EN ANDEN VEJ FOR ODENSE EN GRØN BOULEVARD

Transkript

1

2 5 centrale temaer: Visionen for Odenses midtby fra gade til by bygger på 5 centrale temaer som er bærende for udviklingen af området og som skal understøtte visionen, så der opnås synergi og sammenhæng imellem de arkitektoniske, funktionelle, økonomiske og bæredygtige strategier. Rumdannende bebyggelser med blandede anvendelser, der skaber tæt by og bidrage til byens liv. Nye byrum som danner rammer om et mangfoldigt byliv. Etablering af centrale parkeringsfaciliteter skal gøre bymidten let tilgængelig for de kørende. Integrerede ruter der skal binde byen sammen igen. Midlertidige anvendelser og aktiviteter. Det valgte forslag skal give bud på en robust, realiserbar og konkret helhedsplan for en samlet Odense bymidte med fokus på at skabe tæthed, sammenhæng og helhed med de tilstødende kvarterer.

3 Hvorfor helt fjerne biladgangen gennem byen Hvorfor gøre City mindre ufremkommeligt Hvorfor ikke vende en negativ til en positiv? Argumentationen med lukningen af Thomas B. Thriges Gade er at byen er opdelt og at turister skal vente på at komme over gaden. Er det virkeligt et problem?

4 Hvis centrum vil holde på den store gruppe, der kører i bil, må der sikres god fremkommelighed og god tilgængelighed til de centrale mål. Anker Lohmann-Hansen. trafikforsker, Aalborg Universitet. - De har haft et mål - Der findes ingen absolutte sandheder i trafik- og byplanlægning, siger Anker Lohmann-Hansen om de vurderinger, han selv er nået frem til i forhold til konklusionerne hos Odense Kommunes embedsfolk, rådgivere og et stor flertal på 26 ud af 29 byrådsmedlemmer, undtagen Venstre. - En vurdering må tage udgangspunkt i en vision, en politik eller en holdning. Odense Kommune har haft et mål med det her. De har fremhævet de forhold, som de synes passer ind i den historie, de vil fortælle. Men på det samme grundlag kan du godt fortælle en historie, som ser anderledes ud, og som i hvert fald rejser nogle spørgsmål ved, om planerne holder. - I mit notat har jeg peget på nogle forhold, som kan få stor betydning, fordi de handler om lokalisering og tilgængelighed. Det er ofte sådanne forhold, der styrer private investeringer, siger Anker Lohmann- Hansen, der beskriver sin egen indgangsvinkel som økonomisk-rationel. Vil gavne Rosengårdcentret Anker Lohmann-Hansen mener, at det kan få en række utilsigtede bivirkninger at gennemføre den såkaldte Trafik- og Mobilitetsplan og herunder lukning af Thomas B. Thriges Gade. Bl.a. vil det næppe lykkes at styrke centrum i konkurrencen med Rosengårdcentret og Bilka-byen, som det er intentionen. Tværtimod vil den dårlige fremkommelighed på vejnettet i centrum betyde, at flere bilister vælger at køre til en alternativ destination, hvis der findes en, og det gør der i Odense i f.eks. Rosengårdcentret, påpeger han. - Odense er uden sammenligning Fyens centrum. Og for at komme til Odense vil langt den overvejende del bruge bil som transportmiddel til arbejde eller til indkøb. tbiltrafikken vokser på Fyn, ligesom den gør over hele landet,siger trafikforskeren. Som i flere andre byer er foregår en betydelig del af byvæksten i udkanten af byen med universitet, nyt regionssygehus og store erhvervsområder, påpeger han. Disse udviklingsområder er bilorienterede. -Ligeledes er Rosengårdscenter-området primært bilbetjent. Hvis centrum vil holde på den store gruppe, der kører i bil, må der sikres god fremkommelighed og god tilgængelighed til de centrale turmål. En afbrydelse af Thomas B. Thriges Gade og en tilsvarende lukning af Østre Stationsvej (sidstnævnte er nu opgivet af partierne bag aftalen, red) vil for mange medføre betydelig omvejskørsel og vanskeliggøre bilisternes orientering i forhold til centrale byfunktioner, mener trafikforskeren. (Citat Fyens Stiftstidende, søndag d. 26 februar 2012 )

5 Svært at få flere på cyklen Heller ikke Trafik- og Mobilitetsplanens forventninger om 33 procent flere brugere af kollektiv trafik og 35 procent flere cyklister i 2020, deler Anker Lohmann-Hansen. I en by som Odense er cyklisme og kollektiv transport hinandens primære konkurrenter, påpeger han. Det vil typisk være cyklister, der kan lokkes over i bedre kollektiv trafik, ikke billister, som det er målsætningen i planen, hvoraf det fremgår at målet er 16 procent mindre biltrafik i Man kan reducere biltrsfikken i centrum, men trafikken vil forsat stige i byen som helhed, lyder det fra Lohmann-Hansen, og at rykke markant flere fra bil over på cykel tror han heller ikke på. Det potentiale er i høj grad allerede forløst, fordi Odense med stor succes har satset massivt på at blive cykelby siden 90érne, og i dag er Danmarks bedste cykelby kun overgået af København, siger han. Efterlyser flere meninger - Men hvem skal odenseanerne stole på, når man kan nå frem til så vidt forskellige konklusioner ud fra de samme tal? Kommunen eller forskeren fra Aalborg? - I skal ikke tro på nogen af os - eller rettere I skal forholde jer til begge udspil, siger Anker Lohmann- Hansen og uddyber: - Inden for by- og trafikplanlægning er der ikke nogen facitliste. Det findes ikke. Selv trafikberegninger er forbundet med de forudsætninger, man lægger til grund, og fortolkningen er præget af den indgangsvinkel, man går ind i det med. Trafikforskeren mener derfor det er vigtigt, hvis man vil have en bred offentlig debat, at der ved store trafikprojekter bør inddrages uvildige eksperters vurdering, inden man beslutter sig for en løsning. - Det er ikke atypisk, at data bliver fortolket ud fra den politiskeeller holdningsmæssige vinkel, der er fremherskende på et tidspunkt i den pågældende forvaltning. For inden man sætter et så omfattende arbejde i værk, har der været politiske drøftelser om i hvilken retning, det her skal gå, og det binder selvfølgelig. Embedsfolk er ikke fuldstændige objektive. Det kan man ikke forlange af dem. Og det er der heller ikke noget galt i, når man blot som offentlighed gør sig det klart. - Men er kommunes eksterne rådgiver - i dette tilfælde Cowi - også præget af den holdning, Odense Kommune kommer med? - Ja, og det kan nok heller ikke være anderledes. En rådgiver byder ind på opgaverne på et stramt budget. Det betyder, at man skærer opgaven til. Man kører det efter den linje, der er aftalt. Det er der ikke noget odiøst i. Det betyder igen bare, at det er vigtigt, at der også er andre, der blander sig i diskussionerne. (Citat Fyens Stiftstidende, søndag d. 26 februar 2012 )

6 Hvordan vil en eventuel lukning blive for den almindelige borger? Mange har nok tabt tråden og kender ikke den egentlige plan Carsten Frederiksen fortæller, han blev selv forblændet af de flotte løsninger og illustrationer men har haft den lille lukning af Palnatokesvej tæt på - som kun de lokale beboerne i området følte konsekvensen af Det er vigtigt at gøre det mere tydeligt, hvor vigtigt et åbent gadeforløb er Vi skal ikke tvinges til at gå, cykle eller tage et offentligt transportmiddel Det skal være et tilbud!

7 Vi skal ikke tvinges til at gå, cykle eller tage et offentligt transportmiddel Det skal være et tilbud Jeg og mange af os der er her i dag: kan ikke se os selv gå langt fra indkøbsstedet med fyldte bæreposer kan ikke se os selv gå langt til institutioner, læge, tandlæge og forretninger Hvad med de ældre? Hvad med de gangbesværede? Hvad med vort 4 sæson klima?

8 Jeg vil stille disse spørgsmål! Hvor er centrum i byen byens hjerte i dag og i fremtiden Hvorfor kan byen ikke være opdelt i bydele Hvad vil man med Odense Entasis forslag fortætter området med bygninger omkring Thomas B. Thriges gade Er det ikke det det drejer sig om At skabe større sammenhæng Letbanesporet gaden vil også i fremtiden opdele bydelene

9 Hvorfor ikke skabe en dynamisk by både for den gående, cyklende, letbanen og bilerne. Med de i visionen nævnte fortættet, sammenhængende med pladser og torve sociale- og uforpligtende mødesteder, fortove, promenader, aktiviteter som realiseres i faser og som passer til Odense bys og Fyns befolkningsgrundlag og ikke mindst til en bæredygtig økonomi.

10 Hvorfor ikke skabe Danmarks smukkeste Boulevard Odenses snoede Frederiksberg Allé gennem Entasis tætte gade blot lidt bredere. Et udstillingsvindue som brugerne af byen, borgerne, indkøbslystne fra nær og fjern, turister til HCA kvarteret kan glædes, begejstres ved. Give Odense en identitet mere, -med liv og dynamik for alle. Paris har Champs Elysee Barcelona har Ramblaen København har Frederiksberg Allé Steder vi søger hen, fordi vi befinder os vel

11 Hvorfor forkaste? Hvorfor ikke udvikle videre på eksisterende forhold? Tilpasset tidens og fremtidens krav en færdselsåre der forbinder bydelene og kvartererne fra helt ned til Odense Havn Et udstillingsvindue der viser byens attraktioner både for os, gæsterne og turisterne Park og Natur har skabt nogle rigtig smukke parker og pladser senest modtaget en pris for Kongens Have og jeg er overvist om at strækningen fra til Odense Havn også kunne blive en attraktion i sig selv

12 Sydfra er Benedikst Pladsen første perle på en snor af seværdigheder gennem byen.

13 De to spor fra Hjallesevej - fortsætter ind til centrum ad Thomas B. Thrigesgades højre spor som boulevard markeret som en slugt af grønne træer. Fortov, venstre spor og midterrabatten omdannes til fortov, promenade, sociale- og lokale opholdsteder samt letbane trace.

14 Domhuspladsen indrammet af højhuset, råd & dåd, domhuset, Albanigade hospitalet Albani bryghus, frimurer logen og boligrækken markante bygningsværker fra forskellige tidsperioder er torveplads, lokalt opholdsted og nærparkering måske under terræn som Grønnegade for nærområdet.

15

16 Naturen er trukket med helt ind gennem Odense

17 Thomas B. Thriges Boulevard med biler, letbane, cykler, gående, ophold, siddepladser og udkigspladser stiger forventningsfuldt op mod, Stjernepladsen og.

18 Byens proportioner gendannes en udskældt trafikeret færdselsåre omdannes til en grøn Boulevard i gadeplan til glæde for brugeren ikke nedgravet i en mørk tunnel uden udsigt til byen

19 Thomas B. Thriges Boulevard og letbane krydser Vestergade/Overgade og ikke omvendt.

20 En åben forblæst plads fyldes ud med bygninger transparente, hævet på søjler og gader gendannes for gående, cyklende, letbane og biler.

21 Smalle gader, bredde gader, plads- og torvedannelser, smøger og porte for og bagsider af historiske bygninger krydsende og snørklede gader skaber den grønne Boulevard. Vender en negativ til en positiv. Gør Thomas B. Thriges gade til et aktiv, en grøn Boulevard med seværdigheder.

22 Fodgængere, cyklende, letbane og biler deler den grønne Boulevard gennem byen på den svageste præmisser.

23 Lotzes have, Hans Jensens Stræde åbner til Odenses største turist attraktion HC Andersen huset- og museet.

24 en plads fra Nørregade til et langt ar af en parkeringsplads, trafikåre og grønt område trænger til fortætning og socialt liv.

25 En randbebyggelse på søjler langs den grønne Boulevard med overdækkede fortove kan blive en fremtidig forbindelse fra Øster Stationsvej til, Overgade og Vestergade.

26 Koncerthuset Et koncerthus måske flere boliger i parken, restarealet kan danne den modsatte væg til den grønne Boulevard eventuelt fyldt med parkeringspladser underneden.

27