Hard Fun personlig kompetenceudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hard Fun personlig kompetenceudvikling"

Transkript

1 Hard Fun personlig kompetenceudvikling Evaluering af et kompetenceudviklingsprojekt i mediebranchen støttet af Den Europæiske Socialfonds Mål 3-program Dorthe Skov Jeppesen Jens Christian Nielsen Knud Illeris Learning Lab Denmark Danmarks Pædagogiske Universitet 2007

2 2 INDHOLD 1. UDDANNELSESFORLØBET HARD FUN Baggrund Formål Indhold og undervisere Deltagere EVALUERING OG METODE Evalueringen formål Evalueringens design og metode EVALUERING AF UDDANNELSESFORLØBET Deltagernes erfaringer med og interesse i efteruddannelse Bevægegrunde for at deltage i uddannelsesforløbet Hard Fun Forventninger til uddannelsesforløbet Uddannelsesforløbet generelt Introduktionen til Hard Fun Uddannelsesforløbets struktur og form Uddannelsesforløbets moduler og deres indhold Underviserne EFFEKT OG IMPLEMENTERING PÅ ARBEJDSPLADSEN At blive klogere på sig selv og andre Et udvidet netværk Hard Fun i praksis motivation og effekt MULIGHEDER OG BARRIERER Ledernes og kollegaernes interesse og opbakning Vanetækning og tid Sammensætning af holdene KONKLUSION OG AFSLUTTENDE KOMMENTARER... 21

3 3 Forord Denne rapport gennemgår og sammenfatter hovedpunkterne fra evalueringen af Dansk Journalistforbunds kompetenceudviklingsprojekt Hard Fun personlig kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingsprojektet Hard Fun er støttet af den Europæiske Socialfond. Projektet er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Journalistforbund (DJ), Den Journalistiske Efteruddannelse (DjE) og Center for Journalistik & Efteruddannelse (CFJE). Det har været tilrettelagt som et efteruddannelsestilbud rettet mod ansatte på mediearbejdspladser. Formålet med projektet har været at udvikle et efteruddannelsestilbud, der kan medvirke til at skabe grobund for udvikling af læringsmiljøer på arbejdspladserne indenfor mediebranchen. Det har været intentionen med projektet, at deltagerne skulle opkvalificeres til at kunne indgå aktivt i denne udvikling. Hard Fun har været tilrettelagt som en række modulopbyggede kursusforløb i perioden fra oktober 2005 til november Evalueringen af Hard Fun er gennemført i perioden 1. november 2005 til 31. januar 2007 af forskningsmedarbejder cand.scient.soc. Dorthe Skov Jeppesen, lektor Jens Christian Nielsen og professor Knud Illeris, alle tre fra Learning Lab Denmark ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Evalueringen af Hard Fun er baseret på deltagernes besvarelse af to spørgeskemaer hhv. ved uddannelsens start og efter endt uddannelsesforløb samt en række interview med deltagere og interessenter. Evalueringens resultater og konklusioner bygger således på deltagernes oplevelser af, erfaringer med og vurderinger af uddannelsesforløbets indhold og deres erklærede efterfølgende udbytte. Tak til Hard Fun s deltagere og interessenter for deres villighed til at besvare evalueringens spørgeskemaer og stille op til interview. God læselyst! Emdrup 31. januar 2007 Knud Illeris, Dorthe Skov Jeppesen og Jens Christian Nielsen

4 4 1. Uddannelsesforløbet Hard Fun Projekt Hard Fun personlig kompetenceudvikling er udviklet i et samarbejde mellem Dansk Journalistforbund (DJ), Den Journalistiske Efteruddannelse (DjE) og Center for Journalistisk og Efteruddannelse (CFJE). Projektet har været tilrettelagt som et efteruddannelsestilbud henvendt til ansatte i mediebranchens virksomheder. Projektet er støttet af den Europæiske Socialfonds midler til finansiering af kompetenceudviklingsprojekter, der kan fremme ansattes kvalifikationer og fleksibilitet. DJ har været ansvarlig bevillingshaver, og DjE har stået for den daglige projektledelse. CFJE har sammen med disse to deltaget i en styringsgruppe for projektet og dets udvikling Baggrund Mediebranchens organisationer iværksatte i samarbejde med Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet i 2003 en analyse af branchens arbejdsmarked. PLS RAMBØLL Managements rapport Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalysen fra samme år viser, at der på mediearbejdspladser i fremtiden udover traditionelle journalistiske kernekompetencer er behov for, at medarbejderne udvikler personlige kompetencer, særligt evner til omstilling og samarbejde, og organisatoriske kompetencer, særligt evner til udvikling af nye ideer og koncepter samt forståelse for medievirksomhedens kommercielle og markedsmæssige vilkår. Analysen peger endvidere på, at udviklingen i mediebranchen betyder, at den flermediale journalist forventes at blive den mest efterspurgte og toneangivende kompetenceprofil i løbet af ganske få år. På denne baggrund har DJ i samarbejde med DjE og CFJE taget initiativ til udviklingen af uddannelsesforløbet Hard Fun med henblik på at give mulighed for, at danske mediefolk kan få styrket deres personlige kompetencer Formål Formålet med uddannelsesforløbet har været at øge deltagernes bevidsthed om betydningen af deres personlige kompetencer og at introducere dem til en række redskaber, der kan være med til at udvikle og styrke dem personligt. Det har været intentionen, at deltagerne gennem forløbet skulle blive bedre rustet til at gøre brug af deres personlige kompetencer og til at kunne indgå i samarbejde med kolleger og ledere på moderne mediearbejdspladser. Forløbet har desuden skullet bidrage til at eksplicere deltagernes rolle i forhold til teamet og organisationen på deres arbejdsplads. Endelig er det en overordnet målsætning, at forløbet kunne danne skole for yderligere tilbud om personlig kompetenceudvikling indenfor mediebranchen Indhold og undervisere Det enkelte kursusforløb har omfattet 6 kursusdage fordelt over 8-10 uger og indeholdt modulerne Dig selv, Teamet, Organisationen samt dagseminaret Hvor er din arbejdsplads i 2010?. Undervisningsformen var tilrettelagt som en vekslen mellem teori og praksis, hvor de benyttede teorier blev afprøvet gennem en række opgaver og team-øvelser.

5 5 Det første modul Dig selv foregik på 1. og 2. kursusdag, hvor forløbets formål, indhold og form blev præsenteret. Derefter blev der fokuseret på de personlige kompetencer og kvalifikationer, og hvordan man bringer disse i spil. Myers Briggs Type Indicator (MBTI), 1 dens anvendelsesmuligheder samt teorierne bag blev introduceret. Der blev arbejdet med deltagernes typeindikator på baggrund af deres score i det skema, de havde udfyldt inden kurset. Det andet modul Teamet handlede om principper for et vellykket samarbejde med fokus på deltagernes roller og ansvar i gruppesammenhænge og muligheder for at etablere konstruktive relationer i disse sammenhænge. Modulets indhold omhandlede forskellige gruppedynamiske udviklingsfaser fra at være en nystartet gruppe til at blive et kompetent team. MBTI og typologiernes brug i teamudvikling var også et væsentligt element af modulets indhold. Endvidere indeholdt modulet en introduktion til coaching. Det tredje modul Organisationen fokuserede på organisationsforandringer og arbejdspladskultur i mediebranchen, og hvordan mennesker udfordres psykologisk ved forandringer. Deltagerne fik til opgave at karakterisere den gode arbejdsplads, samt kulturen på deres egne arbejdspladser. Der blev arbejdet med, hvordan den enkelte medarbejder påvirker arbejdspladskulturen, og hvilken betydning det har for hhv. deltagerne og organisationens resultater. Desuden var der fokus på gode principper for kommunikation og samarbejde, samt hvordan den enkelte kan forholde sig konstruktivt til konflikter. Det sidste forløb indeholdt dagsseminaret Hvor er din arbejdsplads i 2010?, hvor det forretningsmæssige og økonomiske aspekt var i centrum for undervisningen. Seminaret satte fokus på det danske medielandskab og hvordan deltagernes virksomhed(er) klarer sig, samt hvordan et medieregnskab læses og analyseres. Endvidere blev kapitalfondene og deres betydning diskuteret. Konsulenterne cand.pæd.psyk. Hanne Rude og journalist Poul Rude har varetaget undervisningen på uddannelsesforløbets tre moduler: Dig selv, Teamet og Organisationen. De har endvidere fungeret som kursusledere for hele forløbet. Undervisningen på dagseminaret Hvor er din arbejdsplads i 2010? er blevet varetaget af erhvervsjournalisterne cand.polit. Morten W. Langer og cand.oecon. Erik Alhøj Deltagere 15 hold bestående af i alt 210 deltagere fra mediebranchen har gennemgået Hard Fun. 2 Ni af holdene har været lukkede, dvs. de har været tilrettelagt sådan, at deltagerne alle har været fra samme mediehus. Fem af holdene har været åbne, dvs. de har bestået af deltagere, som er freelance eller fra forskellige medievirksomheder, der selv har tilmeldt sig kurset. 1 MBTI er en personlighedstest eller et psykologisk værktøj, der fokuserer på at identificere signifikante personlighedstræk ved mennesker. Testen bygger på C.G. Jungs typelære. Det er et ofte benyttet værktøj i kursustilbud indenfor personlig udvikling, teambuilding og lederuddannelse. Fortalere for metoden lægger vægt på, at testen for det første kan give det enkelte individ større viden om sig selv og sine stærke og svage sider. For det andet at den kan give indsigt i andre menneskers personlighedstræk, og hvordan menneskers forskelligheder, i stedet for en hindring, kan opleves som en ressource, der individuelt og i grupper kan anvendes konstruktivt. 2 Det sidste holds uddannelsesforløb blev afviklet i slutningen af efteråret Det har derfor ikke været muligt at inddrage erfaringer fra de 14 deltagere på dette hold i evalueringen af Hard Fun.

6 6 Deltagerne på uddannelsesforløbene har været forskellige faggrupper og på forskellige stillingsniveauer indenfor mediebranchen. Den største gruppe af deltagere på uddannelsesforløbet udgøres af folk, der karakteriserer sig selv som journalister (38 pct.). Der har desuden deltaget ledere (13 pct.), redaktører (11 pct.), redaktionssekretærer (9 pct.), kommunikationsrådgivere/-konsulenter (12 pct.) samt sælgere, bladtegnere, layouter og administrativt personale m.m. (tilsammen 17 pct.). Hver tredje deltager arbejder på et uge- eller månedsblad (33 pct.) og lidt færre på et dagblad (28 pct.). Derudover har der været deltagere, som arbejder indenfor tv og radio (12 pct.), på et nyheds- og kommunikationsbureau (7 pct.), forskellige andre arbejdspladser, f.eks. en faglig organisation (12 pct.) og endelig er der en mindre gruppe, som arbejder freelance (7 pct.). Seks ud af 10 deltagere har været kvinder. Alderen på deltagerne har været fra 21 år til 64 år. 43 pct. af deltagerne var 40 år eller derunder og 57 pct. 41 år eller mere. Mere end halvdelen (60 pct.) har været ansat på deres nuværende arbejdsplads i mere end 5 år. 2. Evaluering og metode Kompetenceudviklingsprojektet Hard Fun er blevet eksternt evalueret af forskere ved Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet i perioden 1. november 2005 til 31. januar Det er sket efter aftale med Dansk Journalistforbund (DJ), der har ønsket en videnskabeligt funderet evaluering. Den eksterne evaluering er baseret på to spørgeskemaundersøgelser med deltagerne ved hhv. uddannelsens påbegyndelse og efter endt uddannelsesforløb samt en række interview med deltagere og interessenter fra de deltagende medievirksomheder. Det er således deltagernes oplevelser og vurderinger af uddannelsesforløbet, der danner baggrund for evalueringen. Evalueringens formål, design og metoder er beskrevet mere udførligt i det følgende Evalueringen formål Formålet med evalueringen er at undersøge deltagernes udbytte af kompetenceudviklingsprojektet Hard Fun. Evalueringens fokus har været på tre forhold, hvoraf især det sidstnævnte er vægtet: Deltagernes forudsætninger for og perspektiver med deltagelsen Deltagernes livs- og arbejdsmarkedssituation, herunder arbejdspladsens medvirken og interesse i forhold til deltagelsen og opfølgning i forhold til uddannelsesforløbet Deltagernes oplevelser og erklærede udbytte af uddannelsesforløbet, herunder hvilke kompetencer deltagerne oplever at have tilegnet sig 2.2. Evalueringens design og metode Den eksterne evaluering bygger i sit design primært på data fra internetbaserede spørgeskemaer, som deltagerne på Hard Fun har udfyldt. Sekundært er der blevet foretaget en

7 7 række kvalitative interview med udvalgte deltagere og interessenter fra de deltagende medievirksomheder. De interviewede interessenter har været ledere eller chefer ved disse virksomheder, der har stået for kontakten med kursusudbyder. Samtlige deltagere er blevet bedt om at udfylde to spørgeskema: Ved påbegyndelsen af uddannelsen på den første kursusdag har de skullet besvare en række spørgsmål omkring persondata, personlige og faglige forudsætninger og hidtidige erfaringer med uddannelse og kompetenceudvikling samt forventninger til projektforløbet Fire til seks uger efter forløbets afslutning har de besvaret en række spørgsmål omkring deres vurdering af uddannelsesforløbet, deres læringsudbytte, barrierer, udfordringer og mulighederne for at implementere uddannelsesforløbet på deres arbejdspladser Spørgsmålene har både været lukkede, hvor der har været på forhånd definerede svarkategorier for deltagerne at vælge imellem, og åbne, hvor deltagerne har haft mulighed for at tilkendegive deres erfaringer og vurderinger. Udover besvarelsen af den eksterne evaluerings spørgeskemaer, har deltagerne også skriftlig evalueret forløbet internt i samarbejde med underviserne. 3 For at udbygge og kvalificere evalueringens data er der foretaget fire dyberegående interview med udvalgte deltagere i forbindelse med forløbets afslutning og med to interessenter fra de deltagende mediearbejdspladser både undervejs i forløbet og ved dets afslutning. Evalueringen har omfattet 13 hold med i alt 196 deltagere. 4 I alt har 171 kursister valgt at deltage med besvarelser i første spørgeskemarunde og 150 i anden runde. Dette giver en svarprocent på hhv. 87 pct. og 77 pct., hvilket må betegnes som tilfredsstillende og giver en rimelig validitet i forhold til projektet som helhed. 3. Evaluering af uddannelsesforløbet Evalueringen af Hard Fun er som beskrevet primært funderet på deltagernes oplevelser og vurderinger af uddannelsesforløbet. I dette afsnit belyses deltagernes: bevæggrunde for og forventninger til at deltage oplevelser og vurderinger af uddannelsesforløbets tilrettelæggelse, indhold og form. Desuden inddrages de interviewede interessenters forventninger til og vurderinger af forløbet Deltagernes erfaringer med og interesse i efteruddannelse Hovedparten af deltagerne på Hard Fun har erfaringer med efteruddannelse. Kun et mindre antal deltagere (15 pct.) har ikke før deltaget i efteruddannelsesforløb. Både i spørgeskemaets åbne spørgsmål og i deltagerinterviewene er der flere, som fortæller om deres mange 3 Dette materiale indgår ikke i denne evaluering, da det ikke har været til rådighed for evaluator. 4 De tre første hold, gennemgik en pilottestning, hvor spørgeskemaerne blev besvaret postalt. Selve pilotskemaet samt respondenternes svar afveg ikke markant fra det efterfølgende spørgeskema samt disse respondenters svar, hvorfor det var muligt at sammenkøre pilotresultaterne, med resten af materialet. Der er enkelte spørgsmål, som pilotholdene ikke har besvaret, grundet at pilotskemaerne afstedkom enkelte rettelser i det endelige spørgeskema. Dette forstyrrer dog ikke det statistiske materiale.

8 8 erfaringer med at deltage i efter- og videreuddannelse. Op mod halvdelen (46 pct.) har før deres deltagelse i Hard Fun været på mindst et kursus eller uddannelsesforløb, der har omhandlet udvikling af personlige kompetencer. 12 pct. angiver, at de har deltaget i mange af denne type uddannelses- og kursusforløb. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange af deltagerne svarer, at de før har deltaget i efteruddannelse med fokus på den personlige udvikling, når det sammenholdes med, at mange deltagere også peger på, at der er meget få tilbud af denne karakter indenfor mediebranchens kursus- og uddannelsestilbud. Noget kan tyde på, at mange deltagere på Hard Fun har en særlig interesse for at kvalificere og udvikle deres personlige kompetencer Bevægegrunde for at deltage i uddannelsesforløbet Hard Fun Når vi ser på deltagernes generelle grunde til at deltage i efter- og videreuddannelse (figur 1), er det også særligt ønsket om at udvikle sig personligt og fagligt, deltagerne fremhæver. Figur 1. Vigtigste årsager til at tage efter- og videreuddannelse For at få mere i løn For at komme væk fra det daglige arbejde For at få bedre mulighed for at avancere For at komme ud og lære nye mennesker at kende For at varetage nye opgaver 19 For at blive bedre til mit nuværende job Fordi jeg kan lære mere For at udvikle mig fagligt og personligt Tre ud af fire deltagere ser personlig udvikling som en vigtig begrundelse for efteruddannelse. Den næstvigtigste årsag til at deltage er muligheden for at lære mere (55 pct.). Knap halvdelen af deltagerne (46 pct.) peger på, at de gerne vil blive bedre til deres arbejde, mens hver femte (19 pct.) gerne vil kvalificere sig til at varetage nye opgaver. Relativt få ser efteruddannelse som en mulighed for at opnå stillingsmæssigt avancement (8 pct.) eller højere løn (5 pct.). I de åbne spørgsmål har deltagere svaret, at de var interesserede i at blive klogere på sig selv, og flere nævner, at de gerne vil blive bedre til at kommunikere og forstå egne og andres reaktionsmønstre i det daglige arbejde. En del begrunder også deres deltagelse ganske enkelt med, at det lød spændende eller det lød enormt skægt. Mere generelt peger disse svar på, at de fleste deltagere i Hard Fun først og fremmest lægger vægt på muligheden for personlig udvikling og læring. Det handler om at dygtiggøre sig fagligt og personlighedsmæssigt, hvorimod mere instrumentelle bevæggrunde som lønfremgang og mulighed for avancement kun spiller en mindre rolle. Blandt deltagerne er der også flere som beretter om en generel interesse for at efteruddanne

9 9 og kvalificere sig. Af disse peger flere på, at de har oplevet Hard Fun som et spændende og anderledes tilbud end de mere gængse efteruddannelsestilbud. Der er også en del som beretter, at de bevidst har søgt efter kurser, der omhandler udvikling af personlige kompetencer og samarbejdsevne som en motivation for at deltage. Mulighed for at få et afbræk i hverdagens rutiner nævnes også af flere som en motivationsfaktor for at deltage i forløbet. Blandt de deltagere som er kommet fra samme medievirksomhed peger flere på, at det er en særlig styrke, når denne pause fra hverdagen ikke bare bliver en individuel kvalificeringsstrategi men også kollektiv. For dem har det været en særlig motivation og styrke at være sammen med andre fra samme arbejdsplads. Det har muliggjort, at de sammen har kunnet reflektere over hverdagen på deres mediearbejdsplads og dermed også, at der er større chance for at kunne bruge erfaringerne fra forløbet. Dette fremhæves f.eks. af en af de interviewede deltagere: Det havde sin fordel og styrke, at man er fri af den daglige vane, men det var også det, at der var mulighed for at tage erfaringerne med hjem og bruge det til lidt mere i dagligdagen. Derfor synes jeg, at det var spændende, at det blev afviklet i et forum med kollegaer fra samme hus det var en vigtig grund til at deltage. Samtidigt er det imidlertid også på de hold, der har bestået af ansatte fra samme medievirksomhed, der er deltagere, som oplever, at deres deltagelse har været mere eller mindre har været påtvunget. Det er dog kun et fåtal (6 pct.), som angiver, at være blevet presset af deres arbejdsplads til at deltage på kurset. Men mange er blevet opfordret. Mere end hver tredje angiver, at de har fået opfordring af en chef eller leder på deres arbejdsplads. Forskellen på om deltagerne har tilmeldt sig uddannelsesforløbet af eget initiativ eller om det i højere grad er på andres initiativ, hænger i meget høj grad sammen med, om man har været på et hold bestående af ansatte fra samme arbejdsplads eller ej. Det understøttes af interviewene med interessenterne, der pegede på, at det i nogle tilfælde har været nødvendigt at motivere eller ligefrem skubbe på for at få deltagerne til at melde sig. Interessentinterviewene peger på, at den væsentligste årsag til, at man som medievirksomhed går ind i et sådant kompetenceudviklingsprojekt er et ønske om at ændre medarbejdernes adfærd fra at være ensomme journalistiske ulve til at have bredere kompetencer. Udover en øget faglig kvalifikation handler det på moderne medievirksomheder også om medarbejdernes evne til samarbejde og til at påtage sig forskellige roller og funktioner. En interessent udtrykker sin forventning til forløbet på følgende måde: Vi har ændret vores struktur i virksomheden. Det betyder, at flere menige medarbejdere skal inddrages i redigeringsprocessen, coachingen, jourhavende-rollen, og det kræver lidt flere muskler en gang imellem. Motivationen for indgå i projektet var at klæde folk på til den ny rolle, det var det, jeg var på jagt efter. Hvor interessenterne hovedsageligt fokuserer på, hvilket udbytte medievirksomheden kan få af medarbejdernes deltagelse, er deltagernes motiver i højere grad centreret om, hvad de som person kan få ud at være med Forventninger til uddannelsesforløbet Deltagernes forventninger til Hard Fun har været meget forskellige. Det illustreres af de svar, de ved starten af forløbet har givet på det åbne spørgsmål herom. I den ene ende af skalaen

10 10 beskriver mange, at deres forventninger ikke var særligt høje, eller at de slet ikke havde nogle klare forventninger. Især på de lukkede hold er der mange af disse besvarelser. Enkelte har endda angivet, at de ligefrem var skeptiske eller negative i udgangspunktet over for forløbet. I den anden ende af skalaen er der rigtig mange, som havde store forventninger til uddannelsesforløbet, og ikke mindst deltagerne på de åbne hold har som oftest haft klare forventninger til, hvad de har meldt sig til. Som eksemplerne i citatboksen viser, var der mange deltagere, som havde en forventning om at få styrket deres personlige kompetencer, blive bedre til at forstå og samarbejde med kolleger og få nogle redskaber til at indgå i forandringsprocesser - tre af de kompetenceområder, der også har været del af baggrunden for at udvikle Hard Fun, og som der i omtalen af forløbet også har været lagt vægt på. At jeg bliver bedre til at acceptere kolleger, der tænker, taler og agerer anderledes, end jeg gør. Og at jeg lærer at acceptere mine egne svagheder og i stedet fokusere på styrkerne. Måske at jeg opdager nye styrker... Få redskaber/inspirationer til forståelse/forandring. Få redskaber til at se muligheder. Møde spændende og inspirerende mennesker, få ny indsigt i branchen og kolleger. Få nye vedvarende kontakter og sparringspartnere. Jeg håber at blive bevidst om mine personlige kompetencer, så jeg kan arbejde målrettet med at blive mere igangsættende og bedre til at inspirere/coache/kommunikere med mine kolleger/chef, da jeg i dag primært er planlæggende/strukturerende/styrende. En del deltagere har også bevidst haft en forventning om, at uddannelsesforløbet skulle medvirke til at afklare dem i forhold til deres videre vej i arbejdslivet. En svarer f.eks.: Jeg håbede at få lidt mere indblik i, hvad jeg egentlig selv ville. Det understøttes af andre deltagere, der peger på, at denne type uddannelsesforløb kan medvirke til personlig afklaring af ens karriereveje, f.eks. om det er lederambitioner der skal indfries, eller planer om at blive selvstændig. Deltagerne er også blevet spurgt om de havde en forventning om at kunne bruge uddannelsesforløbet på deres nuværende arbejdsplads. Et flertal (55 pct.) har i høj grad denne forventning og 40 pct. i nogen grad. Kun 5 pct. mener, at de kun i mindre grad vil kunne bruge uddannelsesforløbet på den arbejdsplads, de er ansat på. Der er ingen forskelle at spore i forventninger mellem deltagere på de åbne og de lukkede hold Uddannelsesforløbet generelt Deltagerevalueringer af uddannelsesforløbet er generelt positive. Det er kun et fåtal, som er kritiske, eller som ikke mener, at forløbet har levet op til deres forventninger. Næsten alle kursister (89 pct.) mener, at kurset står mål med udbyttet, og hele 93 pct. vil gerne anbefale kurset til andre hvilket indebærer, at de oplever, at forløbet er relevant for ansatte i mediebranchen. Flere deltagere nævner i de åbne spørgsmål, at det er det bedste efter- og videreuddannelsesforløb, de har deltaget i. Som eksempler på de meget positive ytringer om forløbet kan nævnes følgende:

11 11 Sjældent har jeg været med til noget, hvor man har været så tilfreds med det hele! Det var et kanonkursus, det synes vi alle sammen. Det var virkeligt et løft på alle måder. Forfriskende bare at sidde og rode i sin egen navle en gang imellem. Deltagernes tilfredshed med Hard Fun ses også tydeligt i figur 2, der viser svarfordelingen på spørgsmålene om tilfredsheden med hele uddannelsesforløbet, dets faglige niveau og det anvendte materiale: Figur 2. Deltagernes tilfredshed med Hard Fun Meget tilfreds Både tilfreds og utilfreds Tilfreds Ikke tilfreds/mindre tilfreds Materialet, der blev benyttet på kurset Kursets faglige niveau Uddannelsesforløbet Flere end hver tredje deltager giver udtryk for at have været meget tilfreds med uddannelsesforløbet, og herudover angiver næsten hver anden at være tilfreds. Kun et fåtal angiver at være mindre tilfredse eller utilfredse. Vurderingen af uddannelsens faglige niveau er også helt overvejende positiv. Med hensyn til undervisningsmaterialet er der også overvejende tilfredshed, om end en noget større andel (28 pct.) svarer, at de er mindre tilfredse eller både er tilfredse og utilfredse Introduktionen til Hard Fun Deltagerne på Hard Fun modtog før uddannelsesforløbet et program, der angav uddannelsesforløbets formål, indhold og form. De fleste deltagere har oplevet, at indholdet af forløbet svarede til de forventninger, som de fik gennem introduktionen. Figur 3 viser, at 61 pct. af deltagerne har svaret ja til, at deres forventninger til indholdet er blevet indfriet, mens 25 pct. finder, at de delvist er blevet indfriet. Figur 3. Svarede uddannelsesforløbets indhold til de forventninger, du fik ved introduktionen af Hard Fun Ja Delvist Nej, det var bedre Nej, det var dårligere Kun 3 pct. er af den opfattelse, at indholdet ikke har kunnet leve op til, hvad de var blevet stillet i udsigt, mens 11 pct. tværtimod synes, at de faktisk har fået et større udbytte, end de

12 12 havde forventet. F.eks. fortæller en deltager om sine forbehold overfor uddannelsesforløbet på baggrund af dårlige erfaringer med andre personlighedsudviklende kurser: Der stod Hard Fun så stod der ikke ret meget mere end sådan nogle buzz words om personlig udvikling. Jeg havde en gang tidligere været på sådan et kursus, hvor det endte med, at vi skulle bruge et båthorn, hvis vi følte, vores grænse blev overskredet det var simpelthen så langhåret. Min tanke var, at det var besværligt og irriterende, men jeg har været superglad for kurset. I interviewene med deltagerne er der flere, som fortæller, at de har oplevet, at der kan være modstand mod at skulle deltage i uddannelsesforløb, hvor den personlige udvikling er i centrum. En deltager fortæller: Der var nogen, som kom med armene på kryds, og var sådan lidt, hvad er det for noget fis. Men alle var ekstremt positivt overraskede. Det viste sig at tage sådan en blanding af et personligt og fagligt afsæt. Det gjorde, at alle fik meget ud af det. Det er primært blandt deltagerne på de lukkede hold, der er medarbejdere, som udtrykker, at de har eller har haft forbehold overfor at deltage i et uddannelsesforløb med så stærk vægt på deres egen personlige udvikling. Men generelt er det også sådan, at de fleste skeptikere oplever, at deres skepsis er blevet gjort til skamme Uddannelsesforløbets struktur og form For de fleste af Hard Funs deltagerhold har uddannelsesforløbet strakt sig over en periode på otte til ti uge. Blandt deltagerne er der nogle få, som gerne ville have haft, at det hellere skulle have været tilrettelagt som et mere komprimeret forløb (11 pct.) eller at det omvendt skulle have strakt sig over længere tid (9 pct.). Langt de fleste (80 pct.) udtrykker tilfredshed med varigheden af forløbet. Afstanden mellem de enkelte undervisningsmoduler er der også en udbredt tilfredshed med. Kun 6 pct. oplevede, at afstanden var for kort, og 7 pct. at der var for langt mellem de enkelte moduler. Enkelte deltagere beretter, at det kan være svært at få deltagelse i kursusvirksomhed som Hard Fun til at hænge sammen med det pres, der i perioder kan være på en arbejdsplads i perioder. I et af interviewene fortæller en deltager, at det arbejdsmæssigt kan være problematisk, at en kursusgang strækker sig over flere dage. Det betød, at den interviewede i kursets pauser var nødt til at ringe til sine kolleger for at bistå dem og ikke fik talt særlig meget med de andre holddeltagere. En af interessenterne lægger et anderledes og mere processuelt blik på varigheden af forløbet og de enkelte moduler ved at påpege, at der for en arbejdsplads kan være en fordel i at strække et forløb, så medarbejderne gennem længere tid oplever at være i en udviklingsproces. Vi ville hellere have delt det over længere tid måske en dag om ugen, men antallet af dage har været ok. At lade folk være i et forløb, hvor de er i gang med noget, er bedre end at komprimere og sige, at nu har I haft den her måned og så er det slut. Det er ligesom, at det at

13 13 være i gang med noget egentlig er den vigtigste proces, mere end at hvor mange forløb man kører. På de arbejdspladser hvor ledelsen aktivt går ind for en kompetenceudviklingsproces, er det interessentens vurdering, at der er nogle klare gevinster ved af lave langvarige uddannelsesforløb. Medarbejderne bliver holdt til ilden, og de får tid til at få afprøvet og implementeret det lærte i praksis. Den pædagogiske tilrettelæggelse af de enkelte kursusgange har der også været tilfredshed med blandt deltagerne. Mange fremhæver det positive i, at der er blevet vekslet mellem teoretisk stof, deltagernes erfaringer og praktiske øvelser, som det udtrykkes af en deltager i besvarelsen af spørgeskemaet: Måden det var bygget op på hvor der var mange øvelser, mange gruppediskussioner og tilbage i plenum igen det gjorde, at folk var meget aktiveret og blandet godt. Det var et virkelig godt kursus. Flere deltagere oplever, at uddannelsesforløbet i sin form har været mere deltagerinvolverende, end hvad der normalt kendetegner kursustilbud indenfor mediebranchen. Omvendt er der også enkelte, som mener, at undervisningen har været for traditionel. Denne vurdering afhænger naturligvis også af hvilke erfaringer, de enkelte deltagere har med efter- og videreuddannelse. Generelt er vurderingen af undervisningsformen overordentlig positiv Uddannelsesforløbets moduler og deres indhold Med hensyn til hvilke moduler og typer af indhold, deltagerne har oplevet som de mest udbytterige i forløbet, er der især på de dele af forløbet, der har handlet om deres personlige kompetenceudvikling, som deltagerne peger på. Det illustreres tydeligt i figur 4: Figur 4: Hvilke af de moduler/temaer, der er blevet gennemført på Hard Fun, har du fået mest ud af? Organisationen 3 Hvor er din arbejdsplads Teamet 21 Dig selv ud af 10 deltagere svarer, at det er det første modul Dig selv, som har været det mest lærerige. Mange oplever, at modulets indhold har givet dem nogle redskaber til bedre at forstå sig selv og de sammenhænge de indgår i. Det vidner eksempelvis det følgende citat fra et af deltagerinterviewene også tydeligt om: Jamen, det jeg syntes var interessant det var den der del der gik på det personlige. Altså, lære noget om mig selv, lære noget om mine kompetencer. Hvad er det, jeg er god til? Hvad er det, jeg ikke er så god til? Og det har man jo nogen ideer om i sit daglige liv her følte jeg

14 14 bare, at jeg kunne få nogle teoretiske forklaringer i relation til de her profiler på, hvorfor man agerer på en bestemt måde. At opnå en større bevidsthed om sig selv og indsigt i andre menneskers adfærd har for mange deltagere været det vigtigste, de har fået som udbytte af forløbet. En stor del af deltagerne fremhæver eksplicit MBTI som et meget spændende og relevant redskab, de har kunnet bruge i deres hverdag. Blandt det mindretal af deltagere som er forbeholdne overfor brugen af og anvendeligheden af MBTI, fremkommer der imidlertid i evalueringen en række kritiske kommentarer til typologien som eksemplificeret i tekstboksen nedenfor: Jeg syntes, at det er meget frustrerende at blive puttet ind i de kasser. Og jeg er ikke helt sikker på, at jeg nogensinde fandt den rigtige kasse. Denne type personlighedstype-test de giver et umiddelbart kick, men på lang sigt kan de ofte blokere en udvikling og fastlåse en selv og andre i et filter eller en rolle! Udover de mange ønsker om at opnå en større bevidsthed om egne personlighedstræk og reaktionsmønstre, er der generelt også en del deltagere, som har fokuseret på at blive bedre til at samarbejde med andre og for nogles vedkommende få en række værktøjer hertil. I uddannelsesforløbet har det været det andet modul Teamet, som har haft disse perspektiver i centrum for undervisningen. I vurderingen af hvad der har været det bedste modul i forløbet, peger hver femte deltager (21 pct.) på Teamet. De lægger vægt på, at det er ganske centralt at have samarbejdsevne på en moderne mediearbejdsplads. En deltager fortæller, at det er den vigtigste kompetence på en mindre arbejdsplads: Det er jo alfa omega på redaktioner som er så små som vores. Hvis du ikke kan skabe en holdånd, hvis der ikke er en loyalitet og en solidaritet i forhold til hinanden, så hænger det simpelthen ikke sammen. Generelt har der været en udpræget tilfredshed med modulet, men der er også en stor del af deltagerne som udtrykker, at den del af undervisningen, der omhandlede og introducerede coaching som metode skulle have været meget mere udfoldet for at blive anvendelig og brugbar. Kun enkelte deltagere (3 pct.) vurderer, at de har fået det største udbytte af modul 3 Organisationen, og i evalueringerne er der meget få kommentarer til modulet og dets indhold. Derimod er der mange deltagere, som udtrykker deres mening om dagsseminaret Hvor er din arbejdsplads i 2010?. Der er deltagere, som fremhæver indholdet og indblikket i det økonomiske grundlag for mediebranchens virksomheder som yderst relevant og brugbart. Men langt de fleste deltagere har negative vurderinger af dette moduls brugbarhed, relevans og sammenhæng med det øvrige forløb. Mange udtrykker, at de havde svært ved at se, hvad de skulle bruge det til. Flere påpeger dog, at indholdet og undervisningen ikke fejlede noget kvalitetsmæssigt, men at der manglende en klar sammenhæng med de andre moduler. De deltagere, som har angivet, at forløbet ikke levede op til deres forventninger, nævner ofte denne del som årsag til den manglende indfrielse af deres forventninger.

15 15 Ud over dagsseminaret Hvor er din arbejdsplads i 2010?, som mange deltagere gerne ville have udeladt af forløbet, er det langt de fleste deltageres vurdering, at der ikke er noget, som skulle gøres anderledes, hvis forløbet skulle starte forfra. Erfaringerne peger på, at det vil være nyttigt at genoverveje, hvordan dagsseminarets indhold bedre integreres i uddannelsesforløbet Underviserne Evalueringen af uddannelsesforløbets undervisere er meget positiv. Deltagerne har været meget tilfredse med både deres faglige viden og deres evne til at skabe en god stemning i undervisningssituationen. Det underbygges også i de nedenstående eksempler fra interviewene med forløbets deltagere: Det var nogle afsindigt gode kompetente folk som ledede kurset. De var både dygtige og gode til at gå ind på det niveau hvor vi var. Det er ikke altid nemt at undervise mediemennesker, fordi vi tit er superkritiske. De havde dels erfaring og dels havde de en behagelig facon. Det gjaldt både Hanne og Poul Rude, men også de gæstefolk, der var indover de sidste dage, hvor vi skulle perspektivere mediesituationen, de var også virkelig gode til det. Det faglige udbytte var virkelig godt. Man skal være klar over, at der er nogle forskelle mellem dagblade og lokalaviser. Hanne og Poul har været gode til at undersøge på forhånd, hvad det er det for nogle ting og mennesker, vi har med at gøre. En kultur på en arbejdsplads er altid forskellig fra hinanden, og de har været gode til at sætte sig ind i vores kultur. For mange har det været af stor betydning, at underviserne har været dygtige i deres undervisning og brug af eksempler til at sætte sig ind i de enkelte deltagers arbejdspladskultur og daglige arbejdsbetingelser. Mange deltagere pointerer vigtigheden af, at undervisningen opleves som relevant for den enkelte. En interessent fortæller, at de aktivt har været med til at skabe gode forudsætninger for en relevant undervisning gennem en god dialog med undervisere og projektledelse om indholdet: Vi har rettet meget undervejs for at kunne målrette det mere mod os. Mange gange er det småting folk tænder af på. Det ved man godt, når man bliver undervist. Der skal ikke ret meget til, før dem der sidder og bliver undervist, de tænker, det er godt nok mærkeligt. Interessenten peger på, at det er en god investering at bruge meget tid på forberedelsen og afviklingen af sådanne forløb, da deltagerne så med større sandsynlighed vil opleve forløbet mere givtigt og relevant i forhold til deres dagligdag på arbejdspladsen. Generelt er det tydeligt, at deltagerne er tilfredse med undervisernes faglighed. Næsten alle deltagere angiver, at de har været meget tilfredse (49 pct.) eller tilfredse (46 pct.) med undervisernes faglige ekspertise. Foruden undervisernes faglige dygtighed, fremhæves også deres evner til at skabe et godt og behageligt undervisningsklima. 53 pct. har været meget tilfredse og 39 pct. tilfredse på dette område. Men der er også deltagere, som har oplevet dele af undervisningsforløbet som ubehageligt, fordi de har skullet fokusere på deres personlige kompetencer. For andre deltagere har det også været synligt, at ikke alle har følt tryghed overfor denne del af undervisningen. En deltager fortæller:

16 16 Jeg snakkede lidt med nogen om det, og nogen var lidt bange for at blive pillet i. De gav udtryk for en fornemmelse af, at det kunne gå hen og blive ubehageligt Vurderingen blandt deltagerne er dog generelt, at det er lykkedes underviserne at skabe den fornødne tryghed på holdene og fjerne usikkerheden hos deltagerne overfor at skulle arbejde med personlige kompetencer og få kendskab til hinandens stærke og svage sider. 4. Effekt og implementering på arbejdspladsen Evalueringen viser, at deltagerne generelt har været tilfredse med uddannelsesforløbet. Men har forløbet reelt haft en efterfølgende betydning for deltagerne? Har Hard Fun gjort en forskel i deltagernes arbejdsliv? Oplever de at være blevet bedre til at bruge deres personlige kompetencer? Evalueringen forsøger også at give nogle foreløbige svar på disse spørgsmål. Fire til seks uger efter uddannelsesforløbets afslutning er deltagerne blevet stillet en række spørgsmål om, hvilken effekt de har oplevet, at Hard Fun har haft. Dette afsnit bygger på deltagernes besvarelser af disse spørgsmål og nogle af de synspunkter, der er kommet frem i interviewene med deltagere og interessenter. Generelt er det deltagernes opfattelse, at det er vigtigt, for at et efteruddannelsesforløb kan anses for vellykket, at det giver nogle konkrete værktøjer, og i det hele taget er brugbart og realiserbart i hverdagen og dermed medvirker til at skabe forandring. Der er deltagere, som har meget konkrete eksemplar på, hvordan de har kunnet bruge de erhvervede kompetencer i deres arbejdsliv, f.eks. til at ændre deres kommunikation med andre kolleger og chefer. Andre har vanskeligere ved at give håndgribelige eksempler. Det gør sig også gældende hos en af de interessenter, som er positiv overfor uddannelsesforløbet, men mener det er svært at præcisere en konkret effekt af Hard Fun: Det er umåleligt, jeg kan ikke gå ud og lige præcis sige: Der, der kan I se det. Men Hard Fun har gjort en forskel. En anden interessent påpeger også, at det er centralt for medievirksomhedens deltagelse i denne type efter- og videreuddannelse, at det medvirker til at ændre medarbejdernes tilfredshed: Dybest set er jeg ligeglad med, om folk syntes det er godt eller skidt. Det jeg er interesseret i, er, om det giver en adfærdsændring. Det er egentlig det, vi vurderer det på. Jeg syntes, det er positivt, at folk de syntes, det har været spændende. Men vi kan som virksomhed ikke bruge det til så meget. Jeg er mere interesseret i, at de som før har vist en adfærd, som ikke har været attraktiv, at de prøver at udnytte nogle af de redskaber, som de har fået på uddannelsesforløbet, det er et langt større succeskriterium for os Nogle vigtige effekt-områder I det følgende uddybes de områder, hvor deltagerne oplever at Hard Fun har haft en betydning i deres hverdag og arbejdsliv.

17 At blive klogere på sig selv og andre Først og fremmest peger evalueringen af Hard Fun på, at deltagerne oplever, at de gennem forløbet er blevet mere bevidste om deres egne personlige ressourcer og kompetencer, og hvordan man får et samarbejde til at fungere mellem mennesker, der er forskellige. Flere deltagere pointerer denne betydning af uddannelsesforløbet, f.eks. i de nedenstående formuleringer: Det har givet mig indsigt i egne reaktionsmønstre og handlemåder samt meget større accept af kollegers anderledes tankegang Det faglige udbytte var virkelig godt. Jeg er blevet mere opmærksom på, hvordan de forskellige typer kommunikerer med hinanden, og jeg kan bedre se og forstå mine kollegaers forskelligheder. Tre ud af fire deltagere vurderer, at forløbet har givet dem nogle redskaber til at forbedre deres kommunikation med andre mennesker. En anden deltager fortæller, at forløbets indhold og undervisning har betydet, at der er skabt et meget bedre og mere tillidsfuldt forhold mellem medarbejderne: Der var folk med, som jeg aldrig har svinget med, men som jeg havde det rigtig godt med efter det her kursus. Vi oplevede alle sammen efter den første gang, at man var meget længere, end man tit er efter en hel uge på et kursus, hvor man sidder og lærer at søge på Internettet. Det betyder utrolig meget. At lære at se styrken i andres forskelligheder, og hvordan denne kan bruges konstruktiv, er en effekt flere deltagere på det personlige plan mener at have erhvervet sig gennem forløbet. En effekt der også må siges at være nyttig for arbejdspladsen, da det kan udmønte sig i et bedre samarbejde og arbejdsmiljø Et udvidet netværk Ja, det er helt indlysende at Hard Fun har givet mig et bedre netværk. Jeg syntes personligt, det er svært at trække en streg mellem det faglige og det personlige i den type kursus. Det at få et forstærket netværk, det at have nogle at drøfte nogle ting med og det at have en større parathed, når man skal lave eller får en ide til at lave et eller andet sammen med nogen. Det betyder lige så meget som et eller andet meget strengt fagligt output. Mange deltagere giver udtryk for, at Hard Fun har givet dem personlige kontakter og et forbedret netværk, som de kan drage nytte af i dagligdagen. Det gælder både for deltagere på de åbne og de lukkede hold. På et af de hold, hvor der har været deltagere fra samme medievirksomhed, er der flere, som fortæller, at den indbyrdes samtale er blevet styrket på tværs af afdelingerne i virksomheden af den simple grund, at man har lært hinanden bedre at kende på et personligt plan. En interessent beretter på samme måde om, at det har stor positiv betydning, at medarbejderne på uddannelsesforløbet har fået udvidet deres netværk i virksomheden og fået et større kendskab til andre faggruppers arbejde og måder at tænke på: Journalisterne, de er fagprofessionelle, så de oplever sig selv som journalister før noget andet og det har økonomifolk svært ved at forstå. Der opstår nogle brudflader, som er ret sjove at

18 18 diskutere. Det er blandt andet sådan noget, som et kursus som det her kan hjælpe med at åbne op overfor. At blande forskellige faggrupper fra samme medievirksomhed på et uddannelsesforløb som Hard Fun kan ifølge interessenten medvirke til, at kendskabet til kollegaer bliver udvidet ud over det faglige. Derved kan der skabes grobund for en langt større gensidig forståelse og for et bedre samarbejdsklima Hard Fun i praksis motivation og effekt Ud fra evalueringen at dømme har uddannelsesforløbet generelt givet deltagerne lyst til at bruge og anvende den viden, de har fået i deres arbejdsliv. Når vi spørger direkte til, om deltagerne føler sig motiveret til at bruge det, de har lært, på deres arbejdsplads, svarer 38 pct. i høj grad og yderligere 47 pct. i nogen grad. Det er meget få (16 pct.), der kun i mindre grad eller slet ikke har lyst til at anvende og bruge den viden, de har tilegnet sig, i praksis. I figur 5 er det fremstillet grafisk. Figur 5. I hvor høj grad har du I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Føler du dig motiveret og engageret til at bruge det, som du har lært på din arbejdsplads Kan du bruge de redskaber, som du har erhvervet dig til noget på din arbejdsplads Har du anvendt din nye viden fra uddannelsesforløbet i hverdagen På spørgsmålet om deltagerne føler sig motiveret til at bruge de redskaber, som de har erhvervet sig i forløbet, på deres arbejdsplads, svarer 25 pct., at det kan de i høj grad og 59 pct. i nogen grad. Med hensyn til om de faktisk også kan bruge disse redskaber, er der en mindre forskydning i de positive svar, men stadig kun 16 pct. som er i tvivl eller negative. På spørgsmålet om deltagerne så rent faktisk har anvendt deres nye viden, viser resultaterne, at der kun er 8 pct., som oplyser, at de i høj grad har brugt deres erhvervede viden. 62 pct. svarer i nogen grad. Positivt set kan det konstateres, at for et stort antal deltagere har det, de har lært på uddannelsesforløbet, en effekt i hverdagen. Men svarene peger også i retning af, at der er langt flere, som i høj grad oplever, at det kan være relevant at anvende den erhvervede viden, end der er deltagere, som i større udstrækning faktisk har brugt de erhvervede kvalifikationer. Det peger på, at der kan være nogle barrierer for at integrere erfaringer og læreprocesser fra kurset efterfølgende på mediebranchens arbejdspladser.

19 19 5. Muligheder og barrierer Dette afsnit behandler en række forhold, der i evalueringen af deltagere og interessenter bliver udpeget som vigtige for, om det er muligt at omsætte et uddannelsesforløb som Hard Fun til praksis på medievirksomhedernes arbejdspladser. Hovedparten af deltagerne angiver, at de ikke har oplevet nogen forhindringer på deres arbejdsplads for at kunne anvende de erhvervede kompetencer, men det er dog mere end hver femte deltager, der svarer, at de oplever barrierer på deres arbejdsplads. Blandt de deltagere, som har oplevet barrierer, angives især tre forhold som betydningsfulde i denne sammenhæng: Lederes og kollegers manglende interesse og opbakning omkring forløbet Vanetækningen og den manglende tid på arbejdspladserne Manglende muligheder for at dele den erhvervede viden med kolleger på arbejdspladsen 5.1. Ledernes og kollegaernes interesse og opbakning Deltagerne er i evalueringen blevet spurgt om, i hvor høj grad de oplever, at deres erhvervede kvalifikationer bliver anerkendt og påskønnet af hhv. deres kollegaer og deres ledelse på arbejdspladsen (se figur 6). Generelt vurderer deltagerne, at de i højere grad oplever anerkendelse fra deres kolleger end fra deres ledelse. Hvor der er 46 pct., der i høj eller nogen grad oplever påskønnelse fra deres kolleger, er der kun 37 pct. der oplever det fra ledelsen. Tre ud af ti deltagere oplever ingen anerkendelse fra ledelsen. Figur 6. I hvor høj grad oplever du, at dine erhvervede kvalifikationer bliver anerkendt og påskønnet af : I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Dine kollegaer Ledelsen Blandt deltagerne på de lukkede hold er der stor forskel på, i hvilken grad de har oplevet, at deres ledelse har været involveret i forløbet. Nogle fortæller, at deres chef har deltaget i kurset på lige fod med medarbejderne, hvilket de har været positivt stemt overfor. Andre oplever, at deres ledelse ikke har gjort sig nogen overvejelse omkring, hvad ideen var med at kvalificere folk gennem dette kursus. På lukkede hold er det generelt opfattelsen blandt deltagerne, at motivationen og interessen for efterfølgende at arbejde med at implementere den nye viden forsvinder eller mindskes kraftigt, hvis der ikke er en tydelig opbakning fra ledelsens side. Hos flere deltagere er dette et vigtigt kritikpunkt. Eksempelvis udtrykt på følgende måde: Ledelsen har nærmest været ikke eksisterende i et omfang, hvor vi næsten har undret os over det. Specielt det sidste seminar drejede sig meget om stedets økonomi og operative muligheder. Subsidiært så kunne de have sagt: Skal vi ikke tage et møde med nogen basser, hvor du fortæller hvad du har fået ud af det kursus. Hvad lærte I af det? Man tænker, hvorfor samler de ikke det op, mens energien er der?

20 20 En af de interviewede interessenter har selv deltaget på forløbet. Dette er led i en bevidst strategi for den pågældende medievirksomhed: Det er et bevidst valg. Vi vælger som regel, når vi laver noget, at der er en fra den øverste ledelse med. Det handler dybest set om at tage sin egen medicin. Det er ikke altid muligt, men hvis vi kan, så har vi altid en repræsentant med, som deltager i fuldt omfang også for at kunne give feedback. Som beskrevet indledningsvis i dette afsnit er der deltagere, som eksplicit fremhæver det som positivt, når repræsentanter fra ledelsen deltager i denne type projekter, fordi det viser, at det er prioriteret og noget, som virksomheden gerne vil Vanetækning og tid Mange deltagere har store forventninger til, at Hard Fun vil få indflydelse på deres arbejdsplads og arbejdsmiljø, men flere peger samtidigt på, at det kan være vanskeligt at ændre grundlæggende forhold og institutionaliserede vaner og arbejdsrutiner. Det er ressource- og tidskrævende. Der er håb og intentioner, men også en vis skepsis overfor, hvor store ændringer der reelt vil ske og hvilke nye ideer og initiativer, der kan omsættes. En deltager fortæller i et interview, at det er yderst centralt, at der afsættes tid til at følge op på uddannelsesforløbet: Det skal gentages og samles op. Ellers så glemmer folk det hele. Det kan vi alle sammen se, vi gør. Der går 14 dage, og så tænker man: Jamen, nu kan vi lige så godt gøre som vi plejer. Flere deltagere har beskrevet, at tiden også er en central faktor. Tidspresset i hverdagen kan være den barriere for forandring, der fører til, at vante rutiner og roller opretholdes. Eksempelvis skriver en deltager, at der er for travlt i hverdagen til rigtigt at arbejde sammen og coache osv. For mange har tidsfaktoren betydning for om de kan overføre og integrere deres erfaringer fra Hard Fun til hverdagen. Deltagerne er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de oplever at have tid nok i deres daglige arbejde til at integrere erfaringer fra uddannelsesforløbet. Figur 7 viser, at tidsfaktoren har karakter af et generelt begrænsende, men ikke blokerende forhold. Næsten alle (89 pct.) finder, at den i nogen eller mindre grad spiller ind og reducerer virkningen af kurset, mens kun 3 pct. mener, at tidsfaktoren har en høj grad af indvirkning, og 8 pct. at den ingen indvirkning har. Figur 7. I hvor høj grad oplever deltagerne at have haft tid til at integrere de erhvervede erfaringer og læreprocesser i deres daglige arbejde I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 8

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Ledervurdering - evaluering/status

Ledervurdering - evaluering/status Ledervurdering - evaluering/status Denne opsamling er lavet på baggrund af tilbagemeldinger fra ledere på 3., 4. og 5. niveau i forbindelse med 2. kursusdag (forberedelse af det gode udviklingsforløb/den

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Socialpædagogers efterog videreuddannelse

Socialpædagogers efterog videreuddannelse Medlemsundersøgelse: Socialpædagogers efterog videreuddannelse Marts 2019 Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel RAPPORT Socialpædagogers efterog videreuddannelse Socialpædagogerne Nordjyllands Medlemspanel

Læs mere

Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser

Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser S E R V I C E D E S I G N K U R S U S Kursusforløb: Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser Service Design Institute udbyder både lukkede og åbne kursusforløb i servicedesign

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen

Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Opfølgning på evaluering det samlede notat til studiezonen Modul/ semester: modul 14 hele uddannelsen, hold BosE13 Dato for evaluering: elektronisk evaluering 7/2 2017 samt mundtlig evaluering 24/1 2017

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 NOTAT Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017 Læreruddannelse og formidling 15.juni 2017 Birgitte Hedeskov og Mette Marie Gräs Kokholm I forårssemestret 2017 er der gennemført

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Meget kvalificerede undervisere og udbytterige forelæsninger måden stoffet er blevet formidlet på har gjort, at jeg

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Opfølgning på evaluering af :

Opfølgning på evaluering af : Opfølgning på evaluering af : Modul 12 / forår 2016; HOLD 13II ABCD; opgjort august 2016 Evalueringens grundlag - svarprocent Skemaet er udsendt til 121 studerende 102 har helt eller delvist gennemført,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Side 1 af 9 Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere Undersøgelse om trend i offentlige karriereveje: Faglige ledere uden personaleansvar Hovedkonklusioner Medlemmerne er overordnet

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

FU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt?

FU vejledning: Indsæt foto i rammen Beskær foto i ramme Er overskriften utydelig? Er logo og pay-off utydeligt? FINANS TRAINEE FINANS TRAINEE MED ECTS Finans Trainee-uddannelsen starter i september måned og strækker sig over 10 måneder. Uddannelsen består af tre grene: Et praktisk forløb i virksomheden Faget Finansielle

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Evaluering af ammekursus 2010/2011

Evaluering af ammekursus 2010/2011 Evaluering af ammekursus 2010/2011 Indledning Tværfagligt ammekursus blev etableret i 2004. Baggrunden var, at det var blevet muligt at gå til eksamen i Danmark og få den internationale certifikation til

Læs mere

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014

Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Foråret 2014 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Foråret 2014 1 Resultat af undervisningsevalueringen på økonomiuddannelsen på Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs

Rapport - Trivselsundersøgelsen Plejecentret Halsnæs Rapport - Trivselsundersøgelsen 1 - Plejecentret Halsnæs Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme

Rapport - Trivselsundersøgelsen Børnehuset Kregme Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Børnehuset Kregme Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester

SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Februar, 2010/Lone Krogh SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester Spørgsmålene i skemaet har til formål at inspirere dig til at reflektere over dine ressourcer og de eventuelt større udfordringer, du ser

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Faglig kritik og sparring

Faglig kritik og sparring 15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Botilbudene. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 01 - Botilbudene Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Arresø Skole. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Arresø Skole Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og

Læs mere

MUS - medarbejderudviklingssamtale

MUS - medarbejderudviklingssamtale MUS - medarbejderudviklingssamtale Navn, dato, år Forberedelse til medarbejderudviklingssamtalen MUS er et redskab til videreudvikling af medarbejderens kompetencer og værdi for arbejdspladsen. Samtalen

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere