guds hånd og har opnået den succes, det er at blive født som menneske, så vil I begå en stor synd, hvis I ikke gør fuld brug af en sådan gave. Vi skal forstå, at det at vi er blevet født som menneske er et resultat af, at vi har opnået og fået frugten af mange gode handlinger, som vi har udført i flere tidligere liv Denne krop er som en båd. Vores liv er som en flod, og vi er nødt til at krydse denne flod og nå vores bestemmelsessted. Vores bestemmelsessted er Det Guddommelige. Vores liv, det nuværende, er et liv, hvor vi skal leve i den nutidige verden. I denne proces hvor vi forsøger at krydse livets flod og nå frem til Det Guddommeliges bestemmelsessted, skal der værnes om og passes på den båd, vi nødvendigvis må benytte, nemlig kroppen. Denne båd må ikke få utætheder undervejs. Vi må tro på, at alle disse studerende, der er forsamlet her i dag, virkelig er gode, stærke og nye både, der ikke har nogen chance for at få utætheder. Hvis vi ikke gør noget forsøg på at bruge bådene, som de er netop nu, gode som de er og uden utætheder, eller vi alternativt udsætter det og forsøger at bruge disse både, når de er blevet ældre og har fået utætheder, så vil vores liv helt bestemt blive udsat for visse vanskeligheder og skader. Denne krop har fået navnet deha, som den har fået, fordi navnet tilkendegiver, at kroppen i bund og grund er blevet dannet af elementer, der resulterer i, at den i sidste instans vil gå til grunde. Denne krops midlertidige eller flygtige natur er indeholdt i selve det navn, den har fået. Yderligere er denne uforgængelige Guddommelige styrke, der er kommet ind i denne forgængelige krop, blevet kaldt menneskets Sjæl eller menneskets Ånd. Fordi kroppen indeholder denne uforgængelige Guddommelige Ånd, er den levende krop blevet kaldt menneske. I selve ordet manava, der betyder menneske, er vi i stand til at se Det Guddommelige, der er til stede i mennesket. Manava har tre stavelser. Den første er ma, og det er en forkortelse af ajnana eller uvidenhed, fraværet af viden. Den anden, na betyder ønsket om, at uvidenheden og fraværet af viden må forsvinde. Den tredje stavelse, nemlig va, tilkendegiver påbuddet om, at man skal opføre sig på en måde, så man får fjernet uvidenheden. Vores uvidenhed svarer til eller er synonym med døden. Følgelig er der ingen mening i at tilskrive mennesket uvidenhed. I dag glemmer vi menneskets udødelige Sjæl og tillægger alt det, der er midlertidigt og flygtigt betydning og giver ikke Det Guddommelige i os den nødvendige opmærksomhed. Dette bringer en eller anden form for skam og miskredit over selve de menneskelige kvaliteter. Det der proklamerer menneskets naturlige udtryksmåde, det der gør menneskets sande natur tydeligt for alle, kaldes Vedanta I dag her til morgen fik I nogle ideer om, hvad indisk kultur og indiske traditioner er, da I hørte det allerførste foredrag. I fik også forklaret betydningen af åndelighed. I lærte om essensen i alle verdens religioner. To aspekter af denne essens blev påpeget over for jer. Det ene er filosofi, og det andet er, at vi er nødt til at begive os hen ad den åndelige vej. Ud fra det der blev fortalt om disse to aspekter, nemlig filosofi og den åndelige vej, fik Jeg det indtryk, at I har forstået denne filosofi, fordi den står for hovedets kvaliteter, og at I til det åndelige, fordi det repræsenterer hjertets kvaliteter, i nogen grad er jer fjendtlig stemt. I synes, at disse to ikke rigtig har nogen forbindelse med hinanden. Det er ikke muligt, at den ene eller den anden af disse ting kan distancere sig fra eller ignorere den anden. Hvis der ikke er noget hjerte, så er det til ingen nytte at have hovedet. Selv om man skulle have hovedet, så er der ikke brug for det, hvis der ikke er noget hjerte. Derfor gælder, at hvis vi i vores liv 14

15 ikke har nogen af disse to, nemlig hovedet eller hjertet, så vil livet blive fuldstændig nyttesløst. Det er den første absolut vigtige betingelse, at vi ved brug af vores hoveder foretager alle nødvendige undersøgelser i relation til filosofi. Efter vi har foretaget de nødvendige undersøgelser med hovedet, bør vi forsøge at nå hjertet. Det er vores åndelige vej. Den første interesserer sig for information og den anden for transformation. Hvis vi ikke indsamler informationer, er det ikke muligt at opnå transformation Nogle mennesker, fra forskellige egne af verden, har forsøgt at forstå essensen, der er indeholdt i alle verdens religioner. De prøver ikke blot at forstå essensen i alle religioner, men også den essens, der er indeholdt i alle kulturer i verdens forskellige lande. De forsøger at forene dem. Når vi foretager de nødvendige undersøgelser af andre landes religioner, bliver det indlysende for os, at alle disse religioner er blevet grundlagt af vise mennesker som et resultat af deres egne oplevelser. Faktum er, at disse religioner er blevet grundlagt af mennesker, hvor vise og fromme de end måtte have været. Men dette lands religion er ikke noget, der er blevet grundlagt af mennesker. Den er blevet grundlagt af Gud. Denne ene religion, eller essensen af alle dette lands religioner, har ingen forbindelse med noget, der er udsprunget af menneskelige oplevelser. Den er ikke fremkommet som et resultat af nogen bestræbelse fra menneskets side. Dybest set er den fremkommet fra Gud Selv, og det er grunden til, at den kaldes Veda ernes religion. Han der grundlagde menneskenes religion i dette land, Han der gav retningslinjer for menneskenes religion i dette land, og Han der i sandhed har været kilden til dette lands religion, er ikke et menneske, men Han er alle menneskers menneske, det er Gud. Veda erne er meget gamle, har ingen kendt oprindelse, der kan beskrives, og er tidløse. Veda erne har ikke noget behov for støtte fra nogen kant, eftersom de støtter sig selv. I virkeligheden er Veda erne Guds åndedrag, og den vediske religion, der er blevet grundlagt i Indien, har sin oprindelse i Guds åndedrag. På denne måde er det sådan, at Guds religion er Indiens religion. Af alle religioner i hele verden forekommer det for os, at Indiens religion, religionen der altid har været i baghovedet på inderne, er livsåndedrættet og er den strøm, der flyder gennem alle denne verdens religioner. Andre landes religioner er ganske bestemt lige så hellige og indviede, men har kun været det inden for en bestemt begrænset tidsperiode. På den anden side er dette lands religion noget, der ikke har nogen begyndelse og ikke vil have nogen afslutning Skønt nogle religioner i den øvrige verden anviser os en lidt anderledes vej og afviger fra hinanden i mindre spørgsmål og nogle gange tilsyneladende synes at være uenige i spørgsmålet om deres bestemmelsessted, må vi acceptere og tro på, at det essentielle indhold i alle disse religioner er et og det samme, og det har forbindelse med Den Guddommelige Gnist (Atma). Skønt det menneskelige legeme er dannet af mange forskellige organer, forstår vi, at hjertet er det allervigtigste grundlag og den allervigtigste støtte for alle disse organer. Det leverer det livsvigtige blod til alle de andre organer. Tilsvarende ser vi bestemt mange forskellige religioner over hele verden, men vi må godtage og tro på, at det indiske synspunkt er som hjertet, der leverer det livsvigtige blod til alle andre religioner i verden. Der opstår måske en vis tvivl hos jer, når Jeg beskriver situationen på denne måde. Jeres tvivl går antageligt på følgende. Hvordan kan det være, at store helgener, store mænd inden for religioner, kun blev født i Indien, og at Veda erne selv blev født i Indien? Hvordan kan det være, at disse Veda er og de mennesker, der gjorde rede for dem, ikke blev født i andre lande? Gud er til stede over alt. Gud er allestedsnærværende. Derfor er Veda erne, der udelukkende er Guds åndedrag, også allestedsnærværende, og bør derfor findes over alt. Veda ernes lyde, essensen af Veda erne, Veda ernes velduft, er i sandhed at finde i hele verden. Her kommer et lille eksempel. Hvornår fandt vi ud af, at Jorden har kraften til at tiltrække? Det skete, da en vesterlandsk videnskabsmand ved navn Newton gennem sit eksperiment, gennem sin intelligens og gennem sit arbejde opdagede, at der er en tiltrækningskraft kaldet tyngdekraften, der er naturlig for verden. Fra den dag af begyndte vi at tro på, at Jorden havde kraften til at tiltrække. Men havde Jorden ikke kraften til at tiltrække før Newton? Fænomenet tyngdekraft kan ganske bestemt ikke have haft en særskilt begyndelse. Faktisk er det sådan, at lige siden Jorden opstod, har den haft kraften til at 15

16 tiltrække. På samme måde som et enkelt vesterlandsk individ ved navn Newton efter sine anstrengelser og efter sine undersøgelser afslørede det allerede eksisterende faktum, at Jorden har kraften til at tiltrække, så er det også et faktum, at Veda erne er det livsåndedræt, som vi har fået af Gud, og at det var noget, der blev afsløret og fundet gennem indiske helgeners anstrengelser. På samme måde som der er meget sandt i erklæringen om, at Newton gennem sine anstrengelser og sine undersøgelser opdagede, at Jorden har kraften til at tiltrække, er præcis den samme mængde sandhed indeholdt i erklæringen om, at indiske helgener og borgere i Indien, gennem deres anstrengelser og undersøgelser, har opdaget, at Veda erne og Veda ernes lyde og den indre betydning, der er indeholdt i Veda erne, er sendt fra Himlen. På tilsvarende vis opdager intelligente mennesker, der tilhører et bestemt land, noget, der har relation til naturen, og folk der tilhører et andet land opdager igen nogen andet, der har relation til den ydre verden dette er at ligestille med det, at intelligente mennesker i dette land opdager noget åndeligt. Det med at indbyggere i forskellige lande opdager noget nyt og præsenterer deres opdagelser for resten af verden, har været et hævdvundet fænomen over hele verden. Vi bør virkelig ikke udnytte denne situation til at betragte hverken et bestemt lands filosofi eller den åndelige vej dette land har sluttet sig til som værende noget, der er særegen, og som dette land har monopol på. Den slags sandheder tilhører virkelig hele verden Den forskel som mennesket skaber med hensyn til de ideer, som vi udvikler angående filosofi og åndelige veje, foregår kun i sindet. De forårsager derfor vanskeligheder fra tid til anden. Åndelighed og filosofi er to ting, der er tæt forbundet med hinanden, og som går hånd i hånd. Det er noget, som vi bør acceptere og tro på. Vi bør ikke lede efter forskelle mellem disse to og betragte en af dem som hovedet og den anden som hjertet Her kommer et lille eksempel. På et træ ser vi et stort antal forskellige frugter. Disse frugter prøver ikke at få kontakt med os, så snart vi ser dem. Når vi ser dem, overtaler vores sind os og tilskynder os til at gå hen til frugterne. Så snart vi går tæt hen til frugterne, opstår der en fristelse efter at få disse frugter. Så vi bukker os ned og samler en sten op i hånden. Så snart vi har stenen i hånden, vil vores skulder hjælpe os med at kaste stenen mod frugterne. Nu falder frugten til jorden, og hånden tager frugten op og fører den til munden. Gradvist når denne frugt maven. Nu kan vi så spørge, hvad der var ansvarlig for, at frugten nåede frem til vores fordøjelsessystem. Kan vi beslutte, om det er hånden eller skulderen, der er ansvarlig, eller om det er stenen eller sindet, der er ansvarlig, eller om det i sidste instans er frugten selv, der er ansvarlig? Det er kombinationen af og alle disse forskellige individuelle størrelsers fælles anstrengelser, der har resulteret i denne ene afsluttende handling, nemlig at frugten nåede vores fordøjelsessystem. Således er det kun, når vi er i stand til at koordinere essensen i alle religioner, alle religionernes mål og også indholdet af forskellige folkeslags filosofier og betragter dem som værende en størrelse, der indeholder Den Guddommelige Ånd, at vi kan slippe af med vores tvivl og tilfredsstille vores sult efter fred ved at forstå denne ene Guddommelige sandhed. Hvis man tager alle disse religioner, hvad enten det er hinduismen, parsi-religionen, buddhismen, kristendommen eller islam, og man tager dele af dem og gør sig erfaringer med disse dele, så er der ingen tvivl om, at man vil opnå en vis mængde glæde. Men det betyder ikke, at vi skal opgive nogen af dem, eller kun skal tage nogen af dem til os. Vi må forstå, at der i dem alle er en fælles faktor, der angår Det Guddommeliges Enhed, Den Guddommelige Gnist, og at det alene er denne erkendelse, der vil give en fuld forståelse af og gøre det muligt fuldt ud at anvende disse forskellige religioner Vores evne til at fatte og erhverve os en komplet og fuldkommen viden er mangelfuld, og er i mange tilfælde helt forsvundet. Det er grunden til, at når vi ser på en religion, så forstår vi ikke alle aspekter af den, men vi tager en mindre del af den og danner os en mening. Mange af jer har måske hørt historien om nogle blinde mænd, der kommer hen til en elefant og rører ved den. En af de blinde mænd, der tilfældigvis rører ved elefantens snabel, får en fornemmelse af, at det er et stort træs store rod, og derfor tænker han, at elefanten er som et træs rod. En anden blind mand rører tilfældigvis ved et af benene, og han føler, at det er som 16

17 en søjle og konkluderer, at en elefant er som en søjle. En anden blind mand rører ved elefantens øre, og han tænker, at det er en stor vifte og konkluderer, at elefanten har form som en vifte. En anden af de blinde mænd rører ved elefantens mave og tror, at det er en kæmpestor mur og konkluderer, at en elefant ser ud som en stor mur. Således kommer hver eneste af disse personer, der kun har berørt en del af elefanten, til en konklusion, der er baseret på det indtryk, denne del skabte; at elefanten ser ud som denne særlige del. Indbyrdes er de ikke i stand til at forstå, at det er kombinationen af alle disse individuelle dele, der i virkeligheden udgør elefanten. Når folk fra forskellige lande således ser på en af verdensreligionerne, ser de kun en del af den, og ligesom de blinde mænd tænkte om elefanten, ser hver enkel kun en del af en verdensreligion og tror, at denne religion kun er denne del. Hver for sig er de ikke i stand til at fatte det store billede. Vi bliver nødt til at forstå, at den sande religion er en kombination af alle de individuelle komponenter, som hver af os finder frem til. Vi må tro på, at denne religion i sit inderste væsen er som den hellige prema eller kærlighed. I går fortalte Jeg jer, at der kun er én religion, og det er kærlighedens religion I et af foredragene her til morgen blev ordene viden og visdom nævnt. Det blev fortalt, at der er stor forskel på viden og visdom. Viden er noget, der udelukkende er relateret til hovedet. Det er muligt, at man, ved at foretage nogle undersøgelser og ved at arbejde med specielle typer maskiner, kan bringe sig i en gunstig position, når det drejer sig om at erhverve sig viden. Man kan sige, at i et vist omfang er dette ganske simpelt boglig viden. Blot ved at tilegne os den slags viden vil vores evner til at fatte sandheden ikke blive forbedret. Det vi kalder viden, er essensen af alle videnskaber. På den anden side er visdom noget, som vi tilegner os som et resultat af praksis. Viden der opstår fra bøger, er meget forskellig fra viden, der opnås gennem erfaringer. Visdom opnås gennem erfaring. Dette fortæller os noget om selve vores livs liflige natur. Men viden, som vi har opnået fra bøger, gør os kun i stand til at erfare og forstå ordenes udtryksmåde og gruppering, den subtile måde som ideer bliver udtrykt på ved at sætte ord forskellige steder. Men det kan ikke føre jer hinsides dette. For at få jer til klart at forstå disse ting, så lad os se på eksemplet med et meget stort hav. Hvis vi tager vand fra dette hav og putter det i munden, vil vi smage, at det er meget salt. Hvis det samme saltvand bliver forvandlet til vand, der bliver forvandlet til damp af Solens varme, vil det danne skyer og komme tilbage som regn over Jorden, og dette vand vil være meget fersk. Om det er vand der strømmer i floden efter et regnskyl, eller vand der tages direkte fra havet, så er det det samme vand. Men vi bør spørge, hvor forandringen har fundet sted, hvordan denne ferskhed er fremkommet. Det er renselse. Det kan sammenlignes med visdom, der er udsprunget af erfaring. Det er kun, når vi tager indholdet, der er indeholdt i bøgernes eller skrifternes hav, og anvender vores intellekt, der kan sammenlignes med Solens varme, og omdanner den til skyer, der kan sammenlignes med kærlighed, at vores viden vil blive frisk som det vand, der kommer ned fra skyerne. Og dette kan kaldes visdom. I enhver bestræbelse og i hver en ting vi foretager os, er renselse og rensning meget essentiel. I umindelige tider har vores indiske traditioner tillagt denne praksis med at rense stor betydning I ingen af menneskets bestræbelser kan vi komme uden om denne renselsesproces. Jeg vil gerne komme med et andet lille eksempel. Alle studerende har et ur om håndleddet. Når I tager dette ur og lægger det ind i ild, vil I opdage, at det alt sammen bliver reduceret til metal eller metallisk aske. På markedet vil det alt sammen kun indbringe nogle få paisa. Men så længe det forbliver som et ur, vil det indbringe jer noget i retning af nogle få hundrede rupees. Betaler vi disse få hundrede rupees for det metal, der er indeholdt i uret? Eller betaler vi denne sum for den renselse og forvandling, som metallet har været udsat for, før det har fået form som et ur? Betalingen af de få hundrede rupees skyldes tydeligvis den forvandling, metallet har været udsat for, idet der er blevet skabt bolte, møtrikker, hjul og fjedre og de øvrige komponenter, som uret er fremstillet af. Pengene bliver ikke betalt for det metal eller det stål, der er blevet brugt for at fremstille disse bolte og møtrikker. Det er derfor ikke muligt at tillægge nogen høj værdi med hensyn til de mange forskellige individer og forskellige skikkelser, som I ser i samfundet. Hvis I virkelig ønsker at vurdere mennesker og fastsætte deres værdi, så må I finde ud af og vurdere, hvordan disse forskellige mennesker opfører sig, 17

18 hvordan deres karakter er, hvilke forandringer de har gennemgået, efter de blev født, og hvilke veje de følger. Hvis man derfor ønsker at forandre sig selv og blive et sandt menneske, altså med andre ord ønsker at blive som et menneske, så er der behov for at bekymre sig om den måde, man opfører sig på. Den respekt som inderne vil få for sig selv som gruppe eller som nation, vil ikke komme hverken gennem rigdom eller de besiddelser, de ejer, eller gennem de magtpositioner de muligvis beklæder. En sådan respekt vil udelukkende komme gennem den karakter, som de udvikler, og den opførsel de udviser Tag tilfældet med Ravana. Vi ved fra vores mytologi, at på den tid hvor Ravana levede, var der ingen andre mennesker, der havde besiddelser eller rigdomme i samme grad, som Ravana havde. Ravana besad alle magt-embeder, som man kunne råde over. Han havde derfor al den magt, man kunne få. På trods af dette er det værd at bemærke det faktum, at Ravana blev udsat for store vanskeligheder mod slutningen, og at han mistede livet i kamp. Vi bør sammenligne dette med det, der skete for Rama. Forsætligt og villigt opgav Han alle Sine besiddelser. Han opgav Sit kongerige, og Han gik ud i skoven i adskillige år. Til sidst blev Han tilskrevet æren for at have opretholdt rigtig handling i dette land. Ud fra den forskel der er mellem Ravana, der havde alle tænkelige besiddelser, embeder og magt, og Rama der villigt opgav alle Sine besiddelser, embeder og al magt, kan vi konkludere, at vi ikke skal tillægge hverken besiddelser, embeder eller noget andet betydning. Vi bør udelukkende tillægge karakter og stræben efter en korrekt adfærd betydning. Heraf kan vi slutte, at penge kommer og går, mens moral kommer og vokser. Det er udelukkende i denne sammenhæng, at vi ofte siger: Rigtig handling beskytter dem, der praktiserer rigtig handling. Dette betyder ganske enkelt, at de af os der beskytter rigtig handling, til gengæld vil blive beskyttet af rigtig handling. Det er essensen i indisk kultur. Men hvordan kan vi vide, hvad der er rigtigt? Det er noget, som I alle vil få kendskab til senere, efterhånden som dagene går Spørgsmålene der relaterer til erklæringen om, at Gud er allestedsnærværende, og at Gud er alvidende, vil blive behandlet detaljeret. I denne forbindelse bør vi gøre os klart, at når det gælder det menneskelige liv, så understøttes det først og fremmest af de fem sanser. Disse fem sanser kaldes høre, føle, se, smage og lugte. Vi bør også se på de fem stoflige elementer. De er jord, vand, ild, luft og æter. Vi er nødt til at undersøge og spørge, hvor disse elementer befinder sig, og hvad det er, der kommer ud af kombinationen af disse fem elementer. Yderligere må vi spørge, hvorledes disse stoflige elementer er forbundet med høre, føle, se, smage og lugte. Vi må notere os, at disse fem fornemmelser eller vidensanser kun er til stede set under et i jord. Alle fem er ikke til stede i vand, ild, luft eller æter. På grund af at alle disse fem vidensanser er indeholdt i jord, er den temmelig tung, og det er årsagen til, at jord er i stand til at blive ét sted som en massiv masse. Det andet element er vand. I vand vil I finde, at en af disse sanser er forsvundet, og det er lugtesansen. Vi lugter ikke vand, men vi har lyd, berøring, form og smag. Disse fire er indeholdt i vand. Så vand er ikke så tungt og hårdt som jord. I større udstrækning end jord er vand i stand til at bevæge sig lidt mere frit omkring. Det tredje element er ild. I denne er endnu en kvalitet forsvundet. Hverken smag eller lugt kan tilskrives ild. Vi har kun lyden, berøringen og formen, der kan stilles til skue i ilden. Derfor er den blevet lettere end både jord og vand og er i stand til at rejse sig højere og højere og gøre det endnu mere frit. Det fjerde element er luft. I luft er der kun to kvaliteter tilbage, og disse er høre og føle, lyden og berøringen. Formen, smagen og lugten er alle forsvundet, og de er ikke længere luftens kvaliteter. Så den er blevet meget let. Luft er i stand til at bevæge sig endnu mere frit omkring, og kan tage hvorhen den måtte ønske. Det femte element er æter. Den eneste kvalitet, som æter besidder, er lyd. Alle de øvrige fire kvaliteter er forsvundet, og af den grund finder vi, at æter er til stede overalt. Gud er hinsides og over alle disse vidensanser. Han har ingen af de fem kvaliteter eller stoflige egenskaber. Derfor er Han lettere end alle disse fem elementer, og Han er til stede overalt. Det betyder ikke noget, om I ser på denne beskrivelse ud fra en åndelig synsvinkel eller ud fra en videnskabelig synsvinkel. Erklæringens sandhed, der nu er kommet frem her, må nødvendigvis accepteres af alle. Det er grunden til, at Gud beskrives som Gud er mindre end det mindste og større end det største. Denne erklæring betyder, at Gud er som et uendeligt lille væsen blandt de 18

19 uendelige små størrelser. Gud er som et uendeligt stort væsen blandt de uendeligt store størrelser. Gopi erne, der har haft betydelige oplevelser med Det Guddommelige, har på et tidspunkt sunget til Herrens pris, idet de beskriver Hans kvaliteter og Hans storhed i følgende vendinger: Hvordan kan vi finde Dig? Du er til stede i alle de forskellige slags levende arter, og Du er et uendeligt lille væsen, når vi tænker på uendelige små ting. Du er som en uendelig stor størrelse, når vi tænker på uendelige store ting. Du er uendelig, og Du har udstyret os med sind, der ikke kan opfatte og end ikke kan danne sig et skøn over Dig, der er til stede i små såvel som i store ting. Du giver os denne uvidenhed, og vi vil gerne kalde Dig for tyv, en Person der har gjort noget, der har bragt os i vanskeligheder. Han er også blevet beskrevet som en, der har stjålet folks eget hjerte. Det er et spørgsmål, der har ekstraordinær interesse, fordi Gopi erne, der på det tidspunkt ikke havde nogen erfaring med åndelig praksis, der ikke havde læst nogen hellige skrifter, der ikke havde gennemført nogen ofringer eller havde haft oplevelser af Guddommelig natur, havde været i stand til at binde Det Guddommelige sammen med de enkelte individer. Den ene enkle indsats, der var nødvendig her, har forbindelse til guddommelig kærlighed, og det er det hele. For at kende Universets Herre, og for at forstå Ham og være i stand til at komme tættere på Ham, er det ikke nødvendigt at læse alle disse lærebøger. Den eneste ting I bør praktisere, og som I bør have i jeres hjerte, er guddommelig kærlighed. Men fordi de fortidige vismænd, der levede i dette land, har overleveret disse hellige tekster, der er fulde af mening, til os, er det vores forpligtelse, alle inderes forpligtelse, at læse dem og forsøge at forstå dem. Det der er indeholdt i dem, bør vi også føre ud i livet, og vi bør viderebringe essensen og de gode ting i dem til resten af verden Der findes en historie om Sankara. Efter at have læst og forstået alle Sastra erne, Upanishad erne og Veda erne opdagede han på sin vej til Benares, at der et afsidesliggende sted sad en fattig mand i en ussel hytte og gentog grammatiske regler. En af Sankara s unge disciple gik hen til hytten og forsøgte at kigge ind gennem et hul i muren. Han ønskede at bibringe eller lære denne person, der gentog grammatiske regler, noget. Han henvendte sig til denne grammatiker ved at kalde ham ignorant og sagde: Du må forstå, af du bør afholde lovsang eller gentage Herrens navn. Den rette tid for dig at gøre dette er lige nu. Lad være med at vente til du nærmer dig afslutningen på dit liv. Det er nødvendigt for os at forstå, at det er langt mere helligt at fylde vore hjerter med kærlighed end at fylde vore hoveder med alle mulige slags bøger om åndelige spørgsmål. I vore dage bliver den indiske kultur svagere og svagere. Af den grund er de studerende fra forskellige egne af dette land, der skal være vores fremtidige borgere, blevet bragt hertil og indplaceret på disse hold, som vi har organiseret. Gennem erfarne undervisere og deres foredrag forklarer vi jer ikke blot om indholdet af en enkelt tekst, men af alle Veda erne, alle Upanishad erne og alle vore øvrige åndelige skrifter. For så vidt angår jer, er det meget vigtigt, at I udvikler følelsen af guddommelig kærlighed, der er den højeste oplevelse, der proklameres af Veda erne og andre tekster, som underviserne vil fortælle jer om. Jeg velsigner jer og ønsker, at I, efter at have fået denne oplevelse, vil rejse tilbage og udvikle jer til gode borgere i Indien og være med til at reetablere dette lands herlighed og den strålende ældgamle vej. 19

20 Kapitel 3 Det menneskelige sinds natur 3.1. Præcis som en der ønsker at leve i denne verden, først bør blive et sandt menneske, bør en der ønsker at lære viden om Selvet først blive en åndelig person. Det menneskelige legeme er dannet af alle de fem elementer, og Sjælen i det har ingen binding af nogen slags. Hvis I analyserer dette nærmere, vil I finde frem til, at Sjælen inde i legemet er dets virkelige kerne. Når vi bor i et lejet hus, siger vi i daglig tale, at vi betaler leje. Vi kan spørge, om vi betaler lejen til huset eller til husets ejer. Svaret er indlysende. Men med hensyn til åndelige spørgsmål synes vi ikke at bekymre os om den slags spørgsmål. Det menneskelige legeme er som et lejet hus. Et individ bor i dette lejede hus. Individet er virkelig nødt til at betale leje til husets ejer, nemlig Gud. Han skal ikke betale leje til legemet. I sandhed er Gud ejer af det hus, vi bor i, da Han ejer legemet Dette menneskets hus bør opfattes som noget, gennem hvilket vi skal erhverve os viden og visdom. Åndelig viden fortæller os, at Det Guddommelige opholder Sig i dette legeme, skønt vi betragter selve legemet som en forgængelig størrelse. Vi kalder det også for kshetra, et sted hvor noget lever. Disse antagelser opstår på grund af det faktum, at der er noget bestandigt og varigt inde i det forgængelige menneskelige legeme. Denne morgen blev der behandlet to begreber, nemlig det forgængelige og det uforgængelige. Vi bør kende den forbindelse, der eksisterer mellem disse to begreber. Alt hvad I ser i denne verden, er forgængeligt. I virkeligheden er alle de levende eksistenser, som I ser omkring jer, forgængelige. Den eneste uforgængelige størrelse er den individualiserede sjæl, der er indeholdt i de levende eksistenser, som I ser. Hvis I ønsker at forstå dette på en let måde, så må I acceptere og tro på, at alt hvad der undergår forandring, alle ting der forvandler sig over tid, er forgængelige størrelser. Det menneskelige legeme forbindes med seks stadier af forvandling. Disse seks er: Fødsel, vækst, forandring, evolution, død og tilintetgørelse. Fordi legemet passerer gennem alle disse faser, og fordi legemet ikke er varigt, tillægger vi det tilintetgørelsens eller forgængelighedens kvalitet Forskellen mellem forgængelighed og uforgængelighed er noget, der er meget fin, noget der er meget lille. Hvis der ikke finder nogen tilintetgørelse sted, så vil vi ikke være i stand til at fatte, hvad der er varigt eller uforgængeligt. På den anden side gælder, at hvis der ikke var nogen bestandighed eller uforgængelighed, så ville vi ikke kunne forstå, hvad det er, der bliver tilintetgjort. Engang imellem vil disse aspekter give jer en lektion i, at de er forbundet til hinanden, at de i virkeligheden er så tæt forbundet til hinanden, at det ene ikke kan adskilles fra det andet. Der er, hvad der står i Bhagavad Gita kapitel 13, hvor kshetra en og Kshetragna en, det vil sige stedet og den, der bor på stedet, behandles. I meget klare vendinger forklares her forholdet mellem boligen og den, der bor i boligen. Vi er nødt til at foretage en undersøgelse og spørge, om realiseringen af Selvet eller Sjælen er den endelige fuldbyrdelse. Men det er ikke afslutningen på undersøgelsen. Selvfølgelig forstår vi ud fra en sådan undersøgelse, hvad der er menneskets forgængelige del, og hvad der er hans uforgængelige del. Men der er noget, der hverken er legemet eller Sjælen. Dette noget er det, der kan kaldes Altings Herre, og det transcenderer begge disse størrelser. Vi kan først opfatte det, som om vi har nået målet med vores øvelser, når vi bliver i stand til at realisere denne Altings Herre. Der findes et lille eksempel på dette. For at finde sin herre, går en tjener ind i huset og træder ind i et mørkt værelse. I det mørke værelse forsøger han at røre ved og føle på alt, hvad der er derinde. Efterhånden som han bevæger sig omkring i det mørke værelse og forsøger at røre ved og føle på de forskellige ting, vil han sandsynligvis på et tidspunkt komme til at røre ved en stol og sige, at det ikke er hans herre. Herefter rører han måske ved en bænk, og han vil sige: Nej! Det er ikke min herre. Nu rører han måske ved en slags kasse, og igen vil han sige: Nej! Det er ikke min herre. Denne form for undersøgelse vil føre ham 20