Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 1.6. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 1 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3, samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Akkrediteringsrådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Kriterium 1 Akkrediteringsrådet bemærker, at det er uklart, hvordan den løbende dialog med uddannelsens dimittender er blevet anvendt til at sikre uddannelsens relevans og kvalitet. Desuden bemærker Akkrediteringsrådet, at det er uklart, om uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse på et akademisk niveau. Akkrediteringsrådet 14. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Kriterium 2 Akkrediteringsrådet bemærker, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi på campus i Aarhus udbydes i nær tilknytning til forskningsmiljøet i Emdrup. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 Kriterium 4 Akkrediteringsrådet bemærker, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt årsagerne til frafaldet, som i to år har været mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan, samt at det endnu er uklart, om de tiltag, som universitetet har iværksat, vil have en effekt. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker, at universitet har identificeret problemer med uddannelsens frafald og gennemførselstid, men at de iværksatte tiltag ikke vurderes at bygge på en analyse af årsagerne til problemerne, og at det derfor er uklart, om tiltagene vil have en effekt. Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at det er uklart, hvilken betydning den kommende frafaldsstrategi på det ny Faculty of Arts vil få for kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi. Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Turnusperioden for kandidatuddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 12. juli 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.pæd. i pædagogisk filosofi Master of Arts (Education) in Philosophy of Education Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point.

3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 7747 AUDD 7747 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for filosofi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets betingede positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Akkrediteringen er gældende til og med 15. december 2012, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Følgende uddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Bachelor i filosofi, i idéhistorie, i teologi, i psykologi, i pædagogik, i uddannelsesvidenskab eller i anvendt filosofi. Humanistisk, naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig bachelor med tilvalg af filosofiske, idéhistoriske og/eller pædagogiske moduler af et omfang på mindst 30 ECTS-point. Professionsbachelor som folkeskolelærer, pædagog, socialrådgiver Følgende professionsbacheloruddannelser er adgangsgivende til suppleringsuddannelsen i pædagogisk filosofi: Sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller jordemoder. Det forudsættes, at ansøgeren ved optagelsen på uddannelsen har læsefærdighed i faglitteratur på dansk, norsk (bokmål) og svensk, samt i engelsk plus mindst et andet hovedsprog. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Emdrup og Aarhus. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for UBST. Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Eller på ubst@ubst.dk Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Grundoplysninger... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for pædagogisk filosofi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for pædagogisk filosofi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi består af: Kernefaglig ekspert Professor Hansjörg Hohr, Pædagogisk Institut, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet Aftagerrepræsentant Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Studerende Stud.mag. Thomas Hansen, filosofi, Syddansk Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 28. marts 2011 modtaget supplerende dokumentations vedrørende uddannelsens studieordning og erhvervsprofil 4. april 2011 modtaget supplerende dokumentation vedrørende forholdet mellem indskrevne og ressourceudløsende studerende, VIP-timeforbruget i Aarhus og udbuddet af valgfag i Aarhus Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 2. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 13. maj 2011 Høringssvar modtaget 27. maj 2011 Supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 8. juni 2011 Sagsbehandling afsluttet 9. juni 2011 Bemærkninger DPU/AU vil sammen med det tidligere Teologiske Fakultet og det tidligere Humanistiske Fakultet indgå i det nye hovedområde Arts (på dansk: Det Kulturvidenskabelige Fakultet), der bliver organiseret i tre store institutter og et institutlignende center. Arbejdstitlerne på de nye Institutter er: Institut for uddannelse og læring (DPU) Institut for samfund og kultur Institut for æstetik og kommunikation 5

10 Center for universitets- og ungdomsuddannelsespædagogik Det har været afgørende for beslutningen om denne organisering at en væsentlig del af uddannelserne og forskningen ved DPU har en sektorspecifik karakter med en række aftagere og eksterne interessenter, som fordrer en entydig organisatorisk kontaktflade. Hertil kommer at det tidligere DPU i forvejen er organiseret tværfagligt med forskning og uddannelser på tværs af fagligheder og nuværende institutter, hvilket tilsiger en fortsat organisering af DPU i en samlet enhed. En kommende strategiproces skal medvirke til at styrke DPU profil som Danmarks centrum for uddannelsesforskning og pædagogiske forskning, samt uddannelser særligt inden for førskoletilbud, grundskolen og livslang læring. Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi vil således fortsat være et væsentligt element i DPU udbud af specialiserede pædagogiske kandidatuddannelser (Supplerende dokumentation modtaget 28. Marts 2011). 6

11 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering. Det vurderes, at det inden for en periode på et år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som vil kunne rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegørelser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil opfylde kriterierne for kvalitet og relevans og derved opnå en positiv akkreditering. Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studerende, at uddannelsen fortsætter i perioden. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriteriet om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet det er uklart, hvordan den løbende dialog med uddannelsens dimittender er blevet anvendt til at sikre uddannelsens relevans og kvalitet. Dertil kommer, at det vurderes at være uklart, om uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse på et akademisk niveau. - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), idet universitetet ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi på campus i Aarhus udbydes i nær tilknytning til forskningsmiljøet i Emdrup. - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), idet universitetet ikke i tilstrækkelig grad har undersøgt årsagerne til frafaldet, som i to år har været mere end 33 % højere end på hovedområdet på landsplan, samt at det endnu er uklart, om de tiltag, som universitetet har iværksat, vil have en effekt. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), idet universitet har identificeret problemer med uddannelsens frafald og gennemførselstid, men at de iværksatte tiltag ikke vurderes at bygge på en analyse af årsagerne til problemerne, og at det derfor er uklart, om tiltagene vil have en effekt. Dertil kommer, at det vurderes at være uklart, hvilken betydning den kommende frafaldsstrategi på det ny Faculty of Arts vil få for kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

12 Grundoplysninger Udbudssted Emdrup og Aarhus Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Optaget pa kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi er ikke opdelt mellem Campus Emdrup og Campus Århus, hvorfor det ikke er muligt at opgive nøjagtige tal for, hvor mange studerende, der er knyttet til de enkelte campusser. Derfor er antallet af studerende i nedenstående opgørelse pa campusniveau baseret på de studerendes fordeling i undervisningstilmelding pa modul 1, Pædagogikkens idéhistorie I: Begrebshistorie. Her var i efteråret 2009 tilmeldt 21 studerende i Emdrup (63,6 %) og 12 i Århus (36,4 %). Ligeledes registreres studenterårsværk (STÅ) heller ikke opdelt mellem Emdrup og Århus, hvorfor STÅ-opgørelsen er opdelt på basis af den ovenstående procentfordeling. STÅ-tallet er baseret på kalenderåret 2009, da opgørelsen for perioden 2009/2010 endnu ikke er tilgængelig (Dokumentationsrapport, s. 16). 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil Gennem studiet sættes kandidaten i stand til selvstændigt at videreudvikle sine faglige kompetencer, herunder færdigheder i kritisk at udbygge sit kendskab til allerede eksisterende pædagogiske og filosofiske teorier at analysere og vurdere nye pædagogiske og filosofiske teorier, bestemme deres systematiske og historiske problemhorisont, samt give en sikker begrebslig bestemmelse af pædagogiske og filosofiske teoriers forudsætninger og perspektiver at identificere andre fagligheders pædagogisk-filosofiske forudsætninger, implikationer og perspektiver. Gennem arbejdet med den pædagogisk-filosofiske substans opøves kandidatens almene intellektuelle og sociale kompetencer, herunder kompetence til selvstændigt og i samarbejde med andre at forstå og bearbejde komplekse tekster udføre begrebslig afklaring på tværs af forskellige fag og traditioner formidle mellem forskellige faglige og professionelle kulturer bestemme uklare baggrundsantagelser og forudsætninger anvende pædagogisk-filosofisk viden konstruktivt på andre områder. Gennem studiet udvikles kandidatens praksiskompetencer, herunder færdigheder i at planlægge, strukturere og gennemføre et større selvstændigt projekt Studieordning for Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, november 2005 (revideret maj 2007) tage kritisk stilling til etiske dilemmaer reflektere kritisk, normativt og perspektiveret over egen og andres praksis fremstille pædagogisk teori i politisk, idéhistorisk og etisk perspektiv identificere og tydeliggøre etiske dilemmaer og valgmuligheder formidle komplekse problemstillinger. (Gældende studieordning, Samlet ansøgning, s. 40) 9

14 Viden og forståelse Kandidaten har viden om den pædagogiske filosofis historiske udvikling. Kandidaten kender til de væsentligste problemstillinger, teorier og argumenter indenfor den pædagogiske filosofi. Kandidaten kender til samspillet mellem filosofi, den idéhistoriske udvikling og udviklingen af opdragelse og uddannelse. Kandidaten forstår og kan på et videnskabeligt grundlag reflektere over samspillet imellem filosofiske problemstillinger og uddannelses- og opdragelsesmæssige problemfelter i samtiden. Kandidaten har på et videnskabeligt grundlag fået overblik over og indsigt i nutidens væsentligste pædagogisk filosofiske positioner og diskussioner, samt evnen til at relatere disse til samtidige filosofiske, pædagogiske og uddannelsesorienterede diskussioner. Kandidaten har på et videnskabeligt grundlag opnået viden og forståelse, der bl.a. giver grundlag for at undervise ved de pædagogiske uddannelser, hvor indsigt i pædagogisk teori og dens udvikling indgår. Færdigheder Kandidaten har færdighed i at behandle filosofiske begrebsdannelser og begrebs- og forståelsesmæssige aspekter af pædagogiske og uddannelsesmæssige problemer. Kandidaten har færdighed i at analysere pædagogiske teoridannelser og deres grundlag. Kandidaten kan på baggrund af udtalte og uudtalte forudsætninger kritisk vurdere sådanne teoridannelsers gyldighedsområde, betydning og legitimitet. Kandidaten kan fremstille og formidle komplekse begrebsmæssige sammenhænge sådan som disse manifesterer sig i pædagogisk filosofiske diskussioner til fagfæller og til ikke-specialister, og på et videnskabeligt grundlag deltage kvalificeret i sådanne. Kompetencer Kandidaten har erhvervet kompetence til at vurdere og afveje sammenhænge inden for uddannelse og pædagogik, hvor der er tale om uenigheder og diskussioner, der fordrer nye løsningsmodeller, idet de involverer fundamentale forhold af begrebsmæssig og forståelsesmæsssig karakter. Kandidaten har erhvervet kompetence til at deltage i og igangsætte udviklingsaktiviteter, hvor det på grund af mange forskellige forudsætninger og holdninger er afgørende at kunne vurdere, afveje og analysere pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige standpunkters forudsætninger og konsekvenser. Kandidaten har erhvervet kompetence til at deltage i projekter og projektforløb, hvor det er afgørende, at der sikres etablering af fælles og klare forståelsesrammer og begrebsdannelser. Kandidaten kan reflektere kritisk over egen indsats og fagligt videreudvikle denne. Den enkelte kandidat kan kvalificere og tone sine faglige kompetencer i forhold til arbejdsområder som f.eks. undervisning, planlægning, udviklingsarbejde, ledelse, rådgivning, vejledning, evaluering, konsulentbistand og forskning. (Revideret studieordning gældende fra september 2011, Samlet ansøgning, s. 110f) Denne rapport refererer til både den gældende og den reviderede studieordning for uddannelsen, da en opdateret udgave af studieordningen er godkendt i december Udgangspunktet for denne rapport er dog den gældende studieordning; hvor den reviderede studieordning inddrages, er dette tydeligt markeret (Dokumentationsrapport, s. 3). 10

15 Uddannelsens struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 1. Pædagogikkens idéhistorie I: Begrebshistorie 15 ECTS 2. Pædagogikkens idéhistorie II: Aktuelle retninger 15 ECTS 3. Praktisk filosofi 15 ECTS 4. Filosofiens pædagogik og pædagogikkens filosofi 15 ECTS (Gældende studieordning, Samlet ansøgning, s. 40) Et af to obligatoriske moduler 15 ECTS Tilvalgsmoduler 15 ECTS Speciale 30 ECTS 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Pædagogikkens filosofi- og idéhistorie 15 ECTS Erkendelse, viden og læring 15 ECTS Moderne pædagogisk filosofiske retninger Pædagogisk filosofisk værklæsning 10 ECTS 15 ECTS Pædagogisk filosofisk forskningsseminar/ fri emneopgave 10 ECTS Etik, normativitet og dannelse 15 ECTS Valgfag 10 ECTS (Revideret studieordning gældende fra september 2011, Samlet ansøgning, s. 114) Speciale 30 ECTS Denne rapport refererer til både den gældende og den reviderede studieordning for uddannelsen, da en opdateret udgave af studieordningen er godkendt i december Udgangspunktet for denne rapport er dog den gældende studieordning; hvor den reviderede studieordning inddrages, er dette tydeligt markeret (Dokumentationsrapport, s. 3). 11

16 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet nedsatte et aftagerpanel (advisory board) for kandidatuddannelserne på Institut for Pædagogik i efteråret 2010, som udover pædagogisk filosofi inkluderer kandidatuddannelserne i pædagogisk antropologi og pædagogisk sociologi. Det fremgår af universitetets høringssvar, at aftagerpanelet mødes på ad hoc basis, og at det vil blive inddraget systematisk i kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af uddannelserne i henhold til de behov og krav, der er til inddragelse af Advisory Boards. DPU/AU vil i forbindelse med fusionen med det tidligere Humanistiske Fakultet og det tidligere Teologiske Fakultet og det deraf følgende arbejde med at udvikle fælles retningslinjer for, hvorledes Advisory Boards og aftagerpaneler skal inddrages inden for rammerne af universitetets kvalitetspolitik, tage dette spørgsmål op (Høringssvar modtaget 27. maj, s. 1). Det fremgik af besøget på uddannelsen, at deltagerne i aftagerpanelet er udvalgt på baggrund af indstillinger fra de faglige miljøer på instituttet. I aftagerpanelet sidder repræsentanter fra: TDC Dansk Magisterforening LO KL Rambøll Management Mannaz Teologisk Pædagogisk Center UC Syd UC Sjælland UC Metropol Københavns Universitet Det fremgår af Bilag 1.3: Referat af Advisory Board-møde den 6. december 2010, at der kun deltog fire repræsentanter på det første møde fra LO, DM UC Metropol og UC Syd. Af universitetets høringssvar fremgår det, at DPU/AU vil gerne gøre opmærksom på, at deltagelse for medlemmerne i et Advisory Board er et con amore engagement. Medlemmerne får hverken aflønning eller deres transportudgifter refunderet, men deltager i dette kvalitetsudviklingsarbejde af lyst og interesse. Da de fleste af medlemmerne i Advisory Board et besidder ledende poster i de organisationer, hvor de har deres daglige virke, og derfor har en travl normal arbejdsdag, er det klart, at de som oftest vil være nødt til at prioritere dette arbejde på bekostning af deltagelse i et Advisory Board-møde, såfremt at tidspunktet for et Advisory Board-møde kolliderer med deres almindelige arbejde. [Dertil kommer] at flere af Advisory Board-medlemmerne fra Jylland måtte melde afbud samme dag, som mødet blev afholdt, da de ikke kunne komme til København grundet det voldsomme snevejr i dagene omkring afholdelsen af Advisory Boardmødet den 6. december 2010, se afbuddet fra Eberhard Harbsmeier i bilag 2. At medlemmerne tager deres deltagelse i Advisory Board et seriøst, fremgår af deltagelsen på det seneste møde i møde i Advisory Board et (29. april 2011), hvor den eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk sociologi og en ny kandidatuddannelse i Educational Anthropology blev drøftet. På dette møde deltog Tonny Johansen (Rambøll Management Consulting A/S), Morten Smistrup (LO), Nikolaj Lubanski (UC Metropol), Birgit Jung (Mannaz), Lars Thore Jensen (UCSJ), Eberhard 12

17 Harbsmeier (Teologisk Pædagogisk Center) og Helle Bundgaard (studieleder på Antropologi, KU) på trods af, at dette møde blev afholdt en fredag eftermiddag fra kl (Høringssvar modtaget den 27. maj, s. 2). På aftagerpanelets første møde deltog desuden en række repræsentanter fra universitetet herunder prodekan for uddannelse, studieleder og studiekoordinatoren for kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi. Af referatet fremgår, at aftagerpanelet diskuterede studieordningen for kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi, som aktuelt er under revision. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at uddannelsens ledelse har forholdt sig til dialogen med aftagerpanelet, som så et overordnet behov for at tydeliggøre uddannelsens erhvervsprofil. Aftagerpanelets konkrete anbefalinger har haft direkte konsekvenser for den reviderede studieordning. F.eks. er der et øget fokus på, at de studerende skal lære at tilrettelægge undervisningsforløb, og eksamen på et enkelt modul er ændret fra intern til ekstern censur på baggrund af diskussionen med aftagerpanelet. Det fremgår yderligere, at aftagerpanelet anbefalede, at ergo- og fysioterapeuter kunne få direkte adgang til uddannelsen uden først at have gennemført en suppleringsuddannelse. Selvom universitetet oprindeligt også var interesseret i at åbne op for denne mulighed, så fremgår det af den supplerende dokumentation modtaget 9. juni 2011, at denne udvidelse af adgangskravene ikke vil blive gennemført. Det fremgik af mødet med ledelsen, at der før efteråret 2010 ikke har været organiseret en systematisk dialog med aftagere omkring uddannelsen, og at der var generel tilfredshed med formen og indholdet af dialogen med det aktuelle aftagerpanel. DPU har tidligere haft et mere overordnet aftagerråd, som har rådgivet ledelsen om mere strategiske perspektiver på institutionens uddannelsesportefølje, men ikke forholdt sig specifikt til den enkelte uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er etableret et aftagerpanel, som dog er helt nyt og kun har holdt et møde. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at aftagerpanelet repræsenterer et bredt udsnit af aftagere med relevans for kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi primært fra professionshøjskolerne. Det vurderes samtidig, at aftagerpanelets tilbagemeldinger er blevet diskuteret og indarbejdet i den reviderede studieordning. Dialog med aftagere Universitetet redegør samtidig for, at aftagerpanelet kun udgør et element af dialogen med repræsentanter fra dimittendernes arbejdsmarked. Censorkorpset og en arbejdsmarkedsanalyse fra 2009 indgår ligeledes i den løbende sikring af uddannelsens relevans. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i censorkorpset indgår relevante aftagere for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi. Procedurerne for dialogen med censorkorpset blev uddybet på mødet med uddannelsens ledelse, hvor det fremgik, at censorerne primært anvender skemaet for at give tilbagemeldinger, hvis de havde identificeret problemer, og at den mere uformelle dialog om de enkelte moduler primært foregår mellem underviseren og censoren på eksamensdagen. I dokumentationsrapporten fremhæves desuden en arbejdsmarkedsanalyse, som blev gennemført i 2009 af konsulentfirmaet Damvad, og som dækker alle uddannelser på institutionen: Analysen har haft til formål at kortlægge kandidat- og masterdimittenders karriereveje; at indhente såvel dimittenders som aftageres vurdering af uddannelsernes kvalitet og relevans, samt at undersøge, hvilket potentiale DPU har i forhold til at udvikle uddannelser inden for områder på arbejdsmarkedet, hvor der er et udækket kompetencebehov (Dokumentationsrapport, s. 5). Undersøgelsen bestod bl.a. af en spørgeskemaundersøgelse blandt arbejdsgivere (445 respondenter) med 15 opfølgende interviews. Det fremgår yderligere af dokumentationsrapporten, at undersøgelsen har givet universitetet en indikation af hvilke brancher og hvilke stillinger, dimittenderne fra pædagogisk filosofi finder arbejde i, men også hvilke kompetencer relevante aftagere efterspørger. Grundet et relativt lavt antal dimittender fra uddannelsen der har medført diskretionering af oplysninger i arbejdsmarkedsrapporten kan der ikke drages så mange konklusioner i forhold til denne specifikke uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 5). En konsekvens af arbejdsmarkedsanalysens generelle konklusioner har været et øget fokus på at skærpe erhvervsprofilen for 13

18 kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi, hvilket først og fremmest indebærer en øget målretning af uddannelsen i forhold til kerneaftagerne, som det faglige miljø omkring uddannelsen primært har identificeret som værende professionshøjskolerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at arbejdsmarkedsanalysen giver et helhedsbillede af DPU s uddannelsesportefølje, og at konklusionerne først og fremmest har en generel karakter, som universitetet kan anvende i det mere overordnede strategiske udviklingsarbejde. Akkrediteringspanelet vurderer således, at arbejdsmarkedsanalysen ikke anvendes konkret til at sikre relevansen af kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi. Dialog med dimittender Universitetet fremhæver dimittenddelen fra Damvads arbejdsmarkedsanalyse, som et element i dialogen med uddannelsens dimittender. Arbejdsmarkedsanalysens dimittenddel bestod af en registerundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse. Der deltog ti dimittender fra kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi i spørgeskemaundersøgelsen, og resultaterne er vedlagt dokumentationsrapporten som bilag 1.5. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at dimittenddelen af arbejdsmarkedsundersøgelsen primært har ført til en diskussion af, hvordan man kan gøre DPU s uddannelser mere relevante på arbejdsmarkedet, men akkrediteringspanelet er samtidig opmærksomt på, at det fremgår, at grundet et relativt lavt antal dimittender fra uddannelsen kan der ikke drages så mange konklusioner i forhold til den specifikke uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 5). Akkrediteringspanelet bemærker samtidig, at resultaterne af registerundersøgelsen, ikke fremgår klart af dokumentationsrapporten. Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi indgår samtidig i de løbende dimittendundersøgelser, der udarbejdes af Aarhus Universitetet hvert tredje år. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at analysen af den seneste dimittendundersøgelse aktuelt er under udarbejdelse. Det fremgår yderligere af dokumentationsrapporten, at 10 dimittender fra uddannelsen indgår i DPU s alumneforening, DPU Alumni. På mødet med underviserne blev den mere uformelle kontakt med uddannelsen dimittender uddybet. Underviserne fremhævede især Pædagogisk Filosofisk Forening, som blev oprettet i efteråret 2010, som et vigtigt forum for dialog mellem underviserne og uddannelsens dimittender. Derudover blev der på besøget på uddannelsen udleveret en analyse udarbejdet af uddannelsens undervisere, som udgør en opsamling på den løbende uformelle dialog med uddannelsens dimittender, og som blev udarbejdet i forbindelse med den aktuelle revision af studieordningen. Analysen rummer dels en redegørelse for typiske arbejdsopgaver og arbejdsgivere og dels eksemplariske profilbeskrivelser for tre studerende, deres baggrund og karriere efter studiet. Det fremgår af den supplerende dokumentation modtaget den 28. marts 2011, at profilerne er udarbejdet på baggrund af underviserne generelle erfaringer med de studerendes beskæftigelsessituation og interviews med to dimittender fra uddannelsen. Det fremgår yderligere af universitetets høringssvar, at: Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi har en usædvanlig tæt kontakt til tidligere kandidater og en løbende debat med mange af disse. Dette sikres dels på individuelt niveau, dels gennem den nyoprettede Pædagogisk Filosofisk Forening (PFF), som har afholdt en heldagskonference i Emdrup i oktober 2010 (med over 100 deltagere), og afholder et arrangement i Århus d. 25. maj 2011 (3 foredrag). Der planlægges en ny konference i Emdrup ultimo Det skal nævnes, at PFF også står bag et nyt nordisk fagfællebedømt tidsskrift Studier i pædagogisk filosofi, hvor såvel studerende som kandidater og forskere fra hele Norden deltager i redaktionsarbejdet. Dialogen med tidligere studerende har haft betydning for studieordningsrevisionen bl.a. gennem udarbejdelsen af kompetenceprofilen, men også ved at studiekoordinatoren har skaffet sig et overblik over sammenhængen mellem kandidaternes uddannelsesbaggrund, før de påbegyndte studiet i pædagogisk filosofi, deres studieforløb og senere beskæftigelse. Studiekoordinatorens undersøgelser bekræfter billedet af, at uddannelsens kandidater i høj grad finder akademisk beskæftigelse (Høringssvar modtaget 27. maj, s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at universitetet har etableret en løbende dialog med uddannelsens dimittender både i form af systematiske dimittendundersøgelser og mere uformel kontakt mellem undervisere og dimittender. Akkrediteringspanelet vurderer dog samtidig, at universitetet ikke 14

19 har givet konkrete eksempler på, hvordan dialogen er blevet anvendt systematisk til at sikre kvaliteten og relevansen af kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi. Beskæftigelse Det fremgår af dokumentationsrapporten, at det kun er muligt at dokumentere beskæftigelsen for de dimittender, der færdiggjorde uddannelsen i perioden 1. juni 2007 til 31. maj 2008, idet populationen i 2009 og 2007 var mindre end 10. (Dokumentationsrapport, s. 9) Universitetet henviser derudover til arbejdsmarkedsanalysen fra 2009, hvor 10 dimittender fra har angivet deres beskæftigelsessituation. Ingen af de 10 dimittender har angivet, at de var ledige på tidspunktet for undersøgelsen, men samtidig halvdelen angivet, at de er fortsat i den stilling, de havde, inden de begyndte på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af det aktuelle dokumentationsmateriale, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde. For at dokumentere, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse, henviser universitetet til resultaterne af arbejdsmarkedsundersøgelsen og de dimittender, der har angivet deres stillingsbetegnelse i alumneforeningen. Registerdelen af arbejdsmarkedsundersøgelsen indeholder oplysninger for 19 dimittender. Heraf er fem beskæftiget som akademiker, fem er beskæftiget med undervisning i gymnasier og erhvervsskoler og ni hører under kategorien øvrigt. I høringssvaret præciserer universitetet ovenstående opgørelser: Som beskrevet i dokumentationsrapporten, indgik i arbejdsmarkedsundersøgelsen fra Damvad en registerundersøgelse, der på grundlag af tal fra Danmarks Statikstik kortlægger, hvor dimittenderne finder beskæftigelse. DPU/AU er uforstående overfor akkrediteringspanelets vurdering af, at resultaterne fra registerundersøgelsen ikke fremgår klart af dokumentationsrapporten. Af dokumentationsrapportens side 11 fremgår det, at ud af en population på 19, er fem dimittender beskæftigede som akademiker, og fem er beskæftiget med undervisning (gymnasier og erhvervsuddannelser). De sidste ni dimittender er kategoriseret under øvrigt. Herudover er der henvisning til bilag 1.7, som er et uddrag af resultatet af registerundersøgelsen fra Damvad (Høringssvar modtaget 27. maj, s. 3). Af høringssvaret fremgår yderligere, at universitetet har nye tal for dimittendernes beskæftigelsessituation: Som det fremgår af dokumentationsrapporten (side 6) var AU s beskæftigelsesundersøgelse 2010 under udarbejdelse, da dokumentationsrapporten blev lavet. Beskæftigelsesundersøgelsen, som omfatter dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i henholdsvis 2005/2006 og 2009/2010, er sidenhen blevet afsluttet. Nedenfor følger et uddrag af resultaterne fra AU s beskæftigelsesundersøgelse 2010 vedrørende dimittenderne fra Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi. Dimittendernes besvarelser baserer sig på deres beskæftigelsessituation pr. 1. oktober Ud af i alt 23 dimitterede fra Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi i ovenfor nævnte perioder har 10 dimittender besvaret beskæftigelsesundersøgelsens spørgeskema. Af de 10 dimittender var 2 dimittender ledige på tidspunktet for besvarelse af spørgeskemaet. Begge dimittender havde afsluttet deres uddannelse inden for 6 måneder af besvarelsen af spørgeskemaet. Der var altså tale om to relativt nyuddannede dimittender. 15

20 Som det fremgår ovenfor, er 6 ud af 8 dimittender i relevant beskæftigelse på et akademisk niveau. 2 relativt nyuddannede dimittender mangler endnu at finde beskæftigelse, men set i lyset af konjunkturerne på det aktuelle arbejdsmarked er det desværre ikke en usædvanlig situation, at nyuddannede akademikere går ledige i en periode, inden de finder relevant beskæftigelse på akademisk niveau. Det skal derudover tilføjes, at mindst 4 dimittender fra Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi er blevet ph.d.-studerende. 2 ved DPU/AU, 1 som er hvervs-ph.d. ved SDU, og 1 ved Biblioteksskolen. 3 af disse 4 dimittender er fortsat ph.d.-studerende. DPU/AU er enig i, at der er behov for yderligere at styrke dokumentationen for dimittendernes beskæftigelsessituation med henblik på at skaffe mere præcise oplysninger end det talmateriale, som Damvad-rapporten indeholder. DPU/AU mener dog på baggrund af ovenstående uddybende oplysninger, at dokumentationen for at dimittenderne fra Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi finder relevant beskæftigelse på akademisk niveau er tilstrækkelig (Høringssvar modtaget 27. maj, s. 3ff). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten, at opgørelserne ikke giver et klart billede af, om de studerende finder relevant beskæftigelse. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at halvdelen af respondenterne i arbejdsmarkedsundersøgelsens dimittenddel har angivet, at de havde samme job, som da de startede på uddannelsen. Selvom det anerkendes, at uddannelsen kan have betydet, at dimittenderne har en mere kvalificeret tilgang til deres arbejde, så vurderes det, at datagrundlaget ikke giver et tilstrækkeligt tydeligt billede af, at dette skulle være tilfældet for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi. Resultaterne fra den seneste beskæftigelsesundersøgelse, som fremgår af universitetets høringssvar, viser at 6 ud de 8 respondenter, der har angivet, at de er i job, har fundet relevant akademisk beskæftigelse. Det fremgår, at undersøgelsen var henvendt til de 23 dimittender, der afsluttede uddannelsen i 2005/06 og 2009/10. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at den seneste beskæftigelsesundersøgelse heller ikke giver et klart billede af, om uddannelsens dimittender overordnet set finder relevant beskæftigelse. Det fremgik af mødet med de studerende, at der jf. også ovenstående er behov for generelt at tydeliggøre uddannelsens erhvervsprofil. De studerende gav således udtryk for, at det kunne være svært at se, hvilke jobs uddannelsen giver mulighed for. Akkrediteringspanelet er i den forbindelse opmærksomt på, at det fremgår af dokumentationsrapporten, at DPU aktuelt er ved at styrke karrierevejledningen: Fra foråret 2011 vil DPU styrke karrierevejledningen i samarbejde med Dansk Magisterforening (DM) og Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA). DPU har tidligere haft gode erfaringer med at inddrage disse eksterne organisationer i ar- 16

21 bejdet omkring afklaringen af de studerendes kompetencer og fremtidige muligheder. De konkrete rammer for samarbejdet er endnu under udformning, men vil øjensynligt komme til at inkludere oplæg, karrierebazarer og CV-tjek. Igennem disse forskellige tilbud vil DPU, DM og MA assistere de studerende til en afklaring af deres unikke kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet (Dokumentationsrapport, s. 37). Det fremgår af ovenstående, at universitetet har identificeret professionshøjskolerne som kerneaftagere, men akkrediteringspanelet bemærker, at det er uklart, hvilken rolle arbejdsmarkedsundersøgelsen og data fra alumneforeningen spiller i denne sammenhæng. Det bemærkes således, at arbejdsmarkedsundersøgelsen ikke entydigt peger på egentlige kerneaftagere for dimittenderne fra pædagogisk filosofi. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, hvordan den løbende dialog med uddannelsens dimittender er blevet anvendt til at sikre uddannelsens relevans og kvalitet. Dertil kommer, at det vurderes at være uklart, om uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse på et akademisk niveau. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at dialogen med aftagerpanelet er etableret og at resultaterne af dialogen er blevet anvendt til at sikre uddannelsens kvalitet og relevans, samt at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.1 Medlemmer af Advisory Board for Institut for Pædagogik Bilag 1.2 Dagsorden for Advisory Board-møde den 6. december 2010 Bilag 1.3 Referat af Advisory Board-møde den 6. december 2010 Bilag 1.4 Tilbagemeldingsskema for censorer Bilag 1.5 Uddrag af dimittendundersøgelse 2009 Bilag 1.6 Reklame for Jubilæumsseminar 13. november 2010 Bilag 1.7 Uddrag af registerundersøgelse 2009 Høringssvar modtaget 27. maj 2011 Supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 8. juni

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det fremgår af dokumentationsrapporten, at det primært er fagmiljøet omkring pædagogisk filosofi og idéhistorie, som i alt udgøres af 16 VIP. Det fremgår af forskningsprofilen for pædagogisk filosofi og idehistorie, at der er fokus på fire overordnede forskningsfelter (Samlet ansøgning, 90): Pædagogisk-filosofisk idéhistorie Pædagogisk videnskabsfilosofi Forholdet mellem politik og pædagogik Pædagogiske værdier I fagmiljøet omkring filosofi og idéhistorie indgår forskningsenhederne Politisk, religiøs og etisk dannelse, Akademisering samt pædagogisk samtidsdiagnostik, som alle er relateret til kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi. Forskningsenhederne er beskrevet yderligere i Bilag 2.3, hvor det bl.a. fremgår, at enheden for politisk, religiøs og etisk dannelse imødekommer behovet for at reflektere over centrale pædagogisk filosofiske problemstillinger, bl.a. menneskets erkendelses- og læringsnatur og dets refleksive dannelsesmulighed for at udvide sit selv- og verdensforhold, problemstillinger, der vedrører menneskets politiske og etiske myndighed i forhold til et medborgerskabsperspektiv, samt de nye udfordringer, der rejses i forhold til menneskets religiøsitet på grundlag af religionspluralitet (Bilag 2.3, samlet ansøgning, s. 91). I et skema på side 13 i dokumentationsrapporten har universitetet dokumenteret, hvordan uddannelsens aktuelle fagelementer er dækket af ovenståendes VIP ers forskningsområder. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem forskningsområderne, der er knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Det vurderes samtidig, at fagelementer i den reviderede studieordning ligeledes er dækket af forskningsmiljøet. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at uddannelsen både udbydes i Emdrup og i Aarhus. Forskningsmiljøets tilknytning til campusserne uddybes under overskriften Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø. Forskningens samvirke med praksis Universitet giver i dokumentationsrapporten et enkelt eksempel på, hvordan forskningsmiljøet bag kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi samvirker med praksis: Et eksempel på et forskningsprojekt, der i høj grad har sammenkoblet forskningen bag uddannelsen med praksis, har været et samarbejde mellem forskningsenheden Politisk, etisk og religiøs dannelse og læreruddannelsen på Haderslev Statsseminarium (nu UCSyddanmark) i perioden Da det forventes at professionshøjskoler fremover i endnu højere grad vil være en helt central aftager af dimittender fra kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi, giver et sådan samarbejde især mening for uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 16). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet samvirker med praksisfelter, som er relevante for kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi. 18

23 Uddannelsens tilrettelæggere Det fremgår af dokumentationsrapporten, at den formelle tilrettelæggelse af kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi foregår i studienævnet for kandidatuddannelserne ved Institut for Pædagogik. Den faglige koordinator for uddannelsen sidder samtidig i studienævnet. Hvert af uddannelsens moduler tilrettelægges af en ansvarlig VIP, og det fremgår, at to af de syv tilrettelæggere har tjenestested i Aarhus. På baggrund af tilrettelæggernes cv er og publikationslister, som fremgår af Bilag 2.4, vurderer akkrediteringspanelet, at kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. VIP/DVIP-ratio Universitetet dokumenterer forholdet mellem undervisning varetaget af VIP og DVIP i hhv. Emdrup og Aarhus i følgende tabeller: (Dokumentationsrapport, s. 15) (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at universitetet tager udgangspunkt i et årsværk på 1606 timer for DVIP og 936,6 timer for VIP. Ved at trække VIP ernes forskningsforpligtelse (40 %) fra årsværket, medregnes kun den tid, som bruges på undervisning (og administration). Hvis et årsværk jf. ACE Denmarks notat om sammenligningsgrundlag udgøres af 1924 timer for både VIP og DVIP, som det er defineret i Danske Universiteters statistiske beredskab, så bliver ratioen 10,1 i Emdrup. Akkrediteringspanelet er desuden opmærksomt på, at det fremgår af den supplerende dokumentation modtaget den 4. april, at den tid, som VIP erne bruger til transport til og fra Aarhus, registreres separat i AU s timeregnskaber. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at de studerende på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi i udstrakt grad undervises af VIP er både i Emdrup og i Aarhus. Antal studerende pr. VIP På baggrund af universitetets redegørelse i dokumentationsrapporten (side 16f) og den supplerende dokumentation modtaget 4. april 2011 kan forholdet mellem studerende og VIP er i hhv. Aarhus og Emdrup i 2009 opstilles i følgende tabeller: Campus Emdrup, 2009 Ressourceudløsende studerende (estimeret) Antal VIP Stud/VIP Studenterårsværk VIP-årsværk (antal) (STÅ) (estimeret) (1924 timer) 49,6 8 6,2 21,8 0,7 30,7 Stud/VIP (årsværk) 19

24 Campus Aarhus, 2009 Ressourceudløsende studerende (estimeret) Antal VIP Stud/VIP Studenterårsværk VIP-årsværk (antal) (STÅ) (estimeret) (1924 timer) 28,4 7 4,1 12,5 0,7 17,9 Stud/VIP (årsværk) Akkrediteringspanelet er desuden opmærksomt på, at det fremgår af dokumentationsrapporten, at der optaget på uddannelsen er øget væsentligt i 2010, hvor der i alt blev optaget 83 studerende i forhold til 32 i Akkrediteringspanelet vurderer, at forholdet mellem antal studerende og VIP overordnet set giver de studerende mulighed for en tæt kontakt til uddannelsens VIP er, og at dette billede blev underbygget på mødet med de studerende. Det bemærkes dog, at den markante stigning i antallet af studerende kan få betydning for de studerendes mulighed for kontakt til VIP erne på sigt. Forskellene mellem de to campusser uddybes nedenfor. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi udbydes på AU s campusser i Aarhus og i Emdrup, men forskningsmiljøet bag uddannelsen er primært tilknyttet campus i Emdrup. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at fire af de 16 VIP er, der er tilknyttet uddannelsen, har tjenestested i Aarhus. De resterende 12 VIP er har tjenestested i Emdrup, og pendler til Aarhus for at undervise. Af besøget på uddannelsen fremgik det, at de undervisere, der pendler, typisk underviser i de samme fagelementer i Emdrup og i Aarhus. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der på campus i Aarhus er et velfungerende sekretariat samt studie- og undervisningsfaciliteter, der danner ramme om undervisning, vejledning og forskning (Dokumentationsrapport, s. 17). Det fremgik samtidig af mødet med ledelsen, at der er planer om, at flere af VIP erne på sigt skal have tjenestested i Aarhus. Akkrediteringspanelet bemærker i den forbindelse på baggrund af besøget på uddannelsen, at der ikke er en egentlig ansættelsesstrategi i forhold at sikre udviklingen af forskningsmiljøet omkring pædagogisk filosofi på campus i Aarhus, ligesom der ikke er konkrete planer om at udvide samarbejdet med det eksisterende forskningsmiljø inden for filosofi og idéhistorie på AU. Af universitetets høringssvar fremgår: De undervisere, der underviste og vejledte på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi i studieåret 2009/2010 fremgår af dokumentationsrapportens side 13. Herudover underviste/vejledte lektor Kirsten Hyldgaard, lektor Signe Pildal Hansen, institutleder og lektor Jens Erik Kristensen samt ekstern lektor Per Jepsen. Samlet set underviste og vejledte altså 13 forskellige undervisere på uddannelsen. Ud af disse 13 undervisere har 4 undervisere deres kontor på campus i Århus svarende til 31 % af samtlige undervisere. Af dokumentationsrapportens side 16 fremgår det, at optaget på Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi ikke er opdelt mellem Campus Emdrup og Campus Århus, hvorfor det ikke er muligt at opgive nøjagtige tal for, hvor mange studerende, der er knyttet til de enkelte campusser. Men baseret på tilmeldingerne til uddannelsens modul 1 i nævnte studieår fremgår det, at 63,6 % af de studerende følger studiet på Campus Emdrup, mens de resterende 36,4 % af de studerende følger studiet på Campus Århus. Da andelen af VIP erne, der underviser og vejleder på uddannelsen, og som har tjenestested på campus i Århus, altså er stort set identisk med den andel af studerende på uddannelsen, der læser i Århus, finder DPU/AU ikke kritikken af, at de studerende i Århus kun har begrænsede muligheder for at møde underviserne til vejledning ud over undervisningen berettiget (Høringssvar modtaget 27. maj, s. 5f). Samtidig fremgår det af dokumentationsrapporten, at der både i Aarhus og i Emdrup anvendes e- læringsplatformen Blackboard, som sammen med og telefonisk kontakt også har til formål at sikre tilknytningen mellem forskningsmiljøet i Emdrup og de studerende på campus i Aarhus: Blackboard anvendes på alle DPU s uddannelser og benyttes både i forbindelse med information til de studerende, distribution af undervisningsmateriale, vejledning af studerende og som kommunikationsredskab mellem undervisere/studiegrupper og mellem studerende internt i studiegrupperne (Dokumentationsrapport, s. 18). Det fremgik af besøget på uddannelsen, at der generelt var en hensigtsmæssig brug af Blackboard, selvom der typisk kun blev anvendt de mest basale muligheder for fildeling, og der ofte var tekniske problemer. Det fremgår samtidig af dokumentationsrapporten, at universitetet siden 2006 har eksperimenteret med IKT- 20